Udskolingsprofil 9. årgang

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udskolingsprofil 9. årgang"

Transkript

1 Udskolingsprofil 9. årgang Skoleåret Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen

2 Baggrund og materiale Sundhedstjenesten i Rudersdal Kommune tilbyder udskolingsundersøgelse til alle kommunens 9. klasseelever. Undersøgelsen indledes med et sundhedseksperimentarium, hvor eleverne klassevis tester deres sundhed, trivsel og livsstil. Efterfølgende tilbydes eleverne individuel undersøgelse og samtale med kommunallægen. I forbindelse med undersøgelsen udfylder eleverne et anonymt spørgeskema om helbred, trivsel, livsstil mm. Spørgeskemaet er udviklet i surveysystemet skolesundhed.dk. På baggrund af besvarelserne udarbejdes en sundhedsprofil for 9. klasserne på hver skole og en samlet profil for 9. årgang i Rudersdal Kommune. Hver skole er tildelt et tal mellem 1 og 14, og resultaterne for den enkelte skole behandles anonymt i rapporten. Denne udskolingsprofil beskriver resultaterne for 9. årgang i skoleåret I skoleåret var indskrevet 636 elever i 9. klasse på kommunens 12 folkeskoler og 3 privatskoler. Heraf har 477 elever besvaret spørgeskemaet. Dermed er svarprocenten useriøs besvarelse er udgået af undersøgelsen. Formålet med sundhedsprofilen for 9. årgang er at følge sundhedsadfærden blandt 9. klasse eleverne i Rudersdal Kommune. Profilen kan benyttes som et redskab i forbindelse med forebyggende og sundhedspædagogiske tiltag og giver mulighed for at målrette og evaluere indsatsen. Sundhedsprofilen gør det muligt at sammenholde resultaterne fra de enkelte skoler i kommunen og at sammenholde profilen for 9. årgang i Rudersdal Kommune med 9. årgang i andre kommuner og med øvrige tilsvarende undersøgelser af skolebørn i Danmark og med undersøgelser af sundhedsadfærd blandt unge på ungdomsuddannelser i Rudersdal Kommune. I Rudersdal Kommunes Børne- og Ungepolitik er der fokus på læring, sundhed og trivsel og politikken udgør grundlaget for indsatser, tilbud og fællesskaber for børn, unge og familier i Rudersdal. I Rudersdal Kommunes Sundheds- og Forebyggelsespolitik og Alkoholpolitik er et særligt fokus på børn og unge i kommunen, og der er formuleret mål og succeskriterier for børn og unge. Resultaterne i udskolingsprofilerne i Rudersdal Kommune er, hvor det er relevant, sammenholdt med konklusioner og anbefalinger i Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker, der leverer evidensbaseret viden om sundhedsfaglige temaer. 2

3 Resultater Eleverne i 9. årgang i Rudersdal Kommune er tilfredse med deres liv, synes godt om at gå i skole, vurderer deres helbred som godt og er fysisk aktive. Hver femte har hovedpine en eller flere gange om ugen og hver tredje har haft ryggener en eller flere gange om ugen. 55% af pigerne og 30 % af drengene, har taget smertestillende medicin inden for de sidste 2 uger. Hver fjerde sover dårligt eller uroligt en eller flere gange om ugen. 7 af 10 elever får morgenmad på alle skoledage, men hver 10. spiser aldrig morgenmad på skoledage og hver tredje pige spiser ikke morgenmad hver dag. Elever, der spiser morgenmad dagligt, trives bedre end de, der aldrig får morgenmad på skoledage. 7 % har ikke voksne at tale med, når de er kede af det. 50 % dyrker motion dagligt eller næsten dagligt og 2% dyrker sjældent eller aldrig motion, så de bliver forpustede eller svedige. 17 % svarer, at de aldrig drikker alkohol, og 67 elever eller 14 % svarer, at de drikker alkohol 2-3 gange om ugen eller mere. 42 % af de elever, der drikker alkohol, oplyser, at de købte alkohol i butikker eller kiosker sidst de drak alkohol. 24 % fik alkohol af deres forældre. I skoleåret er 4 % af eleverne i 9. klasse dagligrygere og 8% er festrygere. 2 af 3 elever har aldrig prøvet at ryge. Andelen af 9. klasseelever, der har prøvet at ryge hash, har ligget mellem 8 og 17% de sidste 5 skoleår. I er andelen 15% Forældrenes holdning til om deres børn må drikke alkohol og ryge, har indflydelse på elevernes forbrug af alkohol og tobak. Forbruget af alkohol og tobak er højere blandt 9. klasseeleverne i Rudersdal Kommune, end for eleverne i de kommuner, vi har sammenlignet os med. Konklusion De fleste 15-årige i Rudersdal trives godt og er tilfredse med deres liv. Forbruget af alkohol og tobak har været faldende gennem flere år, men i skoleåret er der sket en stigning i andelen af dagligrygere og i andelen, der har prøvet at ryge hash, i forhold til skoleåret Alkoholforbruget er større, og der er flere rygere i Rudersdal end i de kommuner, vi har sammenlignet os med. Der bør fortsat være fokus på at begrænse de unges rusmiddelforbrug og et særligt fokus på den lille gruppe, der ikke trives så godt som de øvrige. I skoleåret vil vi have særligt fokus på udskolingselevernes søvn og kostvaner. 3

4 Trivsel og helbred Resultaterne fra sundhedseksperimentariet, de individuelle samtaler og besvarelserne på det anonyme spørgeskema har vist det samme mønster gennem flere år og tyder på, at de 15-årige i Rudersdal Kommune trives godt. 96 % af eleverne svarer, at de er tilfredse med deres liv, 95 % svarer, at de er glade for sig selv, og 96 % har gode forventninger til fremtiden.39% af eleverne svarer, at de har det rigtig godt i skolen, 53% har det rimeligt godt og 8% svarer, at de ikke har det så godt. Knap 1% (eller 4 elever) svarer, at de slet ikke har det godt i skolen. 61% af eleverne har det rigtig godt derhjemme, 32% har det rimeligt godt og 6% svarer, at de ikke har det så godt. Knap 1% (eller 4 elever) svarer, at de slet ikke har det godt derhjemme. 64% af eleverne svarer, at de har det rigtig godt med vennerne/i fritiden, 32% har det rimeligt godt og 3% svarer, at de ikke har det så godt. ½ % (eller 3 elever) svarer, at de slet ikke har det godt med vennerne/i fritiden. 76 % vurderer deres eget helbred som godt, men hver femte har hovedpine en eller flere gange om ugen og hver tredje har haft ryggener en eller flere gange om ugen. 7 % af pigerne og 3% af drengene har hovedpine hver dag 42 % har taget smertestillende medicin inden for de sidste 2 uger. Det er især pigerne, som bruger medicin. Således svarer 55 % af pigerne og 30 % af drengene, at de har taget smertestillende medicin inden for de sidste 2 uger. Sundhedsstyrelsens anbefaler, at de ældste skolebørn sover 8-10 timer per nat. I skoleåret sover 9. klasseleverne i Rudersdal i gennemsnit knap 8 timer på et hverdagsdøgn og dermed i underkanten af Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Hver fjerde sover dårligt eller uroligt en eller flere gange om ugen. 2% sover dårligt eller uroligt hver nat. 7 % af 9. klasseleverne svarer, at de ikke har nogle voksne at tale med, når de er kede af det. Denne andel var 10 % i 15-16, 8 % i 14-15, 8 % i og 12 % i På landsplan svarer 5% af eleverne i 16-17, at de ikke har voksne at tale med. Ifølge forebyggelsespakken om mental sundhed er der klare sammenhænge mellem dårlig mental sundhed og faktorer som dårlig selvvurderet helbred, kroniske smerter, søvnproblemer, sygefravær, dårligt psykisk arbejdsmiljø, svage sociale relationer, rygning og fysisk inaktivitet. 84% af eleverne svarer, at de har fået MFR vaccinationen og 81% af pigerne svarer, at de har fået HPV vaccinationen. Disse tal svarer nogenlunde til resultaterne på landsplan. De fleste elever i 9. årgang skoleåret er født i 01. 4

5 Motion Spørgsmålet lyder: Hvor ofte dyrker du motion, så du bliver svedig eller forpustet? 50 % af eleverne svarer, at de dagligt eller næsten dagligt får motion, så de bliver forpustede eller svedige, mens 2 % sjældent eller aldrig dyrker motion. Det er især drengene, der er fysisk aktive. 55 % af drengene og 44 % af pigerne dyrker daglig motion. 69% af drengene og 58% af pigerne vurderer deres fysiske form som god eller meget god. I forbindelse med folkeskolereformen er skoledagene blevet længere, og det kan betyde færre muligheder for motion i fritiden, men reformen indebærer også, at eleverne skal deltage i bevægelse og motion på alle skoledage. I denne undersøgelse er eleverne blevet spurgt, om de har mulighed for at være fysisk aktiv og bevæge sig i skolen, indendørs og udendørs. 39% svarer, at de i nogen eller høj grad har mulighed for at bevæge sig indendørs og 73% svarer, at de i nogen eller høj grad har mulighed for at bevæge sig udendørs i skolen. 17% svarer, at de slet ikke har mulighed for at bevæge sig indendørs og 6% svarer, at de slet ikke har mulighed for at bevæge sig udendørs i skolen. Eleverne bliver også spurgt om aktivitet i fritiden. 48% svarer, at de dyrker sport flere gange om ugen i deres fritid. 24% dyrker sport en gang om ugen og får motion i hverdagen ved at cykle eller gå. 10% svarer, at de mest har stillesiddende aktiviteter i fritiden. Forebyggelsespakken, der omhandler fysisk aktivitet, påpeger, at den generelt nedsatte fysiske aktivitet betyder mange tabte leveår og stigende udgifter for kommunerne til sundhedsvæsenet. Der er således god evidens for de problemer, der opstår ved fysisk inaktivitet, men sparsom evidens for, hvad der på langt sigt kan fremme bevægelse. Skolebaserede indsatser har en positiv effekt på fysisk aktivitet og kondition også for de fysisk inaktive elever, og skolen er således en god platform for sådanne initiativer. Der gives i forebyggelsespakken forslag til en flerstrenget indsats, hvor bevægelse indarbejdes både i frikvarter og undervisning. Ligeledes påpeges tværsektorielt samarbejde med udvikling af tilbud, der kan appellere til udsatte grupper. 5

6 Procent Måltider Spørgsmålet lyder: Hvor tit spiser du morgenmad, før du skal i skole? 64 % af pigerne og 73 % af drengene få morgenmad på alle skoledage. 10 % af både piger og drenge får aldrig morgenmad på skoledage. Der er sammenhæng mellem regelmæssige måltider på skoledage og elevernes trivsel. De elever, der ikke spiser morgenmad på skoledage, trives dårligere i skolen og har flere søvnproblemer og mere hovedpine end de elever, der får morgenmad hver dag Trivsel i forhold til morgenmad på skoledage 9. årgang Rudersdal spiser morgenmad alle skoledage Spiser aldrig morgenmad på skoledage Forebyggelsespakken om Mad og Måltider skriver, at en indsats på ungdomsuddannelser i Norden har vist, at med fokus på sundhed og fællesskaber, bl.a. med hensyn til sund morgenmad, kan man forebygge frafald og øge elevernes trivsel. Der er ifølge forebyggelsespakken god videnskabelig evidens for, at sunde madvaner, herunder morgenmad, spiller en vigtig rolle for trivsel og sundhed med forebyggelse af livsstilssygdomme, men mindre viden om, hvordan man fremmer gode måltidsvaner. Dog pointeres det, at strukturelle indsatser, som øger tilgængeligheden af sunde madvarer for alle, er bedre end individuelle tiltag og medvirker til at mindske den sociale ulighed. Det er også vigtigt at der er opbakning til de tiltag, der iværksættes, både på det politiske niveau, i skolebestyrelse, skoleledelse og blandt det pædagogiske personale. 6

7 Procent Rygning 475 elever har besvaret spørgsmål om rygning. 67 % har aldrig røget. 4 % var dagligrygere og 8 % festrygere svarende til 21 dagligrygere og 40 festrygere. Den gennemsnitlige alder ved rygedebut var 14 år og 7 måneder Der er forskel på rygemønsteret på de enkelte skoler. Der er rygere på alle skoler, men på 5 skoler er der ingen dagligrygere, og 15 af de 21 dagligrygere er samlet på tre skoler. Rygerne bliver spurgt, om de ønsker rygestop: Af de 61 elever, der ryger, ønsker 13 % rygestop, 48 % overvejer rygestop og 39 % ønsker ikke at stoppe med at ryge Udvikling rygning årgang Rudersdal Kommune Har aldrig røget Ryger til fester Ryger dagligt I skoleårene til har der været en stigning i andelen af 9. klasseelever, der aldrig har røget, mens andelen af dagligrygere og festrygere har ligget nogenlunde stabilt. I skoleåret er der sket en stigning i andelen af dagligrygere og et let fald i andelen, der aldrig har prøvet at ryge. I en undersøgelse fra 16 af sundhedsadfærd blandt unge på ungdomsuddannelser i Rudersdal Kommune (10. klasser og gymnasier), svarer 8 % af de elever, der er 16 år eller derunder, at de ryger dagligt og 23 % ryger lejlighedsvist. 7

8 Procent Procent Må du ryge for dine forældre? 9. årgang Rudersdal Kommune Ja Nej Aldrigrygere Festrygere Tidligere rygere Dagligrygere I denne undersøgelse er der fokus på forældrenes holdning til børnenes rygevaner. Spørgsmålet lyder: Må du ryge for dine forældre? Svarmulighederne er: Ja, Nej, Mine forældre er uenige eller Ved ikke. Besvarelserne viser, at der er markant forskel på forældres holdning set i forhold til om børnene er rygere. 48% af dagligrygerne svarer, at deres forældre ikke vil have, at de ryger. De tilsvarende tal er 65 % for festrygere og 82% af de elever, der ikke har prøvet at ryge Hash og vandpibe i forhold til rygning 9. ågang Rudersdal Kommune Aldrigrygere Festrygere Dagligrygere Prøvet hash Prøvet vandpibe Der er en klar sammenhæng mellem rygemønster og erfaringer med hash og vandpibe blandt eleverne i 9. klasse i Rudersdal. 3 % af de, der aldrig har røget, har prøvet hash, mens 76 % af dagligrygerne og 48 % af festrygerne har prøvet hash. 6 % af de, der aldrig har røget, har prøvet vandpibe, mens 90 % af dagligrygerne og 55 % af festrygerne har prøvet vandpibe. 8

9 Procent Trivsel ikkerygere i forhold til dagligrygere 9. årgang Rudersdal Kommune Skolen. Trives rigtig godt Hjemme.. Trives rigtig godt Venner. Trives rigtig godt Motion dagligt/næsten dagligt Aldrig røget Dagligryger Der er sammenhæng mellem rygevaner og elevernes trivsel. De elever, der ryger dagligt, trives dårligere i skolen og hjemme og får mindre motion end de elever, der ikke ryger. De elever, der ryger dagligt, trives bedre med deres venner end de elever, der ikke ryger. Forebyggelsespakken, der omhandler tobak, påpeger, at rygning, herunder passiv rygning, betyder mange tabte leveår og stort merforbrug af sundhedsvæsenet. Rygning er den vigtigste forebyggelige årsag til tab af gode leveår. I forebyggelsespakken anbefales en indsats for at begrænse brugen af tobak. De centrale elementer er fremme af rygestop, fremme af røgfri miljøer og forebyggelse af rygestart. Erfaringen viser, at rygestopforløb målrettet specifikke målgrupper er mere effektive end generelle tilbud. I forebyggelsespakken anbefales undervisning og lokale informationsindsatser målrettet børn og unge. Evidensen viser, at hvis de tobaksforebyggende indsatser alene målrettes børn og unge, uden at der samtidig er indsatser målrettet de voksne, er der ingen eller meget begrænset effekt af indsatsen til forebyggelse af rygestart. I følge lov om røgfri miljøer er det fra august 12 ikke tilladt at ryge på skolers område, hverken inde eller ude. Forbuddet omfatter både børn og voksne. Skoleåret er det første, hvor rygning ikke har været tilladt overhovedet på skolens matrikel. I Danmark skal man i følge lovgivningen være fyldt 18 år for at købe tobaksvarer. Vi har ikke spurgt de årige rygere i Rudersdal, hvor de får tobak fra, men det kan være et fokuspunkt i fremtidige undersøgelser. 9

10 Procent Alkohol Spørgsmålet lyder: Hvor ofte drikker du noget, der indeholder alkohol? I skoleåret har 477 elever besvaret spørgsmålet. 17 % svarer, at de aldrig drikker alkohol, og 67 elever eller 14 % svarer, at de drikker alkohol 2-3 gange om ugen eller mere. Hvor tit drikker du noget, der indeholder alkohol? 9. årgang Rudersdal Kommune % Aldrig 13% 17% Sjældnere end en gang om måneden Højst en gang om måneden 41% 13% 15% 2-4 gange om måneden 2-3 gange om ugen 4 gange om ugen eller oftere 377 elever svarer, at de har prøvet at drikke en hel genstand, De var i gennemsnit 14,2 år første gang, de gjorde det. 77 elever svarer, at de var 13 år eller derunder første gang de drak en hel genstand. De fleste elever i 9. klasse er ikke fyldt 16 år, og kan derfor ikke selv købe alkohol i følge de lovmæssige aldersgrænser for salg af alkohol. I spørgeskemaundersøgelsen bliver eleverne spurgt, hvor de fik alkohol fra, sidst de drak alkohol. Heraf oplyser 42 %, at de selv købte alkohol og 24 % fik alkohol af forældre. 73 % angiver, at de må drikke alkohol for deres forældre og 12 % at de ikke må drikke alkohol for deres forældre Må du drikke alkohol for dine forældre? 9. årgang Rudersdal Kommune Drikker ikke alkohol 16 2 Drikker alkohol 2x om ugen eller mere Ja Nej Forældrenes holdning har indflydelse på deres børns alkoholvaner 10

11 Procent Har du prøvet at være fuld? 9. årgang. Udvikling 09 til 15 Udskolingsundersøgelsen Rudersdal Kommune Aldrig fuld Fuld hver uge Siden 09 er der sket et fald i andelen af 9. klasselever i Rudersdal Kommune, der angiver, at de ofte er fulde og en stigning i andelen af elever, der aldrig har prøvet at være fulde. Der er ikke sammenlignelige data fra undersøgelsen i skoleåret da spørgsmål om alkohol er anderledes formuleret i forhold til tidligere skoleår. Forebyggelsespakken, der omhandler alkohol, påpeger, at mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Danske unge drikker mere og hyppigere end unge i andre europæiske lande. I de seneste år er der sket en positiv udvikling, idet debutalderen er stigende, og alkoholforbruget blandt unge er faldet, men 22 % af de 16- årige overskrider Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse, og mere end halvdelen drikker 5 eller flere genstande ved samme lejlighed (rusdrikkeri). Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Ifølge forebyggelsespakken er de metoder, hvor evidensen for effekt er højest, og som er relevante i kommunale sammenhænge for børn og unge, begrænsning af tilgængelighed, håndhævelse af aldersgrænser for salg og udskænkning og kort rådgivende samtale. Der er således evidens for, at begrænsning af tilgængelighed, håndhævelse af aldersgrænser for salg og korte rådgivende samtaler kan begrænse unges alkoholforbrug. Den kommunale Sundhedstjeneste gennemfører systematisk en udskolingssamtale om generel sundhed, herunder alkohol og tilbyder en kort rådgivende samtale ved behov. 11

12 Procent Hash Spørgsmålet lyder: Har du prøvet at ryge hash, marihuana, pot eller skunk? Andelen af elever i 9. klasse, der svarer, at de har prøvet at ryge hash, har i nogle år ligget stabilt på % I skoleårene og var niveauet lavere. I skoleåret elever besvaret spørgsmålet. 85% har aldrig røget hash. 9% af pigerne og 21 % af drengene (i alt 75 elever) svarer, at de har prøvet at ryge hash. Heraf har 45 prøvet 1-2 gange og 12 har prøvet 3-5 gange. 30 Har du prøvet at ryge hash? Udvikling 9. årgang Rudersdal Prøvet hash I en undersøgelse fra 16 af sundhedsadfærd blandt unge på ungdomsuddannelser i Rudersdal Kommune (10. klasser og gymnasier) svarer 24 % af de, der er 16 år eller derunder, at de har prøvet hash. Der er en klar sammenhæng mellem rygemønster og erfaringer med hash blandt eleverne i 9. klasse i Rudersdal. 3 % af de, der aldrig har røget, har prøvet hash, mens 76 % af dagligrygerne og 48 % af festrygerne har prøvet hash. 12

13 Forebyggelsespakken, der omhandler stoffer, påpeger, at det eksperimenterende forbrug af stoffer er højest i alderen år, og hovedparten af dem, der eksperimenterer, fortsætter ikke brugen. Meget få personer begynder at bruge stoffer som voksne. Hash er det mest brugte stof blandt unge. Der er en sammenhæng mellem brug af alkohol, tobak og hash således, at der er en større andel, der ryger hash, blandt de der ryger og de der er storforbrugere af alkohol, i forhold til ikkerygere og de der ikke er storforbrugere af alkohol. Ifølge forebyggelsespakken er der stærk evidens for, at der er forebyggende effekt ved begrænsning af tilgængelighed, forebyggelse i skole og på ungdomsuddannelser, forældreuddannelse og tidlig indsats med korte rådgivende samtaler. Den kommunale Sundhedstjeneste gennemfører systematisk en udskolingssamtale om generel sundhed, herunder stoffer og tilbyder en kort rådgivende samtale ved behov. 13

14 Procent Sammenligning med andre kommuner I forbindelse med udskolingsundersøgelsen udfylder eleverne i en række danske kommuner et spørgeskema vedrørende helbred, trivsel, livsstil m.m. i Surveysystemet skolesundhed.dk. På baggrund af elevernes besvarelser udarbejdes der en samlet udskolingsprofil for de deltagende kommuner. I skoleåret har klasselever fra kommuner i hele Danmark besvaret spørgeskemaet. Nedenfor er resultaterne for hele landet sammenlignet med resultaterne for 9. årgang i Rudersdal kommune i samme skoleår. I Rudersdal er alkoholforbruget blandt 9. klasseeleverne fortsat markant større end i sammenligningskommunerne. I Rudersdal er der færre, der aldrig drikker alkohol og flere, der drikker alkohol 2 eller flere gange om ugen. Der er 12 % rygere i Rudersdal mod 8 % i de andre kommuner Rudersdal sammenlignet med Danmark 9. årgang Rudersdal Danmark 14

15 Sundheds- og forebyggelsespolitik Rudersdal I både Sundheds- og forebyggelsespolitikken og Alkoholpolitikken er der et særligt fokus på kommunens børn og unge, og der er formuleret mål og succeskriterier for børn og unge i 6 af de 7 indsatsområder. Indsatsområde Mental sundhed i Rudersdal Kommunes Sundheds- og Forebyggelsespolitik har som mål at understøtte etablering og opretholdelse af sociale relationer mellem borgerne. Succeskriteriet for børn og unge er, at elever i 9. årgang, som ikke har voksne at tale med, når de er kede af det, falder fra 12 % til højst 7 %. I skoleåret er det 7 % af eleverne, der svarer, at de ikke har voksne at tale med, når de er kede af det. I skoleåret var det 10 %. Indsatsområde Motion har som et mål, at fastholde og udvikle gode vilkår for idræt, bevægelse og motion for alle. Succeskriteriet for børn og unge er, at elever i 9. årgang, som aldrig eller kun 1 gang om måneden dyrker motion, falder fra 7 % til højst 4 %. Dette mål er nået i skoleåret 16-17, hvor 2 % af eleverne svarer, at de sjældent eller aldrig dyrker motion i fritiden. I skoleåret var andelen, der sjældent eller aldrig dyrker motion 6 %. Indsatsområde Rygning har som et mål at forebygge rygestart blandt børn og unge Succeskriteriet er, at elever, som ryger i 9. årgang, falder fra 22 % til højst 15 %. Dette mål blev nået i skoleåret 13-14, hvor 12 % af eleverne svarede, at de var rygere. I skoleåret er det stadig 12 %, der svarer, at de er rygere. Indsatsområde Alkohol har som et af sine mål, at unge udskyder deres alkoholdebut. Succeskriteriet er, at andelen af unge i 9. årgang, der har prøvet at være fulde, reduceres fra 85 % i 10 til højst 75 % i 16. Dette mål blev opnået i skoleåret 11-12, hvor 73 % af de unge havde prøvet at være fuld. I skoleåret var andelen, der har prøvet at være fuld, faldet til 62 %. I skoleåret er eleverne ikke blevet spurgt, om de har prøvet at være fulde. Gennemsnitsalderen for alkoholdebut (fuld første gang) var 14,2 år i skoleåret 15-16, en svag stigning i forhold til de to foregående skoleår, hvor det i skoleåret var 14,1 år og i var 14,0 år. I skoleåret var eleverne ikke spurgt, hvornår de var fulde første gang, men de var i gennemsnit 14,2 år første gang, de drak en hel genstand, Indsatsområde Rusmidler har som et mål at forebygge brugen af rusmidler blandt børn og unge. Succeskriteriet er, at andelen af unge i 9. årgang, som har prøvet at ryge hash, falder fra 14 % i skoleåret til højst 8 %. Dette mål blev nået i skoleåret 15-16, hvor 8 % af de unge i 9. årgang havde prøvet at ryge hash. I skoleåret er andelen, der har prøvet hash 15% 15

16 Skoleresultater sundhedsprofil 9. årgang Rudersdal Kommune Skole Rudersdal Morgenmad hver dag % Aldrig morgenmad % Selvvurderet helbred % godt /virkeligt godt Motion hver dag % Motion Sjældent/aldrig Fuld mindst hver måned Fuld hver uge % % % (inkluderet i ovenstående) Har aldrig været fuld % Ryger cigaretter dagligt % Ryger til fester % Har aldrig røget % Har prøvet vandpibe % Har prøvet at ryge % hash Elevbesvarelser i alt 493 Resultaterne angivet i procent 16

17 Skoleresultater sundhedsprofil 9. årgang Rudersdal Kommune Skole Rudersdal Morgenmad hver dag % Aldrig morgenmad % Selvvurderet helbred godt Motion dagligt eller næsten dagligt Motion Sjældent/aldrig Har det rigtig godt i skolen Fuld den sidste måned Fuld 3-5 gange eller mere i sidste måned % % % % % % (inkluderet i ovenstående) Drikker aldrig alkohol % Ryger cigaretter dagligt % Ryger til fester % Har aldrig røget % Har prøvet vandpibe % Har prøvet at ryge % hash Elevbesvarelser i alt 477 Resultaterne angivet i procent 17

18 Baggrundsmateriale Sundhedsprofiler for 9. årgang Rudersdal kommune til Sundhedsprofil 9. årgang Danmark Skolesundhed.dk Undersøgelse af sundhedsadfærd blandt unge på ungdomsuddannelser i Rudersdal Kommune. 16 Børne- og Ungepolitik; Rudersdal Kommune 15 5 veje til et godt liv. Rudersdal Kommune 15 Sundheds- og forebyggelsespolitik; Rudersdal Kommune 12 Alkoholpolitik, Rudersdal Kommune 12 Forebyggelsespakker om Mental sundhed, Fysisk aktivitet, Mad og Måltider, Tobak, Alkohol og Stoffer. Sundhedsstyrelsen 12 og 13 18

19 RUDERSDAL KOMMUNE Juli 17 Børneområdet-Sundhedstjenesten Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen

Udskolingsprofil 9. årgang

Udskolingsprofil 9. årgang Udskolingsprofil 9. årgang Skoleåret 2012-2013 og 2013-2014 Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Baggrund og materiale Sundhedstjenesten i Rudersdal Kommune tilbyder udskolingsundersøgelse til alle kommunens

Læs mere

Sundhedsprofil for 9 årgang Rudersdal Kommune. Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste

Sundhedsprofil for 9 årgang Rudersdal Kommune. Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste Sundhedsprofil for årgang - Kommune Kommunallæge Tine Keiser-Nielsen Den Kommunale Sundhedstjeneste Formål Formålet med sundhedsprofilen for. årgang er at følge sundhedsadfærden blandt. klasseeleverne

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever

Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever Kommunal sundhedsprofil for Udskolingselever Skoleåret 212-213 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh 1 Indholdsfortegnelse: Side Indledning 3. Generel trivsel, skoletrivsel 4. Selvvurderet helbred

Læs mere

Et samarbejde mellem 6 danske kommuner Skoleåret 2012-2013

Et samarbejde mellem 6 danske kommuner Skoleåret 2012-2013 DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL FOR UDSKOLINGSELEVER Et samarbejde mellem 6 danske kommuner Skoleåret 2012-2013 Udarbejdet af kommunallægerne: Tove Billeskov, tob@ishoj.dk Tine Keiser -Nielsen, tkn@rudersdal.dk

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16

Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Kommunal sundhedsprofil 8. klasse 2015/16 Udarbejdet af kommunallæge Anne Munch Bøegh Baggrund: Skolesundhedstjenesten har i skoleåret 2015/16 i forbindelse med budget reduktionen fravalgt at udlevere

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever. Skoleåret Udarbejdet af Kommunallæge Anne Munch Bøegh

Kommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever. Skoleåret Udarbejdet af Kommunallæge Anne Munch Bøegh Kommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever Skoleåret 211-212 Udarbejdet af Kommunallæge Anne Munch Bøegh 1 Indholdsfortegnelse: Baggrund 3 1.Indskoling Helbredsklager, Skoletrivsel.4 Måltidsvaner

Læs mere

Status på succeskriterierne i Sundheds- og forebyggelsespolitikken, november 2014.

Status på succeskriterierne i Sundheds- og forebyggelsespolitikken, november 2014. Status på succeskriterierne i Sundheds- og forebyggelsespolitikken, november 2014. De enkelte indsatsområders succeskriterier er evalueret i forhold til sundhedsprofil 2013. Nedenfor følger en oplistning

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. klasses undersøgelse anden opsætning GRUNDLAG Den Lille Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL

Læs mere

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune

Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015. Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Januar 2016 Udskolingsundersøgelse, skoleåret 2014-2015 Rapport på baggrund af Børne- og ungelægens samtaler med børn i 9. klasse i Frederiksberg Kommune Indhold Side Baggrund 2 Sammenfatning 3 Trivsel

Læs mere

DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL FOR UDSKOLINGSELEVER. Et samarbejde mellem 9 danske kommuner. Skoleåret 2010-2011 og 2011-2012

DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL FOR UDSKOLINGSELEVER. Et samarbejde mellem 9 danske kommuner. Skoleåret 2010-2011 og 2011-2012 DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL FOR UDSKOLINGSELEVER Et samarbejde mellem 9 danske kommuner Skoleåret - 11 og 11-12 Udarbejdet af kommunallægerne: Tine Keiser -Nielsen, tkn@rudersdal.dk Eva Bøcher Herner,

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 4. til 6. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Mellemtrinnet: 4. 6. klasse...4 4. klasse...6 5. klasse...15 6. klasse...24 Spørgsmål

Læs mere

Sundhedsprofil 9. klasse i Herlev kommune

Sundhedsprofil 9. klasse i Herlev kommune Sundhedsprofil 9. klasse i Herlev kommune 2012-13 Udarbejdet af kommunallægerne Eva Bøcher Herner, Lene Christiansen og sygeplejerske Sille Abazi, juli 2013. Beskrivelse af elever i 9. klasse i Herlev

Læs mere

Sundhedsprofil for. 9. klasse. Gladsaxe Kommune

Sundhedsprofil for. 9. klasse. Gladsaxe Kommune Sundhedsprofil for 9. klasse Gladsaxe Kommune Skoleåret -2015 2011/05332 001 Indholdsfortegnelse 1.0 Sammenfatning af undersøgelsens resultater 3 2.0 Indledning 5 3.0 Resultater 6 3.1 Skoletrivsel 6 3.2

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin ( Alle ) - - Antal besvarelser: : Horsens - Klassetrin ( Alle ) - og - Antal besvarelser: 1820 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Anonym ungeprofilundersøgelse for GRUNDLAG Horsens

Læs mere

Sundhedsprofil. 9. klasse. Ishøj Kommune 2011/2012

Sundhedsprofil. 9. klasse. Ishøj Kommune 2011/2012 Rapport: Sundhedsprofil 9. klasse Ishøj Kommune 2011/2012 Udarbejdet af: Børne-ungelæge Tove Billeskov 1 INDHOLD side 1. Resultater, konklusioner... 3 2. Baggrund, metode... 4 3. Deltagelse... 5 4. Trivsel...

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Jels Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007

Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Layout og tryk: Grafisk værksted, april 2007 Horsens Kommune Rådhustorvet 4 8700 Horsens Telefon: 76 29 29 29 16 9. klasse elevers ryge- og alkoholvaner Indholdsfortegnelse Sammenfatning og perspektiver

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Rødding Skole Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Rødding Skole December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler

Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7 klasser på Andst, Føvling, Gesten, Hovborg, Læborg, Askov og Åstrup Skoler December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred

Læs mere

Udfordringer for sundhedsarbejdet

Udfordringer for sundhedsarbejdet Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes

Læs mere

2: Landsplan - Klassetrin (9) - Antal besvarelser: 8611

2: Landsplan - Klassetrin (9) - Antal besvarelser: 8611 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2016/2017 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen Skanderborg GRUNDLAG

Læs mere

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen

Sundhedsvaner og trivsel blandt klasser på Grønvangskolen Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33

Læs mere

Kommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever

Kommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever Kommunal sundhedsprofil for ind- og udskolingselever Skoleåret 2014-2015 Udarbejdet af Kommunallæge Anne Munch Bøegh 1 Indholdsfortegnelse Baggrund:... 3 Indskoling... 4 1.1 Helbredsklager... 4 1.2 Skoletrivsel...

Læs mere

Center for Børn, Unge og Familier Den kommunale Sundhedstjeneste. Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse. Skoleåret

Center for Børn, Unge og Familier Den kommunale Sundhedstjeneste. Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse. Skoleåret Center for Børn, Unge og Familier Den kommunale Sundhedstjeneste Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse Skoleåret 2015-2016 Udarbejdet af Ledende sundhedsplejerske Jane Tanghøj og Sundhedstjenesten

Læs mere

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08

Notat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08 I forbindelse med udskolingsundersøgelserne af kommunens 9.klasser, skoleåret 2007-08, gennemførte kommunallægerne en registrering af data, dels fra spørgeskema, dels med data fra selve helbredsundersøgelsen.

Læs mere

Resultatskema kommunen: Hvordan har du det? 2013 I procent, antal i parentes

Resultatskema kommunen: Hvordan har du det? 2013 I procent, antal i parentes =0 Er du dreng eller pige? Dreng 50% (1.458) Pige 49% (1.437) Manglende svar 0% (9) Sådan er jeg for det meste: Meget glad 70% (2.039) Glad 26% (760) Ikke glad 3% (83) Hvad synes du om klassen? Meget glad

Læs mere

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.

Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,

Læs mere

Resultatskema kommunen: Hvordan har du det? 2011 I procent, antal i parentes

Resultatskema kommunen: Hvordan har du det? 2011 I procent, antal i parentes =0 Er du dreng eller pige? Dreng 51% (1.232) Pige 49% (1.198) Manglende svar 0% (8) Sådan er jeg for det meste: Meget glad 74% (1.808) Glad 22% (544) Ikke glad 3% (75) Hvad synes du om klassen? Meget glad

Læs mere

Sundhedsprofil Udskolingsundersøgelser i 9. klasse Herlev Skoleåret 2008/2009

Sundhedsprofil Udskolingsundersøgelser i 9. klasse Herlev Skoleåret 2008/2009 Bilag 2 Sundhedsprofil Udskolingsundersøgelser i 9. klasse Herlev Skoleåret 2008/2009 Jo Coolidge og Søren Krue, Kommunallæger 43 Sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2008/2009 Baggrund I forbindelse

Læs mere

DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL for UDSKOLINGSELEVER Skoleåret 2009-2010

DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL for UDSKOLINGSELEVER Skoleåret 2009-2010 DEN FÆLLESKOMMUNALE SUNDHEDSPROFIL for UDSKOLINGSELEVER Skoleåret 9- I følgende kommuner: Albertslund Gladsaxe Herlev Lyngby-Tårbæk Helsingør Rudersdal Fåborg-Midtfyn Udarbejdet af kommunallægerne: Tine

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin (8): Klassetrin (8) 2: Horsens - Klassetrin (9): Klassetrin (9)

Sammenligningsniveau 1: Horsens - Klassetrin (8): Klassetrin (8) 2: Horsens - Klassetrin (9): Klassetrin (9) RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Anonym GRUNDLAG Horsens - Klassetrin (7) RESPONDENT

Læs mere

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE

STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE STRATEGI 2014-2018 VARDE KOMMUNE STRATEGI FLERE RØGFRIE MILJØER OG FÆRRE RYGERE RØGFRI KOMMUNE 2018 Strategi for flere røgfrie miljøer og færre rygere er en strategi under Sundhedspolitikken 2014-2018.

Læs mere

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED

KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED KØBENHAVNSKE FOLKESKOLEELEVERS SUNDHED Resultater fra Københavnerbarometeret 2012 KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Københavnske folkeskolelevers sundhed Resultater fra Københavnerbarometeret

Læs mere

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød

Sundhedsprofil Rudersdal Kommune. Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej Birkerød Sundhedsprofil 2013 Rudersdal Kommune RUDERSDAL KOMMUNE Sundhed & Forebyggelse Administrationscentret Stationsvej 36 3460 Birkerød Åbningstid Mandag-onsdag kl. 10-15 Torsdag kl. 10-17 Fredag kl. 10-13

Læs mere

Copyright: Sundhedsstyrelsen, publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse

Copyright: Sundhedsstyrelsen, publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse UNDERSØGELSE AF 11-15-ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-8 1 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-8 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen

Læs mere

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME

SUNDHEDSPROFIL 2010/11. Ordrup Skole 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME SUNDHEDSPROFIL 2010/11 0. til 3. klassetrin FOREBYGGELSE OG SUNDHEDSFREMME Indholdsfortegnelse Baggrund...3 Sundhedsprofil Indskolingen: 0. 3. klasse...4 0. klasse...5 1. klasse...10 2. klasse...15 3.

Læs mere

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd

Ungeprofil Allerød Kommune. De unges sundhedsadfærd Ungeprofil Allerød Kommune De unges sundhedsadfærd Udarbejdet af forebyggelsesenheden Allerød Kommune 07.07.2014 Indhold Sundhedsprofil for unge i Allerød Kommune... 2 Udtræk fra Statistikbanken... 3 Rygning...

Læs mere

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune

Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region

Læs mere

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603

Sammenligningsniveau 1: Landsplan - Klassetrin ( Alle ) - Antal besvarelser: 30603 RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelsen 2015 - Fredericia GRUNDLAG

Læs mere

Klassetrinsgruppering=0-3 klasse

Klassetrinsgruppering=0-3 klasse Resultatskema: Hvordan har du det? 1 Klassetrinsgruppering=0-3 klasse Er du dreng eller pige? Dreng 56% (126) 51% (5.378) Pige 44% (99) 49% (5.197) Manglende svar 0% (1) 0% (7) Sådan er jeg for det meste:

Læs mere

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen Egedal RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR /2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofil-undersøgelse GRUNDLAG Egedal -

Læs mere

Forebyggelsespakk en om: Hvis Nej Det regner vi med at have på plads dato/år. allerede, skriv: Ja/Nej. Kost

Forebyggelsespakk en om: Hvis Nej Det regner vi med at have på plads dato/år. allerede, skriv: Ja/Nej. Kost Spydspids Skole Som spydspids på Skole, er vi stolte af at kunne sige, at Vi arbejder vi hen imod at opfylde samtlige af Sundhedsstyrelsens anbefalinger fra Forebyggelsespakkerne vedrørende Rygning, Alkohol,

Læs mere

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark.

Gennemsnitsalderen for rygestart er 16,8 år i Region Syddanmark. Rygestop i Vejen Kommune 2014 Tabellerne 4.1.2 og 4.1.3 fra Sundhedsprofilen 2013 1 viser, at tre ud af fire rygere gerne vil holde op med at ryge og mere end en tredjedel af disse ønsker hjælp og støtte

Læs mere

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen Egedal RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR /2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofil-undersøgelse GRUNDLAG Egedal -

Læs mere

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen Egedal RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR /2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofil-undersøgelse GRUNDLAG Egedal -

Læs mere

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser

Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Unge og alkohol Spørgeskemaundersøgelse Unge på ungdomsuddannelser Ærø Kommunes alkoholstyregruppe Oktober 2010 Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...2 2. Deltagerne i undersøgelsen...2 3.

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE 7. og 9.-10. klasse GRUNDLAG Henriette Hørlucks Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER

Læs mere

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark

Skoleprofil Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Næstved Gymnasium og HF Ungdomsprofilen 2014 - sundhed, adfærd og trivsel blandt elever på ungdomsuddannelser i Danmark Skoleprofilen er udarbejdet af: Pernille Bendtsen Stine S. Mikkelsen Kia K. Egan

Læs mere

Resultatskema klasse: Hvordan har du det? 2010 Skole: Malling Skole, Klasse: AI1 I procent, antal i parentes

Resultatskema klasse: Hvordan har du det? 2010 Skole: Malling Skole, Klasse: AI1 I procent, antal i parentes Resultatskema 0.-3. klasse: Hvordan har du det? 2010 Skole: Malling Skole, Klasse: AI1 (AI1) Er du dreng eller pige? Dreng 48% (12) 49% (71) 51% (1.400) Pige 52% (13) 51% (73) 49% (1.369) Manglende svar

Læs mere

Orientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse

Orientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse Punkt 4. Orientering om KL's udspil om sundhedsfremme og forebyggelse 2018-007141 Sundheds- og Kulturforvaltningen fremsender til Sundheds- og Kulturudvalgets orientering KL's udspil om sundhedsfremme

Læs mere

Sundhedsprofil for. 9. klasse. Gladsaxe Kommune

Sundhedsprofil for. 9. klasse. Gladsaxe Kommune Sundhedsprofil for 9. klasse Gladsaxe Kommune Skoleåret -2014 2011/05332 001 Indholdsfortegnelse 1.0 Sammenfatning af undersøgelsens resultater 3 2.0 Indledning 5 3.0 Resultater 6 3.1 Skoletrivsel 6 3.2

Læs mere

9. klasses-undersøgelse

9. klasses-undersøgelse 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed September - oktober 2012 Trivsel og Sundhed 374 elever fra 9. klasse i Syddjurs Kommune 9. klasses-undersøgelse 2013: Trivsel & Sundhed SSP og skolerne i

Læs mere

Referat fra mødet i Sundhedsudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Frances Emily O Donovan-Sadat (V) Susanne Eilersen (O)

Referat fra mødet i Sundhedsudvalget. (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Frances Emily O Donovan-Sadat (V) Susanne Eilersen (O) Sundhedsudvalget, 09-05-2016 Referat fra mødet i Sundhedsudvalget (Indeholder åbne dagsordenspunkter) Mødedato: Mandag den 9. maj 2016 Mødested: Meldahls Rådhus Byens Tingstue Mødetidspunkt: Kl. 18:00-18:45

Læs mere

NOTAT. Allerød Kommune

NOTAT. Allerød Kommune NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16

Læs mere

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12

Det handler om dig. en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune. Afrapportering for skoleåret 2011/12 Det handler om dig en sundhedspædagogisk sundhedsprofil for børn og unge i Randers Kommune Afrapportering for skoleåret 2011/12 Udarbejdet af Inger Kruse Andersen September 2012 1 Indholdsfortegnelse En

Læs mere

Fælleskommunal sundhedsprofil for udskolingselever (årgang 07/08 og 08/09)

Fælleskommunal sundhedsprofil for udskolingselever (årgang 07/08 og 08/09) 2009 Fælleskommunal sundhedsprofil for udskolingselever (årgang 07/08 og 08/09) Kommunallæge Søren Krue Herlev Kommune 19-08-2009 2 Indhold Resume... 4 Baggrund... 5 Metode og materiale... 6 Deltagende

Læs mere

Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau - politisk, analytisk og strategisk

Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau - politisk, analytisk og strategisk Hvordan arbejde med sundhed på kommunalt niveau politisk, analytisk og strategisk Årsmøde om skolebørns sundhed 10. juni 2014 Anders Seekjær, Odense Kommune Historik i Odense Kommune Afsæt i et ønske om

Læs mere

RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen. MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9.

RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen. MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofilundersøgelse GRUNDLAG Glostrup - Klassetrin (7,8,9)

Læs mere

Uret ringer hver 1½ min. Så skifter man stol. En hen i rækken 2011. Sundhed med prikker

Uret ringer hver 1½ min. Så skifter man stol. En hen i rækken 2011. Sundhed med prikker Uret ringer hver 1½ min. Så skifter man stol. En hen i rækken 2011 Sundhed med prikker Indhold 1. Indledning Sundhed med prikker... 3 1.1 Baggrund.... 3 1.2 HBSC og Sundhed med prikker... 3 1.3 Sundhed

Læs mere

Ung og Sund til unge og deres forældre

Ung og Sund til unge og deres forældre Ung og Sund til unge og deres forældre Idræt Mad Trivsel Velvære Rusmidler Skole Vægt Sundhedsvaner og trivsel blandt 7. - 10. klasse Kære unge, forældre og lærere SUNDHEDSPROFIL Vejen Kommune Rådhuspassagen

Læs mere

Sundhedsprofil på Det 10. Element, Albertslund, efterår 2010.

Sundhedsprofil på Det 10. Element, Albertslund, efterår 2010. Notat Sundhedsprofil på Det 10. Element, Albertslund, efterår 2010. Det 10. element er Albertslund kommunes skole for 10. klasse elever. Skolen har i alt 8 forskellige temalinier: Idræts linie, Kreativ-musisk

Læs mere

Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse Skoleåret 2013 2014

Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse Skoleåret 2013 2014 Sundhedsprofil for udskolingen i 9. klasse Skoleåret 2013 2014 Udarbejdet af Ledende sundhedsplejerske Jane Tanghøj og Sundhedstjenesten Center for Børn Unge og Familier Den kommunale Sundhedstjeneste

Læs mere

Hvordan har du det? 2010

Hvordan har du det? 2010 Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge Sammenfatning Folkesundhed og Kvalitetsudvikling Hvordan har du det? 2010 Sundhedsprofil for region og kommuner unge sammenfatning Udarbejdet

Læs mere

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen

Egedal. RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen Egedal RAPPORT Rapport for Ungeprofilundersøgelsen inkl. SSP-del SKOLEÅR /2016 OMRÅDE Ungeprofilundersøgelsen MÅLGRUPPE Udskoling (7. - 9. klasse) UNDERSØGELSE Ungeprofil-undersøgelse GRUNDLAG Egedal -

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 8. klasse

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 8. klasse RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 8. klasse GRUNDLAG Den Lille Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER

Læs mere

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 9. klasse

RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016. OMRÅDE Grundskole. MÅLGRUPPE Udskoling. UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 9. klasse RAPPORT Fuld rapport SKOLEÅR 2015/2016 OMRÅDE Grundskole MÅLGRUPPE Udskoling UNDERSØGELSE Spørgeskemaundersøgelse 9. klasse GRUNDLAG Den Lille Skole - Klassetrin ( Alle ) RESPONDENT Børn/unge ANTAL BESVARELSER

Læs mere

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent

Tabel 1. Resultater fra Sundhedsprofilen København sammenlignet med Region Hovedstaden 2010 2013. København 2010 procent. Regionalt 2010 procent KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Folkesundhed København NOTAT Til Sundheds- og Omsorgsudvalget Resultater fra Sundhedsprofilen 2013 Sundhedsprofilen 2013 er udarbejdet af Region Hovedstaden,

Læs mere

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen!

Spørgeskema Sundhedsprofil Standard. Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Dine svar og resultater er 100% anonyme! HUSK! Udfyld skemaet og tag det med til undersøgelsen! Spørgeskema Sundhedsprofil Standard Falck Healthcare s Sundhedsprofil består af dette spørge skema samt en

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe

gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc

Læs mere

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune

Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Kommunens arbejde med implementering af Sundhedsstyrelsens forebyggelsespakker 2013 Frederikshavn Kommune Forebyggelse og sundhedsfremme i fokus Sundhed er fysisk, psykisk og social velbefindende et mål

Læs mere

Kommissorium Projekt rygestoprådgiver

Kommissorium Projekt rygestoprådgiver Kommissorium Projekt rygestoprådgiver Vejen er en kommune i bevægelse, der i fællesskab med borgeren skaber rammer for trivsel, der bidrager til så mange gode leveår som muligt. Baggrund Temaplanen for

Læs mere

Børn- og Ungesundhedsprofil

Børn- og Ungesundhedsprofil Børn- og Ungesundhedsprofil 2017 En undersøgelse af børn og unges sundhed, trivsel og risikoadfærd i Svendborg Kommune Børn- og ungesundhedsprofil 2017 Svendborg Kommune Sundhedssekretariatet Svinget 14

Læs mere

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester

Forord. Claus Omann Jensen Borgmester Sundhedspolitik Forord Randers Kommune har fokus på vækst i sundhed og ønsker med denne sundhedspolitik at sætte rammerne for kommunens sundhedsarbejde i de kommende år. Byrådets visioner for sundhedsområdet

Læs mere

Sundhedsprofil for elever i 9. klasse Faaborg-Midtfyn Kommune Skoleåret 2013/2014

Sundhedsprofil for elever i 9. klasse Faaborg-Midtfyn Kommune Skoleåret 2013/2014 Sundhedsprofil for elever i 9. klasse Faaborg-Midtfyn Kommune Skoleåret 2013/2014 Helle Sørensen Skolesygeplejerske Diplom Sundhedsfremme og Forebyggelse September 2014 Den kommunale Sundhedstjeneste Indholdsfortegnelse

Læs mere

Rusmiddelundersøgelse 2014, foretaget i 7., 8. og 9. klasse i Folkeskolerne i Hjørring Kommune.

Rusmiddelundersøgelse 2014, foretaget i 7., 8. og 9. klasse i Folkeskolerne i Hjørring Kommune. Rusmiddelundersøgelse 2014, foretaget i 7., 8. og 9. klasse i Folkeskolerne i Hjørring Kommune. I 2011 gennemførte vi i SSP samarbejdet i Hjørring Kommune en tilsvarende rusmiddelundersøgelse. Vi har derfor

Læs mere

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse

Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler. Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Unge-undersøgelse Alkohol, rygning og andre rusmidler Spørgeskemaundersøgelse 7. 10. klasse Langeland Kommune foråret 2011 - 1 - Indholdsfortegnelse 1. Baggrund for undersøgelsen...- 2-2. Sammenligning

Læs mere

gladsaxe.dk Sundhedsprofil for 9. klasse Gladsaxe Kommune

gladsaxe.dk Sundhedsprofil for 9. klasse Gladsaxe Kommune gladsaxe.dk Sundhedsprofil for 9. klasse Gladsaxe Kommune 2012/2013 Indholdsfortegnelse 1.0 Sammenfatning af undersøgelsens resultater 3 2.0 Indledning 6 3.0 Formål 6 4.0 Sammenligning med andre undersøgelser

Læs mere

My Story. Undersøgelsen

My Story. Undersøgelsen My Story Undersøgelsen Denne undersøgelse er absolut anonym! Vær venlig at svare helt ærligt, så kan vi nemlig fortælle jer lidt om hvordan I tænker hver især. 2 Klikkerne skal startes I skal tænde klikkerne

Læs mere

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014

SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 SKOLEBØRSUNDERSØGELSEN 2014 Der er taget udgangspunkt I denne undersøgelse: Rasmussen, M. & Pagh Pedersen, T.. & Due, P.. (2014) Skolebørnsundersøgelsen. Odense : Statens Institut for Folkesundhed. Baggrund

Læs mere

www.centerforfolkesundhed.dk

www.centerforfolkesundhed.dk www.centerforfolkesundhed.dk Hvordan har du det? 2010 SYDDJURS KOMMUNE www.centerforfolkesundhed.dk Disposition Om undersøgelsen Sundhedsadfærd Selvvurderet helbred og kronisk sygdom Sammenligninger på

Læs mere

undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-2008 2010

undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-2008 2010 undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-8 1 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-8 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk Publikationen

Læs mere

VARDE KOMMUNE Sundheds- og Rehabiliteringsteamet Social og Sundhedsafdelingen SKOLESUNDHEDSPROFILEN

VARDE KOMMUNE Sundheds- og Rehabiliteringsteamet Social og Sundhedsafdelingen SKOLESUNDHEDSPROFILEN SKOLESUNDHEDSPROFILEN PRÆSENTATION Børn, Forebyggelse og Trivsel Louise Thastrup Børn og Læring: Søren Meinert Skousen Mette Matthisson Sundhed og Rehabilitering: Mai Bjørn Sønderby Sara Møller Olesen

Læs mere

Skolesundhedsprofiler 0., 5. og 8. årgang. Varde Kommune. et pilotprojekt. Kommenteret udpluk af den fulde rapport. Varde Kommune 31-05-2013

Skolesundhedsprofiler 0., 5. og 8. årgang. Varde Kommune. et pilotprojekt. Kommenteret udpluk af den fulde rapport. Varde Kommune 31-05-2013 2013 Skolesundhedsprofiler 0., 5. og 8. årgang Varde Kommune et pilotprojekt Kommenteret udpluk af den fulde rapport Varde Kommune 31-05-2013 Indholdsfortegnelse INDLEDNING 2 BAGGRUNDSVARIABLE 2 SKOLESUNDHEDSPROFILER

Læs mere

2015 Resultater fra SSP s indledende analyse

2015 Resultater fra SSP s indledende analyse Skanderborg kommune 2015 Resultater fra SSP s indledende analyse Trivsel Udskoling: Unge i Skanderborg har det som landsgennemsnittet. 4% føler sig mobbet 2-3 gange om måneden eller oftere er som gennemsnittet

Læs mere

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL

FOREBYGGELSESPAKKE ALKOHOL FOREBGGELSESPAKKE ALKOHOL FAKTA Ansvaret for forebyggelse og behandling på alkoholområdet er samlet i kommunerne. Mange danskere har et storforbrug, skadeligt eller afhængigt forbrug af alkohol. Tal på

Læs mere

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3.

Andelen af daglige rygere er størst i aldersgruppen 45 54 år og 55 64 år for både mænd og kvinder 3. Dato: 9. maj 2014 Rettet af: LSP Version: 1 Projektindstilling / uddybende projektbeskrivelse herunder økonomi Projekt: Rygestopinstruktør Stamdata Projektnavn Projektejer Direktørområde Projektleder Projektidé

Læs mere

Sundhedsprofil for elever i 9. klasse Faaborg-Midtfyn Kommune Skoleåret 2012/2013

Sundhedsprofil for elever i 9. klasse Faaborg-Midtfyn Kommune Skoleåret 2012/2013 Sundhedsprofil for elever i 9. klasse Faaborg-Midtfyn Kommune Skoleåret Helle Sørensen Skolesygeplejerske Diplom Sundhedsfremme og Forebyggelse December 2013 Den kommunale Sundhedstjeneste Indholdsfortegnelse

Læs mere

Skole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013

Skole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013 Skole og sundhed Præsentation i Halsnæs Kommune 18. november 2013 Bjørn Holstein Syddansk Universitet Statens Institut for Folkesundhed Sunde elever lærer bedst Sundhed understøtter skolens kerneopgave

Læs mere

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner

Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedsprofil 2013 Region Sjælland og kommuner Sundhedstopmøde Gerlev Idrætshøjskole 24. marts 2014 Inger Helt Poulsen, Kvalitet og udvikling Indhold 1. Fakta om Sundhedsprofilen 2. National Sundhedsprofil

Læs mere

Ungeprofil 2014. Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014.

Ungeprofil 2014. Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014. SOLRØD KOMMUNE SSP, SUNDHEDSTJENESTEN OG FOREBYGGELSEN Ungeprofil 2014 Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014. Indhold 1. Sammenfatning

Læs mere

Udskolingsundersøgelser skoleårene 2005/2006 til 2010/2011

Udskolingsundersøgelser skoleårene 2005/2006 til 2010/2011 Sundhedsprofil Udskolingsundersøgelser skoleårene 2005/06 til 2011/12 Udskolingsundersøgelser skoleårene 2005/2006 til 2010/2011 Børne- og Ungeforvaltningen, kommunallæge Eva Bøcher Herner Sundhedsplejen

Læs mere

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet

Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Anvendelse af sundhedsprofilen i forebyggelsesarbejdet Lancering af sundhedsprofil 2013, Region Syddanmark, Vejle, 6. marts 2014 Lisbeth Holm Olsen Sundhedspolitik et flagskib for nyt byråd Nationale mål

Læs mere

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter

7.3 Alkohol. Trods forskelle i spørgemetoder mellem Sundhedsstyrelsens. Figur 7.7 Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter Figur. Procent, som har prøvet at ryge e- cigaretter 5 Hvis man kigger på, hvor mange der har røget e-cigaretter inden for den sidste måned, gælder dette i gennemsnit for af de -5-årige. Igen stiger tallene

Læs mere

Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-2006. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst.

Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-2006. Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S URL: http://www.sst. UNDERSØGELSE AF 11-15 ÅRIGES LIVSSTIL OG SUNDHEDSVANER 1997-26 28 Undersøgelse af 11-15-åriges livsstil og sundhedsvaner 1997-26 Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 23 København S URL: http://www.sst.dk

Læs mere

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64%

Rygning og kriminalitet blandt elever i 5. - 9. klasse 2004. Procent der har lavet tyveri, hærværk, vold eller røveri seneste år 74% 64% 64% Kapitel 8. Rygning Unges rygevaner har været genstand for adskillige undersøgelser. Fra di ved man bl.a., at rygeadfærd skal ses i sammenhæng med socioøkonomiske og kulturelle forhold. Således har faktorer

Læs mere

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne

FAKTA. Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne FAKTA Rapport: Forebyggelse ifølge danskerne Forebyggelse ifølge danskerne er en ny rapport fra TrygFonden og Mandag Morgen, som kortlægger danskernes holdninger til forebyggelsespolitik. I det følgende

Læs mere

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden

Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden Kapitel 12 Måltidsmønstre h v a d b e t y d e r d e t a t s p r i n g e m o rgenmaden over? Kapitel 12. Måltidsmønstre hvad betyder det at springe morgenmaden over? 129 Fødevarestyrelsen anbefaler, at

Læs mere

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet

Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Flere gode år på arbejdsmarkedet 5. maj 2017 Et psykisk belastende arbejde har store konsekvenser for helbredet Risikoen for at have et dårligt psykisk helbred mere end fordobles for personer med et belastende

Læs mere

Livsstil og risikoadfærd. 8. og 9. klasse 2012 og Indhold NOTAT

Livsstil og risikoadfærd. 8. og 9. klasse 2012 og Indhold NOTAT NOTAT Livsstil og risikoadfærd 8. og 9. klasse og Indhold Baggrund... 2 Fire kategorier af risikoadfærd... 3 Resumé... 4 Risikoadfærd... 4 De unges risikoadfærd fordelt på skoler... 5 Skolen... 7 Mobberi...

Læs mere

Ungeprofil 2014. Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.- 8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014.

Ungeprofil 2014. Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.- 8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014. SOLRØD KOMMUNE SSP, SUNDHEDSTJENESTEN OG FOREBYGGELSEN Ungeprofil 2014 Undersøgelse af sundhed, trivsel og risikoadfærd blandt eleverne i 7.- 8.klasse i Solrød Kommune, Skoleåret 2013-2014. Indhold 1.

Læs mere