FOA-medlemmernes sundhed. Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet
|
|
- Hedvig Brandt
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 F O A f a g o g a r b e j d e Rygning, overvægt og psykisk og fysisk anstrengende arbejde sammenlignet med andre grupper på arbejdsmarkedet FOA-medlemmernes sundhed FOA Fag og Arbejde 1
2 Politisk ansvarlig: Dennis Kristensen Redaktion: Kasper Manniche, Inge Frölich og Peter Lindholm Grafisk tilrettelæggelse: Girafisk Design Korrektur: Pjec1heden Tryk: FOAs Trykkeri, oktober FOA Fag og Arbejde
3 Indholdsfortegnelse Side 4 Side 7 Side 9 Side 12 Side 14 Side 16 Side 18 Side 18 Side 18 Side 19 Side 19 Side 19 Side 20 Side 20 Side 22 Side 22 Side 24 Sundhedstilstanden blandt FOA-medlemmer Kvinderne har et godt helbred mændene halter bagefter Rygning FOAs medlemmer ryger mere end gennemsnittet FOAs kvindelige medlemmer drikker mindre end andre Overvægt blandt FOAs medlemmer FOAs kvinder har mere fysisk anstrengende arbejde end andre kvinder Langvarig sygdom er mest udbredt blandt mænd i Teknikog Servicesektoren Forhøjet blodtryk Rygsygdomme er på niveau med de andre Lidt flere FOA-kvinder har langvarigt sygefravær end andre kvinder FOA-mændene bruger mere medicin end andre mænd FOA-mændene er oftere uønsket alene Tid til arbejdsopgaverne Følelsesmæssigt belastende situationer er udbredte blandt FOAs medlemmer Tunge løft hos FOA-kvinderne, dårlige arbejdsstillinger og støj FOA-mændene går lidt oftere til lægen end andre mænd Indlæggelser på hospitalet Især FOAs mænd er mere indlagt på hospitalet end andre FOA Fag og Arbejde 3
4 Sundhedstilstanden blandt FOA-medlemmer Sundhed optager danskerne mest, når vi i undersøgelser bliver spurgt om de forskellige velfærdsområder. På tværs af alder, indkomst og politisk ståsted er sundhed blevet stadig vigtigere for os. Vi måler bl.a. andet vores livskvalitet på, hvor sunde vi føler os. Hvordan forholdet det sig, med FOA-medlemmernes sundhed i forhold til sammenlignelige grupper på arbejdsmarkedet? For at få svar på det har FOA bedt Statens Institut for Folkesundhed (SIF) om at gennemføre en undersøgelse af FOA-medlemmernes sundhed. Undersøgelsen, som denne pjece bygger på, indgår som delelement i FOAs samlede sundhedspolitiske udspil Sundhed for Alle. Undersøgelsen består af medlemmernes egne svar i de store danske sundheds- og sygelighedsundersøgelser, som gennemføres omkring hvert femte år, hvor et stort udsnit af den danske befolkning svarer på spørgsmål om deres helbred. Derudover består undersøgelsen af en opgørelse over medlemmernes kontakt til sundhedsvæsenet (læge og hospital). I alt indgår svar fra FOA-medlemmer, som har deltaget i sundheds- og sygelighedsundersøgelserne i 2000 og 2005, og der er fokus på de erhvervsaktive medlemmer i alderen år. 1 Undersøgelsen er opdelt på svar for de enkelte sektorer i FOA og 2005 er de nyeste undersøgelser. Der gennemføres en undersøgelse i 2010, som afrapporteres i I 2005 deltog danskere i undersøgelsen. 4 FOA Fag og Arbejde
5 Undersøgelsen forsøger så vidt muligt at sammenligne FOA-medlemmernes sundhed med andre sammenlignelige grupper i samfundet. Derfor vil de fleste resultater for FOAs medlemmer blive holdt op imod andre kvinder og mænd på det niveau, der hedder lønmodtager på grundniveau. 2 Derudover kan man sammenligne resultaterne med hvad alle kvinder og mænd svarer i Danmark i rapporten. På baggrund af SIF s undersøgelse kan man i korte træk konkludere følgende: n Kvinderne siger selv, at de har et godt helbred, mændene halter bagefter n Rygning - FOAs medlemmer ryger mere end gennemsnittet n FOAs kvindelige medlemmer drikker mindre end andre kvinder n FOAs medlemmer er i højere grad overvægtige end andre kvinder og mænd n FOAs kvinder har mere fysisk anstrengende arbejde i forhold til andre kvinder n Langvarig sygdom er mest udbredt blandt mænd i Teknik- og Servicesektoren n FOAs kvinder har mere langvarigt sygefravær end andre kvinder n Medicin FOA-mændene bruger mere medicin end andre mænd n Sociale relationer FOA-mændene er oftere uønsket alene n Følelsesmæssigt belastende situationer er mere udbredte blandt FOAs medlemmer n FOA-kvinderne er mere udsatte for tunge løft, dårlige arbejdsstillinger og støj i pædagogisk sektor n Besøg hos praktiserende læge FOA-mændene går lidt oftere til lægen end andre mænd n Indlæggelser på hospitalet både FOAs kvinder og især FOAs mænd er oftere indlagt på hospitalet end andre 2 Lønmodtager på grundniveau er en kategori, som de fleste af FOAs medlemmer falder ind under. Det består derudover af fx af slagtere, murere, malere, frisører, politibetjente, butiksmedarbejdere, landmænd, gartnere og bagere. Der er en stor overensstemmelse mellem lønmodtager på grundniveau og de erhvervsaktive FOA medlemmernes uddannelseslængde. Endvidere forekommer der ikke væsentlige forskelle i bruttoindkomsten mellem lønmodtager på grundniveau og de erhvervsaktive FOA-medlemmer. Med hensyn til aldersfordelingen er der en større andel i aldersgruppen år blandt lønmodtager på grundniveau end blandt FOA-medlemmerne, hvorfor der i analyserne vil blive taget højde for aldersforskelle i sektorgrupperne. FOA Fag og Arbejde 5
6 Undersøgelsen dokumenterer, at FOAs medlemmer på nogle punkter ligger over gennemsnittet, når det gælder rygning og overvægt. Undersøgelsen dokumenterer også, at der er helbredsproblemer blandt FOAs mænd. Og FOAs medlemmer er også oftere indlagt på hospitalet end andre. Dertil kommer, at FOA-medlemmernes fysiske og psykiske arbejdsmiljø adskiller sig fra andre danskeres, især hvad angår fysisk anstrengende arbejde, tunge løft m.m. FOAs medlemmer oplever i højere grad end andre følelsesmæssigt belastende situationer. Mange af FOAs medlemmer har endvidere skiftende arbejdstider, hvilket bl.a. kan gøre det sværere at se venner og familie. Skiftende arbejdstider, og herunder natarbejde, kan også have en række helbredsmæssige konsekvenser. Eksempelvis ved vi, at skiftende arbejdstider betyder at man får større behov for hvile og restitution, end hvis man har fast dagarbejde. Skiftende arbejdstider kan giver også træthed, koncentrationsbesvær, lavt engagement og aktivitetsniveau samt øge risikoen for infektioner. Lange arbejdstider og korte søvnperioder kan også øge risikoen for bl.a. hjerte-/karsygdommme. FOAs sundhedspolitiske udspil, som indeholder 70 ideer til bedre sundhed i hverdagen for borgere og medarbejdere, og som indgår i Sundhed for Alle, skal ses i sammenhæng med denne undersøgelse. De mange ideer har til formål både at hjælpe borgerne til et sundere liv, men også at inspirere vores medlemmer til selv at leve et sundere liv, når de hjælper andre. 6 FOA Fag og Arbejde
7 Kvinderne har et godt helbred mændene halter bagefter Fire ud af fem af de kvindelige erhvervsaktive FOA-medlemmer vurderer, at de har et virkelig godt eller godt helbred. Det viser SIF s undersøgelse. Det svarer nogenlunde til, hvad andre kvinder i Danmark i gennemsnit siger. Fra 2000 til 2005 er der sket en stigning i andelen af kvindelige FOA-medlemmer, der vurderer eget helbred som værende virkelig godt eller godt. Blandt erhvervsaktive mænd i Teknik- og Servicesektoren er der 71 procent, der vurderer, at de har et virkelig godt eller godt helbred. Det er 14 procent færre end andre mandlige lønmodtagere på grundniveau. SIFs undersøgelse viser desuden, at 87 procent af de kvindelige FOA medlemmer føler, at de for det meste er friske nok til at gøre det, de har lyst til. Det svarer omtrent til niveauet for andre kvinder i Danmark. FOA Fag og Arbejde 7
8 Andel med virkelig godt eller godt selvvurderet helbred (%) blandt årige erhvervsaktive samt sammenligning (SFR1) af FOA medlemmer med lønmodtagere på grundniveau. Gennemsnit for årene 2000 og 2005 % SFR 1 FOA i alt 82,8 Kvinder Kost- og Servicesektor 81,2 0,96 Pædagogisk Sektor 83,0 0,98 Social- og Sundhedssektor 83,9 0,99 FOA 83,5 0,98 Lønmodtager grundniveau 85,7 1 Danmark 86,3 Mænd Teknik- og Servicesektor 70,7 0,86* FOA 77,8 0,93 Lønmodtager grundniveau 85,6 1 Danmark 86,9 1 Forholdet mellem det observerede og forventede antal. Tabel 2.1, Sundhedstilstanden blandt FOA medlemmer ud arbejdet af SIF for FOA, * betyder, at forskellen er statistisk forskellig fra kontrolgruppen lønmodtager på grundniveau når der er tages højde for aldersforskelle 8 FOA Fag og Arbejde
9 Rygning FOAs medlemmer ryger mere end gennemsnittet Rygning anses for at være den mest afgørende faktor for danskernes lave middellevetid. Rygning øger risikoen for en lang række alvorlige sygdomme, hvor først og fremmest lungekræft, hjerte-kar-sygdomme samt kronisk obstruktiv lungesygdom (KOL) er de dominerende. I Danmark er rygning en medvirkende faktor til knap dødsfald om året, hvilket svarer til hvert fjerde dødsfald. Beregninger har vist, at rygere lever 7-10 år kortere end aldrig-rygere. Der ses en tendens til, at antallet af danske dagligrygere har været faldende gennem en årrække. Dog er andelen af rygere i Danmark stadig større end gennemsnittet i andre nordiske lande. Kilde: Sundhedstilstanden blandt FOA medlemmer, SIF 2010 SIF s undersøgelse viser, at 42 procent af de kvindelige FOA-medlemmer ryger hver dag. Når der tages højde for aldersforskelle mellem grupperne, er der 24 procent flere kvindelige FOA-medlemmer, der ryger dagligt, end blandt lønmodtager på grundniveau. Til sammenligning ryger knap 30 procent af danske kvinder som helhed. SIF s undersøgelse dokumenterer desuden, at der er ret markante forskelle i andelen af kvindelige dagligrygere mellem sektorerne. I Kost- og Servicesektoren ryger halvdelen af medlemmerne (49 procent). Når man tager højde for alder m.m., så er det 48 procent mere end lønmodtagerne på grundniveau som helhed. FOA Fag og Arbejde 9
10 Andel af dagligrygere (%) blandt årige erhvervsaktive samt sammenligning (SFR) af FOA medlemmer med lønmodtagere på grundniveau. Gennemsnit for årene 2000 og 2005 % SFR 1 FOA i alt 42,6 Kvinder Kost- og Servicesektor 48,8 1,48 * Pædagogisk Sektor 34,3 1,00 Social- og Sundhedssektor 45,3 1,33 * FOA 42,3 1,24 * Lønmodtager grundniveau 34,1 1 Danmark 29,6 Mænd Teknik- og Servicesektor 45,1 1,10 FOA 45,1 1,11 Lønmodtager grundniveau 40,2 1 Danmark 33,4 1 Forholdet mellem det observerede og forventede antal. Tabel 2.1, Sundhedstilstanden blandt FOA medlemmer ud arbejdet af SIF for FOA, * betyder, at forskellen er statistisk forskellig fra kontrolgruppen lønmodtager på grundniveau når der er tages højde for aldersforskelle 10 FOA Fag og Arbejde
11 Blandt kvinder i Social- og Sundhedssektoren er der 45 procent dagligrygere. Kvinderne i Pædagogisk Sektor ryger lige så meget som andre kvindelige lønmodtager på grundniveau. 45 procent af FOAs mænd ryger. Det skal ses i forhold til, at 40 procent af de mandlige lønmodtager på grundniveauryger, og 33 procent af alle mænd ryger. Når der tages højde for aldersforskelle mm. så er der dog ingen tydelige forskelle i FOA-mændenes rygevaner. SIF har undersøgt omfanget af storrygere, dvs. dem der ryger mere end 15 cigaretter om dagen. Når der tages højde for aldersforskelle, er der blandt kvindelige FOA-medlemmer 27 procent flere storrygere end blandt lønmodtager på grundniveau. I Kost- og Servicesektoren er der 64 procent flere storrygere end blandt lønmodtager på grundniveau. Og i Social- og Sundhedssektoren er der 27 procent flere storrygere end blandt lønmodtager på grundniveau. I perioden faldt andelen af storrygere i Danmark, mens den steg blandt FOAs medlemmer. FOA Fag og Arbejde 11
12 FOAs kvindelige medlemmer drikker mindre end andre Der er store helbredsmæssige konsekvenser relateret til et stort alkoholforbrug. Forbruget af alkohol har, på samme måde som rygning, været en medvirkende årsag til den stagnerende middellevetid op gennem 1990 erne. Hvert år dør cirka danskere med en alkoholrelateret diagnose, svarende til 5 % af alle dødsfald. Personer med stort alkoholforbrug har højere dødelighed og sygelighed end personer med moderat eller intet forbrug. Personer uden alkoholforbrug har den samme risiko for sygelighed og dødelighed som personer med et moderat alkoholforbrug. Kilde: Sundhedstilstanden blandt FOA medlemmer, SIF procent af FOAs kvindelige medlemmer har overskredet Sundhedsstyrelsens genstandsgrænse (14 genstande) inden for den seneste uge. Det viser SIF s undersøgelse. Til sammenligning overskrides grænsen af 9 procent af de kvindelige lønmodtagere på grundniveau og 10 procent af alle danske kvinder. Når der tages højde for aldersforskelle m.m., drikker 23 procent færre FOAkvinder mindre end andre kvindelige lønmodtagere på grundniveau. I Social- og Sundhedssektoren er der 24 procent færre kvinder, der har overskredet Sundhedsstyrelsens genstandsgrænse inden for den seneste uge, end blandt kvindelige lønmodtagere på grundniveau. SIFs undersøgelse viser dog også, at der er sket en stigning i antallet af kvinder, der drikker mere, og tilsvarende tendens kan man også se blandt FOAs medlemmer. 12 FOA Fag og Arbejde
13 Mændene i FOA drikker omtrent lige så meget som øvrige mænd (der er ikke nogle statistiske forskelle). Andel, der har overskredet Sundhedsstyrelsens genstandsgrænse inden for den seneste uge (%) blandt årige erhvervsaktive samt sammenligning (SFR) af FOA medlemmer med lønmodtagere på grundniveau. Gennemsnit for årene 2000 og 2005 % SFR 1 FOA i alt 8,3 Kvinder Kost- og Servicesektor 11,5 1,07 Pædagogisk Sektor 6,6 0,72 Social- og Sundhedssektor 7,2 0,76* FOA 7,3 0,77* Lønmodtager grundniveau 8,9 1 Danmark 9,9 Mænd Teknik- og Servicesektor 20,9 1,23 FOA 15,2 0,91 Lønmodtager grundniveau 16,5 1 Danmark 16,4 1 Forholdet mellem det observerede og forventede antal. * betyder, at forskellen er statistisk forskellig fra kontrolgruppen lønmodtager på grundniveau når der er tages højde for aldersforskelle FOA Fag og Arbejde 13
14 Overvægt blandt FOAs medlemmer Andelen af svært overvægtige udgør et stadig stigende folkesundhedsproblem i hele den vestlige verden. Svær overvægt øger risikoen for en lang række af de store folkesygdomme som hjerte-karsygdomme, type 2 diabetes, forhøjet blodtryk og belastningslidelser i bevægeapparatet. Der findes en arvelig disposition for fedme, men den stigende andel af svært overvægtige i den danske befolkning må først og fremmest sættes i relation til det faldende fysiske aktivitetsniveau og til det stigende fedtindhold i kosten. Kilde: Sundhedstilstanden blandt FOA medlemmer, SIF 2010 Ifølge SIF s undersøgelse er 42 procent af de kvindelige FOA-medlemmer overvægtige. Blandt danske kvinder som helhed er 31 procent overvægtige og blandt kvindelige lønmodtager på grundniveauer det 32 procent. 3 Når der tages hensyn til aldersforskelle er 25 procent af FOAs kvindelige medlemmer overvægtige i forhold til lønmodtagergruppen på grundniveau. I Kost- og Servicesektoren er halvdelen af medlemmerne (50 procent) overvægtige. Der er sket en stigning i andelen af kvinder i Danmark, der er overvægtige fra 2000 til Det viser SIFs undersøgelse. Den samme tendens ses blandt kvindelige FOA-medlemmer. Også når SIF ser på svær overvægt, ligger FOAs medlemmer højere end gennemsnittet. 14 procent af FOAs medlemmer er svært overvægtige, mod 9 procent af 3 Overvægt måles ud fra BMI, som er = vægt (kg)/højde (m)2 Har man et BMI på mellem 25 og 30, så er man overvægtig, har man BMI på over 30 er man svært overvægtig (kilde SFI). 14 FOA Fag og Arbejde
15 danske kvinder som helhed. Og der er tilsyneladende også sket en stigning i antallet af overvægtige fra 2000 til 2005 både blandt danske kvinder som helhed og FOAs kvinder. Andel overvægtige (%) blandt årige erhvervsaktive samt sammenligning (SFR) af FOA medlemmer med lønmodtagere på grundniveau. Gennemsnit for årene 2000 og 2005 % SFR 1 FOA i alt 43,6 Kvinder Kost- og Servicesektor 49,5 1,39* Pædagogisk Sektor 40,5 1,23* Social- og Sundhedssektor 41,6 1,24* FOA 42,0 1,25* Lønmodtager grundniveau 32,4 1 Danmark 30,6 Mænd Teknik- og Servicesektor 64,4 1,04 FOA 54,6 0,93 Lønmodtager grundniveau 54,9 1 Danmark 48,6 1 Forholdet mellem det observerede og forventede antal. * betyder, at forskellen er statistisk forskellig fra kontrolgruppen lønmodtager på grundniveau når der tages højde for aldersforskelle FOA Fag og Arbejde 15
16 FOAs kvinder har mere fysisk anstrengende arbejde end andre kvinder To ud af tre kvindelige FOA-medlemmer har et job, som kan karakteriseres som fysisk anstrengende (stående/gående eller tungt/hurtigt anstrengende arbejde). Samme niveau er for danske kvinder som helhed 29 procent og lønmodtager på grundniveau 30 procent. Når der tages højde for aldersforskelle i grupperne er der ifølge SIF s undersøgelse over dobbelt så mange FOA-kvinder som kvindelige lønmodtagere på grundniveau, der har fysisk anstrengende arbejde i hovedbeskæftigelsen. Blandt mændene er der ikke nogen forskel, når der tages højde for aldersforskelle. SIF s undersøgelse viser, at der er sket et fald i andelen af kvindelige FOA-medlemmer, der har fysisk anstrengende arbejde i hovedbeskæftigelsen fra 2000 til Der er sket en stor stigning fra 2000 til 2005 i andelen af kvindelige FOA-medlemmer, der dyrker hård eller mellemhård fysisk aktivitet i fritiden. Det betyder, at FOAmedlemmerne i 2005 næsten dyrker lige så meget fysisk anstrengende motion som andre kvindelige lønmodtagere på grundniveau. SIF s undersøgelse viser også, at samtidig med, at flere er blevet fysisk aktive i fritiden, er der færre, der har stillesiddende fritidsaktiviteter. 16 FOA Fag og Arbejde
17 Andel med fysisk anstrengende arbejde i hovedbeskæftigelsen (%) blandt årige erhvervsaktive samt sammenligning (SFR) af FOA medlemmer med lønmodtagere på grundniveau. Gennemsnit for årene 2000 og 2005 % SFR 1 FOA i alt 65,7 Kvinder Kost- og Servicesektor 64,5 2,66* Pædagogisk Sektor 64,0 2,20* Social- og Sundhedssektor 71,2 2,55* FOA 68,2 2,43* Lønmodtager grundniveau 30,2 1 Danmark 28,5 Mænd Teknik- og Servicesektor 40,2 0,77 FOA 48,9 0,92 Lønmodtager grundniveau 55,1 1 Danmark 34,1 1 Forholdet mellem det observerede og forventede antal. * betyder, at forskellen er statistisk forskellig fra kontrolgruppen lønmodtager på grundniveau når der tages højde for aldersforskelle FOA Fag og Arbejde 17
18 Langvarig sygdom er mest udbredt blandt mænd i Teknikog Servicesektoren En tredjedel af FOAs kvinder har en langvarig sygdom (dvs. længere end et halvt år). Det er omtrent det samme som for øvrige kvinder i Danmark. Blandt mændene i Teknik- og Servicesektoren oplyser over halvdelen af mændene (55 procent), at de har en langvarig sygdom. Det er mere end øvrige danske mænd, hvor gennemsnittet ligger på 32 procent. Når man tager højde for aldersforskelle, så har 60 procent flere mænd i Teknik- og Servicesektoren langvarig sygdom, end andre mænd i kategorien lønmodtager på grundniveau. Forhøjet blodtryk I alt 8 procent af de kvindelige FOA-medlemmer oplyser, at de har forhøjet blodtryk, hvor andelen blandt kvindelige lønmodtagere på grundniveau er 6 procent. I 2005 er der 93 procent flere kvindelige FOA-medlemmer, der oplyser, at de har forhøjet blodtryk end i Rygsygdomme er på niveau med de andre Ifølge SIF s undersøgelse oplyser 12 procent af de kvindelige FOA medlemmer, at de har en rygsygdom. Det er på næsten samme niveau som lønmodtagere på grundniveau og danske kvinder som helhed. Blandt de mandlige FOA-medlemmer oplyser 16 procent, at de har en rygsygdom, mens 14 procent af lønmodtagere på grundniveau oplyser at have en rygsygdom. Andelen med rygsygdom blandt kvin- 18 FOA Fag og Arbejde
19 der i Danmark er steget i perioden 2000 til Den samme tendens ses blandt kvindelige FOA-medlemmer. Lidt flere FOA-kvinder har langvarigt sygefravær end andre kvinder SIF s undersøgelse viser, at 9 procent af FOA-kvinderne har haft langvarigt sygefravær inden for det seneste år (mere end 25 sygedage). Når man ser på danske kvinder som helhed, er der 6 procent. Hvis man korrigerer for alder, så er der 48 procent flere af de kvindelige FOA-medlemmer, der oplyser at de har haft langvarigt sygefravær inden for det seneste år, end øvrige danske kvinder på lønmodtager-grundniveau. FOA-mændene bruger mere medicin end andre mænd Blandt mændene i Teknik- og Servicesektoren er det 46 procent. Hvis man ser på lønmodtagere på grundniveau og øvrige danske mænd, så bruger 20 procent af dem regelmæssigt medicin. Blandt de kvindelige FOA medlemmer bruger 30 procent regelmæssigt medicin. 38 procent af de mandlige FOA-medlemmer bruger regelmæssigt medicin. FOA-mændene er oftere uønsket alene Blandt de mandlige FOA-medlemmer er 19 procent ofte eller en gang imellem FOA Fag og Arbejde 19
20 uønsket alene. Når man tager højde for aldersforskelle, så er det 58 procent flere end blandt lønmodtagere på grundniveau. SIF s undersøgelse viser, at 14 procent af kvinderne i FOA ofte eller en gang imellem er uønsket alene. Blandt øvrige danske kvinder og lønmodtagere på grundniveau er det 16 procent. Tid til arbejdsopgaverne 14 procent af FOAs kvindelige medlemmer oplever ofte eller altid, at de ikke når deres arbejdsopgaver. Det viser SIF s undersøgelse. Blandt kvinder på lønmodtager grundniveau er det samme tal 21 procent, og blandt alle kvinder i Danmark er det hver fjerde (25 procent), som ofte eller altid ikke når alle deres arbejdsopgaver. Blandt mændene i FOAs Teknik- og Servicesektor oplever 27 procent, at de ofte eller altid ikke når alle deres arbejdsopgaver. Det samme tal for mandlige lønmodtagere på grundniveau er 19 procent og 29 procent for alle mænd. Følelsesmæssigt belastende situationer er udbredte blandt FOAs medlemmer En fjerdedel af de kvindelige FOA-medlemmer angiver, at de altid eller ofte bliver bragt i følelsesmæssigt belastende situationer. Blandt lønmodtagere på grundniveau er det 13 procent og blandt danske kvinder som helhed er det samme tal 18 procent. Når man renser for aldersforskelle er det 85 procent flere af FOA-kvinderne end 20 FOA Fag og Arbejde
21 Andel der altid eller ofte bliver bragt i følelsesmæssigt belastende situationer (%) blandt årige erhvervsaktive samt sammenligning (SFR) af FOA medlemmer med lønmodtagere på grundniveau. Gennemsnit for årene 2000 og 2005 % SFR 1 FOA i alt 24,0 Kvinder Kost- og Servicesektor 17,6 1,23 Pædagogisk Sektor 20,9 1,58* Social- og Sundhedssektor 27,5 2,04* FOA 24,9 1,85* Lønmodtager grundniveau 12,9 1 Danmark 18,0 Mænd Teknik- og Servicesektor 16,0 1,60 FOA 17,7 1,85* Lønmodtager grundniveau 9,1 1 Danmark 12,4 1 Forholdet mellem det observerede og forventede antal. * betyder, at forskellen er statistisk forskellig fra kontrolgruppen lønmodtager på grundniveau når der tages højde for aldersforskelle FOA Fag og Arbejde 21
22 lønmodtagere på grundniveau, der altid eller ofte bliver bragt i følelsesmæssigt belastende situationer. Det gør sig især gældende i Social- og Sundhedssektoren. Også FOA-mændene bringes ofte eller altid i følelsesmæssigt belastede situationer. Tunge løft hos FOA-kvinderne, dårlige arbejdsstillinger og støj Der er over dobbelt så mange kvindelige FOA-medlemmer end blandt lønmodtagere på grundniveau, der mere end to dage om ugen bærer eller løfter tunge byrder. 59 procent af FOAs kvindelige medlemmer siger, at de mere end to dage om ugen bærer eller løfter tunge byrder. Samme tal for danske kvinder er 26 procent og 28 procent for kvindelige lønmodtagere på grundniveau. Der er mere end dobbelt så mange FOA-kvinder end kvindelige lønmodtagere på grundniveau, der angiver, at de arbejder mere end to dage om ugen i bøjede eller forvredne stillinger. Her er der dog sket et fald på 16 procent fra 2000 til 2005 for FOAs kvinder. I alt oplyser 2 ud af 3 medlemmer af FOAs Pædagogiske Sektor, at de er udsat for støj, så de må hæve stemmen. Det er dobbelt så mange som øvrige kvinder på lønmodtager grundniveau og danske kvinder som helhed. FOA-mændene går lidt oftere til lægen end andre mænd SIF har undersøgt hvor mange gange FOAs medlemmer besøger de alment prakti- 22 FOA Fag og Arbejde
23 serende læger om året. Det er i gennemsnit 10,3 gange pr. år blandt kvinderne og 7,6 gange for mændene. Kvinderne ligger på niveau med andre kvinder i Danmark. Når der korrigeres for aldersforskelle i grupperne, er der 20 procent flere besøg blandt mandlige FOA-medlemmer, der har været hos alment praktiserende læge, end blandt lønmodtagere på grundniveau. Blandt mænd i Teknik- og Servicesektoren er der 32 procent flere, der har været hos alment praktiserende læge, end blandt lønmodtagere på grundniveau. Indlæggelser på hospitalet især FOAs mænd er mere indlagt på hospitalet Hver gang der indlægges 1000 kvinder på hospitalet er 78 FOA-kvinder. Kvindelige lønmodtagere ligger på 68 indlæggelser ud af Når der korrigeres for forskelle i alder, BMI og rygning i grupperne er indlæggelsesraten blandt kvinder i Social- og Sundhedssektoren 23 procent større end blandt kvindelige lønmodtagere på grundniveau. FOA-mændene indlægges 94 gange ud af 1000 indlæggelser. Mandlige lønmodtagere ligger på 63. Indlæggelsesraten blandt mandlige FOA-medlemmer er 41 procent større end blandt lønmodtagere på grundniveau, når der korrigeres for forskelle i alder, BMI og rygning i grupperne. FOA Fag og Arbejde 23
24 Heldøgnsindlæggelser i en fem års periode blandt årige erhvervsaktive FOA medlemmer, kontrolleret for alder, BMI og rygning Kontrolleret for alder Kntrolleret for alder, BMI og rygning Rate Relativ rate 95% sikkerhedsgrænse Relativ 95% rate 1 sikkerhedsgrænse FOA i alt 79,3 Kvinder Kost- og Servicesektor 91,2 1,33 (0,90-1,98) 1,24 (0,83-1,86) Pædagogisk Sektor 62,7 0,92 (0,74-1,14) 0,92 (0,74-1,14) Social- og Sundhedssektor 85,7 1,26* (1,09-1,45) 1,23* (1,06-1,42) FOA 78,2 1,15* (1,01-1,30) 1,12 (0,99-1,27) Lønmodtager grundniveau Mænd 68,1 1 1 Teknik- og Servicesektor 90,9 1,27 (0,84-1,93) 1,28 (0,85-1,95) FOA 93,6 1,39* (1,07-1,82) 1,41* (1,08-1,84) Lønmodtager grundniveau 63,1 1 1,0 * betyder, at forskellen er statistisk forskellig fra kontrolgruppen lønmodtager på grundniveau når der tages højde for aldersforskelle 24 FOA Fag og Arbejde
25 Raten for ambulante kontakter blandt kvindelige FOA-medlemmer er 228 kontakter pr personer pr. år. Blandt mandlige FOA-medlemmer er raten for kontakter 191 kontakter pr personer pr. år. Når der korrigeres for forskelle i alder, BMI og rygning i grupperne er der 11 procent flere kontakter blandt kvinder i Social- og Sundhedssektoren end blandt lønmodtagere på grundniveau. Raten for skadestuekontakter blandt kvindelige FOA medlemmer er 73 kontakter pr personer pr. år, mens raten for skadestuekontakter blandt mandlige FOAmedlemmer er 134 indlæggelser pr personer pr. år. FOA Fag og Arbejde 25
26 26 FOA Fag og Arbejde
27 FOA Fag og Arbejde 27
28 Staunings Plads København V Tlf.: FOA Fag og Arbejde
Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010
FOA Kampagne og Analyse 18. juni 2012 Sundhedstilstanden blandt FOAs medlemmer 2010 Statens Institut For Folkesundhed (SIF) har udarbejdet en omfattende rapport om FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på
Læs mereFOA-medlemmernes sundhed
FOA Kampagne og Analyse 9. juni 2015 FOA-medlemmernes sundhed Statens Institut for Folkesundhed (SIF) har for FOA foretaget en undersøgelse af FOAmedlemmernes sundhed. Den bygger på den store nationale
Læs mereArbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark
Arbejdsnotat om udviklingen i social ulighed i selvvurderet helbred og sundhedsadfærd i Danmark Udarbejdet af Esther Zimmermann, Ola Ekholm, & Tine Curtis Statens Institut for Folkesundhed, december 25
Læs mereDette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010.
Dette er et uddrag af de mange resultater, som er præsenteret i den samlede sundhedsprofil for Region Hovedstaden 2010. Udover en række demografiske faktorer beskrives forskellige former for sundhedsadfærd,
Læs mereNotat om uddannelsesmæssig og social ulighed i levetiden
Det Politisk-Økonomiske Udvalg, Sundhedsudvalget PØU alm. del - Bilag 99,SUU alm. del - Bilag 534 Offentligt ØKONOMIGRUPPEN I FOLKETINGET (3. UDVALGSSEKRETARIAT) NOTAT TIL DET POLITISK-ØKONOMISKE UDVALG
Læs mereDenne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første
SUNDHEDSPROFIL 2013 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal fra 2010 det år, hvor den første Sundhedsprofil i Region Sjælland blev lavet.
Læs mereTabel 5.2.2 Rygevaner blandt mænd og kvinder i forskellige aldersgrupper. Procent
Kapitel 5.2 Rygning 5.2 Rygning Rygning er en af de forebyggelige risikofaktorer, der betyder mest for dødeligheden i Danmark. Således er rygning en medvirkende årsag til knap 14.000 dødsfald om året,
Læs meregladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe
gladsaxe.dk Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe 2008 Sundhedsprofil så sunde er borgerne i Gladsaxe O:\CSFIA1\M E T T E\Sager i gang\sundhedsprofil 2008\Sundhedsprofil 2008 indhold til tryk2.doc
Læs mereSundhedsprofil 2013. Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland
Sundhedsprofil 2013 Trivsel, sundhed og sygdom i Nordjylland Forord Denne pjece er et sammendrag af nogle af de mange resultater fra Region Nordjyllands Sundhedsprofil 2013. Pjecen giver et kort indblik
Læs mereUdvalgte indikatorer for sundhed og sundhedsrelateret livskvalitet i 1987, 1994, 2000 og 2005. Justeret procent og antal i befolkningen i 2005.
Sammenfatning Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne (SUSYundersøgelserne) har til formål at beskrive status og udvikling i den danske befolknings sundheds- og sygelighedstilstand og de faktorer, der
Læs mereDer har været en positiv udvikling i andelen af dagligrygere og storrygere siden 2010 dog ses en tendens til stagnation siden 2013.
ET SPADESTIK DYBERE INTRODUKTION Dette er en uddybning af de grafikker og informationer der kan findes i SUND ODENSE Hvordan er sundheden i Odense 2017?. For hver indikator er vist udviklingen fra 2010
Læs mereHvert femte FOA-medlem forventer ikke at kunne arbejde, til de når folkepensionalderen
13. november 2015 Hvert femte FOA-medlem forventer ikke at kunne arbejde, til de når folkepensionalderen Det viser en undersøgelse, som FOA har gennemført blandt 4.524 erhvervsaktive medlemmer af FOAs
Læs mereSundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune
Sundhedsprofil 2013. Resultater for Glostrup Kommune Indledning Sundhedsprofil for Region og Kommuner 2013 er den tredje sundhedsprofil udgivet af Forskningscenteret for Forebyggelse og Sundhed, Region
Læs mereSundhedstilstand for forskellige befolkningsgrupper I dette afsnit er befolkningens sundhedstilstand
Kapitel 7. Social ulighed i sundhed Den sociale ulighed i befolkningens sundhedstilstand viser sig blandt andet ved, at ufaglærte i alderen 25-64 år har et årligt medicinforbrug på 2.2 kr., mens personer
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2010 for Herlev Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 10 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 10 for Kommune 11 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve Kommune. sundhedsprofil for greve Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Greve sundhedsprofil for greve Indhold En sund kommune, hvor borgerne trives...................... 3 Fakta om Greve kommune..................................
Læs mereFOAs 10 forslag til mere lige sundhed
FORBUND ulighed koster behandlingsmulighed beslutning demens FOAs 10 forslag til mere lige sundhed Sådan får rengøringsassistenten og direktøren lige mange leveår folkeundersøgelse undersøgelsesresultat
Læs mereMorsø Kommunes Sundhedspolitik
Morsø Kommunes Sundhedspolitik Vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar 2008 2008 Morsø Kommunes sundhedspolitik vedtaget i kommunalbestyrelsen 28. januar Indhold Forord side 1 Sundheden i Morsø Kommune
Læs mereKapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer
Kapitel 7 Ophobning af KRAM-fa k t o rer Kapitel 7. Ophobning af KRAM-faktorer 65 Dagligrygere spiser generelt mere usundt og har oftere et problematisk alkoholforbrug end svarpersoner, der ikke ryger
Læs mereUlighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid
Ulighed i sundhed koster på livskvalitet og levetid Vi lever længere. Levetiden har været stigende i Danmark siden midten af 1990 erne, men forskellen mellem de rigestes og fattigstes levetid er blevet
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved Kommune. sundhedsprofil for næstved Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Næstved sundhedsprofil for næstved Indhold Sådan er det i Næstved............................ 3 Lidt om Næstved................................. 4 Fakta om undersøgelsen....................................
Læs mereHvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde Kommune. sundhedsprofil for roskilde Kommune
Hvordan har du det? Mini-sundhedsprofil for Roskilde sundhedsprofil for roskilde Indhold Sundhed i Roskilde............................... 3 Fakta om Roskilde............................... 4 Fakta om
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2010 for Allerød Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 20 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 20 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes Lene
Læs mereSundhedsprofil for Aarhus
Sundhedsprofil for Aarhus Temaanalyse ældres sundhed Analyser lavet af CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, Region Midtjylland på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2010 for Halsnæs Kommune
Uddrag af Sundhedsprofil 2010 for Kommune Titel: Copyright: Forfattere: Udgiver: Uddrag af sundhedsprofil 2010 for Kommune 2011 Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed Alle rettigheder forbeholdes
Læs mereUdfordringer for sundhedsarbejdet
Bilag 1 Sundhedsprofil af Faaborg-Midtfyn kommune I 2010 gennemførtes en undersøgelse af borgernes sundhed i kommunerne i Danmark som er samlet i regionale opgørelser, hvor kommunens egne tal sammenholdes
Læs mereKapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug
Kapitel 10 Langvarig sygdom, k o n t a k t t i l p ra k t i s e rende læge og medicinbrug Kapitel 10. Langvarig sygdom, kontakt til praktiserende læge og medicinbrug Andelen, der har en langvarig sygdom,
Læs mereUddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune. Kroniske sygdomme
Uddrag af Sundhedsprofil 2013 for Københavns Kommune Kroniske sygdomme Indholdsfortegnelse 1 Baggrund... 3 2 Kroniske sygdomme... 5 2.1 Diabetes... 5 2.2 Hjertesygdom... 9 2.3 KOL... 13 2.4 Kræft... 17
Læs mereSammenfatning. Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen
Sammenfatning 7 Del 1. Beskrivelse af KRAM-undersøgelsen KRAM-undersøgelsen er en af de hidtil største samlede undersøgelser af danskernes sundhed. Undersøgelsen kaldes KRAM, fordi den handler om Kost,
Læs mereSundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det?
Dato 03.03.14 Dok.nr. 31375-14 Sagsnr. 14-2398 Ref. anfi Sundhedsprofilen 2013 Hvordan har du det? Varde Kommune Demografiske tal Aldersfordeling 16-24 år 25-34 år 35-44 år 45-54 år 55-64 år 65-74 år 75
Læs mereKapitel 4. Rygning. Dagligrygere
Kapitel 4 Rygning Kapitel 4. Rygning 45 Jo længere uddannelse, desto mindre er andelen, der ryger dagligt og andelen, der er storrygere Seks ud af ti rygere begyndte at ryge, før de fyldte 18 år Andelen,
Læs mereAntal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100
Sundhedsprofil 2017 Antal borgere over 16 år i Region Sjællands kommuner afrundet til nærmeste 100 Baggrund Sundhedsprofilen, 2017 viser, hvordan det går med trivsel, sundhed og sygdom blandt unge og voksne
Læs mereHvordan har du det? 2013
Hvordan har du det? 2013 SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 UDVIKLINGEN 2006 ^ 2010 ^ 2013 Finn Breinholt Larsen, Karina Friis, Mathias Lasgaard, Marie Hauge Pedersen, Jes Bak Sørensen, Louise
Læs mereRubrik. Hvordan har du det? Sønderborg Kommune. - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 1/14
Rubrik Hvordan har du det? - trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Region Syddanmark 2013 Sønderborg Kommune 1/14 Indholdsfortegnelse 1. BAGGRUND... 3 2. SUCCESER OG UDFORDRINGER... 3 3. ULIGHED I
Læs mereKapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker?
Kapitel 16 Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? Kapitel 16. Hvilken betydning har kondital for selvvurderet helbred og blodsukker? 165 Et lavt kondital er forbundet med
Læs mereSundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem. Privat sundhed er ulige sundhed. FOA Fag og Arbejde 1
F O A f a g o g a r b e j d e Sundhedsforsikringer, privathospitaler, behandlingsgaranti og danskernes holdninger til dem Privat sundhed er ulige sundhed FOA Fag og Arbejde 1 Politisk ansvarlig: Dennis
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om stress
FOA Kampagne og Analyse 31. januar 2012 Det siger FOAs medlemmer om stress FOA har i juni 2012 undersøgt medlemmernes arbejdsmiljø, herunder stress. Dette notat belyser, hvor mange af medlemmerne, der
Læs mere2. RYGNING. Hvor mange ryger?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 2 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8- år tidligere
Læs mereGuide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis. Fakta om rygning
Guide til sygdomsforebyggelse på sygehus og i almen praksis Indhold Hvad er rygning? Hvad betyder rygning for helbredet? Hvordan er danskernes rygevaner? Hvilke konsekvenser har rygning i Danmark? Danskerne
Læs mereArbejdstempo, bemanding og stress
19. august 2019 Arbejdstempo, bemanding og stress Seks ud af 10 (59 %) af FOAs medlemmer føler sig i meget høj, høj eller nogen grad stressede, og for størstedelen af disse (89 %) er arbejdet en vigtig
Læs mereLigestilling. 29. april 2015
29. april 2015 Ligestilling FOA har i perioden fra den 19. til 28. januar 2015 gennemført en undersøgelse blandt erhvervsaktive medlemmer af FOAs medlemspanel samt 4.002 tilfældigt udvalgte medlemmer fra
Læs mereBiologiske risikofaktorer, såsom svær overvægt, har stor betydning for både mænd og kvinder.
1 SAMMENFATNING En lang række byrdemål for dødelighed, hospitalskontakter, lægekontakter, sygefravær, førtidspensioner og økonomiske konsekvenser er beregnet for 12 risikofaktorer. Risikofaktorerne er
Læs mereResultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune
Notat Resultater fra to sundhedsprofilundersøgelser af borgere i Svendborg Kommune BAGGRUND I 2017 er både voksne samt børn og unge i Svendborg Kommune blevet spurgt om sundheds-, sygdom- og trivselsmæssige
Læs mereArbejdstempo og stress
14. januar 2016 Arbejdstempo og stress Hvert femte FOA-medlem føler sig i høj eller meget høj grad stresset. Andelen har været stigende de sidste år. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt
Læs mereHver sjette er blevet mobbet på arbejdet
5. marts 2015 Hver sjette er blevet mobbet på arbejdet FOA gennemførte i januar 2015 en undersøgelse, der viste, at hver sjette FOA-medlem inden for de seneste 12 måneder har været udsat for mobning, mens
Læs mereFormand for Sundhedsudvalget
Formand for Sundhedsudvalget Lars Iversen (SF) 1 Hvad er Hørsholm for en kommune? Hørsholm Lolland Antal borgere/ Størrelse Gennemsnitsindtægt for 15+ år Andel med videregående uddannelse af arbejds styrken
Læs mereSundhedsprofilens resultater
Sundhedsprofilens resultater Knud Juel Comwell, Kolding 10. februar 2011 Syddansk Universitet SIF: Anne Illemann Christensen Michael Davidsen Ola Ekholm Stig Eiberg Hansen Maria Holst Knud Juel RSD: Ann
Læs mere6 ud af 10 medlemmer arbejder meget i bøjede og forvredne arbejdsstillinger. I undersøgelsen fra 2012 gjaldt det for 5 ud af 10 medlemmer.
22. december 2015 Fysisk arbejdsmiljø FOAs medlemmer vurderer, at deres arbejde er mere fysisk hårdt end danske lønmodtagere generelt. Den gennemsnitlige vurdering af, hvor hårdt det fysiske arbejdsmiljø
Læs mereKøbenhavnernes sundhed 2005
Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Sundhedsstaben Københavnernes sundhed 2005 Social ulighed i sundhed i Københavns Kommune - Belyst ved en analyse af sundhed og livsstil blandt københavnere og tyrkiske
Læs mere1 Indledning. 1.1 Formål
1 Indledning 1.1 Formål Rapporten hvilken oplevelse FOAs medlemmer har mht. arbejdspres. Data kommer fra undersøgelsen Det siger FOAs medlemmer om deres arbejdsmiljø fra 2010, der belyste arbejdsmiljøet
Læs mereSundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet. Januar 2003 Telefoninterview
Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview Sundhedsstyrelsen Befolkningens motivation og barrierer for fysisk aktivitet Januar 2003 Telefoninterview
Læs mereCykling, sundhed og økonomi
Baggrundsnotat til Københavns Kommunes Cykelregnskab 2006 Søren Underlien Jensen Marts 2007 Forskerparken Scion-DTU Diplomvej, Bygning 376 2800 Kgs. Lyngby www.trafitec.dk Sund af fysisk aktivitet Enhver
Læs mereHvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune. Sundhedsteamet
Hvordan har du det? 2013 Syddjurs Kommune Sundhedsteamet En gennemgang af Syddjurs Kommunes Sundhedsprofil 2013 Udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det? 2013 Sundhedsprofil for region og kommuner,
Læs mereKapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).
Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,
Læs mereNotat vedr. Kommunallægernes sundhedsprofil for udskolingsårgangen 2007-08
I forbindelse med udskolingsundersøgelserne af kommunens 9.klasser, skoleåret 2007-08, gennemførte kommunallægerne en registrering af data, dels fra spørgeskema, dels med data fra selve helbredsundersøgelsen.
Læs mereHvordan har du det? Én undersøgelse af trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Hørsholm Kommune
Hvordan har du det? Én undersøgelse af trivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Hørsholm Kommune 2007 Udarbejdet af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden December 2006 Indholdsfortegnelse
Læs mereArbejdstid. 2. januar 2018
2. januar 2018 Arbejdstid Knap halvdelen af FOAs medlemmer er deltidsansatte, og en større andel af kvinder er deltidsansatte sammenlignet med mænd. Det viser en undersøgelse, som FOA har foretaget blandt
Læs mereKapitel 5. Alkohol. Det står dog fast, at det er de skadelige virkninger af alkohol, der er et af de største folkesundhedsmæssige. (Grønbæk 2004).
Kapitel 5 Alkohol Kapitel 5. Alkohol 51 Mænd overskrider oftere genstandsgrænsen end kvinder Unge overskrider oftere genstandsgrænsen end ældre Der er procentvis flere, der overskrider genstandsgrænsen,
Læs mereNotat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet. Februar 2015
Notat til Statsrevisorerne om beretning om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet Februar 2015 FORTSAT NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om borgerrettet forebyggelse på sundhedsområdet
Læs mereSundhedsprofil 2010. Med fokus på alkohol
Sundhedsprofil 2010 Med fokus på alkohol Formål Et skridt videre ift. tidligere temamøder Alkohol som case Hvilke data giver profilen om alkohol Hvorledes kan disse data anvendes i kommunen Alkohol som
Læs mereEvaluering af tilbud i Sundhedscenter for Kræftramte Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 1
Resultater: Karakteristik af brugere i perioden januar december 2008, p. 1 BRUGERPROFIL 2008 Skrevet af psykolog Pernille Envold Bidstrup og professor Christoffer Johansen, Institut for Epidemiologisk
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark
8. august 2014 Det siger FOAs medlemmer om ulighed i Danmark FOA har i perioden 9.-19. maj 2014 udført en undersøgelse om medlemmernes holdninger til ulighed i Danmark. Undersøgelsen blev udført via forbundets
Læs mereSådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2010
Sådan står det til med sundheden i Aalborg Kommune 2 Sådan står det til MED SUNDHEDEN i aalborg Kommune 2 Udgivet marts 211 af: Aalborg Kommune i samarbejde med Region Nordjylland Layout & tryk: HolstPLUS.dk
Læs mereSundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede
Anders Arnfred Pia Vivian Pedersen Maria Holst Algren Knud Juel Statens Institut for Folkesundhed Sundhed, sygelighed og trivsel blandt klinikprostituerede Indhold 1 2 Forord 3 Sammenfatning og konklusion
Læs mereFysisk aktivitet i Danmark status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis
status og udvikling 26. februar 2008 Forskningsleder, ph.d. Tine Curtis Syddansk Universitet Fysisk inaktivitet som risikofaktor for sygdom og død Fysisk aktivitet status og udvikling på baggrund af de
Læs mereKapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner
Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.
Læs mereUndersøgelsen blev foretaget i april 2015, og i alt medlemmer deltog i undersøgelsen.
8. juli 2016 Arbejdstid 1 ud af 3 af FOAs medlemmer har ikke fast dagarbejde, men arbejder enten med skiftende arbejdstider eller har fast aften- eller natarbejde. Det viser en undersøgelse, som FOA har
Læs mereKapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer
Kapitel 9 Selvvurderet helbred, t r i v s e l o g s o c i a l e relationer Kapitel 9. Selvvurderet helbred, trivsel og sociale relationer 85 Andelen, der vurderer deres helbred som virkelig godt eller
Læs mereSådan står det til med sundheden
Sådan står det til med sundheden Mariagerfjord Kommune 213 Sådan står det til med sundheden mariagerfjord kommune 213 I Mariagerfjord Kommune arbejder vi på at skabe rammer og vilkår for det gode liv,
Læs mereHovedresultater: Delrapport om selvstændige
1 Hovedresultater: Delrapport om selvstændige 93 pct. af de selvstændige akademikere er tilfredse eller meget tilfredse med deres job, og kun 2 pct. tilkendegiver utilfredshed De selvstændige forventer
Læs mereSammenfatning. Helbred og trivsel
Sammenfatning Statens Institut for Folkesundhed (SIF), Syddansk Universitet, har i 1987, 1994, 2, 25 og 21 gennemført nationalt repræsentative sundheds- og sygelighedsundersøgelser af den danske befolkning
Læs mereHalvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn
4. februar 2016 Halvdelen af FOAs medlemmer får ikke nok søvn Over halvdelen af FOAs medlemmer får aldrig eller ikke tit nok tilstrækkelig søvn til at føle sig udhvilet. Blandt de medlemmer, der ikke får
Læs mereKnud Juel. Hvad ved vi om ulighed i sundhed og i anvendelse af sundhedstilbud? Odense 24. november 2014
Knud Juel Hvad ved vi om ulighed i sundhed og i anvendelse af sundhedstilbud? Odense 24. november 2014 Årsager til ulighed i sundhed 1. Børns tidlige udvikling 2. Skolegang 3. Socialt nærmiljø 4. Indkomst
Læs mereNOTAT. Allerød Kommune
NOTAT Resume Sundhedsprofil Allerød 2010 Hvad er sundhedsprofilen? Sundhedsprofilen er baseret på spørgeskemaundersøgelsen Hvordan har du det? 2010, som blev udsendt til en kvart million danskere fra 16
Læs mereSådan står det til med sundheden
Sådan står det til med sundheden Hjørring Kommune 213 Sådan står det til med sundheden Hjørring kommune 213 For tredje gang er der gennemført en undersøgelse af befolkningens sundhedstilstand i Hjørring
Læs mereSUNDHEDSTILSTANDEN BLANDT FOA MEDLEMMER 2010 OG
SUNDHEDSTILSTANDEN BLANDT FOA MEDLEMMER 200 OG UDVIKLINGEN SIDEN 2000 MARIA HOLST MICHAEL DAVIDSEN KNUD JUEL MAJ 202 SUNDHEDSTILSTANDEN BLANDT FOA MEDLEMMER 200 OG UDVIKLINGEN SIDEN 2000 MARIA HOLST MICHAEL
Læs merePenSam's førtidspensioner2009
PenSam's førtidspensioner2009 PenSam Liv forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 63 89 03 Hjemsted Furesø, Danmark PMF Pension forsikringsaktieselskab CVR-nr. 14 08 85 71 Hjemsted Furesø, Danmark pensionskassen
Læs mereArbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer
11. januar 2016 Arbejdsmiljø blandt FOAs privatansatte medlemmer 68 procent af FOAs privatansatte medlemmer er helt eller delvist enige i, at arbejdsmiljøet generelt er godt på deres arbejdsplads. Det
Læs mere2. RYGNING. Følgende spørgsmål anvendes til at belyse befolkningens rygevaner: Ryger du?
SUNDHEDSPROFIL FOR REGION OG KOMMUNER BIND 1 2. RYGNING Rygning er den væsentligste forebyggelige risikofaktor i forhold til langvarig sygdom og dødelighed. I gennemsnit dør en storryger 8-10 år tidligere
Læs mereSundhedsprofil 2013. 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18
Sundhedsprofil 2013 01313 - Pixi_115x115_24 sider_sundhedsprofil 2013.indd 1 17-03-2014 14:24:18 Denne folder viser uddrag fra Region Sjællands Sundhedsprofil 2013 og sammenholder på tal fra 2013 med tal
Læs mereSUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017
SUNDHEDSPROFIL 2017 FOLKESUNDHEDEN BLANDT KØBENHAVNERNE PÅ 16 ÅR OG DEROVER BASERET PÅ RESULTATERNE I SUNDHEDSPROFIL 2017 Sundhedsprofil 2017 Folkesundheden blandt københavnerne på 16 år og derover baseret
Læs mereRisikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til 2020
23. marts 9 Arbejdsnotat Risikofaktorudviklingen i Danmark fremskrevet til Udarbejdet af Knud Juel og Michael Davidsen Baseret på data fra Sundheds- og sygelighedsundersøgelserne er der ud fra køns- og
Læs mereSpørgeskema i forbindelse med den forebyggende undersøgelse af 67 i Viborg Kommune
Spørgeskema i forbindelse med den forebyggende undersøgelse af 67 i Viborg Kommune (afleveres til screeningsygeplejersken) CPR-nr : Navn : Efternavn : TLF : 1. Hvad er din højde? cm Hvad er din vægt? kg
Læs merePræsentation af Region Syddanmarks. Hvordan har du det? Byråd i Assens Kommune 9. april 2018
Præsentation af Region Syddanmarks Hvordan har du det? 2017 Byråd i Assens Kommune 9. april 2018 i spørgeskemaundersøgelsen spørgsmål Assens Kommune I Assens Kommune er 2500 borgere inviteret til at deltage
Læs mereSundhedsprofil for Nordjylland 2017
Sundhedsprofil for Nordjylland 2017 Forord Denne pjece er et sammendrag af udvalgte resultater fra undersøgelsen Hvordan har du det? 2017. Pjecen har til formål at give et kort indblik i nogle af de udfordringer
Læs mereSundhedsprofil for Furesø Kommune. Udvalgte sygdomsområder. Furesø Sundhedsprofil
Sundhedsprofil for Furesø Kommune Udvalgte sygdomsområder 2007 Udarbejdet af Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Region Hovedstaden Februar 2007 Furesø Sundhedsprofil Indholdsfortegnelse Resumé...3
Læs mereUdkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014
Udkast til revision af Sundhedspolitik for Ringsted Kommune 2011-2014 - Med hjertet i midten Byrådets Vision Ringsted, en kommune med sunde og fysisk aktive borgere 1 Indhold: 1. Indledning ved Ringsted
Læs mere2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover
Kapitel 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover 2.4 Funktionsniveau blandt 60-årige eller derover Både andelen og antallet af ældre her afgrænset til personer på 60 år eller derover forventes
Læs mereDet siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA
FOA Kampagne og Analyse 6. september 2012 Det siger FOAs medlemmer om smartphones, apps og nyheder fra FOA FOA har i perioden 27. april - 8. maj 2012 gennemført en undersøgelse om medlemmernes brug af
Læs mereKapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner
Kapitel 8 Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner Kapitel 8. Ønske om hjælp til at ændre sundhedsvaner 73 Blandt svarpersoner, der har usunde sundhedsvaner, ønsker kvinder oftere end mænd at ændre sundhedsvaner.
Læs mereHelbred og sygefravær
8. juli 2016 Helbred og sygefravær Langt størstedelen af FOAs medlemmer vurderer, at deres helbred er godt eller nogenlunde godt. Til gengæld forventer hvert femte medlem ikke at kunne arbejde, til de
Læs mereLøft rigtigt, når du gør rent
KOST-SERVICE Løft rigtigt, når du gør rent - til dig, som arbejder med rengøring I denne folder kan du læse om, hvad tunge, mange og forkerte løft betyder for kroppen. Og om hvad du og I kan gøre på arbejdspladsen.
Læs mereForord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6
SUNDHEDSPOLITIK 2016-2019 2 Forord: Fra visionære ord til sund handling 3 Hvad skal vi med en ny sundhedspolitik? 4 Sundhedspolitisk vision 5 Bærende principper 6 1. Sunde måltider og gode vaner 8 2. Mere
Læs mereN O TAT. Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter
N O TAT Tilgangen og forekomsten af diabetespatienter Diabetes er en sygdom, som rammer en stadig større del af befolkningen. Sygdommen har betydelige konsekvenser både for den enkelte og for samfundet.
Læs mereSådan står det til med sundheden i Hjørring Kommune 2010
Sådan står det til med sundheden i Hjørring Kommune 21 Sådan står det til MED SUNDHEDEN i hjørring Kommune 21 Udgivet marts 211 af: Hjørring Kommune i samarbejde med Region Nordjylland Hjørring Kommune
Læs mereSundhedspolitik 2006-2010
Sundhedspolitik 2006-2010 Vedtaget xxx2007 1 Sundhedspolitik for Assens Kommune Pr. 1. januar 2007 har kommunen fået nye opgaver på sundhedsområdet. Kommunen får blandt andet hovedansvaret i forhold til
Læs mereForsvarsudvalget 2011-12 FOU alm. del Bilag 77 Offentligt
Forsvarsudvalget 2011-12 FOU alm. del Bilag 77 Offentligt Resumé: Frivillige i Hjemmeværnet 2011 I denne rapport kortlægger vi sammensætningen af hjemmeværnets frivillige medlemmer samt deres holdninger
Læs mereArbejdstid blandt FOAs medlemmer
8. december 2015 Arbejdstid blandt FOAs medlemmer Hvert fjerde medlem af FOA ønsker en anden arbejdstid end de har i dag. Det viser en undersøgelse om arbejdstid, som FOA har foretaget blandt sine medlemmer.
Læs mereFaktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning
4. december 2012 Faktaark om stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og nedslidning Denne undersøgelse omhandler danskernes vurdering af stress, grænseløst arbejde, psykisk arbejdsmiljø og risiko
Læs mereKapitel 6 Motion. Kapitel 6. Motion
Kapitel 6 Motion Kapitel 6. Motion 59 Der er procentvis flere mænd end kvinder, der dyrker hård eller moderat fysisk aktivitet i fritiden Andelen, der er stillesiddende i fritiden, er lige stor blandt
Læs mere