Forord...7. Udvikling uden Gud...11

Transkript

1 Indhold Forord...7 Udvikling uden Gud...11 Fire problemer for evolutionsteorien Ingen makroevolution Ingen fossile mellemformer Ingen sammenhæng mellem tilfældige mutationer og evolution Ingen forklaring på livets tilblivelse...37 Fire forhold, som fortjener en forklaring Ikke-reducerbar kompleksitet Den mitokondriske Eva Den kambriske eksplosion Polystratiske fossiler...57 Fire svære spørgsmål Hvor gammel er jorden? Hvor gammelt er universet? Har der været en verdensomspændende syndflod? Nedstammer vi fra aberne? Skabelsens Gud Skabt til Gud skilt fra Gud En utilgængelig Gud Guds tale i naturen og samvittigheden Religionernes guder Guds tale i Bibelen Bibelen leder os til Jesus Skabelsens mål Noter

2

3 Forord Det har været en stor glæde for mig som bibelskolelærer i mere end 10 år at undervise i faget Troslære. Et af de første emner, vi tager fat på i undervisningen, er Guds skabelse. I den forbindelse har jeg i en årrække givet eleverne et kompendium, som jeg har skrevet, om evolutionsteorien og den bibelske skabelsestro. Mange elever har udtrykt glæde over materialet, og det er mit indtryk, at de har fået hjælp igennem det. Når nogen har spurgt, om de måtte give det videre til andre, har jeg imidlertid været tøvende. Jeg er ikke naturvidenskabsmand. Hvad jeg har skrevet, er et sammendrag af det, jeg har læst mig til hos andre. Jeg har været meget bevidst om, at jeg nemt kunne have misforstået noget eller have fremstillet noget på en misvisende måde. Den naturlige løsning på problemet var naturligvis at bede nogle kvalificerede fagfolk læse det, jeg har skrevet. Netop det har jeg så gjort, og jeg er ovenud taknemmelig for den hjælp, jeg har fået. Den har været klar, kompromisløs og meget kompetent. Hjertelig tak for det! Hvad der nu foreligger i bogform, står fortsat for min egen regning, men jeg er meget taknemmelig for og tryg ved, at det har været udsat for højt kvalificerede fagfolks kritiske øjne, kommentarer og korrektioner. Arbejdet med bogen har på flere måder mindet mig om, hvor godt det er for den kristne menighed, at der findes bibeltroende naturvidenskabsfolk. Evolutionsteorien råder på alle planer i vores uddannelsessystem og i alle dele af naturvidenskaben. Ingen af os undgår at møde den, og mange af os oplever at blive alvorligt anfægtet af den. I den sammenhæng er det en gave, at der er kristne, 7

4 som har set det som deres kald at udforske Guds skaberværk, som gennem deres uddannelse har bevaret troen på Bibelens ord, og som nu kan hjælpe os andre i mødet med evolutionsteoriens tanker og påstande. Det er en velsignelse, som vi må takke Gud for og gøre brug af. For min egen del har jeg igen og igen fået hjælp fra bibeltroende fagfolk inden for naturvidenskab. Siden min gymnasietid har jeg tilbagevendende oplevet at blive anfægtet af evolutionsteorien. Derfor har jeg også til stadighed været på udkig efter god litteratur om emnet. Hvad jeg har skrevet i denne bog, er et koncentrat af det, som har hjulpet mig selv. Når jeg har skrevet, har jeg tænkt på mine bibelskoleelever som læsere. Det har i sagens natur sat sit præg på fremstillingen. Meget vigtigt stof er udeladt, og jeg har forsøgt at skrive så enkelt som muligt. Bogen adskiller sig dermed meget klart fra naturvidenskabelige fagbøger. Den betjener sig i ringe grad af fagudtryk, og den rummer ikke nogen dybtgående faglig argumentation. Begge dele kan man finde i andre gode bøger. I denne bog har jeg i al enkelhed ønsket at samle og videregive det, som har været mig selv til hjælp i troen på Gud som verdens, livets og menneskets skaber. Det er glædeligt, at der er unge kristne, som vil studere naturvidenskab. Dybest set er det en undersøgelse af Guds store skaberværk. Men på de fleste naturvidenskabelige uddannelser vil de blive konfronteret med evolutionsteorien på en måde, som kan virke både overvældende og overbevisende. Når evolutionslæren formidles på videregående uddannelser af højt uddannede undervisere med en fagligt kvalificeret tilgang til stoffet og en lang række gode argumenter, vil de færreste bibeltroende kristne kunne undgå at blive anfægtede. Kristne, som oplever udfordringer på dette niveau, vil have brug for en grundigere hjælp end den, de kan få i denne bog. Mit mål med denne bog har været at give en basal hjælp til at se, at evolutionslæren på en lang række punkter savner belæg og bekræftelse i fakta, og at naturen på en fantastisk klar måde bekræfter Guds skabelse. 8

5 Når jeg har arbejdet med de store og stærke vidnesbyrd i naturen om Guds skabelse, er det blevet alvorligt og levende for mig, at det er virkelighed, det vi tror på som kristne: Der er en Gud, der er en himmel, der er et helvede, og der er en evig frelse i Jesus alene! På denne baggrund har det været naturligt for mig at lade denne bog munde ud i en undervisende gennemgang af, hvad Bibelen siger om skabelsens Gud og vores forhold til ham. Jeg har ønsket at behandle nogle af de spørgsmål, som naturligt trænger sig på, når vi bliver bevidste om, at der står en Gud bag verden: Hvorfor er vi skilt fra Gud? Kan vi få kontakt med Gud? Er alle religionerne bare forskellige veje til den ene og samme Gud? Kan Bibelen hjælpe os til at finde Gud? Hvorfor er det vigtigt, at vi kommer tilbage i fællesskab med skabelsens Gud? Mit højeste ønske med bogen har været, at den ikke bare måtte tjene til tro på Guds skabelse, men at den også måtte lede til tro på Guds frelse i Jesus. Som det fremgår af bogens sidste del, var det netop Guds endelige mål med skabelsen, at vi måtte få evigt liv i Jesus. Jeg vil sige tak til alle, der har hjulpet mig med bogen. Tak til elever for gode spørgsmål og opmuntringer! Tak til Kirsten Nissen Hansen for korrekturlæsning! Tak til Lars Kloster Silkjær for hjælp med de grafiske illustrationer! Tak til de kristne naturvidenskabelige forskere og fagfolk, som jeg har fået gode råd og hjælp fra! Må Gud velsigne bogen til sin egen ære! Mikkel Vigilius, Hillerød, oktober 2013

6

7 Udvikling uden Gud Fri for Gud»Jeg husker, at lys strømmede ind som en flod, og at alt blev klart. Ikke alene var jeg blevet befriet for teologien og for det overnaturlige, men jeg havde fundet sandheden i evolutionen. Alt er godt, eftersom alt bare bliver bedre det blev mit motto og min sande kilde til trøst. Mennesket er ikke skabt, men har rejst sig fra det lave til højere livsformer; og der er ingen ende på menneskets bevægelse mod fuldkommenhed. Dets ansigt er vendt mod lyset; det står i solen og ser opad.«1 Så bevæget og begejstret kunne den amerikanske stålfabrikant Andrew Carnegie beskrive sit møde med Charles Darwins udviklingsteori. I 1859 havde Darwin udgivet sin skelsættende bog om Arternes oprindelse. På dette tidspunkt havde naturvidenskaben i den vestlige verden allerede i lang tid bevæget sig væk fra troen på en skabende og handlende Gud. Man forsøgte stadigt mere målrettet og bevidst at forklare alt i verden uden Gud. Samtidig var der en voksende modvilje blandt især kunstnere og intellektuelle mod den kristne tro og moral. Mange ønskede at gøre sig fri af den kristne Gud for i stedet at leve ud fra deres egne tanker, lyster og holdninger. På den baggrund kan det ikke undre, at Darwins udviklingsteori blev modtaget som en gave af mange i den vestlige verden. På grundlag af den nye lære kunne man endelig opgive troen på Gud, og man kunne tilmed gøre det med henvisning til, at man var blevet klogere og var nået videre end de bibeltro kristne. 11

8 I løbet af årtierne efter udgivelsen af Darwins bog blev hans udviklingsteori anerkendt i hele den vestlige verden som den videnskabelige forklaring på livets tilblivelse og udvikling. Fra da af blev læren gradvist udbredt gennem uddannelsessystemet fra universiteterne over seminarierne ned til hver eneste skoleklasse. Alle børn skulle høre og forstå, at videnskaben havde afklaret og bevist, at vi som mennesker ikke var blevet til ved en enkeltstående, guddommelig skabelseshandling, men ved en gradvis udvikling over millioner af år fra lavere til højere livsformer. Udviklingsteorien blev fremsat på et tidspunkt, da mange intellektuelle i den vestlige verden angreb og lagde afstand til den kristne kirke og tro. Den nye teori gav disse intellektuelle en oplevelse af, at de stod på sikker videnskabelig grund i deres opgør med kristendommen. Derved blev udviklingslæren en vigtig faktor i det store frafald fra den kristne tro, som prægede den vestlige verden omkring århundredeskiftet. Den gav mennesker frimodighed til at tænke, tale og leve, som om Gud ikke var til. Bibelen lærer, at alle mennesker i deres samvittighed ved, at Gud findes (Rom 1,19-23). Men Bibelen lærer også, at ethvert menneske efter syndefaldet har en dyb modvilje mod at tro på Gud, lytte til ham og adlyde ham. Vi har en stemme i vort hjerte, som til stadighed hvisker til os:»der er ingen Gud! Der er ingen Gud!«(Sl 10,4; 53,1-7; Rom 3,11). Der er noget tillokkende for os ved at opgive troen på Gud. Uden Gud kan vi leve efter vore egne ønsker, drifter og tanker, og det har vi lyst til. Vi har en syndig natur i os, som helst lever uden Gud. Udviklingsteoriens stærke gennemslag i den vestlige verden må ses og forstås i sammenhæng med, at den hjælper os til at blive fri for Gud. En af de mest fremtrædende fortalere for Darwins udviklingsteori i nyere tid har været den amerikanske professor Richard Dawkins. Han begrunder sin begejstring for Darwin med, at udviklingsteorien medførte et stort frafald fra troen på Gud:»Menneskehedens tro på en guddommelig skabelse fik et knæk i 1859, da Arternes oprindelse blev udgivet, og den er gået stadigt mere tilbage i de føl- 12

9 Charles Darwin ( ). 2 gende årtier i takt med, at evolutionsteorien har udviklet sig fra en sandsynlig teori i 1800-tallet til et fastslået faktum i dag.«3 For den oplyste videnskabsmand fremstår troen på en skabende Gud ifølge Dawkins som en primitiv og uoplyst forestilling:»jo mere vi opdager, jo mere sølle virker vore små, personlige trosoverbevisninger.«4 Ifølge Dawkins må vi regne med, at videnskaben i fremtiden»kan forklare alt«, og at teorien om Gud derfor vil blive»helt overflødig«. Dawkins mener, at det i høj grad er evolutionsteoriens fortjeneste, at videnskaben har overtaget Guds plads. Evolutionsteorien har hjulpet os til at blive fri for Gud. 5 Der er flere svage led i den tankerække, som Richard Dawkins udvikler. Men det svageste led er nok påstanden om, at evolutionsteorien i dag er»en fastslået kendsgerning«. Det er på ingen 13

10 måde tilfældet. Inden vi går ind på svaghederne og problemerne i evolutionsteorien, skal vi imidlertid kort se på dens grundtanker. Evolutionsteoriens grundtanker Evolutionsteorien hævder, at alle levende væsener i verden har en fælles biologisk oprindelse. Både mennesker, planter, bakterier og fisk hører til på samme biologiske stamtræ og kan dermed føre deres oprindelse tilbage til den ene og samme lille celle, der var den første levende celle i universet. Denne ene celle var i stand til at kopiere sig selv og skabte dermed en række andre celler, der var identiske med den selv. Gradvist voksede antallet af celler, der delte sig og kopierede sig selv. Men cellerne blev ikke ved at være fuldkommen identiske. Ved celledelinger kan der opstå små ændringer i arveanlægget (mutationer), så en ny celle er en lille smule anderledes end den celle, den stammer fra. Langt de fleste mutationer er destruktive og vil indebære en svækkelse af cellens overlevelsesevne. Men i sjældne tilfælde kan der opstå mutationer, som styrker overlevelsesevnen. I kampen for overlevelse i et udfordrende miljø må det forventes, at de celler, der har»positive«mutationer, klarer sig bedre end andre celler og derfor også er bedre i stand til at give deres egenskaber videre til næste generation af celler. På den måde vil overlevelseskampen medføre en naturlig udskillelse (naturlig selektion), så de celler, der har de bedste egenskaber, gradvist bliver dominerende. Over lang tid milliarder af år vil små ændringer af arveanlæggene og den naturlige selektion ifølge evolutionsteorien medføre en gradvis udvikling (evolution) af det biologiske liv fra den første éncellede livsform frem mod stadigt mere avancerede og varierede livsformer: planter, krybdyr, pattedyr og mennesker. Dette er i stærkt forenklet form evolutionsteoriens forklaring på livets udvikling og arternes oprindelse. Der opstilles et regnestykke med fire faktorer og et tilsyneladende indlysende facit: liv + mutationer + naturlig selektion + lang tid = evolution mod nye livsformer og arter. 14

11 I dette regnestykke er der intet behov for og ingen plads til Gud. Det er der i det hele taget slet ikke inden for de rammer, som er givet for den moderne naturvidenskab. Det ligger i selve definitionen af naturvidenskab, at alt skal kunne forklares inden for rammerne af den synlige og målbare verden. Man skal med andre ord søge at forklare alt uden Gud. Det gælder også universets oprindelse og livets opståen. Inden for det sidste halve århundrede har astronomerne hævdet, at universet er opstået ved en stor eksplosion (Big Bang) for ca. 14 milliarder år siden. I forbindelse med eksplosionen blev både tid og rum til, og i forlængelse af eksplosionen udvidede universet sig med ekstrem fart. Livet på jorden blev ifølge den moderne evolutionslære til for ca. 3,8 milliarder år siden ved et samspil af biologiske omstændigheder og tilfældigheder, som spontant frembragte den første levende celle, hvorfra alt biologisk liv siden har udviklet sig. Ingen redelig tilhænger af evolutionsteorien vil benægte, at der stadig er mange ubesvarede spørgsmål i forbindelse med universets og livets tilblivelse. Men det ligger som nævnt i selve definitionen af den moderne naturvidenskab, at den skal komme frem til et svar uden Gud. Evolutionsteorien anerkendes i dag i hele den vestlige verden som videnskabelig sandhed og fremstilles som sådan i det offentlige skolesystem, i de offentlige medier og i alle offentligt anerkendte videnskabelige institutioner. Ret beset bør man ikke undre sig over dette. Når den moderne naturvidenskab har til opgave at forklare alting inden for rammerne af den synlige og målbare virkelighed, giver det sig selv, at den til enhver tid må have en teori om livets tilblivelse og udvikling uden Gud. For øjeblikket er den alment udbredte og anerkendte teori evolutionsteorien. Måske falder denne teori til jorden en dag. Men i så fald må naturvidenskaben i gang med at udvikle en ny gudløs teori. Det er den opgave, som den har pålagt sig selv. Spørgsmålet er imidlertid, om den virkelighed, som møder os i naturen og i universet, langt bedre og langt enklere kan forklares 15

12 ved, at universet, livet og de mange biologiske livsformer og arter er blevet til ved en guddommelig skabelseshandling, præcis som Bibelen beskriver det.

13 Fire problemer for evolutionsteorien Lige siden udgivelsen af Darwins bog om Arternes oprindelse har højt kvalificerede naturvidenskabsfolk stillet sig kritiske over for evolutionsteoriens grundtanker og argumenter. Inden for de seneste årtier er den faglige kritik tiltaget i styrke og omfang, og der er blevet påvist så mange problemer, huller og svagheder i evolutionsteorien, at man må undre sig over, at den fortsat kan fremstilles som faktabaseret videnskab. I det følgende skal vi se på evolutionsteoriens fire væsentligste problemer: Ingen makroevolution Ingen fossile mellemformer Ingen sammenhæng mellem tilfældige mutationer og evolution Ingen forklaring på livets tilblivelse 17

14 1 Ingen makroevolution Det er åbenbart, at plante- og dyrearter kan udvikle sig, så de f.eks. får modstandskraft (resistens) mod forskellige sygdomme, bliver større eller får en ny farve. I almindelighed vil dette imidlertid ikke skyldes mutationer. Der vil derimod være tale om, at de enkelte planter og dyr allerede bærer gener med sig, som giver dem mulighed for under forskellige betingelser at udvikle forskellige egenskaber inden for deres egen art. 6 Et velkendt eksempel er Darwins finker fra Galapagos-øerne. Fuglene var fordelt på en række forskellige øer og havde her udviklet forskellige størrelser af næb. Der syntes at være en nær sammenhæng mellem næbenes størrelse og den mad, som var tilgængelig på den enkelte ø. Den naturlige forklaring var, at de fugle, som var bedst i stand til at udnytte føden på en ø, havde de bedste betingelser for at overleve og formere sig på øen. Med tiden skete der på den måde en naturlig selektion blandt finkerne på de enkelte øer og en gradvis ensretning frem mod de egenskaber, som gav de bedste betingelser for overlevelse. Alt dette skete imidlertid inden for finkernes afgrænsede biologiske art og grundtype. Finkerne havde samme genetiske anlæg, men forskellige miljøer medførte, at de udfoldede forskellige sider af deres genetiske potentiale. Finkernes udvikling kan således på ingen måde tjene som bevis for, at der kan ske evolution fra én biologisk art eller grundtype til en anden. Udvikling inden for de afgrænsede biologiske arter og grundtyper kan kaldes mikroevolution. At denne form for udvikling finder sted, vil ingen benægte. Det er en indsigt, som i flere hundrede år har dannet grundlag for, at man har udviklet kornsorter, som giver stort udbytte, heste, som kan løbe hurtigt, og roser, som er særligt smukke. Det store spørgsmål er, om der kan finde en udvikling sted, 18

15 Hvalfisk Korn Mennesker Hundedyr Kattedyr Udvikling er mulig inden for, men ikke på tværs af arterne. som fører fra én biologisk art og grundtype frem til en anden. Kan havdyr blive til krybdyr og krybdyr over meget lang tid til heste? I så fald ville der være tale om det, man kan kalde en makroevolution. Evolutionsteorien påstår, at denne form for udvikling er mulig, og at den er forklaringen på det biologiske livs udvikling. Der er flydende grænser mellem de forskellige biologiske arter og grundtyper, og der har ifølge evolutionsteorien gennem jordens historie været et væld af mellemformer af planter og dyr, som har været på vej fra én biologisk art og grundtype frem mod en anden. Kun sådan kan man forklare, at alt biologisk liv på jorden har udviklet sig fra én og samme celle. Problemet er, at der ikke findes ét eneste vidnesbyrd i vores biologiske verden i dag om, at makroevolution er mulig. Der findes heller ikke ét eneste eksempel på en biologisk mellemform. Det biologiske liv er opdelt i klart afgrænsede arter og grundtyper, og der er variation og mulighed for udvikling inden for grænserne af hver enkelt art og grundtype. Men intet tyder på, at det biologiske liv kan overskride disse grænser. På illustrationen ovenfor repræsenterer de fem store cirkler hver sin biologiske art og 19

16 grundtype, som er klart afgrænset. Inden for hver art og grundtype er der imidlertid variation og mulighed for udvikling. Den svenske fysiker Anders Gärdeborn skriver om det biologiske livs opdeling:»livet, som vi kender det, er opdelt i grupper. To ting er karakteristiske for denne inddeling: Dels har vi en rig variation inden for gruppen, og dels har vi vandtætte skodder mellem grupperne. For eksempel kan mennesker se meget forskellige ud med hensyn til hudfarve, øjenform, højde og hår. Disse forskelle gør os dog ikke til mere eller mindre mennesker. Vi er alle 100% mennesker, og vi finder ingen mellemting mellem mennesker og andre biologiske arter. Tilsvarende har vi mange forskellige typer af hunde og katte, men ingen har endnu kunnet fremvise en hundekat. Denne opdeling går stik imod evolutionsteoriens forventninger. Ifølge den burde alt liv befinde sig på forskellige udviklingsstadier mellem bakterie og menneske. Derfor burde det levende materiale også være karakteriseret ved en inddeling i gradvise led og ikke i grupper. Man burde finde flydende overgange i serier af organismer i stedet for de grupper, som vi finder i naturen. Dette problem bliver kaldt den manglende forbindelse. Der mangler en forbindelse mellem hovedgrupperne af dyr og planter. I virkeligheden mangler der ikke bare én forbindelse, men millioner af mellemformer.«7 En del evolutionistiske forskere erkender åbent, at der her er et alvorligt problem for evolutionsteorien. I en videnskabelig artikel fra 1996 skriver tre evolutionistiske forskere således:»der er tilstrækkelig genetisk forklaring af mikroevolution, men de mikroevolutionære ændringer i genfrekvensen synes ikke at kunne omdanne et krybdyr til et pattedyr eller en fisk til en padde... Som Goodwin (1995) påpeger, så er arternes oprindelse - Darwins problem fortsat uløst.«8 Det store flertal af evolutionistiske forskere holder ikke desto mindre fast ved tanken om en gradvis evolution med millioner af mellemformer mellem de store biologiske grupper. At vi ikke ser en eneste af disse mellemformer i dag, forklares med, at de er uddøde. Men hvis det er tilfældet, må vi forvente at finde et stort 20

17 antal mellemformer blandt de forstenede (fossile) dyr, som graves frem. Problemet er, at der frem til nu ikke er fundet én eneste mellemform i det fossile materiale.