Forord...7. Udvikling uden Gud...11

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forord...7. Udvikling uden Gud...11"

Transkript

1 Indhold Forord...7 Udvikling uden Gud...11 Fire problemer for evolutionsteorien Ingen makroevolution Ingen fossile mellemformer Ingen sammenhæng mellem tilfældige mutationer og evolution Ingen forklaring på livets tilblivelse...37 Fire forhold, som fortjener en forklaring Ikke-reducerbar kompleksitet Den mitokondriske Eva Den kambriske eksplosion Polystratiske fossiler...57 Fire svære spørgsmål Hvor gammel er jorden? Hvor gammelt er universet? Har der været en verdensomspændende syndflod? Nedstammer vi fra aberne? Skabelsens Gud Skabt til Gud skilt fra Gud En utilgængelig Gud Guds tale i naturen og samvittigheden Religionernes guder Guds tale i Bibelen Bibelen leder os til Jesus Skabelsens mål Noter

2

3 Forord Det har været en stor glæde for mig som bibelskolelærer i mere end 10 år at undervise i faget Troslære. Et af de første emner, vi tager fat på i undervisningen, er Guds skabelse. I den forbindelse har jeg i en årrække givet eleverne et kompendium, som jeg har skrevet, om evolutionsteorien og den bibelske skabelsestro. Mange elever har udtrykt glæde over materialet, og det er mit indtryk, at de har fået hjælp igennem det. Når nogen har spurgt, om de måtte give det videre til andre, har jeg imidlertid været tøvende. Jeg er ikke naturvidenskabsmand. Hvad jeg har skrevet, er et sammendrag af det, jeg har læst mig til hos andre. Jeg har været meget bevidst om, at jeg nemt kunne have misforstået noget eller have fremstillet noget på en misvisende måde. Den naturlige løsning på problemet var naturligvis at bede nogle kvalificerede fagfolk læse det, jeg har skrevet. Netop det har jeg så gjort, og jeg er ovenud taknemmelig for den hjælp, jeg har fået. Den har været klar, kompromisløs og meget kompetent. Hjertelig tak for det! Hvad der nu foreligger i bogform, står fortsat for min egen regning, men jeg er meget taknemmelig for og tryg ved, at det har været udsat for højt kvalificerede fagfolks kritiske øjne, kommentarer og korrektioner. Arbejdet med bogen har på flere måder mindet mig om, hvor godt det er for den kristne menighed, at der findes bibeltroende naturvidenskabsfolk. Evolutionsteorien råder på alle planer i vores uddannelsessystem og i alle dele af naturvidenskaben. Ingen af os undgår at møde den, og mange af os oplever at blive alvorligt anfægtet af den. I den sammenhæng er det en gave, at der er kristne, 7

4 som har set det som deres kald at udforske Guds skaberværk, som gennem deres uddannelse har bevaret troen på Bibelens ord, og som nu kan hjælpe os andre i mødet med evolutionsteoriens tanker og påstande. Det er en velsignelse, som vi må takke Gud for og gøre brug af. For min egen del har jeg igen og igen fået hjælp fra bibeltroende fagfolk inden for naturvidenskab. Siden min gymnasietid har jeg tilbagevendende oplevet at blive anfægtet af evolutionsteorien. Derfor har jeg også til stadighed været på udkig efter god litteratur om emnet. Hvad jeg har skrevet i denne bog, er et koncentrat af det, som har hjulpet mig selv. Når jeg har skrevet, har jeg tænkt på mine bibelskoleelever som læsere. Det har i sagens natur sat sit præg på fremstillingen. Meget vigtigt stof er udeladt, og jeg har forsøgt at skrive så enkelt som muligt. Bogen adskiller sig dermed meget klart fra naturvidenskabelige fagbøger. Den betjener sig i ringe grad af fagudtryk, og den rummer ikke nogen dybtgående faglig argumentation. Begge dele kan man finde i andre gode bøger. I denne bog har jeg i al enkelhed ønsket at samle og videregive det, som har været mig selv til hjælp i troen på Gud som verdens, livets og menneskets skaber. Det er glædeligt, at der er unge kristne, som vil studere naturvidenskab. Dybest set er det en undersøgelse af Guds store skaberværk. Men på de fleste naturvidenskabelige uddannelser vil de blive konfronteret med evolutionsteorien på en måde, som kan virke både overvældende og overbevisende. Når evolutionslæren formidles på videregående uddannelser af højt uddannede undervisere med en fagligt kvalificeret tilgang til stoffet og en lang række gode argumenter, vil de færreste bibeltroende kristne kunne undgå at blive anfægtede. Kristne, som oplever udfordringer på dette niveau, vil have brug for en grundigere hjælp end den, de kan få i denne bog. Mit mål med denne bog har været at give en basal hjælp til at se, at evolutionslæren på en lang række punkter savner belæg og bekræftelse i fakta, og at naturen på en fantastisk klar måde bekræfter Guds skabelse. 8

5 Når jeg har arbejdet med de store og stærke vidnesbyrd i naturen om Guds skabelse, er det blevet alvorligt og levende for mig, at det er virkelighed, det vi tror på som kristne: Der er en Gud, der er en himmel, der er et helvede, og der er en evig frelse i Jesus alene! På denne baggrund har det været naturligt for mig at lade denne bog munde ud i en undervisende gennemgang af, hvad Bibelen siger om skabelsens Gud og vores forhold til ham. Jeg har ønsket at behandle nogle af de spørgsmål, som naturligt trænger sig på, når vi bliver bevidste om, at der står en Gud bag verden: Hvorfor er vi skilt fra Gud? Kan vi få kontakt med Gud? Er alle religionerne bare forskellige veje til den ene og samme Gud? Kan Bibelen hjælpe os til at finde Gud? Hvorfor er det vigtigt, at vi kommer tilbage i fællesskab med skabelsens Gud? Mit højeste ønske med bogen har været, at den ikke bare måtte tjene til tro på Guds skabelse, men at den også måtte lede til tro på Guds frelse i Jesus. Som det fremgår af bogens sidste del, var det netop Guds endelige mål med skabelsen, at vi måtte få evigt liv i Jesus. Jeg vil sige tak til alle, der har hjulpet mig med bogen. Tak til elever for gode spørgsmål og opmuntringer! Tak til Kirsten Nissen Hansen for korrekturlæsning! Tak til Lars Kloster Silkjær for hjælp med de grafiske illustrationer! Tak til de kristne naturvidenskabelige forskere og fagfolk, som jeg har fået gode råd og hjælp fra! Må Gud velsigne bogen til sin egen ære! Mikkel Vigilius, Hillerød, oktober 2013

6

7 Udvikling uden Gud Fri for Gud»Jeg husker, at lys strømmede ind som en flod, og at alt blev klart. Ikke alene var jeg blevet befriet for teologien og for det overnaturlige, men jeg havde fundet sandheden i evolutionen. Alt er godt, eftersom alt bare bliver bedre det blev mit motto og min sande kilde til trøst. Mennesket er ikke skabt, men har rejst sig fra det lave til højere livsformer; og der er ingen ende på menneskets bevægelse mod fuldkommenhed. Dets ansigt er vendt mod lyset; det står i solen og ser opad.«1 Så bevæget og begejstret kunne den amerikanske stålfabrikant Andrew Carnegie beskrive sit møde med Charles Darwins udviklingsteori. I 1859 havde Darwin udgivet sin skelsættende bog om Arternes oprindelse. På dette tidspunkt havde naturvidenskaben i den vestlige verden allerede i lang tid bevæget sig væk fra troen på en skabende og handlende Gud. Man forsøgte stadigt mere målrettet og bevidst at forklare alt i verden uden Gud. Samtidig var der en voksende modvilje blandt især kunstnere og intellektuelle mod den kristne tro og moral. Mange ønskede at gøre sig fri af den kristne Gud for i stedet at leve ud fra deres egne tanker, lyster og holdninger. På den baggrund kan det ikke undre, at Darwins udviklingsteori blev modtaget som en gave af mange i den vestlige verden. På grundlag af den nye lære kunne man endelig opgive troen på Gud, og man kunne tilmed gøre det med henvisning til, at man var blevet klogere og var nået videre end de bibeltro kristne. 11

8 I løbet af årtierne efter udgivelsen af Darwins bog blev hans udviklingsteori anerkendt i hele den vestlige verden som den videnskabelige forklaring på livets tilblivelse og udvikling. Fra da af blev læren gradvist udbredt gennem uddannelsessystemet fra universiteterne over seminarierne ned til hver eneste skoleklasse. Alle børn skulle høre og forstå, at videnskaben havde afklaret og bevist, at vi som mennesker ikke var blevet til ved en enkeltstående, guddommelig skabelseshandling, men ved en gradvis udvikling over millioner af år fra lavere til højere livsformer. Udviklingsteorien blev fremsat på et tidspunkt, da mange intellektuelle i den vestlige verden angreb og lagde afstand til den kristne kirke og tro. Den nye teori gav disse intellektuelle en oplevelse af, at de stod på sikker videnskabelig grund i deres opgør med kristendommen. Derved blev udviklingslæren en vigtig faktor i det store frafald fra den kristne tro, som prægede den vestlige verden omkring århundredeskiftet. Den gav mennesker frimodighed til at tænke, tale og leve, som om Gud ikke var til. Bibelen lærer, at alle mennesker i deres samvittighed ved, at Gud findes (Rom 1,19-23). Men Bibelen lærer også, at ethvert menneske efter syndefaldet har en dyb modvilje mod at tro på Gud, lytte til ham og adlyde ham. Vi har en stemme i vort hjerte, som til stadighed hvisker til os:»der er ingen Gud! Der er ingen Gud!«(Sl 10,4; 53,1-7; Rom 3,11). Der er noget tillokkende for os ved at opgive troen på Gud. Uden Gud kan vi leve efter vore egne ønsker, drifter og tanker, og det har vi lyst til. Vi har en syndig natur i os, som helst lever uden Gud. Udviklingsteoriens stærke gennemslag i den vestlige verden må ses og forstås i sammenhæng med, at den hjælper os til at blive fri for Gud. En af de mest fremtrædende fortalere for Darwins udviklingsteori i nyere tid har været den amerikanske professor Richard Dawkins. Han begrunder sin begejstring for Darwin med, at udviklingsteorien medførte et stort frafald fra troen på Gud:»Menneskehedens tro på en guddommelig skabelse fik et knæk i 1859, da Arternes oprindelse blev udgivet, og den er gået stadigt mere tilbage i de føl- 12

9 Charles Darwin ( ). 2 gende årtier i takt med, at evolutionsteorien har udviklet sig fra en sandsynlig teori i 1800-tallet til et fastslået faktum i dag.«3 For den oplyste videnskabsmand fremstår troen på en skabende Gud ifølge Dawkins som en primitiv og uoplyst forestilling:»jo mere vi opdager, jo mere sølle virker vore små, personlige trosoverbevisninger.«4 Ifølge Dawkins må vi regne med, at videnskaben i fremtiden»kan forklare alt«, og at teorien om Gud derfor vil blive»helt overflødig«. Dawkins mener, at det i høj grad er evolutionsteoriens fortjeneste, at videnskaben har overtaget Guds plads. Evolutionsteorien har hjulpet os til at blive fri for Gud. 5 Der er flere svage led i den tankerække, som Richard Dawkins udvikler. Men det svageste led er nok påstanden om, at evolutionsteorien i dag er»en fastslået kendsgerning«. Det er på ingen 13

10 måde tilfældet. Inden vi går ind på svaghederne og problemerne i evolutionsteorien, skal vi imidlertid kort se på dens grundtanker. Evolutionsteoriens grundtanker Evolutionsteorien hævder, at alle levende væsener i verden har en fælles biologisk oprindelse. Både mennesker, planter, bakterier og fisk hører til på samme biologiske stamtræ og kan dermed føre deres oprindelse tilbage til den ene og samme lille celle, der var den første levende celle i universet. Denne ene celle var i stand til at kopiere sig selv og skabte dermed en række andre celler, der var identiske med den selv. Gradvist voksede antallet af celler, der delte sig og kopierede sig selv. Men cellerne blev ikke ved at være fuldkommen identiske. Ved celledelinger kan der opstå små ændringer i arveanlægget (mutationer), så en ny celle er en lille smule anderledes end den celle, den stammer fra. Langt de fleste mutationer er destruktive og vil indebære en svækkelse af cellens overlevelsesevne. Men i sjældne tilfælde kan der opstå mutationer, som styrker overlevelsesevnen. I kampen for overlevelse i et udfordrende miljø må det forventes, at de celler, der har»positive«mutationer, klarer sig bedre end andre celler og derfor også er bedre i stand til at give deres egenskaber videre til næste generation af celler. På den måde vil overlevelseskampen medføre en naturlig udskillelse (naturlig selektion), så de celler, der har de bedste egenskaber, gradvist bliver dominerende. Over lang tid milliarder af år vil små ændringer af arveanlæggene og den naturlige selektion ifølge evolutionsteorien medføre en gradvis udvikling (evolution) af det biologiske liv fra den første éncellede livsform frem mod stadigt mere avancerede og varierede livsformer: planter, krybdyr, pattedyr og mennesker. Dette er i stærkt forenklet form evolutionsteoriens forklaring på livets udvikling og arternes oprindelse. Der opstilles et regnestykke med fire faktorer og et tilsyneladende indlysende facit: liv + mutationer + naturlig selektion + lang tid = evolution mod nye livsformer og arter. 14

11 I dette regnestykke er der intet behov for og ingen plads til Gud. Det er der i det hele taget slet ikke inden for de rammer, som er givet for den moderne naturvidenskab. Det ligger i selve definitionen af naturvidenskab, at alt skal kunne forklares inden for rammerne af den synlige og målbare verden. Man skal med andre ord søge at forklare alt uden Gud. Det gælder også universets oprindelse og livets opståen. Inden for det sidste halve århundrede har astronomerne hævdet, at universet er opstået ved en stor eksplosion (Big Bang) for ca. 14 milliarder år siden. I forbindelse med eksplosionen blev både tid og rum til, og i forlængelse af eksplosionen udvidede universet sig med ekstrem fart. Livet på jorden blev ifølge den moderne evolutionslære til for ca. 3,8 milliarder år siden ved et samspil af biologiske omstændigheder og tilfældigheder, som spontant frembragte den første levende celle, hvorfra alt biologisk liv siden har udviklet sig. Ingen redelig tilhænger af evolutionsteorien vil benægte, at der stadig er mange ubesvarede spørgsmål i forbindelse med universets og livets tilblivelse. Men det ligger som nævnt i selve definitionen af den moderne naturvidenskab, at den skal komme frem til et svar uden Gud. Evolutionsteorien anerkendes i dag i hele den vestlige verden som videnskabelig sandhed og fremstilles som sådan i det offentlige skolesystem, i de offentlige medier og i alle offentligt anerkendte videnskabelige institutioner. Ret beset bør man ikke undre sig over dette. Når den moderne naturvidenskab har til opgave at forklare alting inden for rammerne af den synlige og målbare virkelighed, giver det sig selv, at den til enhver tid må have en teori om livets tilblivelse og udvikling uden Gud. For øjeblikket er den alment udbredte og anerkendte teori evolutionsteorien. Måske falder denne teori til jorden en dag. Men i så fald må naturvidenskaben i gang med at udvikle en ny gudløs teori. Det er den opgave, som den har pålagt sig selv. Spørgsmålet er imidlertid, om den virkelighed, som møder os i naturen og i universet, langt bedre og langt enklere kan forklares 15

12 ved, at universet, livet og de mange biologiske livsformer og arter er blevet til ved en guddommelig skabelseshandling, præcis som Bibelen beskriver det.

13 Fire problemer for evolutionsteorien Lige siden udgivelsen af Darwins bog om Arternes oprindelse har højt kvalificerede naturvidenskabsfolk stillet sig kritiske over for evolutionsteoriens grundtanker og argumenter. Inden for de seneste årtier er den faglige kritik tiltaget i styrke og omfang, og der er blevet påvist så mange problemer, huller og svagheder i evolutionsteorien, at man må undre sig over, at den fortsat kan fremstilles som faktabaseret videnskab. I det følgende skal vi se på evolutionsteoriens fire væsentligste problemer: Ingen makroevolution Ingen fossile mellemformer Ingen sammenhæng mellem tilfældige mutationer og evolution Ingen forklaring på livets tilblivelse 17

14 1 Ingen makroevolution Det er åbenbart, at plante- og dyrearter kan udvikle sig, så de f.eks. får modstandskraft (resistens) mod forskellige sygdomme, bliver større eller får en ny farve. I almindelighed vil dette imidlertid ikke skyldes mutationer. Der vil derimod være tale om, at de enkelte planter og dyr allerede bærer gener med sig, som giver dem mulighed for under forskellige betingelser at udvikle forskellige egenskaber inden for deres egen art. 6 Et velkendt eksempel er Darwins finker fra Galapagos-øerne. Fuglene var fordelt på en række forskellige øer og havde her udviklet forskellige størrelser af næb. Der syntes at være en nær sammenhæng mellem næbenes størrelse og den mad, som var tilgængelig på den enkelte ø. Den naturlige forklaring var, at de fugle, som var bedst i stand til at udnytte føden på en ø, havde de bedste betingelser for at overleve og formere sig på øen. Med tiden skete der på den måde en naturlig selektion blandt finkerne på de enkelte øer og en gradvis ensretning frem mod de egenskaber, som gav de bedste betingelser for overlevelse. Alt dette skete imidlertid inden for finkernes afgrænsede biologiske art og grundtype. Finkerne havde samme genetiske anlæg, men forskellige miljøer medførte, at de udfoldede forskellige sider af deres genetiske potentiale. Finkernes udvikling kan således på ingen måde tjene som bevis for, at der kan ske evolution fra én biologisk art eller grundtype til en anden. Udvikling inden for de afgrænsede biologiske arter og grundtyper kan kaldes mikroevolution. At denne form for udvikling finder sted, vil ingen benægte. Det er en indsigt, som i flere hundrede år har dannet grundlag for, at man har udviklet kornsorter, som giver stort udbytte, heste, som kan løbe hurtigt, og roser, som er særligt smukke. Det store spørgsmål er, om der kan finde en udvikling sted, 18

15 Hvalfisk Korn Mennesker Hundedyr Kattedyr Udvikling er mulig inden for, men ikke på tværs af arterne. som fører fra én biologisk art og grundtype frem til en anden. Kan havdyr blive til krybdyr og krybdyr over meget lang tid til heste? I så fald ville der være tale om det, man kan kalde en makroevolution. Evolutionsteorien påstår, at denne form for udvikling er mulig, og at den er forklaringen på det biologiske livs udvikling. Der er flydende grænser mellem de forskellige biologiske arter og grundtyper, og der har ifølge evolutionsteorien gennem jordens historie været et væld af mellemformer af planter og dyr, som har været på vej fra én biologisk art og grundtype frem mod en anden. Kun sådan kan man forklare, at alt biologisk liv på jorden har udviklet sig fra én og samme celle. Problemet er, at der ikke findes ét eneste vidnesbyrd i vores biologiske verden i dag om, at makroevolution er mulig. Der findes heller ikke ét eneste eksempel på en biologisk mellemform. Det biologiske liv er opdelt i klart afgrænsede arter og grundtyper, og der er variation og mulighed for udvikling inden for grænserne af hver enkelt art og grundtype. Men intet tyder på, at det biologiske liv kan overskride disse grænser. På illustrationen ovenfor repræsenterer de fem store cirkler hver sin biologiske art og 19

16 grundtype, som er klart afgrænset. Inden for hver art og grundtype er der imidlertid variation og mulighed for udvikling. Den svenske fysiker Anders Gärdeborn skriver om det biologiske livs opdeling:»livet, som vi kender det, er opdelt i grupper. To ting er karakteristiske for denne inddeling: Dels har vi en rig variation inden for gruppen, og dels har vi vandtætte skodder mellem grupperne. For eksempel kan mennesker se meget forskellige ud med hensyn til hudfarve, øjenform, højde og hår. Disse forskelle gør os dog ikke til mere eller mindre mennesker. Vi er alle 100% mennesker, og vi finder ingen mellemting mellem mennesker og andre biologiske arter. Tilsvarende har vi mange forskellige typer af hunde og katte, men ingen har endnu kunnet fremvise en hundekat. Denne opdeling går stik imod evolutionsteoriens forventninger. Ifølge den burde alt liv befinde sig på forskellige udviklingsstadier mellem bakterie og menneske. Derfor burde det levende materiale også være karakteriseret ved en inddeling i gradvise led og ikke i grupper. Man burde finde flydende overgange i serier af organismer i stedet for de grupper, som vi finder i naturen. Dette problem bliver kaldt den manglende forbindelse. Der mangler en forbindelse mellem hovedgrupperne af dyr og planter. I virkeligheden mangler der ikke bare én forbindelse, men millioner af mellemformer.«7 En del evolutionistiske forskere erkender åbent, at der her er et alvorligt problem for evolutionsteorien. I en videnskabelig artikel fra 1996 skriver tre evolutionistiske forskere således:»der er tilstrækkelig genetisk forklaring af mikroevolution, men de mikroevolutionære ændringer i genfrekvensen synes ikke at kunne omdanne et krybdyr til et pattedyr eller en fisk til en padde... Som Goodwin (1995) påpeger, så er arternes oprindelse - Darwins problem fortsat uløst.«8 Det store flertal af evolutionistiske forskere holder ikke desto mindre fast ved tanken om en gradvis evolution med millioner af mellemformer mellem de store biologiske grupper. At vi ikke ser en eneste af disse mellemformer i dag, forklares med, at de er uddøde. Men hvis det er tilfældet, må vi forvente at finde et stort 20

17 antal mellemformer blandt de forstenede (fossile) dyr, som graves frem. Problemet er, at der frem til nu ikke er fundet én eneste mellemform i det fossile materiale.

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation

teentro Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende 2. En Gud derude 3. Gud hernede 4. Hvorfor kom Jesus? frikirkelig konfirmation teentro frikirkelig konfirmation Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud

Læs mere

Hvordan er det gået til?

Hvordan er det gået til? Hvordan er det gået til? Der er både isbjørne og mennesker i Grønland. Hvordan passer de til deres omgivelser? Pingviner kan godt klare sig i zoologisk have i Danmark. Hvorfor lever der ikke pingviner

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Tro på Gud Det første punkt i troens grundvold er Omvendelse fra døde gerninger, og dernæst kommer Tro på Gud.! Det kan måske virke lidt underlig at tro på Gud kommer som nr. 2, men det er fordi man i

Læs mere

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække

Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 8. februar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til seksagesima søndag, Mark 4,1-20. 1. tekstrække Salmer DDS 12: Min sjæl, du Herren love Dåb: DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277

24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 1 24. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 18. november 2012 kl. 10.00. Salmer: 49/434/574/538//526/439/277/560 Uddelingssalme: se ovenfor: 277 Åbningshilsen Vi er kommet i kirke på 24. søndag

Læs mere

O V E R L E V E L S E N S A B C

O V E R L E V E L S E N S A B C Lærervejledning Charles Darwins evolutionsteori om artsdannelse bygger på begreberne variation og selektion og er et fundamentalt emne, da den er teorigrundlaget for hele videnskabsfaget biologi. Det er

Læs mere

Disposition. Intro Hvad er evolution? Eksempel på nogle beviser Livets design Spørgsmål

Disposition. Intro Hvad er evolution? Eksempel på nogle beviser Livets design Spørgsmål Islam og Evolution Disposition Intro Hvad er evolution? Eksempel på nogle beviser Livets design Spørgsmål Ayat føre til erkendelsen af Allah Sandlig i skabelsen af himlene og jorden (Universet) og i vekslenen

Læs mere

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere!

Det er blevet Allehelgens dag.. den dag i året, hvor vi mindes de kære elskede, som ikke er hos os længere! ALLEHELGEN 2012 HA. Der er dage, hvor jeg slet ikke har lyst til at stå ud af sengen Jeg tænker på hende hele tiden. Der er ikke noget, der er, som det var før. Sådan udtrykte en mand sig. Han havde mistet

Læs mere

Nr. 1. Marts 2013 33. årgang. S O G N E T. Meddelelsesblad for Vigerslev Sogn

Nr. 1. Marts 2013 33. årgang. S O G N E T. Meddelelsesblad for Vigerslev Sogn Nr. 1. Marts 2013 33. årgang. S O G N E T Meddelelsesblad for Vigerslev Sogn En sædemand gik ud for at så. Markusevangeliet kapitel 4. Jesus gav sig igen til at undervise nede ved søen. Og en meget stor

Læs mere

Lidt om troen. Lidt. Du står med et hæfte i hånden, der gerne vil fortælle dig om: At være en kristen. Evigheden. Gud og dig Troen

Lidt om troen. Lidt. Du står med et hæfte i hånden, der gerne vil fortælle dig om: At være en kristen. Evigheden. Gud og dig Troen Lidt om troen Du står med et hæfte i hånden, der gerne vil fortælle dig om: Lidt At være en kristen Om Frelse Dåb Helligånden Livet som kristen Evigheden Jesus kommer igen Himmelen Evigheden Gud og dig

Læs mere

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11.

Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Prædiken til 14. s.e.trin., Vor Frue kirke, 6. sept. 2015. Lukas 17,11-19. Salmer: 728, 434, 447, 674,1-2, 30 / 730, 467, 476, 11. Af domprovst Anders Gadegaard Alt er givet os. Taknemmeligheden er den

Læs mere

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos.

1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31. 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 1. Og Gud så alt, hvad han havde gjort, og se, det var såre godt. 1.Mos. 1,31 2. Herre. Jeg slipper dig ikke, før Du velsigner mig. 1.Mos. 32,27 3. Herren din Gud går selv med dig, han lader dig ikke i

Læs mere

Cellegruppe oplæg Efteråret 2004

Cellegruppe oplæg Efteråret 2004 Cellegruppe oplæg Efteråret 2004 Velkommen tilbage fra sommerferie og til en ny spændende sæson i Odder Frimenighed. Hvert efterår starter menighedens celler med et fælles oplæg. Som kirke har vi en drøm,

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2016 02-01-2016 side 1. Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2016 02-01-2016 side 1. Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20. 02-01-2016 side 1 Prædiken til Helligtrekonger søndag 2016. Tekst: Joh. 8,12-20. På Helligtrekongers søndag kender vi alle historien om De tre vise mænd. Vi har set dem i julens krybbespil, og det at se

Læs mere

Bruger Side 1 24-01-2016 Prædiken til septuagesima søndag 2016. Tekst. Matt. 25,14-30.

Bruger Side 1 24-01-2016 Prædiken til septuagesima søndag 2016. Tekst. Matt. 25,14-30. Bruger Side 1 24-01-2016. Tekst. Matt. 25,14-30. Troen er en formue. Man kan stille sig det spørgsmål, hvad er den vigtigste ressource vi mennesker har til at klare livet med? Her vil vi nok måske først

Læs mere

Gudstjeneste 150614-10.30 - Brændkjærkirken. Prædiken: Trinitatis søndag 2. tr. Tekster: Ef 1.3-14; Matt 28,16-20 v. sognepræst, Ole Pihl

Gudstjeneste 150614-10.30 - Brændkjærkirken. Prædiken: Trinitatis søndag 2. tr. Tekster: Ef 1.3-14; Matt 28,16-20 v. sognepræst, Ole Pihl Gudstjeneste 150614-10.30 - Brændkjærkirken Trinitatis søndag 2. tr. Tekster: Ef 1.3-14; Matt 28,16-20 v. sognepræst, Ole Pihl Salmer: DDS: 13 Måne og sol DDS: 448 Fyldt af glæde DDS: 674 Sov sødt barnlille

Læs mere

En e-bog fra. AROS Forlag. Se flere titler på www.arosforlag.dk

En e-bog fra. AROS Forlag. Se flere titler på www.arosforlag.dk En e-bog fra AROS Forlag Se flere titler på www.arosforlag.dk Denne e-bog indeholder et digitalt vandmærk. Der er ved dit køb indlejret et digital mærke, som kan vise tilbage til dig som køber. Du skal

Læs mere

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev

Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Prædiken Bededag. Kl. 9.00 i Ans. Kl. 10.30 i Hinge. Kl. 19.00 i Vinderslev Indgangssalme: DDS 4: Giv mig, Gud, en salmetunge Salme mellem læsninger: DDS 432 Herre Gud Fader i Himlen! (det lille litani)

Læs mere

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10

Bededag 1. maj 2015. Tema: Omvendelse. Salmer: 496, 598, 313; 508, 512. Evangelium: Matt. 3,1-10 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Omvendelse Salmer: 496, 598, 313; 508, 512 Evangelium: Matt. 3,1-10 Store Bededag blev indført i 1686 for at slå mange forskellige bods- og bededage sammen til én dag. Meningen

Læs mere

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter

Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Verdens alder ifølge de højeste autoriteter Alle religioner har beretninger om verdens skabelse og udvikling, der er meget forskellige og udsprunget af spekulation. Her fortælles om nogle få videnskabelige

Læs mere

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17,20-26. 2. tekstrække

Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17,20-26. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 1. juni 2014 kl. 9.30 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 6. søndag efter påske, Joh 17,20-26. 2. tekstrække Salmer DDS 722: Nu blomstertiden kommer DDS 299: Ånd over ånder DDS

Læs mere

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015

1. søndag efter trinitatis 7. juni 2015 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke (kirkekaffe) Tema: Barmhjertighed Salmer: 745, 696; 692, 372 722, 494, 685; 614, 671 Evangelium: Luk. 16,19-31 Gudsfrygt belønnes, og ugudelighed får sin straf.

Læs mere

der en større hemmelighed og velsignelse, end vi aner, gemt til os i Jesu ord om, at vi skal blive som børn.

der en større hemmelighed og velsignelse, end vi aner, gemt til os i Jesu ord om, at vi skal blive som børn. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 10. maj 2015 Kirkedag: 5.s.e.påske/A Tekst: Joh 16,23b-28 Salmer: SK: 743 * 635 * 686 * 586 * 474 * 584 LL: 743 * 447 * 449 * 586 * 584 Jeg vil godt indlede

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Mark 10,13-16

Evangeliet er læst fra kortrappen: Mark 10,13-16 1 1.søndag efter helligtrekonger II. Sct. Pauls kirke 10. januar 2016 kl. 10.00. Salmer:123/434/138/289//444/439/362/ Hvad er det, der gør jul til noget særligt /750 Åbningshilsen Vi er efter helligtrekonger

Læs mere

PRÆDIKEN NYTÅRSDAG 2013 AASTRUP KL. 10.15 VESTER AABY KL. 16 Tekster: 1.Mos.12,1-3; Gal. 3,23-29; Luk.2,21 Salmer: 712,718,58,56,719

PRÆDIKEN NYTÅRSDAG 2013 AASTRUP KL. 10.15 VESTER AABY KL. 16 Tekster: 1.Mos.12,1-3; Gal. 3,23-29; Luk.2,21 Salmer: 712,718,58,56,719 PRÆDIKEN NYTÅRSDAG 2013 AASTRUP KL. 10.15 VESTER AABY KL. 16 Tekster: 1.Mos.12,1-3; Gal. 3,23-29; Luk.2,21 Salmer: 712,718,58,56,719 Se ned, vor Herre, og hør vort kald! Du lære os ret af nåde At tænke

Læs mere

Kundskab vs. Kendskab

Kundskab vs. Kendskab Kundskab vs. Kendskab JESUS ACADEMY TEMA: KUNDSKAB VS. KENDSKAB For os kristne er det at kende Gud selve grundlaget for vores tro, men vi tænker måske ikke altid over hvilken enorm påstand dette er.! At

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014

Sidste søndag i kirkeåret 23. november 2014 Kl. 10.00 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tinglev Kirke Tema: Hvile hos Jesus Salmer: 403, 380, 603; 277, 430 403, 666; 66, 431 Evangelium: Matt. 11,25-30 Jesus priser sin himmelske far, fordi han har åbenbaret

Læs mere

Side 1 Tanker ud fra Henri J. M. Nouwens bog: Den sårede læge At tjene i verden i dag v. ReFokussamlingen - Odense 9. januar 2016

Side 1 Tanker ud fra Henri J. M. Nouwens bog: Den sårede læge At tjene i verden i dag v. ReFokussamlingen - Odense 9. januar 2016 Side 1 Tanker ud fra Henri J. M. Nouwens bog: Den sårede læge At tjene Medfølelse som åndelig disciplin! Jeg indleder denne 2. sektion med lidt fra epilogen fra David Benners bog: At vandre sammen - og

Læs mere

Oversigt. Bogens Forhistorie

Oversigt. Bogens Forhistorie Oversigt SIX ANALYSES er en bog, der beskæftiger sig med den personlige udvikling, hvori reinkarnation indgår, men som ikke er baseret på gamle religioner som f.eks. Buddhisme men på en vestlig opfattelse,

Læs mere

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15).

Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Søndag d.24.jan.2016. Septuagesima. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr.10.15). Salmer: Hinge kl.9: 422-7/ 728-373 Vinderslev kl.10.30: 422-7- 397/ 728-510,v.5-6- 373 Dette hellige evangelium

Læs mere

» Intro « » Du er formand «

» Intro « » Du er formand « FORMANDS GUIDE » Intro Du er formand «Tusind tak fordi du har sagt ja til at være formand i LMU! Det er en vigtig og meningsfuld opgave, som ligger foran dig, og vi er mange, der sætter pris på, at du

Læs mere

PRÆDIKEN TIL JULEDAG 2005 - Allerslev kl. 9.00 - Osted kl. 10.30

PRÆDIKEN TIL JULEDAG 2005 - Allerslev kl. 9.00 - Osted kl. 10.30 Nu vil vi sjunge og være glad i Jesu Kristi navn! Guds Søn er født i Betlehems stad, os alle til glæde og gavn. Han steg fra tronen i Himmerig og blev et barn på jord; for os han daled så nederlig, hans

Læs mere

Lyngby Kirke. Sommerhøjskole 2009 Betragtninger ved 1. morgensang af Jørgen Demant. www.lyngby kirke.dk 1

Lyngby Kirke. Sommerhøjskole 2009 Betragtninger ved 1. morgensang af Jørgen Demant. www.lyngby kirke.dk 1 Lyngby Kirke Sommerhøjskole 2009 Betragtninger ved 1. morgensang af Jørgen Demant Grænsen www.lyngby kirke.dk 1 Temaet for dette års sommerhøjskole er Det grænseløse. Den egentlige velkomst får I senere.

Læs mere

Lille John. En måned med Johannesevangeliet

Lille John. En måned med Johannesevangeliet Lille John En måned med Johannesevangeliet Lille John stor forklaring Jeg mødte engang statsministeren i det lokale supermarked. Han gik sammen med en lille pige, som muligvis var hans datter eller barnebarn

Læs mere

5 TIP FRA EN TVIVLER

5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER 5 TIP FRA EN TVIVLER MANUEL VIGILIUS Credo Forlag København 2007 5 TIP FRA EN TVIVLER 1. udgave, 1. oplag Copyright Credo Forlag 2007 Forfatter: Manuel Vigilius Omslag: Jacob Friis

Læs mere

Når dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale.

Når dåb finder sted ved en særlig dåbsgudstjeneste, kan forud for dåbssalmen indledes med præludium, indgangssalme og dåbstale. Dåb Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Dåb finder i almindelighed sted i kirken under en gudstjeneste. I tilfælde af sygdom kan dåb foregå i hjemmet eller på sygehuset. Dåb under en højmesse

Læs mere

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens. 3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de

Læs mere

Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22,34-46. 1. tekstrække

Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22,34-46. 1. tekstrække 1 Urup Kirke. Søndag d. 29. september 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, Matt. 22,34-46. 1. tekstrække Salmer DDS 2: Lover den Herre, den mægtige konge med ære

Læs mere

Prædiken til 1. s. e. trinitatis

Prædiken til 1. s. e. trinitatis Prædiken til 1. s. e. trinitatis Salmer 745 Vågn op og slå på dine strenge 292 Kærligheds og sandheds ånd 41 Lille Guds barn, hvad skader dig 411 Hyggelig rolig Nadver: 725 det dufter lysegrønt af græs

Læs mere

6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum

6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum 6.s.e.påske. 17. maj 2015. Indsættelse i Skyum og Hørdum Joh. 15,26-16,4: At være vidne. Det er festdag i dag. Flaget er hejst. Det hvide kors på den røde baggrund. Opstandelsens hvide kors lyser på langfredagens

Læs mere

Prædiken tl trinitats søndag, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 750 447 441 Trefoldighedssalme // 321 291 v.5 725. Genfødt

Prædiken tl trinitats søndag, Jægersborg kirke 2015. Salmer: 750 447 441 Trefoldighedssalme // 321 291 v.5 725. Genfødt Prædiken tl trinitats søndag, Jægersborg kirke 2015 Salmer: 750 447 441 Trefoldighedssalme // 321 291 v.5 725 Genfødt Vi har i dag set to små børn blive døbt. Ida og Noelle. De er nu, som det lød i ritualet

Læs mere

Hvorfor en bog om Bibelen? 13 Positiv eller negativ... 14 Småting om bogen 15

Hvorfor en bog om Bibelen? 13 Positiv eller negativ... 14 Småting om bogen 15 Indhold Indledning 12 Hvorfor en bog om Bibelen? 13 Positiv eller negativ... 14 Småting om bogen 15 1. del * Hvorfor læse i Bibelen 18 Kapitel 1: Få åbnet øjnene 19 Kapitel 2: Hvad er Bibelen for en bog?

Læs mere

Prædiken til 2. Påskedag kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 2. Påskedag kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 2. Påskedag kl. 10.00 i Engesvang 2. påskedag 408 Nu ringer alle klokker 222 Opstanden er den Herre Krist 234 Som forårssolen 241 Tag det sorte kors fra graven Nadververs 478 v. 4 af Han står

Læs mere

Kapitel 21 - Ær sabbatten og nadveren

Kapitel 21 - Ær sabbatten og nadveren Teksten er den del af: Brigham Young Kapitel 21 - Ær sabbatten og nadveren Oprettet: 16. december 2005 Dagen efter at præsident Young kom til Salt Lake-dalen talte han kort til pionerlejren om at holde

Læs mere

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45.

Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Lindvig Osmundsen Bruger Side 1 05-10-2014 Prædiken til 16. søndag efter trinitatis 2014. Tekst. Johs. 11,19-45. Der er en vej som vi alle går alene. Teksterne vi har fået til 16. søndag efter trinitatis

Læs mere

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Rom.10.10: Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse. Rom.10.4: Thi Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver,

Læs mere

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk

menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk menneske- OG DIAKOnISYn blaakors.dk 1 Forord Blå Kors Danmark er en diakonal organisation, som arbejder på samme grundlag som folkekirken: Bibelen og de evangelisk-lutherske bekendelsesskrifter. I Blå

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 30. december 2012 kl. 10.00. Salmer: 123/434/132/127//8/439/112/96 Uddelingssalme: se ovenfor: 112 Åbningshilsen Vi fejrer jul. Vi er i Julen. Vi fester. Igen. Jul betyder

Læs mere

Juniorark. Bibeltimer 2016 TEMA MED LINK TIL NT. Dette tilhører: danmarks folkekirkelige. soendagsskoler BIBELCAMPING 2016 JUNIORARK

Juniorark. Bibeltimer 2016 TEMA MED LINK TIL NT. Dette tilhører: danmarks folkekirkelige. soendagsskoler BIBELCAMPING 2016 JUNIORARK Juniorark G I P M A C L BIBE Bibeltimer 2016 TEMA KOG DAVID MED LIK TIL T Dette tilhører: danmarks folkekirkelige soendagsskoler Bibeltime 1 Fra fårehyrde til løftet om en kongestol David salves 1. Hvorfor

Læs mere

og noget om ikke at afspore debatten allerede ved første indlæg

og noget om ikke at afspore debatten allerede ved første indlæg Noget om ribben og noget om ikke at afspore debatten allerede ved første indlæg Af K. Aa. Back Har kvinder og mænd lige mange ribben? Ja, selvfølgelig! Hvordan kan man dog finde på at stille så tåbeligt

Læs mere

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00. Steen Frøjk Søvndal

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00. Steen Frøjk Søvndal Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag i kirkeåret, 2. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 25. november 2012 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 413: Vi kommer, Herre, til dig ind DDS 448: Fyldt

Læs mere

En bøn fra hjertet. En bøn fra hjerte til hjerte.

En bøn fra hjertet. En bøn fra hjerte til hjerte. Gudstjeneste i Lille Lyngby Kirke den 1. januar 2016 Kirkedag: Nytårsdag/B Tekst: Matt 6,5-13 Salmer: LL: 712 * 713 * 367 * 586 * 474 * 719 I filmen Bruce den Almægtige mener Bruce, at han kan gøre Guds

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 24,15-28

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 24,15-28 1 25. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 17. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 732/4324/574/338//273/439/319/279 Uddelingssalme: se ovenfor: 319 Åbningshilsen Det er blevet meget mere efterår og

Læs mere

Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262

Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262 Prædiken til 5.s.e.påske Joh 17,1-11; Es 44,1-8; Rom 8, 24-28 Salmer: 748; 6; 417 665; 294; 262 Lad os bede! Kære Herre, tak fordi Kristus, Din Søn, har skabt en åbning for os ind til Dig, og at Du, faderen,

Læs mere

Fastelavns søndag II 2016 Strellev 9.00 745 46 696 164-217

Fastelavns søndag II 2016 Strellev 9.00 745 46 696 164-217 Vi har taget en masse bøger med i dag. Det er meget forskellige bøger. Der er bøger, som er brugs-bøger; det er umiddelbart indlysende, hvad funktionen af dem er. Andre er mere udfordrende for læseren,

Læs mere

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus?

Oversigt over temaer. 1. Lær hinanden at kende. 2. En Gud derude. 3. Gud hernede. 4. Hvorfor kom Jesus? Oversigt over temaer 1. Lær hinanden at kende Målet med denne samling er at have det sjovt og lære hinanden at kende. For at både du og teenagerne skal få mest muligt ud af tiden med Teentro er det vigtigt,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2016 17-01-2016 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til sidste s.e.helligtrekonger 2016 17-01-2016 side 1 17-01-2016 side 1 Prædiken til sidste s. e. Hellig 3 Konger 2014. Tekst: Johs. 12,23-33. Det er vinter og sidste søndag efter helligtrekonger. I år, 2016, falder påsken meget tidligt, det er palmesøndag

Læs mere

Studie 18. Kristen adfærd

Studie 18. Kristen adfærd Studie 18 Kristen adfærd 97 Åbningshistorie Spørgsmål, der skræmmer livet af mig: Hvilke film er det ok at se? Hvad er der galt med det tøj, jeg har på? Er der noget galt med min musik beskriver den ikke

Læs mere

Midfaste søndag II. Sct. Pauls kirke 6. marts 2016 kl. 10.00. Salmer: 441/31/172/457//662/439/577/298

Midfaste søndag II. Sct. Pauls kirke 6. marts 2016 kl. 10.00. Salmer: 441/31/172/457//662/439/577/298 1 Midfaste søndag II. Sct. Pauls kirke 6. marts 2016 kl. 10.00. Salmer: 441/31/172/457//662/439/577/298 Åbningshilsen Så kom vi ind i forårets første måned. 4. søndag i fasten, midt i fasten, halvvejs

Læs mere

Tekster: Mika 6,6-8, 1 Tim 1,12-17, Matt 20,20-28

Tekster: Mika 6,6-8, 1 Tim 1,12-17, Matt 20,20-28 Tekster: Mika 6,6-8, 1 Tim 1,12-17, Matt 20,20-28 Salmer: 729 Nu falmer skoven, 598 O, Gud du ved og kender, 52 Du, Herre Krist, 613 Herre du vandrer, 438 Hellig, hellig, 477 Som korn, 730 Vi pløjed og

Læs mere

Guds rige og Guds evighed overtrumfer døden og dermed også tiden. Derfor har Guds rige og Guds evighed betydning også i øjeblikkets nu.

Guds rige og Guds evighed overtrumfer døden og dermed også tiden. Derfor har Guds rige og Guds evighed betydning også i øjeblikkets nu. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 2. juni 2013 Kirkedag: 1.s.e.Trin/A Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: SK: 747 * 696 * 47 * 474 * 724 LL: 747 * 447 * 449 * 696 * 47 * 474 * 724 Hvem kommer ind

Læs mere

Den vigtigste og bedste gave

Den vigtigste og bedste gave LEKTIE År B 1. kvartal Lektie 6 Den vigtigste og bedste gave Ugens tekst og referencer: Matt 1,21-23. Den Store Mester, kap. 1. Huskevers: I dag er der født jer en frelser. (Luk 2,11) Hovedformålet er,

Læs mere

Sct Stefans Dag. 26.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30.

Sct Stefans Dag. 26.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Sct Stefans Dag. 26.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: 122 574- (123)/ 128- (101) 129 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus sagde:»derfor, se, jeg sender

Læs mere

studie Den store strid

studie Den store strid studie 3 Den store strid 22 Åbningshistorie Det er mit ord mod dit! snerrer han, mens han kigger på kriminalbetjenten med det selvsikre, urørlige blik. Jeg siger, jeg er uskyldig. Du siger, jeg ikke er.

Læs mere

Salmer: 736, (298), 192, 637, (438, 477), 721

Salmer: 736, (298), 192, 637, (438, 477), 721 Tekster: (2 Mos 16,11-18), 2 Pet 1,3-11, Joh 6,24-35 Salmer: 736, (298), 192, 637, (438, 477), 721 Vi er midt i fasten. Sultens tid. Afsavnets tid. I fasten skærpes bevidstheden om det der ikke er her.

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 2,1-12

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Matt 2,1-12 1 Helligtrekongers søndag I. Sct. Pauls kirke 6. januar 2013 kl. 10.00. Radiotransmission. Salmer: 749/434/138/136//362/439/111/356 Uddelingssalme: se ovenfor: 111 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens

Læs mere

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over.

endegyldige billede af, hvad kristen tro er, er siger nogen svindende. Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Mariæ Bebudelsesdag, den 25. marts 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10. Tekster: Es. 7,10-14: Lukas 1,26-38. Salmer: 71 434-201-450-385/108-441 - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING. Byg på grundvolden TROENS GRUNDVOLD Byg på grundvolden JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Som kristne er det meningen at vi skal vokse i troen. Denne vækst er en process der vi hele tiden bliver mere lig Jesus, ved

Læs mere

DET FREMMEDE NYE ÅR OG DE FREMMEDE. Nytårsdag

DET FREMMEDE NYE ÅR OG DE FREMMEDE. Nytårsdag DET FREMMEDE NYE ÅR OG DE FREMMEDE Nytårsdag 2015 har været præget af de fremmede. Tusindvis af flygtninge fra Syrien, Libyen og Afghanistan har oversvømmet Europa. Det har skabt stor bekymring og uro

Læs mere

Menneskets opståen del 1. Fælles Mål. Ideer til undervisningen

Menneskets opståen del 1. Fælles Mål. Ideer til undervisningen Menneskets opståen del 1 DR2 2002 2 x 60 min Den pædagogiske vejledning knytter sig til de to første afsnit af tv-serien "Menneskets opståen" med undertitlerne "Darwins Farlige Tanker del 1 og 2". Hver

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 30. august 2015 13.s.e. Trin. Lukas 10,23-37 Salmer: 750-69 v.1-4 -683 52-697 --- Godmorgen.

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 30. august 2015 13.s.e. Trin. Lukas 10,23-37 Salmer: 750-69 v.1-4 -683 52-697 --- Godmorgen. Prædiken Frederiksborg Slotskirke Jørgen Christensen 30. august 2015 13.s.e. Trin. Lukas 10,23-37 Salmer: 750-69 v.1-4 -683 52-697 Godmorgen. I Slotskirken står vi op, når vi synger salmer, vi sidder ned,

Læs mere

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler.

I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. I 4.-6.-klaser arbejdes der hen mod, at eleverne får et mere bevidst forhold til at anvende faglige begreber og det religiøse sprogs virkemidler. Det skal medvirke til, at eleverne bliver i stand til at

Læs mere

En lille fjer til fem dinoer

En lille fjer til fem dinoer En lille fjer til fem dinoer [En artikel der ikke blev plads til i ORIGOs diskussionstemanumre 131/132] Af Knud Aa. Back, pens. biologilærer, efter en idé i det svenske Genesis Tegning fra The mammals

Læs mere

F R E D. Isha Schwaller de Lubicz. www.visdomsnettet.dk

F R E D. Isha Schwaller de Lubicz. www.visdomsnettet.dk 1 F R E D Isha Schwaller de Lubicz www.visdomsnettet.dk 2 FRED Af Isha Schwaller de Lubicz (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Fred er guddommelig, men mennesket har misbrugt ordet fred.

Læs mere

Måske skulle vi også i vor jagt efter livets lykke leve efter den amerikanske komiker og skuespiller W.C. Fields ord: Hvis det

Måske skulle vi også i vor jagt efter livets lykke leve efter den amerikanske komiker og skuespiller W.C. Fields ord: Hvis det Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 15. september 2013 Kirkedag: 16.s.e.Trin/A Høst- & Takkegudstj Tekst: Luk 7,11-17 Salmer: SK: Nu går vi glad * 727 * 730 * 729 * 477 * 728 LL: Nu går vi

Læs mere

Udviddet note til Troens fundament - del 1

Udviddet note til Troens fundament - del 1 Udviddet note til Troens fundament - del 1 Grundfæst dig selv i troen / menigheden må grundfæstes i troen! Kirken er ikke i show-business men i vores himmelske faders kingdom-business Man kan også definere

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål sakset fra Kristeligt Dagblad.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål sakset fra Kristeligt Dagblad. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål sakset fra Kristeligt Dagblad. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus

Læs mere

Ikke vores, men Guds frugt!

Ikke vores, men Guds frugt! Ikke vores, men Guds frugt! Luk 14,1-11 Salmer: 16-448-13-54-439/476-731 Kollekt: Seidelin, s. 107 Måne og sol, vand, luft og vind og blomster og børn skabte vor Gud. Himmel og jord, alting er hans, Herren

Læs mere

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014

14. søndag efter trinitatis 21. september 2014 Kl. 9.00 Kl. 10.00 Ravsted Kirke Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske for vores skyld Salmer: 751, 60; 157, 656 754, 658, 656; 157, 371 Evangelium: Joh. 5,1-15 B.E. Murillo (1670): Helbredelsen af den

Læs mere

Kan det betale sig? Hvad får vi ud af det? Giver det overskud? Hvad koster det?

Kan det betale sig? Hvad får vi ud af det? Giver det overskud? Hvad koster det? 1 28. dec. kl. 16.30 Julesøndag 118 Julen har englelyd 123 Her kommer Jesus dine små 117 En rose så jeg skyde 125 - Mit hjerte altid vanker 111 - Hør hvor englesangen toner Der er en ting, jeg mangler

Læs mere

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække

Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække 1 Nollund Kirke Torsdag d. 5. maj 2016 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til Kristi himmelfarts dag, Luk 24,46-53. 2. tekstrække Salmer DDS 267: Vær priset, Jesus Krist, Guds lam DDS 251: Jesus, himmelfaren

Læs mere

Palmesøndag 2016 Johs 12,1-16 Salmer: 403-83-176 149-81-57 Vi fejrer palmesøndag. Den første dag i påsken. Den glade dag, hvor Jesus mødes af en

Palmesøndag 2016 Johs 12,1-16 Salmer: 403-83-176 149-81-57 Vi fejrer palmesøndag. Den første dag i påsken. Den glade dag, hvor Jesus mødes af en Palmesøndag 2016 Johs 12,1-16 Salmer: 403-83-176 149-81-57 Vi fejrer palmesøndag. Den første dag i påsken. Den glade dag, hvor Jesus mødes af en begejstret menneskemængde. Han hyldes som konge. Den længe

Læs mere

Vielse Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens liturgi for vielse. INDGANG (præludium) INDGANGSSALME

Vielse Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens liturgi for vielse. INDGANG (præludium) INDGANGSSALME Vielse Autoriseret ved kgl. resolution af 12. juni 1992 Forkortet gengivelse af folkekirkens liturgi for vielse INDGANG (præludium) INDGANGS HILSEN Præsten: Menigheden: Og med din ånd! eller: Og Herren

Læs mere

Det gode menighedsrådsarbejde

Det gode menighedsrådsarbejde Det gode menighedsrådsarbejde Folkehjem d. 21. januar 2016 1 Den gule seddel På hver plads ligger en gul seddel med fortrykte spørgsmål og plads til svar 1. Hvordan er det gode MR-medlem? 2. Hvordan er

Læs mere

9. søndag efter trinitatis 2. august 2015

9. søndag efter trinitatis 2. august 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke (dåb + kirkekaffe) Tema: God forvaltning Salmer: 749, 683, 448; 728, 375 Evangelium: Luk. 16,1-9 Sikke en svindler vi hører om i dag! Han har snydt sin herre, og nu hvor det er ved

Læs mere

19. oktober 2014. 18.s.e.T. BK: 731 44 289 368 429. Ø: 2 dåb: 747 36 49 411 731.

19. oktober 2014. 18.s.e.T. BK: 731 44 289 368 429. Ø: 2 dåb: 747 36 49 411 731. 19. oktober 2014. 18.s.e.T. BK: 731 44 289 368 429. Ø: 2 dåb: 747 36 49 411 731. Når man skal tilegne sig noget. Når der sker noget i ens liv, så tilegner man sig det udfra den situation, som man er. Man

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Brug af tekstvejledningerne 8 Oversigt over vejledningerne: 9 børnearbejdet. De følgende lederbøger er udkommet i en 3-årig pe-

Indholdsfortegnelse. Brug af tekstvejledningerne 8 Oversigt over vejledningerne: 9 børnearbejdet. De følgende lederbøger er udkommet i en 3-årig pe- Indholdsfortegnelse Forord Side Nr. 6 ud af 10 Forord 4 Dette er sjette lederbog af ti. Her Præsentation af hjælpemidler 6 bringes vejledninger til Søndagsskolernes 3-årige tekstrække for Brug af tekstvejledningerne

Læs mere

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725

Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725 Prædiken Frederiksborg Slotskirke Birgitte Grøn 7. juli 2013 kl. 10 6. søndag efter trinitatis Matt. 5, 20-26 Salmer: 754, 396, 617 14, 725 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus: Jesus

Læs mere

GUDSBEGREBET.I.ISLAM

GUDSBEGREBET.I.ISLAM GUDSBEGREBET.I.ISLAM I Allahs Navn, den Nådige, den Barmhjertige. Det er et kendt faktum, at ethvert sprog har et eller flere udtryk, som bruges i forbindelse med Gud og undertiden i forbindelse med mindre

Læs mere

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække

Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 15. juni 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til trinitatis søndag, Matt 28,16-20. 2. tekstrække Salmer DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær DDS 289: Nu bede vi den Helligånd

Læs mere

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab

Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Åndeligt discipelskab ved at se på Jesus Forståelse af discipelskab Mere end ord og begreber og livsstil Mere end modeller og koncepter og typer Mere end nådegaver og tjeneste Mere end ledelse og lederskab

Læs mere

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må-

Der er elementer i de nyateistiske aktiviteter, som man kan være taknemmelig for. Det gælder dog ikke retorikken. Må- Introduktion Fra 2004 og nogle år frem udkom der flere bøger på engelsk, skrevet af ateister, som omhandlede Gud, religion og kristendom. Tilgangen var usædvanlig kritisk over for gudstro og kristendom.

Læs mere

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal.

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal. Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 403: Denne er dagen, som Herren har gjort DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

10 E N T O R N I K Ø D E T

10 E N T O R N I K Ø D E T Forord Lige fra det første afsnit i indledningen til denne bog har jeg kunnet identificere mig med dens formål: at tilbyde mennesker styrke og håb gennem svar på nogle af livets sværeste spørgsmål. Jeg

Læs mere

5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30.

5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. 5 s e På ske. 25.måj 2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30. Salmer: Hinge kl.9: 313-651/ 673-67 Vinderslev kl.10.30: 313-651- 301/ 673-484- 67 Tekst Joh 17,1-11: Sådan talte Jesus; og han så

Læs mere

Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240

Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Prædiken til 2.påskedag Joh. 20,1-18; Sl. 16,5-11; 1 Kor. 15,12-20 Salmer: 227; 218; 236--233; 241 (alterg.); 447; 123 v7; 240 Lad os bede! Herre, kald os ud af det mørke, som vi fanges i. Og kald os ind

Læs mere

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige

20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige 20. seftr Matt 22,1-14.Vigtigere end det vigtige Tonen er skarp i dag. Konflikten mellem Jødernes ledere og Jesus stiger i intensitet. Det er den sidste hektiske uge i Jerusalem. Jesus ved, hvordan det

Læs mere

Naturlig variation. Hvad er det? Egenskaber. Eksempler. Naturlig variation er forskellen på eks. på to ting som man umiddelbart Opfatter som ens.

Naturlig variation. Hvad er det? Egenskaber. Eksempler. Naturlig variation er forskellen på eks. på to ting som man umiddelbart Opfatter som ens. Naturlig variation er forskellen på eks. på to ting som man umiddelbart Opfatter som ens. ne er de forskellige arvelige egenskaber og evner man får. Naturlig variation Man kan sammenligne det med en gruppe

Læs mere

Grindsted Kirke. Søndag d. 31. januar 2016 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Grindsted Kirke. Søndag d. 31. januar 2016 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 31. januar 2016 kl. 9.30. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til søndag seksagesima, Mark. 4,26-32, 2. tekstrække. Salmer. DDS 15 Op, al den ting, som Gud har gjort. Dåb: DDS 448, 1-3

Læs mere