Muligheder/barrierer/udfordringer med højtemperaturvarmepumper
|
|
- Anna Maria Bjerre
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1
2 Teknologiløsninger inden for industriens processer Muligheder/barrierer/udfordringer med højtemperaturvarmepumper Lars Reinholdt Teknologisk Institut, Energi og Klima
3 Indhold Lidt teori Hvor godt kan det blive Lidt historie Arbejdsmedier ( kølemidler ) Systemer Potentiale Udviklingsområder Integration i energisystemer med tre eksempler Varmepumpeanlæg og -komponenter Generelle betragtninger Krystalkuglen Lidt postulater
4 Lidt teori Elektrisk energi Overskudsvarme (f.eks. 40 C) Procesvarme (f.eks. 110 C) Varmepumpe COP VP = Varmeproduktion El forbrug
5 Lidt teori COP Carnot (konstant kilde og dræn) COP C = T H T H T L T H = Sink temperature (K), T L = Source temperature (K) COP Lorenz (kilde og dræn med glid ) COP L = T lmh T lmh T lml T lmh = log mid. temp. sink (K), T lml = log mid. temp. source (K)
6 Lidt teori Maksimal COP Procetemperatur 150 C COP for de allerbedste anlæg er i dag ca. 50% af det teoretisk mulige
7 Højtemperaturvarmepumper Lidt historie Traditionel køleteknik arbejder med maksimalt systemtryk på 25 bar, hvilket er nok til drift af køleanlæg i selv meget varme omgivelser Tidligere lå maksimaltemperaturen for varmepumper ved C Stigende marked for CO 2 køleanlæg, samt udsigten til gennembrud for store varmepumper har ført til markedsføring af flere industrielle højtrykskompressorer til bar og en enkelt til 130 bar (transkritisk CO 2 : 1MW)
8 Højtemperaturvarmepumper Industriel VP: Temperatur > 85 C, varmeproduktion > 500 kw Teknologier (el-drevet): Der er ikke løsning, der dækker alt Kølemidler (naturlige) NH 3 H 2 O CO 2 Kulbrinter (HC) Blandinger H 2 O + NH 3 (hybrid) Systemopbygning Flertrin Kobling: Parallel/serie Kaskade: Kombination af forskellige VP-teknologier for at dække større temperaturløft
9 Potentiale (fra Potentialet for højtemperatur-varmepumper i industrien)
10 Potentiale (fra Potentialet for højtemperatur-varmepumper i industrien)
11 Potentiale (fra Potentialet for højtemperatur-varmepumper i industrien)
12 Potentiale (fra Potentialet for højtemperatur-varmepumper i industrien) Sammenfatning Med et delta T for varmepumpen på 20 C er potentialet opgjort til ca TJ/år. Det stiger til ca TJ/år hvis varmepumpen kan løfte temperaturen 40 C og til TJ/år ved et temperaturløft på 70 C. Hovedparten af varmen kan dækkes med varmepumper, som kan levere en varme passende til 100 C temperaturbehov, og kun ved et delta T på 70 C stiger potentialet væsentligt med ca. 40%, hvis varmepumpen kan dække temperaturbehov op til 180 C. Reduceres minimumsstørrelsen for varmepumpen fra 0,1 MW til 2 MW falder potentialet med 5 15%. (Ovenstående udgør 6 til 24% af industriens samlede brændselsforbrug (2006)) Kun en mindre del af det opgjorte potentiale vil kunne dækkes med dagens varmepumper. Vi skønner, at TJ/år vil kunne dækkes af varmepumper, der kan løfte temperaturen op til 80 C.
13 Potentiale konklusion Kun en lille del af potentialet kan dækkes med varmepumper, der levere varmen ved op til 80 C. Hovedparten af varmen kan dækkes med varmepumper, som kan levere varme ved C. Udvikling af store varmepumper med kapaciteter fra 1-2 MW vil dække en meget stor del af markedet.
14 Udviklingsområder Integration i energisystemer Varmepumpesystem
15 Integration i energisystemer Udfordringer 1/2 Energisystemer er traditionelt ikke designet ud fra energieffektivitet Størrelse og installation Omkostning Kapacitet Varmepumper er Nice to have ikke Need to have Ikke-tekniske barrierer Økonomiske kalkulationsmodeller Finansieringsmodeller Varmepumper giver ofte større binding på processerne Behov for samtidighed mellem overskudsvarme og varmebehov Mere kompleks styring
16 Integration i energisystemer Udfordringer 2/2 VE i industrien ift. Smart grid / fleksibelt elsystem: Industrien ønsker 24/7 -udnyttelse af udstyret, der investeres i: Begrænset mulighed for regulering pga. mangelende overkapacitet: Dårligt ift. Smart Grid Lange driftstider: Godt for systemøkonomien Entreprisegrænserne flyder ud Varme-, proces- og køleentrepriserne samt styring griber mere ind i hinanden Rammevilkår påvirker markedet meget VE i industrien El-afgift
17 Integration i energisystemer Behov Behov for udbredelse af viden om systemdesignets betydning for varmepumper Temperaturniveauer og løft Teknologier Energioptimering De tre bud: 1) Spar 2) Varmeveksel 3) Kan varmepumpe anvendes? Tidsserieanalyse og pinchanalyse Driftstid Samtidighed mellem kilde og forbrug (evt. lager) Lastprofil
18 Ekspempel Århus Slagtehus
19 Ekspempel 1 Århus Slagtehus Kniv-sterilisatorer ændret til elopvarmning > 90 C behov sænket 55% > Varmepumpe blev fravalgt
20 Eksempel 2 Thises Mejeri Dampsystem 2,8 MW Varmepumpe kan vanskeligt regulere så hurtigt, men lasten kan udjævnes
21 Eksempel 3 Arla Arinco (pulvermælk) Spraytørring: Forvarmning af tørreluft Oprindeligt: 2,5 MW Installeret: 1,2 MW Dimensioneret temperatur: 85 C. Efter idriftsættelse: 83 C for ikke at øge tab fra røggas!!!
22 Integration i energisystemer Udviklingsområder Behov for udvikle og udbrede viden om Nye anlæg: Nytænkning af termiske processer for optimal integration af varmepumper Eksisterende processer: Strategier for retrofit Samdrift mellem køl og varmepumpe Kompetent rådgivning: De tre bud Tidsserieanalyse og pinchanalyse Økonomisk kalkulation Forretningsmodeller VE i industrien i form af vindmøllestrøm (Smart Grid): Behov for ekstra kapacitet: Hvordan skal det finansieres? Af Hvem? (Energioptimering kan tilvejebring ekstra kapacitet)
23 Varmepumpeanlæg 1/3 Varmepumpeanlægget Anlægsdesign Forskellige temperaturniveauer med samme kompressor Kombinationer af forskellige VP-teknologier Fastlæggelse af optimale temperaturniveauer Valg af komponenter (kompressorstørrelser, varmevekslere etc.) Driftsstrategi / styring Opstart/stop Reguleringshastighed/fleksibilitet Variable driftstemperaturer Varmelagere VP kombineret med andre teknologier (spidslastkedler) Varmebærere: Damp / tryksat vand / hedtolie Simuleringsværktøjer økonomi års-cop (a la Pack Calculator II )
24 Varmepumpeanlæg 2/3 Varmepumpeanlægget Komponenter Kompressorer + motor/drivlinje Højere (afgangs-)temperaturer Kompressorer med flere suge- og afgangstryk ( economizerporte ) (vand-) køling af motor/drivlinje (i dag 5-10% tab) Vanddamp Kompressorer for beskidt damp (rekompression) Varmevekslere Vanddamp: Direkte kontakt (kloakvand, geotermi, procesvand/fjernvarme...) Varmevekslere, optimeret for store temperaturglid Varmevekslere for dampproduktion Kombinerede, kompakte varmevekslere (f.eks. forskellige temperaturniveauer i samme varmeveksler) Ekspander (CO 2 : + 20% vist) PSO Rotrex : vanddamp 500 kw
25 Varmepumpeanlæg 3/3 Varmepumpeanlægget Arbejdsmedier Er kølemidlerne de optimale medier (de er oprindeligt valgt til andre temperaturer)? Blandinger Termodynamisk procesdesign Store temperaturdifferencer/glid åbner for optimering gennem opdeling i trin Kombination af forskellige processer (f.eks. NH 3 + CO 2 i kaskade)
26 Krystalkuglen ift. højtemperaturvarmepumper: Naturlige kølemidler Lavtryk-processer (komponentpris) Vanddamp Mange processer med vand: Koge / inddampning / tørring / frysetørring Hybridprocessen Flertrinsanlæg / kombinerede anlæg Proof of concept: Test af løsninger / komponenter Verifikation Arbejdsmedierne Industrien vil nok kun blive en mindre aktør ift. fluktuerende el (smart grid) VE i industrien: Varmepumper kan få en stor rolle Det rigtige hold skal sættes: Mange forskellige kompetencer
27 Lidt postulater For at det skal lykkes skal vi have højtemperaturvarmepumper der er Billigere, simplere, mere effektive Enkle at implementere Robuste i styringen Vi er overbevist om at der er behov/plads til VPere i industrien men for at kunne prioritere indsatsen skal der foretages Mere detaljeret kortlægning af volumen, dvs. vi skal starte med de områder med mest ensartethed, passende antal og stort, samlet energibehov (impact) Rammebetingelserne skal ligge fast Dansk industri har muligheden, da vi drives af politiske krav/ønsker og vi er foran endnu
Energieffektivisering i industrien med højtemperaturvarmepumper. Lars Reinholdt Teknologisk Institut, Energi og Klima
Energieffektivisering i industrien med højtemperaturvarmepumper Lars Reinholdt Teknologisk Institut, Energi og Klima Højtemperaturvarmepumper Hvorfor nu? Varmepumper er en effektiv komponent til energieffektivisering
Læs mereHøjtemperaturvarmepumper Potentiale, implementering og status for udvikling. Lars Reinholdt Teknologisk Institut
Højtemperaturvarmepumper Potentiale, implementering og status for udvikling Lars Reinholdt Teknologisk Institut Indhold Potentialet for højtemperaturvarmepumper Hvad er teoretisk muligt? COP Carnot, COP
Læs mereDrejebog til store varmepumper
Drejebog til store varmepumper Lars Reinholdt Teknologisk Institut 12. og 17. juni 2015 Indhold Hvorfor varmepumper? Potentialet for højtemperatur varmepumper Drejebogen (med lidt teori) Inspirationskataloget
Læs mereStore Varmepumper Virkningsgrader, COP m.m.
Store Varmepumper Virkningsgrader, COP m.m. IDA, København d. 25/02-2015 Bjarke Paaske Center for køle- og varmepumpeteknik Teknologisk Instituts rolle i vidensystemet Videnudvikling Vi udvikler ny viden
Læs mere200 C med ny varmepumpeteknologi. Lars Reinholdt Teknologisk Institut
200 C med ny varmepumpeteknologi Lars Reinholdt Teknologisk Institut Indhold Højtemperaturvarmepumper og deres anvendelse Hvad er teoretisk muligt? COP Carnot COP Lorenz Hybrid ammoniak/vand varmepumpeproces
Læs mereVE til proces Fjernvarme
VE til proces Fjernvarme Temadag: VE til proces Teknologisk Institut, Århus: 27/11-13, Tåstrup: 03/12-13 Bas Pijnenburg Fjernvarme til rumopvarmning og varmt brugsvand både til private forbruger og erhvervsvirksomheder
Læs mereVarmepumper i fjernvarmesystemet
1 Varmepumper i fjernvarmesystemet 17 April 2013 EUDP projekt - Varmepumper til brugsvand i forbindelse med lavtemperaturfjernvarme (LTFV) Ny fjernvarmeunit fra Danfoss udviklet i EUDP projektet muliggør
Læs mereKortlægningsværktøj mm.
Kortlægningsværktøj mm. 1 Grøn Energi, 12. september 2013 Peter Brøndum Køleanlæg vs. varmepumpe 2 Køleanlæg Varmepumpe Den korte udgave 3 EUDP project 64010-0026 Over 500kW Over 80 C Naturlige kølemidler
Læs mereStore varmepumper i industrien. Lars Reinholdt 8. November 2018
Store varmepumper i industrien Lars Reinholdt 8. November 2018 Indhold Situationen i Danmark Simpelt beregningsværktøj: HP FAT Betydningen for COP af placeringen af varmepumpen Forsknings og udviklingsprojekter
Læs mereBaggrunden bag transkritiske systemer. Eksempel
Høj effektivitet med CO2 varmegenvinding Køleanlæg med transkritisk CO 2 har taget markedsandele de seneste år. Siden 2007 har markedet i Danmark vendt sig fra konventionelle køleanlæg med HFC eller kaskade
Læs mereINTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE
INTELLIGENT ENERGI INTEGRATION AF ENERGISYSTEMERNE Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 18. november 2015 100 % VEDVARENDE ENERGI ER IKKE UTOPI I DANMARK Sammenhængende effektive
Læs mereOverblik, hovedkonklusioner og anbefalinger Hans Hvidtfeldt Larsen Vicedekan. Danmarks Tekniske Universitet
Overblik, hovedkonklusioner og anbefalinger Hans Hvidtfeldt Larsen Vicedekan Hvorfor energilagring? Energilagringsteknologier kan lagre energi i form af termisk, elektrisk, kemisk, kinetisk eller potentiel
Læs mereNettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe
Nettoafregning ved samdrift af motor og varmepumpe Sådan sikres fremtidens elproduktionskapacitet Kasper Nagel, Nina Detlefsen og John Tang Side 1 Dato: 25.02.2016 Udarbejdet af: Kasper Nagel, Nina Detlefsen
Læs mereVarmepumper Teknik og muligheder. Bjarke Paaske, PlanEnergi
Varmepumper Teknik og muligheder Bjarke Paaske, PlanEnergi Temadag om store varmepumper i fjernvarmen, Fjernvarmens hus d. 29. januar 2018 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma 30 år med VE 30 medarbejdere
Læs mereVarmepumper tendenser og udvikling. Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik
Varmepumper tendenser og udvikling Svend V. Pedersen, Energi sektionen for køle og varmepumpeteknik Indhold Situation i EU og Danmark, politiske mål. Politiske mål EU Politiske mål Danmark og udfasning
Læs mereOptimering af processer og uider i varmepumper
Optimering af processer og uider i varmepumper Brian Elmegaard Branchemøde i fjernvarmen 5. september 2018 DTU Mekanik Institut for Mekanisk Teknologi Sektion Termisk Energi Baseret på samarbejde med en
Læs mereRejseholdet til rådgivning og udbredelse af store eldrevne varmepumper Aktiviteter, status og erfaringer
Rejseholdet til rådgivning og udbredelse af store eldrevne varmepumper Aktiviteter, status og erfaringer Specialkonsulent Jørgen Risom, B.Sc. Eng. Rejseholdet for store varmepumper jri@ens.dk 19. Maj 2016
Læs mereTILLYKKE TIL DANSK KØLEFORENING. Teknologisk Institut Center for Køle og Varmepumpeteknik
TILLYKKE TIL DANSK KØLEFORENING Teknologisk Institut Center for Køle og Varmepumpeteknik Indlæg med fremtidsperspektiver Teknologi og anvendelse Claus S. Poulsen, Teknologisk Institut, Center for Køle
Læs mereStore varmepumper i fjernvarmen Hvorfor & Hvordan
Store varmepumper i fjernvarmen Hvorfor & Hvordan Niels From, PlanEnergi Store varmepumper i fjernvarmen Kolding, den 12. september 2013 Niels From 1 Dagsorden Varmepumper Hvorfor? Økonomi-eksempel Varmepumper
Læs mereBygninger og Smart Grid
Bygninger og Smart Grid Fjernvarme med fokus på vandvarmere samt varmtvandsog direkte fjernvarmetilsluttede hårde hvidevarer Christian Holm Christiansen, Teknologisk Institut, cnc@teknologisk.dk Indhold
Læs mereTemadag for leverandører af overskudsvarme. Bjarke Paaske, PlanEnergi 5. sept. - Kolding
Temadag for leverandører af overskudsvarme Bjarke Paaske, PlanEnergi 5. sept. - Kolding 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma 30 år med VE 30 medarbejdere Kontorer i Skørping Aarhus København Fjernvarme
Læs mereDEMONSTRATIONSPROJEKTER OM VARMEPUMPER
INSERO DEMONSTRATIONSPROJEKTER OM VARMEPUMPER Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 21. januar 2016 Varme produktion (PJ) NØGLEROLLE FOR FJERNVARME I FREMTIDEN Type produktion
Læs mereStore varmepumper med koldt varmelager i forbindelse med eksisterende kraftvarmeproduktion (CHP-HP Cold Storage)
Store varmepumper med koldt varmelager i forbindelse med eksisterende kraftvarmeproduktion (CHP-HP Cold Storage) Kontekst Konceptet retter sig mod kraftvarmeproducenter i fjernvarmesektoren, der i indsatsen
Læs mereEnergieffektiviseringer i bygninger
Energieffektiviseringer i bygninger muligheder i eksisterende bygninger og veje til virkeliggørelse Chefkonsulent Peter Bach Energifondens Summer School Sorø, den 30. august 2013 Fokus på energitjenesterne
Læs mereBESS Projektet. Johan Hardang Vium, Projektleder, M. Sc. Eng. (Energi Ingeniør)
BESS Projektet Johan Hardang Vium, Projektleder, M. Sc. Eng. (Energi Ingeniør) Projekt mål Mål Projektets mål er at opnå erfaring med: Drift af BESS anlæg til fremtidens elnet med en stor andel af fluktuerende
Læs mereLavtemperatur fjernvarme i forhold til varmepumper. Bjarke Paaske Rejseholdet for store varmepumper Center for forsyning blp@ens.dk Tlf.
Lavtemperatur fjernvarme i forhold til varmepumper Bjarke Paaske Rejseholdet for store varmepumper Center for forsyning blp@ens.dk Tlf.: 2572 7295 København Kolding Rejsehold for store varmepumper Jørgen
Læs mereOVERSKUDSVARME OG LAVTEMPERATUR
OVERSKUDSVARME OG LAVTEMPERATUR Agenda 1. Varmebehovet i Viborg Nu og i fremtiden 2. Produktionskapaciteten i Viborg Grundlast, spidslast og reservelast i dag 3. Fremtidens varmeforsyning 4. Sammensætning
Læs mereKlimavarmeplan 2010. Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030:
Klimavarmeplan 2010 Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i Aarhus frem mod 2030: Byrådet i Aarhus ønsker at tilgodese: Forsyningssikkerhed Mindre CO 2 Energieffektivitet
Læs mereTermisk energilagring i metaller
Termisk energilagring i metaller Lars Reinholdt 1. december 2015 Lagerteknologier (el til el) pris og effektivitet Pris per kwh* Pris per kw h carnot Virkningsgrad af termiske lagre Teoretisk maksimum
Læs mereVision om en fossilfri varme- og elforsyning i 2025
Principoplæg til Kommune Vision om en fossilfri varme- og elforsyning i 2025 Hvordan kan Kommune være frontløber med ny teknologi, spare forbrugerne penge og få en fossilfri varme- og elforsyning på samme
Læs merePerspektiver for solceller i energiforsyningen. 31. oktober 2014
Perspektiver for solceller i energiforsyningen 31. oktober 2014 Introduktion Dansk Solcelleforening er en interesseorganisation der arbejder for at fremme og understøtte solcelleaktiviteter i Danmark Brancheforeningen
Læs mereVærktøj til økonomisk og miljømæssig analyse FJERNKØL 2.0. Beregningsværktøj for planlæggere og rådgivere udarbejdet med tilskud fra ELFORSK
Værktøj til økonomisk og miljømæssig analyse Beregningsværktøj for planlæggere og rådgivere udarbejdet med tilskud fra ELFORSK Svend Erik Mikkelsen, COWI A/S 1 Agenda Hvad kan værktøjet? Hvordan virker
Læs mereFlexCities 2. Vækst i fjernvarmesektoren Grøn Energi 7. februar 2017 Per Alex Sørensen 1
FlexCities 2 Innovative transmissionsledninger, styring, varmepumper og industriel overskudsvarme i et integreret energisystem med 100% vedvarende energi Vækst i fjernvarmesektoren Grøn Energi 7. februar
Læs mereDE FØRSTE STORE VARMEPUMPER I SYNERGI MED FJERNKØLING DANSK FJERNVARME, 29-09-2015 ANDERS DYRELUND, MARKEDSCHEF
DE FØRSTE STORE VARMEPUMPER I SYNERGI MED FJERNKØLING DANSK FJERNVARME, 29-09-2015 ANDERS DYRELUND, MARKEDSCHEF 1 AGENDA OVERSKUDSVARME? INTEGRATION MED DET DANSKE ENERGISYSTEM KØLEPLAN DANMARK FJERNKØLINGENS
Læs mereForslag til fastholdelse af de naturgasdrevne decentrale k/v-værker på el-markedet.
Aktuel Forslag til fastholdelse af de naturgasdrevne decentrale k/v-værker på el-markedet. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme har et forslag til, hvordan man kan fastholde de naturgasdrevne decentrale
Læs mereDREAM simuleringer. 15/1 2015 Henrik Hansen - Civilingeniør, stærkstrøm
DREAM simuleringer 15/1 2015 Henrik Hansen - Civilingeniør, stærkstrøm Introduktion til DREAM analyser. Analyserne er opdelt i 3 stadier: Indledende overfladisk analyse af områder for deres potentiale
Læs mereHybridvarmepumpe. En fortælling om gammel kendt teknologi sammensat på en ny måde! Kurt Hytting Energirådgiver i Industri Montage
Hybridvarmepumpe En fortælling om gammel kendt teknologi sammensat på en ny måde! Kurt Hytting Energirådgiver i Industri Montage Agenda Historie Hvordan arbejder en Hybrid Varmepumpe Hvilke komponenter
Læs mereVejen frem til CO2-neutralitet i 2030???
1 AffaldVa arme Århus Vejen frem til CO2-neutralitet i 2030??? Netoptimering Energi- Besparelser Grøn varmeproduktion Handlingsplan for Varmeplan Århus grøn produktion AffaldVa arme Århus 2010 Idriftsættelse
Læs mereFjernvarme eller hvad?
Fjernvarme eller hvad? Søren Dyck-Madsen Tre spørgsmål 1. Skal vi rulle fjernvarmen ud i hele kommunen og hvad er det langsigtede perspektiv, hvis vi gør det? 2. Hvordan kan vi sikre, at energiforsyningen
Læs mereVedvarende energi i bygningsreglementets rammer. Søren Dyck-Madsen
Vedvarende energi i bygningsreglementets rammer Søren Dyck-Madsen På vej mod en tredje fase i bygningsreglementet?? 1: Bygningsregulering 1962-2006 Fra 1962 og især efter de to energikriser i 70 erne havde
Læs mereSCOP og Be10. Teknologisk Institut, Århus Dato: d. 12/11-2013
SCOP og Be10 Teknologisk Institut, Århus Dato: d. 12/11-2013 Hvorfor dette indlæg? Be10 er et dynamisk program der bruges i mange sammenhæng til bl.a. energiberegninger i bygninger. Viden omkring beregningsmetoden
Læs mereI denne artikel vil der blive givet en kort beskrivelse af systemet design og reguleringsstrategi.
Transkritisk CO2 køling med varmegenvinding Transkritiske CO 2 -systemer har taget store markedsandele de seneste år. Baseret på synspunkter fra politikerne og den offentlige mening, er beslutningstagerne
Læs mere25% energi tilføres og 75% energi tilvejebringes - en god opskrift for miljø og samfund! Men den kan blive endnu bedre!
Varmepumper Danfoss Heat Pumps VP Claus Bo Jacobsen Vind til Varme og Transport København, 22. oktober 2009 25% energi tilføres og 75% energi tilvejebringes - en god opskrift for miljø og samfund! Men
Læs mereHvilke krav er gældende, og hvilke kommer? Teknologisk Institut, Århus Dato: d. 7/10-2015
Hvilke krav er gældende, og hvilke kommer? Teknologisk Institut, Århus Dato: d. 7/10-2015 Bygningsreglementet BR10 BR 10 Kapitel 8.6.4 Bygningsreglementet BR10 For varmepumper til væskebaserede centralvarmesystemer
Læs mereInternationalt overblik over industrielle varmepumper. Application of Industrial Heat Pumps IEA Heat Pump Program Annex 35
Internationalt overblik over industrielle varmepumper Application of Industrial Heat Pumps IEA Heat Pump Program Annex 35 Indhold Projektet Application of Industrial Heat Pumps IEA Heat Pump Program Annex
Læs merePræsentation af 4DH Workshop om brug af meteorologiske forudsigelser ved optimal drift og produktionsplanlægning på fjernvarmeværker
Præsentation af 4DH Workshop om brug af meteorologiske forudsigelser ved optimal drift og produktionsplanlægning på fjernvarmeværker Fjernvarmens Hus, 18. januar 2016 Hvem er 4DH Hvad er begrebet 4DH Baggrunden
Læs mereFremtidens elsystem det bygger vi i dag
Fremtidens elsystem det bygger vi i dag Nye energikoncepter og decentrale kraftvarmeværkers rolle i fremtidens elsystem Erritsø, 6. januar 2011 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk
Læs mereLAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER
LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen af den
Læs mereEnergieffektivitet i industrien 4. og 6. april 2017 Har detaljeret energikortlægning og pinchanalyse værdi? Lars Reinholdt, TI Brian Elmegaard, DTU
Energieffektivitet i industrien 4. og 6. april 2017 Har detaljeret energikortlægning og pinchanalyse værdi? Lars Reinholdt, TI Brian Elmegaard, DTU Indhold Energieffektivisering baseret på procesviden
Læs mereTariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper
Tariffer og afgifter for store eldrevne varmepumper Kommer der gang i de store eldrevne varmepumper, hvis PSO-tariffen fjernes? Christian Holmstedt Hansen Source: By Kuebi = Armin Ku belbeck Grøn Energi
Læs mereUDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN
FDKV UDVIKLING ELLER AFVIKLING AF FORSYNINGSSEKTOREN Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. marts 2016 INDHOLD Den energipolitiske dagsorden De vigtigste sager lige nu Regulering
Læs mereSmart Grid - Et nøgleelement i fremtidens elsystem. Michael Guldbæk Arentsen mga@danskenergi.dk Chefkonsulent, Dansk Energi
Smart Grid - Et nøgleelement i fremtidens elsystem Michael Guldbæk Arentsen mga@danskenergi.dk Chefkonsulent, Dansk Energi En revolution af energisystemet Fremtidens energi skal leveres af vedvarende energi
Læs mereHvad kan smart forbrug bidrage med? Summer School 2015, Sorø 19. august 2015
Hvad kan smart forbrug bidrage med? Summer School 2015, Sorø 19. august 2015 Dagsorden Indledende om ienergi Potentiale for fleksibelt forbrug bygninger, industri mm. Hvor langt er vi i Danmark med at
Læs mereLuft/vand varmepumpe Compress 6000 AW Få mere energi til dit hjem
Luft/vand varmepumpe Compress 6000 AW Få mere energi til dit hjem 2 Luft/vand varmepumpe Compress 6000 AW Nedsæt din varmeregning og nyd godt af naturens gratis energi Compress 6000 AW er en luft/vand
Læs mereSmart energi - Smart varme
Smart energi - Smart varme Fossil frie Thy 22. august 2012 Kim Behnke Energinet.dk Sektionschef Miljø, Forskning og Smart Grid Dansk klima- og energipolitik med ambitioner 40 % mindre CO 2 udledning i
Læs mereØkonomisk optimering i energypro af en gas- og eldrevet varmepumpe
Økonomisk optimering i energypro af en gas- og eldrevet varmepumpe 28 februar 2018 Anders N. Andersen, Afdelingsleder ved EMD International A/S Case: Støvring Kraftvarmeværk Det eksisterende anlæg 3 naturgasmotorer:
Læs mereDen almene boligsektor i 2050
Den almene boligsektor i 2050 "Om få årtier forsynes Danmarks almene boliger 100 procent med vedvarende energi. Men el- og varmeforbrug på forkerte tidspunkter kan blive dyrt, så vores boliger skal indrettes
Læs mereSamspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri
Samspil mellem energisystemet og bygningsmassen Michael H. Nielsen Direktør, Dansk Byggeri Perspektiver på den grønne omstilling - samspillet mellem energisystemet og bygningsmassen Dansk Energi og Dansk
Læs mereGas til el el til gas
Gas til el el til gas Dansk Gastekniske Dage 2011 6. april 2011 Kim Behnke Forskningschef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Sammenhængende energiplanlægning for 2050 allerede nu er der visionære mål Energinet.dk
Læs mereEnergieffektivitet produktion 2010 TJ
Energieffektivitet produktion 2010 TJ Brændselsforbrug Energiproduktion Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens statistik 2010 Kilde: Energistyrelsens
Læs mereStrategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland
Strategisk energiplanlægning i Danmark møde med Region Midtjylland Bjarne Brendstrup Sektionschef, Systemplanlægning Fakta om Energinet.dk Selvstændig, offentlig virksomhed ejet af den danske stat ved
Læs mereKoncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2. Skitsering af VE-løsninger og kombinationer
Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2 Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Titel: Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Udarbejdet for: Energistyrelsen
Læs merestrategisk energiplan 2015-2025
strategisk energiplan 2015-2025 Vision: Bornholm er et CO2-neutralt samfund baseret på bæredygtig og vedvarende energi i 2025 OSTKRAFT Samarbejde om vækst og udvikling på Bornholm. Understøtte kommunens
Læs mereGassens mulige rolle i fremtidens energisystem
Gassens mulige rolle i fremtidens energisystem Affaldets rolle i fremtidens energisystem 15. maj 2014 Vestforbrænding Anders Bavnhøj Hansen Chefkonsulent, Msc Udvikling, Forskning og miljø abh@energinet.dk
Læs mereTEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER. Kate Wieck-Hansen
TEKNOLOGISKE UDFORDRINGER FOR MINDRE OPERATØRER Kate Wieck-Hansen OVERSIGT Politiske udfordringer Afgifter og tilskud Anlægstyper med biomasse Tekniske udfordringer Miljøkrav VE teknologier Samaarbejde
Læs mereMobilisering af fleksibelt forbrug Nettemadag om fremtidens elsystem. 26. nov. 2013 Louise Jakobsen, Dansk Energi
Mobilisering af fleksibelt forbrug Nettemadag om fremtidens elsystem 26. nov. 2013 Louise Jakobsen, Dansk Energi Agenda Erfaringer med at finde fleksibilitet stammer fra to forsknings- og udviklingsprojekter
Læs mereVarmepumper i fremtidens energisystem.
1 Varmepumper i fremtidens energisystem. Hvorfor solceller? Energi ramme I en energirammeberegning skal el forbrug regnes med en faktor 2,5 ( forbrug x 2,5). El-produktion trækker derfor også ned med samme
Læs mereBeregning af egetforbrug m.v.
Beregning af egetforbrug m.v. Ivan Katic, Energi & Klima ik@teknologisk.dk Rapport om fællesforbrug og PV Udarbejdet i samarbejde med VE NET Standard forbrug Varierende PV Timebaseret analyse Forbrugsprofiler
Læs mereFjernvarmens rolle i fremtidens energisystem. Direktør Kim Mortensen
Fjernvarmens rolle i fremtidens energisystem Direktør Kim Mortensen Varme der efterspørges Energi til opvarmning i Danmark (Mangler varme fra konvertering af organisk materiale til VE-gas eller biodiesel)
Læs mereEnergi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor?
Energi og miljø i industriens uddannelser 2. november 2012 Energioptimering og vedvarende energi hvilke udfordringer står vi overfor? v/ Vagn Holk Lauridsen, Teknologisk Institut, Energi- og Klimadivisionen
Læs mereFJERNVARME I FREMTIDENS BYGNINGER OG ENERGISYSTEM
FJERNVARME I FREMTIDENS BYGNINGER OG ENERGISYSTEM JAKOB ZINCK THELLUFSEN PHD AALBORG UNIVERSITET Oversigt 1. Fjernvarme i fremtidens energisystem 2. Fjernvarme og boliger Energibesparelser set i systemperspektiv
Læs mereSpar på energien med den intelligente hybrid jord- eller luft/vand-varmepumpe
Væghængt hybrid varmepumpe Spar på energien med den intelligente hybrid jord- eller luft/vand-varmepumpe geotherm Hybrid varmepumpesystem - den effektive partner til din Vaillant gaskedel Energibesparende
Læs mereSmart Grid - den danske status. INSERO Energy, 3. februar 2015, v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk
- den danske status INSERO Energy, 3. februar 2015, v/ Kim Behnke kim.behnke@mail.dk mere end det intelligente elsystem - er kun en del af systemerne. Energy og City er komplette og komplekse systemer
Læs mere1. Fiskebranchens køleanlæg: Har du grund til bekymring?
1. Fiskebranchens køleanlæg: Har du grund til bekymring? Reglerne for kølemidler er ændret på flere områder. For de virksomheder der bruger kunstige kølemidler, kan det medføre problemer med at overholde
Læs mereVarmepumper. Claus S. Poulsen Centerchef, Civilingeniør Teknologisk Institut, Center for Køle- og Varmepumpeteknik. 26.
1 Varmepumper Claus S. Poulsen Centerchef, Civilingeniør Teknologisk Institut, Center for Køle- og Varmepumpeteknik 26.September 2007 claus.s.poulsen@teknologisk.dk 2 Teknologisk Institut Privat, selvejende
Læs mereVarmepumpedagen 2010. Fra Vindkraft til Varmepumper. Steen Kramer Jensen Chefkonsulent skr@energinet.dk
Varmepumpedagen 2010 Fra Vindkraft til Varmepumper Steen Kramer Jensen Chefkonsulent skr@energinet.dk 1 Indhold 1. Energinet.dk El og Gas 2. Varmepumper i fremtidens fleksible energisystem 3. Fælles og
Læs mereVAND-VAND VARMEPUMPE
- I NORDEN - THERMO NOV - Varmepumper & varmegenvind VARMEGENVINDING & RØGGASKØLING VAND-VAND VARMEPUMPE 85 C TIL HØJ KILDETEMPERATUR T N THERMONOVA 1 2 KØLING AF THERMO NO VA 3 RØGGAS THERMO N VA 4 MASKINER
Læs mereNaturgas er stadig godt for miljøet Energinet.dk s kortlægning
Naturgas er stadig godt for miljøet Energinet.dk s kortlægning Dansk Gas Forening Nyborg, 26. november 2010 Kim Behnke Forsknings- og miljøchef, Energinet.dk kbe@energinet.dk Naturgas er stadig godt for
Læs merePræsenteret af Søren Andersen, GeoDrilling
Præsenteret af Søren Andersen, GeoDrilling Termisk Smart Grid Et system med individuel OG kollektiv forsyning Baseret på kendt teknologi: varmepumper og geotermisk energi Individuelle varmepumper i bygningerne,
Læs mereFJERNVARMEN I DEN FREMTIDIGE ENERGIFORSYNING. John Tang, Dansk Fjernvarme
FJERNVARMEN I DEN FREMTIDIGE ENERGIFORSYNING John Tang, Dansk Fjernvarme Problemstillinger fjernvarme Konkurrenceevne? Rammebetingelser? Hvorfra skal fjernvarmen komme? Er der primære brændsler til fjernvarme?
Læs mereInitiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen. Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk
Initiativer til udbredelse af store eldrevne varmepumper i fjernvarmeforsyningen Bjarke Lava Paaske blp@ens.dk Ver. BLP/01.06.2015 Baggrund Fossile brændsler skal udfases Øget elektrificering - udbygning
Læs mereBygninger i fremtidens energisystem
Bygninger i fremtidens energisystem Søren Dyck-Madsen Første skift i det danske energisystem Fra decentral oliebaseret opvarmning til central kulfyret kraftvarme Fra central kulfyret kraftvarme til supplement
Læs mereBusiness case for varmepumper i centralt forsynet kraftvarmeområde
Business case for varmepumper i centralt forsynet kraftvarmeområde Grethe Hjortbak og Peter Gedbjerg AVA Klimavarmeplan 2010 Klimavarmeplan 2010 er den strategiske plan for udviklingen af fjernvarmen i
Læs mereLuftvarmepumper Teknik og principper. Bjarke Paaske, PlanEnergi
Luftvarmepumper Teknik og principper Bjarke Paaske, PlanEnergi 1 PlanEnergi Rådgivende ingeniørfirma 30 år med VE 30 medarbejdere Kontorer i Skørping Aarhus København Fjernvarme Solvarme Sæsonlagre Varmepumper
Læs mereSamspil med det intelligente elsystem. Lara Aagaard, Adm.dir
Samspil med det intelligente elsystem Lara Aagaard, Adm.dir Ind med vind og biomasse 3 Elektrificering CO2 2 VE Mindre energiforbrug 1 Ren el og fjernvarme Ud med olie og gas Det åbenbare mod 2020 Vind
Læs mereINTRODUKTION TIL HYBRIDISERING
INTRODUKTION TIL HYBRIDISERING HVILKE SYSTEMER EGNER SIG TIL HVAD? Lars Overgaard Faglig Koordinator for Landtransport Transportens Innovationsnetværk Hvilke nye teknologier er på vej Videreudviklede konventionelle
Læs mereFremtidens boligopvarmning. Afdelingsleder John Tang
Fremtidens boligopvarmning Afdelingsleder John Tang Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % af boliger På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder
Læs merePERSPEKTIVER OG BARRIERER FOR GEOTERMI I HOVEDSTADEN
PERSPEKTIVER OG BARRIERER FOR GEOTERMI I HOVEDSTADEN GEOTHERM Følgegruppemøde 16. april 2018 Catarina Marcus-Møller, HOFOR cmmo@hofor.dk Tlf.: 27952760 www.hofor.dk AGENDA 1. Hovedstadens Geotermiske Samarbejde
Læs mereEnergisystemets udfordringer og muligheder i fremtiden. Efterspørgselssiden. Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd
Energisystemets udfordringer og muligheder i fremtiden Efterspørgselssiden Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd 6 el-udfordringer i et vindbaseret energisystem 5 De 6 udfordringers relevans for forbrugerne
Læs mereHYBRID OPVARMNINGS SYSTEM
HYBRID OPVARMNINGS SYSTEM Hybrid opvarmningssystem Princip opbygning Kombination af eksisterende eller ny varmekedel og en el varmepumpe Hybrid teknologi opvarmning Traditionel kedel Varmepumpe Hybrid
Læs mereVentilation, varmegenvinding, varme, køl og varmt brugsvand i nul-energi huse
Ventilation, varmegenvinding, varme, køl og varmt brugsvand i nul-energi huse 2007 2009 Leverandør af»hjertet«til vinderprojektet i Solar Decathlon 2007. I 2007 leverede Nilan A/S teknologi til vinderprojektet
Læs mereVERSION 2016/05. XL-BATTERI 300 bar
VERSION 2016/05 XL-BATTERI 300 bar Innovation og nytænkning Strandmøllen udvikler hele tiden nye produkter, services og arbejdsmetoder altid med tanke på at skabe værdi for vores kunder, samt at bidrage
Læs mereKøle-, fryse- og klimaanlæg til industrien
Køle-, fryse- og klimaanlæg til industrien Stabil og energirigtig køling baseret på -køling til gavn for industrien ens termodynamiske egenskaber gør gasarten ideel til processer, hvor der er behov for
Læs merePerspektivering på fremtiden åbne og serviceorienterede løsninger
Perspektivering på fremtiden åbne og serviceorienterede løsninger 1. Formålet med mit oplæg Sætte gang i tanker og idéer Udgangspunkt i data Prøve at give et bud på hvad fremtiden bringer 2. Kort præsentation
Læs mereVindkraftens Markedsværdi
Vindkraftens Markedsværdi Divisionsdirektør Torben Glar Nielsen Energinet.dk 1 Agenda Perspektiverne fra energiforliget Vindkraftens markedsværdi - et mål for hvor effektivt vi integrerer vindkraft Hvordan
Læs mereSlutrapport. Demonstrationsprojekt nummer 3
Slutrapport Demonstrationsprojekt nummer 3 Titel: Slutrapport: Demonstrationsprojekt nummer 3. oncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg Koncepter til overvindelse af barrierer
Læs mereOptimal udnyttelse af solcelle-el i énfamiliehus
Optimal udnyttelse af solcelle-el i énfamiliehus Et Elforsk projekt med deltagelse af: Teknologisk Institut Lithium Balance support fra Gaia Solar Baggrund 4-6 kw anlæg producerer 20 30 kwh på sommerdag.
Læs mereAQUIFER THERMAL ENERGY STORAGE - ET NYT REDSKAB I DEN KOLLEKTIVE ENERGIFORSYNING THORKILD FELDTHUSEN JENSEN, JØRGEN HVID & NIKOLAJ HAANING
AQUIFER THERMAL ENERGY STORAGE - ET NYT REDSKAB I DEN KOLLEKTIVE ENERGIFORSYNING THORKILD FELDTHUSEN JENSEN, JØRGEN HVID & NIKOLAJ HAANING ATES I DEN KOLLEKTIVE ENERGIFORSYNING Gevinster: Større CO 2 reduktionspotentiale
Læs mereVindenergi i energisystemet
Vindenergi i energisystemet Temamøde om vindmøller Randers kommune 25. februar 2015 Jørgen Krarup jkp@energinet.dk 51380130 Om Energinet.dk 2 Energisystemet: (1) Hvad er vindenergiens betydning for fremtidens
Læs mereHvad har vi lært? del 2:
Hvad har vi lært? del 2: Tekniske forhold og erfaringer Varmepumper i forhold til biomasse Fleksibelt elforbrug Kombinationer med solfangere Køling af returvand Fjernvarmetemperaturenes betydning Specialkonsulent
Læs mere