Forslag til fastholdelse af de naturgasdrevne decentrale k/v-værker på el-markedet.

Transkript

1 Aktuel Forslag til fastholdelse af de naturgasdrevne decentrale k/v-værker på el-markedet. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme har et forslag til, hvordan man kan fastholde de naturgasdrevne decentrale kraftvarmeværker på el-markedet efter 2018, hvor det er besluttet, at grundbeløbet udfases. En hel del af de naturgasdrevne decentrale kraftvarmeværker holdes forsat driftsklare som backup for elsystemet udelukkende, fordi disse modtager grundbeløbet. Fra politisk side ønskes der bl.a.: Fjernelse af grundbeløbet efter 2018 for de naturgasdrevne decentrale kraftvarmeværker. Integrering af varmepumper i fjernvarmesystemet, således at vindproduceret strøm kan bruges til fjernvarmeproduktion, når strømprisen er lav. Fastholdelse af en stor del af de decentrale kraftvarmeværker som backup for el-systemet. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme har et forslag, som kan være en medvirkende faktor til, at ovenstående 3 ønsker bliver opfyldt. De naturgasdrevne decentrale kraftvarmeværker skal producere strøm, når der er mangel på dette, hvilket bestemmes af el-markedet. Et naturgasdrevet decentralt kraftvarmeværk skal på årsbasis kunne købe strøm til varmepumper med ingen eller nedsat el-nettarif, PSO og/eller el-afgift, såfremt det samme decentrale kraftvarmeværk på årsbasis producerer den tilsvarende mængde strøm på sin(e) kraftvarmeenhed(er). Samtidig bør man kræve, at strøm til varmepumper købes på det fri marked altså ikke til enhedspris, men til markedspris. Herved vil varmepumper blive en rentabel investering for det enkelte værk samtidig med, at strømmen vil blive brugt på tidspunkter, hvor strømprisen er lavest. Dermed vil det også være en samfundsmæssig god investering. Et eksempel Et decentral kraftvarmeværk har en gasmotor på 3 MW el og 4 MW varme og investerer i en elvarmepumpe på 1 MW el og 4 MW varme, dvs. en COP på 4. Det årlige varmebehov er MWh ud over evt. produktion på andre varmekilder driftstimer på gasmotoren giver en produktion på MWh el og MWh varme svarende til 20 % af varmebehovet driftstimer på el-varmepumpen giver et forbrug på MWh el og en produktion på MWh varme svarende til 60 % af varmebehovet. De resterende MWh varme svarende til 20 % af varmebehovet vil typisk blive produceret på en gaskedel. Eksempel med varmeproduktion fordelt på gasmotor, el-varmepumpe og kedel:

2 Finansiering Det er klart, at forslaget koster penge i form af manglende indtægter fra el-nettarif, PSO og/eller elafgift, men det bør der kunne laves en fordeling på. Set i forhold til den nuværende situation, er der ingen, der mister penge. I øjeblikket er der ikke er nogle varmepumper af betydning i drift hos de decentrale kraftvarmeværker. Herved får el-selskaberne ikke indtægter fra varmepumper i dag, og dermed kan el-selskaberne ikke miste noget i forhold til i dag. Når opvarmningsformen går fra gas til el mister staten afgifter fra gassalg, men til gengæld behøver staten ikke de mange indtægter fra el-afgift på varmepumperne, idet staten jo sparer at udbetale grundbeløb. Endvidere kan man jo også overveje genindføre 8-øren pr. kwh i tilskud til el-produktion for at fastholde de decentrale gasbaserede kraftvarmeværker, Sluttelig kan man overveje at gøre det gratis at tilslutte varmepumper til el-nettet, således der ikke skal betales tilslutningsbidrag, ligesom man i dag gør ved el-kedlerne. Oktober 2014 Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme savner politisk handling. I den danske kraftvarmebranche er der stor usikkerhed omkring, hvordan de decentrale kraftvarmeværker skal klare sig efter 2018, hvor man fra politisk side har bebudet, at grundbeløbet til de decentrale kraftvarmeværker skal falde bort. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme har fået to kraftvarmeværker til at beregne konsekvensen ved, at grundbeløbet forsvinder i 2018, uden at det erstattes af en anden tilskudsform

3 eller afgiftslettelse. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme savner en politisk beslutning om, hvad der skal ske efter 2018, og så længe der ikke er truffet en politisk beslutning, efterlader man hele den decentrale kraftvarmebranche handlingslammet, idet der er meget få decentrale kraftvarmeværker, der tør optimere på sine anlæg, af frygt for at foretage fejlinvesteringer. Der er på det seneste udviklet konkurrencedygtige teknologier, specielt indenfor varmepumpeområdet, som kan give de decentrale kraftvarmeværker en mere optimal driftsform, men investeringerne udebliver af den ovennævnte årsag, til skade for branchen og til skade for miljøet. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme foreslår, at man konverterer grundbeløbet til et intelligent tilskud, der i høj grad belønner værkerne for at investere i teknologier, som både øger anlægsvirkningsgraden og fleksibiliteten, så de kan være rygraden i at balancere variationer fra vedvarende energi (sol & vind). Lad os få en afklaring nu, således de decentrale kraftvarmeværker får nogle langsigtede og sikre vilkår at handle efter. December 2013 Naturgasfyrede decentrale kraftvarmeværker. Den decentrale kraftvarme er i disse år under hårdt pres. Dette er noget, der specielt mærkes hos de naturgasfyrede decentrale kraftvarmeværker, som får dårligere betingelser for at producere varme til fornuftige priser set i forhold til de værker, som modtager overskudsvarme eller som har frit brændselsvalg. Samtidig udbygges der med mere og mere vindkraft, hvilket betyder, at det danske samfund virkelig har brug for de decentrale kraftvarmeværker i de perioder, hvor det ikke blæser så kraftigt. Hos Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme mener vi, at det er vigtigt, at de naturgasfyrede decentrale kraftvarmeværker får nogle langsigtede og sikre vilkår, som fremadrettet gør det muligt for dem at samproducere strøm og varme med en meget høj effektivitet i de perioder, hvor det ikke blæser så kraftigt. Dårlige og usikre vilkår for de naturgasfyrede decentrale kraftvarmeværker betyder, at de ikke længere kan konkurrere imod importeret strøm vel at bemærke strøm som ofte er produceret i

4 udlandet på A-kraft eller kul-kraft. At 8-øren skal ændres til et nyt grundbeløb samt forslaget om, at det nuværende grundbeløb skal forsvinde i 2018, finder vi hos Brancheforening for Decentral Kraftvarme meget uhensigtsmæssig. Hos Brancheforening for Decentral Kraftvarme har vi følgende alternative forlag: Alle former for grundbeløb bør i princippet forlænges til mindst 2025, men bør inden udgangen af 2018 erstattes med et intelligent produktionsafhængigt tilskud. Dvs. 8-øren bør bibeholdes i sin nuværende form, og det nuværende grundbeløb bør senest i 2018 konverteres til et intelligent tilskud, der i høj grad belønner værkerne for at investere i teknologier, som både øger anlægsvirkningsgraden og fleksibiliteten, så de kan være rygraden i at balancere variationer fra vedvarende energi. Med intelligent tilskud menes et tilskud, som relativt hurtigt skal udvikles med baggrund i analyser og nye kreative ideer i et tæt og proaktivt samarbejde mellem de mange interessenter i den decentrale kraftvarmesektor. Og hvorfor så det? Mange ældre naturgasfyrede decentrale kraftvarmeanlæg er ineffektive og ufleksible, og de holdes kun i live pga. grundbeløbet. Reelt set vil de aldrig komme i drift, da samproduktion af el og varme ikke er rentabelt pga. de lave elpriser. De effektive og fleksible anlæg har med de gaspriser og afgifter, som vi kender i dag, fremadrettet brug for et intelligent tilskud, som sikrer, at de via høj virkningsgrad og fleksibilitet kan klare sig i konkurrencen overfor importeret A-kraft og kulkraft. I modsat fald vil de effektive anlæg også blive udfaset efter 2018 og Danmark vil stå tilbage uden denne mulighed for at balancere variationer fra den voksende mængde af vedvarende energi. Biogasfyrede kraftvarmeværker. Den forventede udbygning med biogas, herunder biogasfyrede kraftvarmeværker, har slet ikke fået den succes, som man har forventet fra politisk side. Der er naturligvis mange grunde til dette, men en af de barrierer, som vi hos Brancheforening for Decentral Kraftvarme kan se er, at man fuldstændig fokuserer på en afregningspris pr. produceret kwh strøm frem for at bygge nogle økonomisk og miljømæssige optimale anlæg. Som det er i dag, taber den biogas-producerede strøm sin værdi og sin miljøfordel, når strømmen produceres på tidspunkter, hvor der samtidig produceres meget vindmøllestrøm. Der er ingen ide i, hverken samfundsøkonomisk eller for den sags skyld selskabsøkonomisk, at bygge et kraftvarmeanlæg, som er i drift over timer om året. Man bør i stedet bygge kraftvarmeanlæg, som producerer strøm i de timer, hvor der er brug for strømmen. I praksis betyder dette, at de biogasfyrede kraftvarmeanlæg skal have dobbelt eller tredobbelt kapacitet set i forhold til den årlige mængde biogas, samtidig med, at der etableres en varmeakkumuleringstank og en biogasakkumuleringstank. Herved kan man optimere driften og udnytte strømpriserne på det frie marked samtidig med, at man naturligvis skal have tilskuddet oveni markedsprisen for strøm. For at der kommer mere gang i biogasudbygningen bør man derfor ændre afregningsformen, således at man får et tilskud til strømproduktion oven i den pris, man kan få på det frie el-marked.

5 Samtidig bør man, af hensyn til usikkerheden omkring strømpriserne, altid garantere en årlig mindstebetaling svarende til den enhedspris, der kendes i dag. Dvs. usikkerheden omkring strømindtægten forsvinder samtidig med, at man får bygget nogle effektive og miljørigtige biogasbaserede kraftvarmeanlæg. Hvad betyder Brancheforeningen for Decentral Kraftvarmes forslag? For det første giver man som samfund ikke tilskud til strømproduktion på tidspunkter, hvor man samtidig forærer strømmen væk pga. overskudsproduktion. Dvs. vindmøllestrøm ødelægger ikke værdien af og miljøfordelen ved strøm produceret på biogas. For det andet øges kapaciteten i de perioder, hvor det ikke blæser så kraftigt. Dvs. at man i disse perioder fortrænger fossilt produceret strøm eller importeret strøm fra A-kraft.