KROP OG KOSMOS. 5. VISHNU HVILER PÅ SLANGEN ANANDA OVER INTETHEDENS VANDE. Verdener opstår og forgår i den hinduistiske kosmologi.

Transkript

1 KROP OG KOSMOS I dette dokument findes nogle tekster og tegninger som fortæller om hinduernes verdensopfattelser og om menneskets placering i verden. l. PURUSHA. Denne tekst er fra rig veda, den ældste hinduistiske tekst, og muligvis den ældste overleverede tekst i verden. Beretningen om PURUSHA er fortællingen om, hvordan verden er blevet til ved et stort offer, hvor den mægtige PURUSHA krop blev til alle ting i verden. 2. HISTORIEN OM YMER. Denne tekst er fra den nordiske mytologi. Den forklarer verdens tilblivelse på samme måde som den indiske skabelsesberetning: en kæmpemæssig krop er blevet splittet op. Jætten Ymers krop blev til alle ting på jorden og i himlen. Hans blod randt ud som hav og elve, hans kød blev til muld, hans knogler til fjelde, tænderne og benstumperne til sten og ur. 3. SKABELSE OG UNDREN. Fra rig veda kommer endnu en skabelsesberetning, som udtrykker undren over, hvordan tilværelsens mangfoldighed er blevet til. 4. KÆRNINGEN AF HAVET. Der findes mange forskellige skabelsesberetninger i hinduismen. Historien om kærningen af havet er en af de meget kendte. 5. VISHNU HVILER PÅ SLANGEN ANANDA OVER INTETHEDENS VANDE. Verdener opstår og forgår i den hinduistiske kosmologi. 6. KROP OG YOGA. En tegning, som muligvis er 300 år gammel, er år senere end de to skabelsesberetninger fra Indien og Norden, men den udtrykker den sammen idé. Dette er ikke blot en tegning af en krop, men det er også en model af kosmos. 7. MAKROKOSMOS OG MIKROKOSMOS. En tegning fra den lille indonesiske ø, Bali, udtrykker tanken om, at mennesket er som en lille model af hele kosmos. 8. YANTRA er OG MANTRA ER. Et yantra, et diagram, som repræsenterer en guddom 9. ET KRISTENT YANTRA 10. DEN RITUELLE KRUKKE. 1

2 l. PURUSHA. Der findes adskillige indiske skabelsesberetninger, som hver på deres måde forklarer altings opståen. En af de mere kendte er beretningen om det store offer af det kæmpestore væsen PURUSHA, som er fra rig veda, den ældste hinduistiske tekst. Det er en håndfast og let begribelig beretning, som går ud på, at sønderdelingen af PURUSHAS mægtige krop blev til alle de ting, som er i verden. Det siges om PURUSHA: En fjerdedel af ham er alle væsner; tre fjerdedel af ham er, hvad der er udødeligt i himlen. I denne tankegang er de dødelige væsner på jorden altså uløseligt knyttet sammen med gudernes verden og med alt, hvad der er i kosmos, fordi alt er en del af den samme krop. Denne korte tekst forklarer også den indiske samfundsorden: Opdelingen i fire kaster. PURUSHA 1. Tusind hoveder har PURUSHA 1, tusind øjne og tusind fødder. Han bedækkede jorden rundt om og ragede ti fingres længde ud over den. 2. PURUSHA er alt dette, som har været eller som skal vorde. Han er ogsaa herre over udødeligheden, som han vokser ud over ved føde. 3. Så stor er hans storhed, og endnu større er PURUSHA. En fjerdedel af ham er alle væsener: tre fjerdedele af ham er, hvad der er udødeligt i himlen. 4. Med tre fjerdedele steg PURUSHA til vejrs: en fjerdedel af ham blev til her nede. Dermed bredte han sig til alle sider til, hvad der spiser og ikke spiser, 5. Af ham opstod Viraj 2, og af Viraj PURUSHA. Efter sin fødsel ragede han ud over jorden bagtil og fortil. 6. Da guderne ofrede med PURUSHA som offergave, da var foråret offersmør, sommeren brænde og efteråret offergave. 7. Denne først fødte PURUSHA bestænkede de som offer på offer-græsset; med ham ofrede guderne, Sadhyaerne 3 og Rsierne. 8. Fra dette universelle offer blev det brogede offersmør samlet; det gjorde man til dyrene i luften, i skoven og i landsbyen. 9. Af dette universelle offer fødtes hymnerne og sangene, af det fødtes metrene og offerformularen. 10. Af det fødtes hestene og alle de, som har to tandrader; køerne fødtes af det og geder og får. 11. Da de sønderdelte PURUSHA, hvormange dele delte de ham så i? Hvad kaldtes hans mund, hans arme, hans lår og hans fødder? 12. Hans mund var brahmanen, hans arme blev lavet til krigerkasten, hans lår var vaicyaen, og af hans fødder fødtes cudraen. 13. Månen fødtes af hans manas (tænkeorgan), solen af hans øjne; af munden opstod Indra og Agni og Vayu af hans ånde. 14. Af hans navle fremkom luftrummet, af hans hoved opstod himlen, af hans fødder jorden og af hans øre verdenshjørnerne; således formede de verden. 15. Syv var hans indhegnende stokke (paridhi), tre gange syv brændestabler blev lavet, dengang da guderne ofrede og bandt PURUSHA som offerdyr. 16. Med offeret ofrede guderne til offeret; det var de første lovregler; disse kræfter nåede himlen, hvor de gamle Sadhyaer, guderne, er. 2. HISTORIEN OM YMER. I den nordiske mytologi forklares verdens tilblivelse på samme måde som i den indiske skabelsesberetning: En kæmpemæssig krop er blevet splittet op. Jætten Ymers krop blev til alle ting på jorden og i himlen. Hans blod randt ud som hav og elve, hans kød blev til muld, hans knogler til fjelde, tænderne og benstumperne til sten og ur. Bemærk den store lighed, der er imellem de to myter. Vore nordiske forfædres religion var i slægt med den gamle indiske religion ligesom de gamle romeres og grækeres religion. 2

3 VERDENS TILBLIVELSE OG GUDERNE I urtidsdagene, før der endnu var nogen jord eller nogen himmel, ej heller noget hav som skyllede op om en kyst, lå der midt i verden et uhyre svælg, og det svælg kaldtes Ginnungagap. Mod nord stod det kolde Niflheim, hvor grumme storme stred i mørket, og mod syd lyste det brændende Muspelheim så hedt og gloende, at ingen kunde færdes i det land uden de der havde hjemme i dets brand. Surt hedder den som værger Muspelheim, og hans sværd er den hårde lue; det er ham som engang skal øde verden med ild og styrte guderne. Men dengang da guderne endnu ikke var født, da bovnede isen i Ginnungagap. Ti ud af det mægtige svælg strømmede der rivende elve, og når de fossede ud i Niflheims drivtåge og slud, frøs de sammen og skred videre som tunge isbræer ligesom slagger der flyder ud af et bål; og de tåger der tungt lå og rugede over isen, stivnede til et koldt rimdække. Men fra Muspelheim slog den varme vind op mod isen og stod stille og dirrede som på en lummer sommerdag. Under varmen smæltede rimlagene og dryppede ned som levende dråber, og dråberne tog menneskelig skikkelse. Således opstod den uhyre Ymer, alle rimtursers fader. Medens Ymer endnu lå slumrende, sprang sveden ud af ham over hele kroppen. Under hans venstre armhule voksede der en mand og en kvinde frem, hans højre fod avlede en søn med den venstre, og fra dem kom en rig yngel, så at verden snart blev opfyldt af grumme jætter. Der blev ved at rinde dråber fra rimlaget; af dråberne fødtes koen Audhumbla, og Ymer diede koens yvere. Alt imens jætten diede, stod koen og slikkede på de salte stene i jøklen. Første dags aften groede en mands hår op af stenen, den næste dag blev det til en mands hoved, og den tredie dag sprang han helt frem og stod fri og frank på marken. Han var fager at se til, stor og stærk, og hans navn kaldtes Bure. Han formerede sig, og halvt fra ham, halvt fra tursernes slægt stammede de tre guder Odin, Vile og Ve. Da guderne voksede og følte deres kræfter, slog de jætten Ymer ihjel, og blodet randt fra ham i så stride strømme ud over verden, at hans æt druknede i floden. Kun en af dem, Bergelmer, frelste sig selv og sin kvinde op på en kværn og blev således i live. De to avlede en ny jætteslægt, og det er den som endnu huserer i verden. Men guderne tog Ymers lig og kastede det i Ginnungagap og skabte jorden af hans krop. Hans blod randt ud som hav og elve, hans kød blev til muld, hans knogler til fjælde, tænderne og benstumperne til sten og ur. Og guderne ledte vandene ud, til de flød i en ring rundt om jorden, og således befæstede de den med det store hav. De løftede Ymers hovedskal op over jorden og gjorde deraf et himmeltag, og de satte en dværg som vogter ved hvert af dets fire hjørner, nord og øst og syd og vest; under himlen svæver Ymers hjærne, og derfor er skyerne så kolde og grumme som jættetanker. Men alle de gnister der føg ud fra Muspelheim og hvirvledes omkring, tog guderne og sendte op på himlen, så at de lyste over jorden. Og de bestemte baner for alle himmellegemer, så at de skrider frem den ene bag den anden, som dag følger dag og år følger år. Således er det gået til at jorden ligger midt i det vildene hav. Yderst ved havets bred gav guderne bolig til jætterne. Men inde på jordens midte helligede de et land og omgærdede det med Ymers øjenvipper, og den indhegning kaldte de Midgård. En dag gik de tre frem langs stranden, og de fandt to træstammer, som var drevet ind på kysten, fra havet. Dem dannede de i menneskeskikkelse og gav dem blussende rødme i kinderne. Den ene skænkede dem åndedræt og liv, den anden snille og rørlighed i lemmerne, den tredie syn, hørelse og alle sanser. Og de klædte menneskene i kjortler og kaldte dem ved navn; Ask hed manden og Embla kvinden. De to avlede nu de slægter som endnu bor i Midgård. 3. SKABELSE OG UNDREN. Denne tekst er også fra rig veda, men den er sikkert af meget senere dato end historien om PURUSHA. Teksten giver udtryk for menneskers afmagt overfor skabelsens mysterium. 3

4 SKABELSEN Dengang var det ikkeværende ikke, ejheller det værende; rummet fandtes ikke eller himlen ovenover. Hvad indesluttede det? Hvor? I hvis værge? Fandtes vandet, den dybe afgrund? Der var ingen død dengang, eller udødelighed. Der var ingen forskel på nat og dag. Kun det ene åndede uden pust i egen kraft. Der var intet andet ud over dette. Mørke var i begyndelsen tilhyllet af mørke; alt dette var et forskelsløst vand. Det vordende, som var skjult af tomhed, det ene opstod ved tapas (hede, askese) magt. Begær kom i begyndelsen over det, begær, som var manas (tanken) første sæd. De vise fandt det værendes bånd i det ikkeværende, idet de med eftertanke søgte i hjærtet. Deres snor var spændt tværs over; var der noget under og noget over? Der var sædgivende potenser, der var kræfter; der var styrke under, og der var energi over. Hvem ved det? Hvem kan forkynde det her, hvorfra denne skabelse er opstået? Ved skabelsen af denne verden er guderne (blevet til) på denne side (skabelsen); hvem ved så, hvoraf den er opstået? Hvoraf denne skabelse er opstået; om han skabte den eller ikke; han som vogter på den i den højeste himmel, han alene ved det, eller måske han ikke ved det. 4. KÆRNINGEN AF HAVET. I de allerførste tider var guderne og dæmonerne i evig strid. Selvom guderne havde mægtige kræfter, så var de ikke udødelige. Hvis de mægtige dæmoner dræbte guderne, hvordan skulle det så gå med verden? Rundt om hele jorden lå et stort hav. Vishnu rådede guderne til at kærne hele dette hav. På den måde kunne de forvandle vandet til mange kostelige ting. Den allervigtigste ting ville være AMRITA, den nektar, som skænker udødelighed. Guderne og dæmonerne hjalp nu hinanden med at kærne ur-havet. Guderne lovede dæmonerne, at de nok skulle få halvdelen af AMRITA en som tak for deres hjælp. Med stort besvær fik de slæbt det mægtige bjerg MANDARA ned til havet. Rundt om bjerget slyngede de Kaosslangen, VASUKI, og så trak de skiftevis i hver sin ende af slangen, så bjerget MANDARA hvirvlede rundt i urhavet og piskede det voldsomt op. Men bjerget var mægtig stort og tungt. For at det ikke skulle synke ned på havets bund omskabte Vishnu sig til en enorm skildpadde, som svømmede ud i urhavet, dykkede ned under bjerget og satte det mægtige bjerg, MANDARA, op på sit rygskjold. Nu kunne guderne og dæmonerne fuldende kærningen af urhavet. Fordi slangen VASUKI blev voldsomt klemt af den ublide behandling, udspyede den en strøm af blå gift, som lammede og blindede guderne og dæmonerne. SHIVA hældte af giften i en skål, og så drak han den. Derfor er SHIVAS ansigt og hals den dag idag blålig, og man kalder ham Den Blå-halsede. Da urhavet blev kærnet, opstod der mange kostelige ting, som man ser nederst på tegningen. Der kom Kalpaka-træet, som opfylder ønsker, RAMA s bue som aldrig fejler, LAKSHMI S konkylie-trompet, måne-seglen som pryder SHIVA s pande, samt koen SURABHI som giver uendelige mængder af mælk. Desuden opstod af urhavet gudinden LAKSHMI, som kom til syne siddende i en lotus (om Lakshmi læs tekst til plakaten med LAKSHMI). Der kom også en elefant og en hest, som blev taget af Indra. Endelig kom DHANVANTARI 4 ud af havet, 4

5 gudernes læge, som holdt en krukke med AMRITA i hånden. Også dæmonerne fik deres andel af de mange kostelige ting, som kom ud af havet, men da de så skålen med AMRITA, ravede de den fra VISHNU og ville beholde det hele for sig selv. Da omskabte VISHNU sig til en uimodståeligt smuk kvindeskikkelse, som kaldes MOHINI. Da dæmonerne så MOHINI, løb de efter hende og glemte nektaren. Guderne delte nu nektaren imellem sig, men der var en dæmon, det var en fire-armet titan, som ubemærket havde trængt sig ind blandt guderne og drak af nektaren. Det så solen og månen, og de fortalte det til VISHNU, som kastede sin diskos mod titanen og skilte hans hoved fra kroppen. Men selvom titanen for altid var delt i to, var han udødelig, fordi han havde drukket af nektaren. Kroppen kaldes nu KETU og hovedet RAHU. KETU s og RAHU s had til solen og månen er uudslukkeligt, fordi de sladrede til VISHNU. Tolv gange om året fanger RAHU månen og putter den ned i sit frygtelige gab og sluger den. Men da hovedet jo er hugget af, kommer månen ud igen forneden. Det er grunden til, at månen forsvinder en gang hver måned og kommer til syne igen. Sommetider fanger RAHU og KETU selve solen. Det er forklaringen på solformørkelse. 5. VISHNU HVILER PÅ SLANGEN ANANDA OVER INTETHEDENS VANDE. Verdener opstår og forgår i al evighed. Imellem den ene verdens undergang og den næstes opståen, hviler skaber-guden VISHNU på slangen, ANDANDA, som svæver over intethedens vande. Når det er blevet tid til, at en ny verden skal opstå, spirer der en lotus frem af VISHNU s navle. I denne lotus sidder guden BRAHMA, som af VISHNU bliver beordret til at skabe alle ting og alle væsener i verden. VISHNU lever i al evighed, mens en ny BRAHMA hver gang opstår påny, så derfor står skaberguden BRAHMA under VISHNU i hinduernes anseelse. 6. KROP OG YOGA. Denne tegning, som muligvis er 300 år gammel, er år senere end de to skabelsesberetninger fra Indien og Norden (l og 2), men den udtrykker den samme idé. Dette er ikke blot en tegning af en krop, men det er også en model af kosmos. Den nederste tredjedel af kroppen repræsenterer underverdenen, den midterste del repræsenterer jorden og menneskets verden, og den øverste tredjedel er himlen og gudernes verden. Denne krops knogler sammenlignes med bjerge og blodårerne med floder. Bemærk ligheden med den nordiske skabelsesberetning. Tegningen fremstiller den indiske yoga-filosofis opfattelse af menneskets krop. Ifølge denne tankegang findes der en række spirituelle centre, chakra er, langs rygraden. Nær rygradens nederste del ligger den slumrende kundalini-energi, som sammenlignes med en sammenrullet slange. Igennem yoga-øvelser og meditation skal man få denne kundalini-kraft til at bevæge sig op igennem alle chakra erne indtil den trænger ud igennem hovedskallen og op til det øverste chakra, som ligger udenfor og over kroppen. Den indiske opfattelse af kroppen omfatter altså noget, som vi synes ligger udenfor en normal krop. Den Omvendte Skabelsesproces. Når kundalinikraften når udenfor kroppen, dør individet, og dets sjæl forenes med den altgennemtrængende 5

6 inderne opnået at forene den gamle tanke om kroppen som et univers, og universet som en krop, samt den tanke som udtrykkes i tekst 7, at lyden er altings ophav. Da lyd både er det, som alt er skabt af, og samtidig udgjér den højere virkelighed, så er den magiske omgang med lyd et meget vigtigt emne i hinduismen. Det kommer vi nærmere ind på senere i omtalen af yantra er, magiske diagrammer, og mantra er, de lydformularer, som hører til dem. KROPPEN, UNIVERSET OG AYURVEDISK MEDICIN. I denne krops-model ses en forbindelse imellem solen og månen og kroppen. Fra månen modtager kroppen, og verden i det hele taget, fugtighed, hvorimod solen suger fugtigheden til sig og udtørrer verden. Hermed er krop-kosmos modellen også forbundet med den tankegang, som ligger bag den ayurvediske medicin. l det indiske medicin-system er det balancen mellem elementerne, ild, vand og luft, som er nøglen til et godt helbred. og allestedsnærværende gud. Man kan beskrive den yogiske proces som en omvendt skabelsesproces, for man stræber efter at forene det, som blev splittet op ved skabelsen. Kun få indere opnår at gå i forening med gud og komme i den tilstand, som hedder moksha. l tegneserien om Tyagaraja ses et eksempel på en komponist og helgen fra Sydindien, som opnåede dette mål. Men langt de fleste evner ikke dette, og derfor genfødes de i forskellige skikkelser. De fleste indere tror på sjælevandring, og på at man bliver straffet eller belønnet for sin opførsel i dette liv ved at blive genfødt i en ringere eller en bedre skikkelse. 7. MAKROKOSMOS OG MIKROKOSMOS. LYDEN SKABER OG FORENER. Det, som cirkulerer rundt i denne indiske model af kroppen, er nada, som er en slags uhørlig lyd. Når nada stiger op igennem halsen, så bliver den til hørlig lyd. På den måde forestiller man sig forbindelsen mellem lyden, som vi kan høre, og den usynlige og uhyrlige verden, som skjuler sig bag det, vi kan se og sanse. Med denne yoga-model af krop og kosmos har 6

7 Denne tegning fra den lille indonesiske ø, Bali, udtrykker på en meget klar måde tanken om, at mennesket er som en lille model af hele kosmos. Fra Indien er hinduismen kommet til Bali, og også denne indiske idé er nået til øen. Tegningen viser på en meget bogstavelig måde, hvordan kroppens knogler (her hovedskallen) opfattes som bjerge, og blodårerne fremstilles som floder. 8. YANTRA er og MANTRA er. Denne tegning er et yantra, et diagram, som repræsenterer universet, samt en bestemt guddom. Det, som forestiller universet i dette tilfælde, er de tamilske tegn for den hellige stavelse OM, som i sig rummer hele kosmos. Der udgives mange bøger, som indeholder sådanne yantra er, og eksemplet her er fra en populær håndbog udgivet i Tamil Nadu i Bogen har yantra er til alle slags formål, f.eks. et der skal hjælpe med at få barnet ud af livmoderen ved en vanskelig fødsel. I diagrammet er skrevet nogle stavelser, som tilsammen kaldes et mantra, og det repræsenterer det guddommeliges form. Dette yantra er specielt lavet til at drive onde ånder bort fra en person, som er besat. Fremgangsmåden ved brugen af yantra et er forklaret i bogen. Man skal stå op tidligt om morgenen og tage bad og tegne yantra et på jorden. Så skal man se på det i en time, mens man udtaler den hellige lyd, OM, uden at bevæge læberne. Derpå skal man bruge et mantra, som lyder således : [om ahora uccadanaya kiliyum namkiliyum couvum kiliyum van kiliyum castiri namakiliyum vam vam uccadanakiya nama civaya namaha]. Så skal man udføre puja (tilbedelse) af Ganesh, tænde en olielampe for ham, ofre bananer og en kokosnød til ham og brænde røgelse for ham. Hemmeligheden ved at få yantra et til at virke ligger i at identificere sin krop med de forskellige bogstaver, som er skrevet på yantra et. Det betyder, at den tilbedende i virkeligheden bliver ét med den guddom, han tilbeder. Man bruger også yantra er i tilbedelsen af de mange forskellige guder, og hver gud har sit specielle yantra, hvortil der hører en særlig mantra. I genstandssamlingen findes der et antal kobber-plader med yantra er for forskellige guder. 9. ET KRISTENT YANTRA. Her ses et eksempel på, hvordan hinduismen har påvirket kristendommen i Indien. Dette yantra kendes under navnet Velankanni chakra og består 7

8 af et kors forbundet med diagonale streger. På korset er skrevet forskellige stavelser med tamilske bogstaver. Der står blandt andet pi ta pi og spicuntu. Disse tilsyneladende meningsløse stavelser henviser til Faderen og Sønnen og Helligånden, den kristne treenighed. Øverst til højre ses Skt. Antonius af Padua, en katolsk helgen, som anses for at have særlige kræfter overfor mentale sygdomme og problemer. Øverst til højre ses Jomfru Maria med Jesus-barnet på armen. Hun står på halvmånen og er omgivet af stjerner. Sådan beskrives hun i Johannes Åbenbaring, og hun varsler verdens undergang og dommens dag. Nederst til højre ses Ærkeenglen Michael i kamp med Djævelen, og nederst til højre ses (formentlig) korsridderen Santiago, som bl.a. kendes fra den store valfartskirke viet til Santiago di Compostela. Den slyngede figur i de fire hjørner ligner tamil tegnet for den hellige stavelse OM. Men her er tegnet ændret lidt, idet der er sat et lille diskret kors på det, og så er det blevet til et kristent symbol. Dette yantra sælges ved det store katolske valfartssted, Velankanni i Tamil Nadu. NOTER 1 kosmogonisk urvæsen. 2 kosmogonisk væsen, der identificeres med PURUSHA. 3 en gudegruppe. 4 DHANVANTARI regnes for grundlæggeren af den traditionelle indiske medicin, den såkaldte AYURVEDISKE medicin. 10. DEN RITUELLE KRUKKE. En krukke med vand eller en anden væske er en uundværlig del af hinduistiske ritualer. Krukken og væsken i den repræsenter guddommens krop, og kokosnødden, som anbringes i åbningen, er gudens hoved. Når man reciterer de rigtige mantra er, så vil guden tage bolig i vandet i krukken. På samme måde, som man skal identificere stavelserne i yantra et med kroppens forskellige dele, sådan skal man identificere krukken og dens indhold med sin egen krops forskellige dele. Dermed bliver ritualet til endnu en version af den omvendte skabelse, d.v.s. at man forestiller sig, at PURUSHA skal samles sammen igen, samtidig med at man skaber identitet imellem sig selv og guden. Faktisk er en tempelpræst, i det øjeblik hvor han ofrer til f.eks. Shiva, selv blevet til Shiva. Han er altså så at sige besat af guden. 8