KROP OG KOSMOS. 5. VISHNU HVILER PÅ SLANGEN ANANDA OVER INTETHEDENS VANDE. Verdener opstår og forgår i den hinduistiske kosmologi.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "KROP OG KOSMOS. 5. VISHNU HVILER PÅ SLANGEN ANANDA OVER INTETHEDENS VANDE. Verdener opstår og forgår i den hinduistiske kosmologi."

Transkript

1 KROP OG KOSMOS I dette dokument findes nogle tekster og tegninger som fortæller om hinduernes verdensopfattelser og om menneskets placering i verden. l. PURUSHA. Denne tekst er fra rig veda, den ældste hinduistiske tekst, og muligvis den ældste overleverede tekst i verden. Beretningen om PURUSHA er fortællingen om, hvordan verden er blevet til ved et stort offer, hvor den mægtige PURUSHA krop blev til alle ting i verden. 2. HISTORIEN OM YMER. Denne tekst er fra den nordiske mytologi. Den forklarer verdens tilblivelse på samme måde som den indiske skabelsesberetning: en kæmpemæssig krop er blevet splittet op. Jætten Ymers krop blev til alle ting på jorden og i himlen. Hans blod randt ud som hav og elve, hans kød blev til muld, hans knogler til fjelde, tænderne og benstumperne til sten og ur. 3. SKABELSE OG UNDREN. Fra rig veda kommer endnu en skabelsesberetning, som udtrykker undren over, hvordan tilværelsens mangfoldighed er blevet til. 4. KÆRNINGEN AF HAVET. Der findes mange forskellige skabelsesberetninger i hinduismen. Historien om kærningen af havet er en af de meget kendte. 5. VISHNU HVILER PÅ SLANGEN ANANDA OVER INTETHEDENS VANDE. Verdener opstår og forgår i den hinduistiske kosmologi. 6. KROP OG YOGA. En tegning, som muligvis er 300 år gammel, er år senere end de to skabelsesberetninger fra Indien og Norden, men den udtrykker den sammen idé. Dette er ikke blot en tegning af en krop, men det er også en model af kosmos. 7. MAKROKOSMOS OG MIKROKOSMOS. En tegning fra den lille indonesiske ø, Bali, udtrykker tanken om, at mennesket er som en lille model af hele kosmos. 8. YANTRA er OG MANTRA ER. Et yantra, et diagram, som repræsenterer en guddom 9. ET KRISTENT YANTRA 10. DEN RITUELLE KRUKKE. 1

2 l. PURUSHA. Der findes adskillige indiske skabelsesberetninger, som hver på deres måde forklarer altings opståen. En af de mere kendte er beretningen om det store offer af det kæmpestore væsen PURUSHA, som er fra rig veda, den ældste hinduistiske tekst. Det er en håndfast og let begribelig beretning, som går ud på, at sønderdelingen af PURUSHAS mægtige krop blev til alle de ting, som er i verden. Det siges om PURUSHA: En fjerdedel af ham er alle væsner; tre fjerdedel af ham er, hvad der er udødeligt i himlen. I denne tankegang er de dødelige væsner på jorden altså uløseligt knyttet sammen med gudernes verden og med alt, hvad der er i kosmos, fordi alt er en del af den samme krop. Denne korte tekst forklarer også den indiske samfundsorden: Opdelingen i fire kaster. PURUSHA 1. Tusind hoveder har PURUSHA 1, tusind øjne og tusind fødder. Han bedækkede jorden rundt om og ragede ti fingres længde ud over den. 2. PURUSHA er alt dette, som har været eller som skal vorde. Han er ogsaa herre over udødeligheden, som han vokser ud over ved føde. 3. Så stor er hans storhed, og endnu større er PURUSHA. En fjerdedel af ham er alle væsener: tre fjerdedele af ham er, hvad der er udødeligt i himlen. 4. Med tre fjerdedele steg PURUSHA til vejrs: en fjerdedel af ham blev til her nede. Dermed bredte han sig til alle sider til, hvad der spiser og ikke spiser, 5. Af ham opstod Viraj 2, og af Viraj PURUSHA. Efter sin fødsel ragede han ud over jorden bagtil og fortil. 6. Da guderne ofrede med PURUSHA som offergave, da var foråret offersmør, sommeren brænde og efteråret offergave. 7. Denne først fødte PURUSHA bestænkede de som offer på offer-græsset; med ham ofrede guderne, Sadhyaerne 3 og Rsierne. 8. Fra dette universelle offer blev det brogede offersmør samlet; det gjorde man til dyrene i luften, i skoven og i landsbyen. 9. Af dette universelle offer fødtes hymnerne og sangene, af det fødtes metrene og offerformularen. 10. Af det fødtes hestene og alle de, som har to tandrader; køerne fødtes af det og geder og får. 11. Da de sønderdelte PURUSHA, hvormange dele delte de ham så i? Hvad kaldtes hans mund, hans arme, hans lår og hans fødder? 12. Hans mund var brahmanen, hans arme blev lavet til krigerkasten, hans lår var vaicyaen, og af hans fødder fødtes cudraen. 13. Månen fødtes af hans manas (tænkeorgan), solen af hans øjne; af munden opstod Indra og Agni og Vayu af hans ånde. 14. Af hans navle fremkom luftrummet, af hans hoved opstod himlen, af hans fødder jorden og af hans øre verdenshjørnerne; således formede de verden. 15. Syv var hans indhegnende stokke (paridhi), tre gange syv brændestabler blev lavet, dengang da guderne ofrede og bandt PURUSHA som offerdyr. 16. Med offeret ofrede guderne til offeret; det var de første lovregler; disse kræfter nåede himlen, hvor de gamle Sadhyaer, guderne, er. 2. HISTORIEN OM YMER. I den nordiske mytologi forklares verdens tilblivelse på samme måde som i den indiske skabelsesberetning: En kæmpemæssig krop er blevet splittet op. Jætten Ymers krop blev til alle ting på jorden og i himlen. Hans blod randt ud som hav og elve, hans kød blev til muld, hans knogler til fjelde, tænderne og benstumperne til sten og ur. Bemærk den store lighed, der er imellem de to myter. Vore nordiske forfædres religion var i slægt med den gamle indiske religion ligesom de gamle romeres og grækeres religion. 2

3 VERDENS TILBLIVELSE OG GUDERNE I urtidsdagene, før der endnu var nogen jord eller nogen himmel, ej heller noget hav som skyllede op om en kyst, lå der midt i verden et uhyre svælg, og det svælg kaldtes Ginnungagap. Mod nord stod det kolde Niflheim, hvor grumme storme stred i mørket, og mod syd lyste det brændende Muspelheim så hedt og gloende, at ingen kunde færdes i det land uden de der havde hjemme i dets brand. Surt hedder den som værger Muspelheim, og hans sværd er den hårde lue; det er ham som engang skal øde verden med ild og styrte guderne. Men dengang da guderne endnu ikke var født, da bovnede isen i Ginnungagap. Ti ud af det mægtige svælg strømmede der rivende elve, og når de fossede ud i Niflheims drivtåge og slud, frøs de sammen og skred videre som tunge isbræer ligesom slagger der flyder ud af et bål; og de tåger der tungt lå og rugede over isen, stivnede til et koldt rimdække. Men fra Muspelheim slog den varme vind op mod isen og stod stille og dirrede som på en lummer sommerdag. Under varmen smæltede rimlagene og dryppede ned som levende dråber, og dråberne tog menneskelig skikkelse. Således opstod den uhyre Ymer, alle rimtursers fader. Medens Ymer endnu lå slumrende, sprang sveden ud af ham over hele kroppen. Under hans venstre armhule voksede der en mand og en kvinde frem, hans højre fod avlede en søn med den venstre, og fra dem kom en rig yngel, så at verden snart blev opfyldt af grumme jætter. Der blev ved at rinde dråber fra rimlaget; af dråberne fødtes koen Audhumbla, og Ymer diede koens yvere. Alt imens jætten diede, stod koen og slikkede på de salte stene i jøklen. Første dags aften groede en mands hår op af stenen, den næste dag blev det til en mands hoved, og den tredie dag sprang han helt frem og stod fri og frank på marken. Han var fager at se til, stor og stærk, og hans navn kaldtes Bure. Han formerede sig, og halvt fra ham, halvt fra tursernes slægt stammede de tre guder Odin, Vile og Ve. Da guderne voksede og følte deres kræfter, slog de jætten Ymer ihjel, og blodet randt fra ham i så stride strømme ud over verden, at hans æt druknede i floden. Kun en af dem, Bergelmer, frelste sig selv og sin kvinde op på en kværn og blev således i live. De to avlede en ny jætteslægt, og det er den som endnu huserer i verden. Men guderne tog Ymers lig og kastede det i Ginnungagap og skabte jorden af hans krop. Hans blod randt ud som hav og elve, hans kød blev til muld, hans knogler til fjælde, tænderne og benstumperne til sten og ur. Og guderne ledte vandene ud, til de flød i en ring rundt om jorden, og således befæstede de den med det store hav. De løftede Ymers hovedskal op over jorden og gjorde deraf et himmeltag, og de satte en dværg som vogter ved hvert af dets fire hjørner, nord og øst og syd og vest; under himlen svæver Ymers hjærne, og derfor er skyerne så kolde og grumme som jættetanker. Men alle de gnister der føg ud fra Muspelheim og hvirvledes omkring, tog guderne og sendte op på himlen, så at de lyste over jorden. Og de bestemte baner for alle himmellegemer, så at de skrider frem den ene bag den anden, som dag følger dag og år følger år. Således er det gået til at jorden ligger midt i det vildene hav. Yderst ved havets bred gav guderne bolig til jætterne. Men inde på jordens midte helligede de et land og omgærdede det med Ymers øjenvipper, og den indhegning kaldte de Midgård. En dag gik de tre frem langs stranden, og de fandt to træstammer, som var drevet ind på kysten, fra havet. Dem dannede de i menneskeskikkelse og gav dem blussende rødme i kinderne. Den ene skænkede dem åndedræt og liv, den anden snille og rørlighed i lemmerne, den tredie syn, hørelse og alle sanser. Og de klædte menneskene i kjortler og kaldte dem ved navn; Ask hed manden og Embla kvinden. De to avlede nu de slægter som endnu bor i Midgård. 3. SKABELSE OG UNDREN. Denne tekst er også fra rig veda, men den er sikkert af meget senere dato end historien om PURUSHA. Teksten giver udtryk for menneskers afmagt overfor skabelsens mysterium. 3

4 SKABELSEN Dengang var det ikkeværende ikke, ejheller det værende; rummet fandtes ikke eller himlen ovenover. Hvad indesluttede det? Hvor? I hvis værge? Fandtes vandet, den dybe afgrund? Der var ingen død dengang, eller udødelighed. Der var ingen forskel på nat og dag. Kun det ene åndede uden pust i egen kraft. Der var intet andet ud over dette. Mørke var i begyndelsen tilhyllet af mørke; alt dette var et forskelsløst vand. Det vordende, som var skjult af tomhed, det ene opstod ved tapas (hede, askese) magt. Begær kom i begyndelsen over det, begær, som var manas (tanken) første sæd. De vise fandt det værendes bånd i det ikkeværende, idet de med eftertanke søgte i hjærtet. Deres snor var spændt tværs over; var der noget under og noget over? Der var sædgivende potenser, der var kræfter; der var styrke under, og der var energi over. Hvem ved det? Hvem kan forkynde det her, hvorfra denne skabelse er opstået? Ved skabelsen af denne verden er guderne (blevet til) på denne side (skabelsen); hvem ved så, hvoraf den er opstået? Hvoraf denne skabelse er opstået; om han skabte den eller ikke; han som vogter på den i den højeste himmel, han alene ved det, eller måske han ikke ved det. 4. KÆRNINGEN AF HAVET. I de allerførste tider var guderne og dæmonerne i evig strid. Selvom guderne havde mægtige kræfter, så var de ikke udødelige. Hvis de mægtige dæmoner dræbte guderne, hvordan skulle det så gå med verden? Rundt om hele jorden lå et stort hav. Vishnu rådede guderne til at kærne hele dette hav. På den måde kunne de forvandle vandet til mange kostelige ting. Den allervigtigste ting ville være AMRITA, den nektar, som skænker udødelighed. Guderne og dæmonerne hjalp nu hinanden med at kærne ur-havet. Guderne lovede dæmonerne, at de nok skulle få halvdelen af AMRITA en som tak for deres hjælp. Med stort besvær fik de slæbt det mægtige bjerg MANDARA ned til havet. Rundt om bjerget slyngede de Kaosslangen, VASUKI, og så trak de skiftevis i hver sin ende af slangen, så bjerget MANDARA hvirvlede rundt i urhavet og piskede det voldsomt op. Men bjerget var mægtig stort og tungt. For at det ikke skulle synke ned på havets bund omskabte Vishnu sig til en enorm skildpadde, som svømmede ud i urhavet, dykkede ned under bjerget og satte det mægtige bjerg, MANDARA, op på sit rygskjold. Nu kunne guderne og dæmonerne fuldende kærningen af urhavet. Fordi slangen VASUKI blev voldsomt klemt af den ublide behandling, udspyede den en strøm af blå gift, som lammede og blindede guderne og dæmonerne. SHIVA hældte af giften i en skål, og så drak han den. Derfor er SHIVAS ansigt og hals den dag idag blålig, og man kalder ham Den Blå-halsede. Da urhavet blev kærnet, opstod der mange kostelige ting, som man ser nederst på tegningen. Der kom Kalpaka-træet, som opfylder ønsker, RAMA s bue som aldrig fejler, LAKSHMI S konkylie-trompet, måne-seglen som pryder SHIVA s pande, samt koen SURABHI som giver uendelige mængder af mælk. Desuden opstod af urhavet gudinden LAKSHMI, som kom til syne siddende i en lotus (om Lakshmi læs tekst til plakaten med LAKSHMI). Der kom også en elefant og en hest, som blev taget af Indra. Endelig kom DHANVANTARI 4 ud af havet, 4

5 gudernes læge, som holdt en krukke med AMRITA i hånden. Også dæmonerne fik deres andel af de mange kostelige ting, som kom ud af havet, men da de så skålen med AMRITA, ravede de den fra VISHNU og ville beholde det hele for sig selv. Da omskabte VISHNU sig til en uimodståeligt smuk kvindeskikkelse, som kaldes MOHINI. Da dæmonerne så MOHINI, løb de efter hende og glemte nektaren. Guderne delte nu nektaren imellem sig, men der var en dæmon, det var en fire-armet titan, som ubemærket havde trængt sig ind blandt guderne og drak af nektaren. Det så solen og månen, og de fortalte det til VISHNU, som kastede sin diskos mod titanen og skilte hans hoved fra kroppen. Men selvom titanen for altid var delt i to, var han udødelig, fordi han havde drukket af nektaren. Kroppen kaldes nu KETU og hovedet RAHU. KETU s og RAHU s had til solen og månen er uudslukkeligt, fordi de sladrede til VISHNU. Tolv gange om året fanger RAHU månen og putter den ned i sit frygtelige gab og sluger den. Men da hovedet jo er hugget af, kommer månen ud igen forneden. Det er grunden til, at månen forsvinder en gang hver måned og kommer til syne igen. Sommetider fanger RAHU og KETU selve solen. Det er forklaringen på solformørkelse. 5. VISHNU HVILER PÅ SLANGEN ANANDA OVER INTETHEDENS VANDE. Verdener opstår og forgår i al evighed. Imellem den ene verdens undergang og den næstes opståen, hviler skaber-guden VISHNU på slangen, ANDANDA, som svæver over intethedens vande. Når det er blevet tid til, at en ny verden skal opstå, spirer der en lotus frem af VISHNU s navle. I denne lotus sidder guden BRAHMA, som af VISHNU bliver beordret til at skabe alle ting og alle væsener i verden. VISHNU lever i al evighed, mens en ny BRAHMA hver gang opstår påny, så derfor står skaberguden BRAHMA under VISHNU i hinduernes anseelse. 6. KROP OG YOGA. Denne tegning, som muligvis er 300 år gammel, er år senere end de to skabelsesberetninger fra Indien og Norden (l og 2), men den udtrykker den samme idé. Dette er ikke blot en tegning af en krop, men det er også en model af kosmos. Den nederste tredjedel af kroppen repræsenterer underverdenen, den midterste del repræsenterer jorden og menneskets verden, og den øverste tredjedel er himlen og gudernes verden. Denne krops knogler sammenlignes med bjerge og blodårerne med floder. Bemærk ligheden med den nordiske skabelsesberetning. Tegningen fremstiller den indiske yoga-filosofis opfattelse af menneskets krop. Ifølge denne tankegang findes der en række spirituelle centre, chakra er, langs rygraden. Nær rygradens nederste del ligger den slumrende kundalini-energi, som sammenlignes med en sammenrullet slange. Igennem yoga-øvelser og meditation skal man få denne kundalini-kraft til at bevæge sig op igennem alle chakra erne indtil den trænger ud igennem hovedskallen og op til det øverste chakra, som ligger udenfor og over kroppen. Den indiske opfattelse af kroppen omfatter altså noget, som vi synes ligger udenfor en normal krop. Den Omvendte Skabelsesproces. Når kundalinikraften når udenfor kroppen, dør individet, og dets sjæl forenes med den altgennemtrængende 5

6 inderne opnået at forene den gamle tanke om kroppen som et univers, og universet som en krop, samt den tanke som udtrykkes i tekst 7, at lyden er altings ophav. Da lyd både er det, som alt er skabt af, og samtidig udgjér den højere virkelighed, så er den magiske omgang med lyd et meget vigtigt emne i hinduismen. Det kommer vi nærmere ind på senere i omtalen af yantra er, magiske diagrammer, og mantra er, de lydformularer, som hører til dem. KROPPEN, UNIVERSET OG AYURVEDISK MEDICIN. I denne krops-model ses en forbindelse imellem solen og månen og kroppen. Fra månen modtager kroppen, og verden i det hele taget, fugtighed, hvorimod solen suger fugtigheden til sig og udtørrer verden. Hermed er krop-kosmos modellen også forbundet med den tankegang, som ligger bag den ayurvediske medicin. l det indiske medicin-system er det balancen mellem elementerne, ild, vand og luft, som er nøglen til et godt helbred. og allestedsnærværende gud. Man kan beskrive den yogiske proces som en omvendt skabelsesproces, for man stræber efter at forene det, som blev splittet op ved skabelsen. Kun få indere opnår at gå i forening med gud og komme i den tilstand, som hedder moksha. l tegneserien om Tyagaraja ses et eksempel på en komponist og helgen fra Sydindien, som opnåede dette mål. Men langt de fleste evner ikke dette, og derfor genfødes de i forskellige skikkelser. De fleste indere tror på sjælevandring, og på at man bliver straffet eller belønnet for sin opførsel i dette liv ved at blive genfødt i en ringere eller en bedre skikkelse. 7. MAKROKOSMOS OG MIKROKOSMOS. LYDEN SKABER OG FORENER. Det, som cirkulerer rundt i denne indiske model af kroppen, er nada, som er en slags uhørlig lyd. Når nada stiger op igennem halsen, så bliver den til hørlig lyd. På den måde forestiller man sig forbindelsen mellem lyden, som vi kan høre, og den usynlige og uhyrlige verden, som skjuler sig bag det, vi kan se og sanse. Med denne yoga-model af krop og kosmos har 6

7 Denne tegning fra den lille indonesiske ø, Bali, udtrykker på en meget klar måde tanken om, at mennesket er som en lille model af hele kosmos. Fra Indien er hinduismen kommet til Bali, og også denne indiske idé er nået til øen. Tegningen viser på en meget bogstavelig måde, hvordan kroppens knogler (her hovedskallen) opfattes som bjerge, og blodårerne fremstilles som floder. 8. YANTRA er og MANTRA er. Denne tegning er et yantra, et diagram, som repræsenterer universet, samt en bestemt guddom. Det, som forestiller universet i dette tilfælde, er de tamilske tegn for den hellige stavelse OM, som i sig rummer hele kosmos. Der udgives mange bøger, som indeholder sådanne yantra er, og eksemplet her er fra en populær håndbog udgivet i Tamil Nadu i Bogen har yantra er til alle slags formål, f.eks. et der skal hjælpe med at få barnet ud af livmoderen ved en vanskelig fødsel. I diagrammet er skrevet nogle stavelser, som tilsammen kaldes et mantra, og det repræsenterer det guddommeliges form. Dette yantra er specielt lavet til at drive onde ånder bort fra en person, som er besat. Fremgangsmåden ved brugen af yantra et er forklaret i bogen. Man skal stå op tidligt om morgenen og tage bad og tegne yantra et på jorden. Så skal man se på det i en time, mens man udtaler den hellige lyd, OM, uden at bevæge læberne. Derpå skal man bruge et mantra, som lyder således : [om ahora uccadanaya kiliyum namkiliyum couvum kiliyum van kiliyum castiri namakiliyum vam vam uccadanakiya nama civaya namaha]. Så skal man udføre puja (tilbedelse) af Ganesh, tænde en olielampe for ham, ofre bananer og en kokosnød til ham og brænde røgelse for ham. Hemmeligheden ved at få yantra et til at virke ligger i at identificere sin krop med de forskellige bogstaver, som er skrevet på yantra et. Det betyder, at den tilbedende i virkeligheden bliver ét med den guddom, han tilbeder. Man bruger også yantra er i tilbedelsen af de mange forskellige guder, og hver gud har sit specielle yantra, hvortil der hører en særlig mantra. I genstandssamlingen findes der et antal kobber-plader med yantra er for forskellige guder. 9. ET KRISTENT YANTRA. Her ses et eksempel på, hvordan hinduismen har påvirket kristendommen i Indien. Dette yantra kendes under navnet Velankanni chakra og består 7

8 af et kors forbundet med diagonale streger. På korset er skrevet forskellige stavelser med tamilske bogstaver. Der står blandt andet pi ta pi og spicuntu. Disse tilsyneladende meningsløse stavelser henviser til Faderen og Sønnen og Helligånden, den kristne treenighed. Øverst til højre ses Skt. Antonius af Padua, en katolsk helgen, som anses for at have særlige kræfter overfor mentale sygdomme og problemer. Øverst til højre ses Jomfru Maria med Jesus-barnet på armen. Hun står på halvmånen og er omgivet af stjerner. Sådan beskrives hun i Johannes Åbenbaring, og hun varsler verdens undergang og dommens dag. Nederst til højre ses Ærkeenglen Michael i kamp med Djævelen, og nederst til højre ses (formentlig) korsridderen Santiago, som bl.a. kendes fra den store valfartskirke viet til Santiago di Compostela. Den slyngede figur i de fire hjørner ligner tamil tegnet for den hellige stavelse OM. Men her er tegnet ændret lidt, idet der er sat et lille diskret kors på det, og så er det blevet til et kristent symbol. Dette yantra sælges ved det store katolske valfartssted, Velankanni i Tamil Nadu. NOTER 1 kosmogonisk urvæsen. 2 kosmogonisk væsen, der identificeres med PURUSHA. 3 en gudegruppe. 4 DHANVANTARI regnes for grundlæggeren af den traditionelle indiske medicin, den såkaldte AYURVEDISKE medicin. 10. DEN RITUELLE KRUKKE. En krukke med vand eller en anden væske er en uundværlig del af hinduistiske ritualer. Krukken og væsken i den repræsenter guddommens krop, og kokosnødden, som anbringes i åbningen, er gudens hoved. Når man reciterer de rigtige mantra er, så vil guden tage bolig i vandet i krukken. På samme måde, som man skal identificere stavelserne i yantra et med kroppens forskellige dele, sådan skal man identificere krukken og dens indhold med sin egen krops forskellige dele. Dermed bliver ritualet til endnu en version af den omvendte skabelse, d.v.s. at man forestiller sig, at PURUSHA skal samles sammen igen, samtidig med at man skaber identitet imellem sig selv og guden. Faktisk er en tempelpræst, i det øjeblik hvor han ofrer til f.eks. Shiva, selv blevet til Shiva. Han er altså så at sige besat af guden. 8

33. Og Vi gjorde himlet til et tag, (vel) beskyttet, og (dog) vender de sig bort fra dens tegn.

33. Og Vi gjorde himlet til et tag, (vel) beskyttet, og (dog) vender de sig bort fra dens tegn. Koranen: Surâ Al-Ambijâ: 31. Ser de vantro ikke, at himlene og jorden var (en) tillåset (masse), som Vi så åbnede og (skilte ad)? Og Vi skabte af vandet alt levende. Mon de da ikke vil tro? 32. Og Vi anbragte

Læs mere

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens

At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens At forsage er at sige nej eller at afvise noget. Når vi forsager djævelen, siger vi dermed nej til alt det onde vi siger fra over for verdens ondskab, selvom vi godt ved, at den findes. Djævelen er Guds

Læs mere

Bujudia Book Of Shadows. Lavet Af Jim HD Og skrevet af Jim HD. Side 1

Bujudia Book Of Shadows. Lavet Af Jim HD Og skrevet af Jim HD. Side 1 Bujudia Book Of Shadows Lavet Af Jim HD Og skrevet af Jim HD Side 1 Indholdsfortegnelse Indledning - Omkring Bujudia...3 Hvad er Bujudia...3 Betydning...3 Korrekt udtale...3 Opstandelsen...4 Gud, Gudinden

Læs mere

Herre, Jesus Kristus, Guds Søn, forbarm dig over mig synder. AMEN

Herre, Jesus Kristus, Guds Søn, forbarm dig over mig synder. AMEN 20. søndag efter Trinitatis 2015, Hurup og Gettrup Mattæus 22, 1-14 Herre, Jesus Kristus, Guds Søn, forbarm dig over mig synder. AMEN Sommeren er forbi. Der er slut med varme og milde vinde. Efteråret

Læs mere

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t

År 1700 f.v.t. 500 f.v.t År 1700 f.v.t. 500 f.v.t 1 Bronzealderen Bronzealderen er tiden lige efter bondestenalderen. Den varede fra 1700 f.v.t. til 500 f.v.t og hedder Bronzealderen på grund af det nye metal bronze. Da bronze

Læs mere

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14.

Prædiken til Juledag Bording 2014.docx Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014. Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Lindvig Enok Juul Osmundsen Side 1 27-12-2014 Prædiken til Juledag 2014 Tekst. Luk. 2,1-14. Besøg fra Gud. Det er julens budskab, og det er evangeliets påstand, eller proklamation. Julen forkynder os om

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og

79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud og Tekster: Es 40,1-8, 2 Kor 4,5-10, Luk 1,67-80 Salmer: 644 Skyerne gråne, 88 Hør det, Zion, 644 Aldrig er jeg (mel. Berggreen), 80 Tak og ære, 438 Hellig, 79.6 Velsignet være Gud, vor drot, 91 Store Gud

Læs mere

Prædiken, en julemeditation Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 25. december 2011 kl. 16 Juledag Johs. 1, 1-14 Salmer:

Prædiken, en julemeditation Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 25. december 2011 kl. 16 Juledag Johs. 1, 1-14 Salmer: Prædiken, en julemeditation Frederiksborg Slotskirke Ida Secher 25. december 2011 kl. 16 Juledag Johs. 1, 1-14 Salmer: 129 102 125-111 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: I begyndelsen

Læs mere

De nordiske guder. Aser: Odin:

De nordiske guder. Aser: Odin: De nordiske guder. Aser: Odin: Odin er søn af Bor og Bestla. Sammen med sine brødre Vile og Ve skabte han de første mennesker Ask og Embla. Odin er gift med Frigg. Odin er den øverste Gud blandt Asene.

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på

Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på Endnu en gang stod fuldmånen på himlen. En kølig blæst strøg gennem skovens mørke og fik bladene til at rasle. De to blodsøstre Hævn og Hunger sad på en splintret stamme. Vores søster Harm er sent på den,

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Jagten på Enhjørningen. Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier

Jagten på Enhjørningen. Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Jagten på Enhjørningen Skrevet af Peter Gotthardt Illustreret af Bodil Bang Heinemeier Enas far, kong Drot, er taget langt bort. Troldkvinden Skarntyde er Enas værste fjende. Ena er den eneste enhjørning

Læs mere

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN

MIN. kristendom fra top til tå MINI KATEKISMUS MARIA BAASTRUP JØRGENSEN. ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN MARIA BAASTRUP JØRGENSEN ILLUSTRATOR KAMILLA WICHMAnN KATEKISMUS kristendom fra top til tå MIN MINI NÆSE FOR SKABELSE Første Mosebog kapitel 1 og 2 Engang var der ingenting, kun mørke og stilhed. Verden

Læs mere

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning

Begravelse. I. Længere form Vejledende ordning Begravelse Der anføres i det følgende to begravelsesordninger: en længere og en kortere. Begge kan anvendes ved jordfæstelse og ved bisættelse (brænding). Ordningerne er vejledende, men jordpåkastelsen

Læs mere

Forord... 7 Første del... 10

Forord... 7 Første del... 10 Indhold Forord... 7 Første del... 10 Videnskaben - om verden... 11 Universets skabelse... 11 Big Bang teorien... 13 Alternative teorier... 15 Universets skæbne?... 19 Galakserne... 20 Stjernerne... 22

Læs mere

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus

Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Tro og bekendelse Bibeltime af: Finn Wellejus Rom.10.10: Thi med hjertet tror man til retfærdighed, og med munden bekender man til frelse. Rom.10.4: Thi Kristus er lovens ophør, så retfærdighed gives enhver,

Læs mere

studie Studie Treenigheden

studie Studie Treenigheden studie Studie X 2 Treenigheden 14 Åbningshistorie Et amerikansk blad om skateboarding stillede nogle kendte skateboardere spørgsmålet: Tror du på Gud? Her er nogle af svarene: Ikke i den traditionelle

Læs mere

Guddommelig Opdeling (Åb 1:19)

Guddommelig Opdeling (Åb 1:19) Guddommelig Opdeling (Åb 1:19) Skriv det, du har set, Synet af Kristus Kapitel 1 og det, som er, De Syv Menigheder Kapitel 2-3 og det, som siden skal ske. Det der kommer efter Menighederne Kapitel 4-22

Læs mere

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest

365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Salmer: Lihme 9.00 749 I Østen, 292 Kærligheds og sandheds Ånd!, 365 Guds kærlighed ej grænse ved, 723 Naturen holder pinsefest Lem 10.30 749 I Østen, Dåb: 448, 292

Læs mere

Om myter. Et undervisningsforløb for overbygningen

Om myter. Et undervisningsforløb for overbygningen Om myter Et undervisningsforløb for overbygningen 1 Definitioner af myten Kraftigt virkende, tidløse historier med magt til at forme og styre vores liv og således enten inspirere os eller ødelægge vores

Læs mere

Evighedens sange. Prædiken til 16.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Erik Høegh-Andersen

Evighedens sange. Prædiken til 16.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke Erik Høegh-Andersen 1 Evighedens sange Prædiken til 16.søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2012. Erik Høegh-Andersen Herre, dit rige er dér, hvor man død byder trods, det komme til os. Amen. Det er høstgudstjeneste

Læs mere

Nordisk Mytologi. De 9 Verdener De 9 Heim

Nordisk Mytologi. De 9 Verdener De 9 Heim Nordisk Mytologi De 9 Verdener De 9 Heim Menneskenes verden Midgård Asernes verden Asgård Vanernes verden Vanaheim Jætternes verden - Jotunheim Alfernes verden - Alfheim Dværgenes verden Svartalfheim De

Læs mere

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk

KRISTENT PÆDAGOGISK INSTITUT Materiale knyttet til Katekismus Updated Hentet fra www.katekismusprojekt.dk Hvordan forstå Trosbekendelsen? Af Carsten Hjorth Pedersen Som en hjælp til at forstå, hvad der menes med teksten i Katekismus Updated, gives her nogle forklaringer. I hvert afsnit citeres først teksten

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Valdemarsgudstjeneste. 15/ Johs. 3,16. Jørgen Christensen

Valdemarsgudstjeneste. 15/ Johs. 3,16. Jørgen Christensen 725-10-787 Valdemarsgudstjeneste. 15/6-07. 20.30. Johs. 3,16. Jørgen Christensen Læsning: Johannes 3,16: For således elskede Gud verden, at han gav sin enbårne søn, for at enhver, som tror på ham, ikke

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Trinitatis søndag 31. maj 2015

Trinitatis søndag 31. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: At komme ind i Guds rige Salmer: 723, 356, 416; 582, 6 Evangelium: Joh. 3,1-15 Mange har i tidens løb spekuleret på hvorfor Nikodemus kom til Jesus om natten. Nikodemus var

Læs mere

Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren

Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren Stemmer fra Hulbjerg Eleverne digter videre på historien Historie, dansk og kristendomskundskab. Formuleret direkte til læreren v/ Anette Wilhjelm Jahn Her er forslag til opgaver, der sætter fantasien

Læs mere

Projektdage uge på 3. årgang. Vi arbejder med. Juleevangeliet. Navn:

Projektdage uge på 3. årgang. Vi arbejder med. Juleevangeliet. Navn: Projektdage uge 49+50 på 3. årgang Vi arbejder med Juleevangeliet Navn: 2 Indholdsfortegnelse Side 4-5 Første del af juleevangeliet. Side 6-7 Samle-ark fra julefortællingen. Side 8 Anden del af julefortællingen

Læs mere

Prædiken til H3K 08 Slotskirken kl

Prædiken til H3K 08 Slotskirken kl Prædiken til H3K 08 Slotskirken kl. 10 712 13 447 136 134-138 1 Ida Secher Til dåbstale: Ved du, hvad der var sket, hvis der var kommet 3 vise kvinder i stedet for 3 vise mænd??? - de havde spurgt om vej

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig

Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig Til min nevø Rasmus, som stiller store spørgsmål, og til alle andre, som også forventer et ordentligt svar. Jeg håber, at denne bog vil hjælpe dig til at forstå lidt af påskens mysterium. Indhold Indledning

Læs mere

Den buddhistiske tilflugt

Den buddhistiske tilflugt Den buddhistiske tilflugt Af Merete Boe Nielsen Tilflugt handler om, hvor vi søger vores lykke, og begrebet er grundlæggende i buddhismen. Det gælder for alle buddhister, ligegyldig hvilken buddhistisk

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Judas-Evangeliet. PÄ dansk ved Per Jespersen. mennesker, lade den menneskelige del af sig stä foran mit ansigt.

Judas-Evangeliet. PÄ dansk ved Per Jespersen. mennesker, lade den menneskelige del af sig stä foran mit ansigt. Judas-Evangeliet. PÄ dansk ved Per Jespersen Da Jesus viste sig pä jorden, udfårte han mirakler og store undere for at frelse menneskene. Og da nogle gik den retfçrdige vej, mens andre gik syndens vej,

Læs mere

INTERNET EXHIBITIONS MOESGAARD

INTERNET EXHIBITIONS MOESGAARD Murugan-tamilerne og deres krigsgud Det er tidlig morgen i den gamle indiske tempelby Madurai. Daggryet kan anes på østhimlen. En gruppe mennesker har indfundet sig ved bredden af Vaigai floden, som løber

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

DEN SYVFOLDIGE FRED libretto til koncert 2001

DEN SYVFOLDIGE FRED libretto til koncert 2001 DEN SYVFOLDIGE FRED libretto til koncert 2001 Fred bringer jeg til Jer, mine børn, Den Syvfoldige Fred fra den Jordiske Moder og den Himmelske Fader. Fred bringer jeg til Jeres legeme, ledt på vej af Kraftens

Læs mere

Tekster om døden i kristendommen

Tekster om døden i kristendommen Tekster om døden i Det Gamle Testamente De døde lovpriser ikke Herren, de som gik ned i stilheden (Salmernes bog 115,17) Nyd livet med den kvinde, du elsker, i det tomme liv, Gud har givet dig under solen,

Læs mere

12. søndag efter Trinitatis

12. søndag efter Trinitatis 12. søndag efter Trinitatis Salmevalg 743: Nu rinder solen op af østerlide 417: Herre Jesus, vi er her 414: Den Mægtige finder vi ikke 160: Jeg tror det, min genløser 418: Herre Jesus, kom at røre Dette

Læs mere

Ritual Magi. Magier med en stjerne* optræder flere steder og kan derved opnås på forskellige måder.

Ritual Magi. Magier med en stjerne* optræder flere steder og kan derved opnås på forskellige måder. R 1 For at kunne kaste ritualer skal man have evnerne Magibruger og Ritual som står beskrevet i Regelsættet. Her er en oversigt over de ritualer man kan lære, efterfulgt af en liste med detaljerede beskrivelser

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Tine Lindhardts bibelfortælling Septuagesima søndag 2009

Tine Lindhardts bibelfortælling Septuagesima søndag 2009 Paulus er på programmet i dag. Paulus er utrolig spændende og meget, meget farverig, og så er han en af de mest vigtige, væsentlige personer for kristendommen. Det er han, fordi han er med til at forme,

Læs mere

Helligånden er Guds ånd. Gud i mig

Helligånden er Guds ånd. Gud i mig Helligånden Helligånden er Guds ånd Gud i mig Hvem er Helligånden? Gud er Far, Søn og Helligånd - Gud Fader har skabt os - Gud Søn har frelst os - Gud Helligånd formidler det til os Tre-i-en-Gud (treenig

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG DØDEN SOM EN OVERGANG OPGAVE TIL: TIR NAN OG PUNKT 3 Hvad sker der, når vi dør? Døden er fravær af liv. Livet er en forudsætning for døden. Det, der ikke er eller har været i live, kan heller ikke dø.

Læs mere

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag.

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag. Opgaver til Borgen 1. Konge og tigger Se på tegningen side 5 øverst til højre. Skriv i pyramiden, hvem du mener, der er de øverste i samfundet i dag, og hvem der ligger i bunden. 2. Er det bedst hos far

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

Tales of GloryTil brug i dit hjem

Tales of GloryTil brug i dit hjem Daniels Gud er den stærkeste og hjælper sit folk 1 Daniel i løvekulen Tales of GloryTil brug i dit hjem Målgruppe: 2 9 år Bibeltekst: Dan 6,6-27 Rekvisitter: Grundsæt. Pointe: Daniels Gud er den stærkeste

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

321 O kristelighed. 367 Vi rækker vore hænder frem. 633 Har hånd du lagt. 726 Gak uf min sjæl. Lem O kristelighed

321 O kristelighed. 367 Vi rækker vore hænder frem. 633 Har hånd du lagt. 726 Gak uf min sjæl. Lem O kristelighed Tekster: Præd 5,9-19, 1 Tim 6,6-12, Luk 12,13-21 Salmer: Rødding 9.00: 321 O kristelighed 367 Vi rækker vore hænder frem 633 Har hånd du lagt 726 Gak uf min sjæl Lem 10.30 321 O kristelighed 307 Gud Helligånd,

Læs mere

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang

Prædiken til 22. s. e. trin. Kl i Engesvang Prædiken til 22. s. e. trin. Kl. 10.00 i Engesvang 478 Vi kommer til din kirke, Gud op al den ting 675 Gud vi er i gode hænder Willy Egemose 418 - Herre Jesus kom at røre 613 Herre, du vandrer forsoningens

Læs mere

FOREDRAG OM INDIEN AF Cand. theol Tine Elisabeth Larsen

FOREDRAG OM INDIEN AF Cand. theol Tine Elisabeth Larsen FOREDRAG OM INDIEN AF Cand. theol Tine Elisabeth Larsen Praktisk info: Foredragene er alle ledsaget af billeder og rekvisitter. Pris efter aftale. Kontakt: Tine Elisabeth Larsen Røntoftevej 48A, 2870 Dyssegård.

Læs mere

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373

13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 1 13. søndag efter trinitatis II. Sct. Pauls kirke 14. september 2014 kl. 10.00. Salmer: 736/434/683/179//365/439/469/373 Åbningshilsen Efter højmessen sørger en af vore frivillige for kirkefrokost, så

Læs mere

SVASTIKAET. Erik Ansvang.

SVASTIKAET. Erik Ansvang. 1 SVASTIKAET Erik Ansvang www.visdomsnettet.dk 2 SVASTIKAET Af Erik Ansvang Svastikaets eller solkorsets symbolik er skjult i pyramiden. For at sandsynliggøre denne påstand, kan man tage udgangspunkt i

Læs mere

Kristi himmelfartsdag 5. maj 2016

Kristi himmelfartsdag 5. maj 2016 Kl. 10.00 Burkal Kirke Tema: Fyldt af glæde Salmer: 250, 259, 252; 257, 251 Evangelium: Luk. 24,46-53 Da verdens første astronaut, russeren Jurij Gagarin, i 1961 blev den første mand i rummet i Vostok

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

ÅBENBARINGEN KAPITEL 3. Skelgårdskirken, den 12. marts 2012

ÅBENBARINGEN KAPITEL 3. Skelgårdskirken, den 12. marts 2012 ÅBENBARINGEN KAPITEL 3 Skelgårdskirken, den 12. marts 2012 MENIGHEDEN Den synlige kirke sådan som den fremtræder for os Den usynlige kirke de troendes åndelige virkelighed Kapitel 1: Menigheden i dens

Læs mere

Åbent spørgsmål. Åbningshistorie. Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor?

Åbent spørgsmål. Åbningshistorie. Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor? Studie 5 Dåben 31 Åbent spørgsmål Hvornår tror du, en person er klar til dåb? Hvorfor? Hvad er den mest mindeværdige dåb, du har oplevet? Hvorfor? Åbningshistorie En lignelse: En teenagepige (lad os kalde

Læs mere

Om hindu.dk og webstedets forlæg, UNESCO undervisningssamlingen om hinduisme.

Om hindu.dk og webstedets forlæg, UNESCO undervisningssamlingen om hinduisme. Om hindu.dk og webstedets forlæg, UNESCO undervisningssamlingen om hinduisme. Denne samling af tekster, dias, videoclips og lydoptagelser har taget udgangspunkt i en UNESCO undervisningssamling ved socialantropolog

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

1. Mos. 3,24: Han jog mennesket ud, og øst for Edens have anbragte han keruberne og det lynende flammesværd til at vogte vejen til livets træ.

1. Mos. 3,24: Han jog mennesket ud, og øst for Edens have anbragte han keruberne og det lynende flammesværd til at vogte vejen til livets træ. 1. Mos. 3,24: Han jog mennesket ud, og øst for Edens have anbragte han keruberne og det lynende flammesværd til at vogte vejen til livets træ. Keruber er engle, der vogter livets træ med flammesværd, efter

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Side 3.. Bålet. historien om Kain og Abel.

Side 3.. Bålet. historien om Kain og Abel. Side 3 Bålet historien om Kain og Abel 1 To sønner 4 2 En bror 6 3 På marken 8 4 Tak til Gud 10 5 De to bål 12 6 Gud taler 14 7 Kain dræber Abel 16 8 Kain lyver 18 9 En hård straf 20 10 Et nyt land 22

Læs mere

Opstandelse i musik og poesi

Opstandelse i musik og poesi Sognepræst Anders Kjærsig Kronik i Fyens Stiftstidende: Opstandelse i musik og poesi En organist skulle engang have spurgt en præst: Kan man være kristen uden at være musikalsk? Præsten mente, at det kunne

Læs mere

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om.

Når I konfirmander mødes i morgen til blå mandag, så forestiller jeg mig, at det er noget, mange af jer vil høre jer selv sige og spørge de andre om. 1 Prædiken til konfirmation 27. april kl. 11.00 749 I østen stiger solen op 17 Altmægtige og kære Gud (udvalgte vers) 70 Du kom til vor runde jord 439 O, du Guds lam 15 Op al den ting Hvor meget fik du?

Læs mere

2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr).

2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr). 2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr). Salmer: 268-87- (273)/ 274- (473)- 80 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Jesus sagde:»og der skal ske tegn

Læs mere

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679

1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 1 1.søndag i fasten II. Sct. Pauls kirke 9. marts 2014 kl. 10.00. Salmer: 753/336/172/617//377/439/45/679 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen! Det er forår og faste. Og 1.

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

Onsdag, den 17 oktober 2012

Onsdag, den 17 oktober 2012 Ved bisættelse Onsdag, den 7 oktober 0 754 Se, nu stiger solen af havets skød Mel.: Lars Nielsen 89 Oluf Ring omkring 95 Se, nu stiger solen af havets skød, luft og bølge blusser i brand, i glød; hvilken

Læs mere

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG

MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG MORTEN BRASK EN PIGE OG EN DRENG ØEN 2 E N AF DE FØRSTE DAGE SER jeg hende med en nøgen dreng i hotelhavens indgang. De går gennem skyggen fra de høje daddelpalmer og standser nogle meter fra trappen til

Læs mere

3. søndag i fasten. Salmevalg

3. søndag i fasten. Salmevalg 3. søndag i fasten Salmevalg Den mørke nat forgangen er, 736 Hyggelig rolig, 411 Kom, Gud Helligånd, kom brat, 305 Gud, vi er i gode hænder, 675 Du ved det nok, mit hjerte, 634 Dette hellige evangelium

Læs mere

Tor rejser og Balder dør

Tor rejser og Balder dør Opgaver til Tor rejser og Balder dør Navn: Før du læser bogen OPGAVE 1 Instruktion: Læs forordet side 3-7. 1. Nævn navnene på nogle af de nordiske guder? 2. Hvordan var verden delt? Prøv at tegne verden.

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

Helligtrekonger søndag, den 3. januar 2016 Vor Frue kirke kl. 17. Tekst: (Job 28,12-28) Johs 8,12-20) Salmer: 362, 434, 606, 66, 125, 123 v.7, 101.

Helligtrekonger søndag, den 3. januar 2016 Vor Frue kirke kl. 17. Tekst: (Job 28,12-28) Johs 8,12-20) Salmer: 362, 434, 606, 66, 125, 123 v.7, 101. 1 Helligtrekonger søndag, den 3. januar 2016 Vor Frue kirke kl. 17 Jesper Stange Tekst: (Job 28,12-28) Johs 8,12-20) Salmer: 362, 434, 606, 66, 125, 123 v.7, 101. Gud, lad os leve af dit ord Som dagligt

Læs mere

MENNESKESØNNEN Kapitel 1. Hvad er kristendommens symbol? Hvorfor blev det dette symbol? I hvilken by blev Jesus født?

MENNESKESØNNEN Kapitel 1. Hvad er kristendommens symbol? Hvorfor blev det dette symbol? I hvilken by blev Jesus født? MENNESKESØNNEN Kapitel 1 Hvad er kristendommens symbol? Hvorfor blev det dette symbol? I hvilken by blev Jesus født? Hvad viste sig på himlen, da Jesus blev født? Hvem kom for at fejre hans fødsel? Hvordan

Læs mere

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev 1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der

Læs mere

Tema 13 Øst-religioner - hinduisme og buddhisme Begreber Østens religioner indiske hinduismen buddhismen jainismen sikhismen kinesiske

Tema 13 Øst-religioner - hinduisme og buddhisme Begreber Østens religioner indiske hinduismen buddhismen jainismen sikhismen kinesiske Tema 13 Øst-religioner - hinduisme og buddhisme Du skal vide det vigtigste om de to største østlige religioner, hinduismen og buddhismen: hovedpersoner, guder og religiøse begreber og lære. Du skal kunne

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Når døden er en overgang Et menneskes liv består af mange overgange, hvor vi går fra én tilstand til en anden. Overgangene markerer, at en person har bevæget sig fra ét sted i livet til et andet: Vi bliver

Læs mere

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14 Salmer: Lem Kirke kl 9.00 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Rødding Sognehus kl 10.30 739 Rind nu op

Læs mere

Tekster: 732, 549, 573, 552, 788 Tekster: Sl. 23, sl , Matt

Tekster: 732, 549, 573, 552, 788 Tekster: Sl. 23, sl , Matt Tekster: 732, 549, 573, 552, 788 Tekster: Sl. 23, sl 139.1-12, Matt. 5.13-16 Forleden var jeg på Frederiksberg kirkegård. Det er jeg som regel, når jeg er i København, fordi jeg har en nevø, der er begravet

Læs mere

Bryllup med dåb i Otterup Kirke

Bryllup med dåb i Otterup Kirke Præludium hvorunder bruden føres ind i kirken. Bruden går til venstre. Bruden sætter sig nærmest alteret, brudgommen sidder overfor. Såfremt brudeparrets mødre sidder med oppe ved alteret, sidder de nærmest

Læs mere

KÆRLIGHED, SKØNHED OG VIDEN

KÆRLIGHED, SKØNHED OG VIDEN KÆRLIGHED, SKØNHED OG VIDEN af Helena Roerich 1879-1949. Hun skrev bl.a. Agni Yoga bøgerne og lagde særlig vægt på Verdensmoderen. Der findes i os alle tre nøgler til udvikling: KÆRLIGHED, SKØNHED og VIDEN.

Læs mere

EN HÅNDSRÆKNING. Prædiken af Morten Munch 4 s e hellig3konger / 2. feb. 2014 Tekst: Matt 14,22-33

EN HÅNDSRÆKNING. Prædiken af Morten Munch 4 s e hellig3konger / 2. feb. 2014 Tekst: Matt 14,22-33 Matt 14,22-33, s.1 Prædiken af Morten Munch 4 s e hellig3konger / 2. feb. 2014 Tekst: Matt 14,22-33 EN HÅNDSRÆKNING På dybt vand I salmen, som vi lige har sunget, sang vi: 'halleluja for hånden' (DDS 479,v5).

Læs mere

Den vandrette og den lodrette akse.

Den vandrette og den lodrette akse. Den vandrette og den lodrette akse. En tilgang til tilværelsen, som måske kan gøre det lettere at blive bevidst om forskellige aspekter af livet, er ved at se på den vandrette og den lodrette akse. Det

Læs mere

Kristi Himmelfarts-dag 2016 Ølgod kirke

Kristi Himmelfarts-dag 2016 Ølgod kirke Når man siger farvel til nogen, man holder af, som man ikke skal se i lang tid, er det sjældent nok bare at sige farvel eller hej. Der må noget mere til. En eller anden form for berøring, et kys, et håndtryk,

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284

Pinsedag, Thurø. Salmer: 290 674 291 294-284 1 Pinsedag, Thurø Salmer: 290 674 291 294-284 Vi forstår kun sandheden i glimt. Også om vort eget liv. gaverne vi har fået rakt, truslen omkring os, livet og døden, dybden går kun kort op for os, som når

Læs mere

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal.

Side 1 af 6. Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække. Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013. Steen Frøjk Søvndal. Side 1 af 6 Prædiken til sidste søndag efter H3K, 1. tekstrække Grindsted kirke, søndag d. 20. januar 2013 Steen Frøjk Søvndal Salmer: DDS 403: Denne er dagen, som Herren har gjort DDS 448: Fyldt af glæde

Læs mere

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn

www, eventyrligvis.dk Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn Folkeeventyr Eventyrligvis Gamle eventyr til nye børn 1 De tre prinsesser i bjerget det blå Der var engang en konge og en dronning, som ikke kunne få børn. De havde alt, hvad de ellers ønskede sig, men

Læs mere

Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1, Lihme Nu vågne Dåb Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som

Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1, Lihme Nu vågne Dåb Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38 Salmer: Lem 9.00 Lihme 10.30 748 Nu vågne Dåb 448 108 Lovet være 71 Nu kom der bud 10 Alt hvad som Lihme 10.30 748 Nu vågne Dåb 448 108 Lovet være 71 Nu kom der bud

Læs mere

Vores relation til verden omkring os

Vores relation til verden omkring os Vores relation til verden omkring os I er jordens salt. Men hvis saltet mister sin kraft, hvad skal det så saltes med? Det duer ikke til andet end at smides ud og trampes ned af mennesker. I er verdens

Læs mere

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret

Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel. Derfor flygter hans forældre med ham til 1) Ægypten X) Jordan 2) Nazaret Tip rigtige om Menneskesønnen kapitel - Hvad er kristendommens symbol? ) slangen X) lyset ) korset Jesus bliver født i ) Jerusalem X) Betlehem ) Nazaret Kong Herodes vil slå det lille Jesus-barn ihjel.

Læs mere

Tale på Sommersted Efterskole d. 16. maj 2009 til Multiaften ved Daniel Præstholm

Tale på Sommersted Efterskole d. 16. maj 2009 til Multiaften ved Daniel Præstholm Emne: Global Gud Tale på Sommersted Efterskole d. 16. maj 2009 til Multiaften ved Daniel Præstholm Målgruppe: teenagers, ca. 150-200 stk. Tekster: Sl 139,1-18 + Jes 49,15 Sl 139,1-18 v1 For korlederen.

Læs mere