Arbejdsmarkedsbalancen og rekrutteringssituationen i Østdanmark

Transkript

1 Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Dato: 10. august 2012 J.nr.: Arbejdsmarkedsbalancen og rekrutteringssituationen i Østdanmark 1. Indledning og opsummering Nærværende notat samler op på situationen på det østdanske arbejdsmarked udtrykt i Arbejdsmarkedsbalancen, herunder de væsentligste ændringer. Arbejdsmarkedsbalancen for andet 2012 blev offentliggjort på Beskæftigelsesregion Hovedstaden og Sjællands hjemmeside den 29. juni Opsummering: Arbejdsmarkedsbalancen for andet 2012 viser overordnet set få ændringer ift. første I sammenligning med Arbejdsmarkedsbalancen for er der dog samlet set blevet færre stillingsbetegnelser, hvor der er mindre gode beskæftigelsesmuligheder, og flere stillingsbetegnelser, hvor der er gode beskæftigelsesmuligheder. Den erhvervsgruppe, der siden Arbejdsmarkedsbalancen for har oplevet flest forbedringer, er Jern, metal og auto. Særligt er der i gode beskæftigelsesmuligheder inden for mekanikerarbejde i forbindelse med transportmidler. I Bygge- og anlægsbranchen finder man de bedste beskæftigelsesmuligheder inden for elektrikerarbejde, VVS og blik samt faglært tømrer-, snedker- og murerarbejde. Samlet set er der dog stadig en del stillingsbetegnelser i erhvervsgruppen, der har status af mindre gode beskæftigelsesmuligheder. Der er på trods af en række nedskæringer generelt gode beskæftigelsesmuligheder inden for den offentlige sektor. Dette gælder bl.a. inden for traditionelle erhverv i uddannelses-, social- samt sundhedssektoren, hvor ledigheden fortsat er relativt lav. 1/16

2 De fleste stillingsbetegnelser i Arbejdsmarkedsbalancen har gode eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder. Ca. 40 procent af stillingsbetegnelserne har dog stadig mindre gode beskæftigelsesmuligheder. Blandt disse finder man de fleste stillingsbetegnelser inden for kunstneriske fag. Østdanske virksomheder har i foråret 2012 forgæves søgt medarbejdere til ca stillinger. 76 pct. af de forgæves rekrutteringer er sket i kommunerne i Region Hovedstaden og 24 pct. i kommunerne i Region Sjælland. Set i lyset af, at 68 pct. af beskæftigelsen i Østdanmark findes i kommunerne i Region Hovedstaden, mens 32 pct. er at finde i kommunerne Region Sjælland, er den relative mangel dermed størst i Region Hovedstaden om end den generelt er meget begrænset i øjeblikket. Beskæftigelsesmulighederne for knap 14 pct. af de stillingsbetegnelser, der indgår i Arbejdsmarkedsbalancen, har ændret status siden Arbejdsmarkedsbalancen for stillingsbetegnelser har bedre beskæftigelsesmuligheder sammenlignet med , mens beskæftigelsesmulighederne er blevet mere begrænset for 71 stillingsbetegnelser. Der er udarbejdet en selvstændig oversigt over alle de stillingsbetegnelser i Arbejdsmarkedsbalancen, hvor beskæftigelsesmulighederne er ændret fra 1. til Oversigten er vedlagt som tabel C i bilaget til dette notat. 2/16

3 2. Den overordnede udvikling i Arbejdsmarkedsbalancen Arbejdsmarkedsbalancen inddeler stillingsbetegnelser efter om beskæftigelsesmulighederne kan kategoriseres som hhv. mindre gode, gode og rigtig gode. Mindre gode beskæftigelsesmuligheder ses ved overskud af arbejdskraft, mens gode beskæftigelsesmuligheder betegner en situation med balance mellem udbud og efterspørgsel på arbejdskraft. Rigtig gode beskæftigelsesmuligheder ses ved mangel (lav ledighed og rekrutteringsproblemer), ved tværgående og strukturel mangel (ekstraordinær lav ledighed og omfangsrige rekrutteringsproblemer), samt ved paradoksproblemer (høj ledighed, men rekrutteringsproblemer). Tabel 1: Stillingsbetegnelser opgjort på balancestatus samt nettoændring i statuskategorierne, Østdanmark Ændring ( ) Ændring ( ) Mindre gode beskæftigelsesmuligheder Gode beskæftigelsesmuligheder Paradoksproblem Mangel Tværgående og strukturel mangel Uden status (ny stillingsbetegnelse) I alt Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen og beskæftigelsesregionerne Som det fremgår af tabel 1, er der sammenlignet med sket en stigning i antallet af stillingsbetegnelser med status af gode beskæftigelsesmuligheder, mens der er sket et fald i antallet af stillingsbetegnelser med status af mangel og paradoksproblemer. Antallet af stillingsbetegnelser med status af hhv. mindre gode beskæftigelsesmuligheder og tværgående og strukturel mangel er stort set uændret. Ændringer fra ét til det næste kan være påvirket af sæsonudsving. Sammenholdes Arbejdsmarkedsbalancen for med Arbejdsmarkedsbalancen fra året før 1, er der stadig sket en positiv om end begrænset udvikling. Der er samlet set blevet færre stillingsbetegnelser med status af mindre gode beskæftigelsesmuligheder og paradoksproblemer, mens der er blevet flere stillingsbetegnelser med status af gode beskæftigelsesmuligheder og mangel. Tabel 1 viser kun nettoændringerne i Arbejdsmarkedsbalancen. Reelt er det dog 135, dvs. knap 14 procent, af de 993 stillingsbetegnelser i Arbejdsmarkedsbalancen, der har ændret status siden (se tabel C i bilag). Dette tal vidner om de mange og hyppige forandringer, der sker på arbejdsmarkedet. Der har dog været færre ændringer denne gang end ved sidste Arbejdsmarkedsbalance. I alt havde 195 ud af 993 stillingsbetegnelser ændret status, da Arbejdsmarkedsbalancen for blev offentliggjort. Heraf var 109 ændringer forbedringer, mens 75 ændringer var til det værre. Denne gang er der som nævnt ovenfor tale om 135 ændringer i alt. Af disse er 61 forbedringer og 71 forværringer. 1 Arbejdsmarkedsbalancen for bestod af 1094 stillingsbetegnelser, mens den for både 1. og har 993. Ovenstående opgørelse tager udgangspunkt i de af disse var ikke med i /16

4 Det er således i særdeleshed antallet af forbedringer, der er faldet, mens antallet af stillingsbetegnelser, hvor der er sket en forværring af status siden sidste balance, er stort set uændret. Tabel C i bilaget lister alle de stillingsbetegnelser, der har haft en forbedring (61) hhv. forværring (71) af beskæftigelsesmulighederne i Arbejdsmarkedsbalancen fra til Selvom en del stillingsbetegnelser har oplevet ændringer i beskæftigelsesmulighederne, giver Arbejdsmarkedsbalancen og udviklingen deri samlet set et billede af et relativt stagnerende arbejdsmarked, hvor der overordnet set ikke er sket markante ændringer. 3. Fremgang inden for erhvervsgruppen Jern, metal og auto En erhvervsgruppe, hvor der dog set er sket et relativt stort ryk, er Jern, metal og auto. Jern, metal og auto har ifølge Arbejdsmarkedsbalancen oplevet en væsentlig fremgang siden Af de i alt 63 stillingsbetegnelser i erhvervsgruppen har 14 oplevet en forbedring af balancestatus, mens blot 3 har oplevet en forværring. Blandt de stillingsbetegnelser, hvor der er sket en forbedring af beskæftigelsesmulighederne, hører klejnsmede, CNC-operatør, drejer og fræser, elektrofagtekniker, auto-, elektronik-, elevator- samt sikringsmontører. Derudover er beskæftigelsesmulighederne for cykel- og knallertmekaniker samt landbrugs- og entreprenørmaskinmekaniker blevet forbedret i forhold til Med disse ændringer ser beskæftigelsesmulighederne generelt gode ud for mekanikerstillinger inden for transportmidler 3. For mere finmekanisk arbejde 4 er der dog stadig mindre gode beskæftigelsesmuligheder. Erhvervsgruppen Jern, metal og auto befinder sig dog som helhed i en problematisk situation, hvor der inden for 29 af i alt 63 stillingsbetegnelser er mindre gode beskæftigelsesmuligheder. For 32 stillingsbetegnelser er beskæftigelsesmulighederne gode, mens der er tværgående og strukturel mangel for 2 af de i alt 63 stillingsbetegnelser. 4. Ingen markante ændringer i Bygge- og anlægsbranchen Bygge og anlæg er en af de brancher, der blev hårdest ramt efter krisens begyndelse i 2008, og her finder man i dag stadig en af de højeste ledighedsprocenter 5. Det er dog samtidigt her, at man ser de største fald i ledighedsprocenterne. 6 Dette har dog endnu ikke givet markante ændringer i Arbejdsmarkedsbalancen, hvor der i stadig er 18 stillingsbetegnelser med mindre gode beskæftigelsesmuligheder. Det er det samme antal som i Arbejdsmarkedsbalancen for Forskellen mellem de 132 (61+71) og de 135, der udgør alle ændringer, består af 3 stillingsbetegnelser, der har flyttet sig fra én statuskategori med rigtig gode beskæftigelsesmuligheder til en anden, f.eks. fra mangel til tværgående og strukturel mangel. 3 Dette gælder cykel, knallert, motorcykel, bil, lastvogn, fly, skib, entreprenør- samt landbrugsmaskiner. 4 Det gælder foruden finmekaniker instrument-, symaskine- og våbenmekaniker, urmager m.fl. 5 Jf. de seneste bruttoledighedstal (fra juni 2012, offentliggjort d. 31. juli 2012). 6 Jf. de seneste bruttoledighedstal (fra juni 2012, offentliggjort d. 31. juli 2012). 4/16

5 Arbejdsmarkedsbalancen viser ikke desto mindre, at visse faggrupper inden for Bygge og anlæg har gode beskæftigelsesmuligheder. Dette gælder bl.a. arbejde inden for VVS- og blik, faglært tømrer-, snedker- og murerarbejde samt elektrikerarbejde. Generelt ser det også stadig godt ud inden for elektrikerarbejde, hvor der ikke er nogen stillingsbetegnelser med mindre gode beskæftigelsesmuligheder. For elektrikerne er der dog siden Arbejdsmarkedsbalancen for sket et fald i beskæftigelsesmulighederne, idet 4 ud af de 8 stillingsbetegnelser i faggruppen er gået fra at have status af mangel til at have status af gode beskæftigelsesmuligheder. 5. Fortsat gode beskæftigelsesmuligheder i den offentlige sektor Flere store grupper inden for det offentlige er karakteriseret ved at have gode beskæftigelsesmuligheder. Dette gælder bl.a. lægeområdet, hvor der endda er mangel på de fleste stillingsbetegnelser 7. Samtidigt gælder det universitetsarbejde 8 samt undervisningsstillinger i grundskoler, handelsskoler og gymnasier 9. Der er desuden gode beskæftigelsesmuligheder inden for bl.a. militæret, politiet og fængselsvæsenet, kirkevæsenet 10, samt inden for socialforvaltningen 11. Ligeledes er beskæftigelsesmulighederne gode ved pædagog 12 - og sygeplejerskestillinger samt jordmoderarbejde og andre traditionelle stillinger inden for social- og sundhedsvæsenet. Herunder hører bl.a. laboranter, social- og sundhedspersonale samt fysioterapeuter. I modsætning hertil er der mindre gode beskæftigelsesmuligheder som f.eks. psykoterapeut, zoneterapeut, samt afspændings-, rytmik- og bevægelsespædagog. Det bør dog nævnes, at visse af de mellemlange uddannelser rettet mod den offentlige sektor f.eks. sygeplejersker og lærere generelt har været præget af høj dimittendledighed. Samtidigt har der været omfattende nedskæringer i de senere år. At disse stillinger stadig kategoriseres som havende gode beskæftigelsesmuligheder skyldes bl.a., at den generelle ledighed dog stadig ligger under gennemsnittet Stillinger med gode beskæftigelsesmuligheder I Arbejdsmarkedsbalancen for er i alt 516 ud af 993 stillingsbetegnelser karakteriseret ved gode beskæftigelsesmuligheder, mens 70 har status af rigtig gode beskæftigelsesmuligheder 14. Det er relevant at se på beskæftigelsesmulighederne i mere overordnede grupper, f.eks. erhvervs- eller faggrupper, såvel som for enkelte stillingsbetegnelser, idet der inden for sådanne større grupper kan være mulighed for substitution. 7 Det gælder såvel praktiserende læge, speciallæge, overlæge og lægekonsulent. 8 Undervisningsassistent, ph.d., post.doc., forsker, forskningsassistent, adjunkt, professor og lektor. 9 Dog mindre gode beskæftigelsesmuligheder for idrætslærere. 10 Kordegn, kirketjener, graver, sognehjælper, kirkegårdsleder og præst. 11 Socialarbejder, socialrådgiver, sagsbehandler, socialformidler, SSP-medarbejder m.fl. 12 Dette gælder dog ikke for klubpædagog, klubmedarbejder samt værkstedsassistent, hvor der er mindre gode beskæftigelsesmuligheder. 13 Jf. de seneste bruttoledighedstal (fra juni 2012, offentliggjort d. 31. juli 2012). 14 Se tabel B i bilaget for en oversigt over, hvordan status på stillingsbetegnelser er opgjort på erhvervsgrupper. 5/16

6 Inden for Hotel, restauration, køkken, kantine er der udelukkende gode eller endog rigtig gode beskæftigelsesmuligheder. Samtidigt er der inden for erhvervsgrupperne Akademisk arbejde; It og teleteknik; Kontor, administration, regnskab og finans; Pædagogisk, socialt og kirkeligt arbejde samt Salg, indkøb og markedsføring en klar overvægt af stillingsbetegnelser med status af gode eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder. I erhvervsgruppen Akademisk arbejde, der med 169 udgør den erhvervsgruppe med flest stillingsbetegnelser, er der flere overordnede fagområder med gode beskæftigelsesmuligheder. Foruden førnævnte faggrupper inden for den offentlige sektor er der bl.a. gode beskæftigelsesmuligheder som dyrlæge eller tandlæge, ved ingeniørarbejde samt inden for naturvidenskabelige fagområder 15, jura 16, kommunikation 17 og økonomi 18. Andre faggrupper, der skiller sig ud ved kun at have stillingsbetegnelser, der som minimum har status af gode beskæftigelsesmuligheder, inkluderer Pleje og omsorg, Sygepleje og jordemoderarbejde, Undervisning i grundskoler, Elektrikerarbejde og VVS og blik faggrupper, der også blev nævnt under tidligere afsnit. Hertil kommer faggrupperne Systemudvikling, programmering og design (inden for IT) samt Regnskab og finans, hvor der er flere stillingsbetegnelser med rigtig gode beskæftigelsesmuligheder. Derudover er mulighederne for beskæftigelse generelt gode inden for: Salg, indkøb og markedsføring 19 Drift/produktion inden for landbrug 20, Arbejde med og på skibe 21 Bager- og konditorarbejde Kontor- og sekretærarbejde 22 Butiksekspedition 23 Vejtransport/Chaufførarbejde, der som minimum kræver stort kørekort Herunder matematik, kemi, fysik, astronomi, meteorologi, statistik mm. Dog mindre gode beskæftigelsesmuligheder inden for f.eks. biologi. 16 Advokat, jurist og dommer samt fuldmægtige. 17 Kommunikationsmedarbejder og -konsulent samt pressesekretær. 18 F.eks. sundheds-, erhvervs-, samfunds- eller logistikøkonom. Også bl.a. businesscontrollere, økonomicontrollere samt revisorer har gode beskæftigelsesmuligheder, ligesom agrar- samt ernærings- og husholdningsøkonom, der dog i Arbejdsmarkedsbalancen er indplaceret i andre erhvervsgrupper end Akademisk arbejde. 19 F.eks. salgskonsulent, kundeservicemedarbejder, interviewer, marketingkoordinator eller reklamekonsulent. Ejendomsmægler samt -handler er dog rykket fra gode til mindre gode beskæftigelsesmuligheder siden Dekoratører har ligeledes mindre gode beskæftigelsesmuligheder. 20 Landmand, forvalter, landbrugsmedhjælper, fodermester, inseminør og driftsleder. 21 Skibs- og bådebygger, skibsmaskinist, styrmand m.fl. Dog mindre gode beskæftigelsesmuligheder som skibsassistent. 22 Dog mindre gode beskæftigelsesmuligheder som korrekturlæser. 23 Her er flere stillingsbetegnelser rykket fra mindre gode beskæftigelsesmuligheder i til gode beskæftigelsesmuligheder i Mindre gode beskæftigelsesmuligheder som privatchauffør, chauffør for budtransport i køretøjer under 3½ ton samt som kørselsleder. 6/16

7 7. Stillinger med mindre gode beskæftigelsesmuligheder Selvom størstedelen af stillingsbetegnelserne i Arbejdsmarkedsbalancen er kendetegnet ved gode eller rigtig gode beskæftigelsesmuligheder, er der i stadig 407 stillingsbetegnelser, hvor beskæftigelsesmulighederne er mindre gode, jf. tabel 1. Dette svarer til 41 pct. af alle stillingsbetegnelserne i Arbejdsmarkedsbalancen. For erhvervsgrupperne Design, formgivning og grafisk arbejde; Tekstil og beklædning samt Træ, møbel, glas og keramik gælder, at stort set samtlige stillingsbetegnelser har status af mindre gode beskæftigelsesmuligheder. 25 Ud over disse erhvervsgrupper er mindre grupper af stillingsbetegnelser kendetegnet ved mindre gode beskæftigelsesmuligheder. Herunder hører bl.a. stillinger som sangere og musikere, stillinger inden for film og teater samt dekoratørarbejde. Generelt kan man sige, at beskæftigelsesmulighederne inden for de kunstneriske fag er mindre gode. Der er dog også andre områder med høj ledighed og lav jobomsætning. Erhvervsgrupperne Medie, kultur, turisme, idræt og underholdning; Landbrug, skovbrug, gartneri, fiskeri og dyrepleje samt Industriel produktion har alle en overvægt af stillingsbetegnelser med mindre gode beskæftigelsesmuligheder. Af stillingsbetegnelser med status af mindre gode beskæftigelsesmuligheder kan yderligere nævnes: historikere, bedemænd, vagter, kran- og truckførere samt kørselsledere, men også inden for museums-, tolke- samt svejse- og grovsmedearbejde 26 er mulighederne for beskæftigelse mindre gode. I modsætning til 1. er beskæftigelsesmulighederne inden for slagterarbejde 27 i også mindre gode. 8. Rekrutteringssituationen i Østdanmark Når rekrutteringssituationen skal vurderes, er det relevant at se på antallet af ubesatte stillinger, dvs. forgæves rekrutteringer. De anvendte data om ubesatte stillinger stammer fra en virksomhedsundersøgelse 28, hvor omkring 6000 østdanske virksomheder har deltaget. Dette svarer til, at ca. 8,5 pct. af virksomhederne i Østdanmark har bidraget. Resultaterne er efterfølgende opregnet til hele Østdanmark. Mellem og er antallet af ubesatte stillinger faldet kraftigt, jf. figur 1. Når der er taget højde for sæsonudsving, ser det dog ud til at antallet af ubesatte stillinger siden 2009 har ligget på et forholdsvist stabilt niveau. 25 Undtagelserne er møbelarkitekt og maskinsnedker. 26 Gode beskæftigelsesmuligheder som bl.a. klejnsmed, rørsmed samt stålmontør og skibsbygger. 27 F.eks. slagter, industrislagter eller tarmrenser. Dog gode beskæftigelsesmuligheder for slagteri- samt fiskeindustriarbejdere. 28 Undersøgelsen blev foretaget i ugerne Her har ca virksomheder (på landsplan) besvaret en survey, hvori de tilkendegiver, om de inden for de seneste 2 måneder forgæves har forsøgt at rekruttere medarbejdere. Kilde: Rambøll Management: Arbejdsmarkedsstyrelsen. Beskæftigelse og mangelsituationer i danske virksomheder, april /16

8 Figur 1. Ubesatte stillinger i Østdanmark, Kilde: Survey blandt private og offentlige virksomheder Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen og beskæftigelsesregionerne Virksomhedsundersøgelsen viste, at det i foråret 2012 ikke havde været muligt at rekruttere arbejdskraft til ca stillinger i Østdanmark, heraf ca i Region Hovedstaden (76 pct.) og ca. 650 i Region Sjælland (24 pct.). Set i lyset af, at 68 pct. af beskæftigelsen i Østdanmark findes i Region Hovedstaden, mens 32 pct. er at finde i Region Sjælland, er den relative mangel størst i Region Hovedstaden. De ca ubesatte stillinger svarer til omtrent 0,2 pct. af den samlede beskæftigelse for Østdanmark. Til sammenligning var der ubesatte stillinger svarende til 2,4 pct. af beskæftigelsen i Østdanmark i foråret Selvom antallet af ubesatte stillinger i Østdanmark er tilnærmelsesvist uforandret i forhold til året før, viser der sig bevægelser i de enkelte erhvervsgrupper. Over det seneste år er der bl.a. sket en stigning i ubesatte stillinger inden for følgende erhvervsgrupper: Bygge og anlæg Hotel, restauration, køkken, kantine It og teleteknik Transport, post, lager- og maskinarbejde Samtidigt er der sket et fald i antallet af ubesatte stillinger inden for bl.a.: Akademisk arbejde Jern, metal og auto Ledelse Salg, indkøb og markedsføring Hvilke stillingsbetegnelser de ubesatte stillinger relaterer til, vil blive undersøgt nedenfor. Markante regionale forskelle vil samtidigt blive belyst. 8/16

9 9. Stillingsbetegnelser, hvor der er mangel En stillingsbetegnelse får status af mangel, hvis der er lav ledighed og rekrutteringsproblemer, mens tværgående og strukturel mangel tilskrives stillingsbetegnelser med ekstraordinær lav ledighed og omfangsrige rekrutteringsproblemer. For er følgende stillingsbetegnelser kategoriseret ved hhv. tværgående og strukturel mangel og mangel: Tabel 2: Stillingsbetegnelser med tværgående og strukturel mangel i Tværgående og strukturel mangel Erhvervsgruppe Stillingsbetegnelse Akademisk arbejde aktuar lægekonsulent overlæge skibsingeniør speciallæge Bygge og anlæg specialarbejder, kloak Jern, metal og auto entreprenørmaskine-mekaniker landbrugsmaskine-mekaniker Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen og beskæftigelsesregionerne, juni 2012 *De farvede stillingsbetegnelser havde også status af tværgående og strukturel mangel i Tabel 3: Stillingsbetegnelser med mangel i Mangel Erhvervsgruppe Stillingsbetegnelse Akademisk arbejde anlægsingeniør businesscontroller bygningsingeniør elektro-stærkstrømsingeniør elektro-svagstrømsingeniør energiingeniør jurist maskiningeniør praktiserende læge produktionsingeniør økonomicontroller Bygge og anlæg bygningskonstruktør gastekniker It og teleteknik databaseudvikler it-konsulent it-kvalitetschef it-medarbejder it-projektleder it-tekniker netværkskonsulent programmør softwareudvikler systemadministrator systemudvikler fortsættes 9/16

10 Tabel 3: Stillingsbetegnelser med mangel i fortsat Mangel Erhvervsgruppe Stillingsbetegnelse Kontor, administration, regnskab og finans bogholder bogholderi- og regnskabsassistent finansmedarbejder revisorassistent Landbrug, skovbrug, gartneri, fiskeri og dyrepleje landbrugsmedhjælper Ledelse afdelingschef finanschef Pædagogisk, socialt og kirkeligt arbejde pædagog socialpædagog støttepædagog Rengøring, ejendomsservice og renovation ejendomsadministrator Salg, indkøb og markedsføring salgskonsulent Sundhed, omsorg og personlig pleje lægesekretær Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen og beskæftigelsesregionerne, juni 2012 *De farvede stillingsbetegnelser havde også status af mangel i Erhvervsgrupper med stillinger i mangelkategorien er primært Akademisk arbejde, IT og teleteknik samt Kontor, administration, regnskab, finans, mens det hovedsageligt er inden for Akademisk arbejde, at der findes tværgående og strukturel mangel. Det bør dog bemærkes, at Akademisk arbejde samtidigt er den erhvervsgruppe, hvor der indgår absolut flest stillingsbetegnelser. De stillingsbetegnelser, der er listet i dette afsnit, er ifølge Arbejdsmarkedsbalancen de stillinger, hvor det bør være lettest at finde arbejde. Hvorvidt en stillingsbetegnelse bliver placeret i en af disse kategorier i Arbejdsmarkedsbalancen, afhænger af om virksomhederne har rapporteret om ubesatte stillinger i den tidligere nævnte virksomhedsundersøgelse 29. Der eksisterer regionale forskelle i forekomsten af ubesatte stillinger, hvorfor der også vil være regionale forskelle i beskæftigelsesmulighederne inden for de enkelte stillingsbetegnelser. Overordnet set er langt de fleste forgæves rekrutteringer sket i kommunerne i Region Hovedstaden. F.eks. er samtlige forgæves rekrutteringer inden for Kontor, administration, regnskab og finans, der blev rapporteret i undersøgelsen, sket i Region Hovedstaden. Inden for stillingsbetegnelserne landbrugsmaskinmekaniker og gastekniker er der udelukkende blevet rapporteret forgæves rekrutteringer i kommunerne i Region Sjælland. Samtidigt ligger den overvejende andel af ubesatte stillinger som programmør ligeledes i kommunerne i Region Sjælland. 29 Undersøgelsen blev foretaget i ugerne , jf /16

11 10. Paradokser på arbejdsmarkedet I tabel 4 nedenfor er de i alt 25 stillingsbetegnelser listet, der er karakteriseret ved paradoksproblemer i Arbejdsmarkedsbalancen for Tabel 4: Stillingsbetegnelser, hvor der er et paradoksproblem, juni 2012 Paradoksproblem Erhvervsgruppe Stillingsbetegnelse Akademisk arbejde rådgivende konsulent Bygge og anlæg projektleder, bygge og anlæg Hotel, restauration, køkken, kantine kok køkkenchef serveringsmedarbejder tjener It og teleteknik it-sikkerhedsmedarbejder it-supporter tester Kontor, administration, regnskab og finans kontorassistent kontorfuldmægtig receptionist, kontor tegnsprogstolk Rengøring, ejendomsservice og renovation ejendomsfunktionær rengøringsassistent Salg, indkøb og markedsføring account manager butiksassistent key account manager telemarketingmedarbejder Sundhed, omsorg og personlig pleje hospitals-serviceassistent Transport, post, lager- og maskinførerarbejde chauffør, eksport chauffør, flytning chauffør, fragt, distribution, blandet kørsel lager- og logistikmedarbejder taxichauffør Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen og beskæftigelsesregionerne, juni 2012 *De farvede stillingsbetegnelser havde også status af paradoksproblemer i De stillingsbetegnelser, der i har status af paradoksproblemer, findes således primært i erhvervsgrupperne Hotel, restauration, køkken, kantine; Kontor, administration, regnskab og finans; Salg, indkøb og markedsføring samt inden for Transport, post, lager- og maskinførerarbejde. Ifølge virksomhedsundersøgelsen er langt de fleste forgæves rekrutteringer inden for stillingsbetegnelser med status af paradoksproblemer ligeledes sket i kommunerne i Region Hovedstaden. Her er f.eks. alle rapporteringer om ubesatte stillinger inden for It og teleteknik sket, samt ved stillingsbetegnelser som kok, butiksassistent, rådgivende konsulent, telemarketingsmedarbejder samt lager- og logistikmedarbejder m.fl. Der er ligeledes stillinger, hvor der er rapporteret flest forgæves rekrutteringer i kommunerne i Region Sjælland. Heriblandt findes stillinger som serveringsmedarbejder og key account manager. 11/16

12 Sammenligner man stillingsbetegnelserne med paradoksproblemer med stillingsbetegnelserne, hvor der er mangel eller tværgående og strukturel mangel, ser der ud til at være forskel i, hvor uddannelsestunge de er. Iblandt stillingsbetegnelserne med paradoksproblemer er der markant flere, hvor ufaglærte vil kunne varetage jobbet, og kompetencekravene er her relativt lave sammenlignet med stillingsbetegnelserne i mangelkategorierne, hvor der bl.a. er væsentlig flere stillingsbetegnelser inden for Akademisk arbejde. Paradoksproblemer defineres som situationer med på samme tid høj ledighed og forgæves rekruttering til en given stillingsbetegnelse. Der er således østdanske virksomheder, der har angivet at have søgt efter f.eks. butiksassistenter, men ikke har kunnet besætte stillingen. Der er således barrierer på arbejdsmarkedet, der gør, at de ledige og de rekrutterende virksomheder ikke altid finder hinanden inden for disse stillingsbetegnelser. Dette mismatch kan skyldes mange ting. Der kan bl.a. være tale om, at såvel arbejdsgivere som arbejdstagere søger geografisk snævert og dermed risikerer at gå forbi hinanden. Der kan ligeledes være tale om, at de jobsøgende ikke har de nødvendige kvalifikationer til at varetage jobbet, hvorfor der kan være brug for opkvalificering. Sammenlignet med er der i Arbejdsmarkedsbalancen for en del færre stillingsbetegnelser med status af paradoksproblemer. Jobcentrene bør dog stadig være særligt opmærksomme på fagområder med paradoksproblemer, da der her i højere grad er brug for facilitering af kontakten mellem jobsøgende og arbejdsgivere. Det kan også være relevant for jobcentrene at afdække, præcis hvilke barrierer, der ligger bag paradoksproblemerne for en given stillingsbetegnelse. F.eks. kan muligheden for opkvalificering i forbindelse med ansættelse være med til at afhjælpe mangelsituationer. 12/16

13 Bilag Tabel A: Opgørelse over stillingsbetegnelsers balancestatus, 1. og , Østdanmark Balancestatus Mindre gode beskæftigelsesmuligheder Balancestatus Gode beskæftigelsesmuligheder Paradoksproblem Mangel Tværgående og strukturel mangel I alt Mindre gode beskæftigelsesmuligheder Gode beskæftigelsesmuligheder Paradoksproblem Mangel Tværgående og strukturel mangel I alt Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen og beskæftigelsesregionerne, juni 2012 Tabel B: Opgørelse over stillingsbetegnelsers balancestatus, opgjort på erhvervsgruppe, Østdanmark, Erhvervsgruppe Mindre gode beskæftigelsesmuligheder Gode beskæftigelsesmuligheder Paradoksproblem Mangel Tværgående og strukturel mangel I alt Akademisk arbejde Bygge og anlæg Design, formgivning og grafisk arbejde Hotel, restauration, køkken, kantine Industriel produktion It og teleteknik Jern, metal og auto Kontor, administration, regnskab og finans Landbrug, skovbrug, gartneri, fiskeri og dyrepleje Ledelse Medie, kultur, turisme, idræt og underholdning Nærings- og nydelsesmiddel Pædagogisk, socialt og kirkeligt arbejde Rengøring, ejendomsservice og renovation Salg, indkøb og markedsføring Sundhed, omsorg og personlig pleje Tekstil og beklædning Transport, post, lager- og maskinførerarbejde Træ, møbel, glas og keramik Undervisning og vejledning Vagt, sikkerhed og overvågning I alt Kilde: Arbejdsmarkedsstyrelsen og beskæftigelsesregionerne, juni /16

14 Tabel C: Oversigt over stillingsbetegnelser, hvor beskæftigelsesmulighederne er blevet hhv. forbedret og forværret fra 1. til På de følgende sider listes samtlige stillingsbetegnelser, hvor beskæftigelsesmulighederne er ændret fra Arbejdsmarkedsbalancen for til balancen for Listen er opdelt i tre kolonner. Den første kolonne angiver, hvilken erhvervsgruppe stillingsbetegnelserne hører til. I anden kolonne listes de stillingsbetegnelser, hvor der ifølge Arbejdsmarkedsbalancen er sket en forbedring i beskæftigelsesmulighederne, mens tredje kolonne lister de stillingsbetegnelser, hvor der er sket en forværring. Stillingsbetegnelserne er sorteret efter, hvilken ændring der er sket, dvs. både efter hvilken status, stillingsbetegnelsen havde i hhv. Arbejdsmarkedsbalancen for 1. og Sorteringen vises ved hjælp af farvekoder. For positive ændringer, dvs. for ændringer mod bedre beskæftigelsesmuligheder, er der brugt en farvekode med grønne nuancer. Ændring fra mindre gode til gode beskæftigelsesmuligheder Ændring fra gode til rigtig gode beskæftigelsesmuligheder Ændring fra mindre gode til rigtig gode beskæftigelsesmuligheder De to lyseste nuancer af grøn indikerer en forbedring, hvor status for stillingsbetegnelsen er steget én kategori, dvs. fra mindre gode til gode eller fra gode til rigtig gode. Den lyseste viser, hvor der er sket en forbedring, og hvor status i er gode beskæftigelsesmuligheder. Den midterste grønne markerer ligeledes en forbedring, og her er status i rigtig gode beskæftigelsesmuligheder. Den mørkeste grønne markerer de kraftigste forbedringer, dvs. en ændring fra mindre gode til rigtig gode beskæftigelsesmuligheder. For negative ændringer, dvs. hvor beskæftigelsesmulighederne er blevet forværret, er der brugt en farvekode med rødlige nuancer. Ændring fra rigtig gode til gode beskæftigelsesmuligheder Ændring fra gode til mindre gode beskæftigelsesmuligheder Ændring fra rigtig gode til mindre gode beskæftigelsesmuligheder De to lyseste af de rødlige nuancer indikerer en ændring, hvor status for stillingsbetegnelsen er faldet én kategori, dvs. fra rigtig gode til gode eller fra gode til mindre gode. Den lyseste viser, hvor der er sket en forværring, men hvor status i er gode beskæftigelsesmuligheder. Den midterste nuance markerer ligeledes en forværring, og her er status i mindre gode beskæftigelsesmuligheder. Den røde farve indikerer de kraftigste forværringer, dvs. rykket fra rigtig gode til mindre gode beskæftigelsesmuligheder. 14/16

15 Tabel C: Ændringer i Arbejdsmarkedsbalancen, , Østdanmark (1/2) Forbedringer Forværringer Erhvervsgruppe Stillingsbetegnelse Stillingsbetegnelse Akademisk arbejde akademisk medarbejder farmaceut bibliotekar forsker, sundhedsvidenskab energikonsulent geotekniker levnedsmiddelkandidat kemiingeniør skolebibliotekar miljøingeniør aktuar plastingeniør businesscontroller revisor elektro-stærkstrømsingeniør specialkonsulent elektro-svagstrømsingeniør sygehuslæge jurist projektleder maskiningeniør produktionsingeniør Bygge og anlæg skibsingeniør bygningsstruktør alarmmontør gulvlægger bygningssnedker isolatør elektriker gastekniker installationselektriker bygningskonstruktør kommunikationselektriker projektleder, bygge og anlæg murer tømrer vvs-montør brolægger stenhugger stukkatør specialarbejder, tømrer stilladsmontør Hotel, restauration, køkken, kantine hotelmedarbejder Industriel produktion tavlemontør industrioperatør, uddannet it-kvalitetschef it-arkitekt it-medarbejder webprogrammør systemadministrator it-sikkerhedsmedarbejder Jern, metal og auto tester automontør kølemontør CNC-operatør industritekniker cykelmekaniker industritekniker, maskin drejer elektrofagtekniker elektronikmontør elevatormontør fræser klejnsmed knallertmekaniker rustfast klejnsmed sikringsmontør landbrugsmaskine-mekaniker entreprenørmaskine-mekaniker 15/16

16 Tabel C: Ændringer i Arbejdsmarkedsbalancen, , Østdanmark (2/2) Forbedringer Forværringer Erhvervsgruppe Stillingsbetegnelse Stillingsbetegnelse Kontor, administration, regnskab toldbetjent bankrådgiver og finans receptionist, kontor shippingmedarbejder revisorassistent speditør Landbrug, skovbrug, gartneri, tegnsprogstolk inseminør anlægsgartnerarbejder fiskeri og dyrepleje veterinærsygeplejerske fiskeassistent fiskemester anlægsgartner Ledelse finanschef maskinmester laboratorieleder butikschef teknisk chef Medie, kultur, turisme, idræt og underholdning tv tekniker balletdanser balletpædagog danser fotografmedhjælper koreograf scenefunktionær studietekniker Nærings- og nydelsesmiddel kameraassistent butiks- og detailslagter industrislagter slagter slagtermester Rengøring, ejendomsservice og renovation ejendomsadministrator Salg, indkøb og markedsføring boghandler farvehandler fiskehandler isenkræmmer materialist Sundhed, omsorg og personlig ergoterapeut pleje frisør ledende ergoterapeut lægesekretær Transport, post, lager- og maskinførerarbejde chauffør, flytning chauffør, eksport chauffør, fragt, distribution, blandet kørsel Træ, møbel, glas og keramik Vagt, sikkerhed og overvågning maskinsnedker tarmrenser gadefejer servicetekniker, rengøring og ejendomsservice ekspedient indkøber ejendomshandler ejendomsmægler logistikmedarbejder, salg og indkøb social- og sundhedshjælper sundhedsservicesekretær chaufførmedhjælper havnearbejder jernbanearbejder lufthavnsoperatør radiotelefonist radiotelegrafist trafikstyringsmedarbejder fyrpasser 16/16