Arbejdsmarkedsredegørelse

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Arbejdsmarkedsredegørelse"

Transkript

1 Arbejdsmarkedsredegørelse Arbejdsmarkedsrådenes vurdering af udviklingen på arbejdsmarkedet 4. kvartal 2003 Med prognose for udviklingen i beskæftigelse og ledighed samt redegørelse for flaskehalssituationen December 2003

2 Indhold 1. Sammenfatning Forventninger til beskæftigelsen Forventninger til ledigheden Flaskehalssituationen 4 2. Grundlaget for rådenes redegørelser Datagrundlag Udviklingen på arbejdsmarkedet Baggrund for vurderingerne af situationen 8 3. Forventninger til udviklingen i beskæftigelsen Den offentlige sektor Fremstillingssektoren Bygge- og anlægssektoren Servicevirksomhed Sammenfatning af rådenes beskæftigelsesprognoser Forventninger til udviklingen i ledigheden Ledigheden i 4. kvartal Ledigheden i 3. kvartal Ledigheden for på a-kasser og ikke-forsikrede Ledigheden opdelt på AF-regioner Ledigheden opdelt på køn og alder Træfsikkerhed Flaskehals- og balanceproblemer i den offentlige sektor Aktuelle flaskehalsproblemer Mulige flaskehalsproblemer på længere sigt Øvrige balanceproblemer Flaskehals- og balanceproblemer i fremstillingssektoren Aktuelle flaskehalsproblemer Mulige flaskehalsproblemer på længere sigt Øvrige balanceproblemer 25

3 7. Flaskehals- og balanceproblemer i bygge- og anlægssektoren Aktuelle flaskehalsproblemer Mulige flaskehalsproblemer på længere sigt Øvrige balanceproblemer Flaskehals- og balanceproblemer i servicesektoren Aktuelle flaskehalsproblemer Mulige flaskehalsproblemer på længere sigt Øvrige balanceproblemer Initiativer på flaskehalsområderne 35 Bilag: 1 Forklaring af de anvendte begreber til beskrivelse af mangelsituationer på arbejdsmarkedet 2 Uddybende materiale vedr. rådenes forventninger til beskæftigelsen 3 Uddybende materiale vedr. rådenes forventninger til ledigheden 4 Initiativer til forebyggelse af flaskehalsproblemer

4 1 Sammenfatning 1 Sammenfatning 1.1 Forventninger til beskæftigelsen Skema 1.1 viser, hvilke brancher, der forventes at have den mest positive udvikling i beskæftigelsen i 4. kvartal 2003, henholdsvis i 3. kvartal år 2004, når der sammenlignes med de tilsvarende kvartaler et år tilbage. Skema 1.1 Forventningen til udviklingen i beskæftigelsen i 4. kvartal 2003 og 3. kvartal 2004 fordelt på brancher. 4. kvartal kvartal 2004 STØRRE STØRRE * Sundhedsvæsen m.v. * Forretningsservice * Engros- og agenturhandel undt. m. biler UÆNDRET * Bygge- og anlægsvirksomhed * Sociale institutioner m.v. * Detailhandel og reparationsvirks.inkl. biler * Undervisning * Sundhedsvæsen m.v. * Energi- og vandforsyning, råstofudvinding * Finansierings og forsikringsvirksomhed * Engros- og agenturhandel eksl. biler * Møbel- og anden industri, herunder sten, * Hotel- og restaurationsvirksomhed m.v. ler og glas * Detailhandel og reparationsvirks.inkl. biler * Jern- og metalindustri * Renovation, foreninger og forlystelser m.v. * Post og telekommunikation * Offentlig administration * Finansierings og forsikringsvirksomhed UÆNDRET * Mineralolie-, kemisk og plastindustri m.v. * Undervisning * Forretningsservice * Transportvirksomhed * Transportvirksomhed * Tekstil- og beklædningsindustri * Sociale institutioner m.v. MINDRE * Renovation, foreninger og forlystelser m.v. * Jern- og metalindustri * Energi- og vandforsyning, råstofudvinding * Landbrug, gartneri, skovbrug, fiskeri * Hotel- og restaurationsvirksomhed m.v. * Tekstil- og beklædningsindustri * Træ-, papir og grafisk industri * Træ-, papir og grafisk industri * Nærings- og nydelsesmiddelindustri MINDRE * Bygge- og anlægsvirksomhed * Landbrug, gartneri, skovbrug, fiskeri * Møbel- og anden industri, herunder sten, * Offentlig administration ler og glas * Nærings- og nydelsesmiddelindustri * Post og telekommunikation * Mineralolie-, kemisk og plastindustri m.v. Anm.: Brancherne, som rådene forventer får en større beskæftigelse, er sorteret efter, hvor positive forventningerne er, således at brancherne med de mest positive forventninger er placeret øverst under kategorien "større". På tilsvarende måde er brancherne, hvor der ventes en mindre beskæftigelse, sorteret, så brancherne med de mest negative beskæftigelsesforventninger er placeret øverst under kategorien "mindre". Såfremt andelen af råd, der venter uændret beskæftigelse, udgør mere end 60 pct. af beskæftigelsen inden for den enkelte branche, kategoriseres dette som uændret beskæftigelse. (Se også bilag 2, tabel 2A). December

5 1 Sammenfatning Rådene venter samlet set, at beskæftigelsen er mindre i 4. kvartal 2003 sammenlignet med 4. kvartal Således venter 11 råd, at beskæftigelsen er mindre i 4. kvartal 2003, mens 3 råd forventer en uændret beskæftigelse i 4. kvartal Fordelt på brancher forventer rådene en mindre beskæftigelse for en række brancher indenfor fremstillingssektoren, herunder jern- og metalindustri samt inden for bygge- og anlægssektoren i 4. kvartal Samtidig venter rådene en uændret beskæftigelse for hovedparten af brancherne inden for servicesektoren og den offentlige sektor, mens rådene kun venter en større beskæftigelse for sundhedsvæsen i 4. kvartal 2003 sammenlignet med 4. kvartal Rådenes forventninger til beskæftigelsesudviklingen på længere sigt er generelt mere positive end på kort sigt. Samlet set venter størstedelen af rådene enten en uændret eller større beskæftigelse i 3. kvartal 2004 i forhold til 3. kvartal Dog venter rådene i Århus og Nordjylland en mindre beskæftigelse i 3. kvartal 2004 i forhold til kvartalet i Fordelt på brancher venter rådene, at der vil være en større beskæftigelse for flere branchegrupper i servicesektoren samt bygge- og anlægssektoren. Rådene venter endvidere, at beskæftigelsen vil være uændret for bl.a. for undervisning, sociale institutioner samt transportvirksomhed 1.2 Forventninger til ledigheden Tabel 1.1 viser rådenes forventninger til antal ledige personer i 4. kvartal 2003 og 3. kvartal 2004 sammenholdt med de samme kvartaler året før. Rådene skønner, at der i 4. kvartal 2003 i gennemsnit vil være ca ledige, hvilket er en stigning på godt personer (14 pct.) sammenlignet med samme kvartal året før. 2 December 2003

6 1 Sammenfatning Tabel 1.1 Antal ledige omregnet til fuldtidsledige i 4. og 3. kvartal kvartal 3. kvartal Ændring fra 3. kvartal til 4. kvartal * * Ændring: (7%) (3%) (14%) (18%) (-1%) *) Arbejdsmarkedsrådenes forventninger til udvikingen i ledigheden - baseret på rådenes vurdering, som er afgivet i oktober 2003 Sammenlignet med 3. kvartal 2003 venter rådene, at ledigheden falder med ca personer i 4. kvartal I 2002 var faldet i tilsvarende periode kun på personer. Det skal derfor bemærkes, at ledighedsstigningen ventes at aftage i slutningen af I 3. kvartal 2004 venter rådene, at der vil være ca ledige personer. Sammenlignet med 3. kvartal i år svarer det til et svagt fald i ledigheden på 1 pct. (eller personer). Skema 1.2 viser rådenes forventninger til udviklingen i ledigheden i 4. kvartal 2003 og 3. kvartal 2004 sammenlignet med de tilsvarende kvartaler året før fordelt på AF-regioner og a-kassegrupper. I 4. kvartal 2003 ventes stigende ledighed for alle a-kassegrupperne i forhold til samme kvartal sidste år. De største stigninger forventes for metalarbejdere og byggefaget. Fordelt på regioner viser skema 1.2, at alle regioner venter stigende ledighed i 4. kvartal 2003 i forhold til tilsvarende kvartal sidste år. De største ledighedsstigninger ventes i Vestsjælland og på Fyn. På længere sigt (3. kvartal 2004) ventes der samlet set et svagt fald i ledighed for a-kassegrupperne. De største fald i ledigheden ventes for a-kassegruppen af funktionærer og tjenestemænd samt for kvindelige arbejdere. Mens der ventes stigende ledighed for bl.a. akademikere. December

7 1 Sammenfatning De fleste regioner venter faldende ledighed på længere sigt, mens Storkøbenhavn, Bornholm og Fyn venter stigende ledighed. Skema 1.2 Forventninger til udviklingen i ledigheden i 4. kvartal 2003 og 3. kvartal 2004 fordelt på a-kassegrupper og AF-regioner. A-kassegrupper AF-regioner 4. kvartal kvartal kvartal kvartal 2004 Stigning Fald Stigning Fald * Metalarbejdere * Funktionærer og * Vestsjælland * Ringkøbing * Byggefag tjenestemænd m.v. * Fyn * Storstrøm * Akademikere * Kvindelige arbejdere * Vejle * Sønderjylland * Funktionærer og * Øvrige a-kasser * Frederiksborg * Viborg tjenestemænd m.v. * Handels- og * Roskilde * Vejle * Selvstændige kontorfunktionærer * Sønderjylland * Ribe * Tekniske funkt. m. v. * Nordjylland * Frederiksborg *Nærings- Uændret * Storkøbenhavn * Vestsjælland og nydelsesmiddel * Metalarbejdere * Århus * Roskilde * Specialarbejdere * Viborg * Nordjylland *Handels- og Stigning * Ringkøbing kontorfunktionærer * Akademikere * Ribe Uændret * Kvindelige arbejdere * Nærings- * Storstrøm * Århus * Offentlige ansatte og nydelsesmiddel * Bornholm * Øvrige a-kasser * Byggefag Stigning * Specialarbejdere * Storkøbenhavn * Tekniske funkt. m. v. * Bornholm * Offentlige ansatte * Fyn * Selvstændige Anm.: a-kassegrupper (AF-regioner), som rådene forventer får en mindre ledighed, er sorteret efter, hvor positive forventningerne er. Således er a-kassegrupper (AF-regioner) med de mest positive forventninger er placeret øverst under kategorien "fald". På tilsvarende måde er a- kassegrupper (AF-regioner) med de mest negative forventninger til ledighedsudviklingen placeret øverst under kategorien "stigning". 1.3 Flaskehalssituationen Det vurderes, flaskehalssituation i 4. kvartal 2003 på det offentlige område stort set er uændret sammenlignet med det foregående kvartal. Fordelt på faggrupper viser skema 1.3, at mange regioner fortsat har flaskehalsproblemer for især læger, sygeplejersker samt folkeskolelærere, jf. skema December 2003

8 1 Sammenfatning Skema 1.3 Flaskehalsproblemer på det offentlige arbejdsmarked i 4. kvartal Sundhed Sociale område Undervisning mv. * Læger * Social- og sundheds- * Folkeskolelærere * Sygeplejersker assistenter * Skatterevisorer * Lægesekretærer * Socialrådgivere og * Undervisere i IT/ * Jordemødre socialformidlere Speciallærer * Laboranter * Social- og sundheds- * Gymnasielærer * Audiologiassistenter hjælpere * Radiografer Anm.: Flaskehalsproblemerne er opstillet efter, hvor mange regioner, der vurderer at have flaskehalse på området. På det private område er flaskehalssituationen stort set uændret for både fremstillingssektoren, bygge- og anlægssektoren samt servicesektoren sammenlignet med vurderingen i foregående kvartal. Skema 1.4 Flaskehalsproblemer på det private arbejdsmarked i 4. kvartal Fremstilling Bygge- og anlæg Service * Industri- og maskinsnedkere * Glarmestre * Bagere med CNC-kendskab * Elektrikere * Slagtere * Smede * Anlægs- og bygnings- * Kokke * Svejsere struktører * Tjenere * Maskinarbejdere med * VVS-montører * Autolakerere og uden CNC-kendskab * Brolæggere * Engroshandelsassistenter * Plastmagere m.v. * Gulvlægger * Smørrebrødsjomfruer * Værktøjsmagere * Murere * Køkken- og * Elektronik- og * Anlægsgartnere kantineassistenter automatikmekanikere * Tømrere * Hotelreceptionister * Møbelpolstrere * Tagdækkere * Revisorer/finansmedarb. * Levnedsmiddellaborant * Bygningsmalere * Bogholdere, regnsksabsass. * Industrielektrikere * Isolatører * Advokatsekretær * Kølemontører * Kloakmestre/rørlæggere * Tårn/mobilkranførere * Industrilakerere * Skibsmaskinister * Off-shore ingeniører Anm.: Flaskehalsproblemerne er opstillet efter, hvor mange regioner, der vurderer at have flaskehalse på området. Regionerne kan fortsat konstatere flaskehalsproblemer for maskinsnedkere med CNC-kendskab, glarmestre samt bagere, jf. skema 1.4. December

9 2 Grundlaget for rådenes prognoser 2 Grundlaget for rådenes redegørelser 2.1 Datagrundlag Som led i AF-systemets løbende overvågning af udviklingen på arbejdsmarkedet har de 14 arbejdsmarkedsråd vurderet udviklingen i beskæftigelsen og ledigheden i 4. kvartal 2003 og 3. kvartal Rådene har samtidig vurderet forekomsten af flaskehals- og balanceproblemer 1 og redegjort for forebyggende initiativer i denne sammenhæng 2. Rådenes vurderinger bygger bl.a. på virksomhedsbesøg Rådenes vurderinger er bl.a. baseret på den viden om udviklingen på arbejdsmarkedet, som AF har opnået gennem virksomhedsbesøg og øvrige kontakter med både organisationer og nøglepersoner i 3. kvartal Stort set alle AF-regioner har etableret "faste paneler" bestående af nøglevirksomheder, som periodisk spørges om beskæftigelsesforventninger, uddannelsesbehov m.v Udviklingen på arbejdsmarkedet Rådenes prognoser må ses i sammenhæng med den generelle økonomiske udvikling Rådene bygger deres prognoser på forventninger om, at der kan blive tale om en ny udvikling i konjunkturerne på flere områder, især inden for fremstillingssektoren i løbet af Rådene har i deres prognoser for udviklingen på arbejdsmarkedet blandt andet inddraget Finansministeriets Økonomiske Redegørelse fra august Finansministeriet har i den seneste Økonomiske Redegørelse fra december 2003 justeret forventningerne til udviklingen for bl.a. beskæftigelsen og ledighed. Samlet set forventer Finansministeriet, at beskæftigelsen falder i 2003 I den Økonomiske Redegørelse fra december 2003 venter Finansministeriet, at der vil være beskæftigelsestilbagegang fra 2002 til 2003 på personer. Fra 2003 til 2004 venter Finansministeriet, at der er en samlet stigning i beskæftigelsen på personer. 1 En præcis definition af de anvendte begreber til beskrivelse af flaskehals- og balanceproblemerne på arbejdsmarkedet findes i bilag 1. 2 Se skema 4.A og B. December

10 2 Grundlaget for rådenes prognoser Beskæftigelsen ventes at falde i den private sektor i 2003 Fordelt på sektorer skønner Finansministeriet, at beskæftigelsen i den private sektor i 2003 falder med personer i forhold til I 2004 ventes beskæftigelsen at stige med ca personer i den private sektor. I den offentlige sektor ventes beskæftigelsen at være uændret i 2003 i forhold til 2002, mens der forventes en stigning på personer i beskæftigelsen i Arbejdsstyrkes ventes at falde med personer i 2003 Finansministeriet vurderer i december, at arbejdsstyrken vil stige med personer i 2003 og personer i Endvidere forventer Finansministeriet et ledighedsniveau på personer i 2003 og personer i Den sæsonkorrigerede beskæftigelse er faldet Aktuelle tal fra Danmarks Statistik (opgjort på grundlag af ATPindbetalingerne) viser, at den samlede beskæftigelse er faldet med fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere fra 2. kvartal 2003 til 3. kvartal 2003, når der korrigeres for sæsonbetingede bevægelser. Flere forhold har betydning for prognosernes sikkerhed 2.3 Baggrund for vurderingerne af situationen Det væsentligste usikkerhedsmoment i beskæftigelses- og ledighedsprognosen knytter sig til udviklingen i den internationale økonomi, herunder udviklingerne på det amerikanske og det tyske marked og påvirkning her af på det danske arbejdsmarked. Derudover spiller det en rolle for ledighedsprognosen, i hvilket omfang ledige aktiveres og dertil hvor mange personer, der benytter tilbagetrækningsordninger. 8 December 2003

11 3 Forventninger til udviklingen i beskæftigelsen 3 Forventninger til udviklingen i beskæftigelsen Arbejdsmarkedsrådene har vurderet udviklingen i beskæftigelsen både i 4. kvartal 2003 i forhold til samme kvartal i 2002 og i 3. kvartal 2004 sammenholdt med 3. kvartal Rådenes vurderinger af beskæftigelsesudviklingen beskrives i det følgende. 3.1 Den offentlige sektor Figur 3.1 viser rådenes samlede vurdering af udviklingen i beskæftigelsen inden for udvalgte branchegrupper i den offentlige sektor i 4. kvartal 2002, 4. kvartal 2003 og 3. kvartal De enkelte regioners andel af beskæftigelsen i de enkelte brancher er brugt som vægte. Figur 3.1 Rådenes forventninger til udviklingen i beskæftigelsen i udvalgte branchegrupper inden for den offentlige sektor i 4. kvartal 2002, 4. kvartal 2003 samt 3. kvartal 2004 sammenholdt med samme kvartaler året før Større Uændret Mindre pct. pct. pct. Sociale institutioner 4. kvt i fht. 4. kvt kvt i fht. 4. kvt kvt i fht. 3. kvt Sundhedsvæsen 4. kvt i fht. 4. kvt kvt i fht. 4. kvt kvt i fht. 3. kvt Undervisning 4. kvt i fht. 4. kvt kvt i fht. 4. kvt kvt i fht. 3. kvt Anm.: Rådenes forventninger til udviklingen i 4. kvartal 2003 og 3. kvartal 2004 er afgivet i oktober 2003, mens forventningerne til beskæftigelsesudviklingen for 3. kvartal 2002 er afgivet i oktober Skema 2.A og skema 2.B i bilag 2 giver en detaljeret oversigt over de enkelte råds vurderinger af de forskellige brancher. Rådene venter samlet set større beskæftigelse for sundhedsvæsenet i 4. kvartal 2003 sammenlignet med tilsvarende kvartal i December

12 3 Forventninger til udviklingen i beskæftigelsen For sociale institutioner og undervisningssektoren venter rådene overordnet en uændret beskæftigelse i 4. kvartal 2003 sammenlignet med 4. kvartal Der er dog forskellige underliggende tendenser i de to sektorer. For undervisningssektoren venter råd, der repræsenterer 24 pct. af beskæftigelsen samtidig en større beskæftigelse. For sociale institutioner venter råd, der repræsenterer 15 pct. af beskæftigelsen, en mindre beskæftigelse på kort sigt. På længere sigt har rådene de mest positive forventninger til beskæftigelsesudviklingen inden for sundhedsvæsenet, hvor råd, der repræsenterer 37 pct. af beskæftigelsen venter en større beskæftigelse. For sociale institutioner venter råd, der repræsenterer 22 pct. af beskæftigelsen, en mindre beskæftigelse i 3. kvartal 2004 sammenlignet med 3. kvartal Fremstillingssektoren Figur 3.2 angiver rådenes vurdering af udviklingen i beskæftigelsen inden for udvalgte branchegrupper i fremstillingssektoren. På kort sigt venter rådene, at beskæftigelsen som hovedtendens vil være mindre for de fleste branchegrupper inden for fremstillingssektoren. Det gælder især for jern- og metal-, samt nærings og nydelsesmiddelindustrien. I jern- og metalindustrien forventer råd, der repræsenterer 95 pct. af beskæftigelsen en mindre beskæftigelse i 4. kvartal 2003 sammenlignet med samme kvartal sidste år. Inden for kemisk- og plastindustrien venter rådene dog som hovedtendens, at beskæftigelsen vil være uændret i 4. kvartal 2003 i forhold til 4. kvartal Samtidig venter flere råd dog mindre beskæftigelse for kvartalet. På længere sigt er rådene generelt mere positive med hensyn til udviklingen i beskæftigelsen i fremstillingssektoren. Sammenlignet med rådenes forventninger på kort sigt ses de mere positive forventninger især for jern- og metalindustrien. 10 December2003

13 3 Forventninger til udviklingen i beskæftigelsen Dog venter råd, der repræsenterer 35 pct. af beskæftigelsen en mindre beskæftigelse for jern- og metal-, nærings- og nydelsesmiddelsamt kemisk- og plastindustrien i 3. kvartal 2004 sammenlignet med 3. kvartal Figur 3.2 Rådenes forventninger til udviklingen i beskæftigelsen i udvalgte branchegrupper inden for fremstillingssektoren i 4. kvartal 2002, 4. kvartal 2003 samt 3. kvartal 2004 sammenholdt med samme kvartaler året før Større Uændret Mindre pct. pct. pct. Næring/Nyd.midd. 4. kvt i fht. 4. kvt kvt i fht. 4. kvt kvt i fht. 3. kvt Jern/Metal 4. kvt i fht. 4. kvt kvt i fht. 4. kvt kvt i fht. 3. kvt Kemisk/Plast 4. kvt i fht. 4. kvt kvt i fht. 4. kvt kvt i fht. 3. kvt Møbelindustri 4. kvt i fht. 4. kvt kvt i fht. 4. kvt kvt i fht. 3. kvt Træ-, papir- og grafisk industri 4. kvt i fht. 4. kvt kvt i fht. 4. kvt kvt i fht. 3. kvt Anm.: Se figur Bygge- og anlægssektoren Figur 3.3 viser rådenes vurdering af udviklingen i beskæftigelsen for bygge- og anlægssektoren. Samlet set ventes en mindre beskæftigelse for bygge- og anlægssektoren, idet råd, der repræsenterer 54 pct. af beskæftigelsen, venter en mindre beskæftigelsen i 4. kvartal 2003 end i 4. kvartal December

14 3 Forventninger til udviklingen i beskæftigelsen Figur 3.3 Rådenes forventninger til udviklingen i beskæftigelsen inden for bygge- og anlægsvirksomhed i 4. kvartal 2002, 4. kvartal 2003 samt 3. kvartal 2004 sammenholdt med samme kvartaler året før Større Uændret Mindre pct. pct. pct. Bygge- og 4. kvt i fht. 4. kvt anlægsvirksomhed 4. kvt i fht. 4. kvt kvt i fht. 3. kvt Anm.: Se figur 3.1. Det er rådene i Frederiksborg, Vestsjælland, Storstrøm, Bornholm, Vejle, Ribe, Århus, og Nordjylland, der venter en mindre beskæftigelse for sektoren på kort sigt. På længere sigt er der mere positive forventninger til beskæftigelsen. Således venter råd, der repræsenterer 95 pct. af beskæftigelsen i byggeog anlægssektoren, at beskæftigelsen enten vil blive uændret eller større i 3. kvartal 2004 sammenlignet med 3. kvartal Servicevirksomhed Figur 3.4 viser rådenes vurdering af udviklingen i beskæftigelsen inden for udvalgte branchegrupper i servicesektoren. Inden for flere brancher i servicesektoren ventes der som hovedtendens en uændret beskæftigelse i 3. kvartal 2003 sammenlignet med tilsvarende kvartal i For forretningsservice, hotel- og restaurationsvirksomhed, en gros og agenturhandel samt detailhandlen venter råd, der repræsenterer mellem 25 og 29 pct. af beskæftigelsen, samtidig en større beskæftigelse. Mens råd, der repræsenterer mellem 32 og 40 pct. af beskæftigelsen venter en mindre beskæftigelse for finansierings- og forsikringsvirksomhed, post og telekommunikation samt transportvirksomhed. På længere sigt er rådenes forventninger til udviklingen i beskæftigelsen generelt mere positive. Rådene venter rådene samlet set en større beskæftigelse for forretningsservice, en gros og agenturhan- 12 December2003

15 3 Forventninger til udviklingen i beskæftigelsen del samt detailhandlen i 3. kvartal 2004 sammenlignet med 3. kvartal Figur 3.4 Rådenes forventninger til udviklingen i beskæftigelsen i udvalgte branchegrupper inden for servicesektoren i 4. kvartal 2002, 4. kvartal 2003 samt 3. kvartal 2004 sammenholdt med samme kvartaler året før. Større Uændret Mindre pct. pct. pct. Forretningsservice 4. kvt i fht. 4. kvt kvt i fht. 4. kvt kvt i fht. 3. kvt Finansiering/Forsikring 4. kvt i fht. 4. kvt kvt i fht. 4. kvt kvt i fht. 3. kvt Hotel 4. kvt i fht. 4. kvt kvt i fht. 4. kvt kvt i fht. 3. kvt Post/Tele 4. kvt i fht. 4. kvt kvt i fht. 4. kvt kvt i fht. 3. kvt Engros 4. kvt i fht. 4. kvt kvt i fht. 4. kvt kvt i fht. 3. kvt Detail 4. kvt i fht. 4. kvt kvt i fht. 4. kvt kvt i fht. 3. kvt Transport 4. kvt i fht. 4. kvt kvt i fht. 4. kvt kvt i fht. 3. kvt Anm.: Se figur 3.1. December

16 3 Forventninger til udviklingen i beskæftigelsen 3.5 Sammenfatning af rådenes beskæftigelsesprognoser På kort sigt venter rådene, at beskæftigelsen er mindre i 4. kvartal 2003 sammenlignet med 4. kvartal 2003 og rådene venter kun en større beskæftigelse for sundhedsvæsen. Rådene venter derimod, at beskæftigelsen bliver mindre for flere brancher i fremstillingssektoren, herunder jern- og metalindustrien, samt for bygge- og anlægssektoren. Samtidig venter rådene, at beskæftigelsen som hovedtendens er uændret for bl.a. flere brancher inden for servicesektoren samt den offentlige sektor. Rådenes forventninger til beskæftigelsesudviklingen på længere sigt er generelt mere positive end på kort sigt. Samlet set venter rådene, at beskæftigelsen er større i 3. kvartal 2004 i forhold til 3. kvartal Der er dog forskel på rådenes vurderinger fordelt på brancher. Rådene venter således, at der vil være en større beskæftigelse for flere branchegrupper i servicesektoren samt bygge- og anlægsvirksomhed. Mens rådene venter, at beskæftigelsen vil være uændret for bl.a. for undervisning, sociale institutioner samt transportvirksomhed. 14 December2003

17 4 Forventninger til udviklingen i ledigheden 4 Forventninger til udviklingen i ledigheden 4.1 Ledigheden i 4. kvartal 2003 Figur 4.1 viser ledigheden i 4. kvartal for hvert af årene 1995 til Som det fremgår af figuren, har ledigheden været faldende i perioden fra 1995 til Ledigheden er således faldet fra ca personer i 4. kvartal 1995 til ca personer i 4. kvartal Figur 4.1 Ledighed for 4. kvartal, Gnst. antal fuldtidsledige Tal for perioden : Danmarks statistik. Tal for 4. kvt. 2003: Arbejdsmarkedsrådenes vurdering, oktober I 4. kvartal 2003 vurderer rådene, at der vil være ca ledige personer. Sammenlignes rådenes prognoser for 4. kvartal 2003 med ledigheden i samme kvartal sidste år, ventes det, at der vil være godt flere ledige personer, svarende til en stigning på ca. 14 pct Ledigheden i 3. kvartal 2004 Tabel 4.1 viser en oversigt over rådenes forventninger til ledighedsudviklingen frem til 3. kvartal For 3. kvartal 2004 skønner rådene, at ca personer vil være ledige. Sammenlignet med 3. kvartal 2003 svarer det til et fald på ca personer eller 1 pct.. December

18 4 Forventninger til udviklingen i ledigheden Tabel 4.1 Antal ledige omregnet til fuldtidsledige Ændring i pct Jan. kvt ) 13,8 1,7 April kvt ) 18,5 2,8 Juli kvt ) 17,8-0,7 Okt. kvt ) 14,5 Hele året ) Rådenes vurdering afgivet oktober ) Rådenes vurdering afgivet april ) Rådenes vurdering afgivet august De kursiverede tal udtrykker arbejdsmarkedsrådenes forventninger til udviklingen. Kilde: Tal for 2001, 2002, samt kvt er fra Danmarks Statistik. 4.3 Ledigheden for a-kasser og ikke-forsikrede Tabel 4.2 indeholder en oversigt over den forventede ledighed i 4. kvartal 2003 og 3. kvartal 2004, fordelt på a-kassegrupper. Ændringen i forhold til de tilsvarende kvartaler året før er angivet i parentes. Samlet venter rådene en stigning i ledigheden på 15 pct. i 4. kvartal 2003 i forhold til samme kvartal året før. De største stigninger i ledigheden venter rådene for metalarbejdere (24 pct.) og byggefagene (22 pct.). For metalarbejdere ventes de største stigninger i Ringkøbing og Vestsjælland og skal ses på baggrund af, at metalområdet er præget af afmatning. For byggefagene venter alle råd stigende ledighed. De største stigninger i ledigheden ventes på Sjælland. På længere sigt 3. kvartal 2004 er der forventninger om et ledighedsfald på 1 pct. for alle a-kasser under ét. De største stigninger i ledigheden ventes for a-kassegruppen af akademikere samt næringsog nydelsesmiddelarbejdere. Mens der ventes faldende ledighed for bl.a. funktionærer og tjenestemænd. 16 December 2003

19 4 Forventninger til udviklingen i ledigheden Tabel 4.2 Rådenes forventninger til ledigheden i 3. kvartal 2003 og 2. kvartal 2004 fordelt efter a-kassegruppe samt relativ ændring i forhold til samme kvartaler året før. 4. kvartal kvartal 2004 Selvstændige % % Akademikere % % Funkt. og tj.mænd m.v % % Handels- og kt.funkt % % Tekniske funkt m.v % % Byggefag % % Metalarbejderne % % Specialarbejderne % % Kvindelige arbejdere % % Nær- og nydelsesmiddelarb % % Offentlige ansatte % % Øvrige inkl. kristelige % % I alt % % Kilde: Rådenes arbejdsmarkedsredegørelser og beregninger i Arbejdsmarkedsstyrelsen Tabel 4.3 indeholder en oversigt over ledigheden for ikkeforsikrede personer i 4. kvartal 2003 og ligeledes for 3. kvartal Ændringen i forhold til de tilsvarende kvartaler året før er angivet i parentes. Tabel 4.3 Rådenes forventninger til ledigheden for ikke-forsikrede i 4. kvartal 2003 og 3. kvartal 2004 samt relativ ændring i forhold til samme kvartaler året før. 4. kvartal kvartal 2004 Ikke-forsikrede % % Kilde: Rådenes arbejdsmarkedsredegørelser og beregninger i Arbejdsmarkedsstyrelsen På både kort og længere sigt ventes ledigheden at stige for ikkeforsikrede. På kort sigt venter rådene, at ledigheden vil stige med 11 pct.. På længere sigt ventes ledigheden at stige med 1 pct. for ikkeforsikrede personer 4.4 Ledigheden opdelt på AF-regioner 3 Samlet set venter AF-regionerne en stigning i ledigheden i 4. kvartal 2003 på ca. 14 pct. sammenlignet med det tilsvarende kvartal i Alle regioner venter stigende ledighed for 4. kvartal 2003 sam- 3 Se bilag 3.A. December

20 4 Forventninger til udviklingen i ledigheden menlignet med ledigheden i samme kvartal i De største stigninger i ledigheden forventes i Vestsjælland, på Fyn og i Vejle. På længere sigt i 3. kvartal 2004 ventes ledigheden samlet set at falde med 1 pct.. De fleste regioner venter således en svag faldende ledighed, dog forventer enkelte regioner stigende ledighed i 3. kvartal Ledigheden opdelt på køn og alder 4 Rådene forventer, at ledigheden vil stige mest for mænd (18 pct.). Ledigheden for kvinder ventes at stige med 12 pct. i 4. kvartal 2003 sammenholdt med samme kvartal i På længere sigt 3. kvartal 2004 ventes ledigheden at falde med 3 pct. for kvinder og stige svagt for mænd. I 4. kvartal 2003 er ledighedsstigningen jævnt fordelt på alle aldersgrupper. På længere sigt venter rådene, at ledigheden stiger for aldersgruppen over 60 år, og falde for aldersgrupperne under 30 år. 4.6 Træfsikkerhed Rådene skønnede, at der i 3. kvartal 2003 ville være ca fuldtidsledige. Det faktiske antal fuldtidsledige blev personer, hvilket er ca flere personer end det ventede antal. Træfsikkerheden blev hermed 97,1 pct.. 4 Se bilag 3.A. 18 December 2003

21 5 Flaskehals- og balanceproblemer i den offentlige sektor 5 Flaskehals- og balanceproblemer i den offentlige sektor Figur 5.1 på næste side indeholder en oversigt over flaskehalsproblemer og balanceproblemer på det offentlige område. Der skelnes mellem aktuelle flaskehalsproblemer, øvrige balanceproblemer og mulige flaskehalsproblemer på længere sigt, jf. bilag Aktuelle flaskehalsproblemer Uændret flaskehalssituation i 4. kvartal 2003 De regionale arbejdsmarkedsråd konstaterer, at der stadig er aktuelle flaskehalsproblemer for en række faggrupper på det offentlige arbejdsmarked i 4. kvartal Sammenlignes flaskehalssituationen i 4. kvartal 2003 med 3. kvartal 2003 er antallet af flaskehalsproblemer i 4. kvartal 2003 stort set uændret. Det er fortsat inden for sundhedssektoren, at der er konstateret flest flaskehalsproblemer. Flest aktuelle flaskehalse for sygeplejersker og læger i sundhedssektoren Fagområderne med de største flaskehalsproblemer inden for socialog sundhedsområdet er sygeplejersker og læger. Vejle ser som den eneste region forbedringer i flaskehalssituationen på fagområderne ergo- og fysioterapeuter samt social- og sundhedsassistenter. Ligeledes er der aktuelle flaskehalsproblemer for folkeskolelærere Flere regioner peger på, at der er problemer med at rekruttere arbejdskraft til undervisningssektoren. Efterspørgslen vedrører især folkeskolelærere. Alle regioner med flaskehalsproblemer har iværksat initiativer på det offentlige område. Det drejer sig f.eks. om rotationsprojekter for læger, sygeplejersker, lægesekretærer og laboranter. Flere regioner anvender opkvalificering af ledige samt fremme af geografisk mobilitet inden for stort set alle fagområder i den offentlige sektor. Derudover føres der skærpet overvågning af områderne vha. kontakt til virksomheder, de ledige og andre aktører indenfor det pågældende område. December

22 5 Flaskehals- og balanceproblemer i den offentlige sektor Figur 5.1 Oversigt over flaskehalsproblemer og balanceproblemer på det offentlige område - 4. Kvartal 2003 Sundhedssektoren Sygeplejersker Storkøbenhavn Frederiksborg Roskilde Vestsjælland Storstrøm Bornholm Fyn Sønderjylland Ribe Vejle Offentlig administration Skatterevisorer/ revisorer Ringkøbing Århus Viborg Nordjylland Jordemødre Ergo- og fysioterapeuter Læger Lægesekretærer Audiologiassistenter Laboranter, bioanalytikere Radiografer Den sociale sektor Pædagoger Socialrådgivere, socialformidlere Social- og sundhedsassistenter Social- og sundhedshjælpere Undervisning Folkeskolelærere Speciallærere Gymnasielærere Undervisere i IT Forklaring: Rådenes vurderinger for 3. kvartal 2003, som er afgivet i august 2003 = Aktuelle flaskehalsproblemer = Øvrige balanceproblemer = Mulige flaskehalsproblemer i 3. kvartal 2003 i 3. kvartal 2003 på længere sigt Rådenes vurderinger for 4. kvartal 2003, som er afgivet i oktober 2003 = Aktuelle flaskehalsproblemer = Øvrige balanceproblemer = Mulige flaskehalsproblemer i 4. kvartal 2003 i 4. kvartal 2003 på længere sigt 20 December 2003

23 5 Flaskehals- og balanceproblemer i den offentlige sektor 5.2 Mulige flaskehalsproblemer på længere sigt Alle regioner forventer fortsat flaskehalsproblemer for det offentlige område på længere sigt Alle regioner peger på, at der på længere sigt fortsat er risiko for flaskehalsproblemer inden for det offentlige område. Sammenlignet med flaskehalssituationen i 3. kvartal 2003 er der dog tale om en lille forbedring Flere regioner angiver, at der særligt inden for den offentlige sektor bliver en stigende andel af arbejdsstyrken, der forlader arbejdsmarkedet på grund af alder. Det betyder fortsat stigende efterspørgsel efter personale inden for undervisning og ældrepleje. 11 regioner venter mulige flaskehalsproblemer for folkeskolelærere og social- og sundhedsassistenter Den fremtidige mangel på især folkeskolelærere og social- og sundhedsassistenter ses af regionernes forventninger til flaskehalssituationen på længere sigt. Hovedparten af regionerne vurderer således, at der vil ske en forværring af flaskehalssituationen på det offentlige område. Disse tendenser for udviklingen på det offentlige arbejdsmarked kombineret med generelt lave ledighedsprocenter for flere fagområder bevirker, at rådene fortsat har en særlig opmærksomhed på flaskehalssituationen på det offentlige område. 5.3 Øvrige balanceproblemer Øvrige balanceproblemer for især pædagoger For pædagogerne er der konstateret øvrige balanceproblemer i tre sjællandske regioner. Regionerne vurderer blandt andet, at årsagerne til øvrige balanceproblemer for pædagoger er nedslidning. Vejle har konstateret øvrige balanceproblemer for socialrådgivere og -formidlere. Det vurderes, at problemet primært skyldes følgerne af stress og nedslidning. Der er konstateret øvrige balanceproblemer i to regioner for socialog sundhedshjælpere. Rådene vurderer, at problemerne skyldes, at det er svært at besætte aften- og nattevagtsstillinger. Endelig har Århus konstateret balanceproblemer for folkeskolelærere. Rådet vurderer, at årsagen primært skyldes mangel på geografisk mobilitet. December

24 5 Flaskehals- og balanceproblemer i den offentlige sektor 22 December 2003

25 6 Flaskehals- og balanceproblemer i fremstillingssektoren Figur 6.1 indeholder en oversigt over flaskehalsproblemer og balanceproblemer inden for fremstillingssektoren. 6.1 Aktuelle flaskehalsproblemer Sammenlignet med det foregående kvartal er der et stort set uændret antal flaskehalsproblemer inden for fremstillingssektoren i 4. kvartal Uændret flaskehalssituation inden for jernog metalindustrien Inden for jern- og metalindustrien er antallet af aktuelle flaskehalsproblemer uændret. Sønderjylland, Ribe og Ringkøbing har flest fagområder med flaskehalsproblemer indenfor denne branchegruppe. Inden for træ- og møbelindustrien er der forventninger om en lille forbedring af flaskehalssituationen, idet Sønderjylland ikke længere vurderer, at der er flaskehalsproblemer for møbelpolstrere. Flaskehalsproblemet er størst med hensyn til maskinsnedkere med CNCkendskab, hvor tre råd venter flaskehalsproblemer. Fortsat flaskehalsproblemer i plastindustrien I plastindustrien er der fortsat to råd med flaskehalsproblemer for plastmagere og plastoperatører. Inden for off-shoreindustrien vurderer Ribe, at der er aktuelle flaskehalsproblemer for ingeniører. Inden for nærings- og nydelsesmiddelindustrien vurderer Vestsjælland, at der er et aktuelt flaskehalsproblem for levnedsmiddellaboranter. December

26 Figur 6.1 Oversigt over flaskehalsproblemer og balanceproblemer i fremstillingssektoren - 4. kvartal 2003 Mejerister, mejeriteknikere Industrislagtere, tarmrensere Levnedsmiddellaborant Storkøbenhavn Frederiksborg Roskilde Vestsjælland Storstrøm Bornholm Fyn Sønderjylland Ribe Vejle Ringkøbing Århus Viborg Nordjylland Nådlere Ortopædiskomager Møbelsnedkere Industri- og maskinsnedker med CNC-kendskab Møbelpolstrere Procesoperatører Plastmagere, plastoperatører mv. Industrioperatører Industrilakerer Industrielektriker Klejnsmed, smede, Blikkenslagere Svejser Maskinarbejdere med og uden CNC-kendskab Elektronik- og automatikmekanikere Elektrofagtekniker Værktøjsmager Fagtekniker Kølemontører Elektronikteknikere It- og elektronikteknolog Ingeniør Off-shore ingeniør Forklaring: Rådenes vurderinger for 3. kvartal 2003, som er afgivet i august 2003 = Aktuelle flaskehalsproblemer = Øvrige balanceproblemer = Mulige flaskehalsproblemer i 3. kvartal 2003 i 3. kvartal 2003 på længere sigt Rådenes vurderinger for 4. kvartal 2003, som er afgivet i oktober 2003 = Aktuelle flaskehalsproblemer = Øvrige balanceproblemer = Mulige flaskehalsproblemer i 4. kvartal 2003 i 4. kvartal 2003 på længere sigt 24 December 2003

27 6.2 Mulige flaskehalsproblemer på længere sigt Forbedring i flaskehalssituation på længere sigt Inden for fremstillingssektoren er antallet af mulige flaskehalsproblemer i rådenes vurderinger faldet sammenlignet med sidste kvartal. Dette fald skyldes hovedsageligt, at Århus ikke længere vurderer at få flaskehalsproblemer i denne sektor.. også inden for jern- og metalindustrien For jern- og metalindustrien er der fortsat risiko for flaskehalsproblemer på længere sigt. Sammenlignet med forrige kvartal ser flaskehalssituationen imidlertid ud til at forbedres. Det skyldes, at Århus ikke længere vurderer, at der kommer flaskehalsproblemer for jernog metalindustrien. Risiko for fortsatte flaskehalsproblemer i træ- og møbelindustrien Inden for træ- og møbelindustrien er der fire råd, der forventer, at der kan opstå mulige flaskehalsproblemer i branchen. Der er især risiko for mangel på maskinsnedkere med CNC-kendskab. Også risiko for flaskehalsproblemer i en række andre brancher Ligeledes er der fortsat risiko for flaskehalsproblemer inden for elektronikindustrien, hvor to råd venter, at der kan opstå mangel på ingeniører. Inden for nærings- og nydelsesmiddelindustrien ventes der især flaskehalsproblemer for industrislagtere og tarmrensere. 6.3 Øvrige balanceproblemer Der er i Frederiksborg konstateret øvrige balanceproblemer for industrilakerere og procesoperatører. Manglen på procesoperatører vurderes at skyldes arbejdstider. For industrilakere vurderes arbejdsmiljøet at udgøre årsagen til balanceproblemet. December

28 7 Flaskehals- og balanceproblemer i bygge- og anlægssektoren 7 Flaskehals- og balanceproblemer i bygge- og anlægssektoren Figur 7.1 indeholder en oversigt over flaskehalsproblemer og balanceproblemer inden for bygge- og anlægssektoren. Figur 7.1 Oversigt over flaskehalsproblemer og balanceproblemer i bygge- og anlægssektoren - 4. kvartal 2003 Tømrer Storkøbenhavn Frederiksborg Roskilde Vestsjælland Storstrøm Bornholm Fyn Sønderjylland Ribe Vejle Ringkøbing Århus Viborg Nordjylland Tagdækker Gulvlægger Murer Elektriker Anlægs- og bygningsstruktører Bygningsmalere Kloakmester, rørlæggermedhjælper VVS montør Brolæggere Anlægsgartnere Isolatører Glarmestre Stilladsarbejdere Bygningsingeniører Bygningskonstruktør Forklaring: Rådenes vurderinger for 3. kvartal 2003, som er afgivet i august 2003 = Aktuelle flaskehalsproblemer = Øvrige balanceproblemer = Mulige flaskehalsproblemer i 3. kvartal 2003 i 3. kvartal 2003 på længere sigt Rådenes vurderinger for 4. kvartal 2003, som er afgivet i oktober 2003 = Aktuelle flaskehalsproblemer = Øvrige balanceproblemer = Mulige flaskehalsproblemer i 4. kvartal 2003 i 4. kvartal 2003 på længere sigt December

29 7 Flaskehals- og balanceproblemer i bygge- og anlægssektoren 7.1 Aktuelle flaskehalsproblemer Beskæftigelsen ventes at falde inden for bygge- og anlægssektoren i 4. kvartal Således ventes en mindre beskæftigelse i otte regioner på kort sigt. Uændret flaskehalssituationen i bygge- og anlægssektoren I 4. kvartal 2003 ventes antallet af aktuelle flaskehalsproblemer at være uændret for bygge- og anlægssektoren, og de ventes at fordele sig på samme faggrupper som i forrige kvartal. De fleste regioner har etableret et særligt skærpet flaskehalsberedskab, som overvåger bygge- og anlægsområdet nøje samt iværksætter relevante initiativer. F.eks. har Storkøbenhavn etableret samarbejde med faglige organisationer om indsatsen på området. 7.2 Mulige flaskehalsproblemer på længere sigt På længere sigt er rådene generelt lidt mere positive vedrørende beskæftigelsesudviklingen inden for bygge- og anlægssektoren sammenlignet med vurderingen på kort sigt. Kun Ribe vurderer, at beskæftigelsen vil blive mindre i 3. kvartal 2004 end i 3. kvartal Fortsat risiko for flaskehalsproblemer i bygge- og anlægsbranchen Flere råd vurderer, at der kan opstå flaskehalsproblemer for bygge- og anlægssektoren på længere sigt. Undtaget er dog Vestsjælland, Ribe og Ringkøbing. Sammenlignet med sidst kvartal er der tale om en lille forværring af flaskehalssituationen på længere sigt i 4. kvartal For VVS montører vurderer to råd mere end i sidste kvartal, at der er tale om mulige flaskehalse for denne faggruppe. Syv råd vurderer, at der kan opstå flaskehalsproblemer for VVS montører, hvilket gør dette fagområde til det område, hvor flest råd vurderer, at der kan opstå flaskehalsproblemer. Generelt peger rådene på, at der især er risiko for flaskehalsproblemer for VVS montører, gulvlæggere, murer, brolægger, isolatører samt anlægsgartnere på længere sigt. 28 December 2003

30 7 Flaskehals- og balanceproblemer i bygge- og anlægssektoren Især Storkøbenhavn, Roskilde samt Nordjylland skønner, at der på langt sigt er risiko for flaskehalse inden for bygge- og anlægssektoren. Rådene har iværksat uddannelsesinitiativer inden for området Generelt har alle råd taget en række initiativer af forskellig karakter specielt rettet mod de særlige flaskehalssituationer, som forudses i de enkelte regioner. Der er bl.a. iværksat uddannelsesaktiviteter for relevante ledighedsgrupper inden for bygge- og anlægsområdet samt knyttet tættere kontakter til uddannelsesinstitutionerne specielt m.h.p. at forebygge flaskehalse på området. 7.3 Øvrige balanceproblemer Der er konstateret øvrige balanceproblemer for tømrer i Århus. Balanceproblemet for tømrer skyldes manglende geografisk mobilitet. December

31 8 Flaskehals- og balanceproblemer i servicesektoren 8 Flaskehals- og balanceproblemer i servicesektoren Figur 8.1 indeholder en oversigt over flaskehalsproblemer og balanceproblemer inden for servicesektoren. 8.1 Aktuelle flaskehalsproblemer Sammenlignet med sidste kvartal er flaskehalssituationen i servicesektoren stort set uændret. Som det fremgår af figur 8.1, er der generelt kun få aktuelle flaskehalsproblemer i servicesektoren, og de begrænser sig til de sjællandske regioner samt Århus. Der er konstateret flest flaskehalsproblemer i Storkøbenhavn. Mangel på bl.a. kokke og tjenere Inden for hotel- og restaurationsvirksomhed er der især flaskehalsproblemer i Storkøbenhavn. Fordelt på faggrupper er der i regionerne flaskehalsproblemer for kokke, tjenere, smørrebrødsjomfruer, køkken- og kantineassistenter samt hotelreceptionister. I detailhandelen er der aktuelle flaskehalsproblemer for bagere og slagtere i flere sjællandske regioner. Inden for autobranchen er der udelukkende konstateret flaskehalsproblemer for autolakerere i Frederiksborg og Storstrøm. Flaskehalsproblemer for bogholdere, revisorer Endelig har enkelte råd konstateret aktuelle flaskehalsproblemer for revisorer og bogholdere. December

32 8 Flaskehals- og balanceproblemer i servicesektoren Figur 8.1 Oversigt over flaskehalsproblemer og balanceproblemer i servicesektoren - 4. kvartal 2003 Slagter Storkøbenhavn Frederiksborg Roskilde Vestsjælland Storstrøm Bornholm Fyn Sønderjylland Ribe Vejle Ringkøbing Århus Viborg Nordjylland Bager Butikspersonale Engroshandelsassistent Lagerpersonale Autoelektromekanikere Cykelmekaniker Lastbilmekanikere, landbrugsmaskinemekaniker Autolakerere Kokke Tjenere Smørrebrødsjomfruer Køkken- og kantineassistenter Hotelreceptionister Frisører Rengøringspersonale Revisorer, revisorass., finansmedarbejdere Bogholdere Advokatsekretær Tandklinikassistenter Tandplejer Jordbrugsmaskinfører Tårn/mobilkranførere Transportarbejdere, speditør Chauffører Navigatører, styrmænd skibsmaskinister IT-arbejdskraft Landbrugsmedhjælpere Fodermester Forklaring: Rådenes vurderinger for 3. kvartal 2003, som er afgivet i august 2003 = Aktuelle flaskehalsproblemer = Øvrige balanceproblemer = Mulige flaskehalsproblemer i 3. kvartal 2003 i 3. kvartal 2003 på længere sigt Rådenes vurderinger for 4. kvartal 2003, som er afgivet i oktober 2003 = Aktuelle flaskehalsproblemer = Øvrige balanceproblemer = Mulige flaskehalsproblemer i 4. kvartal 2003 i 4. kvartal 2003 på længere sigt 32 December 2003

33 8 Flaskehals- og balanceproblemer i servicesektoren 8.2 Mulige flaskehalsproblemer på længere sigt Stort set uændret flaskehalssituation i servicesektoren Sammenlignet med sidste kvartal er antallet af mulige flaskehalsproblemer på længere sigt stort set uændret. Hovedparten af alle rådene vurderer, at der fortsat er risiko for flaskehalsproblemer inden for servicesektoren. Kun Bornholm og Ribe venter ikke flaskehalsproblemer på længere sigt inden for servicesektoren. Risiko for flaskehalseproblemer inden for reparationsvirksomhed Fire råd vurderer, at der indenfor reparationsvirksomhed er risiko for flaskehalsproblemer for autolakerere, autoelektromekanikere, lastbils- og landbrugsmaskinemekanikere og cykelmekanikere. samt inden for detailhandel, engrosog agenturhandel og hotel- og restaurationsområdet Der kan endvidere opstå mangel på især slagtere og bagere i flere regioner, men også for butikspersonale inden for detailhandlen er der risiko for flaskehalsproblemer. Inden for engros- og agenturhandel er der risiko for flaskehalsproblemer for engroshandelsassistenter i Viborg. På hotel- og restaurationsområdet vurderer flere råd, at der kan opstå flaskehalsproblemerne for især kokke kan opstå. Fortsat risiko for mangel på ITarbejdskraft Et råd vurderer, at der på længere sigt er risiko for flaskehalsproblemer for IT-arbejdskraft. Der er også mulighed for flaskehalsproblemer inden for frisørfaget. Ligeledes peger et enkelt råd på, at der kan opstå flaskehalsproblemer for revisorer. 8.3 Øvrige balanceproblemer I servicesektoren er der en forbedring i øvrige balanceproblemer Sammenlignet med sidste kvartal er der sket en forbedring af øvrige balanceproblemer inden for servicesektoren, hvilket hovedsagelig skyldes et fald i antallet af øvrige balance problemer i Vejle, Ringkøbing og Århus. Enkelte råd angiver øvrige balanceproblemer for kokke, tjenere samt køkkenassistenter inden for hotel- og restaurationsbranchen. Årsagerne er bl.a. arbejdstider. Tre råd vurderer, at der er øvrige balanceproblemer for bagere. Problemerne begrundes bl.a. arbejdstider. December

34 8 Flaskehals- og balanceproblemer i servicesektoren Fire råd vurderer, at der er øvrige balanceproblemer for butikspersonale, hvilket dels begrundes med skæve/skiftende arbejdstider. Det er ligeledes vanskeligt at besætte ledige stillinger inden for rengøringssektoren, da der ofte er tale om jobs med få ugentlige arbejdstimer og forskudte arbejdstider. I frisørfaget er det svært at rekruttere personale blandt andet på grund stor afgang fra faget og på grund af arbejdsgivernes snævre afgrænsning af rekrutteringsgrundlaget. Balanceproblemer for tandklinikassistenter begrundes med arbejdstider. Der er ligeledes øvrige balanceproblemer for chaufførområdet, som primært skyldes arbejdstider. 34 December 2003

35 9 Initiativer på flaskehalsområderne 9 Initiativer på flaskehalsområderne På både det offentlige og private område har regionerne iværksat forskellige uddannelsesaktiviteter og overvåger i øvrigt de flaskehalsramte områder nøje med henblik på behov for yderligere styrkelse af flaskehalsindsatsen. Regionerne opfordrer bl.a. løbende virksomhederne til at benytte sig af mulighederne for at få tilskud til ansættelse af voksenlærlinge. De regionale råd og Arbejdsformidlingen tilrettelægger den flaskehalsforebyggende indsats ved hjælp af en række instrumenter og redskaber: Skærpet overvågning af flaskehalstruede områder gennem virksomhedskontakten og kontakten til de ledige Kontakt til aktører inden for flaskehalstruede områder Voksenlærlingeindsats Efteruddannelse af beskæftigede Opkvalificering af ledige i form af - flaskehalsforebyggende uddannelsesaktiviteter (specifikke og generelle) - jobtræning Påvirkning af virksomhedernes rekrutteringsmønstre Fremme af den geografiske mobilitet Etablering af vikarkorps, rekrutteringsbanker o.lign. Jobrotation Intensiv formidlingsindsats på særligt flaskehalstruede områder Løbende rådgivning af virksomheder og arbejdssøgende Det flaskehalsforebyggende arbejde gennemføres i et tæt samarbejde med de ledige, a-kasser, private og offentlige virksomheder samt uddannelsesinstitutioner. December

Arbejdsmarkedsredegørelse

Arbejdsmarkedsredegørelse Arbejdsmarkedsredegørelse Arbejdsmarkedsrådenes vurdering af udviklingen på arbejdsmarkedet 2. kvartal 2003 Med prognose for udviklingen i beskæftigelse og ledighed samt redegørelse for flaskehalssituationen

Læs mere

Arbejdsmarkedsredegørelse

Arbejdsmarkedsredegørelse Arbejdsmarkedsredegørelse Arbejdsmarkedsrådenes vurdering af udviklingen på arbejdsmarkedet 4. kvartal 2004 Med prognose for udviklingen i beskæftigelse og ledighed samt redegørelse for flaskehalssituationen

Læs mere

Arbejdsmarkedsrådenes vurdering af udviklingen på arbejdsmarkedet

Arbejdsmarkedsrådenes vurdering af udviklingen på arbejdsmarkedet $UEHMGVPDUNHGVUHGHJ UHOVH Arbejdsmarkedsrådenes vurdering af udviklingen på arbejdsmarkedet NYDUWDO 0HGSURJQRVHIRUXGYLNOLQJHQLEHVN IWLJHOVHRJ OHGLJKHGVDPWUHGHJ UHOVHIRUIODVNHKDOVVLWXDWLRQHQ September 2001

Læs mere

Arbejdsmarkedsredegørelse

Arbejdsmarkedsredegørelse Arbejdsmarkedsredegørelse Arbejdsmarkedsrådenes vurdering af udviklingen på arbejdsmarkedet 1. kvartal 2003 Med prognose for udviklingen i beskæftigelse og ledighed samt redegørelse for flaskehalssituationen

Læs mere

Arbejdsmarkedsredegørelse

Arbejdsmarkedsredegørelse Arbejdsmarkedsredegørelse Arbejdsmarkedsrådenes vurdering af udviklingen på arbejdsmarkedet 2. kvartal 2005 Med prognose for udviklingen i beskæftigelse og ledighed samt redegørelse for flaskehalssituationen

Læs mere

Arbejdsmarkedsredegørelse

Arbejdsmarkedsredegørelse Arbejdsmarkedsredegørelse Arbejdsmarkedsrådenes vurdering af udviklingen på arbejdsmarkedet 3. kvartal 2005 Med prognose for udviklingen i beskæftigelse og ledighed samt redegørelse for flaskehalssituationen

Læs mere

Arbejdsmarkedsredegørelse

Arbejdsmarkedsredegørelse Arbejdsmarkedsredegørelse Arbejdsmarkedsrådenes vurdering af udviklingen på arbejdsmarkedet 1. kvartal 2005 Med prognose for udviklingen i beskæftigelse og ledighed samt redegørelse for flaskehalssituationen

Læs mere

Arbejdsmarkedsredegørelse

Arbejdsmarkedsredegørelse Arbejdsmarkedsredegørelse Arbejdsmarkedsrådenes vurdering af udviklingen på arbejdsmarkedet 1. kvartal 2002 Med prognose for udviklingen i beskæftigelse og ledighed samt redegørelse for flaskehalssituationen

Læs mere

Arbejdsmarkedsredegørelse

Arbejdsmarkedsredegørelse Arbejdsmarkedsredegørelse Arbejdsmarkedsrådenes vurdering af udviklingen på arbejdsmarkedet 1. kvartal 2006 Med prognose for udviklingen i beskæftigelse og ledighed samt redegørelse for flaskehalssituationen

Læs mere

Arbejdsmarkedsredegørelse

Arbejdsmarkedsredegørelse Arbejdsmarkedsredegørelse Arbejdsmarkedsrådenes vurdering af udviklingen på arbejdsmarkedet 1. kvartal 2004 Med prognose for udviklingen i beskæftigelse og ledighed samt redegørelse for flaskehalssituationen

Læs mere

Arbejdsmarkedsrådenes vurdering af udviklingen på arbejdsmarkedet

Arbejdsmarkedsrådenes vurdering af udviklingen på arbejdsmarkedet $UEHMGVPDUNHGVUHGHJ UHOVH Arbejdsmarkedsrådenes vurdering af udviklingen på arbejdsmarkedet NYDUWDO 0HGSURJQRVHIRUXGYLNOLQJHQLEHVN IWLJHOVHRJ OHGLJKHGVDPWUHGHJ UHOVHIRUIODVNHKDOVVLWXDWLRQHQ Marts 2001

Læs mere

Arbejdsmarkedsredegørelse

Arbejdsmarkedsredegørelse Arbejdsmarkedsredegørelse Arbejdsmarkedsrådenes vurdering af udviklingen på arbejdsmarkedet 4. kvartal 2005 Med prognose for udviklingen i beskæftigelse og ledighed samt redegørelse for flaskehalssituationen

Læs mere

Arbejdsmarkedsrådenes vurdering af udviklingen på arbejdsmarkedet

Arbejdsmarkedsrådenes vurdering af udviklingen på arbejdsmarkedet $UEHMGVPDUNHGVUHGHJ UHOVH Arbejdsmarkedsrådenes vurdering af udviklingen på arbejdsmarkedet NYDUWDO 0HGSURJQRVHIRUXGYLNOLQJHQLEHVN IWLJHOVHRJ OHGLJKHGVDPWUHGHJ UHOVHIRUIODVNHKDOVVLWXDWLRQHQ Juni 2001 ,QGKROG

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde Juni 2006 Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Kerteminde Juni 2006

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK. Overblik over arbejdsmarkedet i Midtjylland

BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK. Overblik over arbejdsmarkedet i Midtjylland BESKÆFTIGELSESREGION MIDTJYLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Overblik over arbejdsmarkedet i Midtjylland 1. halvår 2010 INDHOLDSFORTEGNELSE UDBUD OG EFTERSPØRGSEL EFTER ARBEJDSKRAFT 2 Den aktuelle arbejdsmarkedsbalance

Læs mere

Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE

Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE Arbejdsmarkedet i VALLENSBÆK KOMMUNE September 2006 Forord AF-regionerne på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm har i et samarbejde forestået udarbejdelse af en strukturbeskrivelse for hver af de nye

Læs mere

Arbejdsmarkedsrådenes vurdering af udviklingen på arbejdsmarkedet

Arbejdsmarkedsrådenes vurdering af udviklingen på arbejdsmarkedet $UEHMGVPDUNHGVUHGHJ UHOVH Arbejdsmarkedsrådenes vurdering af udviklingen på arbejdsmarkedet NYDUWDO 0HGSURJQRVHIRUXGYLNOLQJHQLEHVN IWLJHOVHRJ OHGLJKHGVDPWUHGHJ UHOVHIRUIODVNHKDOVVLWXDWLRQHQ Juni 2000 ,QGKROG

Læs mere

AMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden

AMK-Øst 19. januar 2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 19. januar 2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted) 1.kv.2008 til 3. kvartal

Læs mere

MÆND, KVINDER OG MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT

MÆND, KVINDER OG MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT MÆND, KVINDER OG MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT Beskæftigelsesregion Nordjylland, juli 2007 RESUMÉ Opdeling i mænds job og kvinders job er nogle af de mest sejlivede strukturer, der findes på arbejdsmarkedet.

Læs mere

Copyright Sund & Bælt

Copyright Sund & Bælt Copyright Sund & Bælt Indholdsfortegnelse Undersøgelsens formål Rapportens hovedkonklusioner Mange vil benytte broen over Femer Bælt Markederne udvides og omsætningen øges Optimal placering for virksomhederne

Læs mere

Arbejdsmarkedsredegørelse

Arbejdsmarkedsredegørelse Arbejdsmarkedsredegørelse Arbejdsmarkedsrådenes vurdering af udviklingen på arbejdsmarkedet 2. kvartal 2006 Med prognose for udviklingen i beskæftigelse og ledighed samt redegørelse for flaskehalssituationen

Læs mere

LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND OVER TID OG DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED

LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND OVER TID OG DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED LØNFORSKELLE MELLEM KVINDER OG MÆND OVER TID OG DET KØNSOPDELTE ARBEJDSMARKED v/ MONA LARSEN, SFI Seminar Hvorfor stadig lønforskel forklaringer på uligeløn, SFI, d. 4. juni 2010 LØNFORSKELLE MELLEM MÆND

Læs mere

AMK-Syd 20-08-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn

AMK-Syd 20-08-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn AMK-Syd 20-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Fyn September 2015 Forord Beskæftigelsesområdet er omfattende og har stor betydning. Mange borgere er i kontakt med beskæftigelsessystemet, og der er

Læs mere

BESKÆFTIGELSESRÅDET BESKÆFTIGELSESRÅDET

BESKÆFTIGELSESRÅDET BESKÆFTIGELSESRÅDET Beskæftigelsesrådets arbejdsmarkedspolitiske redegørelse 2006 Beskæftigelsesrådets arbejdsmarkedspolitiske redegørelse 2006 BESKÆFTIGELSESRÅDET BESKÆFTIGELSESRÅDET 2006 Beskæftigelsessrådets arbejdsmarkedspolitiske

Læs mere

Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger

Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger Beskæftigelsen falder dobbelt så meget som arbejdsløsheden stiger Beskæftigelsen er faldet med 122.000 fuldtidspersoner siden toppunktet i 1. kvartal 2008. Faldet er mere end over dobbelt så stort som

Læs mere

BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR

BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7.000 FLERE JOB PÅ ET ÅR BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND Marts 2008 BESKÆFTIGELSEN I NORDJYLLAND 2007 7000 FLERE JOB PÅ ET ÅR Godt 7.000 flere job er der skabt i Nordjylland

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune

Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune Arbejdsmarkedet i Ringsted kommune Neden for en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ringsted Kommune. I beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og i det arbejdskraftopland,

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.06 April 2003 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst 19-01-2016. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 19-01-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm Januar 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-3. kvartal 2015

Læs mere

Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Greve, 3. kvartal 2007 - Tema om sygedagpengeområdet

Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Greve, 3. kvartal 2007 - Tema om sygedagpengeområdet Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland Februar 2008 (rev. 5. marts 08) Resultaterne af indsatsen i Jobcenter Greve, 3. kvartal 2007 - Tema om sygedagpengeområdet I dette notat gøres der rede for resultaterne

Læs mere

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008

AMU aktiviteter i Region Midtjylland 2004-2008 AMU aktiviteter i Region Midtjylland Resume 2004-2008 Formålet med dette notat er at undersøge baggrunden for udviklingen i AMU aktiviteten i Region Midtjylland i perioden 2004-2008, hvor der generelt

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK. Udviklingen på arbejdsmarkedet i Nordjylland

BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK. Udviklingen på arbejdsmarkedet i Nordjylland BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Udviklingen på arbejdsmarkedet i Nordjylland 1. halvår 2014 INDHOLDSFORTEGNELSE OMSIDER TEGN PÅ ØGET BESKÆFTIGELSE I NORDJYLLAND Den aktuelle arbejdsmarkedsbalance

Læs mere

Statistik. 5.100 færre ledige i februar

Statistik. 5.100 færre ledige i februar Statistik Sagsnr. Ref. GHA Den. april 0.0 færre ledige i februar Der var i februar.00 fuldtidspersoner uden job, når der korrigeres for sæsonmæssige udsving. Det var.0 personer færre end i januar. Dermed

Læs mere

Lønudviklingen næsten uændret i den private sektor

Lønudviklingen næsten uændret i den private sektor 29.11.2006 Notat 14571 Poul Lønudviklingen næsten uændret i den private sektor Danmarks Statistik har netop udsendt tallene for lønudviklingen for den private sektor for 3. kvartal 2006. Den 12. december

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 April 2002 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2001 1. januar 2001 var der 170.014 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

Faktisk udvikling 1.-2. kv. Faktisk udvikling 1.-2. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv.

Faktisk udvikling 1.-2. kv. Faktisk udvikling 1.-2. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv. Forventet udvikling 2.-3. kv. 1 1. Overordnede tendenser. Tabel 1. i 2. kvartal ift. 1. kvartal 1999 og forventet i 3. kvartal 1999 ift. 2. kvartal 1999. Nettotal. Produktion Ordreindgang Beskæftigelse Investering Salgspriser Konkurrenceevne

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK. Overblik over arbejdsmarkedet i Syddanmark

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK. Overblik over arbejdsmarkedet i Syddanmark BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Overblik over arbejdsmarkedet i Syddanmark 1. januar 2008 INDHOLDSFORTEGNELSE LIDT OM ARBEJDSMARKEDSBALANCEN 1 MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT INDEN FOR FLERE

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 Marts 2003 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2002 1. januar 2002 var der 171.716 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

Stabsmedarbejdernetværk

Stabsmedarbejdernetværk Stabsmedarbejdernetværk - 4. februar 2014 v. Sekretariatschef Vagn Jensen, Overvågning af arbejdsmarkedet Beskæftigelsesregionen overvåger løbende det syddanske arbejdsmarked Hvad har vi nu: Arbejdsmarkedsbalance

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt 2006 Indhold Efterspørgslen efter arbejdskraft Udbudet af arbejdskraft Balancen på arbejdsmarkedet Efterspørgslen efter ufaglærte Efterspørgslen efter arbejdskraft

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 1. halvår 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE UÆNDRET REKRUTTERINGSSITUATION 3 Samme antal ubesatte stillinger som for et år siden 3 BESKÆFTIGELSEN OPHØRER MED AT FALDE I

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Fyns Amt

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Fyns Amt Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Fyns Amt Branchebilag August 2006 Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Fyns Amt Branchebilag August 2006 Dokument

Læs mere

Job i Nordjylland. Virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft

Job i Nordjylland. Virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft Job i Nordjylland Virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft Indholdsfortegnelse Resume...3 Indledning...4 Virksomhedernes efterspørgsel efter arbejdskraft...5 Figur 1 Antal job på JobNet i Nordjylland

Læs mere

MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT I SUNDHEDSFAGENE

MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT I SUNDHEDSFAGENE MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT I SUNDHEDSFAGENE BRUG FOR FLERE Beskæftigelsesregion Nordjylland, juni 2008 MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT I STORE OG SMÅ SUNDHEDS- FAG Rekrutteringssituationen for bioanalytikere, ergoterapeuter,

Læs mere

Arbejdsmarkedsanalyse. RAR Nordjylland

Arbejdsmarkedsanalyse. RAR Nordjylland 2015 Arbejdsmarkedsanalyse RAR Nordjylland 1 Indholdsfortegnelse 1. INDLEDNING... 3 2. SAMMENFATNING... 4 2.1. BESKÆFTIGELSE, DEMOGRAFI OG KONJUNKTURUDVIKLING I NORDJYLLAND... 6 2.2. EFTERSPØRGSEL, REKRUTTERING

Læs mere

Udviklingen i antallet af arbejdspladser i Odense Kommune, 1995-1999.

Udviklingen i antallet af arbejdspladser i Odense Kommune, 1995-1999. NYHED S BREV Odense Kommune Borgmesterforaltningen Økonomi- og Planlægningsafdelingen Nr. 8 maj 2000 Resumé Udiklingen i antallet af arbejdspladser i Odense Kommune, 5-9. Antallet af arbejdspladser steg

Læs mere

Udvidelse af arbejdsstyrken i Midtjylland

Udvidelse af arbejdsstyrken i Midtjylland Udvidelse af arbejdsstyrken i Midtjylland Positiv udvikling på arbejdsmarkedet fra 2004-2007 Ledighed -25.000 Beskæftigelse +32.000 Udviklingen i ledigheden og beskæftigelsen i Midtjylland 2001-2007 Sæsonkorrigeret

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 2. halvår 2008. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2008

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 2. halvår 2008. Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Figur 1 Virksomhedernes rekruttering efterår 2008 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen 2. halvår 2008 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i 2. halvår af 2008. Undersøgelsens

Læs mere

Globaliseringens muligheder og konsekvenser for industriens arbejdskraft

Globaliseringens muligheder og konsekvenser for industriens arbejdskraft Arbejdsmarkedsrådene i Nordjyllands Amt, Viborg Amt, Århus Amt, Ringkøbing Amt Vejle Amt Globaliseringens muligheder og konsekvenser for industriens arbejdskraft Delrapport - Industriens struktur og beskæftigelsesudvikling

Læs mere

PROGNOSE 2016. Delrapport: Hjørring Kommune

PROGNOSE 2016. Delrapport: Hjørring Kommune PROGNOSE 2016 Jobcenteret i Hjørring har spurgt 336 lokale virksomheder om, hvilke typer medarbejdere, de har ansat lige nu, og om de forventer at ansætte eller afskedige medarbejdere de næste 12 måneder.

Læs mere

Beskæftigelsesregion Nordjylland udarbejdet på baggrund af Arbejdsmarkedsbalancen 2011

Beskæftigelsesregion Nordjylland udarbejdet på baggrund af Arbejdsmarkedsbalancen 2011 Erhvervsgrupper og stillingsbetegnelser ifht. nordjysk katalog over Jobrettet Uddannelse 2011 Akademisk arbejde Bygge og anlæg Design, formgivning og grafisk arbejde Hotel, restauration, køkken, kantine

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Faaborg- Midtfyn

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Faaborg- Midtfyn Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Faaborg- Midtfyn Juni 2006 Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Faaborg- Midtfyn

Læs mere

Overordnede jobkategorier / branchekategorier ifht. kursuskatalog over jobrettede kurser

Overordnede jobkategorier / branchekategorier ifht. kursuskatalog over jobrettede kurser Overordnede jobkategorier / branchekategorier ifht. kursuskatalog over jobrettede kurser Erhvervsgrupper Akademisk arbejde Bygge og anlæg Design, formgivning og grafisk arbejde Hotel, restauration, køkken,

Læs mere

Gælder statslige og kommunale målgrupper og omfatter: Vejledning og Opkvalificering. advokatsekretær. revisorassistent. bankrådgiver.

Gælder statslige og kommunale målgrupper og omfatter: Vejledning og Opkvalificering. advokatsekretær. revisorassistent. bankrådgiver. Side 1 Det Regionale Beskæftigelsesråds liste over stillingsbetegnelser og aktiviteter hvortil der gives tilskud til fra flaskehalspuljen i 2009 i Nordjylland Kontor, administration, regnskab og finans

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I SVENDBORG KOMMUNE Til arbejdsmarkedsudvalg og LBR BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK Opfølgning december 11 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune Denne rapport

Læs mere

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE

OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE OPFØLGNING PÅ BESKÆFTIGELSESINDSATSEN I LANGELAND KOMMUNE Til Job- og arbejdsmarkedsudvalget og LBR OPFØLGNING 1. KVT. 13 Opfølgning på beskæftigelsesindsatsen i Kommune I denne rapport sættes hvert kvartal

Læs mere

FRAVÆRSSTATISTIK 2014

FRAVÆRSSTATISTIK 2014 24. SEPTEMBER 2015 FRAVÆRSSTATISTIK 2014 REKORDLAVT SYGEFRAVÆR PÅ DA-OMRÅDET Sygefraværet på DA-området er faldet fra 3,1 pct. til 2,9 pct. af den mulige arbejdstid fra 2013 til 2014, jf. tabel 1. Det

Læs mere

Erhvervsgruppe Stillingsbetegnelser Aktiviteter Akademisk arbejde

Erhvervsgruppe Stillingsbetegnelser Aktiviteter Akademisk arbejde Erhvervsgruppe Stillingsbetegnelser Aktiviteter Akademisk arbejde advokat inden for de nævnte advokatfuldmægtig stillingsbetegnelser anlægsingeniør Kurser/ certifikater for udenlandsk arbejdskraft, så

Læs mere

Arbejdsmarked. Arbejdsmarked. 1. Det danske arbejdsmarked. 2. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistisk Årbog 2002 Arbejdsmarked 127

Arbejdsmarked. Arbejdsmarked. 1. Det danske arbejdsmarked. 2. Befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. Statistisk Årbog 2002 Arbejdsmarked 127 Arbejdsmarked 1. Det danske arbejdsmarked Arbejdsmarked Figur 1 Erhvervsfrekvens for 16-66-årige 1981-2001 Procent 100 90 80 70 60 80 85 90 95 00 Mænd I alt Kvinder Flere kvinder på arbejdsmarkedet Arbejdsmarkedsstatistikken

Læs mere

Juni 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn. Gennemsnitligt antal ledige - faktisk og sæsonkorrigeret; Storkøbenhavn, juni 2001 juni 2005

Juni 2005. 1. Ledigheden i Storkøbenhavn. Gennemsnitligt antal ledige - faktisk og sæsonkorrigeret; Storkøbenhavn, juni 2001 juni 2005 Juni 2005 1. Ledigheden i Ledige i I faldt antallet af ledige og aktiverede fra 44.248 i juni 2004 til 40.309 i juni 2005. Det svarer til et fald på 8,9%. Det dækker over, at der er blevet 3.462 færre

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1999

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1999 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 Marts 2000 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1999 Stor stigning i antallet af arbejdspladser i Århus Kommune. Den 1. januar 1999 var der 167.103

Læs mere

Den faktiske mobilitet blandt ledige i Syddanmark. En undersøgelse af lediges faglige og geografiske mobilitet ved tilbagevenden til job

Den faktiske mobilitet blandt ledige i Syddanmark. En undersøgelse af lediges faglige og geografiske mobilitet ved tilbagevenden til job Den faktiske mobilitet blandt ledige i Syddanmark En undersøgelse af lediges faglige og geografiske mobilitet ved tilbagevenden til job Juni 21 Indholdsfortegnelse 1. Forord... 1 2. Indledning og sammenfatning...

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden. AMK-Øst 10. september 2015

Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden. AMK-Øst 10. september 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Hovedstaden AMK-Øst 10. september 2015 September 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen i Hovedstaden målt

Læs mere

AMK Øst 19. juni 2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Bornholm

AMK Øst 19. juni 2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Bornholm AMK Øst 19. juni 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Bornholm Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for lønmodtagere

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Assens

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Assens Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Assens Juni 2006 Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Assens Juni 2006 Dokument

Læs mere

LEDIGHED, INFLATION OG EKSPORT

LEDIGHED, INFLATION OG EKSPORT November 2002 Af Jakob Legård Jakobsen Resumé: LEDIGHED, INFLATION OG EKSPORT Ledigheden har været svagt stigende siden årsskiftet. I september måned steg ledigheden dog markant. Stigningen udgjorde næsten

Læs mere

Fortsat fald i ledigheden

Fortsat fald i ledigheden Statistik Sagsnr. Ref. JO Den. juni Fortsat fald i ledigheden Fra april til maj skete der et fald på hele. personer i den sæsonkorrigerede fuldtidsledighed. Den samlede ledighed er nu nede på. personer,

Læs mere

Udviklingen på det fynske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedskontor Syd

Udviklingen på det fynske arbejdsmarked. Arbejdsmarkedskontor Syd Udviklingen på det fynske arbejdsmarked Økonomisk Redegørelse, maj 2016, Finansministeriet 25. maj 2016 Opsvinget i dansk økonomi fortsætter. Målt ved BNP er tempoet ikke højt, men beskæftigelsen er i

Læs mere

Ledighedsniveauet er svagt stigende, men stadig historisk lav udfordringen er stadig mangel på kvalificeret arbejdskraft

Ledighedsniveauet er svagt stigende, men stadig historisk lav udfordringen er stadig mangel på kvalificeret arbejdskraft Pressemeddelelse: Odense, d. 8. januar 29 Ledighedsniveauet er svagt stigende, men stadig historisk lav udfordringen er stadig mangel på kvalificeret arbejdskraft De netop offentliggjorte ledighedstal

Læs mere

BESKÆFTIGELSEN BRYDER LYDMUREN I 1. KVARTAL 2007

BESKÆFTIGELSEN BRYDER LYDMUREN I 1. KVARTAL 2007 7. juni 2007 af Frederik I. Pedersen direkte tlf. 33557712 BESKÆFTIGELSEN BRYDER LYDMUREN I 1. KVARTAL 2007 ATP-beskæftigelsen peger på fortsat kraftig beskæftigelsesfremgang i 1. kvartal 2007. På trods

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.13 Okt. 2001 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Svendborg

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Svendborg Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Svendborg Juni 2006 Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Jobcenterområde Svendborg Juni 2006 Dokument

Læs mere

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK. Overblik over arbejdsmarkedet i Syddanmark

BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK. Overblik over arbejdsmarkedet i Syddanmark BESKÆFTIGELSESREGION SYDDANMARK ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Overblik over arbejdsmarkedet i Syddanmark 2. halvår 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT INDEN FOR FLERE BRANCHER 1 Den aktuelle arbejdsmarkedsbalance

Læs mere

LØN- OG PRISSTATISTIK

LØN- OG PRISSTATISTIK LØN OG PRISFORHOLD Side 128 Statistisk Årbog 2000 LØN OG PRISSTATISTIK Tabel 1. Årlige prisstigninger i procent, fordelt på arter 9091 9192 9293 9394 9495 9596 9697 9798 9899 9900 0001 1.0 Lønninger (ekskl.

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 20-06-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland Juni 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-4. kvartal 2015

Læs mere

Baggrundstal vedrørende Arbejdsmarkedet i Nordjylland - et indledende visitkort

Baggrundstal vedrørende Arbejdsmarkedet i Nordjylland - et indledende visitkort Baggrundstal vedrørende Arbejdsmarkedet i Nordjylland - et indledende visitkort Fane 1: Befolkningsudviklingen Fane 2: Beskæftigedes og lediges uddannelsesniveau Fane 3: Indvandrere/efterkommeres andel

Læs mere

Virksomhedernes behov for kompetence

Virksomhedernes behov for kompetence FEBRUAR 2013 Virksomhedernes behov for kompetence Jobcenter Bornholm Bornholm Virksomhedernes behov for kompetence - Jobcenter Bornholm 2 Virksomhedernes behov for kompetence - Jobcenter Bornholm 3 Indholdsfortegnelse

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2000

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2000 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 April 2001 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 2000 Antal arbejdspladser for hele landet ændret den 20. april 2001 p.g.a. rettelser fra Danmarks

Læs mere

Nyt om løn, marts 2015

Nyt om løn, marts 2015 Nyt om løn, marts 21 BASERET PÅ 4. KVARTAL214 1 UÆNDRET LØNUDVIKLING I 4. KVARTAL Siden 4. kvartal 213 er lønomkostningerne på DA-området steget med 1,7 pct., hvilket er uændret i forhold til forrige kvartal.

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt. August 2006

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt. August 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt August 2006 Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ribe Amt August 2006 Dokument nr Revision nr Udgivelsesdato 01082006 Udarbejdet Kontrolleret Godkendt hle/brl/pos

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 26-08-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm August 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere Beskæftigelsen på Bornholm målt som udviklingen

Læs mere

Bornholms vækstbarometer

Bornholms vækstbarometer Bornholms vækstbarometer Udviklingen - + Finanskrisescenarium 2016 baseret på data fra SAMK / LINE modellen Bornholms Vækstforum Marts 2009 Indhold Indledning... 3 Forbehold... 3 Beskæftigelsen... 4 Ledighedstal...

Læs mere

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland

AMK-Øst 16-11-2015. Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland AMK-Øst 16-11-2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Sjælland November 2015 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-2. kvartal 2015

Læs mere

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS

BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 1.08 Juni 2002 BEFOLKNINGENS UDDANNELSESMÆSSIGE BAGGRUND I ÅRHUS x Befolkningens uddannelsesmæssige status opgøres for den bosatte befolkning mellem

Læs mere

Situationen på arbejdsmarkedet virker fastlåst

Situationen på arbejdsmarkedet virker fastlåst Situationen på arbejdsmarkedet virker fastlåst Nye indikatorer for arbejdsmarkedet, der dækker hele 3. kvartal 21, peger ikke på, at arbejdsmarkedet har fået det bedre. Mens der vækstmæssigt er fremgang

Læs mere

Beskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland.

Beskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland. Beskæftigelsen pr. 1. januar 2005 i de nye kommuner i Nordjylland. Den nye kommunestruktur gælder først fra den 1. januar 2007. Det er dog muligt at beregne kommunernes beskæftigelsestal ud fra de opgørelser,

Læs mere

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske

Midtjyske virksomheder mindre optimistiske 1. september Midtjyske virksomheder mindre optimistiske Erhvervskonjunkturer. Små og mellemstore virksomheder i Region Midtjylland er mindre optimistiske i år end sidste år. Der er fortsat mere end tre

Læs mere

Arbejdsmarkedet i GLOSTRUP KOMMUNE

Arbejdsmarkedet i GLOSTRUP KOMMUNE Arbejdsmarkedet i GLOSTRUP KOMMUNE September 2006 Forord AF-regionerne på Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm har i et samarbejde forestået udarbejdelse af en strukturbeskrivelse for hver af de nye kommuner

Læs mere

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1998

ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1998 Information fra Århus Kommunes Statistiske Kontor Nr. 6.02 Marts 1999 ERHVERVSSTRUKTUREN I ÅRHUS KOMMUNE 1998 1. januar 1998 var der 161.884 arbejdspladser i Århus Kommune. Antallet af arbejdspladser i

Læs mere

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Sjælland. AMK Øst 15. juni 2015

Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Sjælland. AMK Øst 15. juni 2015 Nøgletal for arbejdsmarkedet i RAR-Sjælland AMK Øst 15. juni 2015 Juni 2015 1 Udvikling i beskæftigelsen og rekrutteringssituationen på arbejdsmarkedet Fig. 1. Udvikling i fuldtidsbeskæftigelsen for lønmodtagere

Læs mere

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK

ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK BESKÆFTIGELSESREGION NORDJYLLAND ARBEJDSMARKEDSOVERBLIK Nordjylland 2 halvår 2007 INDHOLDSFORTEGNELSE MANGEL PÅ ARBEJDSKRAFT INDEN FOR FLERE BRANCHER 1 Den aktuelle arbejdsmarkedsbalance FORTSAT FLERE

Læs mere

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 2. halvår Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Virksomhedernes rekruttering 2007 Figur 1

Rekruttering. Arbejdsmarkedsstyrelsen 2. halvår Rekruttering på det danske arbejdsmarked. Virksomhedernes rekruttering 2007 Figur 1 Rekruttering Arbejdsmarkedsstyrelsen 2. halvår 2007 Rekruttering på det danske arbejdsmarked Arbejdsmarkedsstyrelsen har undersøgt virksomhedernes rekrutteringssituation i 2. halvår af 2007. Undersøgelsens

Læs mere

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE

UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE UDVIKLINGEN I LØNMODTAGER- BESKÆFTIGELSEN AALBORG KOMMUNE Indledning og datagrundlag Hvordan har beskæftigelsen udviklet sig i Aalborg Kommune i perioden januar 28 august 21?, er der i Aalborg Kommune

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune

Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Arbejdsmarkedet i Næstved Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Ny Næstved Kommune (Fladså, Holmegaard, Suså, Fuglebjerg og Næstved kommuner). Ny Næstved Kommune betegnes efterfølgende

Læs mere

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Fyns Amt

Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Fyns Amt Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Fyns Amt August 2006 Arbejdsmarkedsrådet i Fyns Amt Beskrivelse af arbejdsmarkedet i Fyns Amt August 2006 Dokument nr 1 Revision nr c Udgivelsesdato

Læs mere

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune

Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Arbejdsmarkedet i Faxe Kommune Neden for er en beskrivelse af arbejdsmarkedet i Faxe Kommune. I forbindelse med beskrivelsen sammenlignes arbejdsmarkedet i kommunen med arbejdsmarkedet i hele landet og

Læs mere

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK

OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK OVERBLIK OVER ARBEJDSMARKEDET ØSTDANMARK 2. halvår 2011 INDHOLDSFORTEGNELSE UÆNDRET REKRUTTERINGSSITUATION BESKÆFTIGELSEN VURDERES AT STIGE I 2011 Fremskrivning af samlet beskæftigelse i Østdanmark Udviklingen

Læs mere

2.1 Sammenfatning. I alt stod 50.000 ledige i 2006 ikke til rådighed for arbejdsmarkedet.

2.1 Sammenfatning. I alt stod 50.000 ledige i 2006 ikke til rådighed for arbejdsmarkedet. 2.1 Sammenfatning Stadig 138. ledige Langtidsledigheden er næsten halveret Ikke-forsikrede udgør en stigende del af alle ledige Selvom ledigheden er faldet kraftigt gennem flere år, var 138. stadig ledige

Læs mere

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011

TAL OM: Brønderslev Kommune Senest opdateret: September 2011 TAL OM: Brønderslev Kommune TAL OM Beskæftigelsesregion Nordjylland sætter på sin hjemmeside fokus på en række emner om de enkelte nordjyske kommuner og Nordjylland. Hensigten med oversigten er at give

Læs mere

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm

AMK-Øst Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm AMK-Øst 12-09-2016 Nøgletal for arbejdsmarkedet RAR Bornholm September 2016 Udviklingen i beskæftigelsen Fig. 1: Udvikling i fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere (arbejdssted), 1. kvartal 2008-1. kvartal

Læs mere