Forslag til udmøntning af pulje til mere værdig ældrepleje er sendt i høring indtil 20. juni kl. 10.

Transkript

1 Høringsmateriale vedr. udmøntning af pulje til mere værdig ældrepleje

2 Indhold Høringsmateriale... 3 Vision, strategier og indsatsområder... 6 Forslag til anvendelse af midlerne... 7 Oversigt over forslag... 8 Beskrivelse af forslag

3 Høringsmateriale Forslag til udmøntning af pulje til mere værdig ældrepleje er sendt i høring indtil 20. juni kl. 10. I aftale om finanslov 2016 indgår, at kommunernes arbejde med en mere værdig ældrepleje skal styrkes gennem indførelse af værdighedspolitikker i kommunerne samt ved tilførsel af midler til området (værdighedsmilliarden). Med baggrund i proces for udarbejdelse af en værdighedspolitik - besluttet af Ældreudvalget i januar 2016 blev Værdighedspolitikken Det gode seniorliv sendt i høring fra 3. maj - 2. juni, anbefalet i Ældreudvalget 7. juni og sendt videre til godkendelse i Byrådet 21. juni Nyborg Kommunes andel af værdighedsmilliarden udgør 6,936 mio. kr. i På baggrund af strategien for ældreområdet Klar til fremtiden, demensstrategien, indkomne høringssvar og idékataloget fra borgermødet vedr. værdighedspolitikken mm. har administrationen udarbejdet en bruttoliste over forslag til udmøntningen af midlerne. I de indkomne høringssvar blev følgende anbefalet: Handicaprådet opfordrer til, at der af de afsatte midler afsættes ressourcer til at sikre mere kvalificeret personale på plejecentrene. Seniorrådet opfordrer til, at der afsættes midler til forholdene på demensområdet og nok kvalificereret personale på plejecentrene især i aften- og nattetimerne. Ældre Sagens Koordinationsgruppe opfordrer til, at der afsættes midler til, at aftenog natpersonalet på plejecentrene gennemgår en kvalitetsmæssig opkvalificering samt en øget bemanding på plejecentrene 2. og 3. prioritet er en bedre afskærmning af svært demente borgere i spisesituationer og støtte og aflastning til pårørende til hjemmeboende borgere med en demenssygdom FOA og DSR opfordrer til, at der afsættes midler til flere sygeplejersker og SOSUpersonale, mere personale ved spisesituationen og fokus på kompetencerne vedr. demens Ældreudvalget besluttede 12. januar at øremærke kr. til udarbejdelsen og offentliggørelse af værdighedspolitikken, der er dermed 6,886 mio. kr. til udmøntning. Bruttolisten kan ses herunder (der er en yderligere uddybning af forslagene i bilaget): Nr. Emne Forslået af Livskvalitet 1.0 Styrkelse af rehabiliteringsteamet Adm Pårørendevejleder Adm Oplysningstelefon for borgere og pårørende Adm Aktiviteter målrettet og individuelt tilrettelagt for de nye borgertyper Adm på plejecentre 1.4 Systematisk brug af livshistorier på plejecentre Adm Modernisering af caféer samlingspunkt for borgere Adm

4 1.6 Udvidet åbningstider i café Nydammen Adm Selvbestemmelse 2.0 Pulje: Aktiviteter i eftermiddag- og aftentimer på plejecentre Adm Pulje: Understøttelse af borgere ved hjælp af velfærdsteknologi Adm Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen 3.0 Mere kvalificeret personale på plejecentre HR 3.1 Bedre sammenhæng for borgerens ved øget kvalitet i sygeplejen Adm FOA/DSR 3.2 Øget normering i Træningsafdelingen for at sikre overgang Adm fra rehabilitering til eget hjem 3.3 Mere SOSU-personale i hjemmeplejen FOA/DSR 3.4 Aftenpersonale på plejecentre (1 personale ekstra pr. center) ÆS+SR Natpersonale på plejecentre (1 personale ekstra pr. center.) ÆS+SR Understøttelse til implementering af politikker og handlepla- Adm ner 3.7 Øget normering i Træningsafdelingen til Online træning Adm Pulje: Sidemandsoplæring i rehabilitering Adm Øget tid til møder og koordinering i hjemmeplejen FOA/DSR Mad og ernæring 4.0 Indsats for småtspisende Ernæringsvurdering i hjemmeplejen Adm Øget normering i Træningsafdelingen for at understøtte Pleje- Adm og Omsorgsafdelingens fokus på ernæringsvurdering 4.2 En ekstra ressource til spisetider på plejecentre (1 personale ÆS ekstra pr. plejecenter) FOA/DSR 4.3 Temadag for borgere og medarbejdere vedr. Det gode måltid Adm Måltidsguider på plejecentre Adm Livet med demens 5.0 Etablering af særlige adskilte afdelinger, hvor personale- og lokaleforhold er afpasset efter særlige krav til området SR Hjemlighed: Pulje til demensvenlig indretning på plejecenter Adm Støtte og aflastning til pårørende ÆS En værdig død 6.0 Pulje: Ekstra ressource ved en borgers forestående død på plejecentre Adm I alt *SR står for Seniorrådet, HR står for Handicaprådet og ÆS står for Ældre Sagens Koordinationsgruppe. Administrationens forslag til udmøntning: Nr. Emne Varige udgifter Styrkelse af rehabiliteringsteamet Oplysningstelefon for borgere og pårørende Aktiviteter målrettet og individuelt tilrettelagt for de nye borgertyper på plejecentre 3.1 Bedre sammenhæng for borgerens ved øget kvalitet i sygeplejen Øget normering i Træningsafdelingen for at sikre overgang fra rehabilitering til eget hjem 3.4 Aftenpersonale på plejecentre Øget normering i Træningsafdelingen til Online træning Indsats for småtspisende Ernæringsvurdering i hjemmeplejen Øget normering i Træningsafdelingen for at understøtte Pleje- og Omsorgsafdelingens fokus på ernæringsvurdering 6.0 Pulje: Ekstra ressource ved en borgers forestående død på plejecentre

5 Engangsudgifter Systematisk brug af livshistorier på plejecentre Modernisering af caféer samlingspunkt for borgere Pulje: Aktiviteter i eftermiddag- og aftentimer på plejecentre Understøttelse til implementering af politikker og handleplaner Pulje: Sidemandsoplæring i rehabilitering Temadag for borgere og medarbejdere vedr. Det gode måltid Hjemlighed: Pulje til demensvenlig indretning på plejecenter I alt Giv jeres mening til kende Udmøntningen af pulje til mere værdig ældrepleje er i høring indtil 20. juni kl. 10. De, der er interesseret, har mulighed for at sende høringssvar til Pleje- og Omsorgsafdelingen på lhua@nyborg.dk eller pr. brev mærket Udmøntning af pulje høring på adressen: Pleje- og Omsorgsafdelingen, Nyborg Rådhus, Torvet, 5800 Nyborg. 5

6 Vision, strategier og indsatsområder I 2012 blev Klar til fremtiden vedtaget af Byrådet som den overordnede og langsigtede strategi for ældreområdet. I strategien blev ældreområdets vision og strategier besluttet. Visionen er, at alle seniorer har et aktivt og selvbestemmende liv, mens de fire strategier blev prioriteret i forhold til at opnå visionen. De fire strategier er; forebyggelse, rehabilitering, frivillighed og velfærdsteknologi. Nyborg Kommunes udgangspunkt er, at vi gennem forebyggelse understøtter borgerne i at forblive i eget liv så længe som muligt. Når du, som borgere, får brug for hjælp, understøtter vi dig via rehabilitering, velfærdsteknologi og frivillige kræfter, så du kan vende tilbage til din normale hverdag. I forbindelse med arbejdet med værdighedspolitikken er det besluttet at tilføje pårørende som en strategi på linje med de 4 andre. Det gode samarbejde med pårørende sættes der fokus på med den nye pårørendepolitik, som udarbejdes i efteråret Med værdighedspolitikken er der mulighed for at lægge et lag mere på arbejdet på ældreområdet. Politikken har sat gang i dialogen om værdighed og på baggrund af dialogen er der prioriteret de indsatsområder, ældreplejen i Nyborg Kommune skal være kendt for. Værdighed er at føle selvværd, anerkendelse og muligheden for at holde fast i din identitet uanset alder. I Nyborg Kommune mener vi, at vi kan give værdighed til dig, som borger, ved at understøtte dig i at opretholde dit aktive seniorliv og forblive selvbestemmende. Vores ældrepleje er kendetegnet ved følgende 6 indsatsområder: Livskvalitet Selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen Mad og ernæring Livet med demens En værdig død Vision for ældreområdet Seniorer i Nyborg Kommune får et aktivt og selvbestemmende liv Politiske mål At flere seniorer bliver selvhjulpne At vi udskyder tidspunktet for plejebehov At vi løse opgaverne mere effektivt At vi bliver bedre til at udnytte ressourcerne Fem strategier Forebyggelse Rehabilitering Velfærdsteknologi Frivillighed Pårørende Indsatsområder Livskvalitet Selvbestemmelse Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen Mad og ernæring Livet med demens En værdig død 6

7 Forslag til anvendelse af midlerne Forslaget er udarbejdet på baggrund af høringssvar, idékatalog fra borgermøde vedr. Værdighedspolitikken, strategien for ældreområdet Klar til fremtiden, demensstrategien og afdelingens faglige indsigt i udviklingsområder på ældreområdet i Nyborg Kommune. Udmøntningen skal understøtte intentionerne i Værdighedspuljen. Nedenfor er de enkelte forslag listet: 1. Livskvalitet Styrkelse af rehabiliteringsteamet Pårørendevejleder Oplysningstelefon for borgere og pårørende Aktiviteter - målrettet og individuelt tilrettelagt for de nye borgertyper på plejecentre Systematisk brug af livshistorier på plejecentre Modernisering af caféer samlingspunkt for borgere Udvidet åbningstider i Café Nydammen 2. Selvbestemmelse Pulje: Aktiviteter i eftermiddag- og aftentimer Pulje: Understøttelse af borgere ved hjælp af velfærdsteknologi 3. Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen Mere kvalificeret personale på plejecentre Bedre sammenhæng for borgeren ved øget kvalitet i sygeplejen Øget normering i Træningsafdelingen for at sikre overgange Mere SOSU-personale i hjemmeplejen Aftenpersonale på plejecentre Natpersonale på plejecentre Understøttelse til implementering af politikker og handleplaner Øget normering i Træningsafdelingen til Online træning Pulje: Sidemandsoplæring i rehabilitering Øget tid til møder og koordinering i hjemmeplejen 4. Mad og ernæring Indsats for småtspisende Ernæringsvurdering i hjemmeplejen Øget normering i Træningsafdelingen for at understøtte ernæringsvurdering En ekstra ressource til spisetider på plejecentre Temadag for borgere og pårørende vedr. det gode måltid Måltidguider på plejecentre 5. Livet med demens Etablering af særlige adskilte afdelinger Hjemlighed: Pulje til demensvenlig indretning på plejecenter Støtte og aflastning til pårørende 6. En værdig død Pulje: Ekstra ressource ved en borgers forestående død 7

8 Oversigt over forslag Nedenfor er der opstillet en oversigt over forslagene opdelt på indsatsområderne fra Værdighedspolitikken; 1) livskvalitet, 2) Selvbestemmelse, 3) Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen, 4) Mad og ernæring, 5) Livet med demens og 6) En værdig død Ud fra hver forslag fremgår de estimererede udgifter fordelt på ikke-varige og varige midler, herunder et overblik over de totale udgifter. I efterfølgende afsnit uddybes indholdet i de enkelte forslag. Indsatser 2016 Engangsmidler 2016 Varige Indsatsområde 1: "Livskvalitet" 2017 Varige 2018 og frem Varige 1.0 Styrkelse af rehabiliteringsteamet Pårørendevejleder Oplysningstelefon for borgere og pårørende 1.3 Aktiviteter målrettet og individuelt tilrettelagt for de nye borgertyper på plejecentre 1.4 Systematisk brug af livshistorier på plejecentre Modernisering af café Nydammen - samlingspunkt for borgere 1.6 Udvidet åbningstider i café Nydammen - samlingspunkt for borgere Indsatsområde 2: "Selvbestemmelse" 2.0 Pulje: Aktiviteter i eftermiddag- og aftentimer 2.1 Pulje: Understøttelse af borgere ved hjælp af velfærdsteknologi Indsatsområde 3: "Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen" 3.0 Mere kvalificeret personale på plejecentre 3.1 Bedre sammenhæng for borgeren ved øget kvalitet i sygeplejen 3.2 Øget normering i Træningsafdelingen for at sikre overgang fra rehabilitering til eget hjem 3.3 Mere SOSU-personale i hjemmeplejen (SSA: ) (SSH: ) (SSA: ) (SSH: ) (SSA: ) (SSH: ) 8

9 3.4 Aftenpersonale på plejecentre Natpersonale på plejecentre Understøttelse til implementering af politikker og handleplaner Øget Normering i Træningsafdelingen til Online træning Pulje: Sidemandsoplæring i rehabilitering Øget tid til møder og koordinering i hjemmeplejen Indsatsområde 4: "Mad og ernæring" 4.0 Indsats for småtspisende - ernæringsvurdering i hjemmeplejen Øget normering i Træningsafdelingen for at understøtte Pleje- og Omsorgsafdelingens fokus på ernæringsvurdering 4.2 En ekstra ressource til spisetider Temadag for borgere og medarbejdere vedr. det gode måltid Måltidsguider Indsatsområde 5: "Livet med demens" 5.0 Etablering af særlige afdelinger, hvor personale- og lokaleforhold er afpasset efter særlige krav til området 5.1 Pulje til demensvenlig indretning på plejecenter 5.2 Støtte og aflastning til pårørende Indsatsområde 6: "En værdig død" 6.0 Pulje: Ekstra ressource ved en borgers forestående død

10 Total for foreslåede midler I alt 2016 (ikke varigt) kr (varigt) kr (varigt) kr kr kr og frem (varigt) kr kr. 10

11 Beskrivelse af forslag I dette afsnit findes en uddybelse af forslagene til indsatser beskrevet på de foregående sider. Indsatsområde 1: Livskvalitet Nr. Indsats Beskrivelse 1.0 Styrkelse af rehabiliteringsteam Pleje- og Omsorgsafdelingen har fokus på rehabilitering som en måde til at øge borgernes evne til at kunne mestre sin hverdag. I praksis visiteres alle borgere med udviklingspotentiale til et rehabiliteringsforløb, som udføres af et rehabiliteringsteam bestående af SOSU-hjælpere, assistenter, sygeplejerske og terapeuter. For at optimere yderligere på borgerens forløb og sikre større sammenhæng og koordinering i egen afdelingen og mellem øvrige afdelinger i kommunen ønskes en opnormering i terapeutdækningen i teamet. Terapeuterne er med til at øge kvaliteten og koordineringen; terapeuterne er tovholdere for borgernes forløb og understøtter teamets arbejde ved at sikre løbende justeringer i mål, fokus på opnåelse af delmål, afslutte forløb, så teamet ikke sander til og sikre en optimal dokumentation, som giver en optimal overgang til f.eks. hjemmepleje. 1.1 Pårørendevejleder Pårørende er en vigtig del af ældres liv, og meget ofte også i forhold til den praktiske indsats i hjemmet. Derfor er der stigende opmærksomhed ang. samarbejde mellem borger, pårørende og kommunen. Flere kommuner i Danmark har valgt at ansætte en pårørendevejleder, som har ansvaret for kommunens forhold til pårørende og arbejde på tværs af afdelinger og medarbejdere og i samspil med lederne. Pårørendevejlederen vil sikre: en løbende relation til pårørende til borgerne i ældreplejen Varetage kontakt til pårørende i forståelse og efter samtykke med den ældre borger Fungere som konfliktmægler Danne sig et billede af behov, indgå aftaler om 11

12 praksis og ansvarsfordeling og koordinere med visitator Rådgive pårørende om pårørenderollen, f.eks. om ansvarsfordeling og aftaler mellem personale, borger og pårørende Vejlede pårørende om aftaler mellem pårørende indbyrdes Stå i spidsen for en mere systematisk vidensindsamling om kommunens forhold til pårørende Være medudvikler af politikker i forhold til forskellige typer af pårørende, med forskellige grader af involvering og interesse Rådgive kommunens ansatte i ældre- og plejecentre, plejehjem, dag- og aktivitetscentre mv. på ældreområdet om pårørenderollen og pårørendes forventninger, ressourcer og behov Inddrage frivillige organisationer i styrkelsen af indsatsen for svage ældre Der ønskes at sætte øget fokus på samarbejdet og understøttelse af pårørende ved at ansætte en pårørendevejleder. 1.2 Oplysningstelefon for borgere og pårørende Som borger eller pårørende kan der opstå mange spørgsmål i hverdagen og behov for at få viden og svar på spørgsmål. Oplysningstelefonen vil være bemandet med en person, som kan hjælpe borgeren eller pårørende i forhold til de spørgsmål og tanker, der kan opstå. Det kan være i forhold til at håndtere situationen med alvorlig sygdom samt at afklare mulighederne for praktisk og følelsesmæssig hjælp og støtte. Drejer det sig om sygdomsspecifikke spørgsmål, kan vejlederen ved telefonen med at finde frem til hvilken sundhedsperson, der er relevant at tage kontakt til. Borgeren eller pårørende kan få hjælp til at; skabe overblik i en svær og udfordrende situation skabe overblik over hvilke muligheder, der er for at få hjælp og støtte finde svar på de spørgsmål, der er opstået, f.eks. som en følge af en sygdom finde vej rundt i sundhedsvæsnet såvel i hospi- 12

13 talssektoren som i kommunen 1.3 Aktiviteter tilpasset nye borgertyper Plejecentrene oplever en stigende grad af beboere, som kategoriseres som nye borgertyper på plejecentre. Gruppen har forskelligartet problematikker såsom langvarige misbrugsproblematikker og/eller psykiatriske problematikker og/eller kognitive skader, hvilket betyder, at personalet ofte har svært ved at håndtere denne borgergruppe, og at de nuværende aktiviteter ikke er tilpasset deres ønsker og behov. Der er således behov for at udbyde aktiviteter tilpasset denne målgruppe og supplere med socialpædagogiske kompetencer, som kan understøtte borgeren i at fremme initiativ, lyst og motivation til at være en aktiv deltager i eget liv og øge oplevelsen af selvbestemmelse. Der forslås derfor, at der etableres et korps af 2 medarbejdere med socialpædagogiske kompetencer, som målretter individuelt tilrettelagte aktiviteter go indsatser for de nye borgertyper på tværs af de 4 plejecentre og rehabiliteringscenter. Erfaringer fra Thisted Kommune har vist, at brugen af ældrepædagogik på plejecentre kan være med til at optimere det faglige niveau og serviceniveauet gennem et godt tværfagligt samarbejde mellem SOSUmedarbejderne, sygeplejersker og medarbejderne med socialpædagogiske kompetencer. Livskvaliteten blandt beboerne bliver forøget, og beboerne med kognitive skader kan få et meget højt funktionsniveau, og de udvikler hele tiden deres sproglige og sociale kompetencer. 1.4 Systematisk brug af livshistorier på plejecentre Når man rammes af demens, betyder det tab, f.eks. af hukommelse eller sprog tab som truer identiteten. Brugen af livshistorier kan være med til at fastholde og styrke identitetsfølelsen. Livshistorien er: Et redskab, der kan hjælpe borgeren selv til at huske Giver medarbejderne forståelse for beboerens liv og den person, beboeren var Kan give medarbejderne hjælp til at tolke kommunikation og sort snak og være med til at skabe forståelse for problematisk adfærd 13

14 Kaster lys over beboerens ønsker og vaner Kan belyse evt. fælles interesser på tværs af beboergruppen Livshistorien kan udformes på mange forskellige måder, men fælles for dem er, at det er et visuelt produkt, som hænges op ved beboerens dør eller inde i lejligheden. Der kan arbejdes systematisk med brugen af livshistorier ved at afsætte 3 timer pr. nuværende plejecenterbeboer til at udarbejde en livshistorie. Fremadrettet vil livshistorien indgå i materialet, som kommende plejecenterbeboere får, og giver beboeren og dennes pårørende en mulighed for at udfylde dem, inden beboeren flytter ind. 1.5 Modernisering af caféer samlingspunkt for borgerne En modernisering af de tre caféer på plejecentrene kan være med til at skabe nye samlingspunkter for både beboerne og hjemmeboende borgere over 65 år. Ved at benytte caféerne i større omfang kan hjemmeboende ældre borgere komme mere ud, skabe sociale relationer til andre samt deltage i aktiviteter i caféerne. Beboere på plejecentrene kan være sammen med de hjemmeboende ældre, og der kan skabes nye relationer til glæde for borgerne. Det vil hermed blive attraktivt for flere ældre borgere at komme ud og spise deres mad i caféerne i stedet for at indtage den alene. Dermed har man mulighed for at få ensomme ældre inkluderet i fællesskaberne i caféerne. Moderniseringen består bl.a. i følgende: Café Nydammen er en meget lukket lokale, hvilket gør, at den ikke anvendes særlig meget derfor forslås det, at en væg brydes ned, og der i stedet etableres en halvmur, som åbner op ud med resten af centeret Inventar såsom møbler, gardiner mm. Hjemlighed; pynt til væggene, bordpynt og lignende, som kan give en hjemlig og hyggelig stemning til caféerne 1.6 Udvidet åbningstider i caféerne I samspil med ovenstående beskrivelse kan der skabes et naturligt samlingspunkt omkring caféerne. Som del af at åbne caféerne mere op og gøre dem mere attraktive forslås det at udvide åbningstiderne i café Nydammen fra dagligt til 10-18, så 14

15 brugerne (hjemmeboende ældre og brugere af Rehabiliteringscenteret) har mulighed for at købe mad og drikke i et længere tidsrum. De udvidede åbningstider kan gøre, at der færdes flere i caféen, og det dermed giver mere liv og stemning. Hvis dette viser sig at være en god idé, kan det med fordel etableres på de øvrige caféer. Indsatsområde 2: Selvbestemmelse Nr. Indsats Beskrivelse 2.0 Pulje: Aktiviteter i eftermiddag- og aftentimer En aktivitetspulje skal sikre mere aktivitet på plejecentrene i eftermiddag- og aftentimerne. Aktiviteterne kan være af både fysisk og social karakter, og skal være med til at øge plejecenterbeboeres livskvalitet. I forbindelse med udmøntningen af ældrepuljen er der tidligere blevet afprøvet en aktivitetspulje med god effekt. 2.1 Pulje: Understøttelse af borgere ved hjælp af velfærdsteknologi Det strategiske fokus er på, at borgerne skal opleve forbedret livskvalitet gennem værdig ældrepleje, øget selvhjulpenhed og øget tryghed. Der er fokus på teknologier, der gør borgerne i stand til delvist eller helt at klare sig selv. Dermed forslås en pulje til afprøvning af nye teknologier. 3.1 Bedre sammenhæng for borgere ved øget kvalitet i sygeplejen Indsatsområde 3: Kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen Nr. Indsats Beskrivelse 3.0 Mere kvalificeret personale på plejecentre Handicaprådet: at der af de nye midler afsættes ressourcer af til at sikre mere kvalificeret personale på plejecentrene - mere personale og flere ressourcer til kompetenceløft FOA/DSR: Rehabilitering frigiver ressourcer til de svageste, der ikke kan blive selvhjulpne, men livsvarrigt har brug for hjælp og støtte. For at dette bliver med kvalitet og ligeværdigt, stiller det krav til kontinuitet af personale der besøger borger i hjemmet, mulighed for løbende vurdering og samarbejde faggrupperne imellem uden for hjemmet. Vi har brug for flere sygeplejersker til at vurdere, behandle og evaluere plejeforløbene og SSA og SSH til at pleje og skabe trygge, sunde, rehabiliterende rammer for vores ældres liv. Tværfagligt samarbejde skaber sammenhæng for borgeren. I indsatsen vil Pleje- og Omsorgsafdelingen yderligere styrke det tværfaglige samarbejde 15

16 mellem faggrupperne. Der er evidens for, at sygeplejersker er kernen i at sikre det tværfaglige samarbejde, som skaber sammenhæng for borgerne i deres rehabiliteringsforløb. Jo større sammenhæng borgeren oplever i deres rehabiliteringsforløb, jo bedre et udbytte vil borgeren få af rehabiliteringsforløbet. Gennem et succesfuld rehabiliteringsforløb, vil borgeren kunne bevare eller forbedre sit funktionsniveau. Det vil øge borgerens livskvalitet og mindske borgerens afhængighed af andres hjælp. Det tværfaglige samarbejde vil styrke rehabiliteringen, som vil forbedre eller bevare borgerens funktionsniveau. Derved vil borgeren blive mindre afhængig af hjælp fra andre eller ikke have brug for mere hjælp. Det gør, at borgeren kan leve sit liv med større selvbestemmelse. 3.2 Øget opnormering i Træningsafdelingen for at sikre overgang fra rehabilitering til eget hjem 3.3 Mere SOSU-personale i hjemmeplejen (1 Social- og Sundhedshjælper 7-15) (1 Social- og Sundhedsassistent 7-15) 3.4 Aftenpersonale på plejecentre (4 SSH fra 15-23) 3.5 Natpersonale på plejecentre (4 SSH fra 23-07) Bedre koordinerede borgerforløb internt i kommunen med henblik på at øge borgerens funktionsniveau og træningsindsats i hverdagen. Der er behov for øget koordinering mellem visitationen, rehabiliteringsindsatsen, distrikter og træningsafdelingen, så der er en rød tråd i kommunens indsatser mhp. at borgeren får det bedst mulige funktionsniveau og livskvalitet. Det betyder, at vi laver én plan med inddragelse af pårørende løbende. Den relationelle koordinering skal øges i dette borgerforløb. Der tilstræbes uddannelse af relevante medarbejdere og udvidelse omkring komplekse forløb. FOA/DSR: Rehabilitering frigiver ressourcer til de svageste, der ikke kan blive selvhjulpne, men livsvarrigt har brug for hjælp og støtte. For at dette bliver med kvalitet og ligeværdigt, stiller det krav til kontinuitet af personale der besøger borger i hjemmet, mulighed for løbende vurdering og samarbejde faggrupperne imellem uden for hjemmet. Vi har brug for flere sygeplejersker til at vurdere, behandle og evaluere plejeforløbene og SSA og SSH til at pleje og skabe trygge, sunde, rehabiliterende rammer for vores ældres liv. Seniorrådet: På personaleområdet, er der en vifte af ønsker, der samlet skal skabe mere værdighed gennem hurtigere hjælp, især i aften- og nattetimer. Herved skabes mere tid til kærlig nærhed. Det kan opfyldes ved både uddannelse og efterud- 16

17 dannelse af personalet med sigte på de valgte indsats områder. Det overordnede mål er at skabe livskvalitet og værdighed i dagligdagen, og mange nævnte særområder vil dermed automatisk nyde godt af en styrket indsats på de to nævnte områder. Da indsatsen primært bør tilgodese plejecentrene, giver det også mulighed for oplevelser uden for centrene. Ældre Sagens koordinationsgruppe: Aften- og nattevagter på kommunens plejehjem gennemgår en kvalitetsmæssig opkvalificeret, hvor det skønnes nødvendigt. Samtidig forventer koordinationsudvalget en øget bemanding på plejehjemmene, således at værdigheden og selvbestemmelse kan gøres bedre. Her tænker vi på selv at kunne bestemme, hvornår det er sengetid, hvornår man ønsker at spise, ikke at skulle ligge i snavsede bleer osv. 3.6 Understøttelse til implementering af politikker og handleplaner 3.7 Øget normering i Træningsafdelingen til Online træning 3.8 Pulje: Sidemandsoplæring i rehabilitering Administrativ understøttelse til implementering af bl.a. værdigheds- og pårørendepolitikken og handleplan for demensområdet samt afrapportering til ministeriet. Ved udskrivelse af borgere med lungebetændelse eller KOL relaterede indlæggelser koble dem direkte på online træning via VIVA. Samarbejde med udskrivelseskoordinatorer i visitationen. Indsatsen forebygger genindlæggelser. Hyppig træning og med mindre energiforbrug for borgeren med øget livskvalitet til følge. Mindske indlæggelser på sigt. Ældreområdet er i rivende udvikling. Rehabiliteringsindsatsen er omdrejningspunktet for opfyldelse af kerneopgaven, og derfor anbefales det, at personalet opkvalificeres indenfor dette område. Derfor vil Plejeog Omsorgsafdelingen fokusere på at etablere en praktikordning, hvor medarbejdere fra hjemmeplejen kommer i praktik i rehabiliteringsteamet, og på denne måde via intensiv sidemandsoplæring får en opkvalificering, som de anvende og understøtte rehabiliteringsindsatsen i hjemmeplejen. De vil ligeledes blive ambassadører i forhold til rehabiliteringsindsatsen overfor deres kollegaer i hjemmeplejen. 17

18 Udover praktikforløbet vil udvalgte medarbejdere i efteråret 2016 og forår 2017 komme på følgende temadage, der skal udvide deres kompetencer (finansieres andet sted fra): Håndtering af nye målgrupper (særligt belastede målgrupper f.eks. misbrugere og psykiatriske borgere) Rehabilitering hvordan holder vi fast i den rehabiliterende tilgang i distrikter og på plejecentre 3.9 Øget tid til møder og koordinering i hjemmeplejen FOA/DSR: Vi ønsker alle høj kvalitet, tværfaglighed og sammenhæng i plejen velkommen, vi ser, at der er store muligheder for styrkelse af indsatsområdet. Der er allerede i dag lagt op til tværfagligt samarbejde, og det lykkedes i et omfang også. Vi mener, at vi kan blive meget bedre og få mere ud af de uudnyttede ressourcer, som allerede ligger i faggrupperne. Mulighederne for f.eks. at kunne mødes og drøfte indsatser hos borgerne skal styrkes, til gavn for borgerne, således der er sammenhæng med hvad der tilbydes og reelt udmøntes. Indsatsområde 4: Mad og ernæring Nr. Indsats Beskrivelse 4.0 Indsats for småtspisende- Ernæringsvurdering i hjemmeplejen Blandt danske ældre i hjemmepleje og i plejebolig er dårlig ernæringstilstand et stort problem, der kan bidrage til alvorlige konsekvenser for den ældres fysiske, psykiske og sociale funktionsevne, trivsel og livskvalitet. Det har økonomiske konsekvenser for kommunen, idet det kan medføre et øget behov for hjælp til personlig pleje og praktisk bistand. Derfor vil Pleje- og Omsorgsafdelingen sætte fokus på ernæring ved at udføre en ernæringsvurdering, når en borger oplever uplanlagt vægttab. Dette vil sammen med andre tiltag i rehabiliteringsprocessen bidrage positivt til borgerens funktionsevne og livskvalitet, så borgeren kan opnå et mere aktivt og selvbestemmende ældreliv. Desuden kan en forbedret ernæringstilstand være med til at forebygge indlæggelser og genindlæggelser. 4.1 Øget normering i Træningsafdelingen for at understøtte Pleje- og Omsorgsafdelingens fokus på Med Pleje og Omsorgs afdelingens øgede fokus på ernæringsscreening og fokus på synkebesvær, ser vi at dette påvirker antallet af screeninger, undersøgelser og handlinger i Træningsafdelingen. Det er såle- 18

19 ernæringsvurdering 4.2 Ekstra ressource til spisetider 4.3 Temadag for borgere og medarbejdere vedr. Det gode måltid des ofte ergoterapeuterne i Træningsafdelingen der varetager disse. Ældre Sagens koordinationsgruppe: En bedre afskærmning af de svært demente i spisesituationer. Vi oplever en del beboere, som kun vil spise på deres værelser, idet de ikke ønsker at spise sammen med svært demente. Vi forslår også der, hvis muligt, afsættes midler til aflastning af hjemmeboende dementes pårørende, og hvor det er nødvendigt hjælp til spisning. Omgivelserne og rammerne omkring serveringen og anretningen har stor betydning for, om måltidet bliver en positiv og stimulerende oplevelse. Det gælder både for beboere på plejehjem og for de hjemmeboende ældre, der modtager madservice, og som måske bor alene. En positiv oplevelse omkring måltidet er både vigtigt for ældres trivsel og har samtidig også betydning for appetitten. Mange ældre er småt spisende og i risiko for underernæring, og her er det særligt vigtigt at kunne stimulere den ældre til at spise. Det at holde den rette vægt kan være med til at forebygge sygdomme, og kan betyde, at den ældre kan bevare eller genvinde sin funktionsevne. Der vil blive afholdt en temadag om Det gode måltid, hvor ledere, medarbejdere og beboere har mulighed for at drøfte, hvad der gør oplevelsen af maden god, og hvad Nyborg Kommune kan gøre for at styrke den del af arbejdet på vores centre. På temadagen vil følgende indgå: Observationer og tanker omkring måltidssituationerne på centrene Madens/ernæringens betydning for beboernes helbred og livskvalitet og hvilke muligheder er der for forplejning fra køkkenerne Måltidet for beboere med dysfagi og demens Måltidsguide på afdelingerne. Erfaringer fra andre Kommuner Brainstorm: Hvad skal der til hos os for at optimere måltidsoplevelsen for vores plejehjemsbeboere. 4.4 Måltidguider Det foreslås, at der på plejecentrenes afdelinger fokuseres på måltiderne ved at uddanne måltidsguider blandt plejepersonalet i både dag- og aftentimerne, 19

20 som vil være ansvarlige for måltiderne for beboerne, herunder hvordan måltidet serveres, hvilke omgivelser der tilbydes og den rette mad til den enkelte borger. For kompetenceudvikling og vedligehold af funktionen skal der være en tovholder /en opsøgende medarbejder på tværs i hele Pleje- og Omsorgsafdelingen. Indsatsområde 5: Livet med demens Nr. Indsats Beskrivelse 5.0 Etablering af særlige afdelinger til borgere med demens Seniorrådet: På demensområdet må der afsættes midler til etablering af særlige adskilte afdelinger, hvor både personale- og lokaleforhold er afpasset efter de særlige krav til området. Dette kan tænkes ind i nybyggeriet i Vindinge. 5.1 Pulje: Hjemlighed og en demensvenlig indretning på plejecentre Der er i dag flere beboere med en demenssygdom på plejecentrene end beboere uden. Derfor vil det være oplagt at fremtidssikre plejecentrene i forhold til borgere med en demenssygdom. På den måde tilgodeses nogle af vores svageste borgere og samtidig øges livskvaliteten for både demente og personale. Det er karakteristisk for alle demenssygdomme, at man er rum- og retningsforstyrret og har svært ved at orientere sig og finde omkring. Man glemmer at spise og drikke, bytter om på dag og nat, kan ikke finde toilettet og kan ikke finde hjem, når man går ud. Man får behov for en plejebolig, der er indrettet til mennesker med demenssygdomme, så man kan leve bedst muligt med sin sygdom. Demensvenlig indretning kan bl.a. være: Klar og enkel planløsning, så plejecentret og de enkelte afdelinger er nemme at orientere sig i Hele plejeboligkomplekset er bygget op omkring en sansehave Tydelige farveforskelle på døre og vægge Nemt at finde sin egen bolig. Fx et stort foto af beboeren på døren Piktogrammer, der viser vej, fx til toilet, fællesrum og udearealer Gulvbelægning i ensartet lys farve uden mønstre, de forvirrer demente 20

21 God akustik og isolering, så man ikke forstyrrer sine medbeboere, hvis man er nattevandrer Lys, der ikke blænder Godt med dagslys, så man sover bedre om natten Udearealer med sansehaver og stier i sløjfer, så demente ikke ledes ud af området Demenssikring med sensorteknologi og GPS. Et værdigt liv handler om at føle sig hjemme i trygge omgivelser, også når man bor på plejehjem. Dette handler derfor om at skabe hjem for borgerne og minimere institutionspræget samtidig med at indrette centrene mere demensvenligt. Derfor forslås det, at der oprettes en pulje, som plejecentrene kan søge fra til en mere hjemlig og demensvenlig indretning på plejecentre. 5.2 Støtte og aflastning til pårørende Ældre Sagens Koordinationsgruppe: Støtte/aflastning til pårørende til hjemmeboende borgere med en demenssygdom. Indsatsområde 6: En værdig død Nr. Indsats Beskrivelse 6.0 Pulje: Ekstra ressource ved en borgeres forestående død I værdighedspolitikken står der, at Nyborg Kommune skal arbejde målrettet for at sikre, at borgerne får den bedst mulige behandling og fastholdelse af livskvalitet i den sidste del af livet. Dette kan sikres ved, at plejecentre har mulighed for at søge om at anvende midler fra en pulje. Med midlerne kan personalet få mulighed for at indkalde en ekstra ressource ved en borgers forestående død. Dermed gives der mulighed for at sikre den bedst mulige pleje og behandling i den sidste tid, det giver plads til, at borgeren kan få sine ønsker opfyldt og til en bedre kommunikation og inddragelse af både borger og pårørende. 21

22 Torvet Nyborg 22