Første kapitel Værensspørgsmålets nødvendighed, struktur og forrang

Transkript

1 INDHOLD Oversætterens forord 14 Indledende bemærkning til den syvende udgave af Væren og tid 17 INDLEDNING FREMSTILLINGEN AF SPØRGSMÅLET ANGÅENDE VÆRENS MENING Første kapitel Værensspørgsmålets nødvendighed, struktur og forrang 1. Nødvendigheden af en eksplicit gentagelse af spørgsmålet angående væren Den formale struktur for spørgsmålet angående væren Værensspørgsmålets ontologiske forrang Værensspørgsmålets ontiske forrang 31 Andet kapitel Den dobbelte opgave indeholdt i udarbejdelsen af værensspørgsmålet Et oprids af undersøgelsen og dens metode 5. Den ontologiske tilstedeværensanalytik som blotlæggelse af horisonten for en fortolkning af meningen med væren overhovedet Opgaven vedrørende en destruktion af ontologiens historie Undersøgelsens fænomenologiske metode 47 A. Begrebet om fænomenet 48 B. Begrebet om logos 52 C. Det præliminære begreb om fænomenologien Oprids af afhandlingen 60

2 FØRSTE DEL FORTOLKNINGEN AF TILSTEDEVÆREN HEN MOD TIDSLIGHEDEN OG UDFOLDELSEN AF TIDEN SOM DEN TRANSCENDENTALE HORISONT FOR SPØRGSMÅLET ANGÅENDE VÆREN Første afsnit Den forberedende fundamentalanalyse af tilstedeværen Første kapitel Fremstillingen af opgaven vedrørende en forberedende analyse af tilstedeværen 9. Temaet for tilstedeværensanalytikken Afgrænsningen af tilstedeværensanalytikken overfor antropologien, psykologien og biologien Den eksistentiale analytik og fortolkningen af den primitive tilstedeværen.vanskelighederne forbundet med opnåelsen af et»naturligt verdensbegreb«71 Andet kapitel I-verden-væren overhovedet som tilstedeværens grundforfatning 12. Skitsering af i-verden-væren i en orientering ud fra i-væren som sådan Eksemplificeringen af i-væren ved en funderet modus: verdenserkendelsen 81 Tredje kapitel Verdens verdenslighed 14. Idéen om verdensligheden af verden overhovedet 85 A. Analysen af omverdensligheden og verdenslighed overhovedet 15. Væren knyttet til det i omverdenen imødekommende værende Verdensmæssigheden af omverdenen bekendtgørende sig selv ved det inderverdenslige værende Henvisning og tegn Bevendthed og betydningsfuldhed; verdens verdenslighed 106

3 B. Fremhævelsen af verdenslighedsanalysen på baggrund af verdensfortolkningen hos Descartes 19. Bestemmelsen af»verden«som res extensa Fundamenterne for den ontologiske bestemmelse af»verden« Den hermeneutiske diskussion af den kartesianske ontologi for»verden«119 C. Det om-mæssige ved omverdenen og tilstedeværens»rumlighed«22. Det inderverdensligt vedhåndenværendes rumlighed I-verden-værens rumlighed Tilstedeværens rumlighed og rummet 135 Fjerde kapitel I-verden-væren som samværen og selvværen.»man«'et 25. Ansatsen til det eksistentiale spørgsmål vedrørende tilstedeværens hvem 26. De andres medtilstedeværen og den dagligdags samværen 27. Den dagligdags selvværen og man'et Femte kapitel I-væren som sådan 28. Opgaven vedrørende en tematisk analyse af i-væren 158 A. Den eksistentiale konstitution af til stede 29. Til-stede-væren som befindlighed Frygten som en modus af befindligheden Til-stede-væren som forståelse Forståelse og udlægning Udsagnet som afledt modus af udlægningen Til-stede-væren og tale. Sproget 189 B. Den dagligdags væren af til stede og tilstedeværens hjemfaldelse 35. Snakken Nysgerrigheden Tvetydigheden Hjemfaldelsen og kastetheden 204

4 Sjette kapitel Omhuen som tilstedeværens væren 39. Spørgsmålet om den oprindelige helhed af tilstedeværens strukturhele Grundbefindligheden angst som en særlig udmærket åbnethed af tilstedeværen Tilstedeværens væren som omhu Godtgørelsen af den eksistentiale fortolkning af tilstedeværen som omhu ud fra den førontologiske selvudlægning af tilstedeværen Tilstedeværen, verdenslighed og realitet 230 a) Realitet som et værensproblem og beviseligheden af den»ydre verden«232 b) Realitet som et ontologisk problem 239 c) Realitet og omhu Tilstedeværen, åbnethed og sandhed 242 a) Det traditionelle sandhedsbegreb og dets ontologiske fundamenter 244 b) Det oprindelige sandhedsfænomen og det traditionelle sandhedsbegrebs afledte karakter 249 c) Sandhedens værensart og sandhedsforudsætningen 257 Andet afsnit Tilstedeværen og tidslighed 45. Udbyttet af den forberedende fundamentalanalyse af tilstedeværen og opgaven vedrørende en oprindelig eksistential fortolkning af dette værende 262 Første kapitel Tilstedeværens mulige helværen og væren hen imod døden 46. Den tilsyneladende umulighed i en ontologisk begribelse og bestemmelse af den tilstedeværensmæssige helværen Muligheden af at erfare de andres død og muligheden for at begribe en hel tilstedeværen Udestående, ende og helhed 273

5 49. Afgrænsningen af den eksistentiale analyse af døden over for andre mulige fortolkninger af fænomenet Skitseringen af dødens eksistential-ontologiske struktur Væren hen imod døden og tilstedeværens dagligdagshed Den dagligdags væren hen imod enden og det fulde eksistentiale begreb om døden Eksistentialt udkast af en egentlig væren hen imod døden 292 Andet kapitel Den tilstedeværensmæssige bevidnelse af en egentlig værenkunnen og beslutsomheden 54. Problemet vedrørende bevidnelsen af en egentlig eksistentiel mulighed Samvittighedens eksistential-ontologiske fundamenter Samvittighedens karakter af råb Samvittigheden som råb fra omhuen Anråbsforståelse og skyld Den eksistentiale fortolkning af samvittigheden og den almindelige samvittighedsudlægning Den eksistentiale struktur for den i samvittigheden bevidnede egentlige værenkunnen 328 Tredje kapitel Tilstedeværens egentlige helværenkunnen og tidsligheden som omhuens ontologiske mening 61. Skitsering af det metodiske skridt fra en indkredsning af den egentlige tilstedeværensmæssige helværen frem til den fænomenale blotlæggelse af tidsligheden Tilstedeværens eksistentielt egentlige helværenkunnen som fremløbende beslutsomhed Den hermeneutiske situation opnået til en fortolkning af omhuens værensmening og den metodiske karakter af den eksistentiale analytik overhovedet Omhu og selvhed Tidsligheden som omhuens ontologiske mening Tilstedeværens tidslighed og de deraf udspringende opgaver vedrørende en mere oprindelig gentagelse af den eksistentiale analyse 366

6 Fjerde kapitel Tidslighed og dagligdagshed 67. Grundbestanden af tilstedeværens eksistentiale forfatning og skitseringen af dens tidslige fortolkning Tidsligheden af åbnetheden overhovedet 370 a) Forståelsens tidslighed 371 b) Befindlighedens tidslighed 375 c) Hjemfaldelsens tidslighed 381 d) Talens tidslighed I-verden-værens tidslighed og problemet vedrørende verdens transcendens 386 a) Tidsligheden af den omsigtsfulde varetagelse 387 b) Den tidslige mening med den omsigtsfulde varetagelses modifikation til den teoretiske afdækning af det inderverdensligt forhåndenværende 392 c) Det tidslige problem vedrørende verdens transcendens Tidsligheden af den tilstedeværensmæssige rumlighed Den tidslige mening med tilstedeværens dagligdagshed 406 Femte kapitel Tidslighed og historicitet 72. Den eksistential-ontologiske fremstilling af historiens problem Den almindelige forståelse af historien og tilstedeværens hændemåde Historicitetens grundforfatning Tilstedeværens historicitet og verdens-historien Historievidenskabens eksistentiale udspring fra tilstedeværens historicitet Sammenhængen mellem den ovenstående fremstilling af historicitetens problem og W. Diltheys forskning og grevyorcks idéer 434

7 Sjette kapitel Tidslighed og indertidighed som det almindelige tidsbegrebs udspring 78. Ufuldstændigheden i den ovenstående tidslige analyse af tilstedeværen Tilstedeværens tidslighed og varetagelsen af tiden Den varetagne tid og indertidigheden Indertidigheden og det almindelige tidsbegrebs genese Fremhævelsen af den eksistential-ontologiske sammenhæng mellem tidslighed, tilstedeværen og verdenstid på baggrund af Hegels opfattelse af relationen mellem tid og ånd 465 a) Hegels tidsbegreb 465 b) Hegels fortolkning af sammenhængen mellem tid og ånd Den eksistential-tidslige tilstedeværensanalytik og det fundamentalontologiske spørgsmål angående meningen med væren overhovedet 473 Oversætterens noter Efterskrift ved Thomas Schwarz Wentzer