Skolepolitikken i Hillerød Kommune
|
|
- Maria Axelsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bilag 1 - Udkast til revideret skolepolitik, forår 2014 Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil (stadig) videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august Det er derfor besluttet at revidere den eksisterende skolepolitik Vi vil videre fra Den reviderede skolepolitik skal dermed være gældende for den toårige udviklingsperiode læringsreformen implementeres. Den reviderede udgave hviler stadig på de samme visioner som den eksisterende skolepolitik: der er fortsat fokus på at skabe inkluderende skoler med høj faglighed og glæde i Hillerød Kommune, og det langsigtede mål er stadig at give de unge de bedste muligheder for at komme videre med en ungdomsuddannelse. Arbejdet er godt i gang på og omkring skolerne, hvor skolens interessenter arbejder sammen om at sikre at alle børn og unge indgår i udviklende fællesskaber. For skoleåret 2012/2013 kom det højeste faglige resultat ved folkeskolens afgangsprøve Hillerød Kommune i 5 år, og i samme skoleår blev der givet undervisning langt over det vejledende timetal for planlagt undervisning. Vi har et skolevæsen med kompetente og engagerede ledere og medarbejdere som i samarbejde og dialog med engagerede forældre fortsat vil arbejde videre med udvikling af undervisningen på skolerne. Det betyder fremover at der skal arbejdes med at realisere de tre nationale reformmål. Tre mål for skolevæsnet i Hillerød Kommune Skolepolitikken indeholder en beskrivelse af, hvordan vi i Hillerød Kommunes skolevæsen vil arbejde med at realisere de tre nationale reformmål: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater Tillid til og trivsel i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Revisionen af skolepolitikken er ikke alene udtryk for, at folkeskolen i disse år står overfor en række indholdsmæssige ændringer, men også udtryk for ønske om løbende at styrke målstyringskulturen i Hillerøds skolevæsen. At kigge ind i fremtiden med afsæt i nutiden - Læringsreformen i Hillerød Kommune er forankret i den nationale folkeskolereform, der skal udvikle hele den danske folkeskole i gennem en længere, sammenhængende og mere varieret skoledag. 1
2 - Vi er i Hillerød klædt godt på til denne proces og integrerer de forandringer der følger af den nationale skolereform i Fælles Børn Fælles Ansvar. Som nationale forandringer på skoleområdet kan nævnes indsatserne Motion og bevægelse og Åben skole, hvor vi i Hillerød Kommune allerede har gjort værdifulde erfaringer, som bringes i spil i arbejdet med Læringsreformen. Hillerød Kommunes skolepolitik sætter retningen for udviklingen på skolerne, og skal ses i tæt sammenhæng med Hillerød Kommunes Børne- og unge politik Fælles Børn Fælles Ansvar. 2. Skolepolitikken og Fælles Børn Fælles Ansvar Fælles Børn Fælles Ansvar skaber sammenhæng mellem de politiske mål som Børne- og Familieudvalget sætter og de konkrete pædagogiske handlinger. Fælles Børn Fælles Ansvar er den røde tråd i arbejdet med børn, unge og familier i Hillerød Kommune, og den formidler de fire indsatsområder for børne- og ungeområdet i Hillerød Kommune: o Sunde Børn o Inklusion o Forældrerollen/Forældresamarbejde o Læring/Faglighed Til hvert indsatsområde knytter sig en række mål på skoleområdet fra skoleåret 2014/2015 benævnt indikatorer - der for et år ad gangen beskriver, hvilke konkrete resultater, der skal nås. Det er politisk besluttet at indikatorerne lægger sig op af de nationale mål. Indikatorerne er dynamiske, og de evalueres det efterfølgende år. På baggrund af bl.a. disse evalueringer samt dialogmøder med skole-, klub- og dagtilbudsbestyrelser fastsætter udvalget herefter næste års indikatorer. Sammenhængen mellem indsatser og mål i skolepolitikken De ovenstående 4 indsatser i Fælles Børn Fælles Ansvar sammenkobles med de 3 nationale reformmål, som læringsreformen tager afsæt i. Dermed udspringer Hillerødmålsætningerne (Øget faglighed, Bryde den negative sociale arv samt Øget tillid og trivsel) og tilsammen danner de retningen mod det langsigtede mål: at 95 % af alle unge skal have en ungdomsuddannelse i Hillerød Kommune. 2
3 De tre Hillerød-målsætninger: Øget faglighed, Bryde den sociale arv og Øget tillid og trivsel har tilsammen følgende 10 indikatorer direkte gældende for skoleområdet: Andel af børn, der i børnehaveklassen har brug for en fokuseret eller særlig sproglig indsats, er lavere end da børnene var 3 år. Mindst 80 % af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test. Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Ingen elever må få under karakteren 2. Hillerød Kommunes skoler ligger i top 10 ved 9.klasseprøven. Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år. Elevers trivsel ligger over landsgennemsnittet på alle årgange. Elevers fravær ligger under landsgennemsnittet på alle årgange. Hvert andet år måles på forældretilfredshed på dagtilbuds- og skoleområdet målt i 2012, måles i 2014 og igen i Andelen af elever, der inkluderes i den almene undervisning, øges og udgør i % 3. Reformen den toårige udviklingsperiode Som led i den politiske proces, der skal skabe en overordnet ramme for skolevæsenets implementering af indholdet af en længere og mere varieret skoledag, er det besluttet at integrere implementeringen i en toårig udviklingsperiode. Udviklingsperioden giver mulighed for, at politikere og administrationen i samarbejde med skolerne kan indsamle lokale og nationale erfaringer samt forskningsbaseret viden, der kan understøtte en kommunal beslutning om, hvilke fælles standarder der skal gælde for den sammenhængende skoledag i Hillerød Skolevæsen. Den toårige udviklingsperiode tager afsæt i et sæt principper om, hvordan Hillerød Kommune ønsker at håndtere udmøntningen af læringsreformen. Der skal være overensstemmelse imellem principperne for udviklingsperioden og erfaringsopsamlingen, og nedenstående fem principper er retningsgivende for erfaringsopsamlingen: - Læringsreformen vil realisere de tre mål i Fælles Børn Fælles Ansvar - Inddragende proces - Vidensbaseret skoleudvikling - Tilgang kendetegnet ved lokal udvikling og afprøvning af flere forskelligartede indsatser - Lokal kapacitetsopbygning. Der skal ske en lokal kompetenceudvikling som led i udviklingsperioden og erfaringsopsamlingen Hvordan skaber vi de besluttede forandringer? Skolen er et komplekst, dynamisk system, hvor børn og voksne i fællesskab skaber skolen. Det er et læringsfællesskab, hvor mange fagligheder bidrager. Dette understreger vigtigheden af, at alle er bekendt med de fælles mål og arbejder i samme retning. 3
4 At have visioner og lave målbeskrivelser giver ikke nødvendigvis de ønskede forandringer. Hvordan kan skolerne med konkrete aktiviteter, indsatser og praksisser sikre at de bidrager til at løfte alle elevers trivsel og faglighed? Et vigtigt element i dette vil være udarbejdelse af en samlet beskrivelse en forandringsteori - af den udviklingsproces, der tegner sig for skolevæsnet de kommende år. Forandringsteorien udgør en strukturerende ramme og forsøger i meget forenklet form at tegne et samlet billede af sammenhængen mellem rammer (lovgivning og ressourcer), aktiviteter (de aktiviteter, der foregår i skolen), produkter (de kommunale serviceydelser, der skabes) resultater/ indikatorer, mål og langsigtede effekter (for eleverne). Nedenstående figur er en overordnet forandringsteori for læringsreformen i Hillerød Kommune. Forandringsteorien udgør samtidig en ramme for løbende og systematisk opfølgning. Formålet med opfølgningen er at vurdere graden af målopfyldelse i forhold til den løbende implementering af aktiviteter, produkter og resultater/indikatorer. Løbende opfølgning og måling forudsætter, at der i forhold til aktiviteter, produkter og resultater er defineret indikatorer. I henhold til Fælles Børn Fælles Ansvar arbejdes med udviklingsmål, der som tidligere nævnt kaldes indikatorer fra skoleåret 2014/15. Indikatorerne følges op på i kvalitetsrapporten, i den årlige evaluering og i erfaringsopsamling i den 2 årige periode. Det er vigtigt at fremhæve, at der er tale om en overordnet forandringsteori. Således forventes skolerne med afsæt i den overordnede forandringsmodel at udarbejde en række specifikke forandringsteorier på udvalgte indsatser. For eksempel vil der med afsæt i skolens aktiviteter om faglig fordybelse og lektiehjælp kunne udarbejdes en forandringsteori, der beskriver konkrete aktiviteter som igangsættes samt hvilke produkter, resultater/indikatorer og mål, som faglig fordybelse og lektiehjælpe skal bidrage til at realisere. 4
5 4. Målstyret undervisning Målstyret undervisning betyder, at der sættes tydelige mål for, hvad eleverne skal lære i den undervisning, som praktiseres. Internationale undersøgelser peger på, at målstyret undervisning styrker læring: elever som ved, hvad de skal lære, og hvorfor de skal lære det, har nemmere ved at lære det. Desuden viser internationale undersøgelser også at målstyret undervisning med fastsatte, klare læringsmål støtter læreren i deres undervisning, idet læreren opbygger et tydeligere billede af, hvordan og hvornår deres elever lærer det, de skal. Skolerne i Hillerød Kommune skal derfor arbejde med målstyret undervisning for at sikre så gode rammer om elevernes læring og trivsel som muligt. I stedet for fokus på hvad eleverne skal lave i undervisningen, sættes dermed fokus på hvad de skal lære. De nye og forenklede Fælles Mål skal fra august 2015 udgøre grundlaget for undervisningen, såvel den fagopdelte som den understøttende, og med udkastet til en revideret skolepolitik lægges der op til fokus på implementeringen af en mere eksplicit målstyret undervisning end vi hidtil har kendt. 5. Løbende dialog mellem politik og praksis En skolepolitik med forandringsteori som redskab skaber en platform for det fremtidige arbejde på skolerne. Øget faglighed og trivsel hos eleverne er fortsat kerneopgaven i skolevæsnet i Hillerød Kommune. Nu og fremover. Ved at anvende forandringsteori til at holde snor i de igangsatte forandringsprocesser på skolerne, sikrer vi eksplicitte forventninger til, hvilke aktiviteter, der skal bidrage til at nå målene samt løbende og systematisk opfølgninger. Dermed fastholdes målene i tiltagene. Alle skolens interessenter arbejder sammen om at sikre, at alle børn og unge indgår i udviklende fællesskaber, og alle involverede bør derfor kende de 10 indikatorer. I den toårige udviklingsperiode arbejdes med systematisk evaluering af de igangsatte tiltag med inddragelse af alle implicerede. Den løbende dialog mellem praksis og politik betyder at vi sikrer viden om god praksis, at viden om god praksis bliver delt mellem interessenter - og på samme tid sikrer vi, at vi går videre i samme retning. Mod samme mål. Vi vil videre - og vi vil bygge videre på de byggesten og kompetencer vi allerede har i Hillerød Kommunes skolevæsen med det mål at skabe et stærkere skolevæsen og dermed få flere unge til at tage en ungdomsuddannelse. 5
Skolepolitikken i Hillerød Kommune
Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet
Læs mereFolkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014. Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?
Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014 Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret? Skolereform hvorfor? 17 % aflægger ikke afgangsprøve eller opnår karakteren 2 i dansk
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 206 Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 206 Offentligt 2 kommet med pejlemærker for, hvordan midlerne bør anvendes, så de har størst mulig effekt på elevernes læring
Læs mereX-skolen. Kvalitetsaftale. for. Aftale om mål for kvalitetsudvikling af X-skolen i perioden 1. august 2014 31. juli 2016. Sagsnr. 17.01.
Kvalitetsaftale for X-skolen Aftale om mål for kvalitetsudvikling af X-skolen i perioden 1. august 2014 31. juli 2016. Dato og underskrift Dato og underskrift Uddannelsesdirektør Kjeld Kristensen Skoleinspektør
Læs mereKvalitetsrapport For 2013/14 Båring Skole Båring Børneunivers
Kvalitetsrapport For 2013/14 Båring Skole Båring Børneunivers 1 Indholdsfortegnelse 1. Sammenfattende helhedsvurdering... 3 1.1. Opsamling på eventuelle handlingsplaner... 3 2. Mål og resultatmål... 3
Læs mereSkolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Hvorfor denne publikation? Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret
Læs mereGjellerupskolen. Udviklingsplanen - Målsætninger
Udviklingsplanen - Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning
Læs mereKvalitetsrapporter. Folkeskolelovens bestemmelser om kvalitetsrapporter. Almindelige bemærkninger til lovforslag der vedrører den nye kvalitetsrapport
Kvalitetsrapporter Folkeskolelovens bestemmelser om kvalitetsrapporter 40 a. Kommunalbestyrelsen udarbejder en kvalitetsrapport hvert andet år. Kvalitetsrapporten skal beskrive skolevæsenets og de enkelte
Læs mereTalentudvikling Greve Kommune. Vinie Hansen Pædagogisk konsulent
Talentudvikling Greve Kommune Vinie Hansen Pædagogisk konsulent Oplæggets spørgsmål Hvordan kan en kommune leve op til folkeskolereformens mål om at alle børn skal blive så dygtige, som de kan? Hvordan
Læs mereAnsgarskolen skoleåret 2014/2015. -information til forældre
Ansgarskolen skoleåret 2014/2015 -information til forældre Forord Når Ansgarskolen onsdag d. 13. august slår dørene op, venter der alle en helt ny skole. Dels er Ansgarskolen en helt ny skole, som er opstået
Læs mereGOD KOMMUNIKATION I BUF: ALLE MEDARBEJDERE KOMMUNIKERER VI KOMMUNIKERER EFTER MODTAGERNES BEHOV VI KOMMUNIKERER ÅBENT OG TROVÆRDIGT
KOMMUNIKATION I BUF ORES VISION Børne- og Ungdomsforvaltningen arbejder for, at alle københavnske børn og unge skal få de bedste muligheder for at vokse op og skabe sig en tilværelse på egen hånd. Vi skal
Læs mereSkabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag
Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede
Læs mereCenter for Dagtilbud og Skole. Kvalitetsrapport for Furesø Kommunes skolevæsen 2011-2012 Pixi udgave
Center for Dagtilbud og Skole Kvalitetsrapport for Furesø Kommunes skolevæsen 2011-2012 Pixi udgave INDLEDNING Furesø Kommunes kvalitetsrapport skal være med til at synliggøre skolevæsnets faglige resultater
Læs mereDer er i alt ansat ca. 130 medarbejder, hvoraf 85 er lærere eller børnehaveklasseledere.
Virksomhedsplan Hillerød Vest Skolen 2011 / 2012 Hillerød Vest Skolen består af 2 matrikler: Alsønderup, med ca. 400 elever og Ålholm med ca. 590 elever. Begge matrikler har børn fra 0. til 9. klasse.
Læs mereMål - og indholdsbeskrivelse for SFO
Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO 2 Baggrund Med ændring af folkeskoleloven af 26. maj 2008 er der nu krav om at skolefritidsordninger fremover skal udarbejde mål- og indholdsbeskrivelser. Ordningen
Læs mereBØRN OG UNGE Pædagogisk afdeling Aarhus Kommune
Til udvalgsdrøftelse d. 9. december 2015: Notat til Børn og Unge-udvalget på baggrund af byrådsdrøftelse d. 2. december 2015 af indstilling om ny børne- og ungepolitik for Aarhus Kommune Indstillingen
Læs mereKvalitetsrapport 2014-2015. Skole og Familie
Kvalitetsrapport 2014-2015 Skole og Familie Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 1.2. Mål og resultatmål... 5 1.3. Sammenfattende helhedsvurdering... 6 1.4. Den videre udvikling af Rudersdal Kommunes
Læs meredagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret
Dagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens målsætninger > Alle børn trives og udvikler sig > Leg og læring går nye veje > Dagtilbuddet mestrer engagement, mod og handlekraft
Læs mereForældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET
Forældresamarbejde om børns læring FORMANDSKABET Forord Børn i 0-6 års alderen lærer hele tiden. De lærer, mens de leger selv og med andre børn, synger, lytter, tager tøj på og de lærer rigtig meget i
Læs mereKommissorium ny sammenhængende børnepolitik
Norddjurs Kommune 19. januar 2012 Forslag Kommissorium ny sammenhængende børnepolitik Baggrund Den 1. januar 2006 trådte anbringelsesreformen på børne- og ungeområdet i kraft. Sigtet med reformen er at
Læs mereFaglig standard for evalueringskultur i Daginstitution Stensballe
Faglig standard for evalueringskultur i Daginstitution Stensballe Skriv firmaslogan her Faglig standard for evalueringskultur i Daginstitution Stensballe Gennem arbejdet med VIDA-eksperimenter, er det
Læs mereMinilex om kvalitetsrapporten. - ordforklaringer, inspiration og gode råd.
Minilex om kvalitetsrapporten - ordforklaringer, inspiration og gode råd. Minilex.indd 1 19-04-2012 09:05:21 Introduktion " kvalitetsrapport. Kvalitetsrapporten er et redskab, der skal styrke kommunernes
Læs mereIndhold. Indledning og baggrund
1 of 10 Indhold Indledning og baggrund... 1 Læringsmålstyret undervisning... 2 Matematik... 2 Dansk... 2 Undervisningsfag (Linjefag)... 3 Kompetenceudvikling i Håndværk og Design... 3 Kompetenceudvikling
Læs mereSkolepolitik for Aalborg Kommunale Skolevæsen
Skolepolitik for Aalborg Kommunale Skolevæsen Indledning Skolepolitikken for Aalborg Kommune er det fælles politisk vedtagne grundlag for skolevæsenets samlede virksomhed. Værdigrundlaget er det fundamentale
Læs mereMål- og indholdsbeskrivelse 2010 2011 for. Klubben Antvorskov Antvorskov Skole Sejerøvej 1 4200 Slagelse
Mål- og indholdsbeskrivelse 2010 2011 for Antvorskov Skole Sejerøvej 1 4200 Slagelse Forord Skole og SFO er én virksomhed og indeholder en undervisningsdel og en fritidsdel. Såvel undervisning som fritid
Læs mereMÅL FOR INFORMATIONSMØDET OM TOSPROGEDE ELEVER
Velkommen! MÅL FOR INFORMATIONSMØDET OM TOSPROGEDE ELEVER at tydeliggøre, hvordan reformen skaber endnu bedre muligheder for at styrke tosprogede elevers faglighed PROGRAM 20.3.14 Kl. 11.00 11.10 Velkomst
Læs mereProgram for læringsledelse
LSP Program for læringsledelse En gevinst for lærere, pædagoger, ledere, skoleejere og elever Af Lars Qvortrup, LSP, Aalborg Universitet Program for læringsledelse En gevinst for lærere, pædagoger, ledere,
Læs mere2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres et nyt element i skoledagen i form af forskellige forløb
2.1.2. Understøttende undervisning Med den foreslåede understøttende undervisning indføres et nyt element i skoledagen i form af forskellige forløb og læringsaktiviteter mv., der ligger ud over undervisningen
Læs mereCentrale begreber i Helhedsorienteret undervisning
Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning Forløbet om helhedsorienteret undervisning tager sit teoretiske afsæt i et systemisk og anerkendende ressourcesyn, og det er denne tilgang, der ligger
Læs mereSkolereform på Hjallerup skole
Skolereform på Hjallerup skole Velkommen til en skole i trivsel en skole i vækst. Information til forældre Maj 2014 PÅ SKOLEREFORM HJALLERUP SKOLE 1 Hensigt Hensigten med den nye folkeskolereform er at
Læs mereKære Stine Damborg, Lone Langballe og Jens Rohde 02-11-15
Jens Rohde (V), Lone Langballe (DF) og Stine Damborg (K) Viborg Byråd stdp@viborg.dk Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling Ministeren Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. 3392 5000
Læs mereForslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg
Forslag til principerklæring til vedtagelse på FOAs strukturkongres 12. og 13. januar 2006 i Aalborg Principperne i denne erklæring angiver retningen for FOAs videre strukturelle og demokratiske udvikling.
Læs mereSammenhængende børnepolitik
Sammenhængende børnepolitik Udarbejdet af: Carsten Salling Dato: 30-05-2011 Sagsnummer.: 00.15.00-A00-6-10 Version nr.: 3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1. GRUNDLÆGGENDE VÆRDIER 3 2. MÅLSÆTNINGER OG BETYDNING 5 2.1.
Læs mereTALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER
Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16 BUU Alm.del Bilag 189 Offentligt TALEPAPIR DET TALTE ORD GÆLDER Anledning Titel Målgruppe Arrangør Taletid Samråd i Børne- og Undervisningsudvalget sammen med social-
Læs mereLærings- og undervisningsgrundlag for Sjørslev Skole
Lærings- og undervisningsgrundlag for Sjørslev Skole Skolens vigtigste opgave er AT KVALIFICERE BØRNS LÆRING. Det betyder at skolen må forholde sig til, hvordan der tilrettelægges situationer, hvor der
Læs mereVed aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Læs mereNy Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori
Ny Nordisk Skole Arbejdshæfte til forandringsteori Introduktion Ny Nordisk Skole handler om at styrke dagtilbud og skoler, så de har de bedste forudsætninger for at give børn og unge et fagligt løft. Dette
Læs mereSkab en SucceSfuld. forening. med et skræddersyet udviklingsforløb fra DGI og DIF
Skab en SucceSfuld forening med et skræddersyet udviklingsforløb fra DGI og DIF NÅ I MÅL MED TO STÆRKE MEDSPILLERE! 2 DGI og DIF har en fælles drøm. Vi drømmer om, at flere danskere vil dyrke motion. Derfor
Læs mereDen fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.
Ældre- og Handicapomra dets strategi for rehabilitering Formål I Skanderborg Kommune tager vi udgangspunkt i borgerens egne ressourcer, fordi vi mener, at alle har noget at bidrage med. Det betyder, at
Læs mereA f s lutningsnotat. Den digitale skole. Baggrund og formål. Projektets resultater NOTAT
A f s lutningsnotat Den digitale skole Baggrund og formål I 2011 udgjorde bøger og øvrige traditionelle medier langt størstedelen af skolernes budgetter til læremidler. Samtidig færdedes mange børn og
Læs mereFolkeskolereformen. Søren Kristensen (S) Formand for Børne- og Ungeudvalget Silkeborg Kommune. www.silkeborgkommune.dk
Folkeskolereformen -hvor er vi nu (i egen bestyrelse), og hvilke politiske beslutninger (BUU og bestyrelse) skal træffes inden næste skoleårs planlægning starter? Søren Kristensen (S) Formand for Børne-
Læs mereStrategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune
Tilrettet september 2015 Strategi for elevernes læring - Læring i folkeskolerne i Esbjerg Kommune Når læringsmiljøerne i folkeskolen skal udvikles, og elevernes faglige niveau skal hæves, kræver det blandt
Læs mereHvor langt vil vi gå i dokumentationsindsatsen?
God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Politisk seminar P2 Hvor langt vil vi gå i dokumentationsindsatsen? Kirsten Rasmussen Formand for Børn og Skoleudvalget I Tønder Kommune arbejder vi med udgangspunkt
Læs mereFølgeforskning til Greve Kommunes inklusionsprojekt
Følgeforskning til Greve Kommunes inklusionsprojekt Teori og Metodecentret Juni 2012 Greve Kommune har sat sig som mål, at det almene læringsmiljø skal kunne inkludere flere børn og unge, som tidligere
Læs merearbejde med at omsætte skolepolitikken i praksis dokumentere og evaluere indsatsen
Indledning Denne skolepolitik er 3. version af Jammerbugt Kommunes formulerede politik for folkeskolen, er udarbejdet som konsekvens af Folketingets beslutning om reform af Folkeskolen. Denne tredje udgave
Læs mereOverordnede indsatsområder skal understøtte, at målene nås.
Baggesenskolen skoleåret 2014/2015 Kære forældre og elever på Baggesenskolen Sommerferien er ved at nærme sig. Det nye skoleår er ved at være planlagt og vi alle er så småt ved at være ferieklar! Men det
Læs mereKrop & Kompetencer Den Åbne Skole
Krop & Kompetencer Den Åbne Skole Krop & Kompetencer Den Åbne Skole Skolereformen sætter for alvor fokus på mere og bedre idræt, motion og bevægelse i skoledagen. Krop & Kompetencer er et kompetenceløft,
Læs mereEVIDENSSTRATEGI - FORSLAG TIL MODEL. Centerleder Mette Deding SFI-Campbell, www.sfi-campbell.dk
EVIDENSSTRATEGI - FORSLAG TIL MODEL Centerleder Mette Deding SFI-Campbell, www.sfi-campbell.dk EVIDENSSTRATEGI: Forslag til model for arbejdet med evidensbaseret praksis på børne- og ungeområdet Fra målsætning
Læs mereFysisk aktivitet og bevægelse i skolen. Paarup Skole
Fysisk aktivitet og bevægelse i skolen Paarup Skole Program Intro og præsentation Fysisk aktivitet den nye reform Fysisk aktivitet - hvad ved vi! Fysisk aktivitet - mål eller middel? Typer af fysisk aktivitet
Læs mereVejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Læs mereKVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 KVALITETSRAPPORT 2013/14. Mariagerfjord Kommune. Hjernen&Hjertet
KVALITETSRAPPORT SKOLEOMRÅDET 2012/2013 RAMBØLL KOMMUNE KVALITETSRAPPORT 2013/14 Mariagerfjord Kommune Hjernen&Hjertet 1 Indholdsfortegnelse 1 FORORD 3 2 LÆSEVEJLEDNING 4 2.1 Formål med kvalitetsrapporten
Læs mereKvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen]
Bilag 2 Skabelon for Kvalitetsrapport 2.0 Kvalitetsrapport [Skoleår for udarbejdelsen] [Kommune] [Byvåben, illustrationer mv.] Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering...
Læs mereAnsøgningsskema om forpligtende samarbejde med Inklusionsudvikling om styrket inklusion i dagtilbud, skoler og fritidstilbud
Ansøgningsskema om forpligtende samarbejde med Inklusionsudvikling om styrket inklusion i dagtilbud, skoler og fritidstilbud Ansøgningsfrist fredag den 1. marts 2013 kl. 12. Ansøgningen bør have et omfang
Læs mereSKAB EN SUCCESFULD FORENING. med et skræddersyet udviklingsforløb. fra DGI og DIF
SKAB EN SUCCESFULD FORENING med et skræddersyet udviklingsforløb fra DGI og DIF Som mange andre roklubber har vi medlemsnedgang og den udvikling skal vi vende! Vi er startet på udviklingsforløbet med DGI
Læs mereKvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole
Kvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole HERNINGSHOLM IT-CENTER [FIRMAADRESSE] Kvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole KVALITETSARBEJDET EN DEL AF SKOLENS HVERDAG Kvalitetsarbejdet er en
Læs mereBØRN OG UNGE Notat November 2009. Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009
BØRN OG UNGE Notat November 2009 Samlet resultat for sprogvurdering af 3-årige i 2009 I Furesø Kommune tilbydes alle forældre til 3-årige en sprogvurdering af deres barn. Tilbuddet om sprogvurdering gives
Læs mereDIGITALE SAMMENHÆNGE FOR BØRN OG UNGE
DIGITALE SAMMENHÆNGE FOR BØRN OG UNGE v. Kirsten Jørgensen, KL Den fælles kommunale digitaliseringsstrategi Frem mod 2020 vil kommunerne: arbejde for, at børns digitale dannelse og læring påbegyndes tidligt
Læs mereSkolereform. Dialogmøde 3. September 2013
1 Skolereform Dialogmøde 3. September 2013 Målsætning 2 Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige
Læs mereLektiehjælp er ikke obligatorisk. Hvis dit barn ikke skal have lektiehjælp, er fritidshjem og klubber åbne i den tid, der er lektiehjælp.
Brev til forældre om skolestart august 2014 Til alle på Peder Lykke Skolen Det er en helt særlig tid, fordi vi skal begynde et nyt skoleår med nye og spændende forandringer, som personalet har arbejdet
Læs mereFrederiksberg Kommunes ansøgning om dispensation til kortere skoledag (jeres j.nr. 17.02.18 P25-1-15)
Frederiksberg Kommune Rådhuset, Smallegade 1 2000 Frederiksberg Departementet Afdeling for Uddannelse og Dagtilbud Frederiksholms Kanal 21 1220 København K Tlf. nr.: 32 92 50 00 E-mail: uvm@uvm.dk www.uvm.dk
Læs meregladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune
gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Kære forældre Byrådet i Gladsaxe er optaget af,
Læs mereKvalitetsrapport 2015. Gladsaxe Kommune
Kvalitetsrapport 2015 Gladsaxe Kommune 1 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... 3 2. Sammenfattende helhedsvurdering... 4 3. Mål og resultatmål... 5 3.1. Nationalt fastsatte mål og resultatmål... 5 4. Folkeskolen
Læs mereResultatkontrakt 2008 for Børneinstitution Højme
Resultatkontrakt 2008 for Børneinstitution Højme 1. Overordnede rammer og sammenhæng Børn og Ungeudvalget besluttede 13. juni 2006, at børneinstitutionerne skal kontraktstyres. Formålet med at indføre
Læs mereSkolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse
Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.
Læs mereEvalueringskultur i Silkeborg Kommunes skoler 2006
Mål: Evalueringskultur i Silkeborg Kommunes skoler 2006 At skolechefen nedsætter en kommunal arbejdsgruppe, der udarbejder en status over, hvordan der evalueres på kommunens skoler, og at skolechefen nedsætter
Læs mereForslag fra arbejdsgruppe 13:
Forslag fra arbejdsgruppe 13: Fuld kompetencedækning April 2015 Billeder:Colourbox.dk Læs om folkeskolereformen og de øvrige arbejdsgrupper på www.norddjurs.dk/folkeskolereformen 2 Forord Der er 3 nationale
Læs mereHelsingør Kommune 28.02.2011 Børne- og Ungeudvalget 11/3916. Notat vedr. drøftelse af ny organisering af skolerne/ LO-skolen lørdag den 2.
Helsingør Kommune 28.02.2011 Børne- og Ungeudvalget 11/3916 Notat vedr. drøftelse af ny organisering af skolerne/ LO-skolen lørdag den 2. april 2011 Helsingør Kommune er i gang med en kvalificering af
Læs mereBilag 1: Datarapport Kvalitetsrapport 2014-2015 for skolevæsenet i
Furesø Kommune Center for Dagtilbud og Skole Bilag 1: Datarapport Kvalitetsrapport 2014-2015 for skolevæsenet i Furesø Kommune www.furesoe.dk Udgivet: 30. marts 2015 Redaktion: Center for Dagtilbud og
Læs mereSKOLEPOLITIK 2014-2018
SKOLEPOLITIK 2014-2018 Vedtaget af Slagelse Byråd 24. februar 2014 Indledning Folkeskolen står overfor en række udfordringer både nationalt og lokalt i Slagelse Kommune. På baggrund af folkeskolereformen
Læs mereDet Fælleskommunale Kvalitetsprojekt. God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud
Det Fælleskommunale Kvalitetsprojekt God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud Kommuneforlaget A/S KL 1. udgave, 1. oplag 2010 Pjecen er udarbejdet af KL Forlagsredaktion:
Læs mereRaketten - klar til folkeskolereformen
Ringetider 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time 12.45-13.30 Pause 7. time 13.45-14.30 Raketten - klar til folkeskolereformen
Læs mereTale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg, KL s Børnetopmøde
Tale af Jane Findahl Ref. Sae/jbs Side 1/11 Anledning Børnetopmøde 2012 Dato 2. februar 2012 Sted Aalborg Kl. 10.08 10.20 Titel Taletid 8-9 minutter Tale: Jane Findahl, formand for KL s Børne- og Kulturudvalg,
Læs mereStærke børnefællesskaber - om trivsel og læring for alle børn
Stærke børnefællesskaber - om trivsel og læring for alle børn Konference for Undervisningsministeriets samarbejdskommuner 12. maj 2015 Uddannelseskonsulent Det Samfundsfaglige og Pædagogiske Fakultet Agenda
Læs mereDen danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte
Den danske kvalitetsmodel Kommunikation i Handicap, psykiatri og udsatte Dansk Kvalitetsmodel Kort om kvalitetsmodellen Dansk kvalitetsmodel på det sociale område udfoldes i et samarbejde mellem Danske
Læs mereVision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune. Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017
der er gældende for folkeskolen i Svendborg Kommune Vision for læring og dannelse - for de 0-18-årige i Svendborg Kommune Svendborg Kommunes Sammenhængende Børne- og Ungepolitik frem mod 2017 Vision, formål
Læs mereInklusion kræver en demokratisk proces
INSTITUT FOR UDDANNELSE OG PÆDAGOGIK AARHUS UNIVERSITET : * Inklusion kræver en demokratisk proces Camilla Brørup Dyssegaard Postdoc, Autoriseret Psykolog Leder af Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning
Læs mereRaketten - klar til folkeskolereformen
Ringetider 1. time 8.00-8.45 2. time 8.45-9.30 Pause 3. time 10.00-10.45 4. time 10.45-11.30 Pause 5. time 12.00-12.45 6. time 12.45-13.30 Pause 7. time 13.45-14.30 Raketten - klar til folkeskolereformen
Læs mereInkluderende pædagogik intentioner og virkelighedens verden
Inkluderende pædagogik intentioner og virkelighedens verden 1 Inklusionsteori 2 Ifølge nyere inklusionsteori skal fokus rettes på, hvordan inklusion på skolerne kan udvikles, frem for hvordan inklusion
Læs mereHandleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015
Handleplan fra Dagtilbud Højvangen oktober 2015 Læringsgrundlag Forskning (jvf. bl.a. Ole Henrik Hansen) viser at en struktureret tilgang til at arbejde med læring har en gavnlig effekt. 3 forhold der
Læs mereDrømmer du om at arbejde med mennesker? om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted
Drømmer du om at arbejde med mennesker? 6 ugers jobrettet AMUuddannelse for dig drømmer om at arbejde i børnehave, vuggestue, dagpleje, klub eller på et beskyttet værksted WWW.UCC.DK Uddannelse og opkvalificering
Læs mereFritidscentrenes rolle i Folkeskolereformen.
Punkt 6. Fritidscentrenes rolle i Folkeskolereformen. 2014-8668. Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender, at skolerne og fritidscentrene indgår i et forpligtigende samarbejde omkring
Læs mereUdvikling for Dagtilbud & Skole - partnerområder
Faglig Ledelse Udvikling for Dagtilbud & Skole - partnerområder Indledning Projekt Faglig Ledelse handler om nye udfordringer og krav til ledelse af velfærdsinstitutioner. Ledelsesopgaven ændres fra primært
Læs mereBakkegård distrikt Værdibaseret program. At bygge er den ny. skole, bedste. lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE
Bakkegård distrikt Værdibaseret program At bygge er den ny bedste skole, lektie hele året. Elias, 0. a, 2002/2003 GENTOFTE KOMMUNE overblik Gentofte Kommunes Skoleudviklings- Formål og udbygningsprojekt
Læs mereDen Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue. Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.2 brugerinddragelse
Den Danske Kvalitetsmodel på det sociale område i Randers Kommue Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.2 brugerinddragelse 2 Fælles kommunale retningslinjer for standard 1.2 brugerinddragelse
Læs mereINPUT TIL TEMADRØFTELSE
INPUT TIL TEMADRØFTELSE En ny folkeskole I juni 2013 blev der indgået en politisk aftale, som lægger op til et fagligt løft af folkeskolen og til øget mål- og resultatstyring. Samtidig er der vedtaget
Læs mereWorkshop: Målstyret læring. 11. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk
Workshop: Målstyret læring 11. November 2014. Inspirationsdage Den inkluderende efterskole Vejle - Mette Ginman mmg@ucc.dk Hvilke 4 af disse faktorer placerer sig i top 10 (1-138) som værende mest centrale
Læs mereLidt om næste skoleår, eksempler på strukturen for en. Den gode skole skaber vi sammen
Lidt om næste skoleår, eksempler på strukturen for en skoleuge Den gode skole skaber vi sammen Indledning Kære forældre Vi har nu orienteret eleverne fra 3. klasse og op om næste skoleår, og har gennemgået
Læs mereFAKTA om Folkeskolereformen. Regeringens aftale med forligsparterne om en folkeskolereform.
Object 1 FAKTA om Folkeskolereformen Status 1. november 2013 indsamlet af Ivar Tønnesen, formand for skolebestyrelsen Rødkilde Skole. Regeringens aftale med forligsparterne om en folkeskolereform. Den
Læs mereSkoletjenesten version 2.0
Punkt 12. Skoletjenesten version 2.0 2015-064601 Skoleforvaltningen indstiller, at Skoleudvalget godkender, at Skoletjenestens tilbud fremadrettet i endnu højere grad vil have fokus på energi, miljø, økologi,
Læs mereForståelse af sig selv og andre
12 Forståelse af sig selv og andre Bamse Buller Skrevet med input fra pædagogerne Lone Kelly og Jane Andersen, Kildemosen, afd. Kilden i Kolding Kommune Forståelse af sig selv og andre Kort om metoden
Læs mereGældende fra den 1.-3.-2013. Hvad vil vi med vores antimobbestrategi?
Antimobbestrategi for Frederiks Skole Gældende fra den 1.-3.-2013 FORMÅL Hvad vil vi med vores antimobbestrategi? Børnene på Frederiks Skole siger: Vi vil forebygge mobning på Frederiks Skole, og så vil
Læs mereKvalitetsrapporteringen for Børn og Unge 2013. -status og perspektiver
Kvalitetsrapporteringen for Børn og Unge 2013 -status og perspektiver 1. Rapportens fokus Rapportens fokus Samlet set går det rigtigt godt, når vi ser på alle børn og unge under ét! Men en række velkendte
Læs mereKvalitetsrapport for skoleområdet 2014. - Kvalitetsrapport 2.0.
Kvalitetsrapport for skoleområdet 2014. - Kvalitetsrapport 2.0. Indholdsfortegnelse: Del1: Indledning: - 1.1. Hvad indeholder kvalitetsrapport 2014, - benævnt kvalitetsrapport 2.0. - 1.2. Hvad er intentionen
Læs mereAnsvar og kompetence beskrivelse for områdeledere og pædagogiske ledere
Ansvar og kompetence beskrivelse for områdee og pædagogiske e Nærværende skrivelse, er tænkt som et dynamisk dokument, der konstant vil være under forandring. Vi er e af en politisk styret organisation,
Læs mereFolkeskolereform i Hjørring Kommune
Folkeskolereform i Hjørring Kommune Børne- og Undervisningsudvalgets Temadag 1. oktober 2013 En attraktiv lærerig dag for alle børn En dag med muligheder for børn og voksne Dagens program 16.30 VELKOMST
Læs mereMølleholmskolens vision, målsætning og værdier
Mølleholmskolens vision, målsætning og værdier Skolens vision er høj trivsel samt en høj grad af læring for alle. Skolens målsætning er at gøre værdierne synlige i skolens fysiske rammer i den daglige
Læs mereImplementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse
Implementeringstema 1: Målstyret undervisning og klasseledelse Implementeringen af målstyret undervisning og god klasseledelse er prioriteret som A og er det første og største indsatsområde i den fælleskommunale
Læs mereBilag 1: høringssvar 2014
Den pædagogiske IT-strategi blev første gang fremlagt for BSU på udvalgets møde d. 3. Juni 2013, hvorefter strategien blev sendt i høring. Der blevet formuleret en række spørgsmål på baggrund at de samlede
Læs mereLov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven)
Børne- og Kulturforvaltningen Lov om dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge (dagtilbudsloven) Kapitel 1 Formål, anvendelsesområde, ansvar, tilsyn m.v. Formål 1. Formålet med denne lov er at
Læs mereForældre skal kobles på den fagligt fordybende Lektiecafé
Forældre skal kobles på den fagligt fordybende Lektiecafé Det var én af de konklusioner, som de fremmødte forældre drog på Skolebestyrelsens årsmøde for forældre onsdag den 9. september. Selv om fremmødet
Læs mere