Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning
|
|
- Marianne Torp
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Centrale begreber i Helhedsorienteret undervisning Forløbet om helhedsorienteret undervisning tager sit teoretiske afsæt i et systemisk og anerkendende ressourcesyn, og det er denne tilgang, der ligger bag valget af metoder, som anvendes i forløbet. Der er hentet inspiration fra Jody Gittell omkring relationel koordinering og social kapital. Forskningsresultater fra Dansk Clearinghouse og Danmarks Evaluerings institut (EVA) vedr. differentieret undervisning og samt en aktionslærende tilgang til læring. Anerkendende tilgang eller værdsættende metoder tager sit udgangspunkt i, at mennesker vokser bedst i et felt af anerkendelse. I kompetenceforløbene om helhedsorienteret undervisning er det denne tilgang, som præger samarbejdet med de skoler, der har implementeret værktøjet. Tilgangen har haft som mål, at den enkelte (elev, underviser, leder) opnår handlekraft og kompetence i de relationer, som vedkommende indgår i. Denne tilgang understøtter i særlig grad aktionslæringen og motiverer deltagerne til at eksperimentere, være kreative og innovative, for derved at kunne forankre de nye tiltag i teamet og på skolen. På den måde tilrettelægges processerne, så adfærdsændringer og forankring løbende udvikles. Relationel koordinering I forløbet om helhedsorienteret undervisning anvendes bl.a. en tænkning og en metode udviklet af Jody Gittell, som benævnesr relationel koordinering. Relationel koordinering er evnen til at samarbejde om kerneopgaven, her undervisningsopgaven. I en kompleks og dynamisk organisation vil der ofte være brug for at overveje, hvilke arbejdsprocesser og mødefora som bør tildeles et særligt procesmæssigt fokus. Der er forskellige aktører involveret i planlægningen, gennemførelsen og evalueringen af helhedsorienteret undervisning. Der kan være forskellige logikker, udkigsposter og ideer om, hvad der den rigtige løsning, og derfor er der ofte brug for relationel koordinering. Metodemæssigt handler det om, at alle lærere og ledere (heraf særligt de pædagogiske ledere) arbejder med en
2 fælles målsætning og nogle få skarpt formulerede effekter samt opbygning og vedligeholdelse af et tillidsfuldt og dialogbaseret samarbejde, som bygger på følgende forudsætninger: Evnen til at skabe transparens og tydelighed At kunne håndtere uenigheder og interessemodsætninger på en konstruktiv måde At kunne skabe tydelighed om egne interesser og handlinger At kunne deltage i løbende genforhandling af rolle- og ansvarsfordeling Evnen til at være nysgerrig At kunne forholde sig uærbødig og konstruktiv over for de andre partnere At anerkende og forholde sig nysgerrig og ikke dømmende til andre parters handlinger At være åben og nysgerrig i forhold til udforskning og søgen efter nye løsninger Evnen til at skabe et fælles billede af retning, effekt og resultat At kunne skabe reelt og meningsfuldt ejerskab om den fælles retning At kunne skifte mellem argumenterende og dialogbaseret samtaleformer At kunne genforhandle mål og succeskriterier når omgivelser og udvikling i opgaven Social kapital Ideerne fra social kapital (som de formuleres af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø og oprindeligt beskrevet i hvidbog fra 2008), sætter fokus på: Retfærdighed Tillid Samarbejdsevner Alle tre begreber har betydning for, hvordan relationer skabes, udvikles og forstærker hinanden i forskellige samarbejdskonstellationer. I forbindelse med Helhedsorienteret undervisning har ideerne om social kapital haft betydning for tilgangen til samarbejdet med skolerne. Med henblik på varige ændringer af undervisningsformerne, skal underviserne udvikle samarbejdet i teams (faglige teams og tværfaglige teams omkring klasser/hold). Dette gælder både internt i et teams, mellem teams og mellem hierarkiske lag i organisationen.
3 Internt i et team Den samlede sociale kapital øges, når en enhed udvikler samarbejdet. Det samme vil gøre sig gældende på elevholdene. Den relationelle koordinering mellem eleverne indbyrdes vil uvilkårligt understøttes gennem den ressourceorienterede tilgang til eleverne fx ved at se og høre elevernes styrker og bygge på dem. Mellem teams Den brobyggende sociale kapital øges, når enheder arbejder sammen på tværs. Inddragelse af elevernes feedback og interesseområder i undervisningens tilrettelæggelse vil føre til en relationel koordinering mellem undervisere og elever. Mellem forskellige hierarkiske lag (elever, medarbejdere, ledere og bestyrelse) Den forbindende sociale kapital øges, når elever og lærere og når ledelse og medarbejdere dyrker samarbejdets kunst. For at sikre forankring af en helhedsorienteret undervisning skal underviserne udvikle samarbejde og videndeling mellem teams indenfor og på tværs af afdelinger, og endelig skal samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere udvikles omkring etablering og implementering af værktøjet Helhedsorienteret undervisning, for at sikre medarbejderne den bedste understøtning af deres ændrede tilgang til eleverne og fornyelse af undervisningen. Bl.a. ved at sikre den bedste organisering af medarbejderne omkring kerneydelsen, samt gode materialer og kompetenceudvikling for medarbejderne. Differentieret undervisning Der lægges vægt på en differentieret undervisning, der på samme tid fokuserer på den enkelte elevs læring og den samlede klasses/holdets bidrag til det fælles læringsmiljø. Undervisningsdifferentiering handler didaktisk set om, at læreren kan jonglere med sin faglighed i forhold til forskellige typer af udfordringer eleverne har.
4 I den helhedsorienterede undervisning skal læreren kunne inddrage de faglige mål i forskellige fag - Eksempelvis grundfag, erhvervsfag eller uddannelsesspecifikke fag og differentiere i undervisningen, så eleverne evt. når målene på forskellig måde. I forløbet om Helhedsorienteret undervisning er der arbejdet med differentiering ud fra elementerne: Tid, indhold, metode, organisering, materialer. Læs mere om udvikling af modeller og metoder til differentiering på Danmarks læringsportal EMU.dk Aktionslæring I implementeringen af værktøjet Helhedsorienteret undervisning er evnen til at eksperimentere i praksis, reflektere over praksis og systematisk opsamle læring helt afgørende kompetencer. Denne pragmatiske tilgang til læring betyder, at deltagernes egen viden, erfaringer samt ønsker til den fremadrettede udvikling danner grundlaget for, hvilken ny viden og hvilke kompetencer der udvikles på skolen. Forskningsresultater peger på aktionslæring som en effektiv metode: Lærerteams og pædagogiske ledere involveres aktivt i at udvikle, afprøve og fastlægge de praksisformer og arbejdsmetoder, som opleves som mest hensigtsmæssige for at nå målene for implementeringen. Aktionslæringen kan skabe resultater på to niveauer: Den ene del bliver de nye praksisformer, som implementeringen, eksperimenter, refleksion og analyse og efterfølgende beslutning om nye praksisformer gennem teamenes arbejde medfører. Den anden del bliver den kompetenceudvikling, der fremkommer gennem øget forståelse af sammenhængen mellem læring og udvikling. Læringen foregår på to niveauer: Den, der knytter sig til de kompetencer, der udspringer af de konkrete forløb, og den, der gennem teamsenes refleksion over egne og fælles initiativer i samarbejdet om at skabe resultater, kan generaliseres og videndeles til hele skolen. Processen kan illustreres gennem nedenstående model.
5
dagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret
Dagtilbud med mening Et legende og udviklingsorienteret dagtilbud Visionens målsætninger > Alle børn trives og udvikler sig > Leg og læring går nye veje > Dagtilbuddet mestrer engagement, mod og handlekraft
Læs mereLedelsesgrundlag for Slagelse Kommune
Ledelsesgrundlag for Slagelse Kommune Cumuli.net Ramme, styringsmodel, forventninger, lederroller. Desuden Slagelse Kommunes værdigrundlag og målsætninger. ledelses Grundlag_12p_a.indd 3 8/10/09 10:44
Læs mereSkolepolitiske mål 2014-2018. - unikke skoler i et fælles skolevæsen
Skolepolitiske mål 2014-2018 - unikke skoler i et fælles skolevæsen Indhold Hvorfor denne publikation? Denne publikation indeholder Hjørring Kommunes 5 nye skolepolitiske mål. Til hvert mål er der formuleret
Læs mereDen fælles strategi for rehabilitering skal bidrage til at skabe et fælles basisfundament for tilgangen til rehabilitering i Ældre og Handicap.
Ældre- og Handicapomra dets strategi for rehabilitering Formål I Skanderborg Kommune tager vi udgangspunkt i borgerens egne ressourcer, fordi vi mener, at alle har noget at bidrage med. Det betyder, at
Læs mereVejledning til ledelsestilsyn
Vejledning til ledelsestilsyn Ledelsestilsynet er et væsentligt element i den lokale opfølgning og kan, hvis det tilrettelægges med fokus derpå, være et redskab til at sikre og udvikle kvaliteten i sagsbehandlingen.
Læs mereSkabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag
Skabelon til beskrivelse af udviklingsprojekter om en længere og mere varieret skoledag I foråret 2014 går 34 kommuner og 75 skoler i gang med en række udviklingsprojekter om længere og mere varierede
Læs mereOpgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler i skoleårene 2014-2016
Opgaveløsning i Gladsaxe Kommunes folkeskoler i skoleårene 2014-2016 Maj 2014 1 Kolofon Foto Stengård Skole, april 2014 Kirsten Haase Layout GPV Produktion Gladsaxe 2 Indledning Gladsaxe Kommune, Skolelederforeningen
Læs mereÆldre- og Handicapforvaltningens ledelseskæde
Ældre- og Handicapforvaltningens ledelseskæde God ledelse i Ældre- og Handicapforvaltningen bygger på forvaltningens tre værdier Nærvær, Ansvarlighed og Respekt. Desuden er Frihedsbrevet og ledernes evne
Læs mereStyrk det interne og eksterne tværfaglige samarbejde
Cabi tilbyder ledere og medarbejdere i kommuner og jobcentre hjælp til at styrke det tværfaglige samarbejde fra strategisk planlægning og fastlæggelse af mål til anvendelse af de tværfaglige kompetencer
Læs mereprincipper for TILLID i Socialforvaltningen
5 principper for TILLID i Socialforvaltningen De fem principper for tillid i Socialforvaltningen I slutningen af 2012 skød vi gang i tillidsreformen i Socialforvaltningen. Det har affødt rigtig mange konstruktive
Læs mereSkolepolitikken i Hillerød Kommune
Bilag 1 - Udkast til revideret skolepolitik, forår 2014 Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil (stadig) videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor
Læs mereAktionslæring i Børneområdet
Aktionslæring i Børneområdet Udgivet oktober 2014 Aktionslæring i Børneområdet 1 I Børneområdet er der besluttet en fælles model for aktionslæring, som alle skal tage udgangspunkt i. Den fælles model skal
Læs mereLedelsesgrundlag. Baggrund. Allerød Kommune
Ledelsesgrundlag Allerød Kommune Forvaltningen Byrådssekretariatet Bjarkesvej 2 3450 Allerød Tlf: 48 100 100 kommunen@alleroed.dk www.alleroed.dk Baggrund Allerød Kommune gennemførte 1. januar 2011 en
Læs mereFolkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014. Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret?
Folkeskolereform - Munkegårdsskolen 2014 Hvad betyder reformen for dit barn? Hvilke nye tiltag bliver introduceret? Skolereform hvorfor? 17 % aflægger ikke afgangsprøve eller opnår karakteren 2 i dansk
Læs mereOm besvarelse af skemaet
- 1 - Om besvarelse af skemaet Vi vil bede dig besvare det spørgeskema, som du nu sidder med. Vi forventer at det ca. vil tage 15 minutter at udfylde spørgeskemaet. Spørgeskemaet omhandler din vurdering
Læs mereIndividuel lønforhandling
KOM I GANG MED Individuel lønforhandling Dialog om løn betaler sig Få mere ud af lønforhandlingerne end kroner og øre I får mere ud af lønkronerne, når den enkelte leder får ansvar for at prioritere og
Læs mereMED-aftale. Midtjysk Brand og Redning
MED-aftale Midtjysk Brand og Redning April 2016 Forord: Denne aftale udgør den overordnede ramme for samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere og gælder for alle ansatte i MJBR. MED-aftalen er et vigtigt
Læs mereFaglig standard for evalueringskultur i Daginstitution Stensballe
Faglig standard for evalueringskultur i Daginstitution Stensballe Skriv firmaslogan her Faglig standard for evalueringskultur i Daginstitution Stensballe Gennem arbejdet med VIDA-eksperimenter, er det
Læs mereInspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning
Inspiration til brug af mapop i din læringsmålstyrede undervisning Dette er en hjælp til dig der gerne vil bringe mapop ind i din læringsmålstyrede undervisning. Vi tager udgangspunkt i Læringsmålstyret
Læs meregeografi Evaluering og test i Faglighed, test og evalueringskultur
Faglighed, test og evalueringskultur Joan Bentsen Søren Witzel Clausen Jens Peter Møller Birgitte Lund Nielsen Henrik Nørregaard Evaluering og test i geografi Indhold Forord 5 Test i geografi og skolens
Læs mereKurset. Udbytte. Styrk teamsamarbejdet. Hvem deltager? På kurset arbejder du med:
Teamledelse Styrk teamsamarbejdet På dette lederkursus får du styrket din rolle som teamleder. Du lærer at opbygge, understøtte samt udvikle dit team, og du får redskaber til at motivere til et godt teamsamarbejde.
Læs mereGjellerupskolen. Udviklingsplanen - Målsætninger
Udviklingsplanen - Målsætninger 1 Årsmål 1. Knæk Kurven Inklusion Udfordring: Udgiften til det specialpædagogiske område har frem til 2010 været stigende. Det samme har antallet af børn, der modtog undervisning
Læs mereSuccesfuld udvikling og ledelse af erhvervsskoler SAMMEN GØR VI DIG BEDRE
Succesfuld udvikling og ledelse af erhvervsskoler SAMMEN GØR VI DIG BEDRE Vi forstår jer og den reformændring, I som erhvervsskole står overfor Succesfuld udvikling og ledelse af Erhvervsskoler UCN act2learn
Læs mereEleverne skal kunne forholde sig reflekterende til den samfundsøkonomiske udvikling.
International økonomi B 1. Fagets rolle International økonomi omhandler den samfundsøkonomiske udvikling set i et nationalt, et europæisk og et globalt perspektiv. Faget giver således viden om og forståelse
Læs mereTalentudvikling Greve Kommune. Vinie Hansen Pædagogisk konsulent
Talentudvikling Greve Kommune Vinie Hansen Pædagogisk konsulent Oplæggets spørgsmål Hvordan kan en kommune leve op til folkeskolereformens mål om at alle børn skal blive så dygtige, som de kan? Hvordan
Læs mereLeder- AkAdemiet. - i samarbejde med DIF og DGI
Leder- AkAdemiet - i samarbejde med DIF og DGI En stærk forening med en god leder DIF og DGI har en fælles drøm. Vi drømmer om, at flere danskere vil dyrke motion. Derfor har vi sat os det mål, at der
Læs mereVIRKSOMHEDSGRUNDLAG Sygehusledelsen, januar 2016
VIRKSOMHEDSGRUNDLAG Sygehusledelsen, januar 2016 INDHOLD Mission, vision og værdier 8 Strategi 16 Fokusområder 18 3 Psykiatrien i Region Syddanmark ER TIL FOR PATIENTER & PÅRØRENDE 4 I ARBEJDET MED AT
Læs mereBørne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 206 Offentligt
Børne- og Undervisningsudvalget 2013-14 BUU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 206 Offentligt 2 kommet med pejlemærker for, hvordan midlerne bør anvendes, så de har størst mulig effekt på elevernes læring
Læs mereSuccesfuld start på dine processer. En e-bog om at åbne processer succesfuldt
Succesfuld start på dine processer En e-bog om at åbne processer succesfuldt I denne e-bog får du fire øvelser, der kan bruges til at skabe kontakt, fælles forståelser og indblik. Øvelserne kan bruges
Læs mereLærings- og undervisningsgrundlag for Sjørslev Skole
Lærings- og undervisningsgrundlag for Sjørslev Skole Skolens vigtigste opgave er AT KVALIFICERE BØRNS LÆRING. Det betyder at skolen må forholde sig til, hvordan der tilrettelægges situationer, hvor der
Læs mereEt kompetenceudviklingsforløb der leve. vendegør viden til handling. Medarbejder
Et kompetenceudviklingsforløb der leve vendegør viden til handling Medarbejder 2 Indledning I Esbjerg Kommunes Vision 2020 er et af de otte strategiske indsatsområder Medborgerskab og livskvalitet. Ifølge
Læs mereVed aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik
Ved aktivt medborgerskab kan vi gøre Silkeborg Kommune til en attraktiv kommune med plads til alle. Silkeborg Kommunes Socialpolitik 1 Indhold Socialpolitikken og Socialudvalgets MVV... 3 Politikkens fokusområder...
Læs merePraktik. i den pædagogiske assistentuddannelse Januar 2010. Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg
Praktik i den pædagogiske assistentuddannelse Januar 2010 Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg 2 Forord Den pædagogiske assistentuddannelse (PAU) er en vekseluddannelse, hvor skoleperiodernes teoretiske
Læs mereDet pædagogiske grundlag i Billund Kommune
Det pædagogiske grundlag i Billund Kommune Indledning: Mennesket er værdifuldt og unikt. Det er i stand til at indgå i sociale relationer og har potentiale for udvikling. Det er det menneskesyn, som det
Læs mereRapport om kvalitetssikring af patientuddannelse Kommentarer fra Komiteen for Sundhedsoplysning
Rapport om kvalitetssikring af patientuddannelse Kommentarer fra Komiteen for Sundhedsoplysning Overordnede kommentarer: MTV ens konklusioner fremhæves ofte som konklusioner om alle former for patientuddannelse.
Læs mereJob- og personprofil for medarbejder i daghjem i Assens Kommune
Job- og personprofil for medarbejder i daghjem i Assens Kommune Medarbejder i daghjem, Assens Kommune Assens Kommunes personalepolitik hviler på værdierne respekt, åbenhed, udvikling, arbejdsglæde og ordentlighed.
Læs mereINKLUSIONS- FORTÆLLINGER
INKLUSIONS- FORTÆLLINGER ET FOKUS PÅ MILJØ OG SAMSPILSPROCESSER Det enkelte barns læring og deltagelsesmuligheder Institutionsmiljø: Samarbejde om organisering af pædagogisk praksis Faglighed: Børnesyn
Læs mereStillings- og funktionsbeskrivelse for centerledere ansat i Psykiatri og Handicap
Stillings- og funktionsbeskrivelse for centerledere ansat i Psykiatri og Handicap Rudersdal Kommune ønsker at give institutionsledere de bedst mulige forudsætninger for at udøve ledelse i det enkelte dag-
Læs mereKompetenceudvikling fremtidens erhvervsskolelærer
Kompetenceudvikling fremtidens erhvervsskolelærer Side 1 Hvordan kan Fastholdelseskaravanens erfaringer med fastholdelse præge erhvervsskolelærernes grunduddannelse og efteruddannelse? Navn Navnesen Titel
Læs merePraktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar
Praktik i pædagoguddannelsen uddannelse, opgaver og ansvar Temadag om praktikken Den 20. juni 2011 Trine Ankerstjerne Praktikkoordinator og lektor i pædagogik - UCC Uddannelsesplan og praktikstedsbeskrivelser
Læs mereVision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen 2016-2020
Vision og strategi for DIGITALISERING & VELFÆRDSTEKNOLOGI for SÆH-forvaltningen 2016-2020 VISION PERSPEKTIVER OVERORDNEDE MÅL ORGANISERING ROLLER OG ANSVAR INDSATSER BAGGRUND Hjælp til selvhjælp Visionen
Læs mereNy Nordisk Skole. Arbejdshæfte til forandringsteori
Ny Nordisk Skole Arbejdshæfte til forandringsteori Introduktion Ny Nordisk Skole handler om at styrke dagtilbud og skoler, så de har de bedste forudsætninger for at give børn og unge et fagligt løft. Dette
Læs mereEt program til undervisning
Bilag 2 UDMØNTNING AF SATSPULJEN: FREMME AF UNGES MENTALE SUNDHED Et program til undervisning Den primære indsats i programmet til undervisning er selve undervisningsdelen henvendt til sårbare elever.
Læs mereLP år 4 5. Kari Rune Jakobsen Uddannelseskonsulent act2learn pædagogik. Louise Thierry Pedersen IT projektleder og koordinator LP modellen
LP år 4 5 Kari Rune Jakobsen Uddannelseskonsulent act2learn pædagogik Louise Thierry Pedersen IT projektleder og koordinator LP modellen Act2learn pædagogik 1 Projektleder LP modellen, skole Martin Finderup
Læs mereDirektionens strategiplan 2016-2017.
Direktionens strategiplan 2016-2017. A. Indledning: Direktionens strategiplan for 2016 og 17 hviler på analyser af dels den generelle samfundsudvikling og dels den aktuelle udvikling i Vejen Kommune. Strategien
Læs mereKunst i praksis. Af Lene Bornemann, ARTS in BUSINESS Indlæg holdt på Theater-in-business seminar II, juni 2007
Kunst i praksis Af Lene Bornemann, ARTS in BUSINESS Indlæg holdt på Theater-in-business seminar II, juni 2007 Hvad er det for spørgsmål virksomheder skal stille, for at svaret er kunst? Der er efter min
Læs mereGuide til måling af social kapital 2016
Guide til måling af social kapital 2016 Indhold Introduktion til måling af Social Kapital i Høje-Taastrup Kommune 3 Proces for måling af Social Kapital 2016 4 Før måling leders rolle 5 Tjekliste før målingen
Læs mereVi fornyer fællesskabet Koncernledelsens. Strategi 2015-2017
Vi fornyer fællesskabet Koncernledelsens Strategi 2015-2017 Indledning Efter års hårdt arbejde, som har bragt os sikkert gennem kommunesammenlægningen i 2007 og en alvorlig økonomisk krise i 2010, står
Læs mereLokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C
Lokal bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C Den lokale bedømmelsesplan for naturfag niveau F til C tager udgangspunkt i de bindende og vejledende tekster fra Undervisningsministeriet, skolens overordnede
Læs merePræsentation. Markante forandringer
Præsentation Markante forandringer Deltagere HH1C 100 % omlagt skriftlighed Et længere skoleår HH2C 100 % omlagt skriftlighed i 3 fag HH3V 50 % omlagt skriftlighed i 2 fag Forandringsteori Udfordringer/problemer:
Læs mereConmoto. Strategiproces i Jobcenter Hvidovre
Conmoto Udfordring: Et jobcenter er en kompleks organisation med mange interessenter. Mål og indsatser er styret af love, lokale og regionale beskæftigelsesråd, aftaler og planer samt f.eks. regeringens
Læs mereRammer til udvikling hjælp til forandring
Rammer til udvikling hjælp til forandring Ungdomskollektivet er et tilbud til unge, som i en periode af deres liv har brug for hjælp til at klare tilværelsen. I tæt samarbejde tilrettelægger vi individuelle
Læs mereHistorie B. 3. Læringsmål og indhold 3.1 Læringsmål Eleverne skal kunne:
Historie B 1. Fagets rolle Historie beskæftiger sig med begivenheder, udviklingslinjer og sammenhænge fra oldtiden til i dag i såvel et globalt som et grønlandsk perspektiv. Fagets kerne er menneskers
Læs mereIt-mentor-projektet i Egedal, Furesø og Ballerup Kommune. Et opkvalificeringsforløb for årgangsteam med fokus didaktik og it
It-mentor-projektet i Egedal, Furesø og Ballerup Kommune Et opkvalificeringsforløb for årgangsteam med fokus didaktik og it Præsentation Christina Harting, Projektleder, ansat i Center for Skoler, Institutioner
Læs mereUDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)
UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,
Læs mereDIGITALE SAMMENHÆNGE FOR BØRN OG UNGE
DIGITALE SAMMENHÆNGE FOR BØRN OG UNGE v. Kirsten Jørgensen, KL Den fælles kommunale digitaliseringsstrategi Frem mod 2020 vil kommunerne: arbejde for, at børns digitale dannelse og læring påbegyndes tidligt
Læs mereKONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE
Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Dato: 22. oktober 2008 Kontor: Sekretariatet J.nr.: 2003-0120-74 Sagsbeh.: tas KONCERNPERSONALEPOLITIK MINISTERIET FOR SUNDHED OG FOREBYGGELSE 1. KONCERNPERSONALEPOLITIKKENS
Læs mereSæt ord pa sproget. Indhold. Mål. November 2012
Sæt ord pa sproget November 2012 Indhold Mål... 1 Baggrund... 1 Projektets mål... 1 Sammenhæng... 2 1 Beskrivelse af elevernes potentialer og barrierer... 2 2 Beskrivelse af basisviden og hverdagssprog...
Læs mereKvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole
Kvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole HERNINGSHOLM IT-CENTER [FIRMAADRESSE] Kvalitetssystemet på Herningsholm Erhvervsskole KVALITETSARBEJDET EN DEL AF SKOLENS HVERDAG Kvalitetsarbejdet er en
Læs mereSkolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse
Skolers arbejde med at forberede elever til ungdomsuddannelse Denne rapport belyser, hvordan folkeskoler, og i særlig grad udskolingslærere, arbejder med at forberede deres elever til at påbegynde en ungdomsuddannelse.
Læs mereTeori U - Uddannelsen
Tina Bue og Pia Brøgger Teori U - Uddannelsen En uddannelse, der frisætter mennesker. Skaber energi og giver dig et grundlæggende kendskab til teorien. Uddannelsen er rettet mod praksis hverdagen er den
Læs mere1. Læsestærke børn i Vores Skole
1. Læsestærke børn i Vores Skole Vores forældre kan lære at styrke børnenes læsefærdigheder Forældre kan bruges endnu mere til at fremme børnenes læsefærdigheder. Vi kan give dem gode råd og brugbare redskaber
Læs mereHøring: Evaluering og afrapportering projekt "det sammenhængende sundhedsvæsen".
Punkt 3. Høring: Evaluering og afrapportering projekt "det sammenhængende sundhedsvæsen". 2014-28512 Forvaltningerne indstiller, at Ældre- og Handicapudvalget og Sundheds- og Kulturudvalget godkender At
Læs mereForsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014
[Bilag 17] Forsøgslæreplan for international økonomi B hhx, marts 2014 1. Identitet og formål 1.1. Identitet International økonomi er et samfundsvidenskabeligt fag, der omhandler den samfundsøkonomiske
Læs mereVejledning om undervisningsplan i faget praktik
Læreruddannelsen Vejledning om undervisningsplan i faget praktik University College Sjælland/Læreruddannelsen Side 1 Niveau 1 Den studerende skal i samarbejde med medstuderende planlægge, gennemføre, evaluere
Læs mere1 Job og organisering: Indeks
BRK 2010 Denne standardrapport sammenfatter resultaterne af jeres trivselsmåling. Den omfatter standardspørgeskemaet i Trivselmeter om trivsel og psykisk arbejdsmiljø. Antal besvarelser: 2499 Besvarelsesprocent:
Læs mereEvalueringsplan for HHX
Evalueringsplan for HHX Evalueringsplanen beskriver, hvordan Handelsgymnasiet Ribe gennemfører både den løbende evaluering af den enkelte elev og en evaluering af planlægningen og gennemførslen af undervisningen
Læs mereDIN INDSATS SOM FRIVILLIG HAR AFGØRENDE BETYDNING FRIVILLIG I KRÆFTENS BEKÆMPELSE
DIN INDSATS SOM FRIVILLIG HAR AFGØRENDE BETYDNING 1 DIN INDSATS SOM FRIVILLIG HAR AFGØRENDE BETYDNING ER UDGIVET AF 2013 GENOPTRYKT 2016 TAK TIL DE MANGE FRIVILLIGE, DER HAR GIVET INPUT OG KOMMENTARER
Læs mereSE MIG! ...jeg er på vej. Skoledistrikt Øst. En god skolestart. Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst
SE MIG!...jeg er på vej Skoledistrikt Øst - En god skolestart Et barn og et samarbejde, der vokser i Skoledistrikt Øst Kære forældre! Det er en stor dag for alle børn, når de skal starte i skole de er
Læs mereSkolepolitik 2009-2010
Skolepolitik 2009-2010 Udvalgte fokusområder, som vi vil kendes på: Verdensborger Verdenssprog Verden som læringsunivers Planeten Faaborg Midtfyn Kommune Side 1 27-10-2008 Forord Globalisering, multikulturelle
Læs mereEvalueringskultur i Silkeborg Kommunes skoler 2006
Mål: Evalueringskultur i Silkeborg Kommunes skoler 2006 At skolechefen nedsætter en kommunal arbejdsgruppe, der udarbejder en status over, hvordan der evalueres på kommunens skoler, og at skolechefen nedsætter
Læs mereledelsesgrundlag Københavns Kommunes Ungdomsskole Københavns Kommunes Ungdomsskole
ledelsesgrundlag 2 ledelsesgrundlag 2008 s ledelsesgrundlag Ungdomsskolens ledelsesgrundlag er et udtryk for de forventninger, du som medarbejder kan have til din leder. Det er udarbejdet i fællesskab
Læs mereInkluderende pædagogik intentioner og virkelighedens verden
Inkluderende pædagogik intentioner og virkelighedens verden 1 Inklusionsteori 2 Ifølge nyere inklusionsteori skal fokus rettes på, hvordan inklusion på skolerne kan udvikles, frem for hvordan inklusion
Læs mereLTU MODELLEN Læring, trivsel og udvikling. Fase 8 Vi følger op på tiltag hvordan går det med eleven? Forberedelse
Fase 8 Vi følger op på tiltag hvordan går det med eleven? Forberedelse Fase 7 Vi gennemfører tiltag, der skal støtte elevens trivsel og udvikling Fase 1 Hvilken observeret adfærd er vi bekymrede for? Fase
Læs meregladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune
gladsaxe.dk Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Leg og læring i pædagogisk praksis om DAP projektet i Gladsaxe Kommune Kære forældre Byrådet i Gladsaxe er optaget af,
Læs mereUndersøgelse af den Relationelle koordinering i projektet En god start-sammen i Hjørring kommune og Sygehus Vendsyssel
Undersøgelse af den Relationelle koordinering i projektet En god start-sammen i Hjørring kommune og Sygehus Vendsyssel Afslutningskonference for Satspuljeprojekt: Børns trivsel i udsatte familier med overvægt
Læs mereLæsepolitik. for Billund Kommune
Læsepolitik for Billund Kommune Aug. 2009 Billund Kommune informerer Forord Børn i Billund Kommune skal blive endnu bedre læsere! Læsepolitik for Billund Kommune er den overordnede ramme, som er blevet
Læs mereSkive Tekniske Skoles fælles pædagogiske og didaktiske grundlag
Skive Tekniske Skoles fælles pædagogiske og didaktiske grundlag Indledning Skive Tekniske Skoles fælles pædagogiske og didaktiske grundlag bygger på, at vi er en erhvervsskole. Vores opgave er at uddanne
Læs mereHedegårdsskolen 2015
Hedegårdsskolen 2015 Ny udskoling - 3 linjer Med linjerne får Hedegårdsskolen en udskoling, der bliver endnu mere målrettet til den enkelte elev. Vi udbyder derfor de tre spændende linjer, som du kan læse
Læs mereOm brugen af projektformen til at skabe sammenhæng i en organisation. Oplæg til temadag d. 2/2 2016
Om brugen af projektformen til at skabe sammenhæng i en organisation Oplæg til temadag d. 2/2 2016 Baggrund Erfaringer med at implementere skolens strategi som et 2-årigt udviklingsprojekt om Synlig Læring
Læs mereFORVENTNINGSBASERET KLASSELEDELSE
FORVENTNINGSBASERET KLASSELEDELSE DCUM anbefaler forventningsbaseret klasseledelse, fordi det kan øge trivslen gennem ro og tryghed i undervisningen. Forventningsbaseret klasseledelse sikrer, at læreren
Læs mereAPV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1
APV og trivsel 2015 APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 I efteråret 2015 skal alle arbejdspladser i Frederiksberg Kommune udarbejde en ny grundlæggende APV og gennemføre en trivselsundersøgelse.
Læs mereEt Nationalt forskningsprogram på det socialpædagogiske arbejdsområde
Et Nationalt forskningsprogram på det socialpædagogiske arbejdsområde Bedre resultater for den enkelte og samfundet De tilbud, samfundet giver til socialt udsatte børn og unge samt voksne mennesker med
Læs mereJOBPROFIL. Skoleleder Østskolen Faxe Kommune
JOBPROFIL Skoleleder Østskolen Faxe Kommune 1. Indledning Faxe Kommune ønsker at ansætte en skoleleder på Østskolen. Stillingen ønskes besat per 1. August 2014. Dette notat er udarbejdet af Genitor ApS
Læs mereKompetencestrategi Social og Sundhedsskolen Esbjerg
Kompetencestrategi Social og Sundhedsskolen Esbjerg Med denne beskrivelse af skolens kompetencestrategi vil vi skabe et fælles grundlag for kompetenceudviklingen af skolens medarbejdere. Vi vil bruge kompetencestrategien
Læs mereFORSTÅ ELSESPÅPIR OM LÆRERNES/BØRNEHÅVEKLÅSSELEDERNES ÅRBEJDSTID I FOLKESKOLEN I SKIVE KOMMUNE
FORSTÅ ELSESPÅPIR OM LÆRERNES/BØRNEHÅVEKLÅSSELEDERNES ÅRBEJDSTID I FOLKESKOLEN I SKIVE KOMMUNE Forståelsespapiret indeholder parternes fælles forståelse af reglerne for lærernes og børnehaveklasseledernes
Læs mereFrivillighedspolitik. Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune. Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1.
Frivillighedspolitik Politik for det frivillige sociale arbejde i Skive Kommune Frivillighedspolitikken er vedtaget i Skive Byråd 1. marts 2016 Skive det er RENT LIV Forord I efteråret 2015 har frivillige,
Læs mereLæseplan for valgfaget filmkundskab
Læseplan for valgfaget filmkundskab Indhold Indledning 3 Trinforløb for 7./8./9. klassetrin 4 Filmproduktion 4 Filmanalyse 6 Indledning Faget filmkundskab som valgfag er etårigt og kan placeres i 7., 8.
Læs mereAktionsforskning: Strategisk HR & Relationel Kapacitet. Carsten Hornstrup Ph.d. carsten@joint-action.dk
Aktionsforskning: Strategisk HR & Relationel Kapacitet Carsten Hornstrup Ph.d. carsten@joint-action.dk Et samarbejde mellem: OHRC Relational Coordination Research Collaborative & Jody Gittell joint action
Læs mereIntroduktion til ledelse
Introduktion til ledelse Kom godt fra start som ny leder Introduktion til ledelse er for dig, der gerne vil træne ledelse på ufarlig grund samtidig med, at du får svar på nogle af de grundlæggende spørgsmål,
Læs mereSOCIAL KAPITAL EN RESSOURCE DER ER VÆRD AT KENDE
SOCIAL KAPITAL EN RESSOURCE DER ER VÆRD AT KENDE Arbejdsmiljøkonference i Næstved Kommune 7. november Eva Thoft eth@teamabejdsliv.dk 0045 2091 7417 HVORFOR ER SOCIAL KAPITAL INTERESSANT? En ny platform
Læs mereFællesregional Informationssikkerhedspolitik
Fællesregional Informationssikkerhedspolitik Indhold 1. Formål...1 2. Organisation...2 3. Gyldighedsområde...3 4. Målsætninger...3 5. Godkendelse...4 1. Formål Den Fællesregionale Informationssikkerhedspolitik
Læs merePRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet
PRAKTIKBESKRIVELSE A. Beskrivelse af praktikstedet Skriv i de hvide felter: Institutionens navn: Skovbrynet SFO og Skovbrynets skoleklub. Adresse: 2880 Værebrovej156 og Værebrovej 82C Tlf.: SFO 20561885
Læs mereRetfærdighed betyder ikke at alle får det samme. Retfærdighed betyder at alle får hvad de har brug for
+ Social historier + Retfærdighed betyder ikke at alle får det samme Retfærdighed betyder at alle får hvad de har brug for + Det er barnets / den unges opfattelse af en situation som bestemmer, hvordan
Læs merePROGRESSIV LÆRING Undervisning indhold og plan
Undervisning indhold og plan Agenda Definitionen Faglige mål De 3 perspektiver Forløbet De enkelte aktiviteter PL værktøjskassen Definition Progressiv læring fokuserer på at læring sker successivt gennem
Læs merehr-strategi 2012-15 1
hr-strategi 2012-15 1 indhold nøglen til gode forandringer... 3 den attraktive arbejdsplads... 3 hr-indsatsen - taktikken... 4 prioriterede hr-indsatser 2012-15... 5 Ledelse... 5 Omdømme... 5 Høj faglighed
Læs mereKursustilbud forår 2014. Sygefravær & Trivsel
Kursustilbud forår 2014 Sygefravær & Trivsel Bliv klar til at lede fremtidens forandringer Formål Personaleledere med minimum et års ledererfaring. Lederkurset er en del af Region Syddanmarks indsats Sygefravær
Læs mereSFO BAGSVÆRD/BAGSVÆRD SKOLE
SFO BAGSVÆRD/BAGSVÆRD SKOLE PRAKTIKBESKRIVELSE Praktikbeskrivelsen består af 3 hoveddele: A. Beskrivelse af praktikstedet B. Uddannelsesplan for første praktikperiode a) Pædagogens praksis C. Uddannelsesplan
Læs mereMål - og indholdsbeskrivelse for SFO
Mål - og indholdsbeskrivelse for SFO 2 Baggrund Med ændring af folkeskoleloven af 26. maj 2008 er der nu krav om at skolefritidsordninger fremover skal udarbejde mål- og indholdsbeskrivelser. Ordningen
Læs mereIndholdsfortegnelse. Vejledning til centralt udarbejdedet valgfag praktikpladssøgning, 6. juni 2011 Sags nr.:
Afdelingen for erhvervsrettede uddannelser Frederiksholms Kanal 26 1220 København K Tlf. 3392 5000 Fax 3392 5302 E-mail udst@udst.dk www.udst.dk CVR nr. 16691909 Vejledning til centralt udarbejdedet valgfag
Læs mere