HVORNÅR MÅ ARBEJDSGIVER KONTAKTE MEDARBEJDERE?

Transkript

1 HVORNÅR MÅ ARBEJDSGIVER KONTAKTE MEDARBEJDERE? UNDER FERIE Som udgangspunkt NEJ. Uanset årsag kan arbejdsgiver ikke kræve, at arbejdstager afbryder en allerede pbegyndt ferie ifølge ferieloven. Ferie begynder ved arbejdstids begyndelse p den første feriedag og slutter ved arbejdstids ophør den sidste feriedag. Hvad s, nr arbejdspladsen alligevel ringer i ferien? Det bør kun ske ved uopsættelige forhold, eller hvis arbejdsgiver skønner, at arbejdstager ønsker at blive bekendtgjort med en hændelse eller beslutning, eller uopsætteligt forhold kræver, at arbejdstageren kontaktes. Arbejdstager er ikke pligtig til at arbejde under en allerede påbegyndt ferie, og arbejdsgiver har ikke ret til at kræve, at en opgave udføres under ferie. Ferieloven godtgør, at uanset årsag kan arbejdsgiveren ikke kræve, at en arbejdstager afbryder sin ferie. Dog har arbejdsgiver hjemmel til at inddrage arbejdstagers allerede planlagte ferie, hvis den ikke er påbegyndt. Dog er arbejdsgiver pligtig til at erstatte et eventuelt økonomisk tab som følge af ferie udskydelsen. i

2 UNDER SYGDOM JA, og det er ansvarlig ledelse, at arbejdsgiver er dialog med en sygemeldt medarbejder. Typisk har regionen og kommunerne interne retningslinjer om, at en sygemeldt medarbejder skal kontaktes p fx 2 sygedag, 5 sygedag og 10 sygedag. Ligesom arbejdsgiver ifølge sygedagpengeloven er pligtig til at indkalde en sygemeldt arbejdstager til en sygesamtale, der skal være afholdt inden for 4 uger fra første sygefraværsdag. En sygemeldt arbejdstager har ret til at sige, at vedkommende ikke ønsker at indgå i dialog med arbejdsgiveren, mens vedkommende er sygemeldt, og for eksempel lade kontakten g via SL. Vores anbefaling er i midlertidig, at en sygemeldt arbejdstager et i løbende dialog med sin arbejdsgiver og giver information om forventet tidspunkt for tilbagevenden, hvis det er muligt. Som arbejdstager er man pligtig til at møde op til en sygesamtale, nr arbejdsgiveren har indkaldt hertil. Hvis arbejdstager grundet sygdommens karakter eller grundet andre praktiske omstændigheder er forhindret i at møde op, kan man vælge at afholde en samtale telefonisk eller p hospitalet eller i arbejdstagerens eget hjem. Indkaldelsen skal dog ske med et rimeligt varsel, og man er berettiget til at have en bisidder med. Arbejdsgiveren m ikke spørge, hvad en sygemeldt arbejdstager fejler, idet oplysninger om sygdom betragtes som personfølsomme. Dog vælger mange sygemeldte arbejdstagere selv at orientere arbejdsgiver om sygdommens karakter. Det er naturligt at drøfte, hvornr det kan forventes, at arbejdet genoptages, og om der er nogle afhjælpningsforanstaltninger arbejdsgiver kan iværksætte for at lette, at den sygemeldte medarbejder vender tilbage. Hvis en sygemeldt arbejdstager ser sig i stand til at genoptage arbejdet i delvist omfang, et man pligtig til at underrette arbejdsgiver herom. S er det arbejdsgiveren, der har ledelsesretten til at afgøre, om man ønsker, at arbejdstageren genoptager arbejdet i delvist omfang, eller om arbejdspladsen af hensyn til driften ønsker at vente, til arbejdstageren er i stand til at genoptage arbejdet i fuldt omfang. 2

3 UNDER BARSEL JA arbejdsgiver m gerne kontakte arbejdstager under barsel og invitere til deltagelse i for eksempel en temadag og sociale arrangementer. Arbejdstager, det er p barsel, skal til de sædvanlige MUS- og lønsamtaler p samme made som for arbejdsgiverens øvrige arbejdstagere. Ifølge Højesteret foreligger der en krænkelse af ligebehandlingsloven, hvis en arbejdstager ikke tilbydes MUS samtaler og ikke bliver lønforhandlet p lige fod med de øvrige under sin barsels- eller forældreorlov. I en sag fra 2012 blev en arbejdsgiver dømt til at betale medarbejderen en godtgørelse p kr. p denne baggrund. Endvidere blev virksomheden dømt til at efterbetale en konkret skønmæssigt fastsat lønforhøjelse i medfør af ligelønsloven, da Højesteret anså det for bevist, at medarbejderen blev afskåret fra en lønforhøjelse p grund af sin barsel. Dommen fastslår, at arbejdstager, der er p barsel, skal lønreguleres med virkning fra det samme tidspunkt som de øvrige arbejdstagere. Arbejdsgiveren m således ikke forskeisbehandle medarbejderne p baggrund af køn. 3

4 Å BESKYTTEDE FRIDAGE Overenskomsten siger, at overarbejde skal varsles i tjenestetiden senest dagen forud. Hvis den ansatte imidlertid ringes op i fritiden, m dette opkald opfattes som en servicemeddelelse. ønsket om at blive ringet op aftales p forhånd mellem den enkelte eller TR. Dette forstået sådan, at hvis man eks. har fri onsdag og torsdag, men bliver ringet op, at man skal p arbejde lørdag, hvor man ellers havde planlagt fridøgn, s har man mulighed for at aflyse sine aftaler umiddelbart efter opkaldet, eller f etableret pasning af børn. Alternativt ville man først f varslingen af vagten, nr man mødte fredag i vagt. Varslingen tæller først fra den dag, hvor man møder i vagt og ikke fra det tidspunkt, hvor man er blevet ringet op. Bliver man ringet op om forhold, som man skulle have løst i sin tjeneste, s er der ingen honorering. Det kan eksempelvis være, at man ikke har noteret udlevering af medicin, og derfor kan kollegaer ikke se, om medicinen er givet. Bliver man ringet op, hvor man skal forholde sig til en problemstilling (uopsættelig), s er det et indgreb i ens beskyttede frihedsperiode også selvom det er kollega/vikar, som ringer. Det honoreres efter regler om indgreb i fridøgnsperiode. Indgreb i en fridøgnsperiode honoreres med overarbejde for tjenesten i form af afspadsering eller udbetaling. Der skal honoreres for mindst 6 timer. Hvis den plagte tjeneste i langt fridøgn medfører, at frihedsperioderne p begge sider af tjenesten ikke opfylder længden for kort fridøgnsperiode p 35(32) timer, regnes tjenesten for mindst 2 x 6 timer. 4

5 Hvis indgrebet i fridøgnsperioden varsles med kortere varsel end 14 døgn, honoreres med et ikke pensionsgivende tillæg p 452,48 kr. (2000-niveau). PÅ ARBEJDSFRIE DAGE/ STREGDAGE Her er reglerne de samme som ovenstående tillæg for manglende rettidigt varsel. altså overarbejdsbetaling. Man fr dog ikke For ansatte p under 30 timer/uge gælder, at timerne er merarbejde, men skal honoreres med mindst 3 timer. ANDRE FRIHEDSPERIODER Tilkald til tjeneste i frihedsperioder mellem to vagter gælder også opkald, hvor man skal forholde sig i telefonen til noget uopsætteligt honoreres med mindst 3 timer. Flere tilkald/opkald inden for 3 timer honoreres ikke yderligere. For arbejde ud over 3 timer opgøres arbejdstiden pr. påbegyndt time. Vær opmærksom p, om hviletiden herefter kan overholdes. Hvis ikke, skal der afspadseres, indtil hviletiden er opnet. 5