Baggrund: Signs of safety en proces

Transkript

1 Processkema Baggrund: Det metodiske grundlag for processkemaet er Signs of safety-metoden, som blev introduceret i Københavns kommune i Siden har Socialforvaltningen implementeret metoden bredt i både myndighedsarbejdet med udsatte børn og familier. Signs of safety-metoden hviler på et anerkendende, ressource- og løsningsfokuseret grundlag. Den har bl.a. fokus på at involvere og informere forældrene i alle led i myndighedsarbejdet, og den lægger vægt på at invitere forældrene og netværk til at tage ansvar for at bidrage til løsninger på de bekymringer, der er i forhold til barnet/den unge. Ved hjælp af Signs of Safety-metoden kan sagsbehandleren belyse familiens situation fra alle relevante vinkler og dermed lave en balanceret risikovurdering af barnets/den unges sikkerhed og trivsel. De konkrete informationer og indhentede oplysninger er systematiseret og danner grundlag for en samlet vurdering af barnets sikkerhed og trivsel. Signs of safety-metoden hviler på et anerkendende, ressource- og løsningsfokuseret grundlag. Signs of safety metoden hjælper til at strukturere indholdet af en samtale, og gør det klart og tydeligt, hvad det er man taler om hvornår. Ved at bruge Signs of safety kan sagsbehandleren tydeligt vise familien hvorfor der er bekymring for barnet, og hvad der skal ske i familien for at forvaltningen kan lukke sagen dette er især en fordel i arbejdet med familier, der ikke ønsker forvaltningens indblanding. Erfaringerne fra Københavns Kommune har vist at Signs of safety er brugbart i alle typer familier. Både de lette sager hvor der er en begrænset problematik, men i særdeleshed også i de problemmættede sager hvor der er mange og komplicerede problemer. Især i disse sager har det vist sig nyttigt at kunne strukturere og vurdere de enkelte bekymringer og pege på handlemål der adresserer hver enkel bekymring. Signs of safety en proces Et udfyldt Signs of Safety-skema er ikke færdigt produkt, men er snarere en kontinuerlig proces der bliver taget frem ved de opfølgende møder og brugt til at vurdere om de tiltag der har været sat i værk for at imødegå bekymringerne, har haft den tilsigtede virkning og om der er behov for justeringer. Det kan også være at der er nye bekymringer eller sikkerheder der gør at sagsbehandleren skal revurdere sin bekymring på skalaen. Når familien har indfriet Socialforvaltningens mål over et afgrænset tidsrum ved hjælp af fx midlertidige foranstaltninger og familiens eget netværk kan samarbejdet mellem familien og Socialforvaltningen ophøre og sagen kan lukkes. På denne måde defineres på forhånd, hvornår Socialforvaltningen skal erklære indsatsen for afsluttet, hvilket medvirker til at målrette det samlede ressourceforbrug i forhold til truede børn. 1

2 Signs of safety som samarbejdsredskab Ved at gøre forvaltningens bekymringer for barnet meget tydelige og opstille konkrete operationelle mål der specifikt referer til bekymringerne (i et sprog som familien kan forstå) involveres forældrene. Forældrene inviteres til at bidrage med deres syn på, hvilke bekymringer og ressourcer de ser der er i familien, og også til at finde løsninger, så familien kan indfri de opstillede mål. På denne måde betragtes forældrene i høj grad som (med)ansvarlige for at bekymringerne for barnet håndteres relevant. Såvel familie som Socialforvaltning får et klart overblik over hvilke forandringer, der skal ske i en familie, således at familien ikke længere behøver at være i kontakt med det sociale system. Signs of safety som refleksionsredskab I Københavns Kommune er Signs of safety i første omgang blevet introduceret på teammøderne og det er i denne sammenhæng mange sagsbehandlere kender og bruger metoden. Principperne og fremgangsmåden er den samme, dog er det ikke familien, men den sagsansvarlige sagsbehandler der leverer oplysningerne og en kollega der står for at interviewe og skrive oplysningerne i skemaet. I denne sammenhæng bliver resten af teamet typisk brugt til at reflektere over de oplysninger der er kommet frem og på hvor der kunne være brug for yderligere oplysninger. Endvidere bruges SoS skemaet ved kollegiale sparringer, hvor en sagsbehandler har brug for at vende sine overvejelser og vurderinger i en sag med en kollega eller leder. Processkema I efteråret 2011 besluttede ledelsen at koble de tidligere adskilte skemaer til hhv. undersøgelsessag, handleplan og opfølgning sammen i et skema, der sikrer overblik over sagsprocessen. Dette skema kaldes nu Processkema og er inspireret af Signs of safety. Som en del af implementeringen af processkemaet er alle sagsbehandlere blevet undervist i brugen af skemaet ligesom alle nye sagsbehandlere fremover vil blive undervist. Processkemaet bruges i praksis ved at sagsbehandler indkalder familien/barnet/den unge og udfylder skemaet sammen med familien ift. 50 undersøgelse, handleplan og opfølgningen. Fremgangsmåden er helt i tråd med Signs of safety at anvende metoden som et dialogisk undersøgelsesredskab, hvor den professionelle interviewer familien og skriver deres bekymringer, og det der fungerer (ressourcer), samt det, der allerede kendes til i sagen fra underretninger og fra familien selv. Det overordnede fokus opfattes som det fælles projekt: At sikre barnets udvikling og trivsel. 2

3 Processkema Genogram af familien og dens netværk BEKYMRING FUNGERER / UNDTAGELSER VURDERING OG MÅL AFTALER/LØSNINGER Hvad er sket, som gør, at der er en sag? Hvor kommer informationen fra? (Hvem har underrettet?) Hvad skete der? Hvornår/dato? Hvor slemt? Hvor ofte er det sket? Betydning for barnet/den unge? Bekymringsgrundlag (analyse) Hvad er BFCK bekymrede for vil ske i forhold til barnet/den unge, hvis der ikke sker en forandring? Mulig betydning for barnet/den unge i fremtiden? Sikkerhed / undtagelser Tidspunkter, hvor bekymringerne er blevet håndteret på en måde, der har taget hånd om barnets/den unges behov af forældre eller andre. Vurdering af barnets sikkerhed /trivsel betyder, at der er alvorlig bekymring for barnet/den unges sikkerhed/trivsel, mens 10 betyder, at der er stor sikkerhed og trivsel Forvaltningens vurdering på en skala fra 0 til 10 og begrundelse Aftaler Hvilke aftaler om løsninger er der indgået mellem BFCK, barnet/den unge, familien og netværket, som skal sikre, at målene bliver nået? Hvem gør hvad og hvor længe? Foranstaltninger Hvilke foranstaltninger skal igangsættes? Hvordan understøtter indsatsen familien i at nå målene? Hvor længe skal indsatsen vare? Komplicerende faktorer Hvad kan gøre det sværere at skabe sikkerhed og trivsel for barnet den unge, men som ikke i sig selv gør, at der er en børnesag i BFCK? Ressourcer/styrker Det der fungerer godt i familien og for barnet/den unge? Personer i netværket, der er til støtte for familien og barnet/den unge? Forældres, barnets/den unges, netværkets og fagfolks vurdering på en skala fra 0 til 10 Formål Beskrivelse af, hvad BFCK overordnet ønsker at se ske for, at barnet er i sikkerhed og trivsel. Næste skridt Hvad er de næste skridt, der skal tages for, at familien kan komme nærmere ift. at nå målene? Mål, der skal nås, så bekymringerne ikke længere er til stede, og formålet er opnået Hvad vil BFCK (og familie og barn/ung) se ske i relation til de bekymringer, der er, så alle ved, at bekymringerne bliver håndteret? Skal ses demonstreret over tid. 3

4 Hvordan læses Processkemaet? Sådan arbejdes der med processkemaet i den børnefaglige undersøgelse ( 50): Processkemaet har en forside med et såkaldt genogram. Det er et slags stamtræ, der giver et overblik over barnets relationer. På denne måde skabes der overblik over familiens struktur for sagsbehandleren og allerede her kan nøglepersoner i netværket vise sig, så de kan medtænkes i en handleplan. Derudover er der en kort beskrivelse af barnets baggrund og andre relevante informationer om barnet og familien.. Dvs. en slags stamtræ over de familiemedlemmer familien består af og deres relation til hinanden, samt andre relevante personer. Processkemaet består af 4 kolonner med følgende overskrifter; bekymrer, fungerer, vurdering og mål samt aftaler og løsninger. Dette skema læses fra venstre mod højre og starter med at beskrive, hvad der bekymrer omkring barnet/den unge. I 2. kolonne beskrives det der fungerer i barnets/den unges liv. I 3. kolonne bliver der foretaget en vurdering af barnets / den unges udvikling og trivsel på en skala fra 1 til 10 med udgangspunkt i en samlet vurdering af bekymringer og ressourcer i forhold til den situation, barnet/den unge befinder sig i. Dette kalder vi en balanceret risikovurdering. I samme kolonne beskrives de mål, der skal arbejdes med ift. barnet og familien. I 4. kolonne fremgår de aftaler, der skal samarbejdes om, for at bekymringerne kan blive mindre og barnet/den unge kan komme i udvikling og trivsel og hvilken foranstaltning der skal understøtte dette. Sådan arbejdes der med Processkemaet som handleplan I handleplansfasen arbejdes der videre med udgangspunkt i det Processkema, er blevet udfyldt i undersøgelsesfasen. Skemaet fungerer nu som en handleplan og opdateres ift. det, der bekymrer og fungerer i forhold til barnet/den unges aktuelle situation. Der arbejdes særligt videre med de to sidste kolonner i Processkemaet, som handler om de mål, indsats og aftaler, der er nødvendige for at nå målet. Sådan arbejdes der med processkemaet som opfølgning I opfølgningsfasen arbejdes der videre med udgangspunkt i det Processkema, der blev udfyldt i handleplansfasen. Skemaet opdateres, og der følges op på både de overordnede formål med indsatsen og de konkrete mål. Opfølgningen er med til at sikre, at indsatsen hele tiden tilgodeser barnets/den unge behov, så målene i handleplanen opnås. På samme måde som i undersøgelses- og handleplansfaserne bliver en analyse- og konklusionsdelen opdateret, og det vurderes bl.a., om støtten og indsatsen fortsat understøtter målene i handleplanen, eller om der er behov for en revision af handleplanen. Nærmere beskrivelse af de 4 kolonner: I den 1. kolonne Bekymring skrives konkrete episoder relateret til barnet, der giver anledning til at socialforvaltningen er involveret i sagen; fx Lone (børnehavepædagog) har 3 gange set mor ruske Anton hårdt i armen og slå ham i ansigtet med flad hånd, når hun har hentet ham fra børnehave. Anton blev forskrækket og ked af det. Her skrives hvor tit vi har set det skete, hvad har været det værste eksempel og hvad har effekten på barnet været. 4

5 Ud fra disse beskrivelser formuleres et bekymringsgrundlag* (se eksempel nedenfor). Der skrives også hvilke bekymringer der komplicerer situationen for familien, men som ikke i sig selv giver anledning til at der er en børnesag (komplicerende faktorer) fx Mor har været indlagt for depression 2 gange inden for de sidste 4 år. I den 2. kolonne Fungerer (eller afhængig af sagens karakter sikkerhed) skrives undtagelser eller konkrete tiltag som familien eller dens netværk har gjort, der har vist sig at virke i forhold til de beskrevne bekymringer: fx Mor henter ofte Anton tidligt fra børnehave, så der god tid og de ikke behøver at skynde sig når de skal hjem. Derudover beskrives familiens og netværkets ressourcer, der vil kunne bidrage til at sikre barnets trivsel i fremtiden; fx Anton er hos mormor i de perioder, hvor mor er meget stresset på arbejdet. I den 3. kolonne Vurdering og Mål vurderer sagsbehandleren først sin bekymring på en skala (0 10) i forhold til informationerne under de 2 første kolonner og for at blive mere konkret i forhold til omfanget af bekymringen. Både for at give sig selv og familien en klar vurdering af hvor stor bekymringen for barnet er, og for at kunne tale om hvordan man kan bevæge sig lidt tættere på målet. Når det er konkret for både familien og sagsbehandler, hvilke episoder eller hændelser der bevirker at Socialforvaltningen er bekymret for et barns sikkerhed og trivsel, mv. formuleres specifikke operationelle mål under vurderingen i den 3. kolonne, der skal sikre, at bekymringen for barnet ikke længere er til stede. Målene skal formuleres i både de kortsigtede og de mere langsigtede mål. Målene skal altid være direkte relateret til de bekymringer, der blev skrevet under Bekymringer. I den 4. kolonne Aftaler og Løsninger skrives de aftaler om løsninger, er der indgået mellem BFCK, barnet/den unge, familien og netværket, som skal sikre, at målene bliver nået? Hvem gør hvad og hvor længe? I samme kolonne skrives de foranstaltninger der skal igangsættes? Hvordan understøtter indsatsen familien i at nå målene? Hvor længe skal indsatsen vare? Og derefter skrive de næste skridt, der skal tages for, at familien kan komme nærmere ift. at nå målene? * Bekymringsgrundlag En bekymringsbeskrivelse er en kortfattet, specifik beskrivelse af hvorfor Socialforvaltningen er bekymret for barnet. Den er formuleret i et klart og for familien genkendeligt sprog (er børnene meget små, kan bekymringsbeskrivelsen blive suppleret med tegninger). Ideen med at lave en bekymringsbeskrivelse er, at sikre at både familie og forvaltning er helt klare på: Hvem er bekymret? Hvem er de bekymrede for? Hvad er der tidligere sket, der gør at de er bekymrede? Hvad er de bekymrede for vil ske med barnet hvis der ikke sker en forandring? Eksempel på Bekymringsgrundlag (anonymiseret sag fra BFCK): 5

6 Børnefamilieteamet er bekymret for, at Lene (5 år) og Lis (2 år) igen skal se og høre, som de gjorde den , at far slår mor imens Lene og Lis er låst inde og ikke kan blive trøstet. Der er også bekymring for, om far vil slå Lene og Lis ihjel foran mor, fordi far har truet med det den Børnefamilieteamet er bekymret for, at Lene igen får det så dårligt, som da hun gik i børnehave , hvor Lene ikke legede eller talte med andre, men ofte satte legetøj på række. Børnefamilieteamet er bekymret for, at Lis igen skal opleve, at blive efterladt i flere timer, og at hun igen vil afvise kropskontakt. Der er også bekymring for, at far igen vil holde Lis fast og ruske hende som den SAMTALER MED BØRN De 3 huse De 3 huse er en videreudvikling af SoS til et værktøj der kan bruges i børnesamtalen i fx undersøgelsesfasen. Princippet bag de 3 huse er, som ved en SoS, at samtalen struktureres så den indeholder de 3 elementer: bekymringer, sikkerhed, mål På papir eller plancher tegnes 3 huse: Det glade hus, Bekymringernes hus og Drømmenes hus. Sammen med barnets tegner eller skriver man heri de tanker barnet har om sit liv lige nu. Samtalen med barnet kan foregå hvor man finder det hensigtsmæssigt i hjemmet, på skolen/institution eller på forvaltningen. Konsulenter i BFCK Faglig Stab: Hanne Grinda Rasmussen lp53@sof.kk.dk Malou Dessau fn80@sof.kk.dk Der henvises i øvrigt til hvor metoden beskrives, og hvor der er litteraturhenvisninger mv. og til bogen Signs of Safety, A.Turnell og S. Edwards, Norton