UNDERVISNINGS MATERIALE ILDFUGLEN - EN MODERNE DANSEFOREST ILLING DANCE ANY AGE HEALTH CARE FOR DANCERS. Af Dansk Danseteater. Af Dansk Danseteater

Transkript

1 UNDERVISNINGS MATERIALE Af Dansk Danseteater Af Dansk Danseteater DANCE HEALTH CARE STRONG AT FOR DANCERS ANY AGE ILDFUGLEN - EN MODERNE DANSEFOREST ILLING

2 PROLOG Kære lærere og elever, Dans skal opleves med sanserne og kroppen ikke med hovedet. Derfor er dette undervisningsmateriale udelukkende tænkt som en støtte til at sætte ord på den oplevelse, jeg håber, I får ved at se forestillingen. Jeg håber også, det kan være med til at afmystificere den moderne dans som kunstart og bidrage til en god snak om forestillingen. Forhåbentlig kan det også inspirere jer til at se mere dans og måske give jer lyst til selv at prøve? Dette undervisningsmateriale kan bruges i forbindelse med dansk-, engelsk-, drama- & idrætsundervisningen. Rigtig god fornøjelse! Tim Rushton Kunsterisk leder og koreograf Dansk Danseteater

3 Redaktion: Fotografer: Henrik Stenberg, Søren Meisner og Bjarke Ørsted. Redaktør: Julie Schlytter Yderligere biddragydere Jason Nelson, Gerd Schottländer & Ida Fredericia Layout: og digital idé: Julie Schlytter

4

5 FØR FORESTILLINGEN Hvis det er første gang, du skal se en danseforestilling, kan det være en god idé først at se et par af Dansk Danseteaters videoer på vimeo. Det kan både give et godt billede af, hvad moderne dans er og klæde jer på til, hvad I skal være bevidste om, når i sidder i teatermørket. Se traileren fra Dansk Danseteaters forestilling Black Diamond og tag stilling til nedenstående. Skriv gerne stikord ned på et papir: (Stikord kan f.eks. handle om) 1.)BEVÆGELSER Tempo (hurtigt/langsomt), Gentagelse (bevægelsestema), Store/ små bevægelser, Ensemble/duet/solo. 2.)KVALITET I BEVÆGELSERNE Tunge/lette, Bløde/kantede, Artikulerede/flydende, Direkte /indirekte, Beskrivende, Flow. 3.)MUSIK: Beskriv musikken. Er den fx. dyster, munter, spændingsmættet. elektronisk, symfonisk, jazzet, klassisk? Hvilke instrumenter bruges? Og hvordan spiller instrumenterne sammen med dansen? 4.)VISUELT UNIVERS: kostumer, scenografi, lysdesign. Er forestillingen præget af et visuelt tema? En særlig æstetik? 5.)DANSERNE relationer imellem danserne, antal, soloer/duetter/ensemble, mimik, kropssprog. 6.)STEMNING & UNIVERS Beskriv stemningen i traileren. Er det sjovt, smukt, sørgeligt, abstrakt, farverigt, dystert? Lige inden I skal ind i teatret og se ILDFUGLEN: Hvad forventer du at se? - Ud fra titlen og forestillingsbillede - Ud fra tidligere oplevelser med dans eller med Dansk Danserteater - Ud fra idéer om moderne dans - Ud fra skolematerialet (beskrivelse af Dansk Danseteater, beskrivelse af moderne dans).

6 UNDER FORESTILLIN Under forestillingen kan det være en god idé at skrive noter, så man efterfølgende kan huske, hvad man har oplevet. Det gør det nemmere at skrive en anmeldelse af forestilling samt at diskutere i klassen efterfølgende. Du kan evt bruge nedenstående punkter som inspiration, når du skal tage noter under forestillingen. 1) VISUELT UNIVERS & MUSIK Beskriv kort scenografi/kostume/lys/lyd. Hvordan ser kostumerne ud? Hvad var det for en slags musik? Hvordan er lyset? 2) DANSERE Beskriv kort roller/karakterer/relationer/mimik/ forskelle i udtryk Hvordan vil du beskrive de enkelte dansere? Udtrykte danserne en bestemt personlighed /rolle eller funktion? Er der nogen der skiller sig ud? Hvis ja, hvorfor? 3) FORLØB Beskriv kort historier/udvikling/scener, sammenhængen mellem begyndelse og slutning. Hvad synes du, koreografien handlede om? 4) BEVÆGELSER Beskriv kort bevægelseskvaliteter. Gentagelser/mønstre mm. Hvordan brugte danserne kroppen: arme & ben, fødderne, kroppens vægt etc.? Hvad minder bevægelserne jer om (dyr, stemnninger, personer)? 5) OVERORDNET INDTRYK Beskriv kort stemningen/den visuelle tematik. Hvad gjorde størst indtryk på dig? Vil du beskrive forestillingen som: aggressiv, komisk, ligetil, sørgelig, romantisk? Beskriv den stemning du oplevede under forestillingen; behagelig, foruroligende, mærkelig...? Er der noget, du kan genkende fra film, musik, billedkunst, hverdagssituationer? Hvordan vil du beskrive forestillingen for en, der ikke har set den? NB: Gem dine noter fra forestillingen. De kan nemlig bruges, når du skal skrive en anmeldelse.

7 G E N

8 EFTE Om at skrive en anmeldelse: En anmeldelse indeholder både en karakteristik og en vurdering af værket, som både kan være en ny bog, en film, en teaterforestilling eller en performance. Det, der konstituerer en anmeldelse, er både nyhedsmeddelelsen og vurderingen. En anmeldelsen af et kunstværk indeholder altså både en kort beskrivelse af værket, en bedømmelse af det samt en begrundelse for bedømmelsen. Til sidst gives en samlet vurdering af værket. Mange steder kvitteres der med stjerner eller hjerter.

9 R F O R E S T I L L I N G E N Efter du har fordøjet forestillingen skal du sætte dig ned med dine noter fra forestillingen og skive en anmeldelse. Måske kan du som inspiration kigge på, hvordan danseanmeldere normalt bygger en anmeldelse op. Find danseanmeldelser på politiken.dk eller berlingske.dk for inspiration. Når du skal skrive en anmeldelse, må du først gøre dig klart, hvem den skal henvende sig til. Hvem er din målgruppe? Hvad skal de bruge din anmeldelse til? Som inspiration kan du stille dig selv disse spørgsmål: 1.) DANSERE Opsumer fra dine noter under forestillingen. Hvordan vil du beskrive dansernes bevægelser? Fx. mekaniske, blide, romantiske, dystre, hurtige, langsomme? 2.) TEMATIK OG BUDSKAB Hvad tror du det hele handlede om? Kan du komme på et overordnet tema og/eller budskab? 3.) VISUELT UNIVERS Kostumer/scenografi/rekvisitter. Var der en overordet rød tråd i kostumer, scenografi og rekvisitterne? Hvis ja - hvilken? 4.) FORVENTNINGER Hvad var dine forventninger, og stemte de overens med, hvad du så? 5.) FORESTILLING VS TRAILERS Hvordan var forestillingen ift. de trailers, du havde set på forhånd? 6.) MODERNE DANS SOM KUNSTART Forstår du bedre, hvad moderne dans er nu? 7.) OVERORDNET INDTRYK Prøv at skrive alle umiddelbare indtryk ned på et papir - det er lige meget, om de står hulter til bulter. Det handler blot om at brainstorme! Hvad var din oplevelse af forestillingen? 8.)SKRIV, SKRIV, SKRIV Prøv nu at skrive en anmeldelse af forestillingen. Læs hinandens og find ligheder og forskelle - der er mange måder at opleve en forestilling på! Slut af med at give forestilling et antal stjerner, du vil vurdere forestillingen er værd.

10 H V A D E R M O D E R N E D På samme måde som maleren bruger sin pensel og sine farver som redskaber til at udtrykke noget på et lærred, bruger en koreograf kroppen og dens bevægelser til at lave sit billede på scenen. Derfor kan det være svært at tale om dans og om, hvad du oplever, når du ser dans. I moderne danseforestillinger oplever du som regel mere en stemning end en egentlig fortælling. Derfor oplever du også dans på en anden måde, end når du f.eks. ser en teaterforestilling, som ofte tager udgangpunkt i en historie. DANS ER IKKE BARE DANS.. Oplevelsen af dans kan sammenlignes med, når du ser en musikvideo. Det, du husker mest er måske i lige så høj grad farverne, kostumerne og klippene, som det er selve musikken. Det kan endda være svært at sætte ord på, hvad du præcist kan lide ved musikvideoen. Det er måske oplevelsen af den som helhed? På samme måde er det ikke kun kroppen, der betyder noget i en danseforestilling. Kostumerne, scenografien, lyset og musikken er med til at skabe hele billedet, og de er alle vigtige elementer i forestillingens univers. Derfor kan man også sige, at dans er en kunstart, der forener mange forskellige kunstarter, nemlig musik, billedkunst, teater og dans. ER DER EN HANDLING? Nogle koreografer vil gerne udtrykke sig igennem en fortælling. Fortællingen i klassiske balletter, som du bl.a. kan opleve på Den Kongelige Ballet, er ofte meget enkle, men den bliver brugt til at udtrykke følelser, der kan være meget komplekse. Danseforestillinger, der over-hovedet ikke har en historie, men som kun viser stemninger og følelser, kalder man også abstrakte danseforestillinger. I abstrakte danseforestillinger er der ikke en handling, og danserne har ikke roller. HVORDAN BLIVER EN DANSEFORESTILLING TIL? At koreografere er et håndværk, og det kræver redskaber som ethvert andet håndværk. Bageren har sin opskrift og har lært, hvordan man blander ingredienserne sammen og laver brødet på den helt rigtige måde. Kunstmaleren har lært at blande farverne og ved, hvad der sker, når han maler med forskellige teknikker. På samme måde har koreografen nogle redskaber og retningslinjer for sit arbejde. Koreografen bygger sin forestilling op ved at få danserne til at bevæge sig på forskellige måder i et rum. Og ligesom maleren bestemmer sig for en bestemt farve for at udtrykke noget bestemt, vælger koreografen hårde, bløde, voldsomme eller blide bevægelser til at udtrykke bestemte følelser eller stemninger. De bevægelser, koreografen vælger at bruge til at male sit billede, udtrykker følelser og relationer, som vi alle kan genkende fra vores hverdag. Derfor er der også nogle koreografer, der bruger dagligdags-bevægelser, når de skal få ideer til en ny koreografi. Når du ser en moderne danseforestilling, så prøv at opleve den som musik, et maleri eller et digt. Du forstår det måske ikke umiddelbart, men det kan være du genkender nogle af de følelser og stemninger, forestillingen udtrykker. Og ud af det kommer der måske en slags forståelse?

11 A N S?

12 D A N S K D A N S E T E A Dansk Danseteater er Danmarks største kompagni inden for moderne dans, og siden sin etablering i 1981 har Dansk Danseteater bidraget til at sætte moderne dans på det kulturelle landkort. Dansk Danseteater opfører mellem forestillinger om året. Udover at producere stationære forestillinger i København driver Dansk Danseteater en omfattende turnévirksomhed både nationalt og internationalt. Kompagniet turnerer med stigende aktivitet, bl.a. med gæstespil i Europa, USA og Kina. Dansk Danseteater udfordrer det gamle med det nye, favner det klassiske og det moderne. Derudover har kompagniet en lang række andre arrangementer i form af workshops, introduktioner, særforestillinger og samarbejder med forskellige kulturinstitutioner. Tim Rushton har siden 2001 været kunstnerisk leder af Dansk Danseteater. Dansk Danseteater modtager tilskud fra Kulturministeriet og desuden støttes enkelte forestillinger af private og offentlige fonde. Tim Rushton, kunstnerisk leder af Dansk Danseteater siger: Musik, dans og billedkunst kan, måske lige bortset fra nogle store natur-oplevelser, give os den store eksistentielle følelse: at være til, at opleve, at få tiden til at ophøre, at blive oprigtigt optaget. "

13 TER FAKTA *Er stiftet i 1981 af den engelsk / norske moderne dansefornyer Randi Patterson og koreograf Anette Abildgaard. Siden 2001 har Tim Rushton (MBE) været kompagniets kunstneriske leder og har med succes videreført Dansk Danseteaters vision om at forene de klassiske kunstarter med de moderne. *DDT har under Tim Rushtons ledelse vundet 4 Reumert priser for Årets Danseforestilling. *Besøger hvert år over 30 byer i hele Danmark. *Har internationalt igennem de sidste 10 år optrådt i 20 lande. *Dansk Danseteater har residens i Dansehallerne på Carlsberg, hvor en stor del af det moderne dansemiljø i Danmark er samlet under ét tag. *Tim Rushton modtog i 2011 hæders-bevisningen Member of the Order of the British Empire af den engelske Dronning Elizabeth II for sin indsats inden for moderne dans. *Tim Rushton modtog Bikubens Hæderspris og dermed dansk kulturlivs mest prestigefulde pris.

14 ILDFUGLEN Det bliver en aften i dansens tegn, når Dansk Danseteater inviterer publikum indenfor til to forskellige værker af koreografen Tim Rushton. Ildfuglen indledes nemlig af en lille koreografisk appetitvækker kaldet Men in Coats skabt af Rushton i 2010 om nutidens kærlighedsmøder. Værket danses til toner fra den New York-baserede komponist Philip Glass. Aftenens premiere er Tim Rushtons nye udgave af Ildfuglen. Den oprindelige ballet (L'Oiseau de Feu) blev uropført i Paris i år 1910 af Ballets Russes med musik af komponisten Stravinskij. Værket er siden da blevet kaldt et mesterværk og er da også blevet fortolket på ny af nogle af verdens bedste balletkompagnier. Nu er turen kommet til Tim Rushtons, der siden sin ungdom har haft en lidenskabelig forkærlighed for Stravinskijs kompositioner. Rushtons har med denne nye version af ILDFUGLEN fornyet den oprindelige russiske fabel om den magiske fugl, som er god og ond på samme tid. Ildfuglen er i hans udgave blevet til en rå punk-chic, hvis traditionelle røde tutu er blevet skiftet ud med sorte læderbukser. Det betyder, at iscenesættelsen er ny og trinsproget moderne, mens musikken forbliver, som vi kender den. Tim Rushtons og den kunstneriske skabelsesproces: Rushton er en intuitiv koreograf, der ofte skaber sit trinsprog i mødet med danserne eller ud fra et indgående kendskab til den enkelte dansers karakter og livshistorie. Dette tilfører hans værker både nærvær og formidlingsmæssig styrke. Rushton har samtidig sans for at sætte organiske og mytiske trin til de tanker og historier, som ord alene ikke formår at udtrykke.

15 FAKTA MEN IN COATS Koreografi: Tim Rushton Musik: Philip Glass: The Poet Acts (båndet musik) Medvirkende: Dansk Danseteaters dansere Lysdesign: Jacob Bjerregaard Kostumer: Charlotte Christensen Varighed: Ca. 15 minutter Urpremiere: 9. august 2010, Københavns Politigård ILDFUGLEN Koreografi: Tim Rushton & Jason Nelson i samarbejde med Dansk Danseteaters dansere Musik: Igor Stravinskij (båndet musik) Medvirkende: Dansk Danseteaters dansere Lysdesign: Jacob Bjerregaard Kostumer: Åsa Gjerstad Scenografi: Johan Kølkjær Varighed: Ca. 45 minutter Ildfuglen - Resumé De engang så smukke træer i den lysende have er afbrændte og bærer ikke frugt. Mørk materie udfylder tomrummet. Dette er Tyranens land. I dette dystre landskab møder vi figuren Ildfuglen. Haven er hendes gemmested, men denne gang bliver hun opdaget af den omstrejfende Unge mand, og hun falder for hans ungdommelige uskyld. Under deres møde støder de tilfældigt på en gruppe fra Det Undertrykte Folk, som lever under Tyranens grusomhed. Den Unge mand får medlidenhed med de tilfangetagne, og med Ildfuglens hjælp nærmer han sig Pigen, som blot er et hjælpeløst stykke legetøj i Tyranens hænder og de forelsker sig. Ildfuglen fyrer op under den Unge mands vrede mod Tyranen og hans rige, men han kan ikke besejre ondskaben uden Ildfuglens kraft. Figurernes indbyrdes strid kulminerer i en afsluttende kamp, og en rensende ild forvandler Tyranens djævelske verden til røg og aske. Ligesom i et rigtigt eventyr vinder det gode - og lykken forener de unge elskende.

16 TIM RUSHTON OM ILDFUGLEN Drømmen om at nytænke balletklassikeren Ildfuglen "Jeg har altid haft en stor kærlighed til den klassiske musik, og jeg har danset mange balletter med musik af Igor Stravinskij, men jeg har aldrig rigtig kunnet genkende mig selv i den oprindelige opsætning, hvor Ildfuglen er iklædt fjerparyk og rød tutu. Derfor ville jeg gerne lave min egen moderne version en danseforestilling for et moderne publikum. Jeg besluttede mig derfor ret hurtigt for at skære historien helt ind til benet. Det vil sige, at jeg har fjernet de fleste bipersoner, så eventyrets fire hovedkarakterer ildfuglen, tyranen, den unge mand og den unge pige bærer historien frem. Det er i høj grad musikken, der har været min hovedinspiration. Jeg ville simpelthen tage dette geniale partitur og bruge det i en helt ny ramme. I mit fag er jeg nødt til hele tiden at udfordre mig selv, og det har været både en kompleks og interessant opgave at nytænke Fokin og Stravinskijs Ildfuglen fra 1910, fordi jeg gerne ville have at den oprindelige russiske fabel blev relevant for os i år Den proces har været enorm sjov. En anderledes kunstnerisk proces Vi startede med at arbejde med en række grundtrin, så danserne vidste, hvem deres karakterer var, og hvordan de ville reagere i forskellige situationer. Derefter gik vi i gang med at lytte til musikken og partituret. Og til sidst begyndte vi at sætte trin til musikkens forløb. Det er faktisk helt omvendt end vi normalt gør. Sædvanligvis koreografere jeg på klassisk vis ved at skabe trin direkte til musikken. Men denne gang har musikken til at starte med blot været i baggrunden, mens vi har arbejdet mere frit med trin og bevægelser. Det er helt nyt. Jeg har valgt at gribe opgaven anderledes an denne gang, fordi Stravinskijs musik er meget dominerende og til tider klichépræget og for at undgå at dansernes bevægelser blev for teatralske og flade, har jeg valgt at musikken først skulle i spil senere i processen. Det har givet en større opfindsomhed og friskhed i bevægelserne.

17 Lisbeth Salander, ejerskab og bevægelsessprog Som koreograf er det essentielt at få danserne med på rejsen, så vi snakkede meget om, hvem denne ildfuglefigur var. Vi talte os frem til, at hun er som en Fugl Fønix en rå, moderne Lisbeth Salander-type (hovedpersonen i Stig Larssons triologi red.). Jeg har helt klart kunnet mærke, at det har hjulpet danserne at snakke persongalleriet igennem inden vi gik i studiet, så de fik en forståelse for hver enkelt figurs akilleshæl. Det er vigtigt for dem at have nogle fysiske typer, de kan forholde sig til. Danserne skal ikke spille skuespil eller lave pantomime, men mere tænke deres figurer som en del af et særligt bevægelsessprog. Maxim-Jo (ildfuglen red.) har fx noget nervøst og destruktivt over sig. Vi har brugt meget tid på, at hvis jeg beskriver en figur ligesom en væddeløbshest - på dupperne hele tiden, utryk og urolig, så er det faktisk nok til, at du kan skabe et helt bevægelsessprog ud fra disse følelser. Følelser er ikke noget, du kan gå ind og koreografere. Det bliver alt for kompliceret. Derfor taler jeg med vores dansere om, at de skal ramme en bestemt følelse eller stemning og ud fra den følelse fx nervøsitet kan de skabe nogle trin, der passer. At få danserne med på historien er lidt af en kunst. Jeg har derfor forsøgt at involvere dem meget i skabelsen af deres egne figurer. Det tror jeg automatisk afføder en ejerskabsfølelse og et engagement hos dem. Alessandro, Stefanos og Maxim er helt vilde med deres karakterer. Det er hænger helt sikkert sammen med, at de har været med til selv at udvikle og skabe deres egen karakter" Tim Rushton - koreograf & kunstnerisk leder af Dansk Danseteater Tim Rushton (MBE) er født i Birmingham i 1963 og uddannet balletdanser ved the Royal Ballet Upper School, London. Kunstnerisk leder og koreograf ved Dansk Danseteater siden 2001.

18 HVORDAN LAVER MAN EN K Med denne lille navneleg kan I nemt lave jeres egen lille korografi. Det eneste I behøver er at opdele klassen i grupper på 8-10 personer. Og selvfølgelig noget musik! 1.)Stil eleverne i en cirkel med max elever. Hvis der er flere elever end 10, er det helt i orden med flere cirkler, så længe der er plads i rummet. 2.)Legen begynder med, at Person 1 råber sit navn samtidigt med at han/hun laver en bevægelse. Derefter gør alle i gruppen det samme råber navnet og laver den samme bevægelse. 3.)Gentag trin 2 men denne gang med Person 2 vedkommende råber sit navn og viser samtidigt en ny bevægelse. 4.)Nu skal de to sættes sammen. Alle råber Person 1 s navn og laver bevægelsen, efterfulgt af Person 2 s navn og bevægelsen. 5.)Gentag dette for hver person i gruppen. 6.)Efter at alle har haft deres tur, har man en sammenhængende kæde af bevægelser, som kaldes en frase. Alle skal nu stå med næsen i samme retning og øve frasen, mens I stadig bruger stemmen. 7.)Find et stykke musik med en gennemgående rytme. Det kan være hvad som helst hip hop, jazz, klassisk, pop. Tip: Efter punkt 7 kan I godt dropper stemmen/navnet og udelukkende bruge musikken. Den musik, vi normalt går og hører, plejer at strække sig over 8 takter. Så prøv at sætte bevægelserne sammen med bestemte takter. Hvis den første bevægelse f.eks. er skarp og hurtig, kan den ligge på takt 1, men bevægelse 2 er måske meget langsom, og derfor ligger den henover takt 2, 3 og 4. Der er uendeligt mange muligheder!

19 OREOGRAFI? #Diskussion efter øvelsen * Var det svært at lære trinene? * Hvordan var det at brug stemme og bevægelse sammen? * Var det svært, da man holdt op med at bruge stemmen? * Når frasen skulle sættes sammen med musikken, var der da nogen fra gruppen som tog over? Hvis ja, hvorfor? Hvorfor bruger vi stemmen? Når folk ikke er vant til at lære en frase, kan det sommetider være en god idé at sætte bevægelserne sammen med noget man kender. Vi bruger alle sammen vores stemme hver dag, og alle i klassen kender Sarah. Når vi så siger hendes navn og kobler det til en bevægelse, er det nemmere at huske bevægelsen.

20 Besøg os og læs mere om Dansk Danseteater på: www. danskdanseteater.dk