Multipel Sclerose MS og vandladningsproblemer. Hvordan er sammenhængen?
|
|
- Sebastian Ipsen
- 7 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Multipel Sclerose MS og vandladningsproblemer. Hvordan er sammenhængen?
2 LoFric Sense er nemt og praktisk jeg kunne ikke leve uden det. LoFric Sense gav mig min uafhængighed tilbage. Jeg sover bedre siden jeg begyndte med LoFric Sense, og det er også blevet nemmere at være mor om morgenen. LoFric Sense er hurtigt og nemt at bruge, diskret og pålideligt derfor er LoFric Sense det første valg her på klinikken. Besøg Ren Intermitterende Kateterisering kan mindske risikoen for: Afhængighed af altid at være tæt på et toilet Hyppige besøg til toilettet pga. trang til at tømme blæren Ubehagelige urinlækager Forstyrret søvn grundet natlige toiletbesøg Urinvejsinfektioner der giver dig pseudo-attak Spasticitet grundet en fyldt blære I det lange løb kan RIK lette dine symptomer og give dig din frihed og uafhængighed tilbage.
3 Denne brochure giver dig tips og idéer til, hvordan du kan minimere dine vandladningsproblemer Formålet med denne brochure er at give hjælp til selvhjælp. Du har måske netop fået stillet diagnosen MS eller har levet med sygdommen i mange år. Denne brochure fortæller om nogle af de metoder, du kan anvende for at få kontrol over de blæreproblemer, du har oplevet. Som du måske allerede ved, påvirker sclerosen vandladningen, hvor problemerne kan komme og gå, men hvor det er vigtigt ikke at ignorere disse, da dette kan forværre situationen. Hvis du oplever problemer, bør disse undersøges hurtigst muligt, da du ellers kan risikere at have symptomer, som kunne have været undgået. Ved at ignorere disse problemer kan det i værste fald føre til hospitalsophold eller senkomplikationer. Dette er netop, hvad vi vil koncentrere os om i denne brochure. Ved at være opmærksom på symptomerne kan du lette din dagligdag. Når du er velinformeret, har du også lettere ved at stille de korrekte spørgsmål og måske endda bede om den korrekte løsning for dig. Med andre ord ønsker vi at give dig en værdifuld viden om de vandladningsproblemer, der kan opstå. Vi håber, at denne brochure kan være til hjælp. Indholdsfortegnelse: Hvad er MS?... 4 Hvordan fungerer urinvejene, når alt er normalt?... 6 Hvordan fungerer urinvejene, når du har MS?... 8 Hvor kan jeg få hjælp? Hvordan RIK kan løse dit problem Hvilke ting er vigtige ved valg af kateter? Søg altid hjælp når du har symptomer fra urinvejene. Her følger nogle råd til, hvordan du får kontrol over din blære Information, links, noter Problemer med urinvejene? Udfyld spørgeskemaet og find årsagen Vandladningsskema
4 Hvad er MS? Nervecelle med axon der er omkranset af en myelinskede. Et attak, betændelse i myelinskeden, medfører nedsat transport af informationer. MS er en kronisk sygdom, som mange mennesker lever med. Ikke alle de negative ting, du hører om MS, er sande. Kun i få tilfælde bliver de alvorligste komplikationer aktuelle. Men det er rigtigt, at MS ændrer personens liv, og at der endnu ikke findes nogen effektiv helbredelse, men sygdommen kan behandles og lindres. MS står for Multipel Sclerose, der groft oversat betyder mange ar, og som er en meget sigende oversættelse. Disse ar dannes som følge af betændelse i nervebanerne i hjerne og rygmarv. Et betændelsesudbrud kaldes et attak. Der kan gå måneder og år mellem disse attakker, hvor sygdommen i den mellemliggende periode er stabil. Man ved ikke, hvorfor MS opstår. MS er en kronisk betændelsestilstand, der påvirker det centrale nervesystem. Almindeligvis opstår MS uden forudgående varsel. Du kan f.eks. pludselig opleve en brændende fornemmelse i øjet og sløret syn, hvorefter problemet forsvinder efter et par uger. Almindelige tegn på MS er ændret følsomhed, smerte, svaghed, træthed, dårlig balance og stivhed i musklerne. Du kan også opleve problemer med hukommelsen, koncentrationen og indlæringen. Generelt er MS ikke en livsfarlig sygdom. MS er ikke smitsom og ikke dødelig. De fleste, der får stillet diagnosen MS, er voksne mellem 20 år og 40 år. Af og til vil problemer fra urinvejene være første symptom. De problemer, du kan opleve er f.eks. pludselig og stærk vandladningstrang (kendt som urge), hyppige toiletbesøg, lækage, problemer med at lade vandet selvom du skal samt blærebetændelse. Hvilke symptomer, du vil opleve, afhænger af, hvilken del af nervesystemet infektionen har påvirket og kan variere fra attak til attak. Når du taler med din læge, skal du huske at beskrive alle symptomerne, selv hvis det er symptomer fra urinvejene. 4
5 Lær mere om MS og urinvejene på
6 Hvordan fungerer urinvejene, når alt er normalt? Nyre Nyrebækken Urinleder Blære Blære Indre lukkemuskel Afløb fra urinleder Bækkenbunden Ydre lukkemuskel Urinrør Urinen transporterer affaldsstoffer fra nyrerne ud af kroppen. Dine nyrer producerer urin ved at filtrere og fjerne affaldsstoffer fra blodet. Urinen løber derefter ned til blæren, som fungerer som et reservoir. Selve blæren er en muskel, som kan udvides og trække sig sammen. Når den trækker sig sammen, presses urinen ned i urinrøret, men den skal først passere lukkemusklen. Denne muskel sidder under blæren og fungerer som en sikkerhedsventil, der enten er lukket eller åben. Når den er åben, kan urinen løbe frit ud i toilettet. Et raskt menneske lader normalt vandet 5-7 gange om dagen. Dette afhænger af, hvor meget man spiser og drikker. En normal blære kan rumme ca. 500 ml urin. Under normale omstændigheder skal du drikke 1,5 liter om dagen. 6
7 Cerebrale vandladningscenter Pontine vandladningscenter Rygmarv Sakrale reflekscenter Hypogastric nerve Blære Bækkenbunden Lukkemuskel Pelvic nerve Pudendal nerve Urinrør Hjernen og blæren er forbundet Som billedet viser, er blæren og hjernen forbundet på en snild måde. Hjernen har to vandladningscentre, som samarbejder. Receptorer i blæren sender signaler til rygmarven om, at blæren er ved at blive fyldt. Gennem rygmarven sendes der så signaler til hjernen om, at du snart ønsker at lade vandet. På dette tidspunkt kan du stadig selv vælge, hvornår du ønsker at lade vandet. Hjernen kan ignorere disse signaler for en tid, indtil disse bliver så stærke, at du er nødt til at lade vandet. Når du (endelig) finder et toilet, sender hjernen et signal tilbage til et vandladningscenter nederst i rygmarven om at sammentrække blæren og afslappe lukkemusklen. Herefter kan urinen frit passere gennem urinrøret og ud i toilettet. 7
8 Hvordan fungerer urinvejene, når du har MS? Rygmarven og hjernen spiller en vigtig rolle i urinvejsproblemerne, når du har MS. Når nerverne er beskadiget, vil signalerne mellem hjerne og rygmarv blive ændret og dermed besværliggøre kontrollen over urinvejene. Disse problemer med urinvejene rammer næsten alle, der har MS. Tarmen kontrolleres af de samme nervebaner som urinvejene, hvorfor du også kan opleve problemer herfra. Hvis du bliver forstoppet, kan dette påvirke din blæretømning eller give hyppig vandladningstrang. Det er vigtigt at være opmærksom på, at det ikke nødvendigvis er MS, der er skyld i problemerne, da disse også kan skyldes en forstørret blærehalskirtel eller stressinkontinens. Dine problemer fra urinvejene kan simplificeret opdeles i tre grupper: a) Kraftig vandladningstrang (urge) med eller uden lækage (inkontinens) En tilstand hvor en overaktiv blære giver dig hyppig trang til at lade vandet, men der er kun små urinmængder. Der kan opstå lækage, når blæren trækker sig ufrivilligt sammen. b) Svært ved at tømme blæren fuldstændigt (retention), hyppigt i kombination med urge Opstår som følge af ukoordineret muskel funktion. Lukkemusklen slapper ikke af, når blæren trækker sig sammen, så urinen presses ud i små portioner. Lækage kan forekomme ligesom blærebetændelse og i værste fald nyreskader. c) Problemer med at tømme blæren, som kan føre til lækage En mere sjælden tilstand i den nedre del af rygmarven. Både blære- og lukkemusklen er svækkede, hvilket kan forårsage et miks af problemer (overflow-inkontinens). Et almindeligt problem er, at du føler trang til at lade vandet hyppigt, og at du måske ikke når toilettet i tide. Blærebetændelse (UVI) Når du har problemer med at tømme din blære, har du større risiko for at få blærebetændelse. Bakterier trives og formerer sig i urinen i en blære, som ikke tømmes fuldstændigt. Vær opmærksom når du oplever de første symptomer på en blærebetændelse og kontakt din læge hurtigst muligt, således at blærebetændelsen ikke trækker unødigt ud, da det kan påvirke din MS. 8
9 Dette er de mest almindelige symptomer på blærebetændelse : Hyppig vandladningstrang Brændende fornemmelse ved vandladning Diffus smerte over lænd / mave Feber Misfarvet og ildelugtende urin Blærebetændelse med feber kan føre til det, man kalder pseudo-attak. Dette kan betyde en forværring af din tilstand om end ikke permanent. Dine blæreproblemer kan blive påvirket, hvilket kan føre til nye blærebetændelser. Din læge skræddersyr den behandling, der er nødvendig for dig. Som første alternativ kan f.eks. tilbydes en kombination af kateterisering og medicin. Fordi MS er en sygdom med varierende symptomer, kan andre behandlingsalternativer komme på tale gennem tiden. MS kan påvirke dine musklers kraft, hvorfor det kan blive nødvendigt at anvende et kateter til blæretømning. De hyppigste behandlingsmuligheder ofte kombineret : Medicin der dæmper en overaktiv blære Selvkateterisering (RIK), fuldstændig blæretømning med éngangskateter Brug af inkontinens bind / uridom Bækkenbundstræning (se tips side 16) Disse behandlingsforslag anvendes typisk i startfasen. Hvis ingen af disse forslag er tilstrækkelige, findes der andre behandlingsalternativer f.eks. flere forskellige kirurgiske indgreb. 9
10 Hvor kan jeg få hjælp? Problemer fra urinvejene er noget, som du som MS patient måske bliver nødt til at leve med resten af livet. Symptomerne kan komme og gå, men det er vigtigt, at du aldrig ignorerer dem, idet dette vil kunne forværre situationen. En positiv ting er, at man drastisk har kunnet nedsætte antallet af urinvejsrelaterede sygdomme som følge af løbende forbedringer både med hensyn til forbedret diagnosticering og opfølgning. For at kunne tilbyde den behandling, der bedst passer til dig, skal du gennemgå en grundig udredning. En læge eller specialist kan udrede netop dit problem. Spørg dine behandlere, hvem der bedst er i stand til at hjælpe dig med dit problem. Tal med din MS læge der er mange måder at øge livskvaliteten på. Hvad sker der ved første undersøgelse? Ved den første konsultation vil lægen/specialisten indsamle oplysninger om, hvordan dine vandladningsproblemer påvirker dig. Du skal aflevere en urinprøve og undersøges grundigt. Du vil evt. få foretaget en blæreskanning for at se, om du tømmer blæren fuldstændigt. Det er vigtigt at tømme blæren fuldstændigt for at undgå blærebetændelse. Din sygeplejerske vil også bede dig om at udfylde et vandladningsskema (se side 22) for at se, hvor ofte og hvor meget du lader vandet. Dit vandladningsskema hjælper med at give et klart billede af dine problemer. Den første konsultation danner et solidt fundament for en evt. videre udredning hos en anden specialist som f.eks. en urolog eller gynækolog. Hvad kan jeg gøre? Din vigtigste medvirken er at observere enhver ændring i dit blæreproblem og at fortælle dette til din læge/sygeplejerske. På basis af dine observationer kan behandlerne tilbyde dig det bedste behandlings alternativ. 10
11
12 Hvordan selvkateterisering (RIK) kan løse dit problem Selvkateterisering (RIK) er en teknik, der anvendes, når du ikke selv, på normal vis, kan tømme din blære fuldstændigt. Dette adskiller sig fra et permanent kateter, som kontinuerligt tømmer blæren. Denne behandling bør normalt undgås, da kateteret danner grobund for blærebetændelse, som kan give urge, blæresten og i værste fald kan føre til indlæggelse på hospital. RIK kan reducere risiko for: * Urge * Hyppig vandladning * Lækage * Natlig vandladning * Ufuldstændig blæretømning * Blærebetændelse * Ødelagt nyrefunktion Sådan virker det Til RIK anvendes et lille tyndt kateter, som føres ind i blæren, hvorved urinen løber ud. Dette sørger for en fuldstændig blæretømning efter behov. Normalt vil der være behov for at tømme blæren på denne måde 5 gange om dagen, fuldstændig som ved en almindelig vandladning. Når blæren er tom trækkes kateteret langsomt ud og smides væk. Selvom det kan føles underligt første gang, finder de fleste, at det er meget let at lære og uden ubehag. Selv mennesker med nedsat mobilitet og dårlig håndfunktion kan lære at selvkateterisere. Det tager kun få minutter at selvkateterisere og dermed opnå en almindelig hverdag. Du undgår uheldige lækageepisoder Selvkateterisering er et godt behandlingsalternativ for mennesker med MS, idet blæren ofte ikke tømmes fuldstændigt som ved en normal blæretømning. Det er desuden en god metode til at undgå lækage og blærebetændelse. Du kan undgå at være bundet til et toilet hele tiden. Mange MS patienter tør ikke forlade hjemmet på grund af pludselig vandladningstrang eller hyppig lækage. Ved at kombinere medicinsk behandling med selvkateterisering kan du lette på dette problem. Medicinen dæmper blærens sammentrækninger, og RIK sørger for, at blæren tømmes fuldstændigt. Du vil nedsætte risikoen for blærebetændelse (UVI) Mennesker med MS kan blive alvorligt syge, hvis de får en blærebetændelse. Ved at tømme blæren fuldstændigt minimerer du risikoen. Du kan påvirke spasticiteten Stivhed og muskelspasmer kan forværres, hvis din blære er fuld, eller du har en blærebetændelse. Du vil sove bedre Behov for hyppige toiletbesøg om natten har en negativ indflydelse på dit funktionsniveau dagen efter. Kateteriser til natten, før du går i seng, hvorved du får en forbedret søvn og samtidig kan undgå lækage. For mere information omkring RIK kan du få vores RIK-vejledning til henholdsvis mænd og kvinder. 12 Nedsæt din træthed Den konstante angst for lækage eller behovet for konstant at benytte et toilet er fantastisk udmattende. Ved at reducere antallet af vandladninger i løbet af dagen og natten kan du få kontrol over blæren, hvorved du kan få reduceret din træthed. Hvad med sex? Selvkateterisering kan have en positiv indflydelse på dit sexliv. Du kan opretholde et sexuelt forhold uden at bekymre dig om lækage eller andet ubehag.
13 13
14 Hvilke ting er vigtige ved valg af kateter? Hvordan prøves et kateter til selvkateterisering Når du skal prøve et kateter, skal du have hjælp fra en professionel. Dit kateter skal have den korrekte længde og diameter. Du skal også sikre dig, at det er påvist sikkert og uskadeligt at anvende selv over lang tid. En almindelig antagelse er, at alle katetre i sundhedsvæsenet er lige gode. I virkeligheden er denne holdning blot er udtryk for, at katetrene opfylder nogle minimumskrav. Har du sommetider brug for at anvende et kateter? Så vær sikker på at det er LoFric. Anvend et kateter der både er skånsomt at indføre og fjerne Overfladebehandlede katetre er de mest skånsomme mod din slimhinde. Det er fordi, de har en overflade, som tiltrækker vand. Dette resulterer i en meget våd og glat overflade, som nedsætter gnidningsmodstanden mod slimhinden i urinrøret; men ikke alle overfladebehandlede katetre er lige gode. Vær sikker på at det, du anvender, både er skånsomt at indføre og at fjerne. Tænk langsigtet For at undgå komplikationer bør du sikre dig, at det kateter, du anvender, har dokumentation på, at der ikke opstår komplikationer på langt sigt. Det er din garanti for en vellykket blæretømning og velfungerende urinveje på langt sigt. Mere end 25 års erfaring LoFric er det katetermærke, der har været på markedet i mere end 25 år. I dag er det et af markedets bedst dokumenterede katetre. Studier har vist, hvor godt kateteret virker også ved lang tids brug. 14
15 Seks gode grunde til at vælge LoFric kateteret 1. LoFric er et lavfriktions kateter med en unik overflade, designet til at reducere gnidningsmodstanden. 2. LoFric er det eneste kateter med Urotonic Surface Technology, hvilket betyder, at når det er vådt forbliver overfladen intakt under hele kateteriseringen. 3. LoFric mindsker risikoen for ubehag og smerte samt risikoen for slimhindeskader og langtidskomplikationer. 4. LoFric er gennemprøvet og veldokumenteret. 5. LoFric består af et bredt produktsortiment i forskellige længder og størrelser og dækker ethvert behov. 6. LoFric er udviklet i tæt samarbejde med brugere og tilbyder fleksible håndteringsmuligheder samt oplæringsmateriale.
16 Søg altid hjælp når du har symptomer fra urinvejene. Her følger nogle råd til, hvordan du får kontrol over din blære. Hvis du har problemer fra urinvejene, er det ingen god ide at drikke mindre end anbefalet. Dine nyrer og din blære har behov for væske for at fungere optimalt. Hvis du drikker for lidt, koncentreres din urin, hvilket øger risikoen for infektioner. En god regel er at drikke 1½-2 liter dagligt. Nogle mennesker vælger at drikke mindre om aftenen for at undgå at skulle på toilettet i løbet af natten. Hvis du drikker noget, der gør din urin sur, som f.eks. tranebærsaft, kan det medvirke til at nedsætte risikoen for blærebetændelse. Når du tømmer din blære med et kateter, skal du sikre dig, at din blære tømmes fuldstændigt og hyppigt nok, hver 4. time. At være aktiv er intet problem selvom du tømmer med kateter. Hvis du skal på en længere rejse, og du er usikker på, om der er et toilet tilgængeligt, kan du medbringe et kateter med en urinopsamlingspose. Hvis du er usikker på vandkvaliteten, kan du medbringe et kateter med integreret vand eller mineralvand på flaske. Ved at udgå fremmede bakterier nedsættes risikoen for blærebetændelse. Blæretræning er en måde, hvorpå du gradvis kan træne din blære i at rumme mere urin. Tal med din læge eller sygeplejerske hvis du ønsker at høre mere om dette. Bækkenbundstræning kan hjælpe kvinder med at træne og styrke deres bækkenbund, hvilket øger din mulighed for at holde dig tør. Din urinproduktion øges, når du drikker kaffe og alkohol, hvilket betyder, at du skal hyppigere på toilettet. Hvis dette er problemet undgå at drikke for meget alkohol og kaffe. Nedsæt dit forbrug af sæbe til nedre toilette, da for megen afvaskning kan øge din risiko for blærebetændelse. Sæbe kan udtørre din hud og gøre den mere følsom over for bakterier. Undgå at bære tætsiddende tøj, der kan øge trykket på blære og genere. Forstoppelse er et almindeligt problem ved MS. Spis en fiberrig kost med frugt, rå grøntsager og grovbrød/rugbrød. Forsøg at motionere mest muligt og drik 1½-2 liter dagligt. Forstoppelse kan være en bivirkning af evt. medicin, så tal med fagpersonalet. 16
17
18 Information og links Patient udsagn: Først syntes jeg, det lød forfærdeligt at skulle selvkateterisere med LoFric. Men det viste sig at være forbavsende let at lære, og kateteret er så glat og smertefrit at indføre. Benny Jeg havde normalt blærebetændelse flere gange om året, idet jeg ikke kunne tømme min blære fuldstændigt; men efter at jeg er begyndt at selvkateterisere, er infektionerne aftaget, og jeg føler mig generelt bedre tilpas. Jeg har sjældent inkontinensepisoder, og jeg føler også, at min MS er mere stabil. Charlotte Min læge fortalte mig, at jeg havde en overaktiv blære. Jeg fik medicin for at dæmpe den, men efter et par år forværredes situationen. Problemet var, at jeg altid have en rest urin tilbage i blæren efter toiletbesøg. Dette førte til blærebetændelser. Men med LoFric kateteret kan jeg nu tømme min blære fuldstændigt, og dermed er både lækage og infektioner forsvundet, og jeg har det så godt som aldrig før. Jennie 18
19 Noter 19
20 Problemer med urinvejene? Udfyld spørgeskemaet og find årsagen Hvordan ved jeg, hvad jeg skal fortælle min læge/sygeplejerske? Hvad er ikke normalt? Vi har lavet et spørgeskema, som kan hjælpe dig i gang. Af og til kan det være vanskeligt at afgøre om blæretømningsmønstret er normalt eller ej, hvorfor en individuel udredning er nødvendig. Udfyld skemaet og tag det med til lægen/sygeplejersken. Dette vil gøre det mere enkelt at udrede dit problem og give dig den korrekte hjælp. Spørgeskema 1. Hvor mange gange om dagen lader du vandet 1-6 gange 7-10 gange Mere end 10 gange 2. Hvor ofte vågner du om natten, fordi du skal lade vandet? Aldrig 1 gang 2 gange Flere gange 3. Hvor ofte oplever du lækage? Aldrig 1 gang om ugen eller mindst 2-3 gange om ugen Dagligt Flere gange dagligt 4. Oplever du lækage under fysisk aktivitet eller når du nyser eller hoster? Nej Ja 5. Oplever du lækage, når du har trang og ikke når toilettet i tide? Nej Ja 6. Oplever du lækage under søvn? Nej Ja 7. Kan du ved at knibe sammen forhindre lækage? 20 Nej Ja
21 8. Anvender du ble eller bind? Aldrig Ja, af og til Ja, hyppigt Ja, altid 9. Går du af og til på toilettet med urge-fornemmelse og har problemer med at starte vandladningen? Aldrig Ja, af og til Ja, hyppigt Ja, altid 10. Oplever du, at urinstrålen afbrydes under vandladning? Aldrig Ja, af og til Ja, hyppigt 11. Har du haft en blærebetændelse inden for de sidste 12 måneder? Nej Ja, 1-2 gange Ja, 3 eller flere gange 21
22 Vandladningsskema Når du besøger lægen/sygeplejersken, vil du blive bedt om at udfylde et vandladningsskema. Det er en oversigt, som viser dit vandladningsmønster. Du vil blive bedt om at udfylde det såvel dag som nat i nogle dage. Du vil også blive spurgt om, hvor meget væske du drikker, så det er en god ide at skrive det ned. Det udfyldte skema er en stor hjælp i arbejdet med at stille den korrekte diagnose. Vandladningsskema Dato Klokkeslæt Spontan vandladning (ml) Anvendt tid Kateteriseret volumen (ml) Urge = U Våd = V Tør = T 22
23
24 2012 Wellspect HealthCare, a DENTSPLY International Company. All rights reserved DK-1206 Da min sclerose blev diagnosticeret, havde jeg haft vandladningsproblemer igennem flere år. Jeg fik medicin som hjalp mig lidt, men jeg anså stadig mit blæreproblem som mit største handicap. Det tog lidt tid at finde det rette kateter til mig, men jeg er bare så glad for, at jeg ikke gav op undervejs. Jeg bruger LoFric Primo flere gange om dagen, og det er vanskeligt at beskrive, hvor skønt det er at kunne leve et normalt liv igen gå på shopping, gå i biografen eller mødes med veninderne uden at skulle bekymre sig om vandladningen. Det lyder skørt, men... det har virkeligt ændret mit liv! Krista Wellspect HealthCare, Roskildevej 163, 1. Th, 2620 Albertslund. Tlf: Fax:
Livet er bedst, når du selv har kontrollen. Lad ikke blæren styre dit liv længere
Livet er bedst, når du selv har kontrollen Lad ikke blæren styre dit liv længere Tag kontrollen én gang for altid Overaktiv blære At leve med en overaktiv blære er ikke let. Det kan ændre dit syn på, hvordan
Læs mereFjernelse af nyresten i urinleder - URSL
Urologisk Afdeling Fjernelse af nyresten i urinleder - URSL Vejledning til patienter www.fredericiasygehus.dk Den dag du bliver indlagt på Urologisk Afdeling Af indkaldelsesbrevet kan du se, om du skal
Læs mereKikkertundersøgelse af din urinleder - URS
Urologisk Afdeling - Fredericia Kikkertundersøgelse af din urinleder - URS Vejledning til patienter www.fredericiasygehus.dk Den dag du bliver indlagt på Urologisk Afdeling Af indkaldelsesbrevet kan du
Læs mereFjernelse af livmoderen
Patientinformation Fjernelse af livmoderen Hysterektomi Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk/obstetrisk afdeling Fjernelse af livmoderen Med denne folder ønsker vi at give dig nogle oplysninger om indlæggelsen,
Læs merePatientinformation TVT. Operation for urin-stressinkontinens. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Familiecentret Gynækologisk klinik
Patientinformation TVT Operation for urin-stressinkontinens Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Gynækologisk klinik Vigtige datoer Operationsdato: Kontrol ved kontinenssygeplejerske: (3 uger
Læs merePatientinformation TVT-O. Operation for urin stress-inkontinens
Patientinformation TVT-O Operation for urin stress-inkontinens Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk/obstetrisk afdeling TVT-O operation for urin stress-inkontinens Forundersøgelse TVT er en operation for
Læs merePatientinformation. Urogynækologi. Operation for nedsynkning af blære, tarm og livmoder
Patientinformation Urogynækologi Operation for nedsynkning af blære, tarm og livmoder Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk/obstetrisk afdeling Operation for nedsynkning af livmoder I denne pjece kan du læse
Læs mereProjekt Guidet egenbeslutning og epilepsi. Refleksionsark. Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004.
Projekt Guidet egenbeslutning og epilepsi Refleksionsark Tilpasset fra: Vibeke Zoffmann: Guidet Egen-Beslutning, 2004. Label: Refleksionsark, der er udfyldt og drøftet 1. Samarbejdsaftale Markér 1a. Invitation
Læs mereOperation af nyresten direkte gennem nyren - PNL
Urologisk Afdeling - Fredericia Operation af nyresten direkte gennem nyren - PNL Vejledning til patienter www.fredericiasygehus.dk Indlæggelse på Urologisk Afdeling Du skal have fjernet nyresten, og derfor
Læs mereGynækologisk - Obstetrisk Afdeling. Laparotomi. Patientinformation.
Gynækologisk - Obstetrisk Afdeling Laparotomi Patientinformation www.koldingsygehus.dk En laparotomi er en operation, hvor bugvæggen åbnes. Ved operationen kan du eksempelvis få fjernet cyster, æggestok,
Læs mereXeplion (paliperidonpalmitat) din hjælp til en positiv hverdag. Patientinformation om behandling med Xeplion
Xeplion (paliperidonpalmitat) din hjælp til en positiv hverdag Patientinformation om behandling med Xeplion I tiden mellem behandlingerne kan du bruge din frihed til at have mere fokus på det gode liv
Læs mereÅrsrapport 2015. Kontinensklinikken
Årsrapport 2015 Årsrapport 2015 Indholdsfortegnelse 1 Forord... 4 2... 5 2.1 Formål... 5 2.2 Målgruppe... 5 2.3 s arbejde... 6 3 Resultater... 7 4 Egne erfaringer... 10 2 Årsrapport 2015 Det starter måske
Læs mereKvalme og opkastning. SIG til!
Kvalme og opkastning SIG til! Forord Denne pjece er udarbejdet og udgivet af MSD og SIG Emesis, en landsdækkende gruppe af sygeplejersker, der beskæftiger sig med området kvalme og opkastning. Pjecens
Læs merePatientinformation. Urogynækologi. Operation for nedsynkning af blære, tarm og livmoder
Patientinformation Urogynækologi Operation for nedsynkning af blære, tarm og livmoder Kvalitet Døgnet Rundt FamiliecentretGynækologisk klinik Operation for nedsynkning af livmoder I denne pjece kan du
Læs merePatientvejledning. Blærepolypper
Patientvejledning Blærepolypper En blærepolyp er en udvækst, som vokser på indersiden af blæren. Den / de opstår ved nydannelse af celler. Når man ser ind i blæren, ligner de vortelignende fremvækster.
Læs merePatient- information
Patientinformation Denne patient information er en vejledning, som kan bruges under behandlingsperioden. Den er tænkt som et supplement til den information, der gives af lægen eller sygeplejersken. Behandlingen
Læs mereBrystoperation hos Mænd (Gynækomasti)
Patientinformation Brystoperation hos Mænd (Gynækomasti) Velkommen til Vejle Sygehus Organ- og Plastikkirurgisk Afdeling 1 2 Brystoperation hos Mænd (Gynækomasti) Husk at du er velkommen til at tage en
Læs merePatientvejledning. Uracyst. Kondroitinsulfat 2,0 %
Patientvejledning Uracyst Kondroitinsulfat 2,0 % 2 Forord Denne vejledning er til dig som skal i behandling med Uracyst. Vejledningen er tænkt som et supplement til den information, som du får af din læge
Læs mereKort om ECT Information til patienter og pårørende om behandling og bedøvelse
Kort om ECT Information til patienter og pårørende om behandling og bedøvelse 2 Hvad er ECT-behandling? Behandling med ECT anvendes ved forskellige typer af psykisk sygdom, specielt når patienterne har
Læs mereInspirationsmateriale til drøftelse af. rammerne for brug af alkohol i. kommunale institutioner med børn
Inspirationsmateriale til drøftelse af rammerne for brug af alkohol i kommunale institutioner med børn Rammer for brugen af alkohol som led i en alkoholpolitik i kommunale institutioner med børn Indledning
Læs mereHVORDAN VIRKER ELEKTRISK BÆKKENBUNDSSTIMULATION?
HVORDAN VIRKER ELEKTRISK BÆKKENBUNDSSTIMULATION? Kontinensstimulation med EMS (Elektrisk Muskel Stimulation) er en terapeutisk, sikker og meget effektiv behandling for inkontinens. Metoden er anbefalet
Læs mereBlære- og bækkenbundstræning
BET-07- Blære- og bækkenbundstræning For kvinder Blæren.dk ASTELLAS PHARMA, Kajakvej, 770 Kastrup Telefon 0, Fax, E-mail: kontakt.dk@astellas.com, www.astellas.dk Facts om inkontinens Du skal ikke have
Læs mereSikker Slank kort fortalt Til indholdsfortegnelsen side: 1
Sikker Slank kort fortalt Til indholdsfortegnelsen side: 1 Sikker Slank Kort fortalt Af John Buhl e-bog Forlaget Nomedica 1. udgave juni 2016 ISBN: 978-87-90009-34-2 Sikker Slank kort fortalt Til indholdsfortegnelsen
Læs mereNår mor eller far er ulykkesskadet. når mor eller far er ulykkesskadet
Når mor eller far er ulykkesskadet når mor eller far er ulykkesskadet 2 Til mor og far Denne brochure er til børn mellem 6 og 10 år, som har en forælder, der er ulykkesskadet. Kan dit barn læse, kan det
Læs mereEfter Intensivbehandling
Efter Intensivbehandling En guide til patienter og pårørende Efter intensivbehandling Denne pjece er til dig, som har været patient på intensiv. Overgangen fra intensivafdeling til en anden afdeling og
Læs merePsykiske reaktioner ved lungekræft 26.2.2014. Anne Møller Kræftens Bekæmpelse
Psykiske reaktioner ved lungekræft 26.2.2014 Anne Møller Kræftens Bekæmpelse Kræftens Bekæmpelse Roskilde Jernbanegade 16, telefon 4630 4660 e-mail roskilde@cancer.dk Rådgiver Anne Møller Mine pointer
Læs mereLektion 01 - Mig og mine vaner DIALOGKORT. Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund?
Lektion 01 - Mig og mine vaner DIALOGKORT 01 Hvor synes du, at grænsen går for, hvornår en vane er sund eller usund? Lektion 01 Mig og mine vaner fakta Hænderne er den mest almindelige smittevej for almindelige
Læs mereTilbud om undersøgelse for kræft i tyk- og endetarm
Tilbud om undersøgelse for kræft i tyk- og endetarm Tilbud om undersøgelse Hvad er min risiko? Hvert år rammes ca. 5.000 danskere af kræft i tyk- og endetarm, heraf er de fleste over 50 år. Du er mellem
Læs mereKonsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut
N O T A T Konsekvenser af direkte adgang til fysioterapeut Direkte adgang til fysioterapi uden en henvisning fra patientens praktiserende læge kræver en ændring i både overenskomsten med Danske Fysioterapeuter
Læs mereDerfor bør du give dig selv
Derfor bør du give dig selv alenetid Der kan være store fordele ved at være alene. Det giver dig mulighed for at slappe helt af, uden at du behøver bekymre dig om andre og deres bekymringer. Det er en
Læs merePatientinformation. Dialyseadgangsvej. Tunneleret hæmodialysekateter
Patientinformation Dialyseadgangsvej Tunneleret hæmodialysekateter Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Indhold Indledning Hvorfor skal du have et tunneleret dialysekateter? Billede af tunneleret dialysekateter
Læs merePatientvejledning. Drikke- og vandladnings skema samt spørgeskema. Mænd
Patientvejledning Drikke- og vandladnings skema samt spørgeskema Mænd Dette hæfte indeholder et drikke- og vandladningsskema, som har til formål at beskrive dit drikke- og vandladningsmønster over døgn.
Læs merePatientinformation. Akut dialysekateter. Dialyseadgangsvej
Patientinformation Akut dialysekateter Dialyseadgangsvej Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Center Anlagt kateter Indledning Dette lille hæfte indeholder en kort information om akut hæmodialysekateter (kaldet
Læs merePatientvejledning. Seneknude. Ganglion
Patientvejledning Seneknude Ganglion En seneknude er en lille, godartet cyste, der er fyldt med en geleagtig væske, som stammer fra en seneskede eller en ledkapsel. Seneknuder forsvinder ofte af sig selv,
Læs mereAPV og trivsel 2015. APV og trivsel 2015 1
APV og trivsel 2015 APV og trivsel 2015 1 APV og trivsel 2015 I efteråret 2015 skal alle arbejdspladser i Frederiksberg Kommune udarbejde en ny grundlæggende APV og gennemføre en trivselsundersøgelse.
Læs merePeriodisk feber med aftøs pharyngitis adenitis (PFAPA)
www.printo.it/pediatric-rheumatology/dk/intro Periodisk feber med aftøs pharyngitis adenitis (PFAPA) Version af 2016 1. HVAD ER PFAPA 1.1 Hvad er det? PFAPA er en forkortelse for Periodisk Feber Aftøs
Læs merePatienters oplevelser af akutbetjeningen hos deres praktiserende læge - telefonsurvey blandt 1.295 patienter i Region Hovedstaden
Patienters oplevelser af akutbetjeningen hos deres praktiserende læge - telefonsurvey blandt 1.295 patienter i Region Hovedstaden Udarbejdet af Enheden for Brugerundersøgelser på vegne af Region Hovedstaden
Læs mereOperation for forhudsforsnævring - Børn - Phimosis
Patientinformation Operation for forhudsforsnævring - Børn - Phimosis www.friklinikkenregionsyddanmark.dk Ambulatoriet 1 2 Information om forhudsforsnævring og operationen Forhudsforsnævring Forhudsforsnævring
Læs merePAS PÅ DIG SELV SOM PÅRØRENDE
PAS PÅ DIG SELV SOM PÅRØRENDE Hvem er jeg Fysioterapeut gennem 20 år Bruhn Coaching- fokus på kronikere, pårørende, stress og trivsel Bor i Randers, gift med Jakob. Har børnene Rasmus(17), Anna(15) og
Læs mereSpørgsmål til måling af medarbejdertrivsel
9. juni 2009 j.nr. 08-633-2 Spørgsmål til måling af medarbejdertrivsel 1. Anerkendelse 1. Bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af din nærmeste leder? 2. Bliver dit arbejde anerkendt og påskønnet af
Læs mereNEXTWORK er for virksomheder primært i Nordjylland, der ønsker at dele viden og erfaringer, inspirere og udvikle hinanden og egen virksomhed.
Erfagruppe Koncept NEXTWORK er et billigt, lokalt netværk for dig som ønsker at udvikle dig selv fagligt og personligt og gøre dig i stand til at omsætte viden og erfaringer til handlinger i dit daglige
Læs merebepeaked BEPEAKED - GØR DET ENKELT AT LYKKES
1/6 bepeaked BEPEAKED - GØR DET ENKELT AT LYKKES Hvorfor skal det være svært at få den krop du ønsker dig? Gør det enkelt for dig selv, og læs denne start guide. BEGYNDER GUIDE - team bepeaked www.bepeaked.dk
Læs mereVictor, Sofia og alle de andre
Victor, Sofia og alle de andre Victor betyder vinder, og Sofia betyder vis dom. Begge er egenskaber, som vi alle sammen gerne vil eje. I denne bog er det navnene på to af de børn, vi møder i mange af bogens
Læs mereKræftogsmerter. Åbent møde Patientforeningen Lungekræft 4. september 2012 AARHUS UNIVERSITY DANISH PAIN RESEARCH CENTER
Kræftogsmerter Åbent møde Patientforeningen Lungekræft 4. september Baggrund Læge Ph.d.-studerende AnsatpåDansk Smerteforskningscenter, Aarhus Universitetshospital Forskningsprojekt om nervesmerter Smerte
Læs mereEnhed for Selvmordsforebyggelse. Information til pårørende
Enhed for Selvmordsforebyggelse Information til pårørende 2 Kort om denne pjece Denne pjece er til dig, der er pårørende til en person, der skal i gang med et behandlingsforløb hos Enhed for Selvmordsforebyggelse.
Læs mereOperation for Vandbrok
Operation for Vandbrok Jægersborg Allé 14, 2920 Charlottenlund, tlf: 3964 1949, e-mail: info@phdanmark.dk, www.phdanmark.dk 1 Hvad er Vandbrok? Vandbrok kaldes og også for hydrocele. Det er en væskesamling
Læs mereL: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke.
Bilag 4 Transskription af Per Interviewere: Louise og Katariina L: Louise K: Katariina L: Præsenterer og spørger om han har nogle spørgsmål inden de går i gang. Det har han ikke. L: Vi vil gerne høre lidt
Læs mereFjernelse af galdeblære ved kikkertoperation (Laparoskopisk kolecystektomi)
Patientinformation Fjernelse af galdeblære ved kikkertoperation (Laparoskopisk kolecystektomi) Kvalitet Døgnet Rundt Kirurgisk afdeling Fjernelse af galgeblæerne ved kikkertoperation Om pjecen Denne pjece
Læs mereSpørgeskema til dig som vægtstopper
Spørgeskema til dig som vægtstopper Sundhedsstyrelsen Og NIRAS Konsulenterne 2 Spørgeskema til dig som vægtstopper Du er nu godt i gang med dit vægtstopforløb eller er muligvis nået til afslutningen af
Læs mereBILAG A SPØRGESKEMA. I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer.
16 BILAG A SPØRGESKEMA I denne At-vejledning præsenteres et kort spørgeskema med i alt 44 spørgsmål fordelt på otte skalaer. Skalaernes spørgsmål indgår i et større spørgeskema, der omfatter i alt 26 skalaer
Læs mereMedicinoverforbrugshovedpine - Når piller mod hovedpine giver hovedpine
Medicinoverforbrugshovedpine - Når piller mod hovedpine giver hovedpine Denne brochure er lavet i samarbejde med Dansk Hovedpinecenter, Migræne & Hovedpineforeningen og Danmarks Apotekerforening. Når piller
Læs mereMedicinoverforbrugshovedpine - Når piller mod hovedpine giver hovedpine
Medicinoverforbrugshovedpine - Når piller mod hovedpine giver hovedpine Denne brochure er lavet i samarbejde med Dansk Hovedpinecenter, Migræne & Hovedpineforeningen og Danmarks Apotekerforening. Når piller
Læs mereBedøvelse og operation
Patientinformation Bedøvelse og operation Veneklinikken Information om bedøvelse og operation Veneklinikken byder dig velkommen I denne pjece vil vi fortælle dig om forløbet i forbindelse med bedøvelse
Læs mereNår du det? Information om mandlig inkontinens
URO17006DKa 10.2017 Når du det? Information om mandlig inkontinens Blæren.dk Man regner med, at ca. 200 millioner mennesker i verden har problemer med blæren. Ved du, hvor det nærmeste toilet er? Synes
Læs mereMedicinsk abort uge 9+1 til 11+6
Patientinformation Medicinsk abort uge 9+1 til 11+6 Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Gynækologisk klinik 2 Medicinsk abort uge 9+1 til 11+6 Forundersøgelse Inden den medicinske abort kan
Læs mereN O T A T. Svar på spørgsmål fra 117 borgere samt BEU spørgsmål 98-109
Beskæftigelsesudvalget 2014-15 (2. samling) BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 98 Offentligt N O T A T Svar på spørgsmål fra 117 borgere samt BEU spørgsmål 98-109 Sagsnr. 2015-4001 Indledningsvist
Læs mereEr du mand for dit helbred?
Er du mand for dit helbred? 5 FORTÆLLINGER FRA DANSKE MÆND Leif 43 år: Jeg skulle have lyttet til kroppens signaler Danske mænd lever livet kort og hårdt Mange danske mænd tager livtag med døden hver dag.
Læs mereguide efter ferien Arbejdsklar sider Styrk dit liv med Chris MacDonald Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.
Foto: Iris guide Juli 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus 8 sider Styrk dit liv med Chris MacDonald Arbejdsklar efter ferien Sådan bliver du klar til første arbejdsdag efter ferien Gruer
Læs mereBlære- og bækkenbundstræning
BET-0668- Blære- og bækkenbundstræning Til mænd Denne brochure er udarbejdet af Astellas Pharma i samarbejde med fysio- og uroterapeut Hanne Ryttergaard, Kontinensklinikken i Roskilde. ASTELLAS PHARMA,
Læs merePatientinformation. Ganglion. Seneknude. Håndkirurgisk Sektor, Sønderborg
Patientinformation Ganglion Seneknude Kvalitet Døgnet Rundt Ortopædkirurgisk Afdeling Håndkirurgisk Sektor, Sønderborg Årsag til ganglion Et ganglion er en knude, som indeholder en geléagtig væske, og
Læs mereInformation om sigmoideoskopi og gastroskopi
Patientinformation Information om sigmoideoskopi og gastroskopi - phosphoral Velkommen til Organkirurgisk Afdeling Endoskopisk afsnit Information om sigmoideoskopi og gastroskopi - med Phosphoral-udtømning
Læs mereVelkommen til Rygcentret - Medicinsk Rygambulatorium
Rygcenter Syddanmark, Sygehus Lillebælt og Syddansk Universitet Velkommen til Rygcentret - Medicinsk Rygambulatorium Rygcenter Syddanmark www.sygehuslillebaelt.dk Rygcenter Syddanmark Rygcenter Syddanmark
Læs mereMedicinsk behandling af tilgrundegået graviditet
Patientinformation Medicinsk behandling af tilgrundegået graviditet Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Gynækologisk klinik 2 Behandlingsforløbet Mange kvinder oplever, at graviditeten går
Læs mereArbejdsmiljøgruppens problemløsning
Arbejdsmiljøgruppens problemløsning En systematisk fremgangsmåde for en arbejdsmiljøgruppe til løsning af arbejdsmiljøproblemer Indledning Fase 1. Problemformulering Fase 2. Konsekvenser af problemet Fase
Læs mereURACYST. Chondroitinsulfat 2,0%
URACYST Chondroitinsulfat 2,0% Denne vejledning er til dig, som skal i behandling med Uracyst. Vejledningen er tænkt som et supplement til den information du får af din læge eller sygeplejerske. Blærens
Læs mereGode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen
Gode råd om læsning i 3. klasse på Løjtegårdsskolen Udarbejdet af læsevejlederne september 2014. Kære forælder. Dit barn er på nuværende tidspunkt sikkert rigtig dygtig til at læse. De første skoleår er
Læs merePatientvejledning. Marisker. Hudlapper ved endetarmen
Patientvejledning Marisker Hudlapper ved endetarmen Marisker er små løse hudlapper, der sidder i eller omkring endetarmsåbningen. Den løse hud er resterne af en tidligere hæmoride, og de kan variere i
Læs mereLederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil
Lederadfærdsanalyse II egen opfattelse af ledelsesstil Instruktion Formålet med Lederadfærdsanalyse II Egen er at give dig oplysninger om, hvordan du opfatter din ledelsesstil. I det følgende vil du blive
Læs mereReagér på bivirkninger
Reagér på bivirkninger - Og hjælp med at gøre medicin mere sikker for alle Vejledning til PowerPoint-præsentation om bivirkninger 2 Indhold 1. Indledning 2. Introduktion til slides 3. Opfølgning på undervisning
Læs mereUDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer)
UDKAST til Værdighedspolitik. (Orange silhuetter kommer) Et værdigt ældreliv i Albertslund Kommunerne skal i 2016 udarbejde en værdighedspolitik for perioden 2016 2019. værdighedspolitikken beskriver,
Læs mereFolkesundhed Aarhus Dit Liv - Din Sundhed
Side 1 1. CPR-nummer - 2. Angiv din alder år 3. Dato for udfyldelse af skemaet - - 2 0 De følgende spørgsmål handler om rygning 4. Ryger du? (dette gælder også e-cigaretter og vandpibe), hver dag, mindst
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7.-9. klasser på Østerby Skole
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-9 klasser på December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen trivsel 7 33
Læs mereBORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema
BORGERENS FORBEREDELSE TIL SUNDHEDSTJEK spørgeskema Som forberedelse til sundhedstjekket hos din læge skal du besvare en række spørgsmål, som handler om din sundhed og dit helbred, og hvordan du i det
Læs mereBehandling af Crohns sygdom
Til patienter og pårørende Behandling af Crohns sygdom med lægemidlet Metotrexat Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Medicinsk Daghospital, Tønder Medicinsk Center 2 Crohns sygdom - Metotrexat Hvad er Metotrexat?
Læs merePatientinformation. Brystrekonstruktion
Patientinformation Brystrekonstruktion Kvalitet Døgnet Rundt Brystcentret Hvordan er et rekonstrueret bryst i forhold til et normalt bryst? Grundlæggende skal du gøre dig klart, at brystrekonstruktionen
Læs mereSundhedsprofil. Navn. Adresse. Postnr. og by. Tlf.nr. E-mailadresse. Beskæftigelse. Civilstatus (enlig, samboende eller gift)
Kostvejleder Hanne Andersen, Lærkevej 3, 8781 Stenderup, Tlf. 20 80 10 12 Sundhedsprofil Navn Adresse Postnr. og by Tlf.nr. E-mailadresse Beskæftigelse Civilstatus (enlig, samboende eller gift) Antal børn
Læs mereOperation for bunden rygmarv (Tethered Cord)
(Tethered Cord) Om rygmarven Nerverne i kroppen kan sammenlignes med ledninger, hvori der sendes informationer mellem kroppen og hjernen. Nervernes hovedledning (rygmarven) strækker sig fra hjernen gennem
Læs mereVæske- og vandladningsskema
Patientinformation Væske- og vandladningsskema Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Familiecentret Gynækologisk klinik Kontinensambulatoriet .. 2 Vejledning til Væske- og vandladningsskema Navn: Dato: Vejledning
Læs mereAT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE BLÆRE- OG TARMPROBLEMER
AT LEVE MED MULTIPEL SKLEROSE BLÆRE- OG TARMPROBLEMER 1 Det er vigtigt, at du fortæller din læge eller sygeplejerske om dine symptomer. En scanning af blæren kan hjælpe med at finde en forklaring på dine
Læs mereProspective Longitudinal All-comer inclusion study on Eating Disorder
Prospective Longitudinal All-comer inclusion study on Eating Disorder PROLED, Deltagerinformation, Kontrolgruppe 22-08-2016 1 TUSIND TAK Vi er rigtig glade for, at du overvejer at være med i vores forskning
Læs merePatientinformation. Skæv næseskillevæg
Patientinformation Skæv næseskillevæg Kvalitet Døgnet Rundt Øre- Næse- Halsafdelingen Information om rettelse af skæv næseskillevæg Vi udleverer denne pjece for at du kan føle dig velorienteret og tryg
Læs mereDILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Dags dato -- -- -- åå mm-dd
DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato -- -- -- åå mm-dd Dit studieløbenummer --------------------- foreligger ikke Dine initialer : Din alder: år Er du mand
Læs mereTil underviseren. I slutningen af hver skrivelse er der plads til, at du selv kan udfylde med konkrete eksempler fra undervisningen.
Til underviseren Her er nogle små skrivelser med information til forældrene om Perspekt 3. Du kan bruge dem til løbende at lægge på Forældreintra eller lignende efterhånden som undervisningen skrider frem.
Læs mereOperation for bunden rygmarv (Tethered Cord)
Aarhus Universitetshospital NK Tlf. +45 7846 3390 Nørrebrogade 44 DK-8000 Aarhus C www.auh.dk Operation for bunden rygmarv () Om rygmarven Nerverne i kroppen kan sammenlignes med ledninger, hvori der sendes
Læs mereECT (Electro-Convulsiv-Terapi) Information til patienter og pårørende
ECT (Electro-Convulsiv-Terapi) Information til patienter og pårørende Regionspsykiatrien Randers 2011 sidst revurderet september 2011 Hvad er ECT-behandling? ECT-behandlingen er en meget sikker og effektiv
Læs mereVejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet
Vejledning til Uddannelsesplan for elever i 10. klasse til ungdomsuddannelse eller anden aktivitet Om uddannelsesplanen Uddannelsesplanen er din plan for fremtiden. Du skal bruge den til at finde ud af,
Læs mereSundhedsvaner og trivsel blandt 7.-10. klasser på Højmarkskolen
Vejen Kommune Sundhedsvaner og trivsel blandt 7-10 klasser på Højmarkskolen December 2006 2 Indholdsfortegnelse 1 Indledning 4 2 Læsevejledning 5 3 Helbred og trivsel 7 31 Selvvurderet helbred 7 32 Almen
Læs merePatientinformation. Fjernelse af næsemuslinger
Patientinformation Fjernelse af næsemuslinger Kvalitet døgnet rundt Øre- Næse- Halsafdelingen Information om fjernelse af næsemuslinger Vi udleverer denne pjece for at du kan føle dig velorienteret og
Læs mereBehandling af Myelomatose med Thalidomid og Dexamethason
Patientinformation Behandling af Myelomatose med Thalidomid og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse...2
Læs mereAnæstesi og operationsafdeling. Anæstesi (bedøvelse) Patientinformation
Anæstesi og operationsafdeling Anæstesi (bedøvelse) Patientinformation FØR BEDØVELSEN Før bedøvelsen skal du tilses af en anæstesilæge. Dette kan ske ved den kirurgiske forundersøgelse eller på selve operationsdagen.
Læs merePsykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA
Psykisk arbejdsmiljø og stress blandt medlemmerne af FOA November 2006 2 Medlemsundersøgelse om psykisk arbejdsmiljø og stress FOA Fag og Arbejde har i perioden 1.-6. november 2006 gennemført en medlemsundersøgelse
Læs mereSygefraværspolitik i Statens Administration
Side 1 af 6 Sygefraværspolitik i Statens Administration 27. april 2011 Indhold Formål... 1 Hvornår og hvordan melder du dig syg?... 2 Hvornår og hvordan melder du dig rask?... 2 Kontakt til den sygemeldte
Læs mereDig dit liv LoFric Origo
Dig dit liv LoFric Origo På stranden. Dit individuelle valg. I byen. Hjemme. Hos venner. På arbejde. Når du slapper a På ferie. LoFric Origo kateteret til alle livets situationer Det er naturligt at tænke
Læs mereBehandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit
Patientinformation Behandling af Myelomatose med Velcade og Dexamethason - Hæmatologisk Afsnit Velkommen til Vejle Sygehus Medicinsk Afdeling 1 rev. aug. 2011 Indholdsfortegnelse Indledning 3 Præparatnavne
Læs mereOperation for svulst i rygmarven
Vigtig information til dig og din pårørende før indlæggelse og operation på Neurokirurgisk Afdeling Din sygdom. Undersøgelse og behandling Du har fået foretaget en MR skanning af rygsøjlen, der viser hvor
Læs merePatientinformation. Vending af foster i sædestilling
Patientinformation Vending af foster i sædestilling Kvalitet Døgnet Rundt Gynækologisk/obstetrisk afdeling Vending - hvorfor og hvordan? I denne folder får du/i information om, hvordan vending foregår.
Læs mereOversigt over spørgeskemaer som anbefales anvendt ved udredning for urin og afføringsinkontines
Oversigt over spørgeskemaer som anbefales anvendt ved udredning for urin og afføringsinkontines Nedenstående skemaer er gennemgået og udvalgt på baggrund af en faglig gennemgang af eksisterende spørgeskemaer.
Læs mereUrininkontinent? Prøv bækkenbundstræning
Urininkontinent? Prøv bækkenbundstræning Allerød Kommune Evaluering Projektdeltagere: Anja Meyer Reitelseder, fysioterapeut Dorthe Hjort Helmers, fysioterapeut Evaluering: Anette Melin, Forebyggelsesenheden
Læs merePost polio og Vandladningsproblemer. Lise Kay Overlæge, PTU
Post polio og Vandladningsproblemer Lise Kay Overlæge, PTU Min historie kort Født 1952 1974 gift 1978 læge 1976/79 børn 1995 speciallæge i urologi 1997 overlæge Slagelse 1998 ledende overlæge 2009 overlæge
Læs mereSorg- og kriseplan. Sundby Børnehus. Linde Alle 42 4800 Nykøbing F. Guldborgsund kommune
Sorg- og kriseplan Sundby Børnehus Linde Alle 42 4800 Nykøbing F. Guldborgsund kommune Definition af krise: Kortvarigt forløb, som efterfølges af sorg. Eller: Truende forstyrrelse i et menneskes livssituation,
Læs mere