DRIFT & ØKONOMI. thy: forebyggende vedligehold til Dynamics AX LÆS INDE I BLADET.

Transkript

1 Nr. 1 Februar 2008 DRIFT & ØKONOMI 11. årgang ISSN Nr ENERGI PROCES EL BYG ANLÆG RULLENDE MATERIEL TRANSPORT LUFT VAND LAND UDDANNELSE MILJØ Mennesker med løsninger LÆS INDE I BLADET Et miljømæssigt tigerspring frem Fyrtårne i vedligehold Systemoversigt: Anlægsvedligehold 2008 Vedligehold i sværvægtsklasse thy: forebyggende vedligehold til Dynamics AX Logistisk udfordring at fordoble produktionen AALBORG KOLDING KØBENHAVN THISTED ÅRHUS thydata.dk

2 [ Luft ] [ Vand ] [ Jord ] [ Buderus ] Energirådgivning fra Buderus - seriøst, udbytterigt og gratis! Stigende energipriser, øget CO 2 udslip og usikkerhed omkring vores fremtidige energiforsyning. Dette er udviklingen vi skal tage i betragtning, når vi designer nye varmecentraler. Buderus har en bred produktvifte, der indbefatter traditionelle og kondenserende kedler, varmtvandsbeholdere, alternativ energi, bio-/naturvarme og meget mere. Når du vælger Buderus, giver vi dig den enestående fl eksibilitet til at vælge alle dine varmeprodukter hos én og samme producent. Hos Buderus er erfaring, viden og ekspertise samlet samme sted. Nemt, trygt og fl eksibelt! Flere informationer Tlf og Buderus er en del af Bosch gruppen. Varme er vort element

3 Ansvarshavende redaktør: John Vabø, cand. polit. Redaktion: Centerchef Svend Aage West Afdelingsingeniør Hans Overgaard Afdelingschef Henrik Lykke Lilleholt Vedligeholdschef Christer Pandell Redaktionsudvalg: Ingeniør Birgitte D. Carlsson Sekretariatschef Arne Juhl Henriksen Ingeniør Hans Jørgen Petersen Fagudvalg: Teknisk/økonomisk: Vedligeholdschef John B. Lund Rullende materiel: Direktør Lars Jørgensen El: Maskinmester Johnny Nielsen Informatik og uddannelse: Rektor Peter Bønke Bygning: Ingeniør Jørgen Klokkedal Energi og proces: Overingeniør Kjeld Tofthøj Produktivitetsforbedring: Director Planning & Flow, Michael Vaag Præsidiet: Centerchef Svend Aage West DDV Prinsessegade 83, 7000 Fredericia Tlf Fax Arne Juhl Henriksen Nyheder: Journalist Ib Christensen Annoncesalg: Klavs Vejborg Abonnement: 10 udgaver pr. år. (inkl. moms) kr. 680,- Redaktionens og udgivers adresse: SCANPUBLISHER Forlaget John Vabø A/S Emiliekildevej Klampenborg Tlf.: Fax: Administration: Direktør Tina Brage Vabø Tryk: Glumsø Bogtrykkeri A/S INDHOLD 01/08 Leder - Vedligeholdets år AF CHRISTER OANDELL 4 Formandsskifte AF CHRISTER CANDELL 5 Et miljømæssigt tigerspring frem AF IB CHRISTENSEN 6 Gamle kedelanlæg et overset problem AF IB CHRISTENSEN 9 Fyrtårne i vedligehold 13 Overlad grovvasken til robotten 16 Systemoversigt: Anlægsvedligehold Vedligehold i sværvægtsklasse 30 Uddannelse på alle niveauer 32 DDV s årsmøde Logistisk udfordring at fordoble produktionen 34 Stor tilfredshed med diplomuddannelsen AF IB CHRISTENSEN 38 VEDLIGEHOLD DRIFT & ØKONOMI 1 3

4 LEDER VEDLIGEHOLDETS ÅR AF CHRISTER PANDELL Sammen med MMF havde vi i DDV udråbt 2007 som vedligeholdets år. Dét, at sætte et særligt emne på dagsordenen for et år, er der ikke noget mærkeligt i, det er der mange forskellige organisationer, der gør. Vedligeholdets år har sidste år været den ramme, som vi har forsøgt at sætte som overskrift på mange af de aktiviteter, som vi har været en del af i løbet af året. Hele ideen med at gå ind i vedligeholdets år var, at vi ville forsøge at skabe større fokus på hele vedligeholds-området, både på det potentiale og de opgaver, der ligger indenfor dette område. En af de indikatorer, der peger på potentialet til bedre resultater, som vi har brugt som illustration i forløbet, er den fine nøgletalsanalyse, som T&Ø udvalget har fået lavet, og som igen påpeger, at der i forbindelse med optimering af vedligeholdet er et potentiale, på et større tocifret milliardbeløb. Åbningskonferencen, som blev lavet sammen med MMF, havde en række spændende emner, og der var pæn tilslutning til arrangementet, som vi afholdt i pyramiden i DI s bygning på Rådhuspladsen. Det har aldrig været meningen, at der skulle ligge en klappet og klar køreplan for en lang stribe forud planlagte aktiviteter til afvikling i løbet af 2007; men vi havde lagt op til, at alle forskellige organisationer, der arbejder indenfor vedligehold, skulle benytte opfordringen omkring større fokus på vedligeholdelse til selv at arrangere aktiviteter i eget regi under vedligeholdsåret paraplyen. Vi har i DDV haft flere arrangementer og konferencer, hvor vi har skrevet, at arrangementet var en del af aktiviteterne i vedligeholdets år. Ikke kun indenfor landets grænser har vi været aktive. I 2007 har DDV været involveret i to projekter i EFNMS regi med økonomisk støtte fra Leonardo Da Vinci ordningen samt et projekt, der direkte er støttet af EU. Her vil jeg lige benytte lejligheden til at sende en STOR TAK til de mennesker, der har og stadig yder en enorm frivillig indsats i arbejdet med at få gennemført projekterne. Ingen nævnt ingen glemt. Alle i DDV arbejder ud fra et frivilligheds princip (undtag det lønnede personale selvfølgeligt); men de nævnte projekter trækker i øjeblikket flere tænder ud, end de øvrige opgaver i foreningen. Herudover er der i flere forskellige arbejdsgrupper i EFNMS med repræsentation af DDV medlemmer, der igennem arbejdsgrupperne øver indflydelse og får hentet inspiration hjem til DDV og egen hverdag. Når 2007 så er forbi, var det så det med hensyn til fokus på vedligehold? Nej, det er ikke tilfældet. I DDV vil vi fortsætte med at samles om fælles interessante emner, og ude i verden vil der ske en masse indenfor området. F.eks. vil Euromanitenance 08 løbe af stablen med et spændende program, hvilket nok er et besøg værd; men der vil også ske en masse i mindre målestok rundt omkring. Andre foreninger end DDV vil nok sætte Sikkerhed/Miljø, Teknologi, Energi eller noget helt andet op som overskrift for emnet for de kommende år; men i DDV er vedligehold vores kerneområde, så for os vil hvert år være vedligeholdets år. Eller som de siger i klassikeren Dinner for one : Same procedure as every year... Christer Pandell, Formand SPAR TID MED ERHVERVSNET - DET TAGER CA. EN KOP KAFFE Du kan bestille produkter, udskrive smøreskemaer og se resultater af dine olieanalyser. Se video om olieanalyser på RING DØGNET RUNDT - ÅRET RUNDT

5 DEN DANSKE VEDLIGEHOLDSFORENING FORMANDSSKIFTE Jeg har besluttet mig for, at jeg ikke stiller op til genvalg til formandsposten i forbindelse med den kommende generalforsamling, så der vil være en ledig stol i bestyrelsen til den interesserede. Vi vil i bestyrelsen selvfølgeligt forsøge at finde egnede kandidater; men hvis DU sidder og egentligt havde lyst til at prøve kræfter med posten, så er du velkommen til at kontakte en fra bestyrelsen eller sekretariatet. Beslutningen har ikke været nem, og den er ikke truffet ud fra, at jeg har haft en masse negative oplevelser fra posten. Tværtimod, så er det en fornøjelse at arbejde sammen med mennesker, der også yder en frivillig ulønnet indsats indenfor et område, der har deres interesse. De mennesker, som jeg har kontakt med i forbindelse med posten, har givet mig en masse med på vejen, som har gjort at jeg har udviklet mig positivt, og det er erfaring som jeg også har kunnet anvende i mit erhvervsarbejde. Herunder en stor ros til bestyrelsesmedlemmerne, der har gjort det til en meget positiv oplevelse at sidde for bordenden. Uden en bestyrelse, der er engageret og aktiv, ville det slet ikke være til at holde ud; men her har jeg ikke noget at udsætte heller ikke fra dengang jeg selv sad som bestyrelsesmedlem. Det er dygtige og kompetente mennesker, der yder en indsats i foreningen. Årsagen til min beslutning ligger i, at jeg ikke føler, at jeg kan yde den indsats, som jeg gerne ville. Med job, familie og flere andre fritidsinteresser, som også kræver sin del af mine ressourcer, har jeg ikke lyst til at fortsætte på formandsposten. Det bliver spændende at se hvilken ildsjæl, der overtager posten næste gang måske bliver det dig. derhall.se www. Styrk din konkurrenceevne på hele vedligeholdelsesbranchens mødested! Underhåll 2008 giver dig et unikt og tidseffektivt overblik over det nyeste inden for Lean Maintenance og andre nyheder, som øger din virksomheds driftssikkerhed og kapacitet alt sammen på ét sted. Mere end 600 udstillere venter på dig! Hertil kommer en konference med alt, der er værd at vide, om energi/miljø, kompetencesikring og Lean Maintenance, arrangeret af Underhålls officielle mediepartner Underhåll & Driftsäkerhet. Yderligere information og gratis entrékort til dig og dine kolleger på Christer Pandell, Formand LOGIHOLD Planlagt vedligehold LOGIHOLD, et af markedets mest solgte vedligeholdssystemer, giver: Alle oplysninger i ét system Overblik over driftstimer, vedligehold, reservedelsforbrug, m.v. Opsamling af historik Mulighed for brug af stregkoder, PDA, m.v. Et brugervenligt system med over 250 referencer april 2008, Svenska Mässan, Göteborg, Sverige Underhåll arrangeres af Svenska Mässan i samarbejde med Utek og Underhållsföretagen. Logimatic Software A/S Tlf.: lmc@logimatic.dk integrating knowledge and technology VEDLIGEHOLD DRIFT & ØKONOMI 1 5

6 AF JOURNALIST IB CHRISTENSEN FOTO: AJOUR COMMUNICATION ET MILJØMÆSSIGT TIGERSPRING FREM Renovering af ældre kedelanlæg sparer Gumlink A/S i Vejle for intet mindre end en halv million kubikmeter naturgas hvert år Paul Henri Nielsen - Vi har ombygget varmeanlægget, så det kører med en lavere temperaturer. De enkelte processer, der kræver høj temperatur, klares med det gamle centralvarmeanlæg, som man er nødt til at køre høj temperatur på. Den proces er bygget om til damp, så man kan sænke temperaturen på centralvarmeanlægget fra grader til pct. afhængig af udetemperaturen. Det giver et mindre varmetab til omgivelserne i de kilometervis af rør, der fører rundt i fabrikken. Miljøinvestering blev formidabel forretning -, det kostede Gumlink A/S 4,2 mio. kr. og sparer hvert år 1,8 mio. kr. hjem til fabrikken Før buldrede kedlerne lystigt hos tyggegummifabrikken Gumlink i Vejle, uanset om det var bidende vinterfrost eller højsommer og hedebølge med 31 grader i skyggen. Fabrikkens forbrug lå oppe på svimlende 3,5 millioner kubikmeter naturgas om året og strømregningen trak også tænder ud. Sådan var situationen energieksperten Lars Waage Petersen og fagansvarlig Gitte Wad Thybo fra EnergiMidt, i sommeren 2006 satte sig ned med Gumlinks vedligeholdelseschef Paul Henri Nielsen fra Gumlink for at tilbyde den store tyggegummifabrik et energieftersyn. En undersøgelse viste hurtigt, at store mængder energi væltede direkte op i den blå luft via skorstensrøgen. Der blev også blæst energi ud med de store mængder opvarmet ventilationsluft eller spildt inde på fabrikkens køleflader og trykluftanlæg. Kedlerne i Gumlinks kedelcentral var år gamle og stod ikke umiddelbart for at skulle udskiftes, men udsigten til en stor besparelse fik på få måneder omkring årsskiftet 2006 ledelsen at ombygge varmecentralen med højeffektive kedler med røggaskølere. Lars Waage Petersen, Poul Henri Nielsen og key account manager Allan Mikkelsen fra Viessmann designede et to-strenget kedelsystem sammen med VVS-centret i Skjern De nye, højeffektive vand- og dampkedler skulle kører for fuld skrue og udnyttes maksimalt. Man beholdt de 2 dampkedler, men indbyggede kondenserende røg- gasvekslere på kedlerne, hvorved effektiviteten øgedes fra pct. På varmtvandssiden udskiftede man alle 3 kedler med nye højeffektive kedler. 2 af kedlerne har påbygget røggasveksler og den sidste kedel er en spidslastkedel som kan klare at stå kold på standby uden risiko for korrosion Med denne konstruktion hævedes virkningsgraden fra 89 til 101 pct. på centralvarmekedlerne og fra 88 til 98 % på dampkedlerne. Samtidig blev brænderne renoveret eller udskiftet på alle kedler, så anlægget også lever op til både nuværende og fremtidige, skærpede NOx-miljøkrav og emissionsværdier. DRIFTTEMPERATUREN NED Varmeanlægget blev ændret, så det kører med en lavere temperatur. En enkelt proces, der kræver høj temperatur, klares med en kedel fra det gamle centralvarmeanlæg, som man er nødt til at køre høj temperatur på. Den proces er bygget om til damp, så man kan sænke temperaturen på centralvarmeanlægget fra grader til grader afhængig af temperaturen udenfor. Det giver et mindre varmetab til omgivelserne i de kilometervis af rør, der fører rundt i fabrikken. De gamle kedler gav 86 pct. varme, mens resten var røggas- og strålingstab fra kedlerne. De nye er oppe på 101 i virkningsgrad. Røggaskølerne alene forbedrer effektiviteten 9-10 pct. Kedelanlægget sparer årligt Gumlink for kubikmeter gas, så totalforbruget reduceres fra 3,5 mio. m3. til godt 3 mio. Gumlink bruger ca m3 pr. døgn i vinterhalvåret efter reduk-

7 tionen og mindre i sommerhalvåret. Om sommeren bruges 70 pct. af energien til damp og 30 pct. til opvarmning. Forbrugsmønstret er omvendt om vinteren. Fremover skal en større del af energien gå til produktion af damp og mindre på opvarmning. Håbet er, at det slet ikke bliver nødvendigt at køre med kedlerne i de varmeste måneder, så kun de to store dampkedler skal holdes kørende. Energien til at fremskaffe varmt vand kommer i så fald fra røggaskølerne bag på dampkedlerne. Effekten pr. kedel er 2 megawatt, når røggaskøleren medregnes. De 3 damp- og 3 varmtvandskedler er reduceret til 2 dampkedler, der hver giver 2,5 tons damp, og 2 centralvarmekedler. Den ene dampkedel, der står i et separat rum, kan producere 5 tons damp, men den er ikke ny, røggaskøleren er sparet væk, fordi rørtilslutningerne ikke var rentable i forhold til payback af investeringen da den kun kører i perioder med spidsbelastninger. På den måde maksimeres virkningsgraden, mens investeringen minimeres. Gumlink har nu en grundlastkedel med røggaskøler, der kører hele tiden, en mellemlastkedel med røggaskøler, der kan tåle at stå kold og en spidslastkedel uden røggaskøler, der kan tåle at stå stand by kold. Fabrikken har intet varmetab fra de kedler, der ikke er i drift. Kedlerne har specielle røggasrør med termoeffekt, så der ikke opstår kondens og tæring. Dampkedlerne kan ikke tåle at stå kolde, men man har valgt at afstille den ene kedel, så dampen produceres på de 2 gamle dampkedler som har fået installeret nye kondenserende røggasvekslere. SORPTIONSAFFUGTNING AF: Depoter og arkiver Køle- og fryserum Produkttørring SIKRER: Ensartet og fugtkontrolleret oplagrings- og produktionsklima klima året rundt Forbedret hygiejne - ingen mug og skimmelvækst Kondensfrit miljø Is- og rimfri oplagring Forkortede tørretider Øget produktionskapacitet The Humidity Expert Munters A/S, , RÅDGIVERE: EnergiMidt A/S, gwt@energimidt.dk. Kontakt: Fagansvarlig Gitte Wad Thybo, Tlf , Kompetence: 13 energirådgivere, som dækker et bredt udsnit indenfor industrien. Dansk Energioptimering, Paul Henri Nielsen, Tlf , paul@tuknet.dk. Energirådgivning med udgangspunkt i no cure no pay Energi screening af virksomheder inden for trykluft, ventilation, køl-varme/ damp-produktion, belysning, projektledelse, energirådgivning. Dansk Energirådgivning, Lars Waage Petersen, Tlf / , waage.petersen@mail.dk. Energirådgivning: med udgangspunkt i no cure, no pay Energioptimering, procesvarme, rumvarme og ventilation, dampanlæg og kedler, centralvarmeanlæg og kedler, trykluft, køl, energi- og CO2 afgifter, fordeling i mellem rum- og procesvarme og projektstyring ENTREPRENØR: VVS Centret Skjern, Tlf , info@vvscentret-skjern.dk. Gas-, hedtvand-, maskininstallationer, dampanlæg, rustfri industrimontage, procesanlæg, projektering og ventilation. LEVERANDØRER: Viessmann, Allan Mikkelsen, Tlf , mks@viessmann.com. Drift, rådgivning og salg indenfor energisektoren. Max Wiesshaupt A/S, hovedkontor Glostrup tlf , info@weishaupt.dk Olie-, gas- og kombinationsbrændere i lownox udførelser. Styringer for energioptimering med PLC og touch paneler. Energioptimering af damp- og opvarmningsanlæg. 24/7 service i hele landet Boiler Works A/S, Tlf / sales@boilerworks.dk Kompetencer: Udvikling og produktion af varmevekslere baseret på røg/luft til og fra vand/damp. TLV Euro Engineering GmbH, Kristian Buch, Tlf , kristianbuch@ adslhome.dk Verdensomspændende leverandør af komponenter og udstyr til dampanlæg, samt producent af systemer baseret på dampenergi. VEDLIGEHOLD DRIFT & ØKONOMI 1 7

8 STOR BESPARELSE I PENGE OG CO2 Gumlink sparer 1,8 mio. kr. årligt på kedelprojektet som kostede 4,2 mio. kr., men med stigende energipriser og stigende miljøafgifter, kan tilbagebetalingstiden hurtigt blive endnu bedre. Fabrikken sparer miljøet for mere end 1000 tons CO2 udslip årligt alene på kedelprojektet. Når man afbrænder 16 kg naturgas, skabes løst anslået 28 kg. CO2 og 20 kg vanddamp. Lars Waage Petersen arbejdede i starten med energirådgivning for elselskabet EnergiMidt. Det var ham, der hurtigt spottede de store besparelser hos Gumlink, kom med ideen, formidlede den og har været tovholder i projektet sammen med virksomhedens vedligholdschef Paul Henri Nielsen, som nu driver firmaet Dansk energioptimering. De fokuserede på forbedring af kedler, ventilation, trykluft og køl. Kedlerne var dog det sted, hvor der kunne spares mest energi. De gamle kedler nærmest appellerede til ombygning, men de to eksperter så ikke isoleret på kedelcentralen, men fik lov til at studere energibehovet i hele fabrikken for at finde flaskehalse og kunne dække forbruget uden overkapacitet. -Vi var helt bevidste om, at vi skulle finde ud af, hvad der sker i processen. Vi fandt ud af, at to vekslere, var årsagen til, at virksomheden kørte med en meget høj fremløbstemperatur på mere end 80 grader, så kedelcentralen måtte køre med en overkapacitet, der ikke kunne udnyttes. Det varme vand blev blandt andet brugt til rengøring. Gumlink havde dårlige erfaringer med dampvarmevekslere, som kalkede til, men Lars og Paul fandt varmevekslere, der ikke led under dette problem, og koblede dem på systemet. Dermed kunne de sænke fremløbstemperaturen fra 90 til 70 grader og spare masser af energi. Alene varmestrålingstabet blev reduceret så meget, at fabrikken kan spare kubikmeter gas på varme, som om sommeren skulle fjernes igen med køling. Fremover kan Gumlink om sommeren køre med kun grader i fremløb. Det giver en bedre virkningsgrad, lavere returtemperatur, bedre udnyttelse af røggasvekslerne og mindre tab i retursystemet. Jo koldere vandet vender tilbage til centralvarmeanlægget, desto mere kan det nedkøle røggassen og trække energien ud. TÆT PÅ DET OPTIMALE TRODS BESPARELSER Lars er siden blevet selvstændig med firmaet Dansk Energirådgivning som samarbejder med EnergiMidt om projektet. Paul var vedligeholdelseschef, projektleder og ansvarlig for at pengene kom hjem igen. Siden er han også blevet selvstændig med firmaet Dansk Energioptimering, men gør projekterne færdige og afleverer dem med de lovede, pålagte besparelser. Det var Viessmann, som leverede kedlerne, gasbrændere/ombygning af brændere, røggaskanaler og vekslere til kedlerne og leveret til installationsfirmaet VVS Center Skjern, der afgav samlet tilbud på installationen på 4,2 mio. kr. Gumlink sparede enkelte røggaskølere bort, men accepterede i store træk projektet. Siden installationen stod færdig omkring årsskiftet, har Viessmann fulgt op med teknisk bistand for at sikre en optimal drift. Paul Henri Nielsen fra Dansk energioptimering summerer op: -Kedelcentralen er tæt på at stå med det optimale. Den samlede gevinst for miljøet blev en reduktion på tons CO2 hos Gumlink med de energibesparelser, der er gennemført, og heraf ryger tons mindre ud af skorstenene. Moderniseringen af kedlerne har reduceret fabrikkens totale CO2 udslip med godt en tredjedel. Miljø- og energieffektive kedler op til 20 MW Viessmann leverer standard varmtvandskedler op til 20 MW med mulighed for kaskadestyring af op til 4 kedler. Kondenserende gulvstående gaskedler fra 8 til 1000 kw samt mulighed for kondenserende røggasvekslere op til 6600 kw. Dampkedler op til 22 t/h op til 25 bar. Viessmann A/S Guldalderen 2, 2640 Hedehusene Tel , fax info-dk@viessmann.com

9 GAMLE KEDELANLÆG ET OVERSET PROBLEM Energibesparelser kræver helhedssyn, hvor energiforbruget i hele virksomheden skal analyseres Key account manager Allan Mikkelsen den danske kdelpark er gammel og ved at være udtjent miljømæssigt. Miljøet kunne spares for millioner af tons belastende udslip, men der mangler fokus på problemet i virksomhederne og ofte betragtes kedelcentralen isoleret fra den øvrige produktion. Besøg vor verden af tætninger Member of the EagleBurgmann Group Der står i hundredvis af den samme type kedelanlæg rundt om i dansk industri. De fungerer udmærket, fordi dygtige maskinmestre vedligeholder anlæggene. Den danske kedelbestand er gammel, men velfungerende ud fra et rent driftmæssigt synspunkt, men langtfra set ud fra en miljømæssig betragtning. -Alle steder, hvor man ikke har en hvid streg op fra skorstenen, kører de gamle kedler med en virkningsgrad på pct. eller lavere. Der står rigtigt mange anlæg rundt omkring som kunne spare miljøet for millioner af tons CO2. Investeringen i bedre kedler virker måske umiddelbar høj, men er trods alt i dette tilfælde tilbagebetalt på kun godt to år, siger key account manager Allan Mikkelsen. Det er svært at få alle de rigtige argumenter fremført i de kanaler, der udskifter dampkedler. Dèr kører man ofte frem med de gamle klassikere om, at kedlen er blevet gammel. En af årsagerne til det vellykkede resultat hos Gumlink er, at ledelsen var åben for en undersøgelse af energimønstret på hele fabrikken. Forudsætningerne for at lave en god, kondenserende drift er ikke altid til stede. Man er nødt til også at se på alle forbrugsstederne, hvilket kræver et stykke research. Vi kunne også gå ud og løse problemerne i produktionen, som var nødvendig for at spare på energien i kedelcentralen. Vi havde ikke opnået de nævnte besparelser uden at pille ved de to varmeveksler som var flaskehalsene, er Allan, Lars, Paul og Preben enige om. -I dag kan alle se, det var dèt, der skulle til, men flaskehalsen i produktionen skal lokaliseres. Det kan være svært at komme videre i de kendte konstellationer med rådgivende ingeniører, installatører, leverandører og VVS-installatører. De bliver ofte i kedelhuset, men linket ud til produktionen er en forudsætning for at få energibesparelser. Ofte betragtes kedelcentralen som noget isoleret og enkeltstående. Det er et spørgsmål om at få besparelsen lokaliseret og synliggjort, så man kan overbevise ledelsen om, at det kan lade sig gøre og er en god idé. Man skal ikke negligere, at muligheden for havari er også reduceret markant. Der er ikke nær så meget opsyn som på år anlæg. Hos Gumlink er der ydermere sket en ombygning af brænderne, så virksomheden kan honorere fremtidens krav om NOx-reduktion, fastslår de. Konstellationen i projektet hos Gumlink har været lidt usædvanligt ved, at Allan Mikkelsen som kedelekspert har deltaget i det fremtidssikrede projekt. VEDLIGEHOLD DRIFT & ØKONOMI 1 9

10 AF JOURNALIST IB CHRISTENSEN FOTO: AJOUR COMMUNICATION JAGTEN PÅ DET SKJULTE ENERGISPILD FORTSÆTTER Vi er blevet langt mere bevidste og vil ikke acceptere unødvendigt energispild, fastslår fabriksdirektør Michael B. Larsen fra Gumlink A/S i Vejle Vi er blevet langt mere fokuserede og bevidste om vort egen forbrug og sparemulighederne end før, siger fabriksdirektør Michael B. Larsen, der venter mange nye energibesparelser efterhånden som energikonsulenterne finkæmmer den totalt klimastyrede fabrik. Foto: Ajour communication. -Vi har opnået nogle fantastisk gode besparelser og fundet mange potentialer, så vi er slet ikke færdige med at energioptimere fabrikken, men fortsætter tværtimod arbejdet, siger fabriksdirektør Michael B Larsen fra tyggegummifabrikken Gumlink A/S i Vejle i sin kommentar til de meget store energibesparelser selskabet har opnået. Gumlink bruger ifølge fabriksdirektøren store mængder naturgas og el til fremstilling af den daglige produktion på omkring 80 tons tyggegummi til verdensmarkedet. Fabrikken affugter og nedkøler store mængder luft, der bruges i processen til fremstilling af tyggegummi. -Det er store mængder luft, der suges ind og bruges til køl og opvarmning. Vi har køleflader/varmeflader og affugtningsanlæg i en stor del af produktionen. Men energiprisernes himmelflugt og CO2-afgifterne har i længere tid gjort ondt på fabrikkens drift, siger fabriksdirektør Michael B. Larsen. Set i lyset af regeringsudspillet om, at der skal spares energi, synes vi også, at vi som virksomhed bliver nødt til at være meget mere bevidste og ansvarlige for den miljøpåvirkning vore produktioner har her i landet. Jeg må sige, at vi har haft et fantastisk godt samarbejde med Lars Waage Petersen og Paul Henrik Nielsen via elselskabet EnergiMidt. -Det har betydet, at vi har fået et energistyringsprogram, hvor vi kan se, hvor meget energi vi har brugt måned for måned sammenholdt og korrigeret for graddage. Vi er blevet langt mere oplyste og bevidste om, hvor meget energi vi faktisk har smidt direkte ud i den blå luft. Besparelserne er et meget positivt bidrag både til vort eget regnskab, miljøet og som signal til vore kunder om, at vi som virksomhed er opmærksom på problemerne. EN FORTLØBENDE PROCES Gumlink har fået energioptimeret sit centrale kedelanlæg, ventilationen, køleanlæggene og trykluftsystemet. Det startede med kedelanlægget, men bredte sig som ringe i vandet. Alle steder har det i en god kombination givet betydelige besparelser. Michael B. Larsen tilføjer, at de to energirådgivere nu bliver sat til at finkæmme alle lagerbygninger og resten af fabrikken for at finde yderligere potentialer til besparelser, der kan reducere Gumlinks store regning til naturgas og el. -Vi har nogle meget store forbrugstal, synes vi selv, og vi mener det er uansvarligt ikke at forsøge at reducere energiforbruget og miljøbelastningen. Hidtil har vi fokuseret på optimering af almindelig drift og ikke specielt meget på energiforbruget, men vi har nu set, at der ligger store potentialer gemt. Set i lyset af CO2 udslip, klimaforandringer m.m. konkluderede vi, at det hverken kan eller vil vi ikke leve med. Jeg kan som fabriksdirektør ikke leve med at være fuldstændig ligeglad. Der er stadig mange potentialer rundt omkring med pumper og ventilstyringer. På vort tag er der mange steder pumper og anlæg, som trænger til en ordentlig overhaling. På vores trykluft-streng i hele fabrikken, har vi lokaliseret mange utætheder rundt omkring. Vi vil tætne dem lynhurtigt som led i denne energioptimering. I min verden handler det om rettidig omhu og en god portion fornuft og at få fat i nogle folk, der ved, hvordan man styrer det. Gumlink prøver også at ændrede de ansættes adfærd med så simple ting som at huske at slukke lyset, når man forlader lokalet. - Energi bliver en knap ressource og ingen ønsker at ødelægge miljøet. Vi vil kontinuerligt forbedre vor proces via energirigtige anlæg og dermed fortsætte med at optimere produktionen i en energirigtig retning, siger fabriksdirektør Michael B. Larsen.

11 NO CURE, NO PAY AF JOURNALIST IB CHRISTENSEN FOTO: AJOUR COMMUNICATION Manglende helhedssyn og opdeling af virksomheder flaskehalse for industriens energibesparelser Konceptet, vi som rådgivere arbejder med, er baseret på NO CURE, NO PAY. Det vil sige, at netselskabet - el-, naturgas- og fjernvarmeselskaberne, som politisk er pålagt at gennemføre energibesparelser og betaler vores arbejde - kun betaler for realiserede energibesparelser, som kan indberettes til Energistyrelsen. Ydelsen er derfor som udgangspunkt gratis for virksomhederne, siger Lars Waage. Lars Waage Petersen, Dansk Energirådgivning: I en ofte travl hverdag, med fokus på produktionen kan det sammen med den kendsgerning, at energi i de fleste virksomheder trods alt er en forholdsvis lille del af omsætningen, være svært for virksomhederne at afsætte ressourcer og ligge inde med den nødvendige know how til at lokalisere og arbejde med potentielle energispare-projekter. I forbindelse med energioptimerings projekter fokuseres der ofte på optimering af enkelt stående projekter, som eksempelvis en kedeludskiftning, hvor der ofte kun fokuseres på kedelrummet, og de potentielle besparelser der er forbundet med at udskifte kedel. I mange tilfælde kan det være en rigtig god idé at starte med at analysere varmeanlægget og mulighederne for at reducere returvandstemperaturen. På mange varmeanlæg og specielt på ældre anlæg, viser det sig, at mindre ændringer af anlæggene som udskiftning af enkle varmeflader, indregulering af anlæggene osv., ofte kan reducere returvandstemperaturen. Det kan som på Gumlik betale sig at udskifte kedlerne til kondenserende kedler frem for traditionelle, køle røggassen på dampkedlerne ned med centralvarmevand og således etablere kondenserende drift på alle virksomhedens kedler. Lars W. Petersen peger endvidere på en sidegevinst ved at etablere en dynamisk fremløbstemperatur på centralvarmekedlerne. Det er et mere stabilt og roligt produktionsapparat, når energiflowet styres efter behovet til de enkelte forbrugere: -Noget af udstyret på Gumlink pendlede og var meget ustabilt, men vi har oplevet, at det er blevet langt mere stabilt, fordi de pludselig kan styre energimængden til varmefladerne i forhold til behovet for varme, siger han. DESMI yder landsdækkende service på alle pumpefabrikater Pumper Mixere Omrørere Brønde Reservedele Service Døgnservice: tlf.: VEDLIGEHOLD DRIFT & ØKONOMI 1 11

12 AF DIREKTØR MICHAEL H. NIELSEN, DANSK BYGGERI DIGITALT BYGGERI ER FREMTIDEN Det Digitale Byggeri har været i gang i godt 10 måneder og udbredelsen er mindre end forventet. Men i 2008 tages der endnu et skridt fremad idet bygningsrenovering, om- og tilbygning bliver inddraget. Udbredelsen af Det Digitale Byggeri er ikke så stor som forventet. Hidtil har de statslige bygherrer skulle stille krav om anvendelse af digital kommunikation i forbindelse med nybyggeri og det har der ikke været så meget af i denne periode. Men fra 1. januar 2008 vil kravene i bekendtgørelsen om digitalt byggeri også gælde i forbindelse med renovering, om- og tilbygning for statslige bygherrer. Det vil øge udbredelsen. Og der er ingen tvivl om, at Det Digitale Byggeri er kommet for at blive. En lang række større bygherrer eksempelvis regioner og kommuner anvender allerede elementer af Det Digitale Byggeri, fordi det giver fordele når det gælder vidensdeling i et bygge- eller renoveringsprojekt samt i den efterfølgende drift- og vedligeholdelse af byggeriet. PÅ VEJ MEN OPGAVEN ER ENDNU IKKE LØST Byggeerhvervets organisationer har igennem det sidste års tid arbejdet ihærdigt for at øge kendskabet til kravene i Det Digitale Byggeri. Det er sket gennem det fælles Implementeringsnetværket for Det Digitale Byggeri. Netværket har bl.a. leveret en basis af viden, så virksomhederne har et konkret beslutningsgrundlag for at kunne implementere og anvende elementerne i Det Digitale Byggeri. Der er udviklet lærings- og uddannelsestilbud til alle aktører, og læringsportalen er i konstant udvikling. Desuden er der holdt en række oplysningsmøder og søsat i alt 30 konkrete projekter, der både omfatter uddannelsesinstitutioner og virksomheder. Det betyder selvfølgelig ikke, at opgaven er løst endnu. Det er fortsat et mål, at hjælpe virksomheder, der ønsker at arbejde med digitalt byggeri og digital kommunikation i byggeprocessen. NETVÆRKETS FREMTID Derfor har netværket lagt sig fast på en række mål, der skal gennemføres i de kommende år for at sikre en bred implementering i byggeerhvervet. Netværket vil således, sammen med en række samarbejdspartnere, stå for at udarbejde værktøjer, samle og videreformidle gode eksempler samt tilbyde uddannelse, vejledninger og identificere behov for branchestandarder på området. Netværket står klar, når virksomhederne skal have hjælp til at løfte deres kompetenceniveau. Implementeringsnetværket vil fortsat udvikle hjemmesiden, som er omdrejningspunkt for formidling, information, artikler, lærings- og undervisningsmateriale, vejledninger, erfaringer, videndeling mv. A OG B HOLD Vi ser en tydelig tendens til, at Det Digitale Byggeri spreder sig som ringe i vandet. Ringene spreder sig ikke mindst fra arkitekter og rådgivere, som på en række områder i digitaliseringsprocessen er foran resten af branchen. Den fragmenterede udvikling kan dog være et problem. En grundforudsætning for at opnå effektiviseringsgevinster ved Det Digitale Byggeri er, at alle aktører skal benytte sig at de samme informationer for at spare tid, forbedre kommunikationen mellem aktørerne og dermed undgå fejl. Derfor er det vigtigt at alle led i byggeriets værdikæde er klar til at anvende og kommunikere digitalt. Det Digitale Byggeri kan derfor medvirke til, at der opstår et A og B hold i byggeerhvervet. Det sker, hvis bygherrer og andre aktører i branchen vælger kun at arbejde sammen med virksomheder, som de ved, kan håndtere værktøjer og principper i Det Digitale Byggeri. KOMMET FOR AT BLIVE Ingen kan præcist forudsige udbredelsen af Det Digitale Byggeri. Men som virksomhed bør man følge udviklingen nøje og tage stilling til, om man ønsker at være på forkant med udviklingen - eller vente på, at det direkte bliver et krav fra de bygherrer og parter man normalt arbejder sammen med. Mange virksomheder har allerede taget stilling de ønsker at kommunikere digitalt i byggeprocessen fra projektering til udførelse og efterfølgende drift. Andre er afventende og vil se tiden an. Om det er rigtigt at være first mover eller afvente udviklingen, kan være svært at rådgive om. Men det er uomtvisteligt, at digital kommunikation benyttes mere og mere. Ideerne og tankerne bag Det Digitale Byggeri er kommet for at blive og vil vinde større og større udbredelse i de kommende år.

13 DEN DANSKE VEDLIGEHOLDSFORENING FYRTÅRNE I VEDLIGEHOLD Vedligeholdsprisen uddeles hvert år i tre kategorier Projekt, Master og Nestorprisen. Hermed opfordres der til at indsende kandidatforslag med motivering til DDV s sekretariat. Vedligeholdsprisen 2008 bliver uddelt på DDV s årsmøde på Hindsgavl Slot. Nominering Siden vedligeholdsprisen blev indstiftet og uddelt den første gang i 2005, har begivenheden været med til at profilere vedligeholdet og skabe større opmærksomhed omkring vedligeholdets betydning for såvel erhvervslivet som hele det øvrige danske samfund. Vore arrangementer, benchmarking-analyser og netværksgrupper bidrager inden for hver sit område til, at der sættes fokus på vedligehold, men intet kan som bekendt måle sig med eksemplerne fra det virkelige liv. Derfor beder vi om hjælp til at finde frem til dem, der for alvor har gjort en forskel inden for vedligehold i det forløbne år og dermed er kandidater til Vedligeholdsprisen Indmeld en kandidat Alle har mulighed for at indstille en kandidat til Vedligeholdsprisen. Det gælder naturligvis DDV s medlemmer, men også rådgivere, leverandører eller enkeltpersoner, som gennem deres faglige kontaktflade og netværk er vidende om en særlig indsats eller initiativ inden for vedligeholdsområdet. Det kan både være en personlig indsat, et spændende virksomhedsprojekt eller en nyskabelse, men forslaget skal først og fremmest afspejle perspektivet og det gode eksempel. Dertil kommer, at det også gennem sit indhold medvirker til at skabe inspiration, udvikling og opmærksomhed omkring vedligehold. De tre kategorier Studieprojektprisen tildeles studerende fra de højere tekniske uddannelser, (maskinmester- og ingeniørstudierne), og den gives som anerkendelse for et vedligeholdsorienteret projekt. Masterprisen gives til en person eller en virksomhed, der har præsteret en særlig løsning, metode eller opnået ekstraordinære driftsoptimeringer inden for vedligehold. Nestorprisen gives til en person, som har spillet en betydende rolle for vedligeholdets udvikling nationalt eller internationalt. Foruden hæderen er der i hver af de tre kategorier en kontant præmiesum på kr. Forslag til kandidater skal være sekretariatet i hænde senest 5. marts 2007 og stiles til: Arne Juhl Henriksen DDV Netværket til Optimering af Drift og Vedligehold Prinsessegade Fredericia Telefon ajh@ddv.org VEDLIGEHOLD DRIFT & ØKONOMI 1 13

14 FORSKNING I EJENDOMME Nyt forskningscenter styret fra DTU skal fokusere på bæredygtig ejendomsforvaltning -og anvendelse Hvordan kan man sikre, at en bygning i hele sin levetid bliver drevet på en mere bæredygtig måde socialt, økonomisk og miljømæssigt? Og hvordan kan man tilgodese brugerens skiftende behov for at udvikle og udforme bygninger og infrastrukturer? Disse spørgsmål er hovedtemaerne i et nyt forskningscenter, Center for Facilities Management, som Realdania har taget initiativ til. Facilities Management handler om, hvordan man kan udforme, drive og udvikle bygninger og infrastruktur, så de passer brugernes behov. Med CFM blive der lagt vægt på at belyse sammenhænge mellem fysiske rammer og sociale aktiviteter. Danmark har kun i begrænset omfang forsket i bygningsdrift og Facilities Management. Dette sammen med en støt stigende interesse fra virksomhedernes side og en nyorientering af Facilities Management-arbejdsfeltet er baggrunden for, at centret bliver oprettet. Det bliver et uden mure og kommer til at bestå af et netværk af forskere fra forskellige danske og internationale forskningsinstitutioner med ledelse og administration på Danmarks Tekniske Universitet. Centret skal samarbejde tæt med virksomheder og erhvervsorganisationer, ligesom formidling til praksis og studerende vil have høj prioritet. - Det overordnede mål med forskningscentret er at skabe en ny dagsorden for byggeriets udvikling. For os at se har byggeriet et stort behov for at få tilført ny viden, som kan medvirke til en stærkere brugerorientering og øget fokus på bygningers hele livscyklus, når vi planlægger, opfører og forvalter byggeri, siger projektleder Lennie Clausen, Realdania. -Realdanias satsning med Center for Facilities Management (FM) er meget vigtig. I 2003 vedtog BYG DTU at gøre FM til et strategisk forskningsfelt. Siden har en gruppe forskere med lektor Per Anker Jensen i spidsen opbygget et internationalt anerkendt forskningsmiljø for FM ved instituttet. Per Anker Jensen, lektor ved BYG DTU, bliver leder af forskningscentret, der etableres for en 5-årig periode, som løber fra 2008 til Med centret får den danske forskning et fantastisk løft, siger Institutdirektør Jacob Steen Møller fra BYG DTU. Den grundlæggende profil for forskningen er anvendelsesorientering. Det vil sige, at forskningen bliver gennemført i tæt samarbejde med praksis: Der vil blive etableret erhvervs-phd er, hvor virksomheder bliver inddraget. Realdania bidrager med 25 mio. kr. til centrets forskning. Hertil kommer et beløb i samme størrelsesorden fra de deltagende virksomheder og forskningsinstitutioner. Centerbestyrelsen består af Jacob Steen Møller, Institutdirektør, BYG DTU, Karen Mosbech, Direktør, Københavns Ejendomme, Steffen Gøth, Divisionsdirektør, COWI A/S Flemming Engelhardt, Administrerende direktør, DATEA AS, Lasse Sundahl, Kontorchef, EBST Lennie Clausen, Projektleder, Realdania. Udover DTU deltager fra start følgende forskningsinstitutioner i projekter i centret: Institut for Produktion og Erhvervsøkonomi, Handelshøjskolen København, Center for Industriel Arkitektur, Kunstakademiets Arkitektskole København, Center for Servicestudier, Roskilde Universitets Center, Statens Byggeforskningsinstitut, Aalborg Universitet, Institut for Entreprenørskab og Relationsledelse, Syddansk Universitet samt Center for Certificering og Byggeproces, Teknologisk Institut. Forskningen under Realdania skal på et videnskabeligt grundlag bidrage til udvikling af helhedsorienteret og operationel viden om problemer og udviklingsmuligheder i det byggede miljø, herunder skabe et kvalificeret videngrundlag for debat og støtte til beslutningstagerne overalt i det byggede miljø. Forsknings-flagskibene har i praksis karakter af forskningscentre. Hvert forskningscenter består af forskellige forskergrupper fra et mindre antal forskningsinstitutioner, der indgår i et forpligtende netværkssamarbejde. Forskningen skal have en høj videnskabelig kvalitet og internationalt perspektiv. Det vil være et vigtigt mål at engagere byggesektorens virksomheder og organisationer i forskningscentrenes aktiviteter. Forskningscentret CFM åbner med en reception onsdag den 27. februar 2008 kl på DTU, bygning 116, Lincoln smøresystemer øger driftstiden og minimerer omkostningerne Opnå fordele med den unikke Lincoln Quicklub. Du forlænger levetiden på dine maskiner og opnår direkte besparelser på driftsbudgettet. Bruger du eksempelvis 15 minutter på smøring hver dag, svarer det til 50 arbejdstimer på et år. Med afskrivninger på udstyret, kan udgiften meget nemt løbe op. Det sparer du med Lincoln Quicklub samtidig med, at du får en mere optimal smøring. Kontakt os på og hør mere om, hvordan du kan optimere din maskinpark

15 Fleksible serviceløsninger med en serviceaftale fra Schneider Serviceydelser: Serviceaftaler: Retrofitløsninger Service og vedligehold på maksimalafbrydere på frekvensomformere på motion - anlæg på mellemspændingsanlæg Opstart og indregulering på frekvensomformere på motion - anlæg Energiovervågning/ registrering Hotline Support Du får dit eget telefonnummer til vores supportafdeling, oplyser dit hotlinenummer og vi garanterer dig omgående support. Tilkaldevagt Du kan vælge mellem 5 timer, - samme dag eller 24 timer. Vi garanterer at være on-site indenfor det aftalte. 24 timers servicevagt Vi svarer på vores servicetelefon hele døgnet. Opkaldet er omkostningsfrit for dig. Ved servicebesøg on-site betales i henhold til aftale. Reservedelssikkerhed Vi tilbyder dig sikkerhed for at du i en aftalt årrække altid kan få reservedele til dit anlæg/maskine. Lager hos os/dig eller på vores fabrikker. Kontakt os gerne for en servicesnak. Du kan kontakte vores serviceorganisation direkte på: tlf eller til: service@dk.schneider-electric.com Udvidet garanti Vi sikrer dig mod uventede omkostninger i forbindelse med fejl udover branchens standarder. E Building a New Electric World VEDLIGEHOLD DRIFT & ØKONOMI 1 15

16 OVERLAD GROVVASKEN TIL ROBOTTEN At vaske store tog-dieselmotorer manuelt er en hård og belastende opgave. Et hold af specialistkompetencer inden for henholdsvis robotteknologi, vask samt spildevandsrensning har løst den krævende opgave: Nu rengøres og vedligeholdes togenes vitale dele med miljøvenlig robotteknologi. Hvad får man, hvis man parrer kompetencerne fra specialister inden for henholdsvis robottekno logi, bilvask og rensning af vand? Man får en avanceret og miljøvenlig robot, som kan vaske komplekse enheder rene og samtidig sørge for, at det meget snavsede spildevand bliver miljørigtigt biologisk renset. Det er netop situationen på DSB s motorværk sted i Århus, hvor der udføres reparations- og servicearbejde på de forskellige togmotorer, der findes i de danske togsæt. ET HOLD AF SPECIALISTER Det nyopførte robot-automatiserede vaskeanlæg, der netop er taget i brug hos DSB i Århus, er således bragt til veje af et hold specialister med hvert deres speciale. DSB stod over for at skulle flytte deres motor værksted til nye lokaler, var der mulighed for at tænke en automatiseret løsning ind i indretnin gen af det nye værksted til at vaske, vedligeholde og rengøre togenes dieselmotorer. Der blev fra DSB s side lagt vægt på, at det skulle være en fuldautomatisk løsning, der skulle kunne overtage den manuelle motorvask. Samtidig skulle systemet være fremtidssikret, så der også kunne vaskes nye motortyper. DSB stillede desuden krav om en miljøvenlig løs ning, hvorfor anlægget skulle kunne genanvende det brugte vaskevand, således at der ikke blev udledt spildevand til belastning for miljøet. Da DSB for omkring halvandet år siden udbød opgaven, var det i første række det innovative firma Egatec A/S fra Fyn, som bød ind på opga ven. Her lagde man hovedet i blød og nåede frem til en konstellation af firmaer, som i fællesskab skulle kunne løse opgaven. Egatec har stået for leverancen af det nøglefær dige anlæg inklusiv to teknikrum med udstyr for industriel højtryksrensning med genbrugsvand. For at kunne rense vaskevandet på en miljørigtig måde kræver det blandt andet en 40 m3 stor be tontank, der er gravet ned uden for DSB s gamle skydebrohal. Rent projektledelsesmæssigt var der tale om en stor udfordring, idet projektet ikke alene drejede sig om det automatiseringstekniske - men også i høj grad om samspillet mellem entreprenører, bygningsingeniører og DSB s medarbejdere, der skal bruge anlægget. De forenende kræfter skulle vise sig at bære frugt. Og i oktober kunne DSB i Århus tage de første togmotorer ind i den nyprojekterede vaskehal. VASKEPROCESSEN Inden reparatørerne går i gang med adskillelse af motorerne, skal de rengøres. Dette arbejde blev indtil for ganske nyligt udført manuelt med en højtryksrenser. Et arbejde, som er fysisk belastende - og som kræver friskluftud styr, høreværn og ophold i varme vanddampfyld te rum, hvor det kræver stor koncentration at se, hvor langt man er nået - og hvor godt resultatet er blevet. I den nye vaskehal tager en livagtig vaskerobot nu venligt imod motorerne. Vaskerobotten, som er fra ABB, er monteret på en seks meter gulvskinne, og motorerne ophænges i en liftramme under vasken. En typisk motorvask tager omkring halvanden time og består af en forvask, hvor motoren over skylles med varmt vand - en slags iblødsætning af det genstridige smuds - så den efterfølgende ren gøring bliver mere effektiv. Herefter påføres der motorrensemiddel, der udlægges som skum på motoren. Slutteligt højtryksspules motoren med et højt bartryk på de mest udsatte steder. Robotten er udstyret med et specialdesignet værk tøj, hvor der kan vælges imellem fire forskellige højtryksspuledyser. Robotten kan skifte dysetype løbende igennem robotprogrammet, hvilket gør den langt mere effektiv end eksempelvis manuel højtryksrensning. ROBOT OG VÆRKTØJ - For at sikre en effektiv rengøring har det været nødvendigt at udvikle et helt specielt vaskeværktøj til robotten. Vi har i projektets tidlige faser op bygget en komplet virtuel model af vaskerummet med udstyr, robot og værktøj. Ved at bruge vores erfaring med pumpe- og dyseteknik, kombineret med simuleringer af robottens bevægemønstre kunne vi udforme det bedste værktøj til opgaven. Vi har god erfaring med at opbygge vores robot celler i ABB s RobotStudio inden den egentlige konstruktionsfase,

17 Vaskerobotten på seks meter gulvskinner i baggrunden og liftsystemet i forgrunden med en motor fra MR-lokomotiverne ophængt under liftrammen. siger projektleder Peter Møller Rode fra Egatec, der har stået for projektet hele vejen gennem forløbet. - Vaskeværktøjet til DSB har to ekstra akser for at kunne vaske de mange motorvarianter. Vi har anvendt vandhydrauliske cylindre til at drive værktøjets akser, da vi alligevel har vaskevand med højt tryk til rådighed helt ude ved værktøjet, fortæller Peter Møller Rode, der i øvrigt selv har stået for værktøjskonstruktionen. DEN MILJØVENLIGE FAKTOR Som en absolut nødvendighed er hele anlægget meget miljøvenligt. Spildevandet fra vaskeprocessen kører igennem et biologisk rens ningsanlæg, som WashTec Danmark A/S har leveret til projektet. Det snavsede spildevand ledes således direkte til anlæggets store brønde, hvor svampe sørger for en effektiv biologisk rensning, som bevirker, at det rensede vand umiddelbart kan genbruges eller kan udledes uden problemer. Vandet renses og recirkuleres, og på den måde udledes der ikke noget til omgivelserne. Samtidigt har anlægget et utroligt lavt vandforbrug, idet der kun skal spædes lidt frisk vand til - for at kompensere for fordampningstabet samt for det vand, der uvægerligt vil forblive på motoren efter en vask. Denne type anlæg har været gennem test og analyser fra Dansk Miljø Rådgivning, som har kontrolleret godt 50 af WashTecs anlæg rundt om i Danmark - med overbevisende resultater. Her er konklusionen, at vandrensekvaliteten er langt bedre end de krav, som stilles af miljømyndighederne, og Den perfekte pakning Egen produktion af alle typer udstansede pakninger Stort lager af asbestfri pakningsmaterialer Klingerit, Teflon, Gummi m.m. til alle opgaver dansk maskinpakning A/S dmp også langt under de normer, som den nordiske Svanemærke-myndighed udstikker. Erhvervsvej Rødovre Tlf Fax dmp@dmp.dk VEDLIGEHOLD DRIFT & ØKONOMI 1 17

18 NYE FAG PÅ PUMPESKOLEN Pumper til den sanitære industri og Doseringspumper er nye emner på skemaet i Grundfos Pumpeskole. Lær om valg af pumper, dimensionering, hygiejnekrav og funktion samtidig med, at du får mulighed for at arbejde med specialpumperne i praksis på skolens værksted. Med overtagelsen af den internationalt anerkendte pumpeproducent Hilge i 2004 gjorde Grundfos for alvor sin entre på markedet for sanitære pumper. I samme periode har Grundfos-serien af digitale doseringspumper gået sin sejrsgang verden over. Det er pumpetyper, der på mange områder adskiller sig fra de traditionelle pumper ikke mindst når det drejer sig om præcision og brugervenlighed. Derfor er den Sanitære industri og Dosering nye moduler på Pumpeskolens efterårsprogram for Uddannelsen henvender sig både til nuværende og kommende brugere af de to pumpetyper dvs. teknikere, driftsledere, vedligeholdelseschefer, projektledere, maskinchefer og maskinmestre. SANITÆRE INDUSTRI Det er salgsingeniør Jesper Hanghøj Sørensen, der har tilrettelagt undervisningen på de to nye moduler. Han fortæller: De stigende krav til hygiejne i produktionen på slagterier, mejerier, bryggerier og farmaceutiske virksomheder stiller også større krav til de pumper, der anvendes. På kurset gennemgår vi, hvordan kravene kan opfyldes og hvilke godkendelser, der er relevante for den enkelte branche. I den forbindelse beskriver vi, hvad der ligger bag de forskellige certificeringer, vi gennemgår både centrifugal- og positivpumper, vi lærer om styringer, kigger på viskositeternes indflydelse på pumperne, og vi ser på hvilke specifikke fakta, der skal kendes, for at pumperne kan dimensioneres korrekt. Der veksles mellem teori og praksis vi kommer ind på lidt generel pumpeteori, der er mulighed for at se nærmere på dimensioneringsværktøjet WinCAPS, og den enkelte deltager prøver bl.a. selv at skifte en akseltætning på en sanitær pumpe i skolens værksted. Modulet Sanitære industri er et 1-dags kursus, der gennemføres i Bjerringbro den 20. november og i Brøndby den 27. november. Prisen pr. deltager er kr. 750 (eksl. moms). DOSERING Udvalget af doseringspumper fra Grundfos omfatter både mekaniske og digitale modeller. Der undervises i begge typer på Pumpeskolens andet, nye modul. Men der er i særlig grad interesse for at lære mere om de digitale doseringspumper, fortæller Jesper Hanghøj Sørensen. Industrier og landbrug,kan spare mange penge på en helt nøjagtig dosering et område, hvor det digitale program fra Grundfos indtager en førerposition på markedet. Vi gennemgår teknologierne og ser på de forskellige måder, der kan doseres på. Vi bruger tid på det korrekte pumpevalg, hvor det er meget vigtigt at vælge den rigtige sammensætning af materialer til membranen og pumpehovedet. Vi gennemgår hvilke materialer, der er hensigtsmæssige at bruge til forskellige kemikalier, og ser på mulighederne for at udbygge doseringsløsningerne med forskelligt tilbehør. Der bliver lejlighed til at prøve det helt unikke kalibreringssystem i praksis, deltagerne vil få generel viden om pumpeteori, lige som der bliver mulighed for at stifte bekendtskab med dimensioneringsværktøjet WinCAPS og lære om akseltætninger i praksis. Kurset varer 1 dag, og det gennemføres i Bjerringbro den 9. september og i Brøndby den 18. september. Prisen er kr. 750 eksl. moms pr. deltager. PUMPESKOLEN EN SUCCES Foruden de to nye moduler, er der også i 2008 mulighed for at melde sig til specialundervisning i pumper til vand, varme og spildevand både en grundlæggende undervisning i de enkelte emner og undervisning på udvidet niveau. Desuden er der mulighed for at hente viden om pumper til industrien og om de servicemuligheder der er for at gøre dagligdagen med pumper lettere. Som fundament for alle undervisningsforløb anbefaler Jesper Hanghøj Sørensen, at kursisterne deltager i Pumpeskolens grundmodul, der giver en fundamental viden om pumper og pumpeteorier. Men det er ikke en betingelse for deltagelse i de øvrige moduler,. Detaljerede beskrivelse af de enkelte kurser og en oversigt over kursusdatoer med mulighed for tilmelding findes på Du kan også læse mere i det trykte katalog, som kan rekvireres på telefon eller via en mail til marketing-gdk@grundfos.com Kurserne har i 2007 været en stor succes, så hurtig tilmelding kan derfor anbefales. NYHED ThermaCAM T-serien, Thermal Fusion Nok verdens smarteste varmekamera! Ring eller klik ind på hvis du vil vide mere! Termografi fra kr ex. moms Precision Technic Nordic Bjerringbrovej Rødovre Tlf.: Fax: info@ptnordic.dk

19 VEDLIGEHOLD DRIFT & ØKONOMI 1 19

20