Nr. 8 AUGUST 2003 Medlemsblad for Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund

Transkript

1 Nr. 8 AUGUST 2003 Medlemsblad for Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund

2 Forsiden: Stylistopgaven er denne gang løst af Julie Pyndt Thomsen. Foto: Lars Nybøll SPEJLET MEDLEMSBLAD FOR DANSK FRISØR & KOSMETIKER FORBUND NR. 8 AUGUST ÅRGANG Ansv. redaktør: Poul Monggaard I redaktionen: Poul Monggaard, Annie Hartvig, Lars Nybøll og Annet Bunch. Udgivet af: Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund Lersø Parkallé 21, Postboks 2579, 2100 København Ø Tlf.: Telefax: dfkf@dfkf.dk Abonnement: Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund. Kr. 310,- pr. årgang. Layout, produktion & annoncer: DART Reklameproduktion Fyrreparken 11, 3630 Jægerspris Tlf.: Telefax/ISDN: dart@dart-reklame.dk Tryk: Quickly Tryk A/S Oplag: ekspl. Annoncepriser, formater, deadline: 1/1 side. B:175 x h: 263 mm Pris: 4-farvet kr ,-/S/H kr ,- 1/2 side. Kun tværformat b: 175 x h: 127 mm Pris: 4-farvet kr ,-/S/H kr ,- 1 spalte = 55 mm bred = kr. 6,50/mm 2 spalter = 117 mm bred = kr. 9,50/mm Minimumannonce: 1 sp. x 40 mm kr. 260,- Excl. reproduktion og moms. NB! Færdige annoncer, der ikke holder bladets formater, optages ikke. Deadline: Senest den 15. i måneden for at blive optaget i nummeret, der udkommer den 15. i måneden efter. Færdigt materiale: pos. film. 60 linier. Inspiration fra Klaus Peter Ochs. Foto: Sacha Tassilo Höchstetter 2

3 4-5 INDHOLD 4-5 Billy Boys og babes fra 20 erne 1920 ernes Chicago i en røgfyldt natklub med letpåklædte kvinder. Sådan var scenen sat, da det italienske hårproduktfirma Davines præsenterede det mest trendy hår, makeup og tøj. 6-8 KOS. FORUM Kræftramte kvinder får hjælp med kosmetikken 9 Invitation til spændende hårshow Præsidenten med den gyldne saks Overalt i Ghana kan du få flettet håret i de traditionelle frisurer eller få en ekstra farve i lokkerne Goldwell hårshow Faglige sider Leder: Flere muligheder Bedre vilkår ved børnepasning Kalender-vindere Spydspidser, eller hvad der skal til? Vindere af rejseog studielegater Nyt forslag om reform af arbejdsmiljø Pernille Meden, 50 år Jubilæer Aktivitetskalender EU-Frisør Nyt fra Ferieordningen Afdelingernes tillidsmænd 23 Farouk hårshow Stylist opgaven Gangs of New York 29 Barbering på indisk Klip på tværs Forandring til 1/2 million 32 Et par såler reddede Helles frisør-fremtid Elevtræf i Esbjerg Tilmelding NU! 37 Bork Havn Køb, salg og job FØR EFTER 37 3

4 Billy Boys og babes fra 20 erne 1920 ernes Chicago i en røgfyldt natklub med letpåklædte kvinder. Sådan var scenen sat, da det italienske hårproduktfirma Davines præsenterede det mest trendy hår, makeup og tøj. Også modellen med naturkrøl fik 1920 er look med pelsværk og en vampet makeup. 4

5 Af Christina Ove Holm Foto Jan Engelhardt Allerede en time før showet begynder, er der en lang kø ned ad trappen i den gamle fabriksbygning. Frisører fra København, hele Sjælland, ja sågar fra Helsingborg i Sverige er kommet for at se Davines trendshow, der byder på det allernyeste hår, makeup og tøj. Inde bag de lukkede døre summer der af liv som i et bistade. Modeller gøres færdige, eller det vil sige halvfærdige, så frisørerne bag Davines kan gøre dem helt færdige på scenen foran publikum, når showet begynder. Italiensk buffet bæres ind, de sidste stole sættes på plads, og musikken til showet lægges klar. Det er frisør Brian Suhr, der står i spidsen for akademi-delen af det italienske hårproduktfirma Davines. Sammen med firmaets ansatte frisører, direktøren og en kosmetiker har han lavet et show, der hovedsaligt emmer af 20 ernes mode med knaldrøde læber, korte skørter, sort optegnede øjne, kunstige vipper, stiletter og tasker i guld og sølv. Den stramme page-frisure, der også i 20 erne var en af de helt hotte frisurer, får et nutidigt og fremtidsagtigt præg, når modellerne kommer under saksen til showet. Fire hårmodeller går ind på scenen. De 250 publikummer klapper og strækker hals for at kunne se mindste detalje, når frisørerne går i gang. Vi har i aften valgt at lade 20 erne være omdrejningspunktet i vores show. Hvis nogen har set den fremragende og prisbelønnede film Chicago, vil man vide, at vi har hentet meget inspiration fra det miljø, fortæller Brian Suhr, der med en headset-mikrofon klipper sin model, mens han taler. Jeg har valgt at lave en disconnected frisure, hvor der er korte og lange længder mellem hinanden. Samtidig er frisuren asymmetrisk, både hvad angår længder og farver i håret, forklarer han og viser, hvordan han har lavet store trekantsinddelinger med farve i modellens hår. De fire modeller er færdige og viser hår og tøj blandt andet fra Birger Christensen, Sofie Schnoor og Pika Buu frem for et henrykt publikum. Så er det blevet tid til herrerne, der venter i kulissen. Her har Davines valgt at hente stor inspiration i Billy Boy looket fra 1950 erne. Anderumper og sirlige sideskilninger præger således de fleste herrer, der kækt spankulerer ind på scenen. Igen har frisørerne på scenen peppet datidsfrisurerne op med for eksempel tatoveringer i hovedbunden, tegnet med tusch og hårfarve, som tydeligt ses gennem de tætklippede nakker og tindinger. En sjov kontrast til de ellers pæne og klassiske bølger i håret, som mange af fyrene har fået i dagens anledning. Modellerne er færdige på scenen, og der er tid til catwalk, hvor herrerne viser hår, muskler, tatoveringer og tøj fra blandt andet Diesel, Bottoms, Asfalt og Day. Det kvindedominerede publikum pifter og fløjter. Der er ingen tvivl om, at aftenens fremmødte er vilde med både vandkæmmede andenumser og inspirationen fra 20 ernes røgfyldte natklubber med letpåklædte kvinder med højrøde læber. Davines show var et stort tilløbsstykke, og der kunne ikke presses flere ind på tilskuerrækkerne. Holdet bag det flotte show: Frisør Kristina Rask, frisør og leder af Davines Academy Brian Suhr, frisør Katja Danielsen, direktør for Davines Carsten Boock, frisør Kirsten Demant, kosmetiker Mette Zimmer. KURSUSPROGRAM efteråret 2003 Davines Academy er hjørnestenen i vores koncept Herfra præsenteres et væld af forskellige aktiviteter, shows og demoíer. Vi tror på at vi gennem vores viden og kreativitet kan skabe et attraktivt miljø for frisører. Dato Color & Cut After work class TREND-VISION Cook & Look Advance color lounge kreativt seminar demo & workshop. Nyt input med eferårets collektion i klip & farve. aften demonstration 4 klipninger og 4 farveteknikker på 2 timer. Intensivt.. the hot stuff Davines prestige show. Tøj, musik, makeup, livsstil og ikke mindst hår det italienske køkken mad & ingredienser. inspiration til salonen eller køkkenet. tema farveopgaver Blonds, gråthår & afrensning. Efektivitet i salonen Alle kurser bookes på tlf Kontakt os og få tilsendt kursusprogram Bernhard Bangs Alle 25, Frederiksberg web. 5

6 KOS.FORUM Kræftramte kvinder får hjælp med kosmetikken Foreningen Look good feel better afholder makeupkurser for kræftramte kvinder. Her kan kosmetikere og andre i kosmetikbranchen give en hjælpende hånd til kvinder, der er mærket af en alvorlig sygdom og som har brug for vejledning i, hvordan de igen kommer til at se godt ud og dermed har mulighed for at genvinde selvtilliden Af Christina Ove Holm Kunne du tænke dig at hjælpe kræftramte kvinder? Brænder du samtidig for makeup og hudpleje, og holder du af at være sammen med andre mennesker og føle, at du er med til at gøre en forskel? Det lyder næsten som en reklametekst, men ikke desto mindre er det, hvad der skal til, hvis man kunne tænke sig at blive konsulent i foreningen Look Good Feel Better. Look Good Feel Better er en humanitær forening, der afholder kurser i hudpleje og make-up for kvinder i ambulant behandling for kræft. Kvinder, der i mange tilfælde har været og stadig er i kemoterapi og strålebehandling for at slå kræften ihjel. Meget hårde behandlingsformer, der rent fysisk får mennesker til at ændre udseende. Ofte mister man både håret på hovedet, øjenbryn og vipper. Samtidig forandrer huden sig og bliver papirtynd og skrøbelig. Med alle disse fysiske forandringer blandet sammen med de bekymringer og den sorg, man naturligt får, når man rammes af så alvorlig en sygdom, har de fleste kvinder brug for at få en hjælpende hånd til at komme til at se bedre ud, siger Emmy Madsen, der er sekretariatschef i foreningen Look Good Feel Better. Og det er netop, hvad hun mener kosmetikere og andre med forstand på hudpleje og makeup i branchen kan hjælpe med. Vi har allerede 15 konsulenter, i Look Good Feel Better, som alle på den ene eller anden måde arbejder med hudpleje eller makeup. Vi har kvinder, der er ansat i en Matas-butik, i et kosmetikfirma eller på en hudplejeklinik, og som har lyst til at give en hjælpende hånd med i vores forening, fortæller Emmy Madsen. Look Good Feel Better afholder jævnligt kurser i makeup og hudpleje på Rigshospitalet, på Herlev Sygehus og på Kommunehospitalet i Århus. Og der er planer om, at kurserne i løbet af få år også skal afholdes på Sygehuset i Odense og på Aalborg Sygehus. I takt med at efterspørgslen efter kurserne stiger, må vi følge med og tilbyde de kræftramte kvinder makeupkurserne på hospitaler over hele landet. Derfor har vi brug for flere, der vil hjælpe til på kurserne både i København og i provinsen, siger Emmy Madsen. Kosmetikere viser vejen Som konsulent deltager man i kurserne på hospitalerne. På hvert kursus er der plads til 12 kursister, hvor der hver gang er to sygeplejersker og tre konsulenter med. Konsulenterne rådgiver hver især fire af de kræftsyge. Hver kursist får udleveret en kosmetiktaske med cremer og makeup fra de ti kosmetikfirmaer, der står bag Look Good Feel Better. Herefter er det konsulenternes opgave at vejlede kvinderne i, hvordan de skal bruge produkterne. Når man pludselig hverken har øjenbryn eller øjenvipper, ser ens ansigt helt anderledes ud. Så kan det være utrolig svært at se, hvordan man skal lægge sin makeup. Hvordan tegner man et øjenbryn, så det ser naturligt ud? Hvad gør man, når man ikke har sine egne øjenvipper mere? Og hvilke farver passer til ens hud, der også har forandret sig efter de skrappe behandlinger? Det er disse spørgsmål, konsulenterne hjælper kvinderne med. De viser dem, hvordan de for eksempel kan bruge en Kohl-blyant, hvordan skyggen på øjenlågene kan få øjnene til at se dybere eller større ud, og hvilken farve læbestift, der passer bedst til den enkelte kvinde, forklarer Emmy Madsen, der er med på alle kurser, og som selv fungerer som konsulent for de kræftramte kvinder. Emmy Madsen understreger, at Look Good Feel Better ikke er med til at helbrede de syge kvinder. Selvfølgelig kan et makeup-kursus ikke gøre hverken fra eller til over for kræft. Men de mange positive tilkendegivelser, vi får fra deltagerne, viser tydeligt, at det ikke kun er udseendet, der får et løft, men også humøret der bliver mærkbart bedre. Deltagerne giver udtryk for, at de har fået større selvtillid og velvære, at de igen kan smile til sig selv i spejlet, hvilket igen er med til at give en lysere tilværelse. Mange af de konsulenter, der arbejder for Look Good Feel Better bruger kursusdagene som et afbræk eller supplement til deres hverdag. Man har mulighed for at lave noget helt andet, end man laver til daglig, og man bestemmer selv, hvor mange kursusdage, man vil med på, fortæller Emmy Madsen. Det hjælper på humøret Man får indblik i en helt anden verden. Man får øjnene op for, hvilke vilkår kræftramte lever under, man kan være med til at gøre andre glade, samtidig med at man kan bruge sin faglighed til noget nyttigt, siger hun. 6

7 Fakta om Look good Feel better : Look Good Feel Better er en humanitær forening, der blev oprettet i Danmark i september 1997, inspireret af lignende foreninger i USA og England. Look Good Feel Better findes i USA, England, Danmark, Norge, Sverige, Irland og Canada. Formålet er at afholde kurser i hudpleje og kosmetik for kræftramte kvinder. Kurserne afholdes i tæt samarbejde med hospitalerne. Hidtil har omkring 3000 kræftramte kvinder deltaget i et kursus i Danmark. Alle deltagere får udleveret en kosmetiktaske med cremer og makeup, som de må tage med hjem, hvorefter de får vejledning af konsulenterne i at bruge produkterne. Ti kosmetikfirmaer står bag foreningen og sponsorerer produkter og kurser, således at det er gratis at deltage. Makeup-konsulenterne er delvist lønnede konsulenter ansat af kosmetikfirmaerne, delvist frivillige konsulenter. Foreningen har et tæt samarbejde med Kræftens Bekæmpelse, der også har en plads i bestyrelsen. Firmaerne bag foreningen er: Elizabeth Arden, Beiersdorf, Parfums Christian Dior, Guerlain, Lancarôme, Estée Lauder Cosmetics, L Oréal Danmark, E. Sæther, Unicare, Parfums Givenchy. Leder af sekretariatet i Look Good...Feel Better håber, at kosmetikere vil give gode råd til kræftramte kvinder om hudpleje og make-up. Foto: Lars Nybøll De konsulenter, der melder sig til Look Good Feel Better, starter med en uddannelsesdag betalt af foreningen. Her får man af sygeplejersker information om, hvad kræft er, hvilke former for behandling, der findes, samt hvilken hjælp og støtte de syge kan få. Derefter snakker man om, hvilken rolle konsulenterne har på kurserne. Hvordan man snakker med de kræftramte, og hvordan man rådgiver dem om hudpleje og makeup. Dagen slutter med, at sygeplejerskerne lægger ansigt til, så konsulenterne kan lægge makeup en. Det med at snakke med de kræftramte kvinder er aldrig noget problem for konsulenterne. Når man vælger at arbejde som kosmetiker, er det blandt andet, fordi man godt kan lide at være i kontakt med alle slags mennesker. Det hører jo med til jobbet, at man behandler og lægger makeup på mange mennesker hver dag. Den store menneskekundskab kan jeg tydeligt mærke, at konsulenterne har. De har let ved at komme i snak med kursisterne, fortæller Emmy Madsen. Har du lyst til at blive frivillig konsulent i Look Good Feel Better, skal du kontakte sekretariatschef Emmy Madsen på telefon tirsdag eller torsdag fra Eller på emmy.madsen@lookgoodfeelbetter.dk 7

8 KOS.FORUM Mit liv har fået en ekstra dimension Birgitte Steen Henriksen har været frivillig konsulent i Look Good...Feel Better i tre år. Birgitte Steen Henriksen har i mange år drevet egen hudpleje-klinik. I dag har hun viet en stor del af sit liv til arbejdet som konsulent i Look Good feel better, hvor hun giver gode råd om hudpleje og makeup til kræftramte kvinder Af Christina Ove Holm Igennem tre år har Birgitte Steen Henriksen været frivillig konsulent for Look Good Feel Better. Hun så et interview med foreningens leder Emmy Madsen i TV-programmet Lægens bord og følte straks, at det var noget for hende. Det med at jeg kunne hjælpe andre, samtidig med at jeg kunne bruge mit fag, var lige noget for mig, fortæller Birgitte Steen Henriksen. På det tidspunkt havde hun netop lukket sin egen hudplejeklinik og gik hjemme hos sine seks børn. Her havde hun nok at se til, men følte alligevel, at hun burde gøre noget mere. Hun vidste bare ikke helt, hvad hun ville. Birgitte Steen Henriksen kontaktede Emmy Madsen, hun kom til en samtale, og i løbet af kort tid var hun tilknyttet. Som konsulent i Look Good Feel Better kan jeg bruge mit fag på en helt anderledes måde, end jeg hidtil har gjort. Her kommer jeg tættere på de mennesker, jeg har med at gøre, og der er et andet perspektiv i end bare at få dem til at se dejlige ud. Selvfølgelig handler det om den ydre skønhed, men jeg er også med til at give de kræftramte kvinder en hyggelig eftermiddag, og jeg føler, at jeg gør noget mere for dem end bare at lære dem at lægge en makeup. Mit liv har fået en ekstra dimension, siger hun. Birgitte Steen Henriksen føler, at hendes arbejde i foreningen har sat hendes eget liv i perspektiv. Man kan ikke lade være med at tage nogle af oplevelserne fra kurserne med hjem. På det sidste kursus jeg var med på, var jeg konsulent for fire kvinder med kræft - alle kun i 20 erne og 30 erne. Så kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvor forfærdeligt det er at få kræft i så ung en alder, men samtidig ser jeg, hvor stærke mange af dem er, og hvor meget overskud de kan få bare af at være på kurset i et par timer og tænke på noget andet end sygdommen. Sådanne oplevelser betyder, at man skal have en vis portion overskud for at være med som konsulent, mener Birgitte Steen Henriksen. Selv er hun med på omkring otte kurser om året, samtidig med at hun arbejder for Elisabeth Arden på freelance-basis. Jeg har været utrolig glad for at hjælpe ved hvert eneste makeup-kursus, for det er et meget livsbekræftende stykke arbejde. Kursisterne dyrker deres kvindelighed og hygger sig med andre, hvor emnet er andet end sygdom. Og bag det står mennesker med det fornødne overskud til at hjælpe andre, siger hun. 8

9 HÅRSHOW: Creativity in Colors and Styles Præsenteres i samarbejde med Dansk Frisør og Kosmetiker Forbund og Wella København Mandag den 13. oktober Wella Studio, Falkoner Allé 1 Fra kl Odense Mandag den 3. november Center for Hår og Design, Munkebjergvej 130 Fra kl Ålborg Tirsdag den 11. november Ålborg Tekniske Skole, Øster Uttrup vej 1 Fra kl Arrangementet er gratis for forbundets medlemmer. Vi byder på en lille forfriskning. Tilmelding hos Pia Backer på tlf:

10 Præsidenten med den gyldne saks Tre farverige tørrehjelme fra 70 erne knejser stolt i den fjerneste ende af salonen. Som tre majestæter med fordums pragt. Men de er ikke gået på pension. De spreder stadig varm luft på mangt et kvindehår, der sætter sig i stolen under de runde plastikhoveder. Og det er ikke hvilken som helst salon, de bor i, de tre gamle damer. Det er selveste præsidenten for Ghanas frisører, der ejer dem. Hun hedder Joyce Appiah, og hun har ejet Jade Salon i 20 år. Efter ghanesisk målestok er det faktisk en ret moderne frisørsalon.»vi mangler udstyr. Mange frisører har ikke engang en rigtig forretning. De betjener deres kunder uden for deres hus. Det er meget dyrt at skaffe udstyret hernede«, fortæller Joyce Appiah. Hun har været præsident for det ghanesiske frisørforbund, GHA- BA, siden Hård kamp om posten Frisører i Ghana hører til i den uformelle sektor. Det vil sige, at de ikke har ret til pensioner, forsikringer eller andre velfærdsydelser. Men frisørerne er den gruppe i den uformelle sektor, der har været organiseret længst tid. I dag har GHABA 5000 medlemmer, det vil sige omkring 60% af alle frisører i Ghana. Det er ikke en politisk organisation, men foreningen er dog så stor, at den nuværende regering har indkaldt dem til møder og lytter deres ideer.»ghaba opstod, fordi frisørerne ønskede at tale med én mund, specielt i forbindelse med skatteproblemer«, siger Joyce Appiah. Hun fortæller også, at GHABA ikke var særlig demokratisk i begyndelsen, fordi ingen af lederne var valgt. Så det var en hård kamp, da hun blev præsident.»den gamle præsident havde siddet i 27 år, og næsten alle medlemmer var meget bange for hende. Derfor var der mange, der syntes, at det var både modigt og lidt tosset af mig at stille op til valg«, siger hun med et lille smil. Men hun blev valgt, og hun tror selv, at det var, fordi hun turde rejse sig op og stille spørgsmål på møderne.»jeg står fast på mine rettigheder«. Ville være advokat Jade Salon er ved nærmere eftersyn ikke særlig meget anderledes end en dansk frisørsalon. Flasker med shampoo, balsam, hårspray og andet godt til lokkerne fylder op på alle hylder og ledig bordplads. To håndvaske til den gængse hårvask og to stole med leopardbetræk står klar til kunder, der vil have ændret lidt på udseendet. En række plakater har gode forslag til et nyt look, hvis man selv skulle være i tvivl.»jeg ville egentlig slet ikke have været frisør. Jeg ville være advokat«, fortæller Joyce, mens hun tager sit hvide forklæde på med logoet Dark and Lovely. I 1981 tog hun på ferie hos sin bror i London, da hun var færdig med gymnasiet. En dag var der en kvinde på gaden, der spurgte hende, hvem der havde ordnet hendes hår. Hun svarede, at det havde hun da selv. Det fik kvinden til at opfordre Joyce til at blive frisør og tog hende med hen til en frisørsalon, hvor hun senere kom til at arbejde.»jeg måtte ringe hjem til min far og fortælle, at jeg ville blive i London og uddanne mig til frisør i stedet for at komme hjem og læse på universitetet. Han fik et chok, men gav mig lov og betalte også for det«, husker Joyce og ryster grinende på hovedet. Efter uddannelsen i London vendte hun hjem til Ghana og åbnede Jade Salon. Diplomet fra London hænger indrammet på væggen bag kassen. Kursus med dansk formand I en anden ramme hænger certifikatet på, at hun er medlem af GHABA. Og det er et bevis, som Joyce lægger meget stor vægt på.»i en salon, der er medlem af GHABA, får du en bedre service og du kan være sikker på, at de kemikalier, der bliver brugt, er helt sikre«, siger hun. Netop kemikalier er et af hovedproblemerne, som GHABA kæmper med. Langt de fleste frisører i Ghana har ingen uddannelse, men er blot blevet lært op af andre, der heller ingen uddannelse har. Derfor ved de ikke, hvordan man skal håndtere forskellige kemikalier. Og det kan nogle gange have fatale følger for deres kunder.»fagforeningen tilbyder træningsprogrammer til medlemmerne, og de tester også nye produkter, før de kommer ud i salonerne«, fortæller Joyce. Her kommer et projekt med Kvindeligt Arbejderforbund ind i billedet, fordi det netop har givet GHABA mulighed for at deltage i workshops med blandt andre formanden for det danske frisørforbund, Poul Monggaard. Han var i Ghana i forbindelse med et dansk undervisningsprojekt, hvor ghanesiske frisører skulle uddannes i brugen af kemikalier, farvning og klipning. I dag tager fagforeningsfolk ud og tjekker medlemmerne i deres saloner for at se, om de lever op til de regler, der er blevet vedtaget.»projektet med Kvindeligt Arbejderforbund har også givet mig mulighed for at lære management, så jeg kan være en god præsident. På forskellige kurser har jeg lært at håndtere konflikter, skrive rapporter og forhandle«, siger Joyce og tilføjer, at der også gerne skulle komme en frisørskole ud af samarbejdet med KAD. Professionel præsident To unge piger med fantasifulde frisurer kommer ind i salonen fra baglokalet og begynder at rydde op i de mange kurve med lyserøde, grønne, blå og gule curlere i alle former og størrelser. De arbejder for Joyce, som har rigeligt at se til med en salon, der har åben 6 dage om ugen fra kl. 8 til 18 - nogle gange senere, hvis de faste kunder kommer lidt sent. Dertil kommer arbejdet som præsident for GHABA, som hun ikke bliver betalt for.»jeg har ikke regnet på, hvor meget tid jeg bruger på præsidentjobbet. Men jeg vil tro, at jeg er til møde eller lignende omkring 4 gange om ugen«, siger hun. Og de mange timer har ikke skræmt hende væk, tværtimod regner hun med at stille op til endnu 4 år, når der skal være valg til præsidentposten i år. Og hun ved, hvad der kræves af en god præsident.»jeg må sætte et godt eksempel og drive min salon professionelt. Det er ikke nok bare at være frisør, man skal være professionel. Og det er det, vi skal lære vores medlemmer«, siger Joyce Appiah. Og noget tyder på, at hun ved, hvad hun taler om. For endnu et diplom pryder salonens vægge nemlig The Golden Scissor Award Man skal ikke gå mange meter, før man støder på en frisørsalon i Ghana. Overalt kan du få flettet håret i de traditionelle frisurer eller få en ekstra farve i lokkerne. Men ikke alle saloner er lige egnede til at få ansvaret for andre folks hår. 10

11 Af Britt Godskesen, Morten Henriksen og Thomas Pedersen. 11

12 Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund præsenterer i samarbejde med GOLDWELL Hårshow - it s all about color VIBORG MANDAG, DEN 18. AUGUST LIVØVEJ 10A 8800 VIBORG KL. 19:30-22:00 AALBORG TIRSDAG, DEN 19. AUGUST SOFIENDALSVEJ 82 KL. 19:30-22:00 KØBENHAVN MANDAG, DEN 25. AUGUST FRISØRSKOLEN GLENTEVEJ 61 KL. 19:30-22:00 ODENSE TIRSDAG, DEN 26. AUGUST CENTER FOR HÅR OG DESIGN, MUNKEBJERGVEJ 130 KL. 19:30-22:00 ARRANGEMENTET ER GRATIS FOR FORBUNDETS MEDLEMMER. VI BYDER PÅ EN LILLE FORFRISKNING. TILMELDING HOS PIA BACKER PÅ TLF: Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund

13 Frisørfaget har altid været præget af internationale strømninger. Det hænger sammen med, at det er et modefag og også et kunstnerisk fag, der henter inspiration i sine omgivelser - nært og fjernt. Den internationale åbenhed er også en vigtig årsag til, at faget tidligt har forstået, at et samarbejde på tværs af grænserne om det håndværksmæssige, om fagets vilkår og om fagets udvikling, er en positiv, dynamisk faktor. I det, der kaldes Den Sociale Dialog i EU-Kommissionens regi, er frisørfaget den sektor, der er nået længst. Den Sociale Dialog er opdelt i en række sektordialoger, hvor de forskellige sektorers parter mødes for at drøfte fagets situation og initiativer i forhold hertil. Der er meget få grænser for, hvad parterne kan gennemføre i denne dialog, hvis de ellers er enige herom. Selv direktiver kan de få lov til at udarbejde. Det vil i denne sammenhæng reelt betyde regler, som er til gunst for faget og de europæiske fællesskaber. Mange af de forhold, som berører frisørfaget, har vi til fælles - på tværs af landegrænserne. Det gælder vores uddannelse, det gælder vores arbejdsmiljø, det gælder vore økonomiske forhold, det gælder ledelsesmæssige problemstillinger og meget mere. På internationalt plan har vi parterne imellem givet hinanden håndslag på, at det er forhold, vi vil arbejde med i fællesskab - trække på hinandens erfaringer, give hinanden nye impulser og på den måde skabe betingelser, som kan give os alle sammen bedre eksistensvilkår. Derfor har vi på europæisk plan skabt en fælles frisørstandard, The European Hairdressing Certificate. Det betyder, at vi er blevet enige om et fælles meget højt niveau, som alle skal kunne leve op til. Denne europæiske standard er i dag en del af den uddannelse, som de danske frisørelever får. Det hold, der skal til svendeprøve i dette efterår, er det første, som skal aflægge en svendeprøve, hvor de internationale standarder er indarbejdet. Standarden betyder, at fagets parter i Europa hele tiden kan inspirere hinanden og løfte faget op, fordi man har et fælles fagligt sprog. Tilsvarende har vi udarbejdet et fælles grundlag til håndtering af vores arbejdsmiljø. Det betyder, at vi dels kan hjælpe hinanden til at finde de bedst mulige metoder til at sikre et ordentligt arbejdsmiljø og dels kan tale med én tunge i forhold til myndighederne, nationalt og internationalt. Det er ikke mindst vigtigt, fordi mange af de kemiske produkter, vi anvender i faget, er fremstillet af internationale virksomheder. Frisørfaget var det første herhjemme, der skabte spilleregler for et godt samarbejde i salonerne til gavn for alle parter. Vi var vel også det første fag, som skabte en fælles lederuddannelse for både mestre og svende. Hensigten var at give fagets udøvere redskaber til god virksomhedsdrift, til godt samspil i salonerne og dermed større livskraft og øget kvalitet, hvilket igen virker positivt på kunderne og på det omgivende samfund. Den tillid, som opstår herigennem, er naturligvis medvirkende til en større kundesøgning og indtjening. Det har man også fået øjnene op for på internationalt plan og vi regner med inden længe at kunne barsle med en fælles ledelsesuddannelse, så vi kan styrke medarbejdernes og ledelsernes indsats i salonerne - gøre det lettere at udvikle arbejdspladserne, gøre dagligdagen mere kvalitetsfyldt og dermed give basis for en yderligere saltvandsindsprøjtning til faget. Jeg har den glæde at være formand for såvel Nordisk Frisør Union som den internationale organisation for frisørsvende, UNI Hair & Beauty, og i øjeblikket er jeg ikke alene delegationsleder for arbejdstagersiden i Den Sociale Dialog i Bruxelles, men også præsident for Den Sociale Dialog i den personlige servicesektor. De store opgaver, der ligger her, er ikke et one-man-show. Det kræver et godt samarbejde med alle parter. Et godt samarbejde med lønmodtagerorganisationerne i Europa, et godt samarbejde med mesterorganisationerne i Europa. Det gode samarbejde har vi fundet, og hvad angår præsidentposten i den personlige servicesektor, så er det sådan, at den går på skift. Det vil sige, at til næste år er det mestrenes formand på europæisk plan, der skal sidde i præsidentstolen i Den Sociale Dialog i vores sektor. Det betyder, at begge parter føler et kolossalt ansvar for, at den stafet, vi leverer videre, kan give yderligere grobund for fagets udvikling - til gavn for hvert enkelt medlem, hvad enten det er i Jönköping, i Milano eller i Herning. LEDER AUGUST Nr. 8/2003 Af forbundsformand Poul Monggaard Flere muligheder Foto: Lars Nybøll 13

14 FAGLIGE SIDER Bedre vilkår ved børnepasning Frisør & Kosmetiker Forbundet er med i stort børnepasningsprojekt Mange børnefamilier er plaget af problemer med at få børnepasning på de rigtige tidspunkter. Det gælder også frisørerne. Derfor har Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund igennem flere år aktivt arbejdet for at få forbedret forholdene. Det er bl.a. sket ved henvendelser til samtlige landets kommuner for at opfordre dem til at være opmærksomme på problemet. En række organisationer fra både arbejdsgiver- og lønmodtagerside på arbejdsmarkedet er gået sammen om Projekt Børnepasning. Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund har tilsluttet sig dette projekt. Projektets formål er: at påvirke kommunerne til at stille børnepasningstilbud til rådighed for de forældre, der på grund af deres arbejdstider har behov for pasning af deres børn uden for tidsrummet kl samt på lørdage og søndage. at bistå forældre og virksomheder med at gøre kommunerne opmærksomme på behovet for andre åbningstider. igennem erfaringsudveksling at påvirke medarbejdere og ledelse i virksomhederne i Danmark til at tage rimelige hensyn til børnefamiliernes vilkår, således at sammenhæng mellem arbejds- og familieliv til stadighed udvikles i positiv retning. at påvirke den offentlige mening igennem debat i medierne. Dette konkretiseres ved følgende opgaver for projekt børnepasning at påvirke centrale myndigheder så som Folketing, kommuner m.v. ved opsøgende arbejde. at invitere borgmestre, udvalgsformænd i forbindelse med daginstitutioner samt embedsmænd til møder for at orientere om projektets holdning til åbningstiderne i de kommunale dagtilbud og derigennem forsøge at påvirke dem til at indføre disse i praksis. at få nedsat forældregrupper i de enkelte kommuner og deltage i møder med disse. at påvirke medierne til at omtale børnefamiliernes vilkår i relation til arbejdsliv kontra familieliv samt løsningsmuligheder for forbedring af disse forhold. at videreformidle det eksisterende lovgrundlag på børneområdet. at deltage i virksomheders og faglige organisationers konferencer for at udvide kendskabet til løsningsmuligheder for at skabe bedre vilkår for børnefamilierne specielt på børnepasningsområdet. at bistå kommunerne, forældregrupperne og daginstitutionerne med at etablere døgnåbne børneinstitutioner/dagtilbud med udvidede åbningstider. at bistå med oprettelse af tværfaglige grupper blandt projektets medlemskreds i de kommuner, hvor der måtte være behov for dette. at medvirke til, at forskning på området øges og udvikles. årligt at afholde en landskonference for en bred målgruppe af interesserede, herunder kommunale embedsmænd, politikere samt medarbejdere i de kommunale dagtilbud. årligt at gennemføre en undersøgelse af åbningstiderne i de kommunale pasningstilbud i hele landet. I Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund er det faglig konsulent Pia Backer, der varetager arbejdet i forbindelse med projekt børnepasning. Forbundet vil løbende orientere medlemmerne om projektets resultater. Det er utroligt vigtigt, at dette område kommer under lup, og at der lægges pres på. Vi ved, hvor store problemer vore medlemmer har med børnepasningen, og det er derfor glædeligt, at Projekt Børnepasning er blevet etableret, så der kan skubbes yderligere på, siger forbundsformand Poul Monggaard. 14

15 Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund, Københavns Afdelings elevklub Program for efterår /9 Opstart ved Dorte 16/9 Fri arbejdsaften 30/9 Demo i langt hår 21/10 Vi arbejder med langt hår 4/11 Fri arbejdsaften 18/11 Firmabesøg 2/12 Afslutning Kom og mød andre kollegaer og få trænet under vejledning. Kravet for deltagelse er, at du er medlem af Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund, og at du har gennemført grundforløbet. Vi mødes hver anden tirsdag i faglokale 6 på Frisørskolen for Storkøbenhavn kl Har du spørgsmål, kan du rette henvendelse til Niels Tholstrup på telefon eller til Dorte Skovby på telefon Ellers møder du bare op og bliver indmeldt i klubben på stedet. Medlemskab koster kr. 50,- V.h. Niels Tholstrup Pensionsbidraget stiger pr. 1. juli 2003 Fra den første juli stiger pensionsbidraget fra 7,8 pct. til 9 pct. for hovedparten af de medlemmer, der har en pensionsopsparing hos PKS Pension. Stigningen blev aftalt ved overenskomstfornyelsen i Større opsparing og højere dækning ved dødsfald Når pensionsbidraget stiger, sparer du mere op til alderspensionen. Samtidig bliver pensionsordningens forsikringsdækning ved dødsfald sat op med kroner. Herefter kan de efterladte få udbetalt et engangsbeløb på op til kroner (mod tidligere kroner), hvis du dør inden pensionsalderen. Pensionsordningens indhold pr. 1. juli 2003: Alder Livsvarig alderspension Ratepension Kapitalpension Førtidspension Invalidepension på kr. om året Invalidesum på op til kr. Opsparingssikring Kritisk sygdom Forsikringssum på op til kr. Kapitalpension Dødsfald Dødsfaldssum på op til kr. Kapital- og ratepension Læs mere: På PKS Pensions hjemmeside - kan du læse mere om pensionsordningens indhold. FAGLIGE SIDER Kalender-vindere Vinderne af konkurrencen i den kalender, som Dansk Frisør & Kosmetikerforbund havde lavet i samarbejde med Red Barnet, er nu udtrukket. Der er 3 hovedpræmier: 1. Præmien - et gavekort til en uges ophold for 2 i Dansk Folkeferies Mellieha Holiday Centre på Malta: Priscilla Barikisu Larsen Fælledvej 14 c, 4. th København N 2. Præmien - et gavekort til en uges ophold i et af Dansk Folkeferies danske feriecentre: Karen Fredenslund Sundqvistgade Sønderborg 3. Præmien - et gavekort til et weekendophold i et af Dansk Folkeferies danske feriecentre: Dorit Schønwald Svanevej Haderslev Der er udloddet 10 gavesæt med System Professional produkter til en værdi af 500 kr. Vinderne er: Hallbjørg Nysted Sørensen Rosenlundvej Eskilstrup Henrik Jensen Højvang Odense V Eline Frederiksen Jansvej København S Karen Krumann-Andersen Frejasvej Skive Birgit Cordva Kornvænget 56, 2. tv Ballerup Ninna Carstensen Dronning Gårds Allé 10, 3. th Holte Hanna Hansen Grønholtparken Kolding Frantz Nielsen Kærdammen Brøndby Jørgen Mikkelsen Løvhøjen Haslev Inge Dahl Mommarkvej Sydals Dertil kommer 3 præmier til frisører, som har deltaget i kalenderkonkurrencen: Vinderne er: 1. Præmie. En rejse for 2 personer til VM for herre- og damefrisører i Milano 2004: Lena Frederichen Riis Tværgade 1, 1. th., 6200 Aabenraa. Fra Klip Inn, v/leo Rasmussen 2. Præmie. Et gavekort til en miniferie med 3 overnatninger i et af Dansk Folkeferies danske feriecentre: Katrine Stubbe Østergaard Højvang 243, Næsby, 5270 Odense N Fra Salon Coiffure, v/per Johs Aps, Odense 3. Præmie. Et gavekort til et weekendophold i et af Dansk Folkeferies danske feriecentre: Inga Rasmussen Færøgade 15, 4690 Haslev Fra M/K Ny Klip, salon 10, v/dan Hansen og Preben Gundorph Vi takker deltagerne og alle dem, der har købt og solgt kalenderen. 15

16 FAGLIGE SIDER Club Damefrisør Vil du gerne være orienteret om den nye trend i vores håndværk? Så skal du være velkommen i Club Damefrisør, som består af mestre og svende, og hvor vi hygger os hver anden tirsdag samtidig med, at vi fagligt dygtiggør os ved hjælp af demonstrationer med nogle af fagets dygtige instruktører. Hvis det lige er dig: Så kom og vær med i vores klub, som er uden konkurrencer. Nye medlemmer kan ringe til Aase Rasmussen eller Lis skov for at få nærmere information. Sæsonen starter tirsdag den 16. september kl Vi mødes på Frisørskolen for Storkøbenhavn, Glentevej 61, 2400 København NV. Aase Rasmussen Forr Privat Lis Skov Helst efter lukketid Spydspidser, eller hvad skal der til? Hvornår tør vi stå ved værdien af vores arbejde? Hvorfor er det så svært det der med lønnen? I samarbejde med institutionen Kvinfo er DFKF gået i gang med et projekt, der gennem forskellige virkemidler bl.a. SPYDSPIDSERNE (frisører fra saloner rundt om i landet) skal gøre os selv og vores omverden opmærksom på vores værd. Vi skal til at sætte pris på vores arbejde. Vi skal ud af FLINKESKOLEN og ud af MINIMUMSLØNNEN. Det kan til tider være vanskeligt, da vores fag og den enkelte frisør befinder sig i et halvt offentligt/halvt privat rum. Forstået på den måde, at vi med vores faglige uddannelse og erfaring er så tæt på vores kunder, som ikke mange ellers er. Og der skal vi huske, at det er den professionelle side, vi skal lønnes for. Samtidig burde vi have alle gode kort på hånden, da det er individualismen, der hersker, og alle vil være helt specielle og lige netop med den frisure og det tøj o.s.v. vise verden, hvem de er. Det skal vi huske, når vi skal forhandle løn med mester. Der er ikke andre, der kan lave hår end os! Alt det her ved vi godt alle sammen. Det er der ikke noget nyt i, men det gør det ikke mindre vigtigt at gøre noget ved det! Vi kommer rundt i landet, os der er blevet døbt SPYDSPIDSERNE, til medlemsmøder og andre arrangementer, lige så snart vi har noget materiale klar. HUMOR og PROVOKATION skal der til. HOLDNINGER skal FLYTTES. Men det er gennem DIALOG, tingene skal ÆNDRES!! Det kunne jo være sjovt, hvis vi alle kunne medvirke til, at det bliver bare lidt bedre at være FRISØR!! På vegne af Spydspidserne Anette Sørensen Frisørfagets Faglige Ordning Rejse- og studielegat På Faglig Ordnings hovedledelsesmøde den 12. juni 2003 blev følgende udtrukket til det årlige rejse- og studielegat: Svende Lone Brendholdt, Årslev Eva Jensen, Århus Bettina H. Madsen, Randers Dorthe Berg Nielsen, Ålborg Pia Skjøth, Odense Helle Christensen, Ålborg Helle Sidenius, Odense Britt Linnemand Nielsen, Næstved Mestre Erik Freund, Viborg Marianne T. Magnussen, Åbenrå Hanne Madsen, Randers Karen Beierholm, Slagelse Bjarne Simonsen, Ålborg Esther Jensen, Solbjerg Solveig B. Møller, Slagelse Else Greisen, Åbenrå Vi ønsker hjertelig tillykke til de heldige vindere. 16

17 Nyt forslag om reform af arbejdsmiljø Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen har fremsat reformforslag om arbejdsmiljø for medarbejdere FAGLIGE SIDER Reformforslaget indeholder følgende elementer: Arbejdstilsynet screener alle virksomheder. Alle virksomheder, der under screeningen viser sig at have et dårligt arbejdsmiljø, får et gennemgribende tilsyn. Rådgivningsordningen omlægges, så alle virksomheder med behov for rådgivning, får en rådgivningspligt til gengæld udfases BSTpligten i takt med, at virksomhederne screenes. Virksomheder med orden i arbejdsmiljøet (certificerede virksomheder efter inspektionsmodellen eller arbejdsmiljøledelsessystemmodellen) slipper for screening, tilsyn og rådgivningspligt. Arbejdsmarkedets parter skal have bedre muligheder for at indgå aftaler på arbejdsmiljøområdet. En uvildig evaluering af arbejdsmarkedets parters arbejdsmiljøindsats. Forhåndsgodkendelse af konkrete sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold ved fx nyprojektering. Udvidet overvågning af arbejdsmiljøets tilstand og bedre viden om, hvad der virker. Justeringen af arbejdsmiljøuddannelsen ny uddannelse for byggekoordinatorer og kortere uddannelse for kontor- og administrationsområdet. Det centrale i reformudspillet er forslaget om, at Arbejdstilsynet skal screene samtlige danske virksomheders arbejdsmiljø og på baggrund heraf opdele virksomhederne i arbejdsmiljømæssigt gode og dårlige virksomheder. Ministeren foreslår konkret, at der skal anvendes 40 mio. kr. på at ansætte 65 nye medarbejdere i Arbejdstilsynet, hvis primære opgave bliver årligt at screene virksomheder, således at arbejdsmiljøet efter 11 år er kortlagt i samtlige danske virksomheder. Kun virksomheder med arbejdsmiljøcertifikat undtages fra et screeningsbesøg. På baggrund af screeningen afgøres det umiddelbart, om virksomheden skal karakteriseres som havende et godt arbejdsmiljø, eller om den skal karakteriseres som havende et dårligt arbejdsmiljø. De virksomheder, der vurderes at have et godt arbejdsmiljø, er herefter fritaget for BST-pligt, rådgivningspligt og tilsynsbesøg, indtil virksomheden modtager et nyt screeningsbesøg (gennemsnitligt hvert 11. år). Der foretages tilsyn ved klager og ulykker som hidtil. Viser Arbejdstilsynets screeningsbesøg, at virksomheden har et dårligt arbejdsmiljø, underlægges virksomheden et målrettet og gennemgribende tilsyn, hvor arbejdsmiljøet gennemgås fra ende til anden. Hvis arbejdsmiljøet ikke er tilfredsstillende, kan Arbejdstilsynet påbyde virksomheden rådgivningspligt, hvor det er arbejdsmiljørådgiveren, der har til opgave at melde tilbage til Arbejdstilsynet, om forholdene er blevet bragt i orden. I forslaget er der lagt op til, at der startes med screening af de BST-pligtige brancher. Det er et problem, da en stor del af virksomhederne i de BST-pligtige brancher har modtaget rådgivning igennem mange år og måske ikke længere tilhører gruppen af arbejdsmiljømæssigt dårlige virksomheder. Et godt udgangspunkt vil være at begynde screeningen i virksomheder med et dårligt arbejdsmiljø og de ikke BSTpligtige virksomheder. Frisørfaget har ikke BSTpligt. Frisørfaget skulle have været omfattet af BST-pligten fra januar 2003, men inden da blev Bekendtgørelse om bedriftssundhedstjeneste sat på standby. Reformen skal træde i kraft fra 1. januar Inspiration fra Klaus Peter Ochs. Foto: Sacha Tassilo Höchstetter 17

18 Foto: Harry Nielsen FAGLIGE SIDER 50 år Kasserer i Dansk Frisør & Kosmetiker Forbunds Kolding afd. Hanna Hansen Grønholtparken 58, 6000 Kolding, fylder den 28. august år. Pernille Meden 50 år Jurist i Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund, Pernille Meden, fylder 50 år den 18. august. Pernille Meden begyndte som forretningsfører for Frisørerne, Artisterne og Maritim A-kasse den 1. april Hun kom fra en stilling som souschef i Den Sociale Ankestyrelses kontor for tvangsfjernelse af børn. Som forretningsfører for Frisørerne, Artisterne og Maritim A-kasse lykkedes det Pernille Meden at få de 3 afdelinger til at spille godt sammen. Det var en velfungerende A-kasse, men på grund af sin størrelse en truet art. Derfor besluttede Dansk Frisør & Kosmetiker Forbund at sikre sine medlemmers interesser varetaget ved at få oprettet en selvstændig afdeling for frisører i HK s A-kasse. Ved fusionen med HK s A-kasse pr. 1. januar 2002 blev Pernille derfor fuldtidsjurist i forbundet. Pernille Meden har 17 års erfaring som jurist i Den Sociale Ankestyrelse samt Arbejdsmarkedets Ankenævn og Beskæftigelsesministeriet. Hun var også gennem flere år tillidsmand for sine kolleger i Den Sociale Ankestyrelse. Pernille Meden er meget arbejdsom, og hendes indlevelse i faget og i fagets overenskomst har betydet, at hun som jurist i faglig afdeling har kunnet hjælpe mange medlemmer, som på den ene eller anden måde er kommet i klemme. Pernille er af den type, der ikke helmer, når det gælder indsatsen for forbundets medlemmer. Hun siger selv, at hun elsker sit job i forbundet. Det er vi ikke i tvivl om. Vi har i Pernille fået en god, loyal medarbejder, som forbundet og medlemmerne kan sætte stor pris på, hvad de ofte giver udtryk for. Derfor er det med største glæde, at vi ønsker tillykke med den runde dag. Poul Monggaard Jubilæer Den 1. september 2003 kan følgende medlemmer fejre 25 års jubilæum som medlem af forbundet: Anne Dorte Haack, Sjællandsvej 17, 4600 Køge Anne Grethe Rudolph, Slotsgade 17 st. th., 6100 Haderslev Britta Petersen, Randkløvealle 74, 1. th., 2770 Kastrup Lone Juul Mikkelsen, Sysselhaven 15, 6051 Almind Pia Lykke Jensen, Spiræavænget 6, Korup, 5210 Odense NV Margit Ryholl, Møllersvej 13, 7173 Vonge Pia Tybo Kristiansen, Volbjerg 7, Gravlev, 9520 Skørping Sanne G. Jørgensen, Vestergade 15 C, 4690 Haslev Inge Svendsen, Værebrovej 126,2,- 7, 2880 Bagsværd Benny Norslev, Greisvej 98, 2300 København S Forbundet ønsker hjertelig til lykke, og i dagens anledning vil forbundets jubilæumshilsen blive tilsendt. Kreativ frisør Stilling tilbydes til sprudlende kreativ frisør med store ambitioner og godt humør! Du får mulighed for at arbejde i en lille dynamisk forretning som lægger vægt på den personlige og kreative atmosfære med kunderne. Du får god tid til at lave kvalitet og selvfølgelig skal der også være plads til sjov og ballade. Er det dig? Så ring eller skriv en ansøgning til: Frisør - kosmetolog Skagensvej 46, 9982 Ålbæk Tlf E- mail: marie@trylle-spejlet.dk

19 Inspiration fra Klaus Peter Ochs. Foto: Sacha Tassilo Höchstetter FAGLIGE SIDER Aktivitetskalender 2003 Forbundet Hårshow, Goldwell Viborg 18/08 kl Hårshow, Goldwell Aalborg 19/08 kl Hårshow, Goldwell København 25/08 kl Hårshow, Goldwell Odense 26/08 kl Landsstævne 2003 Herning Kongrescenter 20/09-21/ Elevtræf 11/10-12/ Kursuskatalog for år 2003 Tema aften afro & ekstensions hår Kursusaften Frisørskolen for Storkøbenhavn 02/ kl Kursusaften Frisørskolen for Storkøbenhavn 09/ kl Kursusaften Frisørskolen for Storkøbenhavn 16/ kl Kursusaften Frisørskolen for Storkøbenhavn 23/ kl Esbjerg afdeling Konkurrencefrisering elever/svende Fortræning DM EUC Vest, Esbjerg 16/08 og 17/ Københavns afdeling Elev club Hver anden tirsdag både forår og efterår 2003 Landsstævne Bustur Kongrescentret i Herning 21/ Arrangement Bakketur 17/ Fyraftensarrangementer 4 gange forår og efterår Julefrokost seniorklubben December 2003 Aalborg afdeling: Bustur Landsstævne/DM Herning Kongrescenter 21/ Odense afdeling: Søndag 17. august Djurs Sommerland Søndag 21. september DM Herning Søndag 23. november Juleudstilling København Randers afdeling Ferie Uge års-jubilæumsfest 08/ Demonstration ved Stuhrs personale på Randers Tekniske skole 30/09 kl Århus Afdeling IT-kursus 3-dages kursus på Aarhus tekniske Skole. A.M.U. godkendt. Der gives tilskud fra Århus Afdeling. Ring herom. Overenskomstmøde med Poul Monggaard 17/ Ergonomi Aften November

20 FAGLIGE SIDER Inspiration fra Klaus Peter Ochs. Foto: Sacha Tassilo Höchstetter EU- Frisør Alle frisørelever, der tilmeldes frisørfagets svendeprøve fra efteråret 2003, skal op til svendeprøve i henhold til den nye bekendtgørelse af 14. december bekendtgørelsen om uddannelsen til frisør - bekendtgørelse nr Det betyder: For at få udstedt et EU frisørsvendebrev skal eleven i hver af de 9 discipliner have opnået en gennemsnitskarakter på mindst 6,0. Da der er 4 skuemestre til en svendeprøve, vil det sige, at gennemsnittet af 4 karakterer i den enkelte disciplin skal være mindst 6,0. For at få udstedt det danske frisørsvendebrev skal eleven have opnået en gennemsnitskarakter på mindst 6,0 - beregnet i samtlige 9 discipliner. Da der også her benyttes 4 skuemestre, vil det sige, at gennemsnittet af 36 karakterer skal være mindst 6,0. Får en elev eksempelvis kun 5,6 i en enkelt disciplin, udstedes kun det danske svendebrev, såfremt det samlede gennemsnit af samtlige karakterer er over 6,0. Eleven kan senere vælge at gå op til en ny prøve i den disciplin, som ikke er bestået i henhold til reglerne for en EU frisør. Alle elever vil derfor fremover modtage alle gennemsnitskarakterer i de enkelte svendeprøvediscipliner. Alle karakterer er oplyst i svendebrevet. Eleven og virksomheden kan først få oplysningerne, når svendebrevet udstedes, hvilket sker den sidste praktikdag i virksomheden. Frisørfagets Svendeprøvekommission 20