FÆLLES FORELÆSNINGER F O R M I D D A G

Transkript

1 2013 Lægedag Syd for alle Danmarks læger FÆLLES FORELÆSNINGER F O R M I D D A G Klinik for Multisygdom patienten i centrum v/ overlæge Dorte Adsersen Kraus, Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg. Multisygdom (MS) kommer let til kort i et tiltagende specialiseret sundhedsvæsen. Forløbsprogrammer og kliniske retningslinjer er overvejende rettet mod enkeltsygdomme, såvel som den forskning der ligger til grund for disse. Prævalensen af MS er stigende og store befolkningsundersøgelser har vist, at MS har social slagside. De multisyge patienter har en betydelig behandlingsbyrde og ikke alle er lige ressourcestærke. Med den øgede specialisering følger naturligt en reduceret basisviden udenfor speciallægens eget speciale, hvilket er problematisk i forhold til vejledningen af den multisyge patient. Resultatet heraf kan være medvirkende årsag til nedsat livskvalitet, hyppige kontakter til sygehusvæsenet og betydelig overdødelighed. I Diagnostisk Center, Regionshospitalet Silkeborg, er alle medicinske specialer repræsenteret. Der er et godt tværfagligt miljø og fælles ledelse med radiologisk afd. Det har vi udnyttet i forbindelse med udviklingen af Klinik for Multisygdom, hvor et team bestående af forskellige speciallæger, en klinisk farmaceut samt ergo- og fysioterapeuter lægger en behandlingsplan, der udarbejdes i fællesskab; hvor patienten og ikke den enkelte sygdom er i centrum. Målgruppen omfatter også patienter med psykisk sygdom og her indgår psykiater i teamet. Kan man med organisatorisk tilpasning og styrket samarbejde på tværs af sektorer tilgodese nogle af de særlige behov, denne befolkningsgruppe har? For at forsøge at belyse dette er der etableret forskningssamarbejde med bl.a. CFK, Center for Folkesundhed og Kvalitetsudvikling og Danske Patienter. E F T E R M I D D A G Ulighed i sundhed: Der er køn i sundhed og sygdomme hvordan går det med manden? v/ chefpsykolog, Ph.d., Svend Aage Madsen, Rigshospitalet. Danske mænd lever 3-13 år kortere end danske kvinder, og de er også mere ramt af alvorlige sygdomme. Dette skyldes f.eks. at mændene opdager sygdomme for sent, og at sundhedsvæsenet ikke er opmærksom på mændenes særlige behov. Det gælder også i behandlingen og kommunikationen, hvor personalet i dag ikke uddannes i at mænd kan have særlige behov som patienter. Oplægget plæderer for, at der laves en sundhedspolitik for mænd, der tager højde for, at der kan være store forskelle i mænds og kvinders sundhedspsykologi og -adfærd og i deres reaktioner på sygdom og behandling.

2 Erektil dysfunktion v/ professor, overlæge, dr.med., Steen Walter Urologisk afdeling L, Odense Universitetshospital. Erektil dysfunktion er defineret som manglende evne til at opnå eller vedligeholde en rejsning, som er tilstrækkelig til tilfredsstillende seksuel aktivitet. Tilstanden påvirker omkring 30 % af mænd over 40 år i større eller mindre grad. Det er også et symptom på andre lidelser. Man ved, at hjerte-kar sygdomme ofte er kompliceret med erektil dysfunktion. (Nogen angiver at erektil dysfunktion kommer ca. to år før»coronarinfaktet«, så hvis vi kunne få manden»op at stå«og angive erektil dysfunktion, kunne hjerteproblemer måske nedsættes!). Nedsat testosteron vil også blive omtalt og metabolisk syndrom er ligeledes en vigtig parameter for tilstanden»erektil dysfunktion«. Medicin og polyfarmaci har hos nogle mænd en vigtig plads i denne dysfunktion. Undersøgelser og behandling der kan udføres af alle læger vil blive omtalt og»gruppen«der bør henvises vil blive præciseret. Mistanke om Parkinson og hvad så? v/ specialeansvarlig overlæge Lene Wermuth, Neurologisk afdeling/demensklinikken, Odense Universitetshospital. være non-motoriske symptomer i form af; gastrointestinale, vandladningssymptomer, seksuelle, ortostatiske, emotionelle og kognitive forstyrrelser. Der findes i dag mange behandlingsmuligheder, som vil være en specialistopgave, men det er vigtigt for praktiserende læger at have kendskab til disse, bivirkninger og deres begrænsning. Behandlingen er individuel, ofte kompleks med flere medikamina, dagsdoser med varierende intervaller og ofte behov for behandling af følgesymptomer. Sygdommen kan have store sociale konsekvenser, både når den begynder i tidlig alder og senere med bistands- og plejekrævende tilstande. Der vil blive redegjort for diagnostik og behandling af Parkinson s sygdom, dens følgesymptomer og forskellige sygdomsforløb. Akupunktur ved vi nok? Virker det? v/speciallæge i almen medicin Elisabeth Lægaard, Frederikssund kommune Mange af os ved stadig ikke hvordan akupunktur virker, og i hvilke situationer det kan bruges. Hvad er den fysiologiske forklaring på effekten? Eller er det hele bare et spørgsmål om tro? I denne seance vil Elsebeth Lægaard, praktiserende læge samt formand for DMSA (Dansk medicinsk selskab for akupunktur), give os en introduktion til området, krydret med nogle eksempler! Parkinson s sygdom (PS) eller parkinsonisme er en relativ hyppig kronisk neurodegenerativ sygdom, der medfører bradykinsi, rigiditet, tremor og postural instabilitet. PS kan i varierende grad tillige ramme de kognitive funktioner og det autonome nervesystem. Det sygdomsbillede og -forløb, vi møder i befolkningen og kalder PS, er ikke én sygdom, men et syndrom, som kan have forskellige årsager, forskelligt forløb og behandling. Diagnosen kan være vanskelig at stille, specielt i sygdommens tidlige stadier, og stilles ved en klinisk neurologisk undersøgelse, hvor andre differentialdiagnoser udelukkes og er en neurologisk speciallægeopgave. Sammen med de motoriske symptomer vil der ofte

3 HPV-vaccination til andre end unge kvinder? v/ overlæge Annemette W. Lykkebo, Gynækologisk-obst. afdeling, Sygehus Lillebælt, Kolding Sundhedsvæsnet tilbyder i dag kvinder til og med 26 år at blive vaccineret mod HPV-virus, som kan forårsage livmoderhalskræft, men langt flere kan have gavn af vaccinen. For drengenes vedkommende er der nu ingen tvivl om, at vaccinen kan forebygge hoved-halscancer samt anal- og peniscancer. Vaccinen er også relevant for voksne og modne kvinder; specielt kvinder der tidligere har haft eller har fået konstateret celleforandringer i livmoderhalsen eller har fået foretaget et keglesnit. Derudover har personer med et svækket immunforsvar en særlig grund til at lade sig vaccinere. I foredraget vil du få en status på vaccinationsprogrammet og de foreløbige effekter. Derudover vil evidensen for ovenstående blive gennemgået. med syntetiske DMARD s, en heterogen gruppe af kemiske stoffer. Methotrexat kombineret med intraartikulære steroid injektioner er hjørnestenen i DMARD behandlingen af RA. Hvis den kemiske DMARD behandling er insufficient, og der ikke er kontraindikationer, suppleres behandlingen med biologiske præparater. Der er flere forskellige biologiske præparater, der er effektive hos mange af patienterne, dels TNF-alfa- hæmmere, som Infliximab, Eternacept, Adalimumab, Certulizumab Pegol og Golimumab, desuden præparater med andre virkningsmekanismer som Rituximab, Abatacept og Tocilizumab. Effekten af biologisk præparater er hurtigt indsættende, men ikke kurativ. Virkningen er ofte størst, hvis den biologiske behandling suppleres med Methotrexat. I tilfælde af behandlingssvigt, enten primær eller sekundær, eller ved bivirkninger, seponeres behandlingen og anden biologisk behandling overvejes. I henhold til RADS lægemiddelrekommandationerne for biologisk behandling af reumatoid artrit, er det siden ikke længere muligt for klinikerne, at vælge frit blandt alle præparaterne, da der nu foreligger en form for prioriteret algoritme. Reumatoid artrit Biologisk behandling Hvem skal det tilbydes? Hvor længe skal det gives? v/ lektor, speciale ansvarlig overlæge, Ph. d., dr. med., Inger Marie Jensen Hansen, Medicinsk afdeling. Odense Universitetshospital, Svendborg Sygehus. Reumatoid artrit (RA) er en relativ hyppig (prævalens 0,5-1 %), inflammatorisk sygdom præget af både artikulære og ekstra artikulære manifestationer, samtidig med en betydelig comorbiditet. Dødeligheden for RA er ca. dobbelt så høj som for normalbefolkningen. De diagnostiske kriterier er ændret inden for de seneste år mhp. at stille RA så tidligt som muligt, for at være i stand til at starte behandling hurtigt og effektivt. Ved aktiv sygdom følges en behandlingsalgoritme, hvor den farmakologiske behandling indledes Tinnituspatienten hvad er der at gøre? Nye tiltag? v/ praktiserende speciallæge i oto-rhino-laryngologi, Peter B. Paaske, Aarhus C. Enhver patient med tinnitus skal undersøges af en ørelæge. Ledsagende høretab, vestibulære symptomer og andre neurologiske symptomer skal udredes. Monosymptomatisk tinnitus (normalt audiogram, ingen vestibulære symptomer) udelukker somatisk sygdom. Langt de fleste patienter falder derfor til ro efter en sufficient undersøgelse hos ørelægen der kan afkræfte en alvorligt tilgrundliggende sygdom. Men nogle patienter kan ikke vænne sig til tinnituslyden; de emotionelle centre i det limbiske system forstyrrer nattesøvnen, de bliver depressive, stressede og melder sig syge. Lydbehandling i form af lydapparater/høreappara-

4 ter /lydpuder samt rådgivning/kognitiv terapi er fortsat den gængse behandling. Nye tiltag i form af nervestimulation vil blive berørt. AK-junglen Hvorfor AK-behandling på en temadag? v/ overlæge Jørn Dalsgaard Nielsen, Enhed for Trombose & Hæmostase, Hæmatologisk Klinik. Rigshospitalet. Antallet af patienter i antitrombotisk behandling har gennem de sidste år været stigende. Der er en høj grad af evidens for effekten af de antitrombotiske midler i forhold til progression af trombose samt primær og sekundær profylakse af tromboembolisk sygdom, hvorfor der også ofte opstår et dilemma, når patienter i antitrombotisk behandling skal have foretaget et invasivt eller operativt indgreb, idet pausering eller ændret intensitet kan øge risikoen for tromboemboliske komplikationer, mens fortsættelse af den antitrombotiske behandling kan medføre en øget risiko for blødning. Kort sagt, så er AK-behandlingen noget af en balancegang i en jungle af nye & mere velkendte præparater! Mødet med mennesket i sorg v/ sygehuspræst Marianne Zeuthen, Sydvestjysk Sygehus, Esbjerg. Sorg er et livsvilkår, som de fleste mennesker oplever flere gange i deres liv. Tidligere var sorgteorierne præget af Freud; men i de seneste år er sorgteorierne revideret. På mødet vil jeg fortælle om de nye sorgteorier og deres betydning for samtalen med den sørgende og om mine erfaringer med denne samtale. Skæve levertal Hvad betyder de og hvornår skal man gå videre med at udrede? v/ professor i hepatologi, Aleksander Krag, Afdeling for Medicinske Mavetarmsygdomme S, Odense Universitetshospital Levertallene måles ofte i forbindelse med almindelig rutine, udredning og opfølgning. Hvad er levertal, hvad betyder de og hvornår er de så afvigende, at det betyder noget og patienten bør udredes nærmere? Hvilke vigtige prøver er ikke levertal, men kan sige noget væsentligt om leversygdom? Abnorme levertal har vist sig, at være meget hyppigt forekommende. Tværsnitsundersøgelser tyder på, at danskere på et givet tidspunkt vil have forhøjede levertal. Transaminasæmi er relateret til steatose (75 %) kronisk hepatitis (15 %), cirrose (5 %), arvelige og sjældne leversygdomme (< 5 %). Visse leversygdomme progredierer og udvikler fibrose og cirrose. Eksempelvis har omkring danskere alkoholbetinget fedtlever, som kan give fedtleverbetændelse og føre til cirrose. Det er væsentligt, at opspore og behandle patienter med kronisk leversygdom i en tidlig fase for, at forebygge sygelighed og tidlig død. Meget om det almindelige og lidt om det sjældne. Kosmetisk kirurgi hvor går grænsen? v/ overlæge Slaven Boljanovic, Klinik for Plastikkirurgi & Brandsårsbehandling, Rigshospitalet Hvad sker der på det plastikkirurgiske område? Det ved vi ikke så meget om i det offentlige sundhedssystem, idet den æstetiske kirurgi ofte foregår i privat regi! Men hvad er muligt? Og hvad efterspørges? Hvilke komplikationer kan støde til? Og hvor sætter en overlæge grænsen for det mulige/rimelige? Kom til dette indlæg og mød Slaven Boljanovic, til daglig overlæge på Rigshospitalet på plastikkirurgisk afdeling. Ved siden af plastikkirurg på Privathospitalet Mølholm.

5 Mavesmerter Porfyri, en sjælden differential diagnose v/ overlæge Ole Hother-Nielsen, Endokrinologisk afdeling M, Odense Universitetshospital & afdelingslæge Sanne Trassdahl Møller, Klinisk Genetisk afdeling, Sygehus Lillebælt, Vejle Akut porfyri er en fællesbetegnelse for en række sjældne arvelige sygdomme, som skyldes defekter i hæmsyntesen. Under stimulering af hæmsyntesen (visse medicamina, anæmi, faste, fysisk og psykisk stress) kan disse defekter medføre ophobning af porfyriner, som virker neurotoksiske og oftest medfører svære mavesmerter og kvalme, og ubehandlet kan progrediere til pareser, arytmier, respirationslammelse og død. Det akutte porfyrianfald er således en sjælden, men væsentlig differential diagnose ved svære akutte mavesmerter, og behandlingen er IKKE operation, men specifik behandling med Glukose 20 % og Normosang intravenøst. Porfyrinerne (ALA og PBG) er markant forhøjede under anfald og kan måles i urinen. Mutationanalyse med DNA-test kan udføres på EDTA-blod. Disse analyser udføres på Porfyrilaboratoriet på OUH, mens anfaldsbehandling og rådgivning varetages på Endokrinologisk afdeling M, OUH. Dette foredrag er opbygget over nogle levende cases og inkluderer diagnostik samt specifik medicinsk behandling af det akutte porfyrianfald, som nemt kan mistolkes som et akut abdomen. Polio historisk set Fra børnelammelse til moderne intensivterapi v/ overlæge Søren Hess, Nuklearmedicinsk afdeling, Odense Universitetshospital Polio fylder ikke meget i vore dage, hverken for læger eller lægmand, men den var tidligere en af de mest frygtede sygdomme. Ikke mindst blandt forældre fordi epidemierne ramte uden varsel og efterlod døde og alvorligt handicappede børn, unge og voksne i sit kølvand. I første halvdel af det 20. århundrede kom der stadigt stigende fokus på sygdommen og dens mulige forebyggelse, en udvikling af både social og forskningsmæssig karakter, der via store velgørenhedsprogrammer kulminerede med Jonas Salks ikoniske vaccine, en milepæl i medicinhistorien. I tiden op til vaccinen var behandlingsmulighederne beskedne og ofte futile, men erfaringer fra polioepidemien i København i starten af 1950 erne fik vidtrækkende betydning ikke bare for behandlingen af poliopatienter, men for alle fremtidens svært syge patienter. Det var ikke mindst anæstesiologen Bjørn Ibsen, der indså den afgørende betydning af specialiseret behandling af akut, svært syge patienter, en erkendelse der førte til oprettelsen af de første intensivafdelinger, hvor behandlingen blandt andet byggede på erfaringer og principper fra behandlingen af polioramte. Foredraget præsenterer hovedtræk af polioens medicin- og kulturhistoriske betydning fra oldtiden til vore dages intensivterapi. Alkoholbehandling hvorfor gør de ikke, som vi siger? v/ centerleder, psykolog, Ph.d., Per Nielsen, Ringgården kompetencecenter for dobbeltfokuseret afhængighedsbehandling. Alkoholmisbrug udgør et af de mest omfattende sundhedsproblemer i Danmark, men indsatsen er spredt og sporadisk. Der er indtil nu ingen officielle guidelines på området, selvom der er betydelig viden om, hvad der er behov for. Der er erkendelse for, at målgruppen er særdeles heterogen, og at der derfor ikke kun er en vej vi bør gå. Hvad gør man konkret i behandlingen, og hvordan virker det? Siden 1972 har Ringgården leveret døgnbehandling til offentligt henviste klienter med alkoholproblemer. Gennem de seneste 10 år med stigende specialisering i behandling af dobbelt belastede, dvs. med alkoholafhængighed og komorbiditet af

6 ikke-psykotisk art eksempelvis personlighedsforstyrrelser, affektive lidelser, angstlidelser, ADHD, PTSD m.v. Oplægget vil således komme ind på moderne, tværfaglig alkoholbehandling samt nogle af de psykologiske faktorer og modeller bag misbrug og afhængighed, som danner basis for behandlingen. Hvilke psykologiske motiver er der for at beruse sig, og hvordan hænger det sammen med personlighedsmønstret altså: hvorfor drikker Jeppe (og Nille)? Hvorfor holder de op eller ej? Praktisk A-gas analyse v/ læge Jeppe Bove, Anæstesiologisk afdeling, Sygehus Lillebælt, Kolding Ved modtagelsen og vurderingen af den akut syge patient indgår tolkning af arterieblodgasser ofte som en del af den initielle vurdering. De informationer som blodgasanalysen giver, kan hjælpe med at fokusere på den primære diagnostik og behandling. Mange oplever dog vanskeligheder ved at tolke blodgasanalysen. I denne seance gennemgås den basale tolkning af A-gasser i relation til den akutte patient. Målet er at give et kort brush up på respiratoriske og metaboliske syrebaseforstyrrelser samt kompensationsmekanismerne. Undervisningen bliver case-baseret efter et kort oplæg. Målgruppen er primært yngre læger i akutmodtagelserne, men alle er velkomne. Nye hjerte-lunge-karkirurgiske operationer er mindre bedre? v/ professor, overlæge, Ph.d., Peter B. Licht, Hjerte-Lunge-Karkirurgisk afdeling T, Odense Universitetshospital. Operation for hjerte-, lunge- og karkirurgiske sygdomme har udviklet sig hastigt over det seneste halve århundrede og ændrer sig fortsat. Antallet af patienter, som kan tilbydes kirurgisk intervention er især øget indenfor de seneste 20 år. Nye minimalt invasive og formentlig mere skånsomme operationsteknikker har i flere tilfælde erstattet ældre åbne teknikker, og mange patienter, som før blev anset for inoperable, kan nu tilbydes rutinemæssig kirurgisk behandling. Flere og flere kolleger i Region Syddanmark møder derfor sådanne patienter, som har gennemgået nye operationsmetoder. I dette indlæg gennemgås disse nye operationsmetoder med indikation, resultater samt en diskussion om det nu også er så meget bedre end i de gode gamle dage. Lægedag Syd 2013 afholdes tirsdag den 17. september på Comwell Middelfart Tilmeld dig til Lægedag Syd 2013 på Kurset er godkendt af Efteruddannelsesfonden for Almen praksis som tilskudsberettiget for 1 kursushverdag. Vær opmærksom på, at du som yngre læge i fase 2 og 3 i praksis også har mulighed for at søge Efteruddannelsesfonden efter gældende regler. Informationer og diverse links findes ligeledes på vores hjemmeside. ProGrafisk