Forestilling og lignelse (vejledning)

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Forestilling og lignelse (vejledning)"

Transkript

1 Forestilling og lignelse (vejledning) eller fortællingen om det relative ved altings sammenhæng 1 Af Bo Tao Michaëlis 1. Kæder følgende værker sammen: Stalingrad Sydney Opera House Symfoni, Antifoni Lykke-Per Festen 2. Og giver nogle rammer for moderne kunst: Verdenskrigene Land og by Modernitet Globalisering Det figurative og det non-figurative Harmoni og disharmoni Tradition og brud Æstetik Kunst og virkelighed 3. Lægger op til arbejde med: Albert Einsteins relativitetsteorier Charles Darwins evolutionsteorier Sigmund Freuds psykologiske teorier Ludwig Wittgensteins sprogteorier Max Webers sociologiske teorier 4. Kan inddrage: Foruden fysik, astronomi og de kunstneriske fag (musik, billedkunst, design, drama, mediefag) også dansk, historie, sprogfag, filosofi, samfundsfag og psykologi. 5. Tilgodeser det faglige indhold i læreplanen for AT: Betydningsfulde kulturfænomener Almenmenneskelige spørgsmål Centrale forestillinger fra fortiden og nutiden Flerfaglighed 6. Inddrager ideer til arbejdsspørgsmål fra andre fag til: Symfoni, Antifoni Polyetherstolen Sydney Opera House Stalingrad Julemandshæren

2 Forestilling og lignelse (perspektiverende) Fortællingen om det relative ved altings sammenhæng 1 Af Bo Tao Michaëlis Verden af i går er snart for meget længe side. Selv bedsteforældre vil i dag ikke kunne sige at de rigtigt har oplevet den. Selv deres fortid er en del af det chokerende nye, fra Einsteins relativitetsteorier til Wittgensteins sprogteorier. Alt flyder, alt er ikke som før og har mistet det klassiske fællesskab på almen genkendelse og vedtagelse. Vi ser ikke længere alle det samme på samme tid og på samme sted. Det vil sige at vore forestillinger om verden ændrede sig i takt med denne, ja at vores kunstneriske opfattelse ikke længere var en harmonisk erkendelse af den virkelighed vi under et kalder for det moderne. Vi kan skændes om hvornår denne modernitet sætter ind. Nogle mener fra midten af 1800-tallet, især tyske filosoffer såsom Adorno og Habermas. Andre, især i de angelsaksiske lande, ser på det kunstneriske formsprogs ekstreme forandring i tiden 1910 til 1930 og sætter dens begyndelse der. Lige meget hvad så begynder der i hvert fald i alle kunstarter både en hang imod det nonfigurative og abstrakte og en kreativ registrering af den mere og mere fragmentarisk virkelighed specielt i forbindelse med de to verdenskrige efter hvilke intet var eller kunne blive som før. Europa og USA oplevede ikke kun en globalisering, men også en urbaniseringsproces, som gør at det traditionelle skel mellem land og by ændrer sig. Den amerikanske medieforsker McLuhan mente, at verden via mediernes ukontrollerede ekspansion ville blive én stor landsby. Men vi skal snarere tale om én stor metropol som internettet indrammer i sine egen urbane voldgrave af links og hyperlinks. Således kan det traditionelle skel mellem land og by i vor del af verden kun opretholdes som mere eller mindre falsk illusion, et mentalt frilandsmuseum. Thi selv nostalgi er ikke, hvad den har været. Eller, som den amerikanske forfatter Siri Hustvedt skriver et sted, så er selv vore erindringer billeder af en barndom vi aldrig har oplevet som andet end en personlig forestilling. I just erindringen. Stalingrad finder ikke sted længere Når du står foran Asger Jorns maleri fra 1972 Stalingrad, le non-lieu ou le fou rire de courage, bliver du straks slået af maleriets grandiose og ekspressive formsprog. Det er vitterligt et stort maleri og det sender de fleste betragtere med en smule kunstforståelse i tankerne til et andet stort skilderi, nemlig Picassos Guernica fra Jorns maleri er 35 år yngre, hvis vi siger, at det blev færdigmalet lige før kunstnerens død samme år. Men Jorn arbejdede på det siden Undervejs havde det forskellige andre titler, så som Ingen mands land og Modets

3 sindssyge latter. Begge disse titler går lidt igen i hele maleriets franske titel, som oversat til dansk lyder: Stalingrad, stedet som ikke er, eller modets gale latter. Fælles for alle Jorns benævnelser er, at de har noget med krig at gøre. Og dermed er maleriets intertekstuelle relationer yderligere knyttet til Picassos maleri, der som emne jo har tyskernes bombning af baskernes hellige by Guernica i den spanske borgerkrig. Og Jorns maleri har også titel efter både en tragisk by og en afgørende krigshandling. Stalingrad var i vinteren det afgørende vendepunkt i 2. verdenskrig, det katastrofale nederlag som vendte krigslykken for Hitler og var begyndelsen til den endelig sejr over nazismen i Men maleriet ligner slet ikke Stalingrad. Sådan set er det malet i en nonfigurativ ekspressionisme som sovjetstyret næppe ville have tilladt indenfor sine egne kunstneriske og ideologiske rammer. Nuvel med lidt godt vilje kan du ane konturerne af vage menneskeskikkelser og tågede ansigter, bomberegn, død og ødelæggelse, hvor lærredets tykke lag oliemaling kan være den sne, der til sidste lagde sig som et stort ligklæde over de levende og de døde, russere såvel som tyskere. Og når Jorn skriver at det, slaget og staden, er et sted som ikke er, er det mere end rigtigt. Efter Stalins død i 1953 bliver byen Stalingrad snart omdøbt til sit nuværende navn, Volgograd. Og slaget er jo begravet i datidens store massegrav for fortid. Noget der er sket og var en gang, hedder den gravskrift som glemslens og tidens kyniske regn hurtigt vil erodere væk, så kun visse lærebøger vil huske de hundred tusinder som døde i og foran Stalingrad. Hvis ikke Jorn altså lige havde kreeret et maleri med navnet, som ironisk i dag kun overlever som en metrostation, Stalingrad, i en kommunistisk forstad til Paris. Modets gale latter, anden del af Jorns titel til sit mesterværk, taler for sig selv. Netop desperationens vovemod, først fra russisk og sidst fra tysk side, er kendetegnet for denne massakre, hvor soldater med ryggen mod muren, sjælen i lasede gevandter og med en grotesk offervilje fra begge sider, gestaltes til Stalingrads egen signifikante galgenhumor. Jorns maleri forestiller altså Stalingrad fordi maleren Jorn siger det. Men kunne vi have genkendt motivet uden hans ord? Hvis nu maleriet var navnløst? Nej, for Stalingrad ligner ikke historiens Stalingrad på anden måde end ud fra de intentioner, der ligger i værket selv og sådan set også fra skaberen selv. Derved er maleriet vitterlig velegnet til at komme ind på den modernistiske skelnen inden for moderne æstetik. En skelnen mellem at forestille og at ligne. Det at noget forestiller noget andet behøver ikke at leve op til nogen krav om en figurativ gengivelse af det objekt der henvises til. Det bedste eksempel på dette forhold er den belgiske maler René Magrittes maleri af en pibe hvor under der så står på fransk at dette ikke er en pibe (Ceci n est pas une pipe); et andet er Gunnar Aagaard Andersens polyetherstol, som han kalder Portrait of My Mother s Chesterfield. Derimod det at ligne er at afbilde mere eller mindre detaljeret et objekts fremtrædelsesform, så vi umiddelbart kan genkende dette. Ligningsrelationen er både reflektiv og symmetrisk. Det første betyder at noget altid ligner sig selv. Det andet at ligner noget det ene, så vil dette ene også ligne det andet! Jorns Stalingrad

4 ligner aldeles ikke det historiske Stalingrad, hverken i dag hvor byen hedder noget andet eller den gang i verdenskrigens vinter. Se selv efter på de mange socialrealistiske bataljemalerier, Sovjetunionen selv masseproducerede til museer og arbejderhjem. Derimod fordi noget forestiller noget, så er denne forestilling ikke gensidig. To ens størrelser ligner hinanden, men forestiller ikke hinanden. Netop tegn forestiller eller afbilleder en handling, den grønne mand i trafiklyset siger at du må gå, men tegnet ligner jo ikke en (grøn) mand i sig selv. Forestillingen at noget både skulle forestille og ligne er den del af det modernistiske skel, mange mennesker har det svært med den dag i dag. Nu tager vi vores ret så konservative bedstefar med på Silkeborg Kunstmuseum for at han sammen med os kan se Jorns Stalingrad. Og gammelfar udbryder højt igennem salen enten Hvad forestiller det? eller værre Skal det virkelig forestille (slaget ved) Stalingrad! Bruddet mellem forestilling og lignelse mellem at kunst postulerer en egen virkelighedsgengivelse og så en almen, vedtaget og genkendelig virkelighedsgengivelse er både teoretisk kompliceret, historisk langstrakt og alligevel meget åbenbar og tydelig i modernitetens kunstog tegnverden. Hvis vi for et syns skyld siger, at denne deling begynder for alvor i midten af 1800tallet, er vi hverken helt præcise eller helt galt på den. Den maleriske retning som hedder impressionismen og som opstår i Frankrig hen over midten af 1800tallet, er dér hvor maleriet tydeligst begynder at fjerne sig fra realistisk at ligne noget til at forestille sig, via indtryk, en given virkelighed kunstneren selv gestalter til kunst. Jorns malerkunst har tydeligvis og lykkeligt udviklet sig ud fra denne artistiske løsrivelse, vil nogen sige. Argeste vandalisering vil vor bedstefar måske mene med sin medbragte rindalisme. Skellet lå sådan set allerede lang tid før malerkunstens egen modernitet. Arkitekturhistorien er et godt eksempel på at et hus både kan ligne og forestille uden at dets beboere eller betragtere tager skade eller anstød heraf. Ganske vist ændrede den klassiske arkitektur sig meget lidt over 1000 år, fra Athens spæde demokrati til Roms sidste kejser. Men klassisk kommer faktisk af classico og betyder forbilledligt, eksemplarisk, ja kanonisk og eftertragtelsesværdigt. Ved klassicismens historiske sammenbrud, begyndte andre bygningsmæssige stilarter at folde sig ud og være tilladte. Fra begyndelsen af forrige århundrede har alverdens arkitekter eksperimenteret med et både kakofonisk og kreativt formsprog og udtryk, fænomener vi oftere lever langt roligere med end de nymodens installationer og skilderier som hænger på museer for moderne kunst Arkitektur skal nødvendigvis hverken forestille noget eller ligne noget andet. Alligevel, hvad ligner og forestiller egentlig Jørn Utzons berømte Sydney Opera House fra 1957? Tja de fleste accentuerer bygningens tre former, dens egenartede og gennemførte geometrisk princip med skaller som er indbyrdes forskudt, således at hele operahuset både tæt på og i en vis afstand, opfattes som en dynamisk organisme af beton, kakler og symmetri. Goethe kaldte god arkitektur for frossen musik. Det passer som på en mursten og en prik med Utzons værks majestætiske fremtrædelsesform ved havnekajen til metropolis.

5 Nogle mener at Operahuset fortæller om menneskets forbindelse til naturen og dens elementer, jorden, havet og himlen. De store skaller som markant stikker op i horisonten som en kam(musling), synes skabt graciøst af en kæmpe bygmester, kanske Vor Herre selv? Men alt dette er jo en smuk, men konstrueret fortolkning. Vi indlæser tolkende disse gestaltninger i bygningens flerformede struktur og form. Nuvel Utzons bygning minder os om noget allerede set og kendt. Da Sydney i almindelighed, Australien i særdeleshed ligger ved Stillehavet, ja så er det indlysende at Operahuset er en oceanisk forestilling i sig selv, ligner noget set før, maritimt og organisk, havets bølger og bevægelser, men dog ikke så meget at vi kan definere helt koncist og klar hvorledes og hvordan. En sådan udefinerlig anelse om lighed og forestilling kaldes for omtrentlighed. I virkeligheden er Utzons operahus det bedste bevis på at en ting nu en gang ligner sig selv bedst. Der er ikke andre end dette bygningsværk og fra nu af er det Utzons værk, der skaber forestillinger for andre bygninger, som lader sig inspirere af disse, med eller uden konkylier af cement og i en vis vinkel. Alt sammen for at ligne operahuset på en eller anden facon. På sæt og vis er Sydney Opera House i ordet etymologiske og rette betydning blevet klassisk! Relativitet og relationer Hitlers hær og hele felttog var i bund og grund verdens mest blodige og grusomme korstog mod de moderne tider. Også mod moderne kunst! Både Jorns og Utzons kunstværker ville være blevet forvist fra det Tredje Rige som udartet, primitiv og dekadent kunst. Den verden, som Hitler ville genskabe i sin nye ordens Europa, var en restaurering og genopbygning af den præmoderne civilisation med bondekultur som kerneområde. En ideologisk og nostalgisk tilbagetrækning til en falsk forgyldt fortid, verden af i går, før kloden med et begreb, skabt af en anden tysker, sociologen Max Weber, blevet affortryllet af virkelighedens brutale fremtrædelsesformer. Hitler og med ham millioner af mennesker følte at de moderne tider med et citat af den forhadte Karl Marx smeltede alt hvad der er solidt op i luften. Ikke nok med at kunsten og litteraturen var blevet anderledes, provokerende og ikke altid genkendelig som jordnærhed, men også naturvidenskaben havde trængt sig på med en hårdkogt formastelighed om at stå til ansvar over for nye opfindelser, opdagelser og forsøg. Se nye videnskaber i øjnene og lev med sandheden om, at alting ikke længere ligner noget som før! Mest politisk kom det til udtryk hos Marx og hans socialistiske samfundskritik, som ikke mindst Asger Jorn var en svoren discipel af. Men menneskeligt og gudløst endnu værre kommer så Darwin og Freud som begge fra hver sin side betragter mennesket, homo sapiens, som et dyr i en udvikling i og uden for sengen og civilisationen. Og lige på den anden side af år 1900 kommer Albert Einstein med sin relativitetsteori om tidens tilfældige løsagtighed. I samme miljø og næsten på samme tid begynder komponister såsom Arnold Schoenberg, Maurice Ravel og Alban Berg at eksperimentere med musik der lyder som noget både hørt før og egentlig aldrig. I kølvandet på de amerikanske soldater i første verdenskrig møder et større publikum den afro-amerikanske jazzmusik. Musikken bliver mere og mere fusionsmusik, blandes op og skaber anderledes musik med ekko af det allerede hørte. Pelle Gudmundsen- Holmgeens Symfoni-Antifoni fra 1978 er et musikalsk-logisk værk af denne musikalske evolu-

6 tion: at tonerne fletter sig ind i andre etniske rytmer, og dog beholder sin nordiske enkelthed og enstregede tematik, men med viftende musikalske bud på andre sange end dem fra højskolesangbogen. Dette moderne gennembrud i verdens og europæisk kulturliv understregede det relative ved altings sammenhæng. Muligvis havde Weber ret i at mange af de nye tiltag og opdagelser affortryllede dagligdagens ruter og ritualer for menigmand. Alligevel er det en sandhed med modifikationer. Verden var endnu dyb og dunkel som i et digt af Nietzsche. Magien var ikke gået helt af fløjten, komedien kom på film og tragedien var ikke fjernet, højst fejet ind under gulvtæppet i den salonfæhige kultur imellem verdenskrigene. På trods af alt det nye og alternative var der stadig mindelser og anelser om genkendelige ligheder tilbage i tidens kunstneriske udtryk. Alle moderne kunstnere syntes at nynne strofer af slagere, som havde rim og rytme af det allerede hørte og sete. Den østrigske filosof Ludwig Wittgenstein, også et produkt af den frugtbare tysktalende og delvis jødiske kultur i de centraleuropæiske storbyer i overgangen fra det 19. til det 20. århundrede, opfandt på sine ældre dage et fremragende begreb som kaldes for familielighed. Oprindeligt hænger begrebet sammen med Wittgensteins teorier om sprog som diverse sprogspil, regler og måder at kommunikere både det sigende og det usagte på. Lad det ligge. Familielighed vil sige de udefinerlige relationer mellem slægtsbetegnede områder. Vi ved alle, at der er forskel på så forskellige spil såsom ludo, skak og poker. Kunnen og held, færdighed og viden veksler imellem disse forskellige former for organiseret tidsfordriv. Men et eller andet sted har de en fællesmængde, der kan være svær at definere og konkretisere. Det er dette træfpunkt af ligheder, Wittgenstein kalder for familielighed. En brugbar omtrentlighed, som både undskylder og fritager os for nøjere præcision, men som også kaster os udi en bundløs usikkerhed af eksistentiel karakter. Hvad taler vi om, når vi taler om noget? For Wittgenstein førte disse tanker til hans udvidede sprogteori og hvorledes vi alligevel ofte forstår hinanden, selv når vi taler i gåder. Undervejs i samtalen optræder der relationer hvis relativitet alligevel danner et ad hoc grundlag af en viden vi kan tale sammen på. Familiens skød er familiens død Krigen omkring Stalingrad i begyndelsen af 1940erne var for mange tyskere også et sammenstød mellem kultur og civilisation. Den germanske højkultur med dannelse og mådehold overfor det sovjetiske menneske, som tilsyneladende var flasket op på det modernes forråd af kommunistiske floskler og løse sæder. Den tyske soldat følte sig mange gange som tempelridder for den bedste af alle samfundsformer knyttet til slægt og sprog, blod og jord, og født ud af den borgerlige families skød af dyder. Desværre havde tiden før Hitlers magtovertagelse i 1933, den amoralske og depraverede Weimarrepublik, været en tvivlens smeltedigel for urgermanske og præmoderne værdier. Men nazismen og dens fordomsfulde samfund havde genoprettet tilliden til den borgerlige dannelse som vejen mod et godt og sundt liv blandt familie og fæller i hjemstavnen, Die Heimat.

7 Men også denne drøm om at være en del af en lang kæde af uforanderlighed og faste former var allerede i 1941 en grum illusion. Bønderne kunne måske i de gamle agrarlande såsom Danmark og Tyskland længe opretholde en tro på, at bare man blev på landet, så var man fritaget fra alt det fremmede chokerende nye i storbyerne. Dette skinbillede var for længst smadret for det borgerskab, hvis naturlige opkomst lå i storbyernes ekspansion og akkumulation. Ganske vist havde især Goethe og hans tradition med dannelsesromanen skrevet en art guide til at begå sig som ungt borgermenneske i modernitetens omskiftelige landskab. Men oppe imod 1900 var dannelsesromanen efterhånden indenfor en kunstnerisk intention og uden pastichens sentimentale omsvøb kun mulig som en besk og kritisk udviklingsroman. Henrik Pontoppidans Lykke-Per, ironisk nok med titel efter en roman af H.C. Andersen som just prædiker lykkens mulighed for den naive sjæl, er den typiske roman som både afspejler en særegen udvikling og gestalter en desillusion, en svanesang over den borgerlige drøm om at alt falder retfærdigt til føje blot ved mådehold, arbejdsomhed og stræben. I 8 bind, skrevet mellem 1898 og 1904, får vi Peter Andreas Sidenius bane ud i livet på baggrund af storborgerskabets koglende Gründertid med dens københavnske kapitalisme og alamodische parvenukultur. Men endestationen bliver i sidste bind ude i de vestjyske klitter med et splittet spøgelse af storhedsvanvid som Pers kappe og stok. For præstesønnen med den egentlige meget kaldsorienterede, protestantiske arbejdsmoral og studieflid bliver virkeligheden netop affortryllet. Eller rettere de fortryllelser Per møder på sin vej forstår han ikke rigtigt eller frastødes decideret af. Det internationale jødiske borgerskab med sin globale forståelse, mangeartede intellektualitet og sekulariserede sæder og skikke er både en forlokkelse og så i sidste ende en forstødelse. Den emanciperede og mørke Jakobe kan han kun elske distanceret som en pittoresk, eksotisk kvinde. Med den jyske, lyse og kristne Inger realiserer han ganske vist det almene på en art præmoderne betingelser ude på landet, men også med den vanemæssige minimalisme på udfordringer som i sidste ende keder ham til et sammenbrud. Lykke-Per dør som en særling ude på kanten af civilisation med sin ryg både vendt mod slægtens illusion om det gode, jævne liv på landet og metropolens liberalistiske og dynamiske kasino på materiel lykke og fromme. Interessant nok er romanen Lykke-Per en historie som mere end andre ligner senere portrætter af den moderne dansker og dennes omskiftelige vilkår. Måske er den danske mand en veg tvivler, rådvild både ude og hjemme, ja en helt igennem svag mand. Pontoppidans Per som både offer og helt i sin egen livsfrise går igen med bravur i sønnen Christians hjemkomst i Thomas Vinterbergs film fra 1998, Festen. Restauratøren Christian vender hjem fra Paris til sin fars 60-års fødselsdagsfest på et gods, som den nyrige familie har indrettet som deres eget stamhus. Vi kender genren, synes vi. Den fortabte søn som vender hjem, fedekalven slagtes, mens diverse trakasserier i familien er de underholdende kapitler i denne folkekomiske saga, som helst skal tone ud i forsoning og forbrødring. Men Festen er ingen fest. Snarere præcis som hos Pontoppidan en demaskering af familiens skød som den sande død for alle levende væsener, især klanens egne børn. Christians søster begik selvmord og grunden var lige, som temaet i den famøse tale han holder for sin far, vedvarende incest og seksuel chikane. Du kan enten vælge at fortolke Vinterbergs film som et opgør med romantisk, præmoderne slægtsidyl bag det hele lurer råddenskab og forråelse. Eller se den som nedslag af det moderne i slæg-

8 tens struktur. Så længe far har succes, skaffer penge og prestige, så har hans penis også ret til at gå på omgang blandt hans afkom! Begge tolkninger er mulige ud fra accentuerede præmisser og formodninger. Vi ved at blodskam har floreret mellem familiemedlemmer igennem århundreder og nær sagt i alle epoker. Men i Festen er blodskam klart faderens krænkende ret som en infam pendant til just den manglende kærlighed i kernefamilien som mange vil hævde er modernitets kvæstelse af det traditionelle familieliv. Groft sagt, voldtægt i stedet for kærlig omsorg. Så er vi tilbage, hvor vi kom fra. Foran Stalingrad, både virkelighedens og især Jorns skilderi. Noget drastisk skete i en fjern krig som alligevel genskabes med inciterende og dirrende kunstnerisk nærvær i Jorns tykke penselstrøg. Skaber kultur, kunst og noget som træder i karakter som civiliseret og kulturel sammenhæng for hin enkelte. Et eller andet sted er vor kultur et tog som kører fremad og undervejs skifter tempo, udseende, nu og da endog retning og destination. Men vi kan genkende det på skinnerne og sådan i forbifarten og ude i horisonten. Sådan frembruser det moderne, både det med post og sen foran. Denne fælles forestilling på hjul du ikke kan melde dig ud af, og som ikke giver dig chance for at stå tilbage på perronen i ro og mag. Thi på toget med de forskellige kupeer bliver vi i glimt både vidne til noget vi har set før, genkender med gru eller glæde, og så noget chokerende anderledes, en sandhed som er helt ny og rystende eller så gammel og fortrængt at den med kraft fremtræder forfærdelig og frygtelig på ny. Med et stød og et chok, ja som teatergruppen Solvognens Julemandshæren her og nu mens mindst du venter det. Thi når alt er muligt og moderne, så er julemanden mere nær end du tror. Uden for sæsonen og midt om sommeren kan det regne gavmildt med gaver som snefnug i flokke i decembermåned. Bo Tao Michaëlis er cand. mag. i dansk og oldtidskundskab og arbejder som gymnasielærer, forfatter og kritiker.

SNIT 90 ERNES LITTERATUR

SNIT 90 ERNES LITTERATUR 1 Tekst 5 SNIT 90 ERNES LITTERATUR Helle Christiansen TENDENSER I TIDENS LITTERATUR Disse typiske træk, som vi kan finde i meget af 90 ernes prosa, kan ses som vigtige tendenser i periodens litteratur.

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Sidste søndag hørte vi begyndelsen af det 17 kapitel i Johannesevangeliet, som vi nu i dag har hørt de sidste vers af.

Sidste søndag hørte vi begyndelsen af det 17 kapitel i Johannesevangeliet, som vi nu i dag har hørt de sidste vers af. Tekster: Joel 3,1-5, Rom 8,31b-39, Joh 17,20-26 Rødding 9.00 281 Nu nærmer sig (mel. Vor Herres Jesu mindefest) 292 Kærligheds og sandheds ånd 319 Vidunderligst 302 Gud Helligånd, o kom! (mel. Aug. Winding)

Læs mere

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013 Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Jeg er jo bare et menneske. Sådan forklarer vi vores svagheder. Det hører med til at være menneske, at jeg

Læs mere

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Mozarts liv I dette hæfte kan du arbejde med et lille musikværk, som hedder Eine kleine Nachtmusik. Musikværket er skrevet af en komponist, der hedder Wolfgang

Læs mere

STUDIERETNINGER PÅ RIBE KATEDRALSKOLE

STUDIERETNINGER PÅ RIBE KATEDRALSKOLE STUDIERETNINGER PÅ RIBE KATEDRALSKOLE På Ribe Katedralskole er grundforløbet tilrettelagt ens for alle elever, så eleverne uden problemer kan ændre deres foreløbige ønske om studieretning, når der til

Læs mere

Billedet fortæller historier

Billedet fortæller historier Billedet fortæller historier 1. - 5. klassetrin. Billedkunst, dansk og historie H.A. Brendekilde (1857-1942): Udslidt, 1889 Olie på lærred, 207 x 270 cm FOR MEGET LÆNGE siden snart 125 år - malede en ung

Læs mere

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder.

Den, der ikke er med mig, er imod mig, og den, der ikke samler med mig, spreder. 1 Engang var Jesus ved at uddrive en dæmon, som var stum. Da dæmonen var faret ud, begyndte den stumme at tale, og folkeskarerne undrede sig. Men nogle af dem sagde:»det er ved dæmonernes fyrste, Beelzebul,

Læs mere

MENNESKET er et dyr. - Jeg har ANTROPOLOGI AF DORTHE LA COUR

MENNESKET er et dyr. - Jeg har ANTROPOLOGI AF DORTHE LA COUR ANTROPOLOGI AF DORTHE LA COUR MENNESKET er et dyr At mennesket og de andre aber er i familie med hinanden, kan ses med det blotte øje. Antropologisk psykolog Jill Byrnit har arbejdet med slægtskabet i

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

Du skal ikke være snæversynet, men være åben og nysgerrig for musik er liv! Hvis du kun vil spille heavy, så bliver du skuffet!

Du skal ikke være snæversynet, men være åben og nysgerrig for musik er liv! Hvis du kun vil spille heavy, så bliver du skuffet! Musik I musikhjemmegruppen handler det om sammenspil, glæde og nysgerrighed og en lyst til at lege med musik på mange forskellige måder. Vi skal finde musikalske elementer og strukturer og vi skal udforske

Læs mere

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori

Cresta Asah Fysik rapport 16 oktober 2005. Einsteins relativitetsteori Einsteins relativitetsteori 1 Formål Formålet med denne rapport er at få større kendskab til Einstein og hans indflydelse og bidrag til fysikken. Dette indebærer at forstå den specielle relativitetsteori

Læs mere

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv,

Der kan sagtens være flere steder i en gudstjeneste, hvor vi har med Gud at gøre. I sidder hver især med erfaringer og et liv, 2.s.e.Helligtrekonger, den 14. januar 2007. Frederiksborg slotskirke kl. 10.- Tekster: 2.Mosebog 33,18-23; Johs. 2,1-11: Salmer: 403-434-22-447-315/319-475 P.H. Bartolin - - - - - - - - - - - - - - - -

Læs mere

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve

Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Kroppens begrænsninger - kunsten at flyve Afgangsprojekt - Kroppen udtrykt i kunsten Mira & Andreas Art & performance Flakkebjerg Efterskole Problemstilling og indledning Eksperimentere med at flyve. Kunsten

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Kære konfirmander. Men lad os alligevel spørge lidt dybere:har vi brug for at tro på Gud? Kan jeg moderne menneske tro, Gud er levende?

Kære konfirmander. Men lad os alligevel spørge lidt dybere:har vi brug for at tro på Gud? Kan jeg moderne menneske tro, Gud er levende? Kære konfirmander Vi vil gerne holde fest for jer! Der er så meget liv i jer.det ene øjeblik er I legesyge som løveunger ogdrillesyge som chimpanser. Jeres sult er imponerende. I køber kager hos bageren

Læs mere

Romantikkens brevskrivning H.C. Andersen

Romantikkens brevskrivning H.C. Andersen Romantikkens brevskrivning H.C. Andersen Undervisningsmateriale til 8. klassetrin Hvad handler undervisningsforløbet om, og hvad skal vi lære? Undervisningsforløbet handler om brevskrivning i 1800-tallet,

Læs mere

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed

Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Surrealisme - Drømmen om en overvirkelighed Undervisningsmateriale 8.-10. klasse Malerier på grænsen mellem verdener En gruppe kunstnere i 1920ernes Paris troede fuldt og fast på, at man igennem kunsten

Læs mere

UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING Målgruppe: Mellemtrin

UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING  Målgruppe: Mellemtrin UNDERVISNING HEART HERNING MUSEUM OF CONTEMPORARY ART BIRK CENTERPARK 8 DK 7400 HERNING WWW.HEARTMUS.DK Målgruppe: Mellemtrin Lærervejledning Materialet er opbygget som et forløb med et før-under-efter

Læs mere

Kapitel 1. Det l a nge blik

Kapitel 1. Det l a nge blik Kapitel 1 Det l a nge blik Kirurgen sagde:»jeg vil foretage en nethindeoperation på dit venstre øje.«det var gode nyheder, men så fortsatte han med at sige, at jeg skulle rekreere mig efter operationen

Læs mere

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter.

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter. Måne og sol 1 Måne og sol, vand, luft og vind og blomster og børn skabte vor Gud. Himmel og jord, alting er hans, 2. Jesus, Guds søn levede her og døde for os, lever i dag, ja, han er her, ja, han er her,

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til.

Det er en konflikt som rigtigt mange mennesker vil kende til. Tekster: Sl 84, Rom 12,1-5, Luk 2,41-52 Salmer: Evangeliet, vi lige har hørt åbner i flere retninger. Det har en dobbelttydighed, som er rigtigt vigtig ikke bare for at forstå dagens evangelium, men det

Læs mere

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM

BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM BILLEDJAGT PÅ FAABORG MUSEUM Peter Hansen: Kai Nielsen modellerer Mads Rasmussen, 1913 UNDERVISNINGSMATERIALE FOR 4.-6. KLASSE MADS RASMUSSEN OG FAABORG MUSEUM I begyndelsen af 1910 fik konservesfabrikant

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse. Introduktion

Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse. Introduktion Svend Wiig Hansen rå figur Undervisningsmateriale 3.-7. klasse Introduktion Svend Wiig Hansen er en dansk kunstner, som arbejdede med skulptur og maleri. Han blev født i 1922 og døde i 1997. I 1953 blev

Læs mere

Den sproglige vending i filosofien

Den sproglige vending i filosofien ge til forståelsen af de begreber, med hvilke man udtrykte og talte om denne viden. Det blev kimen til en afgørende ændring af forståelsen af forholdet mellem empirisk videnskab og filosofisk refleksion,

Læs mere

Guide til lektielæsning

Guide til lektielæsning Guide til lektielæsning Gefions lærere har udarbejdet denne guide om lektielæsning. Den henvender sig til alle Gefions elever og er relevant for alle fag. Faglig læsning (=lektielæsning) 5- trinsmodellen

Læs mere

6. Samf A, Mat A, Naturgeografi B,

6. Samf A, Mat A, Naturgeografi B, Studieretningsbeskrivelse for 6. Samf A, Mat A, Naturgeografi B, I studieretningerne sætter de tre fag præg på undervisningen i klassens øvrige fag. Det sker gennem et samarbejde mellem to eller flere

Læs mere

Rejser i overbygningen

Rejser i overbygningen Rejser i overbygningen 7. klasse: København i 5 dage Vi bor samlet på Amager Lilleskole 8. klasse: Berlin i 7 dage Vi samarbejder med en skole og bor privat hos eleverne 9. klasse: Polen i 14 dage Vi samarbejder

Læs mere

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013

En lærerguide ENTROPIA. 13. april 19. maj 2013 En lærerguide ENTROPIA - en soloudstilling med Marianne Jørgensen 13. april 19. maj 2013 Introduktion I perioden 13. april til 19. maj 2013 kan du og din klasse opleve udstillingen ENTROPIA en soloudstilling

Læs mere

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk

Selvkontrol. Annie Besant. www.visdomsnettet.dk 1 Selvkontrol Annie Besant www.visdomsnettet.dk 2 Selvkontrol Af Annie Besant Fra Theosophy in New Zealand (Oversættelse Thora Lund Mollerup & Erik Ansvang) Hvad er det i mennesket, som det ene øjeblik

Læs mere

Sådan lå landet LETTE KLASSIKERE. Før du læser de tre noveller

Sådan lå landet LETTE KLASSIKERE. Før du læser de tre noveller OPGAVER TIL Sådan lå landet NAVN: Før du læser de tre noveller OPGAVE 1 Instruktion: Hvad kommer du til at tænke på, når du læser novellernes fælles titel Sådan lå landet? OPGAVE 2 Instruktion: Orienter

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Inspirationsmateriale til

Inspirationsmateriale til Inspirationsmateriale til Til de voksne: Vi har lavet dette inspirationsmateriale, som kan hjælpe til at forberede børnene på forestillingen Min farmors spøgelse og på oplevelsen i teatret. I skal ikke

Læs mere

PROCES DOKUMENT FUTURISME

PROCES DOKUMENT FUTURISME PROCES DOKUMENT FUTURISME JUNAD ASHRAF GRUPPE 5 1 1 Inholdsfortegnelse 1.Forside 2.Inholdsfortegnelse 3.Perioden & Stilarten 4.Tidstypiske Kunstrere 5.Karakteristisk Træk 6.Typografi 7.Reference til Nutiden

Læs mere

Inspirationsmateriale til

Inspirationsmateriale til Inspirationsmateriale til Til de voksne: Vi har lavet dette inspirationsmateriale, som kan hjælpe til at forberede børnene på forestillingen Min farmors spøgelse og på oplevelsen i teatret. I skal ikke

Læs mere

ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm

ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE. Zangenbergs Teater. Af Louise Holm ØRERNE I MASKINEN INSPIRATIONSMATERIALE 6-8 ÅRIGE Zangenbergs Teater Af Louise Holm ØRERNE I MASKINEN Inspirationsmateriale for 6-8 årige Inspirationsmaterialet indeholder forskellige aktiviteter og øvelser,

Læs mere

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er 25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er strålende hvidt. Alt der kunne tages ned blev båret ud af

Læs mere

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at

Undervisningsmateriale 5.-7. klasse. Drømmen om en overvirkelighed. Engang mente man, at drømme havde en. stor betydning. At der var et budskab at Drømme i kunsten - surrealisme Hvilken betydning har drømme? Engang mente man, at drømme havde en Undervisningsmateriale 5.-7. klasse stor betydning. At der var et budskab at Drømmen om en overvirkelighed

Læs mere

TOBIAS For helvede da! Pludselig får TOBIAS øjenkontakt med SANKT PETER. SANKT PETER smiler, ser inviterende ud. TOBIAS går over til ham.

TOBIAS For helvede da! Pludselig får TOBIAS øjenkontakt med SANKT PETER. SANKT PETER smiler, ser inviterende ud. TOBIAS går over til ham. Tobias og Tragedien Manuskript 1. Int. Venteværelse Dag træder ind i et fremmed venteværelse. Han kigger sig undrende omkring. I rummet er der mange døre. Over dørene hænger skilte. På dem står der navnene

Læs mere

det brager løs igen: pas nu lige på, klap hesten, spis brød til, du bestemmer ikke altså sådan over

det brager løs igen: pas nu lige på, klap hesten, spis brød til, du bestemmer ikke altså sådan over Nytårsdag 2014. Domkirken 14.00: 712 Vær velkommen, 713 For dig, O Herre, 717 I går, 588 Herre gør, 118 Julen har englelyd. Nadver: 587 Guds egen kære søn. Nu ligger der så et ubrugt år foran os. Sådan

Læs mere

Forestillinger 2004 - Værk i kontekst

Forestillinger 2004 - Værk i kontekst INSPIRATIONSMATERIALE Forestillinger 2004 - Værk i kontekst Esbjerg Kunstmuseum 07.05.-15.08.2004 INTRODUKTION TIL UNDERVISEREN: Forestil dig Asger Jorns Lykkens have (1947) indgå i hele fem forskellige

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Det samfund der møder den nye globale verden stærkest, er det samfund, der frisætter den enkelte borgers skabende potentiale bedst muligt.

Det samfund der møder den nye globale verden stærkest, er det samfund, der frisætter den enkelte borgers skabende potentiale bedst muligt. 1 Mine Damer og Herrer Jeg skal med det samme takke universitetet for den ære det er for et i akademisk forstand helt og aldeles udannet mennesket, at tale fra denne stol, nu skal i ikke forvente en smuk

Læs mere

Renæssancen i Norditalien

Renæssancen i Norditalien Kulturspillets weekendkurser 2014 Renæssancen i Norditalien Tid: Lørdag den 1. feb. 2014 Sted: Århus, nærmere adresse følger Norditalien blev arnested for den historiske epoke, der trak Europa ud af Middelalderens

Læs mere

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib

SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib SKOLEMATERIALE til teaterforestillingen Et Mærkeligt Skib Dette skolemateriale er tænkt som et oplæg til at arbejde videre med forestillingen i fagene dansk, drama og billedkunst. Det består af nogle korte

Læs mere

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10

Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 1 Sidst søndag efter helligtrekonger, den 9. februar 2014 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Johs 12,23-33 Salmer: 749, 434, 383, 449v.1-3, 289, 319, 467, 192v.7, 673 Du soles sol fra Betlehem

Læs mere

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner. 408 349 448 305 / 540 227,9-234 3.s.e.P 26. april 2015 Dom kl.10.00 Joh.

Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner. 408 349 448 305 / 540 227,9-234 3.s.e.P 26. april 2015 Dom kl.10.00 Joh. Prædiken holdt i Haderslev Domkirke af sognepræst Henning Wehner 408 349 448 305 / 540 227,9-234 3.s.e.P 26. april 2015 Dom kl.10.00 Joh.16,16-22 Der var ét billede i denne prædiketekst, som nogle her

Læs mere

Analysemodeller og -metoder

Analysemodeller og -metoder Sculpture by the Sea Aarhus - Danmark 5. juni - 5. juli 2015 Mellem Tangkrogen og Ballehage Analysemodeller og -metoder TIL SKOLER KOM OG VÆR MED! Sculpture by the Sea er her igen. Skulpturudstillingen

Læs mere

Trænger evangeliet til en opgradering?

Trænger evangeliet til en opgradering? Trænger evangeliet til en opgradering? Holdningen til evangeliet Træk, man gerne vil acceptere: Kirkens ritualer (Dåb, vielser, begravelser) Kirkens sociale engagement Kirkens omsorg for børn og ældre

Læs mere

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære

Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Indholdsfortegnelse Kapitel 1: Kapitel 2: Kapitel 3: Kapitel 4: Kapitel 5: Kapitel 6: Hvad er kreativitet? Kan man lære at være kreativ? To eksempler på kreative former for mesterlære Tættere på betingelser

Læs mere

BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B

BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B BIOLOGI OG SUNDHED BIOLOGI A MATEMATIK B KEMI B STX - MENNESKET I DEN GLOBALE VERDEN SAMMENHÆNGEN MELLEM MENNESKE OG NATUR Studieretningen sætter fokus på menneskets biologi og sundhed. I biologi og kemi

Læs mere

SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten

SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materiale til værkstedstimer 2. år, elever og lærere Side 1 af 5 SSO eksempler på den gode indledning, den gode konklusion samt brug af citat og litteraturhenvisninger i teksten Materialet viser eksempler

Læs mere

6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725. Borgerskab i to riger

6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725. Borgerskab i to riger 1 6. s. e. Påske. 2011. Grundlovsdag 402 750 392 // 710 281 725 Borgerskab i to riger 1. Det er søndag. 6. søndag efter påske. Søndag er Herrens dag. Guds lovs dag. Det er menighedens dag. Det er også

Læs mere

Da billedkunsten blev kreativ Om en enkelt af kreativitetens mange facetter

Da billedkunsten blev kreativ Om en enkelt af kreativitetens mange facetter Da billedkunsten blev kreativ Om en enkelt af kreativitetens mange facetter Af Martin Simonsen Dette billede: Suprematisme. Kasimir Malevich: Nr. 50, 1917 Da Daguerre opfandt fotografiet i 1830 erne, rakte

Læs mere

Eksempler på alternative leveregler

Eksempler på alternative leveregler Eksempler på alternative leveregler 1. Jeg skal være afholdt af alle. NEJ, det kan ikke lade sig gøre! Jeg ville foretrække at det var sådan, men det er ikke realistisk for nogen. Jeg kan jo heller ikke

Læs mere

Andet kapitel Efterår 1830

Andet kapitel Efterår 1830 Andet kapitel Efterår 1830 Det første slag varede i ni dage. Ni aftener vendte Hugo tilbage til første geled i Salle le Peletier, ni aftener, hvor den unge Sambre hver gang genoplevede Fenellas entre på

Læs mere

I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011

I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011 I TID OG RUM - THOMAS KLUGE 18. juni 28. august 2011 Om Thomas Kluges kunst For mange mennesker er Thomas Kluge (f. 1969) en befriende kontrast til det, man ellers kender som MODERNE KUNST. Man kan se,

Læs mere

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup

Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Kyndelmisse 2014 Gettrup, Hurup Det er kyndelmisse. Det er den dag, hvor man i gamle dage, i den katolske kirkes tid, bragte sine stearinlys til kirken, for at få dem velsignet, sammen med kirkens lys.

Læs mere

Landskaberne er konkrete i den forstand, at det er bestemte lokaliteter i ind- og udland, der har inspireret kunstneren. Men det er også abstrakte

Landskaberne er konkrete i den forstand, at det er bestemte lokaliteter i ind- og udland, der har inspireret kunstneren. Men det er også abstrakte e r i n d r i n g e n s l a n d s k a b e r Landskaberne er konkrete i den forstand, at det er bestemte lokaliteter i ind- og udland, der har inspireret kunstneren. Men det er også abstrakte landskaber.

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 20.s.e.trinitatis Prædiken til 20.søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 21,28-44.

Bruger Side Prædiken til 20.s.e.trinitatis Prædiken til 20.søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 21,28-44. Bruger Side 1. 10-10-2016 Prædiken til 20.søndag efter trinitatis 2016. Tekst. Matt. 21,28-44. Hvor skal vi sætte skellet? Et skel sættes omkring en have eller et stykke jord for at vise hvad der er mit.

Læs mere

Etik og ledelsesfilosofi

Etik og ledelsesfilosofi Etik og ledelsesfilosofi - når filosofi bliver til praksis Man bliver mere sikker men mindre skråsikker Et dialogisk foredrag DSR den 3. november 2010 Af Civilingeniør Master fra DPU (Filosofi og ledelse)

Læs mere

UNDERVISNINGSMATERIALE Udskoling, gymnasium & HF. Indre og ydre landskaber

UNDERVISNINGSMATERIALE Udskoling, gymnasium & HF. Indre og ydre landskaber UNDERVISNINGSMATERIALE Udskoling, gymnasium & HF Indre og ydre landskaber Fotografisk Center 16. august 21. september Udstillingen vises i Museumsbygningen Tonje Bøe Birkeland: Plate #4, Papa Westray,

Læs mere

Lærervejledning til Fanget

Lærervejledning til Fanget Lærervejledning til Fanget En udstilling med værker af den danske samtidskunstner John Kørner Målgruppe: mellemtrinnet Baggrundsinformation om udstillingen John Kørner - Fanget 04.05.13-22.09-13 Problemerne

Læs mere

De hvide mænd - af Kenneth Bøgh Andersen

De hvide mænd - af Kenneth Bøgh Andersen Viborg, december 2009 Du er nøjagtig, hvad dette samfund behøver Kenneth Bøgh Andersens De hvide mænd er noget så sjældent som en nyere science-fiction-ungdomsroman. Forfatteren kalder selv bogen for en

Læs mere

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7

1.s.e.trin. II 2016 Bejsnap 9.00, Ølgod med dåb / , nadver: 192,7 I 1999 hærgede en voldsom orkan i Danmark og Sverige. Store skovarealer blev ødelagt. Det var en katastrofe for mange svenske skovejere, og efterfølgende begik flere af disse mennesker, der havde mistet

Læs mere

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund

Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund Gymnasiet Sprog & Kultur Natur & Videnskab Musik & Kreativitet Krop & Sundhed Sprog & Samfund... mange års erfaring gør en forskel! 1 Hvad vælger du? På VHG kan du vælge mellem 7 forskellige studieretninger.

Læs mere

Hattersly s hjælp til billedkritik

Hattersly s hjælp til billedkritik Hattersly s hjælp til billedkritik Hvad gør man, hvis man har svært ved at udtrykke sig uden om billeder, man skal bedømme? Hvor får man hjælp til at analysere et billede og formulere sin mening herom?

Læs mere

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013

Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Undervisning på J.F. Willumsens Museum 2013 Et enkeltkunstnermuseum som J. F. Willumsens Museum er særdeles velegnet i kunstformidling til børn og unge. Tilegnelsen af værkerne bliver mere overskuelig,

Læs mere

P.E. OG Q. Jeg ved godt at min kærlighed til Q handler om mig

P.E. OG Q. Jeg ved godt at min kærlighed til Q handler om mig P.E. 1 P.E. OG Q Q er min verden Hun er derude et sted. Alene. Hun er nødt til at være alene. Jeg vil ikke kunne håndtere det, hvis hun ikke er alene. Savnet brænder i mig. En dødelig lille stjerne af

Læs mere

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784

Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 Gudstjeneste, Domkirken, søndag d. 15. marts 2015 kl. 15.00 25 års jubilæum for Reden Søndag: Midfaste, Johs. 6, 1-15 Salmer: 750, 29, 192, 784 I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn. Amen. Jeg vil

Læs mere

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe.

Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker eller folk Mennesker betyder individer, personer eller den biologiske art. Folk er på en eller anden måde en gruppe. Mennesker: - parenteserne betyder, at ordet mennesker kan droppes. Mennesker

Læs mere

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen

Skulpturi. En lærerguide til samtidsskulpturen Skulpturi RUndtenom En lærerguide til samtidsskulpturen INTRODUKTION TIL LÆREGUIDEN I perioden d. 21. april 3. juni kan du og dine elever opleve udstillingen Rundtenom, der viser eksempler på, skulpturens

Læs mere

Den lukkede bog LETTE KLASSIKERE. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen.

Den lukkede bog LETTE KLASSIKERE. Før du læser bogen. Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. OPGAVR TIL Den lukkede bog NAVN: Før du læser bogen OPGAV 1 Instruktion: Læs teksten på bagsiden af bogen. OPGAV 2 Instruktion: Læs her om de vigtigste personer i første del. Personerne: Frederikke Romanens

Læs mere

Salmer: 754, 31, 549 / 571, 321v6-7, , 31, 549 / 571, 321v6-7,

Salmer: 754, 31, 549 / 571, 321v6-7, , 31, 549 / 571, 321v6-7, 1 Allehelgen: Mt.5.13-16. Salmer: 754, 31, 549 / 571, 321v6-7, 732. 732, 31, 549 / 571, 321v6-7, 787.... H/B.061116. Åb.21.1-7. Så vær hos os i sorgen, og lad det under ske, at vi din påskemorgen må gennem

Læs mere

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015

Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 05-05-2015 Andagt Bording kirke 4. maj 2015.docx Side 1 af 5 Tale ved mindehøjtidelighed i Bording kirke d. 4. maj 2015 i anledning af 70 årsdagen for Danmarks befrielse. "Menneske, du har fået at vide, hvad der

Læs mere

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571

Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 1 Alle helgens dag I. Sct. Pauls kirke 3. november 2013 kl. 10.00. Salmer: 422/434/474/320//571/439/376/573 Uddelingssalme: se ovenfor: 571 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen.

Læs mere

3. søndag i fasten. Salmevalg

3. søndag i fasten. Salmevalg 3. søndag i fasten Salmevalg Den mørke nat forgangen er, 736 Hyggelig rolig, 411 Kom, Gud Helligånd, kom brat, 305 Gud, vi er i gode hænder, 675 Du ved det nok, mit hjerte, 634 Dette hellige evangelium

Læs mere

Vardes Kulturelle Rygsæk

Vardes Kulturelle Rygsæk Vardes Kulturelle Rygsæk Juni 2016 Den Kulturelle Rygsæk Den Kulturelle Rygsæk omfatter børn og unge mellem 5-16 år i Varde Kommune. Deltagelse i Vardes Kulturelle Rygsæk er obligatorisk, og eleverne på

Læs mere

1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10. Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v.

1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10. Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v. 1 1.søndag efter trinitatis, den 2. juni 2013 Vor Frue Kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 16,19-31 Salmer: 745, 434, 696, 614, 292, 685 v.4, 375 Gud, lad os leve af dit ord Som dagligt brød på denne

Læs mere

Billedkunst. Status. Evaluering. Fagets formål

Billedkunst. Status. Evaluering. Fagets formål Billedkunst Status Eleverne i 5.klasse skal have billedkunst i 60 min. Ugentligt. Det er første år, de skal have mig til faget. Via spørgeskema har jeg forsøgt at evaluere sidste skoleår samt danne mig

Læs mere

Kan man se det på dem, når de har røget hash?

Kan man se det på dem, når de har røget hash? Kan man se det på dem, når de har røget hash? Når forældre og medarbejdere på de københavnske skoler gerne vil vide noget om unge og rusmidler, har U-turn et godt tilbud: To behandlere og en ung er klar

Læs mere

STUDIESTART BORUPGAARD GYMNASIUM

STUDIESTART BORUPGAARD GYMNASIUM STUDIESTART 2017 BORUPGAARD GYMNASIUM HVORFOR BOAG? HVORFOR STX? Det, der for dig er opgaven lige nu, er at vælge gymnasium. Når du vælger Borupgaard, kommer du til et stort gymnasium med mange muligheder.

Læs mere

i deres spil. tabte kampe.

i deres spil. tabte kampe. Fjerde søndag efter trinitatis 13.juli 2014. Domkirken 10: 743 Nu rinder solen op, 598 O Gud, 306 O Helligånd, 710 Kærlighed til fædrelandet, 752 Morgenstund, Nadver: 377 I Herrens udvalgte. Gråbrødre

Læs mere

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra

Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra TRANSFORMATION UBEVIDSTE HANDLEMØNSTRE Alle mennesker har ubevidste handlemønstre, som aktiveres når vi bliver ramt på et sår fra vores barndom. De hjælper os til at overleve og få vores behov opfyldt.

Læs mere

En tro, der fungerer i virkeligheden

En tro, der fungerer i virkeligheden En tro, der fungerer i virkeligheden De fleste af os svenskere har nok enten set eller hørt om Konsumentmagasinet (svensk forbrugerprogram) der ledes af Sverker Olofsson. Et program, hvor han afprøver

Læs mere

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de

Forandringer i et menneskes liv sker igennem dets relation til andre mennesker. Derfor er det fornuftigt - eller måske bare naturligt - at drage de Frirum for forældre Hvis man rykker i den ene side af en uro, kommer hele uroen i ubalance. Sådan er det også i en familie, når familiens unge får problemer med rusmidler. Skal balancen genoprettes, giver

Læs mere

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen

Statskundskab. Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen Statskundskab Studieleder: Lektor, Ph.D. Uffe Jakobsen På spørgsmålet: Hvad er "politologi"? kan der meget kort svares, at politologi er "læren om politik" eller det videnskabelige studium af politik.

Læs mere

som er blevet en del af min ånd og min krop og min sjæl

som er blevet en del af min ånd og min krop og min sjæl Appetizer: Tænk at få at vide at det menneske som jeg elsker som jeg deler liv med som er blevet en del af min ånd og min krop og min sjæl ikke skal være her mere.. vil forlade mig, fordi han eller hun

Læs mere

Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA

Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA Undervisningsmateriale - AGNES CECILIA Iscenesættelse: Kamilla Bach Mortensen Manuskript: Kamilla Bach Mortensen og de medvirkende Medvirkende: Rebekka Owe og Christine Sønderris Instruktørassistent: Stine

Læs mere

Thomas Ernst - Skuespiller

Thomas Ernst - Skuespiller Thomas Ernst - Skuespiller Det er tirsdag, sidst på eftermiddagen, da jeg er på vej til min aftale med den unge skuespiller Thomas Ernst. Da jeg går ned af Blågårdsgade i København, støder jeg ind i Thomas

Læs mere

Fra elev til student 2010

Fra elev til student 2010 Fra elev til student 2010 Optagelse Når du har afsluttet 9. eller 10. klasse, har du krav på at blive optaget i gymnasiet, hvis du l har udarbejdet en uddannelsesplan l har søgt om optagelse i umiddelbar

Læs mere

Prædiken til Skærtorsdag 2014. Tekster: Salme 116-1.Korinterbrev 11, 23-26 - Johannesevangeliet 13,1-15

Prædiken til Skærtorsdag 2014. Tekster: Salme 116-1.Korinterbrev 11, 23-26 - Johannesevangeliet 13,1-15 Prædiken til Skærtorsdag 2014. Tekster: Salme 116-1.Korinterbrev 11, 23-26 - Johannesevangeliet 13,1-15 Indledn før gudstj.: Skærtorsdag. Er det sådan, at et nederlag kan bære sejren i sig? = tanke, jeg

Læs mere

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET

METTE WINCKELMANN. We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET METTE WINCKELMANN We Have A Body EN UDSTILLING OM KROP OG IDENTITET INTRODUKTION TIL LÆRERGUIDEN I perioden 3. december 2011 29. januar 2012 kan du og din klasse opleve We Have A Body en soloudstilling

Læs mere

4) Nordisk union Dronning Margrethe d. 1 og Kalmarunionen.

4) Nordisk union Dronning Margrethe d. 1 og Kalmarunionen. Fortællingen om Danmarks historie Vi følger den eventyrlige Danmarkshistorie fra de ældste tider til nutiden i 20 fortællinger hver med sit tema. De væsentligste emner i Danmarks lange historie forbindes

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Feens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n

Feens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Feens kys m u s i k k e n i s k o l e t j e n e s t e n Feens kys I dette hæfte skal vi beskæftige os med et musikværk, der hedder Feens kys. Det bliver spillet af et stort symfoniorkester. Musikken er

Læs mere