Årgang 63 Juli 2008 Nr * Stiftet 1866 * Medlem af Dansk Forening for Rosport *

Transkript

1 Årgang 63 Juli 2008 Nr. 4 * Stiftet 1866 * Medlem af Dansk Forening for Rosport *

2 Vigtige numre Roforeningen KVIK Strandvænget København Ø Tlf BG Bank: Kontingent: Arr. og fester: Andet: Post til nedenstående kan sendes til Roforeningen KVIK med attention til relevant person Udlejning Karina Petersen Ordensudvalg Jens Chr. Mathiesen Anders Christoffersen Peter Boris Infoudvalg Mikkel Sander (blad) (web) red@roforeningen.dk/web@roforeningen.dk Materielforvalter Henvendelse til næstformanden Husudvalg Erik Ravn Helmuth Jäger KVIKs Venner (KV) Flemming Svensen (formand) Præsidium Finn Aabye, formand Heiner Nilsson Erik Ravn Bestyrelse Formand Bo Adelholm formand@roforeningen.dk Næstformand Jørgen Nielsen nestformand@roforeningen.dk Kasserer (torsdag i KVIK) Lene Nielsen kasserer@roforeningen.dk Sekretær Peter Budtz Langturschef Carsten Jørgensen langtur@roforeningen.dk Kaproningschef Antonie Lauritzen kapchef@roforeningen.dk Kajakchef Hans Pallesen kajak@roforeningen.dk Festudvalg Nikolas Lanstorp Anette Arnsted festudvalg@roforeningen.dk Instruktionschef Henrik Husth instruktion@roforeningen.dk Roudvalg Charlotte Schwartz-Hansen roudvalg@roforeningen.dk Ungdomsafdelingen Johan Topp uro@roforeningen.dk Ungdomsledere Johan Topp Daniel Jurlander Side 2

3 Kære KVIK Hermed årets fjerde nr. af KVIK-bladet. Efter en forrygende maj måned, der for første gang i flere år fik mig til at anvende solcreme, vendte vejret til østlig strømning, og juni druknede i vind og regn. Første uge i juli har dog rettet op på det kedelige vejr. Mon det forsætter? Mens undertegnede og en del andre har travlt med at studere vejrfænomener og hengive os til meteorologiske data, er de første kaffe og kage-roere kommet forbi de 1000 km. Måske skulle man skifte fokus? Det forlyder, at medlemsflugten har antaget samme tilstand som lemmingernes selvmordsbersærkergang henover de norske klippekyster. Statistikken taler sit eget sprog, faktum er at vi eroderer som privatøkonomien under pres fra de populære SMS-lån. Forklaringerne er mange og drejer sig til tider om sociologiske betragtninger om nymodens individualitet for ikke at sige egoisme eller lignende. Jeg ved ikke, om det er en ambition at etablere en statisk medlemsskare på ca. 500 sjæle? Personligt finder jeg, at succes-kriterier som glade og aktive roere er mere vigtige end foreningens numeriske omfang. Vi driver jo ikke multi-level marketing eller et pyramidespil. Roere er som små, børn; de vil have oplevelser. Oplevelser fra konkurrence, oplevelser fra hygge på de syv have, oplevelsen af at lave noget andet end at sidde ned, mens fjernsynets flimmer som en venligsindet vampyr dræner livslysten. Er der oplevelser i den nødvendige kvalitet i et passende omfang kommer medlemmerne af sig selv. Mens roklubberne affolkes, trues hele Strandvænget af fremskridtets totale asfaltering til lands og til vands, og samtidig lover klimaforandringerne en hav-niveaustigning på 12,4 meter. Med disse udsigter anbefaler jeg, at næste generalforsamling laver roklubben om til en dykkerklub under FDM. Alternativt kunne jeg forstille mig et veldimensioneret funkispalæ ved den fremtidige strandkant i Nordhavnen samt en 2000 meter bane med bølgebryder i begge ender, så eliten fra Bagsværd også kan være med. Byg Middelgrunden om til Bountyø med palmer og en evig strøm af Strawberry Daiquiries og Mojitos. Uden at prale for meget af egne evner, tror jeg, det er opskriften på en succes. Inden vi kigger på det, kan du kigge inde i bladet, hvor Nils Høj har sat ord på tanker og frustrationer, der plager foreningens medlemmer. Bestyrelsen har kvitteret ved at taget initiativ til et medlemsmøde. Referatet fra dette møde er også at finde i nærværende blad. Mens debatten raser, skal jeg minde alle om, at alle bestyrelsesposter bliver besat ved generalforsamlingen. Sidste gang (131 dage siden ved deadline), var der udskiftning uden kampvalg og flere af de nuværende bestyrelsesmedlemmer annoncerede, at de ville forlade det agtede hverv, hvis andre havde lyst. I KVIK er det sådan, at foreningen har et sæt vedtægter, og dem sætter man bestyrelsen til at administrere. Indflydelse på beslutningerne får man navnlig, hvis man træder ind i bestyrelsen. Således kan vi allerede nu så småt glæde os til generalforsamlingen 2009, hvor der vil være kampvalg til samtlige poster. De reaktionæres blod vil farve Svanemøllen havnen rød som solnedgangen og de sejrrige revolutionære vil bygge et Utopia efter Nordkoreansk model. Mikkel Sander S024 Side 3

4 Indholdsfortegnelse Roforening på skideren? Side 5 Måneskinstur Side 8 Kaninlangfart Side 8 Referat af medlemsmøde i KVIK Side 9 Styrmandskursus 2008 I KVIK Side 14 Info fra Materieludvalget Side 15 USIA matchen for firsindstyvende gang Side 16 Poul Danning Side 19 At være eller ikke være Side 21 Kaproningsafdelingen anbefaler Side 22 Nyt fra kaproernes verden Side 23 Ny KVIK-dragt Side 29 Et Forår i Himmel og Helvede Side 30 Har du været på Saltholm? Side 33 Kalender Sdie 34 Næste KVIK-blad Deadline den: 1. september 2008 Udkommer ca. den: 15. september 2008 Indlæg modtages i Word eller ren tekstformat pr. red@roforeningen.dk Vær venlig kun at bruge standardtekstformat, dvs. Times New Roman str. 14. Side 4

5 Roforening på skideren? Vi vidste vel egentlig godt, at vores roforening er på skideren, men er det virkelig nødvendigt at udstille det så tydeligt, med to nye lokumstønder opstillet i bådhallen i øvrigt det eneste nye udstyr som i år er tilgået bådhallen i Strandvænget. Nyt udstyr til KVIK bliver kun leveret til de ca. 10 seriøse kaproere, vi har på Bagsværd til dem er der til gengæld slet ingen begrænsninger. F.eks. er der leveret en ny båd, som de slet ikke havde brug for! En anden fordeling af ressourcerne er ikke bare ønskelig, men ganske enkelt nødvendig. Ekstraordinær nyhedsmail af maj 2008 fortæller, at vi mangler medlemmer, og det skal der fornuftigt nok gøres noget ved. Måske var det endnu mere fornuftigt at starte med at holde på de medlemmer, vi allerede har, men det ene udelukker jo ikke det andet. Det er yderst deprimerende at se det store antal medlemmer, som forlader klubben, fordi de føler sig dårligt eller besynderligt behandlet. Disse tidligere medlemmer ser man herefter ro i andre klubber. Undskyldningen har hidtil været, at der var tale om et normalt frafald, men det er det ikke, og det er på tide, at vi og især vores bestyrelse seriøst forholder sig til problemet med de medlemmer, som vi mister. Når dette er løst, tror jeg ikke, der er problemer med at få nye medlemmer. Side 5

6 Hvad gør vi for at holde på medlemmerne. Ikke meget, efter min opfattelse. Hvad er det, som tiltrækker medlemmer? Det er, hvis materiellet er i orden, og der er en god tone/ atmosfære i klubben kort sagt at rammerne og det sociale er i orden. Så opbygges der hen af vejen et tilknytningsforhold, som skaber varige og loyale medlemmer. Først bådene, som er i miserabel og nedslidt stand. En ny 4-åres inrigger har været på vej i 4-5 år og ingen ved vist stadig om eller hvornår den kommer. Hvorfor den er bestilt hos en bådebygger, som hverken har tid eller lyst til at bygge den, må henstå som en gåde. Der skulle for længst have været grebet ind med en annullering af ordren. Placer nu ordren hos Grejsdalen, som desværre er det sidste værft, som fortsat bygger både i øvrigt af udmærket kvalitet. Bestil så gerne et par stykker yderligere, således at vi kan få standarden i bådparken hævet, samt medvirke til, at der stadig bygges inriggerbåde i Danmark. Her har vi som en af de større klubber en særlig forpligtelse, som vi slet ikke har råd til at lade være med at opfylde. Hvad er der ved at afgå ved døden med en stor formue? Paralleller til IC4 skandalen i vores klubblad er særdeles relevant ros til redaktøren! Vi er i øjeblikket vidne til en næsten endeløs række af fejldispositioner ud over problemet med indkøb af nye både lad mig nævne det nye hyldesystem i bådhallen, en el-truck, som er ganske uegnet til formålet, og som nok skal bidrage til yderligere skader, indkøb af årer, der er leveret som samlesæt! (i et bemærkelsesværdigt farvevalg) har nu ligget i bådhallen i godt et år. Gud ved, om de nu bliver samlet rigtigt. Bådvogne med fejlkonstruktion. Manglende vedligeholdelse af rampe har forårsaget personskade og flere skader på ror m.m. Ved sæsonstart blev Erik Andersen skadet. En skade, som en kyndig person formentlig kunne udbedre på 1 2 timer. Til dato er intet sket. I øvrigt er Erik Andersen udstyret med helt forkerte årer, kasserede otterårer, et tidligere misforstået forsøg på tilpasning af disse vil jeg, af kendte årsager, springe hurtigt over, men at E.A. ikke er tiltænkt nye årer er ganske ubegribeligt en af de mest anvendte både er således delvis ude af funktion. Alle 4- Side 6

7 åres inriggere trænger til et gennemgribende eftersyn, især sæder, hjul og remme er defekte - ja jeg kunne blive ved. De ressourcer, som er sat ind på vedligeholdelse, er ganske utilstrækkelige, og dette sammen med manglende specialkundskaber og en helt generel mangel på relevante reservedele gør det hele ganske uholdbart. Der er i KVIK en udbredt uvilje til at drage fordele af og lytte til andre folks og klubbers erfaring. Også her lighedspunkter til DSB. Glem alt om, at vi selv kan vedligeholde bådparken, det kan vi ikke og se så at få gjort noget ved det! Vi har vel nok et af de flotteste klubhuse i landet, men klublokalet er kun i meget begrænset omfang tilgængeligt for medlemmerne. Dette problem har været diskuteret på flere medlemsmøder, hvor det er blevet lovet, at der ville blive arbejdet på udvidet tilgængelighed, men til dato er intet sket. Hvad er vi for en klub, som ikke kan se, at en vigtig del af klublivet er det sociale samvær. Medlemmerne skal naturligvis til enhver tid kunne mødes i klublokalet. Automat til drikkevarer kan anvendes de dage, hvor der ikke er bemanding. Igen står vi over for de mest fantastiske undskyldninger bl.a. omkring sikkerheden for sølvtøjet! Hvis ikke det uden videre kan sikres, kunne man jo fjerne det. Jeg går da ud fra at medlemmerne er vigtigere end sølvtøjet? Inden der nu kommer et de sædvanlige forsvar og bortforklaringer fra bestyrelsen, vil jeg lige gøre opmærksom på, at der ikke findes nogen undskyldning for denne lemfældige omgang med klubbens midler og fremtid og at ansvaret alene er bestyrelsens! Det er jo udtryk for mangel på ledelsesmæssigt overblik, slaphed og laden stå til! Et ganske meningsløst lederkursus for bestyrelsen, vist nok finansieret af kommunen, resulterede i nogle højtflyvende leveregler og værdibeskrivelser, som ingen alligevel evner at efterleve. De fleste deltagere i dette kursus er i øvrigt ikke længere i bestyrelsen - så det skal jo nok hjælpe. Tak til kommunen for denne støtte! Pengene til dette kursusforløb kunne være anvendt langt mere fornuftigt f.eks. til noget vi kunne bruge! Lad flotte ord og visioner blive omdannet til handling. På vegne af en gruppe velmenende roere, Nils Høj [H042] Side 7

8 Måneskinstur Fredag den 18/ kl. er der måneskinstur til Københavns Havn. Vi mødes i KVIK kl. 20 og sætter bådehold. Henad kl. 21 bevæger vi os stille og roligt ud på vandet. Et eller andet sted i havnen hvor, aftaler vi på selve dagen mødes vi alle, får lidt og drikke og spise. Du skal selv medbringe, hvad du vil drikke og spise udover te og kaffe samt lidt frugt og kage som Roudvalget sørger for. Når mørket har sænket sig og fuldmånen, som lovet, er dukket op på himlen, så ror vi hjemad og nyder den helt specielle stemning, der er i havnen især når vandet er blevet helt stille (der er ingen trafik). Tilbage i KVIK hvem ved :-) alt er muligt! Hilsen Kaninlangtur I weekenden den august er der mulighed for hyggelig roning og socialt samvær sammen med andre kaniner på en kaninlangtur i Roskilde Fjord. Gamle medlemmer er også velkomne. Planen er at køre fra KVIK ved 18-tiden til Roskilde Roklub, hvor vi spiser aftensmad og overnatter. Lørdag sættes der bådehold, og vi ror frem til klubbens sommerhus, hvor der laves mad og overnattes. Da det kun er ca. 20 km pr. dag, der skal tilbagelægges på vandet, kan du som nybagt roer sagtens være med. Der kommer mere info ud senere. Men reserver allerede nu denne weekend! Vel mødt! Jens Koefoed ( ) Carsten Jørgensen ( ) Roudvalget og velmenende hjælpere Båden Thor, søsterbåd til Tyr... fra Hellerup Roklub. En nyanskeaffelse i KVIK. Side 8

9 Referat af medlemsmøde i KVIK den 3. juli 2008 Bestyrelsen havde indkaldt til medlemsmøde torsdag den 3. juli med henblik på at drøfte driften af KVIK, jf. debatten på KVIK s hjemmeside (under Forum), som startede med et indlæg fra Niels Høj, som også er trykt andetsteds i dette blad. Navnlig følgende emner blev drøftet: 1) Økonomi Bagsværd/Strandvænget 2) Indkøb af både til Strandvænget 3) Vedligeholdelse af materiel 4) Adgang til barlokalet 5) Bådhalsvagter/rotider 6) Foreningsadfærd 1. Økonomi Bagsværd/Strandvænget Fordelingen af KVIK s økonomiske midler mellem kaproerne på Bagsværd og motionsroerne i Strandvænget blev debatteret. En række medlemmer stillede spørgsmålstegn ved, om fordelingen af midlerne er rimelig henset til, hvor mange aktive roere der er henholdsvis på Bagsværd og i Strandvænget. Endvidere efterlyste en række medlemmer mere/tydeligere oplysning om fordelingen. Bo oplyste, at der er aktive roere på Bagsværd og i henhold til rostatistikken 325 aktive roere i Strandvænget, hvoraf 150 har roet under 100 km i år. De seneste 5 år er der brugt kr. på både til Bagsværd, mens der er brugt på inriggere og på kajakker til Strandvænget. Ser man isoleret på 2007, så blev der til Bagsværd købt en dobbeltsculler til , mens der til Strandvænget blev købt en inrigger til kr. og to kajakker til i alt kr. Fremadrettet er der to både i ordre til Strandvænget (dels den meget længe ventede 4-åres inrigger fra bådebygger Jørgen Andersen, dels en anden 4-åres inrigger fra Grejsdalen) og ingen både i ordre til Bagsværd. Over halvdelen af de penge, der er brugt på både til Bagsværd de seneste 5 år, stammer fra sponsorater/gaver. Ingen firmaer har sponsoreret både til Strandvænget de seneste 5 år. Spørgsmålet om sponsorer blev nærmere drøftet. Der er tradition for, at kaproerne på Bagsværd i vidt omfang skaffer penge til deres både ved at finde/vedligeholde sponsorer. Sponsorpengene kan siges også at komme Strandvænget til gode, idet der er flere penge til både til motionsroere, hvis kaproernes både betales af sponsorer. Der er ikke noget til hinder for også at prøve at få sponsorer til både mv. til motionsmateriel. Alt arbejde med at skaffe sponsorer skal imidlertid koordineres, så KVIK fremstår professionel, og det f.eks. undgås, at flere personer samtidig forsøger at indgå forskellige aftaler med den samme potentielle sponsor. Der er for nylig blevet fastlagt nogle rammer for sponsorarbejdet, som bl.a. indebærer, at der skal nedsættes et sponsorudvalg. Der foreligger skriftligt materiale om disse rammer, som interesserede kan få kopi af ved henvendelse til kaproningschefen Antonie, der er formand for sponsorudvalget. Bo oplyste, at medlemmer, som er har lyst til at arbejde med at finde sponsorpenge til motionsmateriel, er meget Side 9

10 velkomne. Interesserede blev opfordret til at rette henvendelse til bestyrelsen. Om oplysningsniveauet vedrørende økonomien bemærkede Bo, at det fremgår af årsregnskabet for de forgangne år og budgettet for det kommende år, hvad der henholdsvis er brugt og forventes at blive brugt penge på i KVIK, og at der oplyses om dette på generalforsamlingen i starten af hvert kalenderår, hvor alle er meget velkomne til at møde op og stille spørgsmål. En række medlemmer opfordrede til, at der fremover informeres mere og tydeligere om, hvordan forbruget fordeler sig mellem Bagsværd og Strandvænget, og hvorfra midlerne stammer, bl.a. for at undgå misforståelser og mytedannelser. Bestyrelsen blev også opfordret til at give mere løbende information om indkøb af materiel mv., så der f.eks. kommer besked på hjemmesiden/i bladet, når der er bestilt eller leveret en ny båd, herunder oplysning om, hvem der kan bruge den. Antonie (kaproningschef) bemærkede i den forbindelse, at det er hensigten at informere grundigt om aktiviteterne på Bagsværd, og at kaproningsafdelingen i den forbindelse også meget gerne vil fortælle om indkøb og sponsorater. 2. Indkøb af både til Strandvænget KVIK bestilte fro 4-5 år siden 4-åres inrigger fra bådebygger Jørgen Andersen, som endnu ikke er leveret. Det blev drøftet, om ordren burde annulleres og båden bestilles et andet sted. En række medlemmer mente, at båden er værd at vente på, da Jørgen Andersens både er af særlig god kvalitet. Det blev endvidere oplyst, at båden nu er ved at blive bygget. En annullation af ordren ville således evt. kunne rejse spørgsmål om erstatning, og desuden ville det med Bos ord være ærgerligt at gå ud af køen, når man nu er ved at nærme sig målet. Bo bemærkede, at ventetiden på båden fra Jørgen Andersen ikke betyder, at der ikke kommer nye både til Strandvænget. KVIK har således i mellemtiden købt en række andre både, herunder Høner, Erik Andersen og Frigg. Der er i øjeblikket en 4-åres inrigger i ordre hos Grejsdalen Inriggerværft, som forventes leveret til foråret. Der er i øvrigt netop anskaffet en brugt to-åres inrigger (Thor) til Strandvænget, som er købt af Hellerup Roklub til en yderst fordelagtig pris ( kr.), og som kan bruges af alle. Båden er bygget hos Grejsdalen og er en søsterbåd til Tyr. Muligheden for at skaffe 4-åres inriggerbåde i plast blev drøftet. Der blev henvist til, at der er kortere leveringstid på plastbåde og mindre arbejde med vedligeholdelse. Jørgen (næstformand) oplyste, at man for nogle år siden havde forsøgt at få Grejsdalen til at påbegynde en produktion af 4-åres plastbåde ved at love at aftage 2-3 stk. Grejsdalen ville dog ikke investere i en form til støbning af sådanne både, medmindre man havde ordrer på mindst 7 både. KVIK talte på daværende tidspunkt med andre klubber i et forsøg på at skaffe Grejsdalen disse ordrer, men uden succes. Jørgen vil nu tale med Grejsdalen og med andre klubber igen i et nyt forsøg på at få en produktion af 4-åres plastbåde i gang. Side 10

11 3. Vedligeholdelse af materiel Det blev drøftet, i hvilket omfang der er behov for professionel hjælp til reparation/vedligeholdelse af inriggerbådene i Strandvænget, og i hvilket omfang KVIK s medlemmer selv kan/skal foretage vedligeholdelse af bådene. En række mødedeltagere påpegede, at medlemmerne selv har et ansvar for at hjælpe til med at vedligeholde bådene, og at man bør foretage småreparationer selv, hvis man har evnerne til det. Der er værktøj og reservedele i værkstedet. Værktøjet er låst inde, men nøglen er tilgængelig for medlemmerne (nøglens placering fremgår af den version af referatet, som ligger på KVIK s hjemmesides medlemsside). Der blev opfordret til, at man spørger andre tilstedeværende til råds/om hjælp, hvis man ikke selv umiddelbart kan løse problemet. Hvis det ikke kan lade sig gøre at udbedre skaden, skal den skrives ind i skadeprotokollen. Peter Knipschildt kigger i protokollen og laver løbende reparationer. Han er dog ikke ansat til at vedligeholde både, men (som alle andre) et medlem, som arbejder frivilligt/gratis, og han kan også være på ferie o.lign. Ud over at skrive skaden ind i protokollen kan det derfor være en god idé at prøve at få hjælp fra andre, som har lyst/ evner til at kigge på en skade f.eks. kan man skrive på Forum. Ikke desto mindre blev det fra en række medlemmer også anført, at der er vedligeholdelse/ re-parationer, som overstiger de fleste medlemmers evner, og at der derfor er behov for sagkyndig assistence. Det blev også foreslået at afholde kurser i bådvedligeholdelse for medlemmerne. Det blev af mødedeltagere påpeget, at der var problemer med bådevognene. Det blev også påpeget, at båderamperne mangler stopklodser, som kan forhindre at bådevognene kommer for langt ud i vandet. Et medlem påpegede også, at man andre steder kan finde ramper, som er konstrueret sådan, at det ikke er nødvendigt at løfte bådene ud af vandet. Jørgen Eivind Hansen / Side 11

12 Bo oplyste, at man havde forsøgt at reparere bådvognene frem for at skrotte dem og bruge ressourcer på at købe nye vogne. Set i bakspejlet, burde man nok have købt nye bådvogne, men problemerne var ved at være løst, f.eks. har man monteret en fjeder på tre bådvogne, som forhindrer de tværgående hjul i at falde ned, og sådanne fjedre vil hurtigt blive monteret på de resterende vogne. Der vil endvidere blive sat mere tydelige navneskilte på bådvognene med henblik på at undgå, at både bliver sat på forkerte bådvogne. På baggrund af drøftelserne blev det tilkendegivet, at bestyrelsen vil undersøge, om der kan findes en sagkyndig person, som er villig til at lade sig hyre til at vedligeholde både på Strandvænget f.eks. et par dage om måneden. Bestyrelsen vil også undersøge, om der kan arrangeres et kursus i bådvedligeholdelse i KVIK med udgangspunkt i KVIK s materiel. Bestyrelsen er endvidere indstillet på at undersøge de økonomiske og praktiske muligheder for at forbedre ramperne. 4. Adgang til barlokalet Bestyrelsen har besluttet, at alle med styrmandsret kan få omkodet deres nøgle, så de (og deres rofæller) kan få adgang til barlokalet på 1. sal uden for almindelig åbningstid. Omkodning af nøgle kan opnås ved henvendelse til kassereren. Styrmændene vil i den forbindelse blive instrueret i, hvordan man slår alarmen til og fra. Der var blandt de fremmødte tilfredshed med denne løsning. Jørgen oplyste i den forbindelse, at næste styrmandskursus løber af stabelen den 11. og 14. august 2008, og at kurset varer 3-4 timer pr. aften. Bo oplyste i øvrigt, at han muligvis vil få held til at skaffe en brugt sodavandmaskine billigt. 5. Bådhalsvagter/rotider Det blev besluttet, at der fremover skal være to rotider pr. roaften, dels kl. 17 og dels kl. 18, da en del medlemmer har vanskeligheder med at nå ned i KVIK til kl. 17. Der var på mødet bred enighed om, at det er meget vigtigt, at der er en bådshalsvagt på roaftener, da der ellers er meget stor risiko for, at nogle af dem, der møder op, ikke kommer ud at ro. Og hvis folk kommer forgæves er der stor risiko for, at de holder op med at komme og melder sig ud af foreningen. Flere mødedeltagere appellerede til, at foreningens styrmænd er deres ansvar bevidst og påtager sig bådhalsvagter. Det blev også foreslået, at man blot skal tildele styrmændene bådhalsvagter og så overlade det til dem selv at bytte sig frem, hvis de ikke kan den pågældende dag. Manglende udførelse af tildelt bådhalsvagt skulle så sanktioneres med fratagelse af styrmandsretten. Det blev endvidere foreslået, at man kunne give en lille gulerod i form af gratis aftensmad til bådhalsvagten. Side 12

13 Indtil videre vil Charlotte (rochef) forsøge at appellere til styrmændenes ansvar og samvittighed ved at kontakte styrmændene fra den øverste ende af rostatistikken og nedaf. Bestyrelsen vil overveje idéen om gratis mad til bådhalsvagten. 6. Foreningsadfærd Foreningsadfærd var et gennemgående tema på mødet. Det blev på forskellige måder fra diverse mødedeltagere pointeret, at KVIK er en forening, hvilket betyder, at medlemmerne ejer KVIK sammen, og at KVIK kun fungerer, hvis alle er indstillet på i større eller mindre omfang at bidrage til fællesskabet. Bo oplyste, at bestyrelsen vil overveje at ændre på KVIK s hjemmeside, så flere oplysninger vil være forbeholdt medlemmerne, dvs. kræve password. Referent: Anette Arnsted [A012] Note: Bestyrelsen har over for redaktionen oplyst, at bestyrelsen anser ovenstående referat for et fyldestgørende svar på brevet fra Nils Høj. Foreningsadfærden blev også drøftet i relation til medlemstilgang/-afgang. Det blev af flere pointeret, at en god tone er afgørende, hvis vi vil tiltrække nye medlemmer og fastholde eksisterende medlemmer. Side 13

14 Styrmandskursus 2008 I KVIK Forudsætning for deltagelse: Man skal have roet min. 250 km inden kursusstart. Der kræves tilmelding af mindst 10 deltagere inden den 7. august Datoer: mandag den 11. august og torsdag den 14. august. Begge dage fra kl til Mandag den 11/8: Kl til / Jørgen Nielsen. Velkomst. KVIKs forventninger til styrmandens ansvar og pligter. Kort intro til KVIKs love og ro-reglement, samt til DFfR s organisation. Kl til / Peter Budtz. Søvejsregler / Sikkerhed til søs / Vind og vejr. FM Rengøring NÅR DET SKAL GØ RES ORDENTLIGT v/ Freddi Madsen Strandmarksvej 72. 1, tv 2650 Hvidovre Kl til / Peter Budtz. Knob og tovværk. Torsdag den 14/8: Kl til / Marianne Orbesen. Nødhjælp / 1. hjælp. Kl til / Hans Pallesen. Styreteknik og kommandoer / Tillægning til bro, m.m. / Dagligt rofarvand. Kl til / Jørgen Nielsen / Peter Budtz Teoretisk prøve og kort gennemgang af prøven. Efterfølgende selve kursusforløbet vil der blive en rotur til Københavns Havn / Kanalerne med instruktør eller erfaren styrmand, hvorefter deltagerne modtager styrmandsretten. Kursusmaterialet udleveres fra kontoret fra den 7. august. Tilmelding på de opsatte lister i bådhallen og på 1. sal Tilmelding kan også ske på til næstformanden på: nestformand@roforeningen.dk Med venlig hilsen Jørgen Nielsen Tlf.: Telefon Side 14

15 Info fra Materieludvalget. I denne forsæson har vi været ramt af flere skader på vore inriggerbåde, idet ror, rorbeslag og enkelte bord er knækkede eller slået skæve. Årsagen hertil har været, at ved optagning af bådene er specielt roret og bagenden af båden stødt mod den nederste del af risten eller pladen, der skal stoppe bådvognen, så denne ikke kører ud i bassinet. Udpræget lavvande i havnen har forstærket denne mulighed for påstødning og efterfølgende skader på bådene. Det er derfor besluttet at roret først må påsættes båden når den ligger i vandet, samt at roret efter endt rotur skal aftages mens båden endnu ligger i vandet. En anden medvirkende årsag til rorskaderne er, at bådene ikke altid bliver lagt på den bådvogn, der har bådens navn og i de fleste tilfælde er tilpasset bådens længde. Hvis båden ikke bliver lagt rimeligt præcist på vognen, risikerer vi, at bagenden af båden ligger for langt ude på vognen og derved vil skrabe mod kanten af ristene og medføre skader. For at sikre en bedre og rigtigere placering vil materieludvalget tilstræbe at påsætte en hvid eller rød markering på forenden af båden, hvilket skulle gøre det lettere at placere båden rigtigt på bådvognen. Markeringen skal ved optagningen af båden fra vandet flugte med den forreste bæresele på bådvognen. Herved skulle det sikres, at båden får den rigtige placering på vognen. Vi håber med disse tiltag på at medlemmerne vil gøre deres til, at denne form for skader mindskes. For materieludvalget Jørgen Nielsen næstformand. Side 15

16 USIA matchen for firsindstyvende gang. I mandags ringede det ene bestyrelsesmedlem til det andet; hun havde fået en presserende opgave på arbejdet, som hun måtte løse, hvorfor hun ikke kunne udfylde sin plads i bestyrelsesbåden. Kunne han ikke overtage pladsen? Nu er det ene bestyrelsesmedlem rimeligt velargumenteret og besiddelse af en af det andet bestyrelsesmedlem ikke upåagtet kvindelig charme, og det andet bestyrelsesmedlem var måske ikke sig selv ganske mægtig, han var netop opstanden og sad i sofaen og slubrede den første kop Quens blend i sig, maskeret med uhyrlige mængder sukker og mælk. Så hans spagfærdige indvendinger om ubehag ved udklædning blev afbødet med udsagnet, du kan komme som du er, men det ville være festligt, om du iførte dig lidt bestyrelsesagtigt tøj, det kunne være hvid skjorte og slips og andre parafernalia, der karakteriserer alvorlige bestyrelsesherrer, og mit vås med ulyst ved konkurrencer blev fejet af banen med en kontant henvisning til kilometerstatistikken. Nå, hvorom alting er, jeg redte håret, fandt mine næstbedste bukser, en hvid skjorte, et slips og et par lærde briller frem og drog af sted mod Svanemøllen. Her ventede den øvrige besætning og en strid vestenvind mig. Når man ikke kan få fremtryllet et roforbud, må man i hvert fald få ændret banen, så ved ihærdig lobbyisme fik vi besluttet, at banen skulle gå fra pontonen til broen og tilbage igen, godt nok to gange. Traditionelt skal USIA-løbet roes uden ror, og halvdelen af løbet skal skoddes, dommerne skal være bestikkelige og partiske. Så det gjorde vi, og det var de. Kun to besætninger havde valgt at stille op til den 80. USIA match: bestyrtelsen, der skulle vinde over hold Zoo et hold med vinderpotentiale, der havde plyndret en af børnenes udklædningskufferter og optrådte som kattedyr med en enkelt løvernes konge. Løbet blev vinket i gang med den traditionelle kommando er I klar, af sted, dette på det bedste franske. Zoo-holdet havde åbenbart en bedre forståelse af det fransøske, i hvert fald lykkedes det dem at tyvstarte massivt på skoddebenet, og ikke nok med det, at zigzagge heftigt foran bestyrtelsen og således nå vendepunktet med sikker føring. Gode dyr var nu rådne, men Zoo valgte at fortsætte zigzagstrategien også på robaglænsbenet, hvorfor vi under livlig kommando af den høje formand og ihærdigt træk specielt i bagbords side trak overlegent forbi ziggerne, medens de zaggede. Nu burde sagen være afgjort! Ned at vende under overlegen skodning og tilbage med stærke tag, men her var overdommeren stærkt på banen iført motorbåd og flag afkortede han andet ben for Zoo og lod dem vende foran os. Her viste bestyrtelsen, hvorfor medlemmerne så talrigt havde bakket op om os ved generalforsamlingen, vi trak som gjaldt det noget og snuppede Zoo med mere end en luftkasse og domptørstol. Så den traditionelle USIA bowle stærk tobak kamufleret som saftevand, præmieoverrækkelse, Zoo fik fortjent prisen som bedst udklædte og bestyrtelsen fik prisen som vindere, og her var det andet bestyrelsesmedlem for en gang skyld ganske benovet: en medalje bestående af en kobber enøre monteret på et kobbermalteserkors i et Kvikkerblåt bånd. Ikke et øje tørt, betydeligt bedre end at få belønningsmedalje for 25 års tro tjeneste og også bedre end Carlsberg-elefanten. Jeg Side 16

17 glæder mig til at paradere den, det første medlem må ærgre sig i sit ministerium, når hun læser dette. Nu over til den traditionelle Sankt Hans aften, substantiel spisning, behersket drikning, og Svensen var glad for, at der var kommet kvinder i Foreningen. Afsyngning af midsommervisen i forskellige tempi og tonelejer, lidt kanonisk i perioder. Er der ét musikalt medlem, der kunne bokse klaver til? Vi sang inde i år, for første gang i 63 år ingen bål, havnefogeden insisterede på, vi ikke brændte bål, når vi ikke havde polititilladelse dertil, som om vi nogensinde har haft det. Så alt i alt en Sankt Hans-fest du gik glip af, hvis du må nøjes med at læse om den. Med venlig hilsen USIA-medaljisten. Kajakchefen Hans Pallesen i hård træningslejr. Aktiveringer af diverse muskler i kyssetøjet skyldes et velskænket glas tequila fra barens gemmer. Side 17

18 Side 18

19 POUL DANNING Den 1. juni døde Roforeningen KVIK s æresmedlem Poul Danning. Danning blev medlem af KVIK i 1937, og straks efter indmeldelsen begyndte han at ro kaproning. Han roede letvægtsfirer, og holdet vandt en række vigtige løb i ind- og udland og afsluttede karrieren med at vinde DM i I de kaotiske krigsår var Danning hjælpetræner, og desuden styrede han i 1942 og 43 den otter, der vandt det første DM til KVIK. I 1947 overtog Danning ansvaret for kaproningen. Hans første store opgave var at træne KVIK s toer uden styrmand, og resultatet blev såvel et DM som et europamesterskab. I årene efter denne triumf sluttede de roere, som havde skabt KVIK s resultater i 40 erne, og Danning stod nu over for det problem, at han skulle genopbygge en helt ny kaproningsafdeling. Han valgte at satse på begyndere og juniorhold, og eksperimentet lykkedes. Allerede i 1953 var de unge blevet så erfarne, at de var i stand til at vinde sølv ved europamesterskaberne. Danning havde skabt sølvotteren, og fra da af gik det stærkt. Succes avler succes, og unge roere stod i kø for at få lov til at ro kaproning i KVIK. Og Danning magtede det hele. Sideløbende med træningen af sølvotteren opbyggede han Danmarks største kaproningsafdeling. Der var konstant mand i træning, og et så fortættet træningsmiljø måtte uvægerligt give resultater. I knap 20 år var Roforeningen KVIK den dominerende kaproningsklub i Danmark. Danning havde hvert år 3-4 ottere i træning, begynder, junior og senior/elite, og KVIK vandt samtlige otterløb ved de danske kaproninger. Men uanset at otteren var Dannings et og alt, skabte han også letvægtsfireren. KVIK s letvægtsfirer var lige så dominerende i dansk roning som otteren. Hvis det internationale roforbund FISA på daværende tidspunkt havde inkluderet letvægtsroningen i rækken over VM-mesterskaber, ville KVIK helt sikkert have vundet adskillige VM er. Nu blev det kun til mange DM og NM. Men kronen på Dannings værk var det olympiske guld i Tokio i Guldfireren blev egentlig skabt som en nødløsning. I havde Danning igen opbygget en ny og meget stærk otter. Problemet for dette hold var nøjagtig det samme som for de tidligere ottere. Holdet var så stærkt, at ingen ville stille op imod det, og for at styrke otteren og skaffe den fornødne konkurrence delte Danning otteren i to meget stærke firere. Resultatet udeblev ikke, Danning havde skabt endnu et tophold: KVIK s guldfirer. På toppen af sin karriere, som en af de bedste trænere nogensinde, meddelte Danning, at nu var tiden inde til at slutte, og som i alt han foretog sig, var han konsekvent. Når han havde besluttet sig til at slutte, betød det også et definitivt farvel til det arbejde med roningen, som han i over 25 år havde beskæftiget sig med. Side 19

20 Poul Danning var en kapacitet, hans ord var lov i Roforeningen KVIK, og at han og kun han havde ansvaret for 50/60 unge menneskers træning, var for ham en selvfølge. Hans engagement og interesse for den enkelte roer var nøjagtig lige stor, hvad enten det var en begynder eller en eliteroer. Han skabte en positiv og afslappet atmosfære i træningen, men det var altid med en stram disciplin, og der var aldrig nogen, der var i tvivl om, hvem der bestemte. Danning havde temperament, men når stormen var ovre, var man sikker på, at alt var glemt, og at han gik 100% ind for sine roere. Han spændte vidt. Han udførte selv alt praktisk arbejde med bådreparation, transport, rejser og først og sidst hele tilrettelægningen af træningen. I de knap 20 år, hvor Poul Danning havde ansvaret for KVIKs kaproning, erhvervede foreningen: 1 Guldmedalje ved Ol 1 Europamesterskab 3 Sølvmedaljer v/em og VM 7 Nordiske Mesterskaber 22 Danske Mesterskaber samt utallige sejre i ind- og udland. Poul Dannings betydning for Roforeningen KVIK er uvurderlig. KVIK var i de første 85 år overvejende en motions- og langtursklub, men Danning ændrede Roforeningen KVIK til at være den førende kaproningsklub i Norden. Uanset at Danning sluttede sit arbejde i 1964, har hans indflydelse fortsat præget foreningen, idet vi kan konstatere, at ledelsen af Roforeningen KVIK og KVIK s kaproningsafdeling op til i dag helt eller delvis har været lagt i hænderne på Dannings drenge. Poul Danning fik KVIK s hæderstegn i Han blev tildelt et livsvarigt medlemskab i 1960, og han blev udnævnt til æresmedlem i Roforeningen KVIK har mistet sin største træner, og vi har mistet en god kammerat, hvis hjerte altid bankede for KVIK. Vi vil i taknemmelighed bevare mindet om ham, og vi siger Poul Danning tak for hans store arbejde for foreningen. Æret være hans minde. Finn Aabye Poul Danning Side 20