HIT MED HISTORIEN 3 Grundbog

Transkript

1 ABCDEFGHIJKLMNOPQRSTUVWXYZÆØÅ ,. - _ abcdefghijklmnopqrstuvwxyzæøå HIT MED HISTORIEN 3 Grundbog Af Jens Aage Poulsen Dette er en pdf-fil med Hit med Historien 3, Grundbog Filen er stillet til rådighed for elever med læsevanskeligheder. Filen må ikke videre distribueres.

2 Torben Casey Andersen og Ole Reimer Hit med Historien! Grundbog til 3. klasse Faglig redaktion: Jens Aage Poulsen og Kim Møller Hansen

3 Hit med Historien! Grundbog til 3. klasse Bogens illustrationer: Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv: 14 Paul Bølling/Esbjerg Byhistoriske Arkiv: 22th. 1. udgave, 3. oplag by Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag A/S, Copenhagen. Frederikssund Lokalhistoriske Arkiv: 18 Anne Mette Gielsager Pedersen: 54ø. Ole Steen Hansen: 53, 54n. Historisk-Arkæologisk Forsøgscenter i Lejre: 52, 55 Faglig redaktion: Jens Aage Poulsen og Kim Møller Hansen Forlagsredaktion: Charlotte Madsen Tegninger: Peter Bay Alexandersen Nationalmuseet, København: 46 Aalborg Stadsarkiv: 16 Øvrige illustrationer: Gyldendals Billedbibliotek Design & dtp: 2 Krogh MDD MDK Teksten er sat med Stone Serif og Stone Informal 12/15,9 Trykt hos Nørhaven Book, Viborg Printed in Denmark 2006 ISBN Kopiering fra denne bog er kun tilladt i overensstemmelse med overenskomst mellem Undervisningsministeriet og Copy-Dan. Om Hit med Historien! Hit med Historien! er et grundbogssystem til historieundervisningen på klassetrin. Det kan anvendes i såvel fagdelt undervisning som i tværfaglige forløb. Systemet består af gennemillustrerede grundbøger med tilhørende arbejdsbøger, lærerens bøger samt supplerende internetbaseret materiale. Fra 5. klassetrin udgives lærerens bøger og arbejdsbøger samlet i ressourcebøger. Hver grundbog omhandler 4-6 emner. Systemet har sin egen hjemmeside på

4 Indhold Lillehavn, en by som din egen side 4 Anne bor i en stor by ved vandet. Der kommer kun få skibe til havnen. Så hvad skal man bruge den til? Anne kan lide at gå i skole selv om nogen driller. I Lillehavn har de fleste alt, hvad de har brug for. Men derfor kan man jo godt blive syg. Lillehavn på bedstefars tid side 12 Asger drømmer om at få en grammofon. Men han må selv tjene pengene til den. Mange mænd i Lillehavn arbejder på maskinfabrikken. Kvinderne arbejder hjemme. De passer børn, vasker tøj, laver mad og køber ind i byens mange, små forretninger. Lillehavn på sejlskibenes tid side 24 Rakkeren sender sine børn i skole, men skolemesteren vil ikke undervise dem. Der er nemlig forskel på folk. Købmænd og håndværkere i Lillehavn har travlt og tjener mange penge. Byen vokser, men der er også problemer. Lillehavn på munkenes tid side 34 Lillehavn er en købstad. Her foregår al handel på egnen, og torvet summer af liv. Skibe sejler varer til og fra byen. Men ikke alle har det godt. Uldpeder bliver spedalsk og vises ud af byen. Hvordan skal det gå hans kone og små børn? Da Lillehavn var to bopladser side 48 Keg ødelægger en økse, da han hjælper med at rydde skov til marker. Som straf skal han samle løv sammen med pigerne. Han glæder sig til, at han bliver stor nok til at fiske og jage sammen med mændene. Der lever ikke så mange mennesker på bopladsen, men de døde er der også. Register side 62

5 Lillehavn, en by som din egen Lemmen op til loftet stod åben. En stige var skubbet op gennem hullet. Annes mor var ved at bære gamle bøger og blade op på loftet. Anne elskede at komme på loftet. Der stod kasserne med det gamle legetøj og meget andet, som var sjovt at rode i. Anne fik øje på kassen med ting til juletræet. Hun løftede låget og fandt pakken med glaskuglerne. Hun tog forsigtigt en kugle op. Hun drejede den i lyset. Kuglen glimtede i røde og blå farver. Hun lagde den forsigtigt tilbage. Stjernen var der også og masser af hjerter og flag. Hun kravlede længere ind på loftet. Hun skubbede nogle kasser til side for at komme frem. Så fik hun øje på en gammel kiste. Den havde hun ikke set før. Den var brun og støvet og havde sorte jernbeslag. Den lignede en sørøverkiste. Anne trak den ud i lyset og kikkede nærmere på den. Hvad mon der var i den? Hun tog fat i låget og hev og sled. Endelig gav låget efter. Anne kikkede ned i kisten. Det var gammelt papir, bøger og billeder. Skuffet rodede hun rundt i kisten. Bare gammelt, kedeligt møg! Hvad har du fundet? Annes mor stod ved siden af hende. Jamen, det er jo morfars gamle kiste. Jeg havde glemt, at den stod heroppe. Lad os få den ned i stuen. Så skal jeg vise dig noget. Sammen baksede de kisten ned ad stigen og ind i stuen. Annes mor tog 4 Hit med Historien!

6 en klud og tørrede det værste støv af kisten. Billeder fra dengang morfar var dreng! Annes mor var begejstret. Hun tog et album og bladrede det langsomt igennem. Se her! sagde hun. Det er morfar på sin cykel foran skolen. Anne kunne ikke forstå det. Hvor var morfar? På billedet var der en lille dreng i korte bukser med en stribet bluse. Mor vendte billedet. På bagsiden stod der 3. juni Anne fandt et andet album. Det var fyldt med billeder fra byen. Anne genkendte rådhuset. Men bilerne og cyklerne og folk på gaden så sjove ud. Det var lige som på en gammel film. Anne ledte videre og stoppede ved et billede af en havn med skibe, kraner og lastbiler. Det så spændende ud. Det er nede fra havnen, sagde Annes mor. Dengang gasværket lå der, og der kom store skibe til byen. Havnen så helt forkert ud. Anne kunne ikke genkende noget. Vi tager billederne med ud til mormor i eftermiddag. Hun kan sikkert fortælle en masse om Lillehavn i gamle dage, sagde mor og lukkede albummet. Anne glædede sig. Det var altid hyggeligt at besøge mormor. Hun var god til at fortælle historier. Og med alle de spændende billeder var der en masse at fortælle. Anne kunne næsten ikke vente. Lillehavn, en by som din egen 5

7 Nu om dage En ny havn Anne boede i Lillehavn. Lillehavn var en stor, dansk by. Den var også gammel, over tusind år. I en temauge på skolen havde eleverne arbejdet med byens historie. Nogle klasser besøgte rådhuset og borgmesteren. Andre var i byens kirke og tegnede kalkmalerier. I Annes klasse lavede de et kort over byen. Kortet viste den gamle del af byen og alt det nye. Ved siden af kortet var der billeder fra forskellige steder i byen. Nogle af dem havde børnene selv fotograferet og tegnet. Den sidste dag i temaugen fik Annes klasse besøg af en ansat fra rådhuset. Hun fortalte om det store, nye byggeri nede ved havnen. Det var det største byggeri nogensinde i Lillehavns 6 Hit med Historien!

8 For mange år siden var der masser af liv på havnen. Her lå maskinfabrikken og mange andre fabrikker. Der kom skibe fra fjerne lande med mange slags varer. På havnen lå gasværket, skibsværftet og kæmpe-siloer med korn og foderstoffer. historie. Det skulle selvfølgelig med på klassens kort. Hun havde taget både kort, billeder og en model af byggeriet med. Med tiden blev det nemmere at køre end at sejle. Varerne blev sendt med lastbil, så skibene kom ikke mere. Fabrikkerne lukkede eller flyttede. Havnen blev øde og forladt. Så fik folk på rådhuset den idé, at havnen skulle bruges igen. De ville bygge nye, flotte boliger. Men der var mange hensyn at tage. Folk uden for rådhuset havde også en mening om, hvad havnen skulle bruges til. Til sidst blev man enige om, at havnen skulle være et sted, hvor alle kunne komme. Endelig kunne de gamle og tomme huse rives ned, og byggeriet kom i gang. Der blev både plads til nye butikker, lystbådehavn og cafeer. Der var også plads til at lege og plads til, at man kunne sidde og glæde sig over vandet, de store skibe og den flotte udsigt. Lillehavn, en by som din egen 7

9 Annes ven Nefer Anne var glad for at gå i skole og glad for sine kammerater. De legede i frikvartererne. I timerne arbejdede de sammen i dansk og matematik. Annes bedste fag var idræt. Hun elskede at spille fodbold. På Annes skole havde de ekstra timer i idræt. Lærerne syntes nemlig, at børnene rørte sig for lidt. Der var ni skoler i Lillehavn. Forældrene kunne vælge, hvilken skole deres børn skulle gå i. Annes bedste ven hjemme fra vejen hed Nefer. Hun gik i en anden skole end Anne. Nefers forældre kom til Danmark for mange år siden. Nefer var født i Danmark, og hun talte både dansk og arabisk. Det var sjovt, syntes Anne. Når Nefer snakkede arabisk, forstod Anne ikke et ord. De gik på musikskolen sammen. Her spillede de keyboard og klaver og sang i skolens kor. I Annes klasse var der både danske børn og børn med fremmed baggrund. Alle talte næsten lige godt dansk. Men det var let at se, hvem der kom fra Somalia i Afrika, og hvem der kom fra Danmark. Nogle gange blev et par børn drillet. Alle var enige om, at man skulle have det godt i klassen. Derfor talte de grundigt om det. Det var Anne glad for. Hun vidste, hvor ondt det gjorde at blive drillet. 6 8 Hit med Historien!

10 Her handles! De fleste børn i Lillehavn var kræsne. Det sagde deres forældre i hvert fald, når børnene ikke ville have den mad, de voksne lavede. Kan man tillade sig at være kræsen? Hvis der ikke er mad nok, må man spise det, der er. Men der er så meget mad, at man kan vælge og vrage. I Lillehavn var der flere supermarkeder. De bugnede af mad og mange andre ting. Der var også mindre butikker i byen. De fleste solgte specielle ting. Hvis man fx ville købe rigtig smart tøj, gik man i en modebutik. Og ville man have en særlig slags kød, købte man det hos slagteren. I et supermarked var der meget at vælge imellem. Varer fra hele verden. Hylde efter hylde var fyldt med varer. Det var svært for Anne og andre børn at vælge, når de blev spurgt, hvad de kunne tænke sig. I køkkenet bruges mange redskaber for at lave mad: Ovn, mikrobølgeovn, elpisker, foodprocessor, blender, flere slags pander, gryder, redskaber til bagning og æggekoger. Lillehavn, en by som din egen 9

11 Da Anne blev syg 8 Danmark Nepal Spanien Hvor mange læger er der? I Danmark er der en læge for hver 350 mennesker. Sådan er det ikke i alle lande. I fx Nepal skal dele en læge. Ofte er der meget langt til en læge i Nepal, og et besøg koster penge. Derfor dør mange mennesker i Nepal, fordi de ikke kommer til en læge. I Spanien er der flere læger end i Danmark. Der er kun 250 mennesker for hver læge. Mad i overflod I supermarkedet var der masser af mad. Der var seks forskellige mælk, 14 slags yoghurt og typer oste. Hvis de hellere ville have marmelade, var der 20 slags at vælge imellem. Til aftensmaden kunne de få kød fra okse, svin, lam, kylling, kalkun eller struds. Kødet var skåret ud på forskellig måde. Noget skulle steges. Andet var bedst til en gryderet. Mens noget tredje skulle koges. Der var overflod af mad. Spørgsmålet var ikke at få mad, men hvad man helst ville have. En morgen vågnede Anne. Hun var svimmel og havde ondt i halsen. Det dunkede i hovedet, og hendes pande var dækket af små perler af sved. Det satte familien på den anden ende. Hendes mor tog hendes temperatur. Over 40! Forældrene var bekymrede. De fik meget travlt. For hvem skulle passe Anne, mens de var på arbejde? Annes far løb over til naboen, men hun havde ikke tid. Derefter ringede de til Annes bedsteforældre. Men de var selv syge. Til sidst måtte Annes mor ringe til sit arbejde. Hun fortalte, at hun ikke kom på arbejde, fordi Anne var syg. Anne syntes ikke, det var sjovt at være syg. Men hun blev forkælet. Hun bestemte selv, hvad hun ville spise. Maden blev endda serveret ved sengen. Og Annes mor læste en historie eller to. Men hvad fejlede Anne? Moren troede først, at hun var forkølet. Men hun blev ved med at have høj feber og hostede meget. Så moren ringede til lægen. 10 Hit med Historien!

12 Hos lægen I Lillehavn var der mange læger. Hvis man var meget syg, kom lægen på besøg. Men moren tog Anne med i bilen og kørte hen til lægen. Han undersøgte Anne. Hun havde lungebetændelse. Lægen skrev en recept. Derefter tog Annes mor ned på apoteket efter noget medicin. Heldigvis var Anne ikke så syg, at hun skulle på hospitalet. I Lillehavn havde der været et hospital i mange år. For ti år siden blev det bygget meget større. Samtidig nedlagde man de små hospitaler i de nærmeste byer. Hvorfor bliver man syg? Anne var meget syg. De fleste børn i Lillehavn blev engang imellem forkølet eller fik influenza. Måske sagde de voksne, at man havde taget for lidt tøj på. Og derfor blev man kold og syg. Lægen forklarede, at det var en virus eller bakterier, der var skyld i sygdommen. Der var andre sygdomme, end dem man blev smittet med. Nogle blev syge på grund af måden, de levede på. Nogle spiste for meget usundt og brugte deres krop for lidt. Mange havde et arbejde, hvor de sad på en stol det meste af dagen. Måske dyrkede de ikke sport eller fik motion i fritiden. Nogle røg også og drak måske lidt for meget alkohol. Man risikerede at blive syg, hvis man levede på den måde. De voksne i Lillehavn vidste godt, hvad man skulle gøre for at leve sundt. Men mange havde tit for travlt, og så var det svært at lave om på dårlige vaner. Nøglespørgsmål 1) Hvad gjorde Anne og de andre elever for at lære om Lillehavns historie? Kom med ideer til, hvad de ellers kunne have gjort. 2) Anne fandt et gammelt album på loftet. Kunne hun bruge det i temaugen? 3) Hvordan kom der liv på havnen igen? 4) Hvorfor var der nogen, der drillede i Annes klasse? Kender du nogen, der er blevet drillet? Hvad kan man gøre ved det? 5) Hvorfor kan man købe så meget mad i Lillehavn? Hvor i verden er der ikke så meget mad at vælge imellem? Hvorfor er der den forskel? 6) Hvilke sygdomme kender du og hvordan får man dem? Lillehavn, en by som din egen 11

13 Hej, Asger! Pia stod inde på fortovet og vinkede. Så fik du alligevel pladsen! råbte hun. Asger bremsede. Baghjulet skreg mod asfalten. Han satte den ene fod ned på vejen, så cyklen skred lige over mod Pia. Hun sprang et skridt tilbage, da hjulet ramte kantstenen. Ja, det er bare alle tiders! smilede han. Pia og Asger gik i samme klasse, anden mellem på Byskolen i Lillehavn. Pia var lidt forelsket i Asger. Men det lod han sig ikke mærke med. Han vidste ikke altid, hvad han skulle sige, når Pia så på ham med søde øjne og snakkede løs. Lige siden købmand Holm havde sat skiltet Bybud søges straks i vinduet, havde Asger ikke tænkt på andet. De andre i klassen var ligeglade, men ikke Pia. Hun syntes også, det var en god ide. Han ville jo godt tjene penge, så han kunne købe en grammofon. Selv om han skulle aflevere det halve hjemme, blev der noget tilbage til ham selv. Hvad får du i løn? spurgte Pia. To kroner om dagen, svarede han. Så er der jo også drikkepengene. Jeg har allerede fået 30 øre i dag! Asger smilede stolt til Pia. Så trådte han pludselig hårdt i pedalerne og råbte: Nå, jeg må videre. Han svingede sin sorte longjohn ud på gaden og strøg ned mod købmanden. 12 Hit med Historien!

14 Lillehavn på bedstefars tid Det var godt du kom, Asger. Købmand Holms kone stod i døren med en stor kurv. Du skal skynde dig over på Øvej til fru Nygård med kassen og varerne her. Asger så på varerne. Det var en kasse øl med 50 flasker. Kurven var fyldt med varer. Asger læssede varerne på cyklen. Han kunne næsten ikke bære kassen med øl. Men op kom den. Så satte han kursen mod Øvej. Fru Søgård boede i en ejendom med mange opgange og fem etager. Hun boede helt oppe på 4. sal. Asger kørte om i gården. Han måtte nemlig ikke bruge hovedtrappen. Han stoppede foran køkkentrappen og tog fat i kassen. Så startede turen op ad den stejle trappe. Det var hårdt. Han måtte hvile sig flere gange på vej op. Endelig nåede han fru Nygårds etage. Han bankede på. En gammel dame åbnede døren. Hun fortalte ham, hvor i køkkenet varerne skulle stå. Så gik Asger i gang med at tømme kassen. To gange måtte han op på 4. sal. Da han var færdig, stak fru Nygård ham en lille pakke. Asger sagde tak og løb ned ad trappen. Et par etager nede åbnede han pakken. Det var en stor, brun fem-øre! Asger blev skuffet. Han havde håbet på en ti-øre. Han trak på skulderen, fem øre var også penge. Asger løb ud til sin longjohn og kørte tilbage til forretningen. Lillehavn på bedstefars tid 13

15 For 50 år siden I løbet af de sidste 50 år er meget blevet anderledes. Dengang var der bl.a. mange små butikker og få biler. Man arbejdede i byen, hvor man boede. I dag rejser mange ofte langt for at arbejde. Byen for livet Folk i Lillehavn boede og arbejdede i deres egen by. De fleste unge søgte job i en af byens mange virksomheder, fandt sig en kæreste, blev gift og fik et sted at bo. Mange blev boende der hele livet. Når de blev gamle, kom de på et af byens plejehjem. Virksomhederne lå inde i byen. Så de fleste havde kort vej til arbejde. Man gik eller cyklede. Få havde råd til en bil. Maskinfabrikken Den største og ældste arbejdsplads i byen var Lillehavn Maskinfabrik. En smed grundlagde fabrikken i I mange år lavede man plove og redskaber til bønderne. Smeden havde travlt. Han købte motorer og maskiner, så arbejdet kunne gøres nemmere og hurtigere. Efterhånden blev smedeværkstedet til en maskinfabrik. I 1950 erne havde fabrikken 280 ansatte. De fleste var smede. Sådan så et smedeværksted ud for 100 år siden. Lillehavn Maskinfabrik for 50 år siden. 14 Hit med Historien!

16 Nogle af dem var svende, og andre var lærlinge. Fabrikken blev ledet af en direktør. Hans familie ejede fabrikken. Holger Stål og alle de andre Vindmøllen blev brugt til at pumpe vand op til dyrene på marken. Redskaber og maskiner fremstillet på maskinfabrikken På maskinfabrikkens værksted arbejdede et hold af smedesvende og lærlinge, et såkaldt sjak. Holger Stål var formand for sjakket. Han var en ældre, dygtig smed, som havde været på fabrikken i mange år. Alle smedene havde kælenavne: Holger Stål, Lange Leif, Skalde og Svenne. En svend fik kælenavn efter noget sjovt eller sejt, han havde lavet. Eller også blev der lavet sjov med hans udseende. Lange Leif var næsten to meter høj. Skalde havde et kæmpe strithår. Holger Stål var en hård hund. Han var stærk som en bjørn og rigtig barsk. En gang styrtede han ned fra en høj stige. Alle troede, at han var kommet alvorligt til skade. Men Holger Stål rejste sig bare, børstede støvet af tøjet og gik tilbage til arbejdet. Siden blev han kaldt Jernmanden eller Holger Stål. Plov til en traktor. Kornet blev sået med en såmaskine. En radrenser fjernede ukrudtet fra rækkerne med roer. En selvbinder skar kornet af og bandt det sammen til neg. Lillehavn på bedstefars tid 15

17 Svende og lærlinge på et maskinværksted i Ålborg fotograferet i Manden, der sidder på hug forrest i billedet, arbejdede i mere end 40 år på værkstedet. 16 Hit med Historien! Drengene Lærlingene var unge mænd på år. I løbet af 3-4 år lærte de at smede. Så skulle de bestå en prøve for at blive svend. Lærlingene blev ikke regnet for så meget som svendene. De blev kaldt drengene. Når klokken nærmede sig fem om eftermiddagen, blev der ryddet op. Lærlingene fejede gulvet og gjorde værkstedet i orden. Kort efter myldrede lærlinge og svende i arbejdstøj ud fra fabrikken. Nu skulle de hjem til aftensmaden, som deres mor eller kone havde klar til dem. Pas på fingrene! Lillehavn Maskinfabrik var en farlig arbejdsplads. Der skete tit ulykker. Det kunne være en fod eller en hånd, der blev klemt eller slået i en maskine. Eller tunge

18 maskindele, der faldt ned. En dag skete der en alvorlig ulykke. Lange Leif sad ved den store skæremaskine. Leif må have haft sine tanker et andet sted, for han nåede ikke at slippe pladen hurtigt nok. Maskinen skar både gennem jernet og hans fingre. Han skreg, og blodet sprøjtede fra hans hånd. Han rejste sig, vaklede og sank om! Svende og lærlinge kom løbende for at hjælpe. Leif blev båret ud. De vaskede og forbandt hans ødelagte fingre. Snart efter holdt ambulancen uden for. Lange Leif mistede tre fingre på højre hånd. Fabrikken ville fyre ham. Hånden var jo ødelagt, så han kunne ikke passe sit arbejde. Men svendene truede med strejke, hvis Leif ikke fik lov til at blive. Svendene vandt. Leif fortsatte på fabrikken og fik erstatning for sin ødelagte hånd. Lægerne i Lillehavn tog sig af de sygdomme og ulykker, der ramte folk i byen. Hvis der var noget galt med et barn i familien, ringede far eller mor efter lægen. Lægen lyttede på hjerte og lunger. Barnet blev kigget i halsen, mens tungen blev holdt nede af en bred træpind. Temperaturen blev målt med et termometer, der blev stukket ind i rumpen. Lægen fortalte så, hvad der var galt og hvilken medicin, der skulle hentes på apoteket. Til sidst gik lægen ud i køkkenet og vaskede hænder. Besøget var forbi. Ved alvorlig sygdom eller ulykke blev man kørt på Lillehavn Sygehus. Børnelammelse skyldes en virus, der rammer nervesystemet. I 1952 opfandt man en vaccine mod sygdommen. Alle børn og voksne op til 40 år blev vaccineret, og sygdommen forsvandt. De fleste bliver dog stadig vaccineret. Måske kan du huske, at du engang var hos lægen og skulle spise en sukkerknald. På den var der vaccine mod børnelammelse og andre farlige sygdomme. Et termometer i rumpen Lillehavn på bedstefars tid 17

19 Du kan blive lam! I 1950 var der flere sygdomme, som lægerne havde svært ved at behandle. En af dem var børnelammelse. Den hed sådan, fordi den især ramte børn. Se foto s. 17. Der var mange udbrud af sygdommen. Mellem 500 og i byen blev syge. De fleste blev hurtigt helt raske igen. Men en eller to ud af 100 blev lamme i ben, arme og måske i åndedrætsmusklerne. Nogle af dem måtte bruge stok eller kørestol resten af livet. 18 Hit med Historien!

20 Små butikker Der var mange forretninger i Lillehavn. De lå i og omkring Algade, som var byens hovedgade. Her lå også byens mange, små virksomheder og håndværkere. Butikkerne i Algade var små. De ansatte stod bag disken parat til at ekspedere. Der var ingen selvbetjening. Så man kunne ikke gå rundt med sin vogn og selv finde varerne. De ansatte i butikken fandt varerne frem og pakkede dem ind. Pakken blev lagt i et net eller taske, for der var ingen poser til at bære varerne hjem i. Fiskene i fiskeforretningen var så friske, at de slog med halen. Her blev også solgt is. Ikke sodavandsis eller softice, men store firkantede isblokke på en halv meter. Isen skulle bruges om sommeren til folks isskabe, så maden kunne holde sig længere. Lillehavn på bedstefars tid 19

21 Forskel på folk I løbet af de sidste 50 år var Lillehavn blevet en stor by. Kvarteret nede ved havnen og den gamle by med de smalle gader lignede sig selv. Nogle af de største og bedste huse lå, hvor de havde ligget i flere hundrede år. Men mange gamle huse var revet ned, og der var bygget nye kvarterer. Nord for byen i bakkerne ud mod fjorden lå store villaer. Husene havde flere etager med adskillige stuer og værelser. Der var udsigt over vandet. Og rundt om husene var der grønne plæner. I villaerne havde mange stadig tjenestefolk. 20 Hit med Historien!

22 De blev kaldt piger i huset. De passede børn, lavede mad, vaskede op og gjorde rent. Syd for byen boede folk, der arbejdede på fabrikkerne eller i butikkerne. Husene lå tæt. Ind imellem var der høje, grå huse med mange, små lejligheder. Gårdene bag husene var små og mørke. Fire børn i et værelse Mange boede i små lejligheder på kvadratmeter. Det er mindre end dit klasselokale. I lejligheden var der en stue, et soveværelse, et lille køkken og et toilet uden bad, men ingen børneværelser. I stuen stod kakkelovnen, hvor der blev fyret med brænde, kul og koks. I køkkenet, i soveværelset og på toilettet var der ingen varme. I de fleste lejligheder boede en familie med far, mor og 2-4 børn. Faren arbejdede uden for hjemmet og tjente pengene. Moren arbejdede hjemme. Hun passede børn, købte ind, lavede mad, vaskede op, vaskede tøj, syede, strikkede og reparerede familiens tøj. I 1950'erne var de fleste lejligheder små. Der skulle foregå mange ting i stuen. Lillehavn på bedstefars tid 21

23 Storvask En gang om måneden var der storvask. Alt sengetøj, håndklæder, undertøj, bukser og skjorter blev vasket. Her hjalp konerne i opgangen hinanden. Aftenen før blev tøjet båret ned i vaskekælderen og lagt i blød i en balje med vand. Næste morgen gik konerne i gang med storvasken. Det var hårdt, især om vinteren. Så stod konerne med røde, stive fingre og arbejdede med det våde og kolde tøj. I frostvejr hang tøjet på snorene, stive som brædder. 22 Hit med Historien!

24 Tøjet sættes i blød i vand med soda. Gruekedlen i kælderen bliver fyldt med koldt vand. Tøj og soda kommes i. Soda er et stof, der får snavset til at løsne sig, så sæben lettere kan vaske tøjet rent. Så bliver tøjet kogt sammen med sæben. Tøjet vaskes på vaskebrættet. Tøjet tørres i gården. Nøglespørgsmål 1) Fortæl om nogle store børn, som arbejder i fritiden? Hvad laver de? Hvad bruger de pengene til? 2) Hvorfor er der næsten ingen bybude i dag? 3) I 1950 erne købte man maden i forskellige, små butikker. Hvorfor gør man ikke det længere? 4) Hvorfor ville fabrikkens ejer fyre Lange Leif? Hvem hjalp ham? Hvorfor gjorde de det? 5) Børnelammelse var en frygtet sygdom. Er der sygdomme, du er bange for? 6) Hvordan fordelte man arbejdet i familien i 1950? Hvordan gør I hjemme hos jer? 7) Sammenlign tøjvask i 1950 med i dag. Lillehavn på bedstefars tid 23

25 Uden for byen lå rakkerens hus. Det var et lille hus med stråtag. Det var af træ og helt uden vinduer. Døren hang skævt. Væggene var fyldt med sprækker og huller. Usselt og sølle så det ud. Foran huset sad to af rakkerens børn, Trine på ti år og Mads på otte. De snakkede om skolen. Jeg vil ikke i skole i morgen! sagde Trine. De kan ikke lide os derinde. De hader os! Trines stemme knækkede over. Hun var både vred og ked af det. Mads sagde ikke noget. Han sparkede i jorden med sin træsko og kæmpede for ikke at komme til at græde. Mads huskede, hvordan det var gået sidste gang: De andre børn havde råbt efter dem, da de nærmede sig skolen. Helt galt gik det, da de kom ind i skolestuen. Alle de andre børn løb skrigende ud, mens de råbte: Rakkerungerne kommer, rakkerungerne kommer! Rakkerunger lugter, rakkerunger lugter! Skolemesteren kom ind i skolestuen. Mads og Trine troede, at han ville hjælpe dem. Men han så bare vredt på dem og råbte: Skrub hjem med jer. I skal ikke vise jer her mere! Mads ville aldrig i skole igen. Han kikkede ned mod byen. Hvorfor var de så onde? Hvad havde de gjort dem? Han forstod det ikke. Mads fik øje på en mand, der kom gående med raske skridt om mod hu- 24 Hit med Historien!

26 Lillehavn på sejlskibenes tid set. Da han kom nærmere, så Mads, at det var skolemesteren. Mads og Trine forsvandt hurtigt om bag huset. Skolemesteren bankede hårdt på døren. Mads og Trine listede forsigtigt frem for at se, hvad der nu ville ske. Rakker Jens Larsen åbnede døren. Han rakte hånden frem og bød velkommen. Men skolemesteren så ikke den fremstrakte hånd. Han stillede sig truende foran Jens. Rakkerens børn går ikke i skole. Kan du ikke forstå det, Jens? hvæsede han. Borgmesteren har fortalt mig om din klage. Nu forlanger han, at dine unger bliver undervist ligesom de andre børn i byen. Det går ikke! De andre vil ikke sidde sammen med dine unger! Kan du ikke forstå det? Jens rystede på hovedet. Mine børn er lige så meget værd som alle andre børn i byen! sagde han stille. Skolemesteren stod uroligt og trippede. Han vidste ikke, hvad han skulle gøre. Skolemesteren så op og ned ad Jens. Så råbte han: Så får du din vilje, Jens! Dine unger kan sidde i gangen uden for skolestuen, men de får ikke lov til at være sammen med de andre børn. Og hvis der bliver ballade, sender jeg dem hjem igen! Jens nikkede. Hans ansigt lyste op i et stort smil. Men det nåede skolemesteren ikke at se. Han var allerede på vej tilbage til byen. Lillehavn på sejlskibenes tid 25

27 For 250 år siden For 250 år siden havde kongen magten, og han kunne bestemme alt. Lillehavn og de fleste andre byer var små. Byerne havde mellem 500 og indbyggere. Den største by var København, hvor der boede mennesker. På vej til Lillehavn Den store kirke var det første folk så, når de nærmede sig Lillehavn. Omkring kirken og ned mod havnen lå de lave huse tæt omkring de smalle gader. Landevejen endte ved byporten. Her skulle alle gøre holdt, når de kom til byen. Folk betalte en afgift af de varer, de havde med, og så kunne de frit handle på byens marked. Var man ikke kommet for at sælge noget, kostede det ikke noget at komme ind i byen. Rundt om byen lå bymuren. Den var i dårlig stand. Ved byens porte var den i orden, men resten af vejen var den kun et højt plankeværk. Det kunne ikke holde fjender ude af byen. Men det gjorde det svært for folk at smugle varer ind og ud af byen. Jeg er rådmand og snedkermester. Jeg er den eneste håndværker i rådet. De andre er købmænd. Jeg er præst. Jeg holder gudstjeneste og holder øje med, at folk kommer i kirke. Jeg er rakker. Jeg fjerner affald og døde dyr, og jeg tømmer folks lokummer. Mit arbejde er også at dræbe hunde, som ikke ejes af nogen i byen. 26 Hit med Historien! Hvem bestemte? Rådhuset var et af de ældste huse i byen. Her arbejdede borgmesteren og byens råd. Rådet bestod af tre borgere. De heldige fik jobbet på livstid. Det var en stor ære at sidde i byens råd, men det gav ingen penge.

28 Jeg er byfoged, politi og dommer. Jeg er udnævnt af kongen. Jeg sørger for, at folk betaler skat til ham. Jeg er borgmester. Sammen med rådmændene styrer jeg byen. Jeg er den rigeste købmand i byen. Jeg er skriver. Jeg skriver de beslutninger, som byens råd vedtager. Jeg er nemlig en af de få i byen, som er dygtig til at læse og skrive. Jeg er toldbetjent. Jeg opkræver afgifter ved byens port Jeg er byens hyrde. Jeg ser efter byens husdyr, når de græsser på markerne. Vi er vægtere. Vi holder ro og orden i byen. Om aftenen synger vi hver time et vers fra en sang. Så ved folk, hvad klokken er. Om natten holder vi øje med, at der ikke opstår brand i byen. Jeg er bøddel. Jeg straffer og henretter forbrydere. Der er ikke nok at lave for mig i Lillehavn. Derfor er jeg også bøddel i en anden by. Jeg er skolemester. Jeg lærer børnene, hvad der står i Bibelen og at læse og skrive. Hvis deres forældre betaler for det, kan jeg lære børnene at regne. Lillehavn på sejlskibenes tid 27