Færdig med Skovskolen

Transkript

1 AF MARIANNE TINGGAARD Færdig med Skovskolen - Som studerende kan man altid få svar på både det ene og det andet af ældre skov- og landskabsingeniører. Det bunder i en slags»indspisthed«, men på den gode måde, fortæller tre repræsentanter for hold 2007 Foto: Marianne Tinggaard For Rasmus Piil, der her ses med hustru og datteren Molly, befinder ønskejobbet sig i det private erhvervsliv. 41 nye skov- og landskabsingeniører forlod i år Skovskolen, og Skov & Land mødtes med tre af dem et par timer inden dimissionen den 29. juni. En fjerde havde også meldt sin ankomst, men valgte i sidste øjeblik straks at drage videre til lufthavnen og et job mv. under sydlige himmelstrøg, jf. faktaboks. Rygtet om, at knap halvdelen af den store årgang allerede havde fået job, var løbet i forvejen. De tre dimittender mente imidlertid, at der snarere var tale om en stor tredjedel, og en nogenlunde ligelig fordeling af de øvrige mellem enten at ville læse videre eller være jobsøgende - efter en kortere eller længere sommerferie. Rasmus Piil hører til de jobsøgende, da han har haft fuldt op at gøre med datteren Molly de seneste syv måneder samtidig med bachelorprojektet om skovrejsning og grundvand. Ikke mindst den nye værdighed som far har tæret på fritiden og kræfterne til den store jobjagt. En hurtig optælling viste i øvrigt, at hold 2007 har produceret i alt 15 børn i løbet af studietiden. Hanne Krarup Nielsen har derimod etableret sin egen virksomhed, der tilbyder IT-løsninger til arbejdet inden for det grønne område. Anmodningen om momsnummeret skete i øvrigt allerede sidste år lige efter virksomhedspraktikken på Københavns Statsskovdistrikt. Stine Kofoed Frederiksen skal tilbringe sommeren som formidler på Lille Vildmose Centeret, og derefter ligger verden åben. - Hvis jeg selv skulle vælge, skal jobbet ligge på Sjælland, men jeg er mobil og flytter efter det rette tilbud. Jeg har tænkt mig 4 SKOV & LAND AUGUST 2007 NR. 7 Foto: Rasmus Bartholdy

2 at søge både uopfordret og efter annoncer, og jeg kan umiddelbart godt tænke mig et job, der handler om noget af det samme, som jeg skrev om i mit bachelorprojekt. Det handlede om inddragelse af frivillige til arbejdet med naturpleje og skovrejsning. Er der mulighed for at koble med mine erfaringer fra virksomhedspraktikken, der foregik i South Downs i England, vil det bare være helt perfekt. Samarbejdet med borgerne er i det hele taget et vældigt spændende arbejdsområde, fortæller Stine Kofoed Frederiksen. - Vi har slået os ned på Midtsjælland, da min hustru fortsat læser i København, så jeg er lidt mere geografisk bundet, oplyser Rasmus Piil, der ikke lægger skjul på, at ønskejobbet befinder sig i det private erhvervsliv, gerne på det administrative eller entreprenørmæssige plan, men helst med et grønt islæt. - Selv om jeg har opgaver til i hvert fald de næste tre måneder, så læser jeg da også stillingsannoncer. Jeg tror ikke, at selvstændig virksomhed er ideelt sammen med familie og børn, så jeg regner da med, at jeg skal have en ansættelse på et tidspunkt, forklarer Hanne Krarup Nielsen og afslører samtidig, at hun faktisk skal til sin første jobsamtale ugen efter. begynde med - giver da også anledning til stridigheder og voldsomme diskussioner. Men heldigvis kan folk lægge tingene bag sig, og der er ingen tvivl om, at det er sundt for fagligheden at være uenige. Og det gælder i øvrigt på alle planer, og det har vi haft lejlighed til at dyrke, da der også har været nogen aldersspredning på holdet med studerende, som har en anden uddannelse i forvejen. Et stort netværk Der er dog fælles fodslag om, at de nu har taget en bred, praksisrettet uddannelse med et godt fundament, de har fået en god fornemmelse for branchens forskellige facetter, og praktikåret har været et gode for langt de fleste på holdet. Hanne Krarup Nielsen udtrykker det meget præcist: - Det giver en vigtig ballast at have prøvet at sidde i en skurvogn - og klare sig, betoner hun, og Rasmus Piil peger på, at en start som skovarbejder ville have været ideel. - Jeg tror, at bortfaldet af praktikåret vil medføre, at man sættes tilbage i sit første job. Det er nemlig via praktikken, at man Tre af årets dimittender fra Skovskolen. Fra venstre er det Hanne Krarup, Stine Kofoed Frederiksen og Rasmus Piil. Uenighed gør stærk Hold 2007 har været et rigtig godt hold, men de tre repræsentanter er samtidig enige om, at holdet også har bestået af 41 personligheder. - Det betyder, at der har været mange forskellige synspunkter, som jeg dog synes først og fremmest har givet respekt for hinanden. Der har været plads til forskelligheder, siger Hanne Krarup Nielsen, og Stine Kofoed Frederiksen supplerer: - Så mange forskellige mennesker - hvor omkring halvdelen boede på skolen til at Foto: Marianne Tinggaard NR. 7 AUGUST 2007 SKOV & LAND 5

3 spores ind på uddannelsen, og de allerfleste på vores hold er af den opfattelse, at bortfaldet er en klar forringelse af uddannelsen. Vi havde regnet med, at der var politisk vilje til kun at beskære praktikåret, uddyber Rasmus Piil. De forklarer samstemmende, at man under virksomhedspraktikken kan fornemme, at arbejdsgiveren forventer mere af de studerende, end de faktisk kan levere. Også derfor frygter de, at kommende årgange stilles ringere, selv om de ikke underkender, at man selv kan gøre en stor indsats for at være med under virksomhedspraktikken. Til gengæld har de alle tre oplevet, at færdige SLingere gerne bruger tid på at komme med råd og dåd. - Alle kender alle, og det er nok en slags»indspisthed«, men på den gode måde. Hvis man spørger en ældre SLinger om et eller andet, så kan han altid selv huske, hvordan det var. Og det gælder hele erhvervet. En studerende, der har brug for en oplysning i forbindelse med fx en eksamensopgave, kan altid få hjælp, også bare ved en opringning til et vildt fremmed medlem af kredsen, siger Hanne Krarup Nielsen og føjer til: - Det er i virkeligheden ét stort netværk, der bare virker, så der er for så vidt ikke brug for egentlige mentorer. For og imod Klokken er efterhånden ved at være mange, og dimissionsgæsterne er så småt ved at ankomme. De tre splinternye skov- og landskabsingeniører har dog to afsluttende bemærkninger, som de godt nok ikke siger med én mund, men alligevel er fælles om: Det allerbedste ved uddannelsen er tværfagligheden, og efter virksomhedspraktikken bliver det muligt at samle fagene og i praksis se meningen med det hele. Det allerværste ville naturligt følge efter, men der er ikke grund til så stærke ord. Hold 2007 Emil Andersen Fældning af bynær skov - En nødvendighed eller en naturnær konverteringsmulighed? Martin Andersen Vådområdeprojekt ved Omme Å - Om reetablering af naturlig hydrologi Torsten Tor Andersen Baggrundsrapport til naturplan for Thurøgaard Kasper Ravn Bendtsen Plejeplan for det nye rekreative naturområde ved Egå Engsø, Århus Mikkel Bremer Grøn driftsplan for Gl. Dyrehave - Gisselfeld Klosters Skovdistrikt Rune Bukkehave Bøg på Rathlousdal Gods - afvikling og foryngelse Johanne Burgemann Forvaltningsplan for lokalområdet ved Nybøl Erik Dalby Forvaltningsplan for enge og overdrev i habitatområde 117, Gribskov Stine Kofoed Frederiksen Frivillige til naturpleje på Melby overdrev - Undersøgelse og handlingsplan Martin Hostrup Plejeplan for Langsø- og Kedelsøådal Stine Hansen Forvaltningsplan Laanshøj 6 SKOV & LAND AUGUST 2007 NR. 7

4 - oversigt med bachelorprojekter Ulla Bo Henriksen Forvaltningsplan Laanshøj Erik Ravn Hermansen Grøn driftsplan for Gl. Dyrehave - Gisselfeld Klosters Skovdistrikt Morten Jacobsen Markedsføringsplan for Hjorthede Planteskole A/S Jørgen Hugo Jensen Monetary Compensation - possible solution to the human/wildlife conflict i ACAP? Peer Jul Jeppesen Plejeplan for de grønne områder ved boligafdelingen Sangergården, København Jens Joensen Forvaltningsplan for enge og overdrev i habitatområde 117, Gribskov Rasmus Botoft Johansen Naturplan for Vingegaard Mette Forum Klenum Naturplaner - et standardprodukt uden innovation? Mette Skov Larsen Frivillige til naturpleje på Melby overdrev - Undersøgelse og handlingsplan Jan Furer Madsen Contortafyr (Pinus contorta Dougl.) i det moderne plantageskovbrug - En gammel trussel eller en ny mulighed? Christian Mattle Markedsføringsplan - Skov-, Land- & Haveservice Anders Muus Baggrundsrapport til naturplan for Thurøgaard Carsten Mærsk Genslyngning af Storkebækken - Stevns Heine Møller Idékatalog til målopfyldelse af Vandrammedirektivet. Lilleå - Fakse Hanne Krarup Nielsen Beplantning langs forlængelsen af Holbæk motorvejen Katrine Tuborg Pasgaard Idékatalog til målopfyldelse af Vandrammedirektivet. Lilleå - Fakse Niels Anders Nygaard Mulighederne på skovrejsningsejendomme Ronnie S. Olsen Skovskolen og dens personaleudvikling - fra visionært efterår til visionært forår Maja Ahrnkiel Starke Ottesen Environmental-economic analysis on the impact of climbing tourism. Kalymnos, Greece Dorthe Overgaard Forvaltningsplan - et helhedsorienteret planlægningsværktøj Martin Viborg Pedersen Driftsplanlægning - en analyse af driftsplanlægningen i Parksektion, Helsingør Mikkel Pedersen Naturplan for Vingegaard Rasmus Piil Skovrejsningen Benløse Skov - skovrejsning for grundvandet Morten Brændholt Rasmussen Fredningssagen Saltbæk Vig Christian Sejlund Biotopplan for Sejlegård Jacob Skriver Vådområdeprojekt ved Omme Å - Om reetablering af naturlig hydrologi Hanne Lund Steffensen Forvaltningsplan - et helhedsorienteret planlægningsværktøj Anna J. Sünksen Naturplaner - et standardprodukt uden innovation? Simon Sørensen Plejeplan for Langsø- og Kedelsøådal Bjarke Lyby Vestergaard Driftsplanlægning - en analyse af driftsplanlægningen i Parksektion, Helsingør NR. 7 AUGUST 2007 SKOV & LAND 7

5 Der peges derimod på en grundlæggende»flyvsk tid«på Skovskolen i det seneste år, og hårdt presset ændres det til»ustrukturerede forløb«. - Vi kunne have ønsket os en bedre planlægning af fx opgaveafleveringen og et højere informationsniveau om, hvad der skulle ske næste dag mellem kl. 8 og 16. Men på den anden side havde det så ikke været en joke, at skolen hører under Center for Skov, Landskab og Planlægning, lyder det afslutningsvist fra de tre dimittender. SLinger i Grækenland Som nyslået skov- og landskabsingeniør har Maja Ahrnkiel Starke Ottesen slået sig ned på den græske ø Kalymnos, hvor hun pusler med ideen om at starte eget firma med speciale i outdoor events og sports. Jeg bor på Kalymnos, en af de dodekanesiske øer, beliggende lige nord for Kos. Her har jeg skrevet mit bachelorprojekt om de miljøøkonomiske påvirkninger ved den stigende klatreturisme på øen. Desuden har jeg foretaget en del research for at arbejde som naturvejleder efter endt eksamen. Jeg vil udbyde naturvandringer for turister og lokale, der måtte være interesserede. Desuden har jeg nogle andre planer - med tiden. Når jeg er blevet bedre etableret på øen og lærer sproget - lige nu kan jeg klare mig på gebrokken græsk - vil jeg»udvide«til at være Outdoor Event Coordinator. Jeg går også med tanker om at åbne en forretning, baseret på outdoor events og sports, dvs. klatregrej mv. Endelig håber jeg at kunne engagere mig i frivilligt arbejde - og der er nok at tage fat på, da jeg kan bruge erfaringerne fra Danmark, hvor vi har et andet forhold til naturen, end man har i Grækenland. Mulighederne er mange, og jeg er så heldig, at jeg kan prøve mig frem. Jeg har god opbakning fra både min danske og min græske familie. 8 SKOV & LAND AUGUST 2007 NR. 7