Lovændring af foebyggende hjemmebesøg

Transkript

1 Lovændring af forebyggende hjemmebesøg nye muligheder, nye udfordringer SUFO ÅRSKURSUS og 7. marts på Hotel Nyborg Strand BENTE HØY, MPH, PhD, lektor, sundhedsfaglig forsknings- og udviklingskonsulent, VIA Efter- og Videreuddannelse, Aarhus Disposition Forebyggende hjemmebesøg i det tidligere og i det nye lovgrundlag Essentielle dimensioner i det fremtidige forebyggende hjemmebesøg Muligheder og udfordringer i de enkelte elementer i lovgrundlaget Præsentation af indholdet i loven Fælles diskussion af: muligheder udfordringer 2 1

2 Historie 1980 Rødovreprojektet. Ældrekommissionen foreslår at afprøve forebyggende initiativer "Lov om forebyggende hjemmebesøg til ældre m.v. træder i kraft (rammelov). Loven forpligter kommunalbestyrelserne at tilbyde forebyggende hjemmebesøg til alle der er fyldt 75 år, mindst 2 gange om året Ændring af lov: Ikke obligatorisk i forhold til ældre boger, der modtager både personlig og praktisk hjælp. Effektevalueringsundersøgelse af forebyggende hjemmebesøg byggende på uddannelse Forebyggende hjemmebesøg bliver en del af Serviceloven. Ikke længere forpligtet på at tilbyde borgere over 75 år to årlige besøg, men i stedet tilbyde mindst et årligt besøg. Evt. to årlige besøg til borgere med særlige behov Nyt lovgrundlag om forebyggende hjemmebesøg. Forebyggende hjemmebesøg fastholdes som lovkrav og som en del af Serviceloven. Målrettes de borgere, der vurderes at have størst gavn af de forebyggende hjemmebesøg. 3 Udviklingen i antal forebyggende hjemmebesøg

3 Tidligere ramme for de forebyggende hjemmebesøg en del af serviceloven 79 a. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde forebyggende hjemmebesøg til alle borgere, der er fyldt 75 år, og som bor i kommunen. Stk. 2. Kommunalbestyrelsen tilrettelægger besøgene efter behov. Kommunalbestyrelsen skal dog tilbyde mindst ét årligt forebyggende hjemmebesøg. Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan vælge at undtage de borgere, som modtager både personlig pleje og praktisk hjælp efter 83 fra ordningen om forebyggende hjemmebesøg. 5 Serviceloven & 139 Forebyggende hjemmebesøg Aldersgrænsen for tilbud om årlige forebyggende hjemmebesøg hæves fra 75 til 80 år. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde forebyggende hjemmebesøg efter behov til borgere i alderen 65 år til 79 år, som er i særlig risiko for at få nedsat social, psykisk eller fysisk funktionsevne, og som bor i kommunen Kommunalbestyrelsen skal tilbyde et forebyggende hjemmebesøg til alle borgere, som bor i kommunen, i deres fyldte 75. år. Kommunerne får mulighed for en mere fleksibel og differentieret tilrettelæggelse af de forebyggende hjemmebesøg. Kan tilbyde et eller flere kollektive arrangementer i stedet for et individuelt besøg. Organiseringen og tilrettelæggelsen af de forebyggende hjemmebesøg bør sammentænkes med øvrige relevante forebyggelsestiltag, herunder forebyggelsestiltag under sundhedsloven Kommunerne skal udfærdige en kvalitetsstandard for forebyggende hjemmebesøg. 6 3

4 Mission for forebyggende hjemmebesøg i 20 år et paradigmeskift 1996 trådte Lov om forebyggende hjemmebesøg til ældre borgere i kraft. Formål: Mange gode leveår Mission: Gennem forebyggende og sundhedsfremmende indsatser at skabe tryghed og trivsel og herunder gennem råd og vejledning om aktiviteter og støttemuligheder at understøtte ældre borgers selvhjulpenhed 2016 Bogerrettet sundhedsfremme og forebyggelse og forebyggelse og sundhedsfremme på befolkningsniveau (folkesundhedsarbejde blandt ældre). Formål: Mange gode leveår Mission: Gennem forbyggende og sundhedsfremmende indsatser at fremme sundhed og forebygge udviklingen af sygdom, sociale problemer og/eller ulykker samt funktionsevnenedsættelser. Herunder gennem støtte at bibringe borgere handleevne, kontrol og ejerskab over beslutninger, der påvirker deres livsvilkår og sundhed. Målgruppe: alle 75 årige borgere og derover Fokus: relationen borger-forebyggelseskonsulent Hjemmet som arena for forebyggelse og sundhedsfremme (Virkningsmekanisme kompensationsforanstaltninger) Målgruppe: ældre borgere med forebyggelsespotentiale; (individuelt og på befolkningsniveau) Fokus: relationen borger-forebyggelseskonsulent og samarbejde på tværs i opsporing og indsats Hjemmet og hverdagens sundhedsudfordringer er arena og fokus for forebyggelse og sundhedsfremme (Virkningsmekanisme opsporing og støtte til aktiv mestring af sundhedsog sygdomsudfordringer i hverdagen) 7 Potentielle risikogrupper og risikosituationer Fysisk svækkelse (frailty) Ældre, med potentiel eller manifest livsstilsygdom (somatisk) (træthed, energi/ blodtryk, blodsukker) Ældre der modtager praktisk hjælp Ældre, der afslutter rehabiliteringsforløb (forebyggelse af funktionstab) Ældre med risikoadfærd (KRAM) Ældre med syns- og høresvækkelse Mulige opsporingsredskaber og fokus : Fysisk sundhed - fysisk funktionsevne Rejse-sætte-sig-testen Ganghastighedstest Avlunds mobilitet-trætheds-skala (Mob-T) Ernæringsscreening Vitalitet 8 4

5 Potentielle risikogrupper og risikosituationer Mental sårbarhed (vulnerability) Ældre med svækket mental sundhed (depression) Ældre der oplever angst Ældre med potentiel eller manifest demens Ældre, der mister en samlever/ ægtefælle (sorg/krise) Ældre med syg samlever/ægtefælle (stress) Ældre, der udskrives fra sygehuset uden planlagt genoptræning eller opfølgning (mestring af overgange) Mulige opsporingsredskaber og fokus: Mental sundhed - psyko/socialfunktionsevne Oplevelse af meningsfuldhed EQ-5D (EuroQUALity5D) WHO-5 Geriatrisk depressionsskala (GDS-15) Tegn på demens Stress Blevet alene Robusthed 9 Potentielle risikogrupper og risikosituationer Social udsatte Ældre med kort uddannelse og/eller kort erhvervserfaring (sundhedskompetence) Ældre der bor i udsatte boligområder ( personlige ressourcer & omgivelsesressourcer ) Ældre der bliver alene ( social kapital/netværk) Ældre mænd, der lever alene (ensomhed/ relation/ernæring) Ældre borgere med alkoholmisbrug Ældre, der forlader arbejdsmarkedet (marginaliseret/ensom) Ældre med anden etnisk baggrund end dansk (marginaliseret/ensom)(kultur og sprog) Mulige opsporingsredskaber og fokus: Social funktionsevne Ensomhed (UCLA20) Sundhedskompetence Udsatte boligområder Bor alene Kulturforståelse Social kapital/netværk 10 5

6 Kontekstuelle barrierer & muligheder Oplevelsen af sammenhæng Tro på egne evner Livskvalitet Livskvalitet Potentielle problematikker Viden og evidens om potentialer for sundhedsfremme og forebyggelse Den fysiske funktionsevne Fald og relaterede skader og ulykker Fysisk inaktivítet og udfordringer ved dagligdags aktiviteter Fejlernæring Kognitiv funktionsnedsættelse Social isolation og ensomhed Den psykiske funktionsevne Fysisk funktionsevne er evnen til at klare sig selv, herunder ikke mindst ADL-funktioner (de funktioner, der knytter sig til den almindelige daglige levevis), og det at kunne komme selvstændigt omkring. Psykisk funktionsevne er evnen til at vurdere, vælge og udvikle sig. Social funktionsevne er evnen til at kunne varetage og udvikle sociale kontakter og forpligtigelser. Red. Avlund et al, 2001). Rambøll (2012): Forebyggelse af funktionsevnetab hos ældre kortlægning af kommunale praksis-erfaringer. Rambøll (2012): Forebyggelse af funktionsevnetab hos ældre kortlægning af viden og evidens. Den sociale funktionsevne 11 Forebyggelsesprocessen Viden og evidens om indsatser der virker Problematik Indsatser mekanisme effekt resultat Fysisk funktionsevne Fysisk funktionssvækkelse Undervisning Vejledning Træning Muliggør aktivitet Fokus på Risikofaktorer Opfattelse Adfærdsændring Sikkerhed & tryghed Viden & motivation Aktiviteter Bevarelse af alderssvarende funktionsevne Færre fald Sunde vaner Styrket funktionsniveau. kropslig integration & energi Social funktionsevne & social kapital Social isolation, ensomhed Mistrivsel Gruppebaseret indsatser Muliggøre deltage (tilpasse omgivelser) Risikofaktorer Opfattelse Mening & håb Erfaringsdeling Relationsarbejde Opsporing Indsatser Kommunal praksis Bevarelse af alderssvarende funktionsevne Mindske ensomhed & isolation Styrket social integration & netværk 12 6

7 Hjemmet som arena for forebyggende hjemmebesøg 1 Primær forebyggelse: Formål: At hindre sygdom, psykosociale problemer eller ulykker i at opstå; herunder at undgå funktionsevnenedsættelse 2 Sekundær forebyggelse: Formål: At opspore og begrænse sygdom og risikofaktorer tidligst muligt, herunder at undgå udvikling og forværring af fysisk og psykosocial funktionsevnenedsættelse 3 Tertiær forebyggelse: Formål: At bremse tilbagefald af sygdom og forhindre udvikling og forværring af kroniske tilstande, herunder fysisk og psykosocial funktionsevnenedsættelse Fokus på risikofaktorer og opsporing. En tillidsfuld relation og faglig dømmekraft En forebyggende indsatser, der specielt fokuserer på primær og sekundær forebyggelse af funktionsevnenedsættelse. En sundhedsfremmende indsats, der støtte til aktiv mestring af sundheds- og sygdomsudfordringer i hverdagen. Inspireret af Sundhedsstyrelsens håndbog om forebyggelse på ældreområde 2015 Resultat Bevare livskvalitet bevare funktionsevnen Mange gode leveår Effekt Oplevelsen af livskvalitet oplevelsen af sammenhæng Graden af fysisk aktivitet Ændring af funktionsevneniveau Dødlighed Hensigtsmæssig udnyttelse af støttemuligheder Forebyggelse af: indlæggelse plejehjemsindflytning behov for kompenserende hjælp. 13 Lovkrav og de forebyggende indsatser Mere fleksible og differentieret tilrettelæggelse 1. Mindst et årligt forebyggende hjemmebesøg til 80 årige 2. Et forebyggende hjemmebesøg til borgere i deres fyldte 75 år 3. Behovsbaseret forebyggende hjemmebesøg målrettet særlige risikogrupper i alderen 65 år- 79 år 4. Kollektive arrangementer og andre former for forebyggende indsatser Koordinering og samarbejde med øvrige forebyggende indsatser En gang årligt skal der udarbejdes en kvalitetsstandard 14 7

8 Det årlige forebyggende hjemmebesøg Aldersgrænsen hæves fra 75 år til 80 år De forebyggende hjemmebesøg skal tilbyde mindst en gang årligt til 80 årige Hvilke udfordringer ser I i forhold til at målrette hjemmebesøgene til denne målgruppe? Hvordan motiveres denne målgruppe til at deltage? Hvordan bevare den ældre borgere oplevelsen af værdighed og autonomi ved besøgene? Er der modsætning mellem opsporingsretorik og fokus på borgerens livssituation, ønsker og resurser? Hvilket sundhedsfremmende og forebyggende indhold og mål skal besøgene have? Evt. faldgrupper 15 Forebyggende hjemmebesøg til de 75 årige borgere Et besøg ved borgerens fyldte 75 år Hvilke udfordringer ser I i forhold til at målrette hjemmebesøgene til de 75 årige? Hvilke sundhedsfremmende og forebyggende indhold og mål skal besøgene have? Obs tidligere kaldt tryghedsbesøg Hvordan motiveres denne målgruppe til at deltage? Evt. faldgrupper 16 8

9 Behovsbaseret forebyggende hjemmebesøg til særlig risikogrupper Et vigtigt element i de forebyggende hjemmebesøg er at få kontakt til ældre borgere i alderen 65 år til 79 år, som er i særlig risiko for at få nedsat social, psykisk eller fysisk funktionsevne, og som vil have gavn af tilbud om forebyggende hjemmebesøg. Hvilke muligheder ser I for at opspore særlige risiko grupper? Er systematisk screening en barriere, der skader den forebyggende indsats ved at skabe afstand mellem den ældre borger og forebyggelseskonsulenten? Hvilke målgrupper vil være vigtigt at tilbuddet omfatter? Hvilke etiske dilemmaer rejser det, at fokusere på særlige risikogrupper? Er der risikogrupper som tilbuddet ikke bør omfatte? Har vi viden om de kriterier, der kan bruges til at finde borgere i særlige risikogrupper. Hvordan komme i kontakt med de grupper af ældre, der vælger ikke at tage imod tilbuddet om et forebyggende hjemmebesøg eks socialt udsatte. Hvad vil være det rette tilbud til risikogrupper? Evt. faldgrupper? 17 Kollektive arrangementer og andre tilbud Som noget nyt kan kommunerne vælge at tilbyde et eller flere kollektive arrangementer i stedet for et individuelt besøg Hvilke udfordringer ser I i forhold til at udvikle kollektive arrangementer? Hvad vil være relevant sundhedsindhold og mål for disse arrangementer? Hvordan sikres det sundhedsfremmende og forebyggende sigte i disse tilbud? Hvornår vil disse tilbud være relevante? Hvordan motiveres de ældre borgere til at deltage? Hvilke muligheder og barrierer ligger der i en gruppebaseret indsats? Evt. faldgrupper? 18 9

10 Organisering og samarbejde Kommunalbestyrelsen i den enkelte kommune træffer beslutning om tilrettelæggelsen og administrationen af loven om forebyggende hjemmebesøg, og tager stilling til, hvem der er egnet til at udføre opgaven. Forebyggende hjemmebesøg kan ikke overlades til frivillig arbejdskraft. Sammentænke indsatsen med øvrige indsatser i kommunen herunder blandt andet forebyggelsesindsatser efter sundhedslovens 119. Almen praksis, hjemmeplejen og hjemmesygeplejen NGOer (frivillige) Demenskoordinatorer Rehabilitering Forebyggende hjemme besøg skal fortsat ses i sammenhæng med kommunernes og regionernes generelle forpligtelser efter serviceloven og sundhedsloven. Lovændringen stiller nye krav til samarbejdet med forskellige aktører internt og eksternt: Hvilke udfordringer ser I i forhold til udvikling af at et styrket internt og eksternt samarbejde? Hvilke muligheder giver et styrket samarbejde i forhold til opsporing af risikogrupper og opfølgning af de forebyggende hjemmebesøg? Er der en mønstermodel for organisering af de forebyggende hjemmebesøg? Hvordan spiller de forebyggende hjemmebesøg sammen med aktiviteter efter sundhedsloven? Hvilken rolle bør de forebyggende hjemmebesøg have i den kommunale forebyggelsesindsats? 19 Kvalitetsstandard for forebyggende hjemmebesøg Mindst en gang årligt skal der udarbejdes en kvalitetsstandard indeholde serviceinformation til borgeren om formål og indhold indeholde en beskrivelse af tilrettelæggelse af forebyggende hjemmebesøg beskrive hvilke andre former for tilbud kommune tilbyder beskrive hvordan forpligtigelsen i forhold til risikogrupper imødekommes, herunder hvilke målgruppe der omfattes af tilbuddet Hvad kommer det til at betyde, at de forebyggende hjemmebesøg bliver skrevet ind i kommunens kvalitetsstandarder? Hvilke muligheder giver kravet om kvalitetstandard for udnyttelse af rammelovsbestemmelserne og styrkelse af de forebyggende hjemmebesøg? Hvilke muligheder giver kvalitetstandarden for kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af de forebyggende hjemmebesøg? Hvilke udfordringer ligger der i kravet om kvalitetstandard? Evt. faldgrupper 20 10

11 Konklusion Fokus på ældre borgere med forebyggelsespotentiale; (sårbarhed-robusthed; individuelt og på befolkningsniveau) Fokus på relationen borger-forebyggelseskonsulent og samarbejde på tværs i opsporing og indsats Den ældre borgers sundhedsudfordringer og hjemmet er fokus og arena for forebyggelse og sundhedsfremme i de forebyggende hjemmebesøg Støtte til aktiv mestring af sundheds- og sygdomsudfordringer i hverdagen Fleksible og differentieret tilrettelæggelse Tydeliggøre forebyggelsesprocessen herunder resultat og effekt af de forebyggende hjemmebesøg gennem kvalitetsstandarder og dokumentation Klarhed i den forbyggende proces Resultat Opsporing Forebyggende hjemmebesøg Forbyggelsesplan - opfølgning Mål og indsats Analyse/ vurdering

12 Tak for opmærksomheden Bente Høy, MPH, PhD LEKTOR, SUNDHEDSFAGLIG FORSKNINGS- OG UDVIKLINGSKONSULENT VIA UNIVERSITY COLLEGE VIA.DK 12