TEMADAG OM LAVTEMPERATUR FJERNVARME

Transkript

1 TEMADAG OM LAVTEMPERATUR FJERNVARME

2 PROGRAM Velkomst og introduktion til temadagen v/ Nina Detlefsen, Grøn Energi Hvorfor lavtemperaturfjernvarme og store varmepumper? v/ Bjarke Lava Paaske, Energistyrelsen Praktiske erfaringer fra Vejen Varmeværk - Udnyttelse af returvarme til lavtemperaturfjernvarme v/ Torben Hjorth Pedersen, Vejen Varmeværk Pause Resultater fra legionellaprojekt og ideer til nyt projekt v/ Carl Hellmers, Fredericia Fjernvarme Er den eksisterende bygningsmasse klar til at modtage lavtemperaturfjernvarme? v/ Svend Svendsen og Dorte Skaarup Larsen, DTU Byg Frokost Erfaringer fra Viborg Fjernvarme - bl.a. omkring Apples overskudsvarme v/ Morten Abildgaard, Viborg Fjernvarme Erfaringer fra et fjernvarmeselskab v/ Jens Rishøj Larsen, AffaldVarme Aarhus Pause Erfaringer med forbrugerinddragelsen ved implementering af lavtemperaturfjernvarme v/ Uffe Schleiss, Høje Taastrup Fjernvarme Praktiske erfaringer fra Albertslund Fjernvarme med implementering af lavtemperaturfjernvarme v/ Erik Lyhne, Albertslund Fjernvarme Omstillingsparathed hos og inddragelse af forbrugerne v/ Line Marie Bille, Transition ApS Afrunding og tak for i dag v/ Nina Detlefsen, Grøn Energi

3 READY PROJEKT Demonstrere: Bygningsrenovering Lavtemperatur Fjernvarme Fleksibel energilagring Smarte køkkenløsninger Optimere forbrug af vand Udnytte energi fra spildvand Udnytte af RES Partnere: DK: 11, COWI koordinator SE: 9 LT: 2 FR: 1 AU: 1

4 FREMTIDENS ENERGISYSTEM Energikoncept 2030, Energinet.dk

5 DAGENS TEMA: LAVTEMPERATUR FJERNVARME

6 HVAD ER LAVTEMPERATUR FJERNVARME? Hvor lav en temperatur er lavtemperatur?

7 LAVTEMPERATUR HVORDAN KOMMER MAN I GANG? Mange overvejelser Eksisterende eller nybyg? Energirenovering hos borgere? Driftsoptimering? Varmeproduktionsteknologier? Borgerinddragelse og accept???

8 PROGRAM Velkomst og introduktion til temadagen v/ Nina Detlefsen, Grøn Energi Hvorfor lavtemperaturfjernvarme og store varmepumper? v/ Bjarke Lava Paaske, Energistyrelsen Praktiske erfaringer fra Vejen Varmeværk - Udnyttelse af returvarme til lavtemperaturfjernvarme v/ Torben Hjorth Pedersen, Vejen Varmeværk Pause Resultater fra legionellaprojekt og ideer til nyt projekt v/ Carl Hellmers, Fredericia Fjernvarme Er den eksisterende bygningsmasse klar til at modtage lavtemperaturfjernvarme? v/ Svend Svendsen og Dorte Skaarup Larsen, DTU Byg Frokost Erfaringer fra Viborg Fjernvarme - bl.a. omkring Apples overskudsvarme v/ Morten Abildgaard, Viborg Fjernvarme Erfaringer fra et fjernvarmeselskab v/ Jens Rishøj Larsen, AffaldVarme Aarhus Pause Erfaringer med forbrugerinddragelsen ved implementering af lavtemperaturfjernvarme v/ Uffe Schleiss, Høje Taastrup Fjernvarme Praktiske erfaringer fra Albertslund Fjernvarme med implementering af lavtemperaturfjernvarme v/ Erik Lyhne, Albertslund Fjernvarme Omstillingsparathed hos og inddragelse af forbrugerne v/ Line Marie Bille, Transition ApS Afrunding og tak for i dag v/ Nina Detlefsen, Grøn Energi

9 Lavtemperatur fjernvarme i forhold til varmepumper Bjarke Paaske Rejseholdet for store varmepumper Center for forsyning blp@ens.dk Tlf.:

10 København Kolding Rejsehold for store varmepumper Jørgen Risom Daglig leder Tidligere varmeforsyningschef hos EnergiMidt Energi A/S Lasse Nissen Tidligere energirådgiver hos SE Big Blue og TRE-FOR Hans-Henrik Jensen Tidligere energirådgiver hos TRE-FOR og Dansk Fjernvarmes Projektselskab Bjarke Paaske Tidligere konsulent hos Teknologisk Institut Søren Ebbehøj Ph.d. i energikonvertering og -lagring Ida Riise-Knudsen Administration af demonstrationspulje, cand. soc.

11 Ulemper Fordele Hvorfor lavtemperatur fjernvarme Mindre varmetab Højere effektivitet på produktionsenheder Solvarme Røggaskondensering (retur) Varmepumper Lavere delta-t Kræver større pumpeeffekt Begrænsninger i rør Brugerinstallationer Kræver velfungerende brugsvandsenheder Store radiatorarealer

12 Mindre varmetab Φ = U x A x Δt Φ = Varmetab [W] (varmeoverførsel) U = Varmegennemgangstal A = Overfladeareal [m 2 ] W m 2 K (isoleringsevne) Δt = Temperaturdifferens (fjernvarmevand-jord) UA er konstant varmetabet er afhænger lineært af temperaturforskellen Kendes varmetabet kan effekten af en temperatursænkning beregnes

13 Solfangere Udetemp.(Ta) = 12 C FV = C Tm = 62 C Tm-Ta = 52 K η = 61 % FV = C Tm = 47 C Tm-Ta = 35 K η = 69 % Gevinst = 12 %

14 Røggaskondensering Stort optimeringspotentiale hvis returtemperaturen er høj

15 Varmepumper Teoretisk energiforbrug afh. kun af temperature COP Lorenz = T lm,fjernvarme T lm,fjernvarme T lm,kilde I praksis er der mekaniske og termiske tab Mekaniske tab kompressor og ekspansionsventil Termiske tab i varmevekslere og kølemiddel For store VP typisk % af teoretisk maks. Kilde:

16 Typiske COP-værdier COP øges %

17 Varmepumper og overskudsvarme Eksempel fra Skjern Papirfabrik Elforbrug 800 kw Fra Drejebogen for store varmepumper Fjernvarme 6 MW Elforbrug 0,8 MW COP = 7,5

18 Kildetemperatur øges 5 C Eksempel fra Skjern Papirfabrik Elforbrug 560 kw Fra Drejebogen for store varmepumper Fjernvarme 6 MW Elforbrug 0,56 MW COP = 10,7 (42% forbedring)

19 Fjernvarmetemperature reduceres 5 C Eksempel fra Skjern Papirfabrik Elforbrug 350 kw Fra Drejebogen for store varmepumper Fjernvarme 6 MW Elforbrug 0,35 MW COP = 17 (60% forbedring)

20 Eksempel med varmeværk Naturgasbaseret varmeværk MWh/år 30 % varmetab 80 C fremløb og 40 C retur Primært kedeldrift Overvejer solvarme Overvejer varmepumpe

21 Eksempel med varmeværk Naturgasbaseret varmeværk MWh/år 30 % varmetab 80 C fremløb og 40 C retur Eks. kedel Gaskedel Gas: 210 kr./mwh Afgifter: 210 kr./mwh D&V: 10 kr./mwh Samlet: 430 kr./mwh Solvarme m 2 Solvarme Afskriv.: D&V: Samlet: 290 kr./mwh 10 kr./mwh 300 kr./mwh Varmepumpe 2,5 MW Varmepumpe COP3 El: Afskriv.: D&V: Samlet: 330 kr./mwh 55 kr./mwh 15 kr./mwh 400 kr./mwh

22 Resultater Naturgasbaseret varmeværk MWh/år 30 % varmetab 80 C fremløb og 40 C retur Kilde: Roslev Fjernvarme Med sol Reference og varmepumpe Enhed Varmeproduktion Varmeproduktionspris Omkostning Gaskedel MWh 430 kr./mwh kr. kr. Solvarme MWh 300 kr./mwh kr. Samlet omkostning kr. Varmepumpe MWh 400 kr./mwh kr. Samlet omkostning kr. Besparelse kr. = 9 %

23 Reduktion i temperature Naturgasbaseret varmeværk MWh/år 30 % varmetab 80 C fremløb og 40 C retur Nuværende varmetab = MWh Φ = U x A x Δt MWh = k Δt nu t jord = 10 C Δt fremløb = 70 K Δt retur = 30 K Φ frem = MWh Φ retur = MWh

24 Reduktion i temperature Naturgasbaseret varmeværk MWh/år 30 % varmetab 80 C fremløb og 40 C retur Temperature reduceres: - Fremløb = 60 C - Retur = 30 C t jord = 10 C Δt frem,ny = 50 K Δt retur,ny = 20 K Φ frem = MWh Φ retur = MWh = MWh = MWh Årlig besparelse MWh

25 Effekt på gaskedel Nuværende pris Ny pris Gas: 210 kr./mwh Gas: 204 kr./mwh Afgifter: 210 kr./mwh Afgifter: 210 kr./mwh D&V: 10 kr./mwh D&V: 10 kr./mwh Samlet: 430 kr./mwh Samlet: 424 kr./mwh η kedel : 103 % 106 % Retur = 30 C Retur = 40 C

26 Effekt på solfangere Nuværende pris Afskriv.: 290 kr./mwh D&V: 10 kr./mwh Samlet: 300 kr./mwh Ny pris Afskriv.: 255 kr./mwh D&V: 9 kr./mwh Samlet: 264 kr./mwh Udetemp.(Ta) = 12 C Nuværende FV = C Tm = 62 C Tm-Ta = 52 K η = 61 % Lav temperatur FV = C Tm = 47 C Tm-Ta = 35 K η = 69 % Gevinst = 12 %

27 Effekt på varmepumpe Reference pris Ny pris El: 330 kr./mwh El: 250 kr./mwh Afskriv.: 55 kr./mwh Afskriv.: 55 kr./mwh D&V: 15 kr./mwh D&V: 15 kr./mwh Samlet: 400 kr./mwh Samlet: 320 kr./mwh COP reference = 3,0 COP lav temp. = 4,0

28 Samlet effekt Med Reducerede sol og varmepumpe temperature - 80/40 alene C Enhed Varmeproduktion Varmeproduktionspris Omkostning Gaskedel MWh 430 kr./mwh kr. kr. Solvarme Gaskedel MWh kr./mwh kr. kr. Varmepumpe MWh 400 kr./mwh kr. Direkte besparelse kr. = 10 % Samlet MWh 392 kr./mwh kr. Salg af energibesparelse (400 kr./mwh) = kr. Med sol og varmepumpe Direkte - 60/30 besparelse C kr. = 9 % Enhed Varmeproduktion Varmeproduktionspris Omkostning Gaskedel MWh 424 kr./mwh kr. Solvarme MWh 264 kr./mwh kr. Varmepumpe MWh 320 kr./mwh kr. Samlet MWh 324 kr./mwh kr. Direkte besparelse kr. = 31 %

29 Samlede resultater Scenarie Varmemængde Omkostning Besparelse Red. Reference (80/40) Reference (60/30) Sol+VP (80/40) Sol+VP (60/30) MWh kr MWh kr kr. 10 % MWh kr kr. 9 % MWh kr kr. 31 % = 3 Temperature er meget vigtige ifm. Sol og Varmepumper Lav temperatur minimerer varmetab og sikrer effektiv produktion

30 Kontakt til rejseholdet Find os på: Eller kontakt os pr. telefon Screening og vurdering af overordnede muligheder Vurdering af de tekniske forhold på konkrete værker Økonomi, myndighedsbehandling m.m. Temadag om rejseholdets erfaringer - d. 17. december Demonstrationsprogrammet Tekniske forhold ved de ansøgte projekter Ikke tekniske barriere Økonomi og støttemuligheder Forhold omkring udnyttelse af overskudsvarme

31 Tak for opmærksomheden. Bjarke Paaske Rejseholdet for store varmepumper Center for forsyning Tlf.:

32 Indlæg af: Torben Hjorth Pedersen Konsulent Vejen Varmeværk

33

34

35 Hvorfor bruge varmt fjernvarmevand til gulvvarme, når temperaturen er til rådighed i returledningen?

36

37 Vejen Varmeværk startede i 2005 det første forsøg med returvarme i to nye huse. Vi lagde forsigtigt ud med at have et almindeligt fremløb til en varmtvandsbeholder og et fremløb fra returledningen til gulvvarmen med en pumpe, samt en fælles returledning.

38 De første anlæg der blev lavet, fungerede med stor tilfredshed, men desværre har vi erfaret, at det ikke er nok at sige til smeden, at han skal sørge for at anlæggene dimensioneres efter at de andre forbrugere kan blive rigtig dygtige til at afkøle fjernvarmevandet. De næste to huse blev opført i De fik ikke lagt et fremløb ind. Det var meningen at det varme vand så skulle laves på en luft-vand varmepumpe på luftskiftet.

39 Desværre, smeden gjorde som han plejer. Afstand mellem gulvslangerne lidt ekstra. HJÆLP VI FRYSER!! De andre forbrugere er blevet rigtig gode til at afkøle fjernvarmevandet, så nu er der kun under 35º til rådighed. Derfor er det nødvendigt at lave en varmetabsberegning og en tryktabsberegning. SELVFØLGELIG FØR HUSET BLEV BYGGET!! Men hvorfor fryser vi?

40 Som vi plejer c/c = 300 mm

41

42 I 2008 mente vi at vi var blevet så kloge, at vi turde prøve igen. Et nyt hus på 180 m2 med en hel gavl med vinduer. Vi fulgte smeden tæt omkring beregningen på gulvvarmeanlægget og huset er stadig på returvarme og har de samme tilfredse forbrugere.

43 Projektet og lokalplanen er godkendt med returvarme i en udstykning med ca. 25 grunde. Grundsalg i første etape forventes at starte februar 2016 med overtagelse d. 1.juni 2016.

44 Kommunens visioner for dette område: Kongeengen - en bæredygtig bydel Her får du byen, naturen og fællesskabet - uden at det koster en formue. De grønne områder udformes og bliver passet som naturarealer med søer og vandløb til håndtering af regnvand, der understøtter et varieret plante- og dyreliv. Byområdet bliver opdelt i mindre klynger, som har hver deres særlige karakter og fællesskab.

45

46

47 Genvinder energien 100% Compact P ventilerer boligen, og sikrer et godt indeklima samtidig med, at det producerer varmt brugsvand. Compact P er et utraditionelt ventilationsaggregat, der i modsatning til andre ventilationsaggregater, genvinder varmen i fraluften 100%. Via en modstromsveksler genvindes op til 95% af energien i fraluften til opvarmning af udeluften. Den indbyggede varmepumpe udnytter den resterende energi til yderlig opvarmning af tilluften samtidig med, at den producerer varmt brugsvand. Køling af boligen er fremtidens udfordring. Nye huse er tætte og godt isoleret, og er derfor lette at opvarme

48 Tak for opmærksomheden

49 Varmt brugsvand ved lave fremløbstemperaturer Kan vi undgå en opblomstring af legionella ved lave fjernvarmetemperaturer? Carl Hellmers Fredericia Fjernvarme

50 Indhold: Baggrund Hvad har vi undersøgt Hvordan opfører brugsvandsvekslere sig i praksis Hvor langt skal vi gå? Nyt projekt?

51 Baggrund: Kan vi sænke fremløbstemperaturen yderligere og hermed: Øge effektiviteten i fjernvarmenettet Øge omfang af VE-produktion til nettet Udfordring: Driften af installationer til varmt brugsvand kolliderer med ønsket om lavere fremløbstemperatur. Spørgsmål: Kan man slippe af med særlige krav til legionella bekæmpelse små installationer. Er dette muligt: Der er ikke kendte problemer med de små installationer I Tyskland er disse installationer undtaget for srlige bekæmpelsesforanstaltninger

52 Hvad er risikoen

53 Hvad har vi undersøgt? Tese: I små varmtvandsproduktionsanlæg (volumen < 3l) sker der på grund af den korte opholdstid ikke nogen opblomstring af legionella. Test: 2 ens installationer med hhv. 55 og 45 varmt brugsvand på 5 forskelige lokaliteter i DK. indhold i installation med veksler og 20 lbm PEX 15 frem til tabsted. Tappeprogram i ht. DS 439 Legionella-tælling iht. qpcr metoden.

54 Testrig og forsøgsperiode Måleperioden var fra april 2013 til april 2014.

55 Resultaterne

56 Resultaterne

57 Resultaterne

58 Resultaterne Tesen holdt I små varmtvandsproduktionsanlæg (volumen < 3l) sker der på grund af den korte opholdstid ikke nogen opblomstring af legionella. Men spørgsmålene blev hurtigt flere end svarene. Er der andet en opholdstiden, der har betydning? Kan vi fokusere på de patogene legionella typer? Hvad vil en konstant lav fremløbstemperatur betyde? Betyder messing og kobber indholdet i vandinstallationen noget?

59 Hvordan opfører varmevekslere og fjernvarmeinstallationen sig i praksis? I 2015 afsluttede vi installationen af timeaflæste fjernvarmemålere i Fredericia Vi har nu haft tid og mulighed for at kigge på driftsdata over flere perioder. Resultaterne er relativt tydelige med hensyn til driftsforhold. Der kan blandt andet identificeres velfungerende anlæg og anlæg der ikke er velfungerende.

60 : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :00 70,00 Velfungerende beholderanlæg? 0,25 60,00 0,2 50,00 40,00 0,15 30,00 20,00 0,1 Temp. fremløb ( C) Temp. returløb ( C) Flow (m³/h) 10,00 0,05 0,00 0

61 : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :58 80,00 Dårligt fungerende anlæg 0,4 70,00 0,35 60,00 0,3 50,00 0,25 40,00 30,00 20,00 0,2 0,15 0,1 Temp. fremløb ( C) Temp. returløb ( C) Flow (m³/h) 10,00 0,05 0,00 0

62 : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :00 70,00 Velfungerende veksleranlæg 0,35 60,00 0,3 50,00 0,25 40,00 0,2 30,00 20,00 0,15 0,1 Temp. fremløb ( C) Temp. returløb ( C) Flow (m³/h) 10,00 0,05 0,00 0

63 : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : : :00 70,00 Velfungerende veksleranlæg 0,6 60,00 0,5 50,00 0,4 40,00 0,3 30,00 20,00 0,2 Temp. fremløb ( C) Temp. returløb ( C) Flow (m³/h) 10,00 0,1 0,00 0

64 Hvor langt skal vi gå? Der gode grund til at diskutere, hvor langt man som fjernvarmeleverandør skal gå: Hvis bekæmpelsesstrategien er temperaturgymnastik, skal fjernvarmen være eneleverandør? Ville nødvendig temperaturstigninger kunne leveres med el? Vandnormen gælder helt frem til tapstedet; men ikke bruserslange og -hoved? Hvis ledninger m.v. ikke drives med regelmæssige tapninger og gennemskylninger, hvor ligger et eventuelt ansvar? Kan man ikke bare tilsætte klor på sygehuse, svømmebade, plejehjem, således disse kritiske steder er sikret? Kan vi sammenligne os med udlandet, hvor man ofte behandler drikkevandet?

65 Nyt projekt? Tese: Test: Det er den indbyggede temperaturgymnastik i brugsvandsvekslere og tilhørende styring, der hæmmer udviklingen af legionella. Kortlægge temperaturforløbet i brugsvandsinstallationen med sekundintervaller i forbindelse med tapningerne. Test skal foregå med hhv. 55 C og 50 C i fremløbstemperatur og 45 C i brugsvandstemperatur. Forberedelse: De 5 testrigge kører endnu og man kan relativt let bygge fjernvarmeforsyningen om, således der er konstant fremløbstemperatur. Målemetoden vil qpcr understøttet af enkelte prøver med bestemmelse af arten. Budget :?????

66 TEMADAG OM LAVTEMPERATUR- FJERNVARME 12. NOVEMBER 2015 Dorte Skaarup Larsen

67 Hvordan kan vi levere: Rumopvarmning

68 Hvordan kan vi levere: Rumopvarmning til eksisterende bygninger

69 Hvordan kan vi levere: Rumopvarmning til eksisterende bygninger ved brug af lavtemperatur-fjernvarme

70 Derfor kan det lade sig gøre:

71 Derfor kan det lade sig gøre: Dimensioneringsmetode

72 Derfor kan det lade sig gøre: Dimensioneringsmetode Tilgængelige størrelser

73 Derfor kan det lade sig gøre: Dimensioneringsmetode Tilgængelige størrelser Varmetilskud fra udstyr

74 Derfor kan det lade sig gøre: Dimensioneringsmetode Tilgængelige størrelser Varmetilskud fra udstyr Energirenovering

75 Erfaringer med lavtemperatur-fjernvarme og overdimensionerede radiatorer

76 Erfaringer med lavtemperatur-fjernvarme og overdimensionerede radiatorer Ofte overdimensionerede

77 Erfaringer med lavtemperatur-fjernvarme og overdimensionerede radiatorer Ofte overdimensionerede Returen følger ikke altid med ned

78 UDKAST AF STUDIER - Endnu ikke færdige

79 Typer af huse gennem tiden

80 Typer af huse gennem tiden

81 Typer af huse gennem tiden Opførelsesår Andel opvarmede m 2 fra byggeperiode [%] Før % % % % % % % % Efter %

82 Typer af huse gennem tiden Opførelsesår Andel opvarmede m 2 fra byggeperiode [%] Anddel af huse med fjernvarme [%] Før % 15% % 32% % 43% % 48% % 51% % 54% % 57% % 51% Efter % 58%

83 Typer af huse gennem tiden Opførelsesår Andel opvarmede m 2 fra byggeperiode [%] Anddel af huse med fjernvarme [%] Før % 15% % 32% % 43% % 48% % 51% % 54% % 57% % 51% Efter % 58%

84 Typer af huse gennem tiden Opførelsesår Andel opvarmede m 2 fra byggeperiode [%] Anddel af huse med fjernvarme [%] Før % 15% % 32% % 43% % 48% % 51% % 54% % 57% % 51% Efter % 58%

85 Typer af huse gennem tiden Temperatursæt

86 Typer af huse gennem tiden Temperatursæt Oprindelige konstruktioner

87 Typer af huse gennem tiden -15 C Temperatursæt Oprindelige konstruktioner Dimensioneringsmetode

88 Typer af huse gennem tiden Originale konstruktioner Construction period Ydervæg Tag Vinduer Hulmur 0 mm 1 lags Hulmur 100 mm 1 lags

89 Typer af huse gennem tiden Originale konstruktioner Construction period Ydervæg Tag Vinduer Hulmur 0 mm 1 lags Hulmur 100 mm 1 lags + 5% Overdimensionering

90 Typer af huse gennem tiden Originale konstruktioner Construction period Ydervæg Tag Vinduer Hulmur 0 mm 1 lags Hulmur 100 mm 1 lags Nuværende konstruktioner Construction period Ydervæg Tag Vinduer Hulmur 0 mm 2 lags termo Hulmur efterisoleret 100 mm 2 lags termo

91 Typer af huse gennem tiden Originale konstruktioner Construction period Ydervæg Tag Vinduer Hulmur 0 mm 1 lags Hulmur 100 mm 1 lags Nuværende konstruktioner Construction period Ydervæg Tag Vinduer Hulmur 0 mm 2 lags termo Hulmur efterisoleret 100 mm 2 lags termo Energirenovering Construction period Ydervæg Tag Vinduer Hulmur efterisoleret 100 mm 2 lags lavenergi Hulmur efterisoleret 250 mm 2 lags lavenergi

92 Typer af huse gennem tiden Originale konstruktioner + Varmetilskud fra udstyr og personer

93 Typer af huse gennem tiden Originale konstruktioner + Varmetilskud fra udstyr og personer + Varierende udetemperaturer

94 ΔT log % af varmesæson Typer af huse gennem tiden Nuværende konstruktioner og energirenoveret Udendørstemperatur [ C] /35/20 55/25/ Nuværende Nuværende energirenoveret energirenoveret Varighedskurve T_ude [%]

95 Typer af huse gennem tiden Opførelsesår Andel opvarmede m 2 fra byggeperiode [%] Anddel af huse med fjernvarme [%] Før % 15% % 32% % 43% % 48% % 51% % 54% % 57% % 51% Efter % 58%

96 Typer af huse gennem tiden 80/60 C 80/40 C 70/40 C Temperatursæt

97 Typer af huse gennem tiden 80/60 C 80/40 C 70/40 C Temperatursæt Oprindelige konstruktioner

98 Typer af huse gennem tiden 80/60 C 80/40 C 70/40 C -12 C Temperatursæt Oprindelige konstruktioner Dimensioneringsmetode

99 Typer af huse gennem tiden Originale konstruktioner Opførelsesår Temperatursæt Ydervæg Tag Vinduer /60 80 mm 100 mm 2 lags termo /40 80 mm 100 mm 2 lags termo / mm 200 mm 2 lags energi

100 Typer af huse gennem tiden Originale konstruktioner Opførelsesår Temperatursæt Ydervæg Tag Vinduer /60 80 mm 100 mm 2 lags termo /40 80 mm 100 mm 2 lags termo / mm 200 mm 2 lags energi + 5% Overdimensionering

101 Typer af huse gennem tiden Originale konstruktioner Opførelsesår Temperatursæt Ydervæg Tag Vinduer /60 80 mm 100 mm 2 lags termo /40 80 mm 100 mm 2 lags termo / mm 200 mm 2 lags energi Nuværende konstruktioner Opførelsesår Temperatursæt Ydervæg Tag Vinduer mm 100 mm 2 lags termo mm 100 mm 2 lags termo mm 200 mm 2 lags energi

102 Typer af huse gennem tiden Originale konstruktioner Opførelsesår Temperatursæt Ydervæg Tag Vinduer /60 80 mm 100 mm 2 lags termo /40 80 mm 100 mm 2 lags termo / mm 200 mm 2 lags energi Nuværende konstruktioner Opførelsesår Temperatursæt Ydervæg Tag Vinduer mm 100 mm 2 lags termo mm 150 mm 2 lags termo mm 200 mm 2 lags energi Energirenoveret Opførelsesår Temperatursæt Ydervæg Tag Vinduer mm 250 mm 2 lags lavenergi mm 250 mm 2 lags lavenergi mm 300 mm 2 lags lavenergi

103 ΔT log Typer af huse gennem tiden Nuværende konstruktioner og energirenovering Outdoor temperature [ C] 65/35/20 55/25/ energirenoveret Nuværende nuværende energirenoveret Energirenoveret nuværende Varighedskurve T_ude [%]

104 Typer af huse gennem tiden - opsummering Mulighed for renovering

105 Typer af huse gennem tiden - opsummering Mulighed for renovering Temperatursæt

106 Typer af huse gennem tiden - opsummering Mulighed for renovering Temperatursæt Styring, komfort og adfærd

107 Case studier

108 Case studier 1980 erne

109 Bjerringbro Direkte tilslutning

110 Bjerringbro 46 C Direkte tilslutning Ned til 5 C

111 Bjerringbro Direkte tilslutning 46 C Ned til 5 C +1 C Pr. grad lavere udetemp.

112 Simuleringer

113 Simuleringer

114 Simuleringer Januar - HUS :00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 T ude Opvarmning retur Opvarmning frem

115 Simuleringer Januar - HUS :00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 T ude Opvarmning retur Opvarmning frem Januar - HUS :00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 T ude Opvarmning retur Opvarmning frem

116 Målinger

117 Målinger

118 Målinger 50 HUS 1 - Februar :00:00 00:00:00 00:00:00 Fjernvarme frem Opvarmning retur Fjernvarme retur

119 Målinger HUS 1 - Februar HUS 3 - Februar :00:00 00:00:00 00:00: :00:00 00:00:00 00:00:00 Fjernvarme frem Fjernvarme retur Fjernvarme frem Fjernvarme retur Opvarmning retur Opvarmning retur

120 Målinger HUS 1 - Maj HUS 3 - Maj 10 00:00:00 00:00:00 00:00: :00:00 00:00:00 00:00:00 Fjernvarme retur Fjernvarme frem Fjernvarme retur Opvarmning retur Opvarmning retur Fjernvarme frem HUS 1 - Februar HUS 3 - Februar :00:00 00:00:00 00:00: :00:00 00:00:00 00:00:00 Fjernvarme frem Fjernvarme retur Fjernvarme frem Fjernvarme retur Opvarmning retur Opvarmning retur

121 Opsummering Bjerringbro

122 Opsummering Bjerringbro

123 ΔT log Opsummering Bjerringbro Huse fra 1980 erne 1980 erne Outdoor temperature [ C] 65/35/20 55/25/ Nuværende nuværende energirenoveret Energirenoveret Varighedskurve T_ude [%]

124 Case studier 1930 erne

125 Gentofte

126 Gentofte Indirekte tilslutning

127 Gentofte 55 C Indirekte tilslutning Så længe som muligt

128 Simuleringer

129 Simuleringer

130 % of heating season Simuleringer Supply temperatures Supply temperature < 50 House1 House 2 House 3 House 4

131 % of heating season % of heating season Simuleringer Supply temperatures Supply temperature < 50 House1 House 2 House 3 House Return temperatures Return temperature > 30 House1 House 2 House 3 House 4

132 Målinger

133 Målinger

134 Målinger

135 Målinger

136

137 60 HUS 1 - November :00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 Udetemperatur Opvarmning frem Opvarmning retur

138

139 HUS2 - November :00 00:00 00:00 00:00 00:00 SUPPLY RETURN Tout

140 Stue :00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 Stue indetemperatur Stue returtemperatur

141 Stue :00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 Stue indetemperatur Stue returtemperatur Storage :00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 Kælder indetemperatur Kælder retur

142

143 HUS 3 - November :00:00 00:00:00 00:00:00 00:00:00 00:00:00 Udetemperatur Opvarmning frem Opvarmning retur

144 Stue 15 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 Stue indetemperatur Stue retur 1 Stue retur 2 Kontor :00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 Kontor indetemperatur Kontor retur

145

146 HUS 4 - November :00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 Opvarmning frem Opvarmning retur Udetemperatur

147 Stue :00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 Stue indetemperatur Stue retur

148 Stue :00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 Stue indetemperatur Stue retur Spisestue :00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 Spisestue indetemperatur Spisestue retur

149 Bad :00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 Bad indetemperatur Bad retur

150

151 HUS 5 - November :00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 Opvarmning frem Opvarmning retur Udetemperatur

152 Bad :00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 Bad indetemperatur Bad retur

153 Bad :00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 Bad indetemperatur Bad retur Kælder :00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 00:00 Kælder indetemperatur Kælder retur

154 Opsummering Gentofte

155 Opsummering Gentofte

156 Opsummering Gentofte Styring kan forbedres

157 ΔT log Opsummering Gentofte Huse fra 1930 erne 1930 erne Udendørstemperatur [ C] 65/35/20 55/25/ nuværende Energirenoveret Varighedskurve T_ude [%]

158 Opsummering

159 Opsummering

160 Opsummering

161 Opsummering

162 Spørgsmål og kommentarer?

163 Metode til indførelse af lavtemperaturfjernvarme Prof. Svend Svendsen PhD student Michele Tunzi, UK

164 Introduktion Lavtemperaturfjernvarme dvs: varmeforsyning ved lavest mulige temperaturer (55/25 og højere ved behov) Kan indføres nu i Eksisterende bygninger og varmeanlæg Eksisterende fjernvarmesystemer

165 Formålet At udvikle en metode til undersøgelse og planlægning af Indførelse af lavtemperaturfjernvarme I eksisterende bygninger og varmeanlæg

166 Metode Bygningers rumvarmebehov varighedskurve Simuleringsberegning Varmemålererens timeværdier Radiatorernes design varmeeffekt Radiatorernes varmeeffekt som funktion af logaritmisk middeltemperaturdifferens Logaritmisk middeltemperaturdifferens varighedskurve Optimering Kombinationer af mulige frem- og returtemperaturer Mindske nettab og øge effektivitet i varmeproduktion

167 Optimerings Strategi Design varmeeffekt Årets varmeeffekter Varmeeffekt funktion af φ = T log = T T 0 n φ0 T S T R ln T S T i T R T i Minimere varmetab i nettet, b, øge produktion, a Eks.: (ρ a Tr + ρ (Ts+Tr) b ); ρ a = 0.67 ρ 2 b = 0.33

168 1. Varmebehov varighedskurve for enkelte rum (areal fordelt) Part Load: Varmebehov/ dimensionerende varmebehov

169 2. Radiatorers varmeeffekt Registreret størrelse + radiatorformel Part Load: Radiatoren Varmeeffekt/ Nominel varmeeffekt

170 3. Middeltemperatur differensens varighedskurve (kombi 1,2)

171 4. Optimal frem- og returtemperatur fjernvarmenet og radiatorkreds ingen vejrkompensering Over 60% i 10% af året

172 Bygninger med 1-strengs system indtil ændring til 2-strengs system ΔT of 5 C Fremløb sat ned i huset med vejrkompensering

173 Konklusion Udkast til metode skal testes Mulighed for at finde de kritiske elementer I varmeanlæg Grundlag for fejlretning i varmeanlæg Mulighed for at optimere fjernvarmedrift med udgangspunkt i varmeanlæggene

174

175 EFFEKTIV FJERNVARME GENNEM OVERSKUDSVARME OG LAVTEMPERATUR Direktør Morten Abildgaard

176 AGENDA 1. Fakta og tal 2. Forretningsmodel 3. Trusler og muligheder 4. Overskudsvarme 5. Lavtemperaturstrategi 6. Spørgsmål

177 FAKTA Etableret i 1953 Forbrugerejet Fra 1994 kun distribution og kundeservice 12 næser håndterer alle nødvendige funktioner og kompetencer Brug af underleverandører til udførsel 11/13/2015 4

178 TAL Samlet omsætning ca. 165 mio. DKK (eksl. moms) Ca slutbrugere Ca leveringspunkter Ca. 316 km distributionsnet

179 FORRETNINGSMODEL EVK VF Forbruger Værdi for pengene

180 FOKUS Samlet omk. (omsætning) på ca.163 mio. DKK 66 % videresalg 20 % varmetab 5 % afskrivninger 9 % løn, energibesparelser, drift og vedligehold af nettet

181 DISTRIBUTIONSNET

182 Hele værdikæden er udfordret Produktion Distribution Forbrugere Nye store investeringer, når de fossile brændsler skal ud Usikker afgiftspolitik Volatible energipriser Effektivitet afhænger af salget, som er under pres pga. energibesparelser og BR2015/BR 2020 Forbrugere er kritiske og illoyale, når mulighederne byder sig 9

183 NYE MÅL ADRESSERER UDFORDRINGERNE

184 Fjernvarme fortid, nutid, fremtid - 4DH Apple

185 APPLE IN FOULUM Bygning 1 i Bygninger samlet Total areal m² Meget overskudsvarme også mere end Viborg by kan bruge Temperaturer fra server park er grader C. Temperatureniveau I fremløb vil have stor betydning for virkningsgraden på store centrale varmepumper

186 HVOR

187 Apple Bygninger, effekter og principper 22 MW El 25 grader VP Krav til den lokale distribution Transmission Lav temperatur (50/30) 55 grader 30-50% lavere forbrugerpriser? 14

188 VIRKNINGSGRAD AFHÆNGIG AF FREMLØBSTEMPERATURKRAV

189 HVORDAN KAN VI REDUCERE FREMLØBSTEMPERATURKRAVET - SEKTIONERING MWh yderligere overskudsvarme

190 GRUNDTANKE PÅ INDKØBSSIDEN Fremløbstemp. Lille volumen, der skal hæves (varmt brugsvand, enkeltbygninger, kort bane) 70 grader Stor volumen til lav pris % 55 grader Lav fremløbstemp. høj COP-værdi billig pris % MWh

191 PROJEKTER Kunder Fjern kundebarrierer (investeringer lejemodeller) Differentierede priser temperaturafhængige variable takster (Comfort og Comfort+ produkt) Individuelt boost (VP eller lign.) NET Sektionering af dist. Nettet (+ 40 sektioner) / I dag 5. Multi-indkøb Konverter hovedledninger og etabler nye centraler til opblanding, boost og tryk Nye vekslere på kundesiden Øget styring ift. temp. styring (Udbygning af Termis and SRO) Overskudsvarme+ (Alle kan levere til nettet, hvis de er konkurrencedygtige og at de vil bære investeringen på produktionssiden)

192 Spørgsmål??? 19

193 PRINCIPPER FOR LAVTEMPERATUR

194 IF TEMPERATUREN ER FOR LAV The hot water at residential houses is heated by a heat exchanger, and is designed for 55 C supply temperature Some areas have a temperature that is lower than we promise at approx degree in summer. This can be solved if we install a booster pump, that raise the pressure when they need hot water. In the future we use a heat exchanger that s designed for 50 C supply temperature

195 IF TEMPERATURE IS TOO LOW If temperature is even lower, the kitchen sink can have problems. Here we can boost the temperature by an electrical boost

196 Varmeplan Aarhus Jens Rishøj Larsen Ca installationer 160 km transmissionsrør 2000 km distributionsrør 54 vekslere

197 Lavtemperatur fjernvarme

198 Geding 21 installationer i et lille net. Fremløbstemperatur hos kunden på ca 40 grader. Varmepumper hos kunderne.

199 Lavthængende frugter Ultra-lav-temperatur fjernvarme kræver ændringer hos kunder, samarbejde med kunder, opdimensionering af rør, opdimensionering af pumper osv. Det kan overskues i begrænsede områder. Vi har valgt at starte ud med at tage de lavthængende frugter. Vi bruger vore erfaringer, samt de målinger vi har til rådighed. (dp og flow)

200 Aarhus midtby Ca 2400 installationer i alle typer bygninger

201 Fremløbstemperatur i forhold til ude temperatur E=m x c x (T1-T2)

202 Døgnvariationer

203 Sønderby

204 Sønderby 75 Huse fra 1999 Ledningsnettet var Tarco serie 1 uden alarmer samt pex De var tilsluttet som én forbruger via en varmecentral med en veksler Alle huse havde gulvvarme og en varmtvandsbeholder Der var individuel måling i alle huse Gadeledningstabet var mellem 41% og 48%

205 Hvad var der sket tidligere Beboerne opdagede hurtigt, efter indflytning, at varmeregningen blev større end det, der var blevet lovet af sælgeren af boligerne Beboerne kørte retssag mod Høje Taastrup Fjernvarme, for at selskabet skulle overtage vekslere og net samt tilslutte dem direkte de tabte sagen

206 Hvad var der sket tidligere I forbindelse med at tilsvarende områder ønskede direkte tilslutning, hvor der ikke var de samme tekniske problemer, besluttede Høje Taastrup Fjernvarme at yde beboerne samme tilbud, men selskabet ønskede ikke at købe rørene

207 Sønderby Blandesløjfe

208 MWh Varmeforbrug Sønderby - varmeforbrug (75 huse) og nettab Varmeforbrug totalt for 75 huse Varmetab i ledningsnet '04-'05 '05-'06 '06-'07 '07-'08 '08-'09 '09-'10 Gennemsnit ''04-'05 til ''09-' ' Samlet varmeforbrug og varmetab i net for før og efter fjernvarmerenoveringen. Søjlen med kalenderåret 2012 viser varmeforbrug og varmetab for det nye system, mens de øvrige søjler er tal for det gamle system.

209 44,1% Sønderby - varmetab i ledningsnet 43,1% 38,4% 39,8% 40,2% 40,6% 41,0% 14,3% '04-'05 '05-'06 '06-'07 '07-'08 '08-'09 '09-'10 Gennemsnit ''04-'05 til ''09-' ' Målt varmetab i ledningsnettet hhv. før og efter fjernvarmerenoveringen. Søjlen med kalenderåret 2012 viser varmetab for det nye system, mens de øvrige søjler er tal for det gamle system.

210 Ledningsnet Hovedledninger Twin serie 2 størrelse 76 og vejene var små villaveje

211 Stikledning

212 Brugeranlæg

213 Problemer Støj/vibrationer Manglende afkøling For lidt varme i de yderste ledninger Manglende skriftlige aftaler Intern kommunikation Dokumentation af forhold hos kunden

214 Praktiske erfaringer med implementering 1

215 En hel bydel i Albertslund renoveres og omlægges til lavtemperatur række- og gårdhavehuse samt skoler og andre institutioner. Praktiske erfaringer med implementering 2

216 3

217 Total renovering i Albertslund 544 rækkehuse renoveres til lavenergi-byggeri i Yderligere huse følger indtil Gammelt net i krybekældre fjernes. Nyt lavtemperaturnet lægges uden for husene. Dimensioneres for 55/30 C. Nye units med pladevarmeveksler installeres Praktiske erfaringer med implementering 4

218 Boliger efter renovering Shunt blander frem- og returvand til ønsket temperatur. Alle 544 huse er nu beboede - og de kan alle holde varmen. Forbruget er mindre end forventet, og svarer stort set til de nyeste bygningskrav. Praktiske erfaringer med implementering 5

219 Udfordring: De tekniske og alm. bestemmelser Her her er det godt at have fokus på at de evt. skal ændres til Lavtemperatur. Politisk accept Beboerdemokrati Kan være langmodigt. Praktiske erfaringer med implementering 6

220 Beboere klager over manglende varme/varmt vand Entreprenør melder pas Det er ikke med i deres entreprise Praktiske erfaringer med implementering 7

221 Imens Bygherrer og Totalentreprenør finder en løsning på hvem der har bolden. Går vi ud til vores forbrugere for at undersøge hvor problemet ligger. Vi starter hos de forbrugere der har klaget og måler temperatur, flow tryk og differens tryk mv. Vi regulerer de sidste 3 boliger ind på et lednings stræk, herunder indstilles sløjfen, så der kan komme flow i ledningen. Praktiske erfaringer med implementering 8

222 Testen gav os at der ikke kom flow nok op til veksleren. Entreprenørens brug af fittings viser sig at der er brugt klemmefittings hvor der er en stor modstand fra 18mm ned til 9mm. Til installationen blev der brugt 2 stk. lige pressfittings, 2 stk. reduktioner og 2 stk. 90 gr. Bøjninger, med et trykfald på 1,5mVS Resultatet blev skrevet til referat Praktiske erfaringer med implementering 9

223 Lange ledningsstræk, er lig med ingen flow? Vi arbejde også med evt. at montere ekstra pumpe til shunt som skulle forøge trykket på fremløbet. Praktiske erfaringer med implementering 10

224 Sløjfen (termostat) i de boliger der ligger længst væk er ikke indstillet. I mellemtiden var der kommet enighed om hvem der skal indregulere anlægget/ veksleren. Driftsfolkene fra boligenheden fik den manglende uddannelse og sløjfen mv. blev indstillet Det sammenholdt med flere forbrugere blev tilkoblet anlægget forsvandt problemet med varme frem til boligerne Praktiske erfaringer med implementering 11

225 I dag er der 544 boliger med lavtemperaturvarme. Samt en masse glade forbrugere som er meget glade for deres ny renoverede bolig. En bolig som er blevet større og samtidig har en gennemsnitlig besparelse på varmen på kr. 500 pr. md. Praktiske erfaringer med implementering 12

226 13

227 14

228 Til slut Vi skal som forsyning være klar på at være foran på alle fronter og der er sikkert mange flere udfordringer som ikke er nævnt her i dag. Tak for ordet!!! Praktiske erfaringer med implementering 15

229 Energiantropologi - Borgernes omstillingsparathed over for lavtemperatur fjernvarme Fokus Hvilke udfordringer kan der være ved at få fjernvarmemodtagere med, når man vil nedsætte temperaturen i fjernvarmesystemet? Hvordan kan vi skabe forståelse for borgernes energiadfærd, og forsøge at indgå et samarbejde med dem? Oplægsholder: Line Marie Bille, Energiantropolog

230 Antropologisk perspektiv Sænkning af temperaturen i fjernvarmesystemet er en kompleks sag, som kan påvirke mennesker i den anden ende i større eller mindre grad. Som antropolog vil jeg ikke tale ud fra tariffer eller antal grader, som fremløbstemperaturen skal nedsættes, da min faglighed ikke ligger inden for det tekniske felt. Fiktiv case: Men jeg vil tage udgangspunkt i lavtemperatur fjernvarme, som ikke går betydeligt udover borgernes komfort. Optimalt bør eventuelle energioptimeringer af varmeinstallationer også have rimelige effekter i fremtiden. Analytiske tilgang: Jeg tager afsæt i adfærdspsykologisk teori og sætter det i kontekst til den nyeste psykologiske forskning, nudging teori og vidensantropologi.

231 Energi fylder meget lidt i folks hverdag Teknikken skal bare virke og passe ind i folks travle hverdag!. Ændring af fremløbstemperaturen, er mindre synligt og håndgribeligt, til trods for at det kan mindske Co2 udslip og bane vej for grønnere energikilder. For at imødekomme borgerne bør man starte med at: Anerkende menneskene bag energiforbrugene, fremfor blot at se dem som energiforbrugere. Undersøge adfærdsmønstre. Informere om handlemuligheder.

232 Forandringer Mennesker kan være skeptiske og angste for det uvisse - Hvad kommer ændringerne til at betyde for den enkelte i praksis? - Nogle vil finde tekniske omstillinger besværlige, da det potentielt vil kræve udskiftning eller tilføjelse af supplerende varmeinstallationer. Hvem er målgruppen hvor vil man starte? - 64 % af alle danske husstande har fjernvarme svarende til ca. 3,2 millioner danskere (fjernvarme.info.dk). Det er især bysamfundene, der har fjernvarme. - Varmeværket og kommunen beslutte hvilke energidistrikter vil man starte med at udvælge til tests. Metode - Vigtigt at lave antropologiske kvalitative undersøgelser af de målgrupper, hvor fjernvarmetemperaturen skal sænkes. Eftersom det kan være forskelligt, hvad der vil kunne motivere folk til at acceptere tiltaget. - Ud fra deltagerobservation og interviews kan man undersøge folks forskellige præferencer, ressourcer og vidensniveau.

233 1. Hypotese Modstand - Kan være større blandt borgere i områder med huse, hvor varmeinstallationer er af ældre dato. - Forskellige varmepriser og frataget handlekraft kan skabe protest. Fortrin og tab. - Geografisk placering ift. ledningsnettet kan også have en afgørende faktor. Jo længere væk, jo større problemer forskelsbehandling. - Sociodemografiske karakteristika (eks. alder, uddannelse, køn og indkomst) kan have negativ indflydelse på borgernes tilgange til initiativet.

234 2. Hypotese Motivation - Varmeprisen vil med tiden blive lavere, måske med det samme for borgere med energioptimerede huse. De kan være med til at skabe positiv omtale. - Evt. gulerod i den anden ende investeringspakker i led med energieffektivisering af varmeinstallationer for borgere med ældre huse. - Klimahistorie - Fællesskab

235 Adfærdspsykologisk teori Mål regerer eller sætter "rammer for, hvordan folk har tænkt sig at handle, hvordan viden og holdninger bliver kognitivt mest tilgængelige, hvordan folk vurderer forskellige aspekter af situationen, og hvilke alternativer der bliver overvejet (Lindenberg & Steg 2007:119) Og når det kommer til visse teknologier, baserer enkeltpersoner deres accept på: Den samlede vurdering af omkostninger, risici og fordele (Theory of Planned Behaviour /Prospect Theory). Moralske evalueringer, afhængigt af, i hvilket omfang den teknologi har en mere positiv eller negativ effekt på miljøet eller samfundet (The Norm Activation Theory). På positive eller negative følelser relateret til den teknologi, såsom følelser af tilfredshed, glæde, frygt eller vrede (Affect Theory).

236 MEN. Antropologiske undersøgelser har også vist, at der ikke nødvendigvis er lighed mellem økonomiske incitamenter og komfortabel teknologi udrulning af varmepumper i udkantsdanmark (DREAM) er et eksempel, hvor gør-det-selvkultur og fællesskabet havde større betydning for de lokale borgere. Seneste psykologiske forskning det har ikke fungeret, at få mennesker til at interessere sig for klimaforandringer ved udelukkende at sige, at vi bør tackle et miljøproblem, fordi det er vigtigt. Hvilket skyldes, at det er så tæt forbundet med den enkeltes politiske overbevisning. De afledte effekter betyder generelt set, at man tager ting, som folk allerede bekymrer sig om, og forbinder dem med at skride til handling over for klima eller andre miljømæssige anliggender. Det kunne for eksempel være den økonomiske eller videnskabelige udvikling eller simpelthen at leve i et mere omsorgsfuldt og elskværdigt samfund (Videnskab, 2015)

237 Nudging Dual Process Theory Mennesker operer kognitivt ud fra: 1. Intuitiv tænkning, dvs. umiddelbare/ubevidste reaktioner, der er indlejret gennem erfaringer. 2. Refleksiv tænkning, hvor der handles ud fra bevidste overvejelser. Vi er altid i system 1, og når vi møder problemer tyr vi til system 2. for eksempel når vi sættes over for et vanskeligt regnestykke, der kræver opmærksomhed og dyb koncentration. I forhold til energitiltaget, vil den enkelte forbrugers kognitive tankeproces måske udspille sig ubevidst/bevidst således: - Hvad er det letteste at gøre i denne situation? - Hvad gør de andre? - Hvad fanger min opmærksomhed? - Hvilke informationer har jeg at forholde mig til? - Hvad får jeg ud af det? Touch points - Timing hvornår passer det ind? Energirenovering/optimering er ofte en uoverskuelig overgangsfase i tid. - Sanselighed nye varmeinstallationer og sænkning af fremløbstemperatur kan betyde mere/eller mindre komfortable omgivelser.

238 Et nudge er en intervention, der ikke burde betyde noget i princippet, men gør det i praksis. Eksempel fra England, hvor man forsøgte at få borgere til at loftisolere, som en del af statens energioptimeringstiltag med støtte. Folk fik det ikke gjort, fordi: - Loftsrum ikke er synlige og spændende - Besværligt at flytte ting - manglende opmagasinering - Ting har affektionsværdi - Valg og beregning af isoleringsmuligheder Synliggørelse af et tlf. nr. til to flyttemænd, der kunne hente tingene, opmagasinere dem og sætte dem tilbage igen efter isoleringen, betød at folks interesse steg markant!

239 Strategier til at få forbrugerne med

240 Antropologisk feltundersøgelse Få en energiantropolog ud og observere og interviewe udvalgte borgere med fokus på: - Hvordan de danner formodninger om, hvad en nedsat fremløbstemperatur i fjernvarmesystemet vil betyde. Ud fra disse formodninger, baseret på deres værdier (økonomiske, klima, fællesskab o. lign), vidensniveau og forudsætninger, kan man forsøge at afdække deres omstillingsparathed analyse Tage udgangspunkt i dataene og italesætte tiltaget/ændringerne på en simpel måde, som er tilpasset borgerens kognitive sprog.

241 Energirådgivning Tilrettelægge en gennemgang af tilbud: - Energirådgivning i et givent antal timer tilbud om en energiscreening af den enkelte husstand ift. deres behov vedrørende energioptimering af varmeinstallationer - Forklare ændrende praksisser efter energioptimering; udluftning i kortere tid, fast temperatur i gulvvarme og radiatorer, følge for at spare på energien og skabe et godt indeklima.

242 Energiledelse Fællesskabet som en motiverende faktor: - Det kan være en god idé at udvælge nøglepersoner, der har den rette interesse/viden om lavtemperatur fjernvarme, som kan sprede positive ringe i vandet vidensprocesser. - Workshops tilknyttet energirådgivning som kan indføre og engagere borgerne i projektet. Adfærdskampagne: - Vil måske kunne medvirke til at påvirke borgernes åbenhed overfor projektet. Her vil nudging teknikker evt. kunne bruges ud fra nøje etiske overvejelser.