ldizihalise^ af / ldizihisecj b/ XsbenIiAvii / dopenliazen

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "ldizihalise^ af / ldizihisecj b/ XsbenIiAvii / dopenliazen"

Transkript

1 ldizihalise^ af / ldizihisecj b/ XsbenIiAvii / dopenliazen

2 l^oi' OpI/sninZE!' om OZ bi'uze^ettjzliecjes', se veniizs^ infol'ma^ion on cop/s'iz>i^ Ancj usei' i'izlilis, please consul^ vwvw.l<b.cjl<

3

4

5 Caslnos Theater og Adressebogen. Af I. Levin. (Scersiilt Aftryk cif Flyveposten".) Kjobenhavn, I Eommission hos E. G. Iversen. Trykt hos I. Davidsen.

6

7 I. ^jobenhavns Adressebog har foranlediget en offentlig Debat om Casinos Theater og dets Indflydelse paa den kjebenhavnske Befolkning, og om end denne Debat fra Casinos Side er begyndt i en noget droi Toneart, om end Adressebogens Redacteur er afviist med hvie Raab, kan han dog ikke udeblive fra Forhandlingen, men maa begrunde og bevise og videre udvikle den i Adressebogen udtalte Dom. Det reifte Spsrgsmaal er ikke uden Betydning, og dets Drsftelse maa nvdvendigviis fsre til en gavnlig Erkjendelse hos Publicum. Men naar der nogensinde er Sporgsmaal om et Theaters konstneriske Charakteer og Betydning, maa Undersøgelsen naturligviis væsentligt dreie sig om det givne Theaters Personale, og alle andre Betragtninger, ihvor megen Vigtighed de i og for sig kunne have, blive dog af reent underordnet Betydning. Et Theater og dets Virksomhed staaer og falder med dets Konstnere, dets Personale, og selv Repertoiret, som er det Ncrste, maa nvdvendigr rette sig efter det spillende Personale. En Debat om Casinos Theater, hvori man lader dets Personale reent ude af Betragtningen, er en tom Declamation. Vender man nu Betragtningen fsrst til Casinos nuvcrrende Theaterpersonale, da kan man vel ikke uden Ubillighed ncegte Mad. Betty Smidt, Navn af Konstnerinde; men blandt hele det ovrige Personale thi Sandheden skal her siges ufordulgt og uforblommet, om end uden al Bitterhed

8 eller Personlighed blandt hele det ovrige Personale i Casino findes ikke en eneste Konstner. Hr. CH r. Schmidt er det bedste Beviis herfor; han vilde ganske vist vcere en udmærket Skuespiller, naar han blot ikke manglede een Ting det konstnerifle, det poetiske Fond. Han har en meget stor Rouline, men han henfalder hvert Oieblik til Usandhed og Unatur. Han har megen Livlighed og Lystighed, men slet intet Lune; han har en heel Deel Gemytlighed, men han mangler den konstnerifle Bonhommi. Hr. Bornemann er ogsaa en gjennemovet Skuespiller og fri for den ncevnte Usandhed og Unatur, og dog er der allerede et betydeligt Nedspring sra Hr. Schmidt og til ham. Men hvorledes seer det nu forst ud med det ovrige Personale! Man kan rose Hr. A. Smidth for hans fordeelagtige Udvortes og gode Organ; man kan maaflee gjore fig Forventninger om Hr. Ku hl. der synes at vcrre indtraadl i en ny Udvikling men nu de Ovrige. der ikke ere fccrre end tolv i Tallet, og hvoraf en heel Deel hver anden Aften udfore de storste Partier i Casinos Repertoire, de ere vi skulle jo sige Sandheden de ere Alle tilhobe under det Middelmaadige. Hvad et saadant Personale kan prcestere, er let at indsee. En Skuespiller skulde dog kunne noget mere end blot eftersige M Forfatters Repliker. han skulde kunne lcrgge sin egen Konstnersjcel i den af Digteren tegnede Charakteer, skulde kunne opfatte og gjengive. skulde skabe nye dramatiske Figurer og gjcnnemfore dem i Maske, Mimik og Diction. Men man skal ikke kunne ncevne eneneste saadan dramatisk Figur af nogen virkelig poetisk Betydning, som Hr. Chr. Schmidt har skabt paa

9 5 Casinos Theater; og om det ovrige Personale kan der jo meget mindre vcere Tale! Gaaer man nu tilbage i Tiden og kaster et Blik paa Casinos Personale i tidligere Saisonner, stiller Sagen sig ikke anderledes. Det er sandt, Casino har i Hr. A. Rosenkilde havt en dygtig Konstner, og hans Navn skal her ikke ncevnes uden hjertelig Tak for hvad han alt har prcesteret. Ogsaa Mad. Rosenkilde maa kaldes Konstner, men hendes Talent synes netop forst ret at vcere kommet til Gjennembrud ved at forlade Casino. Endnu kunde vel et Navn eller to vcere at hen!e fra en eller anden tidligere Saison, helst naar man ogsaa tog de meget smaa konstneriske Adkomster med. Men Sagen bliver bestandig den Samme, Konstneren har bestandig vceret en sjelden Undtagelse iblandt Casinos Personale, og ji de otte Aar, dette Theater har bestaaet, har Konsten bestandig vceret ovet af Ikke-Konstnere. Man kunde derfor gjerne foie den sorensenske Wsthetik og henregne Hr. Chr. Schmidt til Kunstnerne Sagen blev dog den samme, og Sandheden endnu lige gyldig, at i Casinos Tempel Gudstjenesten forretles af Lcegfolk. Men saaledes er jo den hele Sag af sig selv klar og uimodsigelig. Thi er det virkelig saa, at Casino kun undtagelsesviis har havt Konstnere iblandt sit Personale, saa maa jo det hele Skuespilvcrsen i denne Anstalt nodvendigt have vceret en ukonstnerisk Virksomhed, og staaer det endnu ved Magt, at Konsten forcrdler, saa maa jo Vrcrngeriet nodvendigt udbrede Raahed. Men Betragtningen maa endnu fores et lille Skridt videre. 'Den, der bevceger sig meget imellem Hovedstadens Arbeidsclasser, ml ofte kunne

10 6 bemærke, hvor dybt det danske Digterord er trcengt ned i Kjsbenhavns Befolkning; han vil ogsaa let kunne opdage, hvorfra disse Kredse have deres literaire Kundskab. Det er fra Galenet i det kongelige Theater. Det er flet ikke ualmindeligt, at en Holmens Mand kjender Holbergs Comedier eller Heibergs Vaudeviller, men i Regelen har han ikke lcest dem; han citerer derfor gjerne hvad Rosenkilde, Foersom eller Phister siger i det og det Stykke. Den unge Haandvcrrkssvend, den uformuende Haandvcerkers Datter har al sin aandelige Dannelse om man tsr bruge dette Ord af Theatret, hvis Konst jo er den stcrrkest virkende af alle Konster; findes her noget Kjendskab til Winthers Digte eller anden ikke dramatisk Poesi, da er det i de allerfleste Tilfcrlde Theatret paa Kongens Nytorv, der har vakt Sindet og ledet til denne Lcrsning. Thi hvor Dannelsen reent mangler, der er jo Modtageligheden storst, og for et ungt Menneske af Almueelassen kan en enkelt, men god Forestilling i Tbeatret vcrre nok til at tcrnde Dannelsens Gnist i den ubevidste Sjcel. Der er et Sammenhang mellem det kongelige Theater og den classiske Literatur. Men sindes der i de lavere Samfundsclasser Mangel paa Dannelse, saa hersker der i Middelclasserne Mangel paa cegte Dannelse, saa hersker der Vandannelsen i alle sine groteske Skikkelser. Casmos Bcenke ere tcrt besatte med pyntelige Herrer og Damer, der elske at nyde Konsten vel blandet med Vand og tilsat med Sukker. Og man nyder ikke ubevidst, man a'sthetiserer over sin Nydelse. Casino, siger man, er ikke noget flet Theater, men et Theater af anden Rang", et Folketheater", hvol man s'gu dog morer" sig; ja Msthetiken

11 7 bliver human, og man betcenker, at de simple" Classer, de stakkels Udannede" kunne behove en saadan Overgang til en renere Nydelse i det kongelige Theater. Casino har skabt en heel ny Konstlcere i Kjobenhavn, og bliver det lcenge saaledes ved, saa ender det tilsidst med, at kun den kan ret elske Konsten, der forst ret har lcert at elske Grimassen. Der er et Sammenhang imellem Casino med dets fremmede Theaterstykker og Leiebibliothetet med dets hele Jammer af Romanoverscettelser. Dog, det er sandt, andre store Stceder, Paris og London have jo ogsaa Theatre af anden Rang eller Folketheatre", og Casinos Theater skal jo endog vcere meget bedre end disse andre store Staders Theatre. Ja, her er jo rigtignok Et og Andet at betcrnke. Theatre af anden Rang og Folketheatre ere nok ikke egentligen rigtige Synonymer. I Paris f. Ex. er jo 0cl^on og <^mns8e Theatre af anden Rang, og her spille store, herlige Mestere, der nok ikke traffes paa Folketheatre (for Exempel k'llllgmdules), hvor jo kunsjouerne spille. Item: i det Dramatiske, den nationaleste af alle Konster, gaaer det nok egentlig ikke an. saaledes uden videre at sammenligne Dansk og Fransk og Engelsk; ikke heller kan man vel slaae Kjobenhavns. Londons. Paris' Publicum i Hartkorn, eftersom Culturforholdene. helst hos den lavere B esolkning. ere grundforskjellige. Dog hvad gjor alt dette til Sagen? Det er dog saa overvcettes kildrende for Kjobenhavnskheden at sammenligne det lille bitte Kjobenhavn med de storste Verdensstader, og saa at komme til det Resultat (om end ved nogle smaa Tankespring og en lille Smule Confusion i Grundbegreberne), at Kjobenhavn min Salighed ikke staaer tilbage for Paris og Lon

12 8 don, mindst da i konstnerifl Henseende! Og det er jo en saa dyb Trang for Kjsbenhavnflheden, hver Gang der ankes pcia nogen Slethed her hjemme, at tye til de andre" store Verdensstader; thi er det virkelig eller indbildt lige saa galt fat i Paris og London, saa var det jo ncesten uanstændigt for os at have det bedre. See, saaledes gaaer det til, at vi juble over Casinos Theater. Det er ikke noget flet Theater, men et Folketheater, og noget ncer det bedste i Verden, dets Repertoire er et ypperligt Folkerepertoire, dets Acteurer og Actricer de storste Folkekonstnere i Verden! Men vore offentlige Blade hvad sige de til alt dette Barbari? Ja, ganske paa samme Maade forholde vel de forskjellige Blade sig ikke. Men i Almindelighed gjore de gode Miner til Casinos flette Spil, de anmelde punktlig hver ny Jammerlighed, der opfores i Casino, og omtale omstændelig hver enkel.t Konstners, item hvert Konstnerpars Spil i Casinos Konsttempel! Det er Betragtninger som de her fremforts, der have fremkaldt den Bemærkning i Kjsbenhavns Adressebog: om end et enkelt Talent ligesom undtagelsesmis er gaaet over Casinos Brcedder, har dog det hele Skuespilvasen i denne Anstalt varet en ukonstnerisk Virksomhed, der har udbredt Vansmag og Raahed i Publicum". Adressebogens Redacteur har anseet det for en Pligt, naar han skulde beskrive Kjobenhavn for Kjobenhavnerne, da at udtale denne Dom, og at tage alle Conseqventserne af en saadan Udtalelse.

13 9 II. Adressebogens meget omtalte Atring om Cafino har fremkaldt en Protest fra dette Theaters Side, der har vcrret indfort i den Berlingske Tidende (Nr. 63), Dagbladet (Nr. 64) og Flyveposten (Nr. 64). Denne Protest, betitlet: Aabent Brev til Hr. Boghandler Iversen", og undertegnet: paa det hele Theaterpersonales og egne Vegne, Erik Bogh, artistisk Directeur," kaster en mcrrkvcerdig Belysning paa hele Aanden i den tidtncevnte Anstalt, og et Par Anfsrseler af Artiklen kunne derfor her vcrre paa deres Plads. I det ncevnte aabne Brev kaster den artistiske Directeur med sit hele Theaterpersonale sig over Hr. Boghandler Iversen, og denne selsomme Manoeuvre motiveres deels ved at erklcere den paa Adressebogens Titelblad navngivne Redaeteur for et aldeles foragteligt, illiterairt Navn. deels dermed, at Hr. Iversen er Adressebogens Forlcegger; thi enhver Forlcegger paastaaer Casino skal staae til Ansvar for hvert Ord, hans paa Titelbladet navngivne Redaeteur eller Forfatter har skrevet i Bogen! Den artistiske Directeur og hans Theaterpersonale tilraabe Hr. Iversen disse Ord: saa maae vi dog henholde os til Dem; thi Deres er Bogen, De har valgt Redaeteuren. De har betalt den, der skrev Ovenstaaende, og De har publiceret det, og dette maa vcere os tilstrcekkelia Berettigelse." Efter denne Indledning vedbliver det aabne Brev saaledes: For det Forste er det en complet Taktlsshed, i en Adressebog, der for Betaling anbefaler*) de forskjelligste Etablissementer, at ind- Jstedetfor den her spatierede Modsætning har det aabne Brev fremhoevet Modsætningen for Betaling og ikke betale.

14 10 lade sig paa Critik over et Etablissement, der ikke har betalt for at blive ncrvnt." Denne Sætning er nu anonymt gjentaget i et fjerde Blad, Adresseavisen, Nr. 66, Sp. 2, hvor det hedder: S. T. Herr Boghandler Iversen! Der rettes herved et Sporgsmaal til Dem, som De vist vilde gjore Dem meget forbunden ved at besvare offent- Ugen. Risikerer en næringsdrivende Mand, ved ikke at sende Dem 3 eller 10 Rd. for at kunne anbefale sig i Deres Adressebog, at blive af Dem uden Betaling anbefalet paa samme Maade som Casino?" Et Sted henimod Slutningen af det aabne Brev yttres der, at Hr. Iversen kunde have fortjent en Dragt Prygl for at have forlagt Adressebogen med dens dadlende Bemærkning om Casino. Brevets Ord ere disse: De (Hr. Iversen) har naturligviis den Trsst, at de Fornærmede (Casinos Theaterpersonale med Flere, der siges at vcere fornærmede ved Adressebogens Udtalelse om Casino) ikke kunne kroeve Dem til Ansvar for Domstolene, og De veed jo ogsaa nok, at de Alle med sædvanlig danst Godmodighed ville foretrcekke at taale Forncermelsen for at tage sig selv tilrette." Disse Citationer maae vcere tilstrækkelige for at vise, med hvilke Argumenter og i hvilket Sprog Casino vil forsikre Publicum om, at det ikke udbreder Raahed. og man kommer uvilkaarligt til at lcenke paa Mandens bekjendte Forsikknng: Jeg bander Fanden gale mig aldrig!" Endnu kan det vcere vcrrd at citere det aabne Brevs Udtalelse om Critik. Brevet erklcrrer de offentlige Blades Critik, endog den motiverede, for en Ulempe som man kan have ondt ved

15 11 <lt finde sig i. Ordene ere disse:..det er allerede haardt, at et Theater skal vcere priisgivet til hvilkensomhelst motiveret eller umotiveret Critik i de offentlige Blade. Og Adressebogens Critik erklceres for en Fornærmelse imod Casinos Directeurer. Forfattere. Bearbejdere, Overscrttere, Skuespillere og Skuespillerinder; ja," siger det aabne Brev, det er en Fornærmelse mod det hele Publicum og hver Enkelt, der har bessgt Casino og moret sig der." For tilfulde at forstaae disse besynderlige Atringer, maa man erindre, at det aabne Brev bestandig kalder Casinos Theater et Etablissement" og sammenligner det med de Næringsdrivendes Etablissementer. Vi have allerede ovenfor citeret det aabne Brevs Ord: For det Forste er det en complet Taktloshed, i en Adressebog, der for Betaling anbefaler de forskelligste Etablissementer, at indlade sig paa Cntik over et Etablissement (det er: Casino), der ikke har betalt for at blive ncevnt." I en ny Artikel as Hr. Erik Bogh i den Berlingske Tidende <Nr. 67) sammenlignes nu udtrykkeligen Casinos Theater-Etablissement med et Udsalg af chirurgiske Instrumenter og en Farvefabrik, hvis Adresser findes indfmte i Adressebogen. Nu bliver det aabne Brevs Raisonnement forst fuldkommen klart. Casino anseer sig selv, erklcerer sig selv i de utvetydigste Ord for et blot industrielt Etablissement, der ene har at agte paa sine Kunders Tilfredhed, og det harmes derfor over den offentlige Critik som reent uberettiget. Det er for Casinos Betragtning som om Nogen offentligen vilde critisere en Restaurations Bevcertning efter Kogekonstens Regler og indirecte bebreide Restaurationens Gjcester en daarlig Smag. See der

16 12 for beklager Casino sig over at vcrre priisgivet" Critiken, isoer vel den motiverede, der kan skade Næringen! Men her foreligger et Factum fra celdre Tid, som vel kan fortjene at inddrages i Sagen. I Aaret 1850 udkom hos Dhrr. Chr. Steen <k Son et anonymt Skrift paa syv Ark, betitlet: Meer end nok, eller Ole Lnkoie. Msthetisk-polemisk Eventyr-Comcdie." Titelen angiver allerede, at Skriftet er msntet paa H. C. Andersen; men det er kun forsaavidt han har skrevet for Casino, thi over Casmos Theater gaaer Satirens Haan og Spot ud fra forst til sidst. Vi citere en Vise af Bogens femtende Side: Ak, Andersen er Phantasiens Drot, I skulde ha'e hort, hvor han dundrede! Ideer han slyngede ud faa flot, Jeg troer, over ellevehundrede. Og det var Ideer, som dundrede. Hvert Vieblik var der et nyt Changement, Og saa var der Dands, saa det dundrede, Og saa var der Viser jeg troer, at de sang Vel henved ellevehundrede; Og det var just Viser, som dundrede. Tcenk, Speile og Jldtcenger dandsede om I Takten, saa Brcedderne dundrede, Og Doden paa Scenen lyslevende kom Imellem de ellevehundrede Og prcrked Moral, saa det dundrede. Til Slutning var der en Krakiler, der peb; Men saa kan I troe, at det dundrede! Thihvert et Par Naver, saasnart det kneb. Slog sammen som ellevehundrede, Jo der faldt Applaus, saa det dundrede!" Man seer, at Satiren her ikke blot angriber et Casinostykke af Andersen, men ogsaa haaner Casino-

17 13 publicum der har moret sig derover. Side i den ncrvnte Bog hedder det: Casino var paa Kncrerne, sin Talisman til Trods; Men det kom snart paa Benene, og det var blot ved os. Trolde, Nisser, Aandekonger, Hjerterknægt og gamle Bruus, Abefolk og Abeunger det kan trcekke Huus! Kassen fyldtes, Os det skyldtes, At ei Templet fank i Gruus." Dette Vers udtaler meget ligefrem, at Casino kun tcenker paa at tjene Penge ved Gjsglekonster. Historisk indflydes her den Bemcerkning, at det citerede Skrift er af Casinos nuvcerende Directeur. Hr. Erik Bsgh. Ideen er naturligviis ikke af Hr. Bogh, der har ndarbeidet det ham af en Anden givne dramatiske Grundanlceg. Men sammenstiller man nu dette Skrift og Adressebogen, saa er den sidste Bogs Angreb farligere, forsaavidt den udbredes i et overordentlig stort Oplag; men Adressebogens Dadel indskrænker sig i klare Ord til den ene Klage over Casinos ukonstnerifle Virksomhed og dennes skadelige Fslger for Publicum; denne Klage er fremsat ligefrem og uden Skaansel, men ogsaa uden Lidenskab eller Bitterhed, og den fremtræder aabent, under sin Forfatters Navn, der vil staae til Ansvar for sine Ord. Det andet Skrift derimod, Hr. Erik Bsghs Skrift, rev ubetinget ned paa Casino og angreb det fra alle Kanter, forfra og baglcends. med overvældende, krcrnkende Haan og lidenskabelig Bitterhed, og Skriftet var anonymt, Hr. Bsgh fljvd tappert fra sit sikkre Skjul og loe thi man antog dengang en Anden for Forfatteren. Naar nu Hr. Bogh, den samme Hr. Bsgh, der saa glubsk har critiseret baade Casinos og det

18 14 kongelige Theater men hemmeligt, bestandig anonymt, og feigt, thi i Erslews Forfatterlexicon (Supplement, S ) lister han sig fra det Hele og vedgaaer Intet naar nu denne Hr. Bogh declamerer saa pathetis? imod Critiken, saa faae hans Ord en selsom Betydning. Det er haardt", udraaber Hr. Bogh. at et Theater skal vcrre priisgivet til hvilkensomhelst Critik i de offentlige Blade" i Sandhed, disse Ord have en dyb Betydning i hans Mund, og Ingen i hele Kjobenhavn veed bedre end Hr. Bogh. hvorledes man kan priisgive Theatre til en hvilkensomhelst Critik! Historist indskydes endnu en Bemærkning. Det af Hr. Bogh i det ncevnte Skrift saa stcrrkt haanede Stykke af Andersen, Ole Luksie, er i. mdevcrrende Casino-Saison hyppigt opfort af Hr. Bogh. Tilsidst ere Bladene dog blevne trcrtte, Dagbladet" har dadlet Casino herfor, og Fædrelandets" Theateranmelder har i Januar i en motiveret Critik paaviist Stykkets poetiske Uvcrrd og dets slette Udforelse af Casinos slette Personale. Det fremhcrves netop stcrrkt i den ncrvnte Artikel (Fcedrel. Nr. 24). at Dilettantismen ikke er mere berettiget i Casino end paa det kongelige eller noget andet Theater, og det bevises, at Casinos Theater ikke kan erkjendes for at vcrre nogen Konstanstalt. Men Hr. Bogh Hr. Bogh bliver ufortrodent ved at opfore Ole Lukoie Kassen fyldes, Bogh det skyldes, at ei Templet synker i Gruus! Vi have ncevnet Stykket Ole Lukoie blot som Exempel, vi tilfoie endnu eet Exempel. fordi det ligger saa ncrrt. I det ovenciterede Vers haaner Hr. Bogh Casino ogsaa for det nestroyske Spectakelstykke

19 15 Talismanen". Ogsaa dette Stykke opforer Hr. Bogh nu ufortrodent, Kassen fyldes, Bogh det skyldes o.s.v. Dog dette i Forbigaaende. Lceseren bedes nu at folge med paa et Tankeforsog. Sce t, scet at Hr. Bogh havde i Aaret 1850 vceret Casino-Directeur, og altsaa den nylig omtalte Satire uflrevet, men at derimod Kjobenhavns Adressebog var udgaaet 1850 ganfle som nu og med den samme Bemærkning om Casino da vilde Cafino ikke have udstedt ganske et saadant Manifest som nu; da vilde Cafino ikke have overost Adressebogens Redacteur slet saa meget med Skjeldsord; da vilde Casino ikke have trukket Forliggeren frem for Publicum og mindet ham om, at der tilkom ham et Livfuld Hug; da vilde Casino ikke have sparket flet saa djervt ad Critiken en saadan Scandale vilde nemlig dengang ikke vcrre bleven taalt, og Casino maatte efter et saadant aabent Brev ufeilbarligen have lukket Boutiken, og dets Selskab vcere reist tilbage til Provindserne, hvorfra det er kommet. Nu "derimod, nu kan Casino i tre af Hovedstadens storste Blade faae indfort sit aabne Brev, der er uden Mage i de kjobenhavnfle Theatres Historie; nu kan Casino, lige over for det kjobenhavnfle Publicum, Blomsten af hele Danmarks Intelligents og Dannelse, trumfe op mod Forfattere og Forlcrggere og Journaler og minde os Alle om, at Casino har skabt et nyt Theaterpublicum ved at lokke en stor Masse as Middelclassen, ja selv af det lavere Publicum ind paa Tilskuerbcenkene", nu kan Casino med hoie Naab minde os om o, horer det, Baggesens og Ryges, Oehlenschlagers og Rahbeks, Wessels og Frydendahls henfarne Aander!. horer det, alle danske Digtere og Konstdommere! nu kan Ca-

20 16 sino minde os om:..at Kjsbenhavn med Grund kan vcrre stolt af at eie Casinos Theater"! Men hvorfor, hvorfor kan Casino i Aaret 1856 sige. hvad vi paa ingen Maade vilde have taalt af det i Aaret 1850? Svar: fordi Casino ved sin ukonftneriske Virksomhed har udbredt Vansmag og Raahed i Publicum. III. Med de to foregaaende Artikler maa det ansees tilstrækkelig godtgjort og beviist, at Adressebogens Udtalelse om Casinos Theater indeholder den strengeste Sandhed, der vel er sagt reent ud og uden sodlige Ord, men dog tillige det lader sig ikke modsige i moderate Udtryk; thi om et Theaterpersonale der staaer meget under det Middelmaadige er den Bemærkning, at det fattes Talent, moderat, og om en Konstanstalt der er sunken ned til et blot industrielt Etablissement er det et moderat Udtryk, at dens Virksomhed er ukonstnerisk, og naar Ordet Raahed i den Scetning: en ukonstnerisk Virksomhed, der har udbredt Vansmag og Raahed i Publicum" er bleven forstaaet om anden Raahed end den konstnerifte, er Skylden ikke Forfatterens, der har udtrykt sig klart og noiagtigt. Der staaer saaledes kun eet SpsrHsmaal tilbage, men som vel ogsaa er det vigtigste i hele Sagen, Spergsmaalet om den udtalte Dom, den vcrre nu i og for sig nok saa rigtig og sand, er paa sit rette Sted i Adressebogen, og om det er ret og billigt, netop i en saadan Bog at indlade sig paa en Bedvmmelse af Casino, ja at udtale uden al ncrrmere Motivering en Fordommelsesdom. der maa vcrre krcenkende for Anstaltens Personale

21 17 og fladelig for dens Actionairers Interesser. De er Redacteurens Mening at give fuld Befled paa dette Sporgsmaal, men han udbeder sig af sine Lcesere, at de ville folge hans Forklaring med nogen Opmærksomhed. Det maa da her forst og fremmest fremhceves, at den i Adressebogens tredie Afdeling begyndte Københavns Beskrivelse" indeholder de forste kapitler af Hovedstadens Beskrivelse ncermest for selve dens Beboere, at den fornemmelig er bestemt til Lcesning for Kjobenhavnerne, 0H at det er et underordnet Formaal ogsaa at gjore den brugbar for Tilreisende og Fremmede. Denne Beskrivelsens Grundcharakteer betinger dens Indhold, dens Form, dens Tone. Men at Beskrivelsen ncermest er bestemt for Kjobenhavnerne, ligger allerede med Nodvendighed deri, at den er skrevet i Modersmaalet. En Veiviser for Fremmede maa iscer vcere beregnet for dem, der slet ikke kjende Forholdene i Kjobenhavn og ikke forstaae Dansk, thi disse Fremmede behove iscer Veiledningen. For dem kan altsaa en dansk Beskrivelse af Kjobenhavn ikke vcrre bestemt. Den leverede Beskrivelse udgjor en Afdeling af en Bog, hvis forste Bestemmelse er at blive en uundvcerlig daglig Haandbog for Hovedstadens Befolkning; thi kun faa Næringsdrivende vilde vel give en aarlig Betaling for at faae deres Adresser optagne i en Bog, der kun kom Fremmede og Udlcrndinge ihcrnde. Og endnu mindre vilde Private lade deres Adresser indfore i en saadcm Bog, og om end Prisen herfor nu er nedsat til 1 Rd. Men at Beskrivelsen af Kjobenhavn og den hele Adressebog ncermest og vcesentligst er bestemt for selve Kjobenhavnerne, har Bogens Forlcrgger

22 18 allerede i sin Prospectus af 1ste October 1855 udtalt i klare Ord, og det hedder Side 4: at Adressebogen kan blive en i det daglige Liv uundværlig Haandbog for a lle Hovedstadens Indvaanere, og ved Siden heraf en nyttig og brugbar Veiviser for Tilreisende og Fremmede." At skrive en Veiviser for Fremmede synes ikke at vcere noget meget vanskeligt Arbeide; det gjelder jo her iscer om at levere en Masse Angivelser, af det danske Montvcesen i Forho.d nl Udlandets, af Hoteller, Cafeer, Klubber. Låseselskaber, af offentlige Spadseregange. Forlystelser, Seevcrrdigheder, Monumenter o. s. v. o. s. v. o. s. v og af alt dette omtrent saa meget som enhver dannet Ljobenhavner veed. En Beskrivelse af Hovedstaden for dens egne Indvaanere maa helst forbigaae det Enhver veed, hvis den ikke vil kjede sine Lcrsere. Men en saadan Beskrivelse, der skal skaffe en Samling af blotte Adresser Indgang i alle Huse, der skal fcrngsle et stort, blandet Publieum. der aarlig skal komme igjen og bestandigt blive en mere yndet Lcrsning i alle Stcender, for alle Aldere, der skal sikre Bogens Opbevaring og daglige Brug en saadan Beskrivelse synes at vcere en temmelig stor og vanskelig Opgave, og den maa gaae lidt dybere ind i Betragtningen af Gjenstandene, om end dens lette Form ikke forraader dette. Men skal Beskrivelsen blot vcere det mindste dybere gaaende, saa er strax Critikens Nsdvendighed givet, og her menes naturligviis ikke blot den subjective Cntik hos Forfatteren, eller Skjonsomhed og Overveielse for at udmonstre Stoffet og rense det for det Usande, det Uhistoriske o.s.v., for at vcrlge imellem hvad der fortjener at omtales eller at forbigaaes, for at bestemme Gjenstandenes

23 19 Charakteer, deres Grad af Mærkelighed. Skjsnhed o.s.v. o.s.v., men ogsaa den objeetive Critik, der kommer til Udtalelse i Domme og former sig til Roes eller Dadel. Om Critiken i denne sidste Betydning skal her ene vcere Tale for at afgjsre det omtvistede Spsrgsmaal. Naturligviis, Critiken skal vcere sand, cerlig, maadeholden, den skal ikke vare et Foster af Dadlesyge eller af Lyst til at gjore sig vigtig, den skal ikke vcere smaalig og hcrnge sig i Bagateller alt dette fslger af sig selv og anfsres her blot for ikke at skrcrmme omsindtlige Lcrsere. Men Critik maa der til allerede af den Grund, at Beskrivelsen uden den ofte vilde blive usandfcerdig. Ved Beskrivelsen af Bersen bemcerkes der, at denne Bygning oprindelig laae frit til alle Sider, indtil den 1785 sattes i Forbindelse med Bankbygningen. Men at denne sidste Bygning er uskjon, hceslig, maa dog vel nsdvendigen siges, naar den anfores under smukke Bygninger og ncevnes sammen med den herlige Bers. Der er derfor sagt:.en massiv, brandfri, men ikke meget smuk Bygning." I Beskrivelsen af det store kongelige Bibliothek ere ogsaa dets ypperlige Cataloger fremhcevede, men den Bemcerkning titfoiet, at de have den selsomme og beklagelige Mangel, at de omfatte hele Bibliothekets Bogforraad paa den danske og norske Literatur ncer". At fortie dette Factum, at rose Katalogerne ubetinget, vilde vcere at fore Lceserne bag Lyset. Og Critiken behoves derncrst for at give Beskrivelsen Betydning, for at vcekke Lcesernes Interesse, for at sikre Forfatteren deres Tillid. En Beskrivelse uden Noes og uden Dadel vilde blive bar, fersk.

24 20 uden Vcerd. En Beskrivelse med Roes, men uden Dadel vilds blive meningslvs, falsk, sirupsagtig, og ligesom en blot Anviisning paa hvad Lcrseren flal beundre. Thi Roes er ikke mindre en Mring as Critik end Dadel, og begge Dele maa solges harmonisk ad. Men Critiken har mange Former, ogsaa i den foreliggende Beskrivelse. Critiken yttrer sig ofte i Taushed det Middelmaadige forbigaaes reent, det der er godt, men ikke i nogen udmarker Grad, ncevnes blot. Den classenske Bibliotheksbygning forbigaaes i Beskrivelsen as skjvnne Bygninger, fljondt Beskrivelsen paa et andet Sted, hvor den leilighedsviis ncevnes. kalder den smuk". Den smukke Staldmestergaard ncevnes, men uden al Roes; det er agtet sor Roes nok, at den anfvres blandt udmcrrkede Bygningsværker. Og saaledes gaaer det bestandig fremad. I Beskrivelsen af Christiansborg Slot er slet intet dadlet, og kun lidet roest, og i temmelig svage Udtryk; det Mcerkelige ved dette Slot ligger ikke i dets architektonifle Forhold. Ved Frue Kirke er Bygningens indre Skjsnhed roest, men derfor ogsaa dens hcrslige Idre dadlet, og det hedder: Hvad denne Bygnings Ådre mangler i Skjsnhed og Storhed, erstattes tildeels ved dens Indre, hvis Enfold og Hsihed er stcrrkt sremtrcedende Men sin Betydenhed skylder Kirken Thorvaldsens Geni, der har " Adressebogen er skrevet i en Periode, da Folket allerede i lcengere Tid har vcrret i Besiddelse as borgerlig Frihed og Selvstændighed og derved tillige er kaldet til aandelig Frihed i alle Retninger, til Selvstændighed og Myndighed i sin Dom. Tiden er forbi, for lcrnge siden forbi, da det store

25 21 Publicum betragtedes som en umyndig, raa Psbel, for hvem Sandheden er skadelig. Ja, havde Bogen vceret skrevet 1826, under Frederik den Sjettes Regimente, da kunde den ikke vcere skrevet i det uforbeholdne, ligefremme, eftertrykkelige Sprog, der er naturligt for dets Forfatter. Adressebogen er trykt i et uhyre stort Oplag, der uddeles gratis i alle Samfundsclasser. Denne Omstcendighed fremfor alt Andet opfordrer med uafviselig Nødvendighed til Critik. Det maatte vcere en Forfatter uden alt Hoved og Hjerte, der ikke kunde fatte Betydningen af denne Omstcendighed, der ikke kunde fsle, at en Bog, der er bestemt til en saadan Udbredelse, maa have et grundigt Indhold. En saadan Bog skal ikke opvarte med Theevandssnak, den stal ikke blot gaae lss paa at underholde og more. den stal tcrnke paa at vcekke og ncere alle gode Samfundsfølelser i de vide Kredse, hvorhen den kommer. Kjcerlighed til Fodeland og Kjcerlighed til Fsdestavn, Sympathi for det Ideale i alle Retninger, det er de Folelser, den stal tiltale, vcekke, styrke. Derfor er den foreliggende Beskrivelse end ikke bleven staaende ved Critiken, men gaaer hyppigt over til Polemik. Mangler og Misligheder ere ikke blot dadlede, men paatalte, for at vcekke den specielt kjsbenhavnske Interesse og Samfundsfslelse, for at fremkalde en Opinion, og der er fremlagt Argumenter, for at gjvre alle Kjobenhavnere til selvstcendige Meddommere og til Medinteressenter i Sagen. Der er klaget over Rundetaarns Forfald og en heel Side lang argumenteret imod at Rustkammeret ikke er aabent. Ved Beskrivelsen af Rosenborg Have er der, istedetfor en statistisk Beretning om Havens successive Formindskelse i forrige Aarhundrede, le

Onsdagen 7de Octbr 1846

Onsdagen 7de Octbr 1846 5309 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg)

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Berg) TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Sancthansnatten TarkUiB NT872r (rollehefte, ) 1852 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Karl Johan Sæth 1 TarkUiB NT872r (rollehefte,

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Kierkegaard: Autentisk ledelse og kunsten at vælge sig selv Ved lektor i etik og religionsfilosofi, Københavns Universitet, ph.d.

Kierkegaard: Autentisk ledelse og kunsten at vælge sig selv Ved lektor i etik og religionsfilosofi, Københavns Universitet, ph.d. Kierkegaard: Autentisk ledelse og kunsten at vælge sig selv Ved lektor i etik og religionsfilosofi, Københavns Universitet, ph.d. Pia Søltoft Slide 1 Hvad er autenticitet? Autenticitet er et nøgleord i

Læs mere

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill

Af: Kvindernes Underkuelse Stuart Mill 5. Saa min Hu mon stande Til en Ven, en kjæk, Som med mig vil blande Blod og ikke Blæk; Som ei troløs svigter, Høres Fjendeskraal; Trofast Broderforbund! Det er Danmarks Maal. 6. Kroner Lykken Enden, Har

Læs mere

5te Trinitatis-Søndag 1846

5te Trinitatis-Søndag 1846 5293 Femte Trinitatis-Søndag 1846 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne

Læs mere

Christi Himmelfartsdag 1846

Christi Himmelfartsdag 1846 5281 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Gildet paa Solhoug. 1. versjon, TarkUiB NT348r (rollehefte, Bengt) [1855]

Gildet paa Solhoug. 1. versjon, TarkUiB NT348r (rollehefte, Bengt) [1855] Gildet paa Solhoug [1855] Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Helene Grønlien, Stine Brenna Taugbøl 1 3 Ark. Bengt Gautesøn, Herre til Solhoug, i «Gildet paa Solhoug.»

Læs mere

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m.

Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. 10. December 1828. Fr. f. Danmark, ang. de Foranstaltninger, der blive at træffe for at hindre reisende Haandværkssvendes Omflakken i Landet, m. m. Cancell. p. 216. C.T. p. 969). Gr. Kongen har bragt i

Læs mere

Onsdagen April 22, Joh V

Onsdagen April 22, Joh V 5275 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Finn) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Finn Fru Ingers Huuskarl i «Fru Inger til Østeraad;»

Læs mere

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916

TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 TIL MINDE OM SOPHIE WAD FØDT D ORIGNY KJØBENHAVN H. H. THIELES BOGTRYKKERI 1916 I ODENSE GRAABRØDRE HOSPITALS KIRKE DEN 9. NOVEMBER 1915 T il Abraham blev der sagt: Du skal være velsignet, og Du skal

Læs mere

Klokken. H.C. Andersen, 1845 (6,1 ns)

Klokken. H.C. Andersen, 1845 (6,1 ns) Klokken H.C. Andersen, 1845 (6,1 ns) Om Aftenen i de snevre Gader i den store By, naar Solen gik ned og Skyerne skinnede som Guld oppe mellem 5 Skorstenene, hørte tidt snart den Ene snart den Anden, en

Læs mere

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk

Den værkbrudne. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Onsdag 2den septbr 1846

Onsdag 2den septbr 1846 5303 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46 udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond (2010).

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Tællelyset. af H. C. Andersen

Tællelyset. af H. C. Andersen Tællelyset af H. C. Andersen Til Madam Bunkeflod fra hendes hengivne H.C. Andersen Tællelyset Det sydede og bruste, mens Ilden flammede under Gryden, det var Tællelysets Vugge og ud af den lune Vugge

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis

Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis Høstprædiken - Prædiken til 14. S.e. Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 636-1936) Originalt emne Ernæringskort Forskellige Næringsdrivende Næringsvæsen Socialvæsen Socialvæsen i Almindelighed, Socialloven Uddrag fra byrådsmødet den 22. oktober

Læs mere

Den lille Idas Blomster

Den lille Idas Blomster Den lille Idas Blomster Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1835»Mine stakkels Blomster ere ganske døde!«sagde den lille Ida.»De vare saa smukke iaftes, og nu hænge alle Bladene visne! Hvorfor

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 394-1918) Originalt emne Jorder Kommunens Jorder i Almindelighed Skovene Skovene i Almindelighed Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet

Læs mere

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Hakon Holm. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav

Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige Lighedskrav lforedraget "Nutidens sædelige Lighedskrav" bokkede Elisabeth Grundtvig op om "handskemorqlen", der krævede seksuel ofholdenhed for begge køn inden giftermå\. {. Elisabeth Grundtvig: Nutidens sædelige

Læs mere

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

En ny Bibelhistorie. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 390-1910) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Biografteater Teater Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 20. oktober 1910 2) Byrådsmødet den 8. december 1910 Uddrag fra byrådsmødet den 20. oktober 1910 -

Læs mere

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om

Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om Statsministeren (Stauning) i Studenterforeningen om "Tidens politiske Opgave". d. 8. marts 1941 Meget tyder på, at de fleste fremtrædende politikere troede på et tysk nederlag og en britisk 5 sejr til

Læs mere

Kierkegaard Lidenskabens forsvarer

Kierkegaard Lidenskabens forsvarer Kierkegaard Lidenskabens forsvarer Pia Søltoft Ph.d., lektor i etik og religionsfilosofi og Søren Kierkegaard Studier ved Afdeling for Systematisk Teologi Dias 1 "I Forhold til al Lidenskab gjelder det

Læs mere

I J. N. 2den Helligtrekonger-Søndag 1846

I J. N. 2den Helligtrekonger-Søndag 1846 5252 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Da vi præster for snart ret længe siden stillede os selv og hinanden den opgave at prædike over de taler som Søren Kierkegaard

Læs mere

Grundtvig om folkekirken

Grundtvig om folkekirken Grundtvig om folkekirken på Den grundlovgivende Rigsforsamling i 1849 I det oprindelige udkast til grundloven af 1849 lød paragraf 2 om folkekirken således:»den evangelisk-lutherske Kirke er, som den,

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær.

Revolverattentat i Thisted --o-- En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Thisted Amts Tidende 15/5 1911 Revolverattentat i Thisted En hjemvendt Amerikaner forsøger at skyde Vognmand Harkjær. Med Toget ankom i Onsdags til Thisted en ca. 50Aarig Dansk-Amerikaner, Laurids Nørgaard

Læs mere

2den Advents-Søndag 1846

2den Advents-Søndag 1846 5319 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1846-47, fasc. 37, udgivet februar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs Fond

Læs mere

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Jagtbrev fra Lolland. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Nattergalen. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1844

Nattergalen. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1844 Nattergalen Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1844 I China veed Du jo nok er Keiseren en Chineser, og Alle de han har om sig ere Chinesere. Det er nu mange Aar siden, men just derfor er det værd

Læs mere

Den flyvende Kuffert. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839

Den flyvende Kuffert. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839 Den flyvende Kuffert Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1839 Der var engang en Kjøbmand, han var saa riig, at han kunde brolægge den hele Gade og næsten et lille Stræde til med Sølvpenge; men

Læs mere

UDVALGTE SKRIFTER 6IEBL.IKKET

UDVALGTE SKRIFTER 6IEBL.IKKET UDVALGTE SKRIFTER 6IEBL.IKKET ØIEBLIKKET Nr. 1-9. Nr. 1. Indhold. 1) Stemning. 2) Til dette skal siges"; eller hvorledes anbringes et Afgjørende? 3) Er det forsvarligt af Staten den christelige Stat! om

Læs mere

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011

Jørgen Moe. I Brønden og i. bokselskap.no 2011 Jørgen Moe I Brønden og i Tjernet bokselskap.no 2011 ISBN: 978-82-8319-099-1 (digital, bokselskap.no), 978-82-8319-100-4 (epub), 978-82-8319-101-1 (mobi) Dukken under Tjørnerosen. Der var en liden Pige,

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Hr. Norlev og hans Venner

Hr. Norlev og hans Venner Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Uddrag af N.L. Høyens foredrag, Om betingelserne for en skandinavisk Nationalkonsts udvikling holdt i det Skandinaviske selskab den 23.

Uddrag af N.L. Høyens foredrag, Om betingelserne for en skandinavisk Nationalkonsts udvikling holdt i det Skandinaviske selskab den 23. Uddrag af N.L. Høyens foredrag, Om betingelserne for en skandinavisk Nationalkonsts udvikling holdt i det Skandinaviske selskab den 23. marts 1844 Nordens Historie, støttet paa Landets og Folkets Grundtræk,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 243-1923) Originalt emne Belysningsvæsen Belysningsvæsen i Almindelighed Gasværket, Anlæg og Drift Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 14. juni 1923 2) Byrådsmødet

Læs mere

Staalbuen teknisk set

Staalbuen teknisk set Fra BUEskydning 1948, nr 10, 11 og 12 Staalbuen teknisk set Af TOMAS BOLLE, Sandviken Fra vor Kollega hinsides Kattegat har vi haft den Glæde at modtage følgende meget interessante Artikel om det evige

Læs mere

Sammenligning af drivkræfter

Sammenligning af drivkræfter 1826 Sammenligning af drivkræfter Ole Jeppesen VUCFYN Odense, 2013 J.C. Drewsen, Johan Christian Drewsen, 23.12.1777-25.8.1851, dansk fabrikant, landøkonom og politiker. Drewsen var søn af papirfabrikant

Læs mere

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes.

Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Veile Amthuss d 7/8 73 Ark No 19/1873. Indenrigsministeriet har under 5 d.m tilskrevet Amtet saaledes. Ved Forordningen af 18 Oktbr 1811 er der forsaavidt de i privat Eje overgaaede Kjøbstadjorder afhændes,

Læs mere

Atter en Besværing over offentlige Fruentimres Nærgaaenhed Det er paafaldende at see, hvorledes Antallet af logerende og ledigtliggende Fruentimre stedse alt mere og mere tiltager i Hovedstaden; men det

Læs mere

Thorvaldsens Museum 100 Aar

Thorvaldsens Museum 100 Aar Thorvaldsens Museum 100 Aar Den 18. September 1848 aabnedes Thorvaldsens Museum for Publikum. Det skete i største Beskedenhed. Man lukkede Døren op og satte Aabningstiden i Avisen. Det var alt. Øjeblikket

Læs mere

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED.

1878-17. Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. 1878-17 Stempel: FREDERIKSHAVN KJØBSTAD OG HORNS d. 6 Juni 1878 HERRED. Da det bliver nødvendigt at foretage en Afhøring ad en Christian Christensen, som har boet her i Byen. Skal være født d. 5 April

Læs mere

O L I K I K I ^ I O I L ^

O L I K I K I ^ I O I L ^ OiZiiNliZSt'sl: Af / OiZitiLSc! b / O L I K I K I ^ I O I L ^ KsbsnkAvn / dvpekikazsn ?ot" Os)I/smnZSl' OM Os)^3v nsr OZ bk'uzs^srtizkscisr; SS vsniizle vvvwv.l

Læs mere

Et dansk Skuespil. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Et dansk Skuespil. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Jens Bjelke)

Fru Inger til Østeraad. 1. versjon, TarkUiB NT280r (rollehefte, Jens Bjelke) Fru Inger til Østeraad 1854 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Ingrid Falkenberg, Bjørg Harvey, Stine Brenna Taugbøl 1 Jens Bjelke, svensk Befalingsmand i «Fru Inger

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 422-1930) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Droske- og Kaperkørsel Foreninger Kørsel Regulativer, Reglementer m. m. Vedtægter, Regulativer, Instrukser o. lign. Vognmandsforeninger Indholdsfortegnelse 1)

Læs mere

Tiende Søndag efter Trinitatis

Tiende Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

KØBENHAVN HAGE & CLAUSENS FORLAG

KØBENHAVN HAGE & CLAUSENS FORLAG KØBENHAVN HAGE & CLAUSENS FORLAG 1917 llerede i 1840 1850 var Thomasine Gyllembourg-Ehrensvards Noveller enyndet Læsning i danske Familier. Det er snart hundrede Aar siden, og de fleste Prosaskribenter

Læs mere

Agronom Johnsens indberetning 1907

Agronom Johnsens indberetning 1907 Forts. fra forr. no. Agronom Johnsens indberetning 1907 (Amtstingsforh. 1908.) Omtrent overalt merket man, at foring saavel som melking sjelden ud førtes til bestemte tider. Arbeidstiden i fjøset blev

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871

Byrådssag 1871-52. Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Byrådssag 1871-52 Frederikshavn 16 Decbr. 1871 Foranlediget af en under 14 de ds. modtagen Skrivelse fra Byfogedcentoiret, hvori jeg opfordres til uopholdeligen at indbetale Communeskat for 3 die Qvt.

Læs mere

3die Helligtrekonger-Søndag 1846

3die Helligtrekonger-Søndag 1846 5253 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Retterne kunne tilberedes af råvarer, som var i feltrationerne tilsat råvarer, som kunne skaffes fra omkringliggende gårde, fx æg.

Retterne kunne tilberedes af råvarer, som var i feltrationerne tilsat råvarer, som kunne skaffes fra omkringliggende gårde, fx æg. Da den kendte kogebogsforfatter Anne-Marie Mangor, også kendt som Madam Mangor, hørte, at soldaterne sultede, udgav hun Kogebog for Soldaten i Felten med 12 opskrifter på fx kogte æg, boller til suppen,

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

En død Bogs levende Tale

En død Bogs levende Tale Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Den nye Støver. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 798-1919) Originalt emne Boligforhold Kommunale Beboelseshuse Uddrag fra byrådsmødet den 27. marts 1920 - side 2 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 798-1919)

Læs mere

*) Fortegnelse over Folkemængden i Eger Sogne-Kald 1769. Summa paa alle Summa i Hoved- paa alle i Alle ugifte Sognet. Annexet

*) Fortegnelse over Folkemængden i Eger Sogne-Kald 1769. Summa paa alle Summa i Hoved- paa alle i Alle ugifte Sognet. Annexet 25. Om Folkemængden, samt Sygdommene og Sundheds Anstalter. Efter den Fortegnelse som 1769 her og andere Steder i Riget, efter høi Kongelig Ordre blev forfattet, befandtes Folkemængden over dette hele

Læs mere

Trinitatis-Søndag 1846

Trinitatis-Søndag 1846 5286 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne (2001) og N.F.S. Grundtvigs

Læs mere

Sjette Søndag efter Trinitatis

Sjette Søndag efter Trinitatis En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Ny Bog om Luther. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ny Bog om Luther. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte

Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte Ministerium om, staar et Lovforslag til en Kolding- Randbøl Bane maatte blive forelagt Lovgivningsmagten, da grundigt at tage Hensyn til, at en saadan Bane formentlig er aldeles unødvendig, da de Egne,

Læs mere

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk

3. S. i Fasten En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 654-1930) Originalt emne Aldersrente Aldersrenteboliger Uddrag fra byrådsmødet den 29. januar 1931 - side 1 Klik her for at åbne den oprindelige kilde (J. Nr. 654-1930)

Læs mere

Historien om en Moder. Af H.C. Andersen

Historien om en Moder. Af H.C. Andersen Historien om en Moder Af H.C. Andersen Der sad en Moder hos sit lille Barn, hun var saa bedrøvet, saa bange for at det skulde døe. Det var saa blegt, de smaa Øine havde lukket sig, det trak saa sagte Veiret,

Læs mere

ldizihalise^ af / ldizihisecj b/ XsbenIiAvii / dopenliazen

ldizihalise^ af / ldizihisecj b/ XsbenIiAvii / dopenliazen ldizihalise^ af / ldizihisecj b/ XsbenIiAvii / dopenliazen l^oi' OpI/sninZE!' om OZ bi'uze^ettjzliecjes', se veniizs^ infol'ma^ion on cop/s'iz>i^ Ancj usei' i'izlilis, please consul^ vwvw.l

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Co pen hagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright

Læs mere

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad.

Ark No 35/1883. Til Vejle Byraad. Ark No 35/1883 Forsamlingen antager, at en Formueskat som Lovforslaget ikke kan? gjøre der??? udover den egentlige Indtægt som Beskatning efter I og C tillader. at det overlades til hver Kommunes Vedtægt

Læs mere

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk

2. Søndag i Fasten. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Søren Kierkegaard PAPIRER FORLOVELSEN UDGIVNE FOR FRU REGINE SCHLEGEL. Af Raphael Meyer

Søren Kierkegaard PAPIRER FORLOVELSEN UDGIVNE FOR FRU REGINE SCHLEGEL. Af Raphael Meyer Søren Kierkegaard PAPIRER FORLOVELSEN UDGIVNE FOR FRU REGINE SCHLEGEL Af Raphael Meyer SFA-89 2012 KIERKEGAARDSKE PAPIRER FORLOVELSEN UDGIVNE FOR FRU REGINE SCHLEGEL AF RAPHAEL MEYER GYLDENDALSKE BOGHANDEL

Læs mere

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Ruths Bog. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Høstmøde 1930. En prædiken af. Kaj Munk

Høstmøde 1930. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr )

Aarhus byråds journalsager (J. Nr ) Aarhus byråds journalsager Originalt emne Politibetjentes Lønforhold Rets- og Politivæsen Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. december 1901 2) Byrådsmødet den 10. april 1902 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag

Ark No 173/1893. Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober o Bilag Ark No 173/1893 Generaldirektoratet for Statsbanedriften til Jour.Nr 6964 Kjøbenhavn V., den 24 Oktober 1893. o Bilag Efter Modtagelsen af det ærede Byraads Skrivelse af 30. f.m. angaaende Anbringelsen

Læs mere

Ark No a/1885. Laurits Jørgensen Overretssagfører. Til Vejle Byraad.

Ark No a/1885. Laurits Jørgensen Overretssagfører. Til Vejle Byraad. Ark No a/1885 Laurits Jørgensen Overretssagfører Til Vejle Byraad. Efter at jeg har forholdt Hr Mazanti den med Byraadets ærede Skrivelse af 6 ds. af Hr Aarup givne Forklaring over Udstedelsen af Anvisingen

Læs mere

Sangen om Danmark. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Sangen om Danmark. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Doktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Doktorlatin. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Læserbrevsfejden 1899

Læserbrevsfejden 1899 Læserbrevsfejden 1899 Gennem læsebrevsfejden fra 18. februar 1899 28. juni 1899 mellem Kaptajn Peter Mærsk Møller og Skibsbygger J. Ring-Andersen kan overgangen fra den traditionelle træ- og sejlskibssejlads

Læs mere

G. F. Ursins svar til Drewsen

G. F. Ursins svar til Drewsen 1826 G. F. Ursins svar til Drewsen Ole Jeppesen VUCFYN Odense, 2013 G.F.Ursin, Georg Frederik (Friderich) Krüger Ursin, 22.6.1797-4.12.1849, matematiker, astronom. Født i København. I 1827 blev han professor

Læs mere

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Juliane)

Sancthansnatten. TarkUiB NT872r (rollehefte, Juliane) TarkUiB NT872r (rollehefte, ) Sancthansnatten TarkUiB NT872r (rollehefte, ) 1852 Henrik Ibsens skrifter Diplomatarisk tekstarkiv Kollasjonering og koding Hilde Bøe, Karl Johan Sæth 1 TarkUiB NT872r (rollehefte,

Læs mere

Sønderjyllands Prinsesse

Sønderjyllands Prinsesse Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Ark No 8/1875. Til Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør

Ark No 8/1875. Til Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør Veile Byraad. Jeg tillader mig ærbødigst at andrage det ærede Byraad om at maatte tilstaaes den ledige Post som Fattiginspektør og Øeconom ved Veile Fattiggaard. Veile den 2 Mai 1875. ærbødigst L.M.Drohse

Læs mere

4de Søndag efter Trinitatis 1846

4de Søndag efter Trinitatis 1846 5292 Fjerde Søndag efter Trinitatis 1846 1846 Grundtvigs prædikenmanuskripter fra 1845-46, fasc. 36, udgivet januar 2010 af Lars Toftdahl Andersen i Grundtvig-Byens digitale bibliotek med støtte fra Tipsmidlerne

Læs mere

Ole Lukøie. Ole Lukøie. Mandag. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1842

Ole Lukøie. Ole Lukøie. Mandag. Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1842 Ole Lukøie Hans Christian Andersen (1805-1875) Udgivet 1842 Ole Lukøie I hele Verden er der ingen, der kan saa mange Historier, som Ole Lukøie! - Han kan rigtignok fortælle! Saadan ud paa Aftenen, naar

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 265-1906) Originalt emne Hovedgaarden Marselisborg Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 27. september 1906 2) Byrådsmødet den 4. oktober 1906 Uddrag fra byrådsmødet

Læs mere

St.Hans Hospital. Indbydelse til Concurrence

St.Hans Hospital. Indbydelse til Concurrence St.Hans Hospital Indbydelse til Concurrence Ved kgl. Resolution af 14 de Octbr. 1851.er det bestemt, at der ved almindelig Concurrence skal tilveiebringes Plan og Overslag til Bygningsanlæggene ved den

Læs mere

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and

Læs mere

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884.

KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. KJØBENHAVN. TRYKT HOS J. D. QVIIST & KOMP. 1884. I N D H O L D. Side Lykkehans I De tre smaa Skovnisser 7 Snehvide I 4 Stadsmusikanterne i Bremen 24 Hunden og Spurven 28 De tre Spindersker 3 2 Lille Rumleskaft

Læs mere

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918)

Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Aarhus byråds journalsager (J. Nr. 376-1918) Originalt emne Boligforhold Boliglove (Huslejelove) Lejerforhold Indholdsfortegnelse 1) Byrådsmødet den 12. september 1918 2) Byrådsmødet den 10. oktober 1918

Læs mere