ldizihalise^ af / ldizihisecj b/ XsbenIiAvii / dopenliazen

Transkript

1 ldizihalise^ af / ldizihisecj b/ XsbenIiAvii / dopenliazen

2 l^oi' OpI/sninZE!' om OZ bi'uze^ettjzliecjes', se veniizs^ infol'ma^ion on cop/s'iz>i^ Ancj usei' i'izlilis, please consul^ vwvw.l<b.cjl<

3

4

5 Caslnos Theater og Adressebogen. Af I. Levin. (Scersiilt Aftryk cif Flyveposten".) Kjobenhavn, I Eommission hos E. G. Iversen. Trykt hos I. Davidsen.

6

7 I. ^jobenhavns Adressebog har foranlediget en offentlig Debat om Casinos Theater og dets Indflydelse paa den kjebenhavnske Befolkning, og om end denne Debat fra Casinos Side er begyndt i en noget droi Toneart, om end Adressebogens Redacteur er afviist med hvie Raab, kan han dog ikke udeblive fra Forhandlingen, men maa begrunde og bevise og videre udvikle den i Adressebogen udtalte Dom. Det reifte Spsrgsmaal er ikke uden Betydning, og dets Drsftelse maa nvdvendigviis fsre til en gavnlig Erkjendelse hos Publicum. Men naar der nogensinde er Sporgsmaal om et Theaters konstneriske Charakteer og Betydning, maa Undersøgelsen naturligviis væsentligt dreie sig om det givne Theaters Personale, og alle andre Betragtninger, ihvor megen Vigtighed de i og for sig kunne have, blive dog af reent underordnet Betydning. Et Theater og dets Virksomhed staaer og falder med dets Konstnere, dets Personale, og selv Repertoiret, som er det Ncrste, maa nvdvendigr rette sig efter det spillende Personale. En Debat om Casinos Theater, hvori man lader dets Personale reent ude af Betragtningen, er en tom Declamation. Vender man nu Betragtningen fsrst til Casinos nuvcrrende Theaterpersonale, da kan man vel ikke uden Ubillighed ncegte Mad. Betty Smidt, Navn af Konstnerinde; men blandt hele det ovrige Personale thi Sandheden skal her siges ufordulgt og uforblommet, om end uden al Bitterhed

8 eller Personlighed blandt hele det ovrige Personale i Casino findes ikke en eneste Konstner. Hr. CH r. Schmidt er det bedste Beviis herfor; han vilde ganske vist vcere en udmærket Skuespiller, naar han blot ikke manglede een Ting det konstnerifle, det poetiske Fond. Han har en meget stor Rouline, men han henfalder hvert Oieblik til Usandhed og Unatur. Han har megen Livlighed og Lystighed, men slet intet Lune; han har en heel Deel Gemytlighed, men han mangler den konstnerifle Bonhommi. Hr. Bornemann er ogsaa en gjennemovet Skuespiller og fri for den ncevnte Usandhed og Unatur, og dog er der allerede et betydeligt Nedspring sra Hr. Schmidt og til ham. Men hvorledes seer det nu forst ud med det ovrige Personale! Man kan rose Hr. A. Smidth for hans fordeelagtige Udvortes og gode Organ; man kan maaflee gjore fig Forventninger om Hr. Ku hl. der synes at vcrre indtraadl i en ny Udvikling men nu de Ovrige. der ikke ere fccrre end tolv i Tallet, og hvoraf en heel Deel hver anden Aften udfore de storste Partier i Casinos Repertoire, de ere vi skulle jo sige Sandheden de ere Alle tilhobe under det Middelmaadige. Hvad et saadant Personale kan prcestere, er let at indsee. En Skuespiller skulde dog kunne noget mere end blot eftersige M Forfatters Repliker. han skulde kunne lcrgge sin egen Konstnersjcel i den af Digteren tegnede Charakteer, skulde kunne opfatte og gjengive. skulde skabe nye dramatiske Figurer og gjcnnemfore dem i Maske, Mimik og Diction. Men man skal ikke kunne ncevne eneneste saadan dramatisk Figur af nogen virkelig poetisk Betydning, som Hr. Chr. Schmidt har skabt paa

9 5 Casinos Theater; og om det ovrige Personale kan der jo meget mindre vcere Tale! Gaaer man nu tilbage i Tiden og kaster et Blik paa Casinos Personale i tidligere Saisonner, stiller Sagen sig ikke anderledes. Det er sandt, Casino har i Hr. A. Rosenkilde havt en dygtig Konstner, og hans Navn skal her ikke ncevnes uden hjertelig Tak for hvad han alt har prcesteret. Ogsaa Mad. Rosenkilde maa kaldes Konstner, men hendes Talent synes netop forst ret at vcere kommet til Gjennembrud ved at forlade Casino. Endnu kunde vel et Navn eller to vcere at hen!e fra en eller anden tidligere Saison, helst naar man ogsaa tog de meget smaa konstneriske Adkomster med. Men Sagen bliver bestandig den Samme, Konstneren har bestandig vceret en sjelden Undtagelse iblandt Casinos Personale, og ji de otte Aar, dette Theater har bestaaet, har Konsten bestandig vceret ovet af Ikke-Konstnere. Man kunde derfor gjerne foie den sorensenske Wsthetik og henregne Hr. Chr. Schmidt til Kunstnerne Sagen blev dog den samme, og Sandheden endnu lige gyldig, at i Casinos Tempel Gudstjenesten forretles af Lcegfolk. Men saaledes er jo den hele Sag af sig selv klar og uimodsigelig. Thi er det virkelig saa, at Casino kun undtagelsesviis har havt Konstnere iblandt sit Personale, saa maa jo det hele Skuespilvcrsen i denne Anstalt nodvendigt have vceret en ukonstnerisk Virksomhed, og staaer det endnu ved Magt, at Konsten forcrdler, saa maa jo Vrcrngeriet nodvendigt udbrede Raahed. Men Betragtningen maa endnu fores et lille Skridt videre. 'Den, der bevceger sig meget imellem Hovedstadens Arbeidsclasser, ml ofte kunne

10 6 bemærke, hvor dybt det danske Digterord er trcengt ned i Kjsbenhavns Befolkning; han vil ogsaa let kunne opdage, hvorfra disse Kredse have deres literaire Kundskab. Det er fra Galenet i det kongelige Theater. Det er flet ikke ualmindeligt, at en Holmens Mand kjender Holbergs Comedier eller Heibergs Vaudeviller, men i Regelen har han ikke lcest dem; han citerer derfor gjerne hvad Rosenkilde, Foersom eller Phister siger i det og det Stykke. Den unge Haandvcrrkssvend, den uformuende Haandvcerkers Datter har al sin aandelige Dannelse om man tsr bruge dette Ord af Theatret, hvis Konst jo er den stcrrkest virkende af alle Konster; findes her noget Kjendskab til Winthers Digte eller anden ikke dramatisk Poesi, da er det i de allerfleste Tilfcrlde Theatret paa Kongens Nytorv, der har vakt Sindet og ledet til denne Lcrsning. Thi hvor Dannelsen reent mangler, der er jo Modtageligheden storst, og for et ungt Menneske af Almueelassen kan en enkelt, men god Forestilling i Tbeatret vcrre nok til at tcrnde Dannelsens Gnist i den ubevidste Sjcel. Der er et Sammenhang mellem det kongelige Theater og den classiske Literatur. Men sindes der i de lavere Samfundsclasser Mangel paa Dannelse, saa hersker der i Middelclasserne Mangel paa cegte Dannelse, saa hersker der Vandannelsen i alle sine groteske Skikkelser. Casmos Bcenke ere tcrt besatte med pyntelige Herrer og Damer, der elske at nyde Konsten vel blandet med Vand og tilsat med Sukker. Og man nyder ikke ubevidst, man a'sthetiserer over sin Nydelse. Casino, siger man, er ikke noget flet Theater, men et Theater af anden Rang", et Folketheater", hvol man s'gu dog morer" sig; ja Msthetiken

11 7 bliver human, og man betcenker, at de simple" Classer, de stakkels Udannede" kunne behove en saadan Overgang til en renere Nydelse i det kongelige Theater. Casino har skabt en heel ny Konstlcere i Kjobenhavn, og bliver det lcenge saaledes ved, saa ender det tilsidst med, at kun den kan ret elske Konsten, der forst ret har lcert at elske Grimassen. Der er et Sammenhang imellem Casino med dets fremmede Theaterstykker og Leiebibliothetet med dets hele Jammer af Romanoverscettelser. Dog, det er sandt, andre store Stceder, Paris og London have jo ogsaa Theatre af anden Rang eller Folketheatre", og Casinos Theater skal jo endog vcere meget bedre end disse andre store Staders Theatre. Ja, her er jo rigtignok Et og Andet at betcrnke. Theatre af anden Rang og Folketheatre ere nok ikke egentligen rigtige Synonymer. I Paris f. Ex. er jo 0cl^on og <^mns8e Theatre af anden Rang, og her spille store, herlige Mestere, der nok ikke traffes paa Folketheatre (for Exempel k'llllgmdules), hvor jo kunsjouerne spille. Item: i det Dramatiske, den nationaleste af alle Konster, gaaer det nok egentlig ikke an. saaledes uden videre at sammenligne Dansk og Fransk og Engelsk; ikke heller kan man vel slaae Kjobenhavns. Londons. Paris' Publicum i Hartkorn, eftersom Culturforholdene. helst hos den lavere B esolkning. ere grundforskjellige. Dog hvad gjor alt dette til Sagen? Det er dog saa overvcettes kildrende for Kjobenhavnskheden at sammenligne det lille bitte Kjobenhavn med de storste Verdensstader, og saa at komme til det Resultat (om end ved nogle smaa Tankespring og en lille Smule Confusion i Grundbegreberne), at Kjobenhavn min Salighed ikke staaer tilbage for Paris og Lon

12 8 don, mindst da i konstnerifl Henseende! Og det er jo en saa dyb Trang for Kjsbenhavnflheden, hver Gang der ankes pcia nogen Slethed her hjemme, at tye til de andre" store Verdensstader; thi er det virkelig eller indbildt lige saa galt fat i Paris og London, saa var det jo ncesten uanstændigt for os at have det bedre. See, saaledes gaaer det til, at vi juble over Casinos Theater. Det er ikke noget flet Theater, men et Folketheater, og noget ncer det bedste i Verden, dets Repertoire er et ypperligt Folkerepertoire, dets Acteurer og Actricer de storste Folkekonstnere i Verden! Men vore offentlige Blade hvad sige de til alt dette Barbari? Ja, ganske paa samme Maade forholde vel de forskjellige Blade sig ikke. Men i Almindelighed gjore de gode Miner til Casinos flette Spil, de anmelde punktlig hver ny Jammerlighed, der opfores i Casino, og omtale omstændelig hver enkel.t Konstners, item hvert Konstnerpars Spil i Casinos Konsttempel! Det er Betragtninger som de her fremforts, der have fremkaldt den Bemærkning i Kjsbenhavns Adressebog: om end et enkelt Talent ligesom undtagelsesmis er gaaet over Casinos Brcedder, har dog det hele Skuespilvasen i denne Anstalt varet en ukonstnerisk Virksomhed, der har udbredt Vansmag og Raahed i Publicum". Adressebogens Redacteur har anseet det for en Pligt, naar han skulde beskrive Kjobenhavn for Kjobenhavnerne, da at udtale denne Dom, og at tage alle Conseqventserne af en saadan Udtalelse.

13 9 II. Adressebogens meget omtalte Atring om Cafino har fremkaldt en Protest fra dette Theaters Side, der har vcrret indfort i den Berlingske Tidende (Nr. 63), Dagbladet (Nr. 64) og Flyveposten (Nr. 64). Denne Protest, betitlet: Aabent Brev til Hr. Boghandler Iversen", og undertegnet: paa det hele Theaterpersonales og egne Vegne, Erik Bogh, artistisk Directeur," kaster en mcrrkvcerdig Belysning paa hele Aanden i den tidtncevnte Anstalt, og et Par Anfsrseler af Artiklen kunne derfor her vcrre paa deres Plads. I det ncevnte aabne Brev kaster den artistiske Directeur med sit hele Theaterpersonale sig over Hr. Boghandler Iversen, og denne selsomme Manoeuvre motiveres deels ved at erklcere den paa Adressebogens Titelblad navngivne Redaeteur for et aldeles foragteligt, illiterairt Navn. deels dermed, at Hr. Iversen er Adressebogens Forlcegger; thi enhver Forlcegger paastaaer Casino skal staae til Ansvar for hvert Ord, hans paa Titelbladet navngivne Redaeteur eller Forfatter har skrevet i Bogen! Den artistiske Directeur og hans Theaterpersonale tilraabe Hr. Iversen disse Ord: saa maae vi dog henholde os til Dem; thi Deres er Bogen, De har valgt Redaeteuren. De har betalt den, der skrev Ovenstaaende, og De har publiceret det, og dette maa vcere os tilstrcekkelia Berettigelse." Efter denne Indledning vedbliver det aabne Brev saaledes: For det Forste er det en complet Taktlsshed, i en Adressebog, der for Betaling anbefaler*) de forskjelligste Etablissementer, at ind- Jstedetfor den her spatierede Modsætning har det aabne Brev fremhoevet Modsætningen for Betaling og ikke betale.

14 10 lade sig paa Critik over et Etablissement, der ikke har betalt for at blive ncrvnt." Denne Sætning er nu anonymt gjentaget i et fjerde Blad, Adresseavisen, Nr. 66, Sp. 2, hvor det hedder: S. T. Herr Boghandler Iversen! Der rettes herved et Sporgsmaal til Dem, som De vist vilde gjore Dem meget forbunden ved at besvare offent- Ugen. Risikerer en næringsdrivende Mand, ved ikke at sende Dem 3 eller 10 Rd. for at kunne anbefale sig i Deres Adressebog, at blive af Dem uden Betaling anbefalet paa samme Maade som Casino?" Et Sted henimod Slutningen af det aabne Brev yttres der, at Hr. Iversen kunde have fortjent en Dragt Prygl for at have forlagt Adressebogen med dens dadlende Bemærkning om Casino. Brevets Ord ere disse: De (Hr. Iversen) har naturligviis den Trsst, at de Fornærmede (Casinos Theaterpersonale med Flere, der siges at vcere fornærmede ved Adressebogens Udtalelse om Casino) ikke kunne kroeve Dem til Ansvar for Domstolene, og De veed jo ogsaa nok, at de Alle med sædvanlig danst Godmodighed ville foretrcekke at taale Forncermelsen for at tage sig selv tilrette." Disse Citationer maae vcere tilstrækkelige for at vise, med hvilke Argumenter og i hvilket Sprog Casino vil forsikre Publicum om, at det ikke udbreder Raahed. og man kommer uvilkaarligt til at lcenke paa Mandens bekjendte Forsikknng: Jeg bander Fanden gale mig aldrig!" Endnu kan det vcere vcrrd at citere det aabne Brevs Udtalelse om Critik. Brevet erklcrrer de offentlige Blades Critik, endog den motiverede, for en Ulempe som man kan have ondt ved

15 11 <lt finde sig i. Ordene ere disse:..det er allerede haardt, at et Theater skal vcere priisgivet til hvilkensomhelst motiveret eller umotiveret Critik i de offentlige Blade. Og Adressebogens Critik erklceres for en Fornærmelse imod Casinos Directeurer. Forfattere. Bearbejdere, Overscrttere, Skuespillere og Skuespillerinder; ja," siger det aabne Brev, det er en Fornærmelse mod det hele Publicum og hver Enkelt, der har bessgt Casino og moret sig der." For tilfulde at forstaae disse besynderlige Atringer, maa man erindre, at det aabne Brev bestandig kalder Casinos Theater et Etablissement" og sammenligner det med de Næringsdrivendes Etablissementer. Vi have allerede ovenfor citeret det aabne Brevs Ord: For det Forste er det en complet Taktloshed, i en Adressebog, der for Betaling anbefaler de forskelligste Etablissementer, at indlade sig paa Cntik over et Etablissement (det er: Casino), der ikke har betalt for at blive ncevnt." I en ny Artikel as Hr. Erik Bogh i den Berlingske Tidende <Nr. 67) sammenlignes nu udtrykkeligen Casinos Theater-Etablissement med et Udsalg af chirurgiske Instrumenter og en Farvefabrik, hvis Adresser findes indfmte i Adressebogen. Nu bliver det aabne Brevs Raisonnement forst fuldkommen klart. Casino anseer sig selv, erklcerer sig selv i de utvetydigste Ord for et blot industrielt Etablissement, der ene har at agte paa sine Kunders Tilfredhed, og det harmes derfor over den offentlige Critik som reent uberettiget. Det er for Casinos Betragtning som om Nogen offentligen vilde critisere en Restaurations Bevcertning efter Kogekonstens Regler og indirecte bebreide Restaurationens Gjcester en daarlig Smag. See der

16 12 for beklager Casino sig over at vcrre priisgivet" Critiken, isoer vel den motiverede, der kan skade Næringen! Men her foreligger et Factum fra celdre Tid, som vel kan fortjene at inddrages i Sagen. I Aaret 1850 udkom hos Dhrr. Chr. Steen <k Son et anonymt Skrift paa syv Ark, betitlet: Meer end nok, eller Ole Lnkoie. Msthetisk-polemisk Eventyr-Comcdie." Titelen angiver allerede, at Skriftet er msntet paa H. C. Andersen; men det er kun forsaavidt han har skrevet for Casino, thi over Casmos Theater gaaer Satirens Haan og Spot ud fra forst til sidst. Vi citere en Vise af Bogens femtende Side: Ak, Andersen er Phantasiens Drot, I skulde ha'e hort, hvor han dundrede! Ideer han slyngede ud faa flot, Jeg troer, over ellevehundrede. Og det var Ideer, som dundrede. Hvert Vieblik var der et nyt Changement, Og saa var der Dands, saa det dundrede, Og saa var der Viser jeg troer, at de sang Vel henved ellevehundrede; Og det var just Viser, som dundrede. Tcenk, Speile og Jldtcenger dandsede om I Takten, saa Brcedderne dundrede, Og Doden paa Scenen lyslevende kom Imellem de ellevehundrede Og prcrked Moral, saa det dundrede. Til Slutning var der en Krakiler, der peb; Men saa kan I troe, at det dundrede! Thihvert et Par Naver, saasnart det kneb. Slog sammen som ellevehundrede, Jo der faldt Applaus, saa det dundrede!" Man seer, at Satiren her ikke blot angriber et Casinostykke af Andersen, men ogsaa haaner Casino-

17 13 publicum der har moret sig derover. Side i den ncrvnte Bog hedder det: Casino var paa Kncrerne, sin Talisman til Trods; Men det kom snart paa Benene, og det var blot ved os. Trolde, Nisser, Aandekonger, Hjerterknægt og gamle Bruus, Abefolk og Abeunger det kan trcekke Huus! Kassen fyldtes, Os det skyldtes, At ei Templet fank i Gruus." Dette Vers udtaler meget ligefrem, at Casino kun tcenker paa at tjene Penge ved Gjsglekonster. Historisk indflydes her den Bemcerkning, at det citerede Skrift er af Casinos nuvcerende Directeur. Hr. Erik Bsgh. Ideen er naturligviis ikke af Hr. Bogh, der har ndarbeidet det ham af en Anden givne dramatiske Grundanlceg. Men sammenstiller man nu dette Skrift og Adressebogen, saa er den sidste Bogs Angreb farligere, forsaavidt den udbredes i et overordentlig stort Oplag; men Adressebogens Dadel indskrænker sig i klare Ord til den ene Klage over Casinos ukonstnerifle Virksomhed og dennes skadelige Fslger for Publicum; denne Klage er fremsat ligefrem og uden Skaansel, men ogsaa uden Lidenskab eller Bitterhed, og den fremtræder aabent, under sin Forfatters Navn, der vil staae til Ansvar for sine Ord. Det andet Skrift derimod, Hr. Erik Bsghs Skrift, rev ubetinget ned paa Casino og angreb det fra alle Kanter, forfra og baglcends. med overvældende, krcrnkende Haan og lidenskabelig Bitterhed, og Skriftet var anonymt, Hr. Bsgh fljvd tappert fra sit sikkre Skjul og loe thi man antog dengang en Anden for Forfatteren. Naar nu Hr. Bogh, den samme Hr. Bsgh, der saa glubsk har critiseret baade Casinos og det

18 14 kongelige Theater men hemmeligt, bestandig anonymt, og feigt, thi i Erslews Forfatterlexicon (Supplement, S ) lister han sig fra det Hele og vedgaaer Intet naar nu denne Hr. Bogh declamerer saa pathetis? imod Critiken, saa faae hans Ord en selsom Betydning. Det er haardt", udraaber Hr. Bogh. at et Theater skal vcrre priisgivet til hvilkensomhelst Critik i de offentlige Blade" i Sandhed, disse Ord have en dyb Betydning i hans Mund, og Ingen i hele Kjobenhavn veed bedre end Hr. Bogh. hvorledes man kan priisgive Theatre til en hvilkensomhelst Critik! Historist indskydes endnu en Bemærkning. Det af Hr. Bogh i det ncevnte Skrift saa stcrrkt haanede Stykke af Andersen, Ole Luksie, er i. mdevcrrende Casino-Saison hyppigt opfort af Hr. Bogh. Tilsidst ere Bladene dog blevne trcrtte, Dagbladet" har dadlet Casino herfor, og Fædrelandets" Theateranmelder har i Januar i en motiveret Critik paaviist Stykkets poetiske Uvcrrd og dets slette Udforelse af Casinos slette Personale. Det fremhcrves netop stcrrkt i den ncrvnte Artikel (Fcedrel. Nr. 24). at Dilettantismen ikke er mere berettiget i Casino end paa det kongelige eller noget andet Theater, og det bevises, at Casinos Theater ikke kan erkjendes for at vcrre nogen Konstanstalt. Men Hr. Bogh Hr. Bogh bliver ufortrodent ved at opfore Ole Lukoie Kassen fyldes, Bogh det skyldes, at ei Templet synker i Gruus! Vi have ncevnet Stykket Ole Lukoie blot som Exempel, vi tilfoie endnu eet Exempel. fordi det ligger saa ncrrt. I det ovenciterede Vers haaner Hr. Bogh Casino ogsaa for det nestroyske Spectakelstykke

19 15 Talismanen". Ogsaa dette Stykke opforer Hr. Bogh nu ufortrodent, Kassen fyldes, Bogh det skyldes o.s.v. Dog dette i Forbigaaende. Lceseren bedes nu at folge med paa et Tankeforsog. Sce t, scet at Hr. Bogh havde i Aaret 1850 vceret Casino-Directeur, og altsaa den nylig omtalte Satire uflrevet, men at derimod Kjobenhavns Adressebog var udgaaet 1850 ganfle som nu og med den samme Bemærkning om Casino da vilde Cafino ikke have udstedt ganske et saadant Manifest som nu; da vilde Cafino ikke have overost Adressebogens Redacteur slet saa meget med Skjeldsord; da vilde Casino ikke have trukket Forliggeren frem for Publicum og mindet ham om, at der tilkom ham et Livfuld Hug; da vilde Casino ikke have sparket flet saa djervt ad Critiken en saadan Scandale vilde nemlig dengang ikke vcrre bleven taalt, og Casino maatte efter et saadant aabent Brev ufeilbarligen have lukket Boutiken, og dets Selskab vcere reist tilbage til Provindserne, hvorfra det er kommet. Nu "derimod, nu kan Casino i tre af Hovedstadens storste Blade faae indfort sit aabne Brev, der er uden Mage i de kjobenhavnfle Theatres Historie; nu kan Casino, lige over for det kjobenhavnfle Publicum, Blomsten af hele Danmarks Intelligents og Dannelse, trumfe op mod Forfattere og Forlcrggere og Journaler og minde os Alle om, at Casino har skabt et nyt Theaterpublicum ved at lokke en stor Masse as Middelclassen, ja selv af det lavere Publicum ind paa Tilskuerbcenkene", nu kan Casino med hoie Naab minde os om o, horer det, Baggesens og Ryges, Oehlenschlagers og Rahbeks, Wessels og Frydendahls henfarne Aander!. horer det, alle danske Digtere og Konstdommere! nu kan Ca-

20 16 sino minde os om:..at Kjsbenhavn med Grund kan vcrre stolt af at eie Casinos Theater"! Men hvorfor, hvorfor kan Casino i Aaret 1856 sige. hvad vi paa ingen Maade vilde have taalt af det i Aaret 1850? Svar: fordi Casino ved sin ukonftneriske Virksomhed har udbredt Vansmag og Raahed i Publicum. III. Med de to foregaaende Artikler maa det ansees tilstrækkelig godtgjort og beviist, at Adressebogens Udtalelse om Casinos Theater indeholder den strengeste Sandhed, der vel er sagt reent ud og uden sodlige Ord, men dog tillige det lader sig ikke modsige i moderate Udtryk; thi om et Theaterpersonale der staaer meget under det Middelmaadige er den Bemærkning, at det fattes Talent, moderat, og om en Konstanstalt der er sunken ned til et blot industrielt Etablissement er det et moderat Udtryk, at dens Virksomhed er ukonstnerisk, og naar Ordet Raahed i den Scetning: en ukonstnerisk Virksomhed, der har udbredt Vansmag og Raahed i Publicum" er bleven forstaaet om anden Raahed end den konstnerifte, er Skylden ikke Forfatterens, der har udtrykt sig klart og noiagtigt. Der staaer saaledes kun eet SpsrHsmaal tilbage, men som vel ogsaa er det vigtigste i hele Sagen, Spergsmaalet om den udtalte Dom, den vcrre nu i og for sig nok saa rigtig og sand, er paa sit rette Sted i Adressebogen, og om det er ret og billigt, netop i en saadan Bog at indlade sig paa en Bedvmmelse af Casino, ja at udtale uden al ncrrmere Motivering en Fordommelsesdom. der maa vcrre krcenkende for Anstaltens Personale

21 17 og fladelig for dens Actionairers Interesser. De er Redacteurens Mening at give fuld Befled paa dette Sporgsmaal, men han udbeder sig af sine Lcesere, at de ville folge hans Forklaring med nogen Opmærksomhed. Det maa da her forst og fremmest fremhceves, at den i Adressebogens tredie Afdeling begyndte Københavns Beskrivelse" indeholder de forste kapitler af Hovedstadens Beskrivelse ncermest for selve dens Beboere, at den fornemmelig er bestemt til Lcesning for Kjobenhavnerne, 0H at det er et underordnet Formaal ogsaa at gjore den brugbar for Tilreisende og Fremmede. Denne Beskrivelsens Grundcharakteer betinger dens Indhold, dens Form, dens Tone. Men at Beskrivelsen ncermest er bestemt for Kjobenhavnerne, ligger allerede med Nodvendighed deri, at den er skrevet i Modersmaalet. En Veiviser for Fremmede maa iscer vcere beregnet for dem, der slet ikke kjende Forholdene i Kjobenhavn og ikke forstaae Dansk, thi disse Fremmede behove iscer Veiledningen. For dem kan altsaa en dansk Beskrivelse af Kjobenhavn ikke vcrre bestemt. Den leverede Beskrivelse udgjor en Afdeling af en Bog, hvis forste Bestemmelse er at blive en uundvcerlig daglig Haandbog for Hovedstadens Befolkning; thi kun faa Næringsdrivende vilde vel give en aarlig Betaling for at faae deres Adresser optagne i en Bog, der kun kom Fremmede og Udlcrndinge ihcrnde. Og endnu mindre vilde Private lade deres Adresser indfore i en saadcm Bog, og om end Prisen herfor nu er nedsat til 1 Rd. Men at Beskrivelsen af Kjobenhavn og den hele Adressebog ncermest og vcesentligst er bestemt for selve Kjobenhavnerne, har Bogens Forlcrgger

22 18 allerede i sin Prospectus af 1ste October 1855 udtalt i klare Ord, og det hedder Side 4: at Adressebogen kan blive en i det daglige Liv uundværlig Haandbog for a lle Hovedstadens Indvaanere, og ved Siden heraf en nyttig og brugbar Veiviser for Tilreisende og Fremmede." At skrive en Veiviser for Fremmede synes ikke at vcere noget meget vanskeligt Arbeide; det gjelder jo her iscer om at levere en Masse Angivelser, af det danske Montvcesen i Forho.d nl Udlandets, af Hoteller, Cafeer, Klubber. Låseselskaber, af offentlige Spadseregange. Forlystelser, Seevcrrdigheder, Monumenter o. s. v. o. s. v. o. s. v og af alt dette omtrent saa meget som enhver dannet Ljobenhavner veed. En Beskrivelse af Hovedstaden for dens egne Indvaanere maa helst forbigaae det Enhver veed, hvis den ikke vil kjede sine Lcrsere. Men en saadan Beskrivelse, der skal skaffe en Samling af blotte Adresser Indgang i alle Huse, der skal fcrngsle et stort, blandet Publieum. der aarlig skal komme igjen og bestandigt blive en mere yndet Lcrsning i alle Stcender, for alle Aldere, der skal sikre Bogens Opbevaring og daglige Brug en saadan Beskrivelse synes at vcere en temmelig stor og vanskelig Opgave, og den maa gaae lidt dybere ind i Betragtningen af Gjenstandene, om end dens lette Form ikke forraader dette. Men skal Beskrivelsen blot vcere det mindste dybere gaaende, saa er strax Critikens Nsdvendighed givet, og her menes naturligviis ikke blot den subjective Cntik hos Forfatteren, eller Skjonsomhed og Overveielse for at udmonstre Stoffet og rense det for det Usande, det Uhistoriske o.s.v., for at vcrlge imellem hvad der fortjener at omtales eller at forbigaaes, for at bestemme Gjenstandenes

23 19 Charakteer, deres Grad af Mærkelighed. Skjsnhed o.s.v. o.s.v., men ogsaa den objeetive Critik, der kommer til Udtalelse i Domme og former sig til Roes eller Dadel. Om Critiken i denne sidste Betydning skal her ene vcere Tale for at afgjsre det omtvistede Spsrgsmaal. Naturligviis, Critiken skal vcere sand, cerlig, maadeholden, den skal ikke vare et Foster af Dadlesyge eller af Lyst til at gjore sig vigtig, den skal ikke vcere smaalig og hcrnge sig i Bagateller alt dette fslger af sig selv og anfsres her blot for ikke at skrcrmme omsindtlige Lcrsere. Men Critik maa der til allerede af den Grund, at Beskrivelsen uden den ofte vilde blive usandfcerdig. Ved Beskrivelsen af Bersen bemcerkes der, at denne Bygning oprindelig laae frit til alle Sider, indtil den 1785 sattes i Forbindelse med Bankbygningen. Men at denne sidste Bygning er uskjon, hceslig, maa dog vel nsdvendigen siges, naar den anfores under smukke Bygninger og ncevnes sammen med den herlige Bers. Der er derfor sagt:.en massiv, brandfri, men ikke meget smuk Bygning." I Beskrivelsen af det store kongelige Bibliothek ere ogsaa dets ypperlige Cataloger fremhcevede, men den Bemcerkning titfoiet, at de have den selsomme og beklagelige Mangel, at de omfatte hele Bibliothekets Bogforraad paa den danske og norske Literatur ncer". At fortie dette Factum, at rose Katalogerne ubetinget, vilde vcere at fore Lceserne bag Lyset. Og Critiken behoves derncrst for at give Beskrivelsen Betydning, for at vcekke Lcesernes Interesse, for at sikre Forfatteren deres Tillid. En Beskrivelse uden Noes og uden Dadel vilde blive bar, fersk.

24 20 uden Vcerd. En Beskrivelse med Roes, men uden Dadel vilds blive meningslvs, falsk, sirupsagtig, og ligesom en blot Anviisning paa hvad Lcrseren flal beundre. Thi Roes er ikke mindre en Mring as Critik end Dadel, og begge Dele maa solges harmonisk ad. Men Critiken har mange Former, ogsaa i den foreliggende Beskrivelse. Critiken yttrer sig ofte i Taushed det Middelmaadige forbigaaes reent, det der er godt, men ikke i nogen udmarker Grad, ncevnes blot. Den classenske Bibliotheksbygning forbigaaes i Beskrivelsen as skjvnne Bygninger, fljondt Beskrivelsen paa et andet Sted, hvor den leilighedsviis ncevnes. kalder den smuk". Den smukke Staldmestergaard ncevnes, men uden al Roes; det er agtet sor Roes nok, at den anfvres blandt udmcrrkede Bygningsværker. Og saaledes gaaer det bestandig fremad. I Beskrivelsen af Christiansborg Slot er slet intet dadlet, og kun lidet roest, og i temmelig svage Udtryk; det Mcerkelige ved dette Slot ligger ikke i dets architektonifle Forhold. Ved Frue Kirke er Bygningens indre Skjsnhed roest, men derfor ogsaa dens hcrslige Idre dadlet, og det hedder: Hvad denne Bygnings Ådre mangler i Skjsnhed og Storhed, erstattes tildeels ved dens Indre, hvis Enfold og Hsihed er stcrrkt sremtrcedende Men sin Betydenhed skylder Kirken Thorvaldsens Geni, der har " Adressebogen er skrevet i en Periode, da Folket allerede i lcengere Tid har vcrret i Besiddelse as borgerlig Frihed og Selvstændighed og derved tillige er kaldet til aandelig Frihed i alle Retninger, til Selvstændighed og Myndighed i sin Dom. Tiden er forbi, for lcrnge siden forbi, da det store

25 21 Publicum betragtedes som en umyndig, raa Psbel, for hvem Sandheden er skadelig. Ja, havde Bogen vceret skrevet 1826, under Frederik den Sjettes Regimente, da kunde den ikke vcere skrevet i det uforbeholdne, ligefremme, eftertrykkelige Sprog, der er naturligt for dets Forfatter. Adressebogen er trykt i et uhyre stort Oplag, der uddeles gratis i alle Samfundsclasser. Denne Omstcendighed fremfor alt Andet opfordrer med uafviselig Nødvendighed til Critik. Det maatte vcere en Forfatter uden alt Hoved og Hjerte, der ikke kunde fatte Betydningen af denne Omstcendighed, der ikke kunde fsle, at en Bog, der er bestemt til en saadan Udbredelse, maa have et grundigt Indhold. En saadan Bog skal ikke opvarte med Theevandssnak, den stal ikke blot gaae lss paa at underholde og more. den stal tcrnke paa at vcekke og ncere alle gode Samfundsfølelser i de vide Kredse, hvorhen den kommer. Kjcerlighed til Fodeland og Kjcerlighed til Fsdestavn, Sympathi for det Ideale i alle Retninger, det er de Folelser, den stal tiltale, vcekke, styrke. Derfor er den foreliggende Beskrivelse end ikke bleven staaende ved Critiken, men gaaer hyppigt over til Polemik. Mangler og Misligheder ere ikke blot dadlede, men paatalte, for at vcekke den specielt kjsbenhavnske Interesse og Samfundsfslelse, for at fremkalde en Opinion, og der er fremlagt Argumenter, for at gjvre alle Kjobenhavnere til selvstcendige Meddommere og til Medinteressenter i Sagen. Der er klaget over Rundetaarns Forfald og en heel Side lang argumenteret imod at Rustkammeret ikke er aabent. Ved Beskrivelsen af Rosenborg Have er der, istedetfor en statistisk Beretning om Havens successive Formindskelse i forrige Aarhundrede, le