FINANSLOV MED FOKUS PÅ JOB

Transkript

1 NR. 3 SEPTEMBER 23 Tema FINANSLOV MED FOKUS PÅ JOB LAVERE SKAT OG ØGET KONKURRENCE- EVNE Der er to retninger men kun én rigtig vej Aktuelt FOKUS PÅ KVALITET FREM FOR SKEMAER Ny rapport: Vi kan få mere ud af de offentlige kroner

2 2 / LEDEREN EN LOKAL STEMME PÅ VENSTRE GØR EN FORSKEL Overalt i kommuner og regioner er Venstres kandidater godt i gang med kampagnerne forud for KV/RV den 19. november. Kommunalvalget er et vigtigt valg. Det er her, borgerne får mulighed for at give deres stemme til kende i det helt nære miljø. Selv om det er et lokalt valg, hvor Venstre skal bevare, erobre eller generobre borgmesterposter, så handler det jo i bund og grund om tillid; en forventning til de lokale politikere om, at de kan levere en tryg hverdag for kommunens borgere, hvad enten de har brug for en værdig ældrepleje, kvalitet i børnepasningen eller en fagligt stærk folkeskole. Men valget handler også om, at kommunen kan tiltrække virksom heder og arbejdspladser, som er hele forudsæ t ningen for vores fælles velfærd, og som skaber fundamentet for familiernes velfærd. Den nære velfærd. Der er forskel på at stemme på Venstre eller på et andet parti. Igen i år har Dansk Industri undersøgt erhvervsklimaet i Danmarks 98 kommuner, og Venstre ligger helt i top. Blandt de ti bedste kommuner har syv en Venstre-borgmester, mens otte af de ti dårligste har en socialdemokratisk borgmester. Kampen om Danmarks bedste erhvervskommune har de seneste fire år været en kamp mellem to Venstre-ledede kommuner. Derfor betyder en lokal stemme noget. Danmark har brug for flere borgmestre, der kan tiltrække virksomheder, drive kommunerne mere effektivt, men samtidig sørge for, at kvaliteten og det frie valg hele tiden forbedres. Og ingen er bedre end Venstre til at gøre det. I flere undersøgelser ligger Region Syddanmark i top, når det handler om kvalitet og driften af vores sygehuse. For Venstre er partiet, som tør forandre og udvikle Danmark. Vi er partiet, der tør tænke nyt, men altid med borgeren i centrum. Og vores fortælling er troværdig. Da jeg blev sundhedsminister, lavede vi en omfattende sundhedsreform. Ventelisterne skulle ned, og danskerne skulle have frit sygehusvalg. Resultatet er imponerende. Op gennem VK-regeringens levetid steg produktiviteten på vores sygehuse med 21 procent. Så hvis man for en bestemt pose penge kunne behandle 100 patienter i 2003, så kunne man for de samme penge behandle 121 patienter, da vi overlod regeringsansvaret i 21. Det er denne tankegang, vi skal videreføre. Vi skal ikke bare kaste flere penge efter verdens største offentlige sektor. I vores finanslovsudspil vil vi bl.a. effektivisere og målrette beskæftigelsesindsatsen, reducere og reformere udviklingsbistanden og fortsætte reformsporet. Samlet set rummer vores udspil skattelettelser for fem mia. kr. næste år ved hjælp af målrettede prioriteringer, et offentligt udgiftsstop, mere konkurrence og fortsatte reformer. For mens regeringen vil gøre verdens største offentlige sektor endnu større, så vil Venstre investere i at forbedre dansk konkurrenceevne ved at sænke skatter og afgifter, så vi kan få skabt nye danske arbejdspladser, som er forudsætningen for vores velfærd. Lars Løkke Rasmussen Venstres formand 18 KOLOFON Liberalt Overblik medlemsblad for Venstre, Søllerødvej 30, 2840 Holte. Tlf Mail: venstre@venstre.dk. Ansvarshavende: Claus Richter. Redaktør: Charlotte Wognsen. Redaktion: Kirsten Munch Andersen, Christian Hüttemeier. Layout: Hjaltelin Stahl. Tryk: Cool Gray A/S. Oplag: ISSN Forsidefoto: Claus Boesen. KV/RV13: Bente Bendix (V) tager et praktisk og politisk kig på social- og sundhedspolitikken i kommunerne, som for alvor må gentænke velfærdsydelserne.

3 INDHOLD / 3 TEMA 6 Finansloven for 24. Vi præsenterer i denne udgave af Liberalt Overblik Venstres forslag til finansloven for 24 og kommenterer SRSF-regeringens forslag. Bred opbakning til Venstres forslag Beskæftigelsesindsatsen er for dyr og for dårlig. I sit udspil til finanslov tænker Venstre nyt og banebrydende. Målet er flere i job. Hurtigere. Side To retninger kun én rigtig vej Regeringens forslag til finanslov er fattigt på vækstinitiativer og nye varige arbejdspladser. Imens fokuserer Venstre på reformer, skattelettelser og jobskabelse. Side Der er ingen automatik mellem flere penge og bedre service. Efter fire år med kommunalt udgiftsstop har vi stadig tilfredse borgere INDHOLD 4 PRODUKTIVITETS- KOMMISSIONEN Regeringen bør lytte Aktuelt FOKUS PÅ FINANSLOVEN FOR 24 Tema FLERE I JOB og valgfrihed til den ledige Tema VEJLE VISER VEJ TIL UDGIFTSTOP Kommunalt OPBAKNING OG FLERE MEDLEMMER Partiet Venstre BLÅ SOCIALPOLITIK ER LØSNINGEN Bente Bendix varsler nye tider Klummen ELLENS EUROPA Portræt af Venstres spidskandidat til EP14 EU LIDT AF HVERT Nyt og noter om bøger, Facebook, navne og meget mere ARNE SIGTENBJERGGAARD (V), borgmester i Vejle

4 4 / AKTUELT MERE TILLID MINDRE BUREAUKRATI Af HELLE RAVN LARSEN Der skal mere fokus på resultaterne og mere åbenhed om kvaliteten i de offentlige institutioner. Sådan lyder meldingen fra regeringens Produktivitetskommission, der netop er kommet med en række anbefalinger til, hvordan produktiviteten i det offentlige kan hæves. Regeringens mål er, at den offentlige sektor skal effektivisere for 12 mia. kr. frem mod 2020 et mål, der ifølge kommissionsformand Peter Birch Sørensen, er realistisk. Hovedbudskabet i rapporten Styring, ledelse og motivation i den offentlige sektor er klart: Beløn dem, der når resultater. Stil nye krav til dem, der ikke gør det. Giv mere frihed til de ansatte, og udskift regler om processer med krav til resultater. Borgerne skal kunne se, om en skole, et plejehjem eller en børneinstitution rent faktisk leverer de ønskede resultater, siger Peter Birch Sørensen, der også peger på, at der skal være en tættere sammenhæng mellem løn og præstationer - et forslag, der bakkes op af finansminister Bjarne Corydon (S), mens økonomi- og indenrigsminister Margrethe Vestager (R) ikke på forhånd vil udelukke eller fremhæve de enkelte anbefalinger. Alle regeringer taler om afbureaukratisering men det går den stik modsatte vej. Den kurve må og skal knækkes. Der er brug for at sætte regelforenklingen i system. Peter Birch Sørensen Lad os få høstet gevinsterne Venstre mener, at det nu handler om at høste gevinsterne og få mest muligt ud af de offentlige kroner. Imens klandrer De Konservative Produktivitetskommissionens anbefalinger for at være for ukonkrete, og Liberal Alliance ærgrer sig over, at Kommissionen ikke har beregnet præcist, hvor meget der kan spares i den offentlige sektor. En effektivisering af den offentlige sektor vil dog kunne føre til store besparelser, men Produktivitetskommissionen har ikke ønsket at sætte et præcist tal på gevinsten, hvis dens anbefalinger følges. Der er ganske enkelt for få data tilgængelige til at lave en præcis beregning, hedder det i rapporten. KOMMISSIONENS ANBEFALINGER Hold offentlige ledere ansvarlige for deres resultater. Styrk arbejdet med at indsamle og offentliggøre sammenlignelige data. Gennemfør og offentliggør systematiske analyser af effektiviteten i institutionerne. Udvid udfordringsretten. Afskaf løbende overflødige regler. Overvej omskrivning og forenkling af lovgivningen. Indgå bredere overenskomster for større grupper af ansatte. Indgå lokale aftaler om bedre udnyttelse af arbejdstiden. Sikr god og tydelig ledelse. Inddrag medarbejdernes viden i arbejdet med at afbureaukratisere og giv dem ret til at udfordre stive regler. Skab større sammenhæng mellem præstation og løn i de offentlige overenskomster. Udform bedre og klarere regler for afregning og refusion. Evaluer de politiske styreformer i kommunerne.

5 AKTUELT / 5 02 Modsat K og LA ser Venstres økonomi- og kommunalordfører, Jacob Jensen, positivt på Kommissionens an befalinger: Regeringen bør lytte. 02 Peter Birch Sørensen, professor i økonomi, er formand for Produk - ti vitetskommissionen, som SRSFregeringen nedsatte i begyndelsen af 22. Arbejdet afsluttes ved udgangen af i år. 03 For mange skemaer: Offentligt ansatte skal bruge mindre tid på at dokumentere arbejdsprocesser. Mål på det, der betyder noget for borgerne, siger Kommissionen. 04 Der skal på alle niveauer være plads til at belønne medarbejdere, som gør en god indsats. Det vil fremme effektiviteten i kommunerne SKARPE Hvad skal vi overhovedet med en Produk tivitetskommission? Og kan vi bruge arbejdet til noget? Liberalt Overblik har spurgt Venstres økonomi- og kommunalordfører, Jacob Jensen. Hvad skal vi overhovedet med en Produktivitetskommission? Vi må aldrig blot lade stå til. Vi skal hele tiden vurdere, hvordan opgaverne skal løses og kan løses på en bedre måde til gavn for borgerne, de ansatte i det offentlige og statskassen, så vi sikrer, at vi får mest muligt ud af de offentlige kroner. Bør regeringen følge Produktivitetskommissionens seneste anbefalinger? Ja, regeringen bør lytte til sine egne eksperter, der efterlyser mere fokus på resultater og mere åbenhed om kvaliteten i den offentlige sektor. Kommissionen kommer med en række anbefalingerne til, hvordan den offentlige sektor kan gøres mere effektiv. Så der er god grund til at lytte. Hvad vil anbefalingerne f.eks. betyde for en kommune? Borgene vil kunne se, om en skole, et plejehjem eller en børneinstitution lever op til de ønskede resultater. Sammenligninger og målinger sikrer en sund konkurrence om at opnå de bedste resultater til gavn for borgerne. Kommissionen opfordrer til øget brug af resultatløn i det offentlige. Er du enig? Det er arbejdsmarkedets parter, og ikke politikerne, der forhandler løn. Men når det er sagt, vil jeg bestemt ikke afvise yderligere brug af resultatløn i det offentlige. Gør en medarbejder eller en leder en ekstra indsats, så er det kun naturligt, at vedkommende belønnes. Større frihed for de ansatte i det offentlige er det vejen frem? Ja, helt bestemt. Vi skal væk fra regeltyranniet og se langt mere på kvaliteten af det udførte arbejde og borgernes tilfredshed med det udførte arbejde. Mere frihed giver større arbejdsglæde.

6 6 / TEMA FINANSLOVEN 24 KAMPEN OM STATS- KASSEN Den findes i virkeligheden statskassen. Prunkløst placeret på en trappeafsats i Finansministeriet. Det er sæson for finanslovforslag, og Venstre ser gerne, at det tunge låg forbliver lukket. Realiteterne dikterer, at staten og kommunerne de kommende år må klare sig for de samme penge. Over for Venstres udgiftsstop står en rådvild regering. Statsministeren presses af Enhedslisten, der tvinger SRSF til at lette på låget. Læs her om udspillene til finansloven for 24. Der er to retninger, men kun én rigtig vej. TEKST CHARLOTTE WOGNSEN, redaktør FOTO CLAUS BOESEN

7 TEMA FINANSLOVEN 24 / 7

8 8 / TEMA FINANSLOVEN 24 Venstres finanslovforslag er forudsætningen for, at dansk konkurrenceevne kan styrkes gennem sænkede skatter og afgifter. Vi skal have skabt nye danske arbejdspladser, siger finansordfører Peter Christensen, der peger på, at regeringen og Enhedslisten går den forkerte vej, når de sætter skatten op og strammer afgiftsskruen. Dansk konkurrenceevne skal styrkes. Det sker ved at sænke skatter og afgifter. Og derfor er det udgangspunktet for Venstres finanslovsudspil, hvor der bliver afsat 5 mia. kr. til at sænke skatter og afgifter. Regeringen vil gøre verdens største offentlige sektor endnu større. Det vil Venstre ikke. De penge, regeringen bruger på at gøre verdens største offentlige sektor større, vil vi bruge på at styrke konkurrenceevnen ved at sænke skatter og afgifter, så vi kan få skabt arbejdspladser. De er forudsætningen for, at vi kan bevare vores velfærd og vores velstand, siger finansordfører Peter Christensen. Af CHRISTIAN HÜTTEMEIER OG LEA NIELSEN Job en gevinst for statskassen Venstres finanslovsudspil rummer en række politiske tiltag, der bl.a. skal sikre en mere effektiv beskæftigelsesindsats samt en mere fokuseret indsats, når det gælder den danske udviklingsbistand. Beskæftigelsesindsatsen skal skærpes, så den ledige hurtigere kommer tilbage i arbejde, og vi bruger pengene bedst muligt. Venstres oplæg til en ny strategi for udviklingsbistanden skal sikre, at den danske bistandsindsats fokuseres på fattigdomsbekæmpelse i Afrika. Finanslovsudspillet for 24 har ét altdominerende fokus, nemlig at skabe og fastholde danske arbejdspladser. Hver gang vi får flyttet en industriarbejder fra dagpenge til beskæftigelse, har det ikke blot den effekt, at den ledige får et arbejde og dermed en bedre hverdag; det giver også en kontant gevinst på kroner til statskassen. Det siger sig selv, at jo flere vi kan få i job, jo bedre er det for vores samfundsøkonomi, siger Peter Christensen. Regeringens kritik af Venstre preller af Regeringen har forventeligt kritiseret Venstres finanslovsudspil for at være ensbetydende med offentlige nedskæringer og forringet service i kommunerne. Men den kritik preller af på Venstres finansordfører: Danmark har verdens største offentlige sektor. Den vil regeringen gøre endnu større. Vi har fremlagt et finanslovforslag, som sikrer, at den offentlige sektor vil være nøjagtig lige så stor næste år som i år. Det er faktisk ret ambitiøst i en tid, hvor andre lande må skære ned på de offentlige budgetter, pointerer Peter Christensen og fortsætter: Der er små tegn på, at økonomien er ved at få det bedre, men trods det, har vi på det seneste set en stribe virksomheder bl.a. Vestas, F.L. Smidth og ikke mindst Carlsberg fyre medarbejdere. Derfor har vi brug for alle gode tiltag for at sikre, at vi understøtter den lille smule optimisme, vi ser i øjeblikket. Men det er ikke gjort med det. For Danmark er udfordret. Vi ser lande omkring os sænke skatter og afgifter, fordi de vil vinde kampen om fremtidens arbejdspladser. I Sverige har finansminister Anders Borg for nylig lanceret et forslag om at lempe skatten med omkring 16 mia. svenske kr., fordi svensk økonomi stadig er udfordret, og der er behov for at pumpe mere energi ind i økonomien. Vi er enige. Venstre vil sænke skatter og afgifter med fem mia. kr. til gavn for danske virksomheders konkurrenceevne og for at fastholde danske arbejdspladser og det danske velfærdssamfund. Venstres finanslovsudspil er til for Danmarks skyld, siger Peter Christensen. Ved præsentationen af Venstres finanslovforslag for 24 var Lars Løkke Rasmussen flankeret af Peter Christensen og Ellen Trane Nørby. De indledte muntert med at konstatere, at titlen var genbrug fra sidste år. For vi mener stadig, at det er vores vigtigste budskab, sagde formanden. Foto: Lars Krabbe

9 TEMA FINANSLOVEN 24 / 9 HOVEDPUNKTER I VENSTRES FINANSLOVSUDSPIL FORTSATTE REFORMER. Venstre foreslår bl.a. en reform af beskæftigelsesindsatsen, som dels forbedrer de lediges muligheder for at få et job, dels gør op med en af verdens dyreste beskæftigelsesindsatser. SKATTE- OG AFGIFTSLETTELSER FOR 5 MIA. KR. Det skal styrke dansk konkurrenceevne, skabe flere danske arbejdspladser og sikre, at det bedre kan betale sig at arbejde. UDGIFTSSTOP. Det er vigtigere at sikre danske arbejdspladser ved at sætte verdens højeste skatter ned end på forhånd at forpligte sig til at gøre verdens største offentlige sektor endnu større. LÆNGERE PÅ LITEREN. Den offentlige sektor skal moderniseres, så vi får mere offentlig service for de samme penge. Derved får vi råd til at løfte kvaliteten uden at bruge flere penge. REFORM AF UDVIKLINGSBISTANDEN, DER SIKRER BEDRE FOKUS OG MERE SAMMENHÆNG. Det foreslås bl.a. at fastlægge niveauet for Danmarks bistand til FN s 0,7 procent anbefaling og samtidig øge bistanden til verdens fattigste kontinent, Afrika.

10 10 / TEMA FINANSLOVEN 24 LEDIGE SKAL HAVE FRIT VALG Alle kræfter skal tages i brug, og nye muligheder afprøves for at sikre, at ledige kommer hurtigere i arbejde. Den bedste hjælp, en ledig kan få, er et arbejde. Venstre har fremlagt et oplæg til en reform af den danske beskæftigelsesindsats, der er blandt verdens dyreste, men ikke effektiv nok. Af HELLE RAVN LARSEN I oplægget Hurtigere i arbejde peger Venstre på fem pejlemærker for fremtidens beskæftigelsesindsats. Et af pejlemærkerne er, at den ledige skal i centrum og have frit valg mellem de kommunale jobcentre og andre private aktører, f.eks. fagforeninger og vikarbureauer. Dansk Metal har i mange år formidlet job til deres ledige, men inden for de seneste 5-6 år har Metal intensiveret indsatsen. Torben Poulsen, leder af Metals A-kasse, tager positivt mod Venstres udspil om frit valg. Vi går principielt ind for frit valg, men det skal gøres på en tænksom måde, så man sikrer, at parterne kan levere varen. I Metal har vi sat mere turbo, struktur og fokus på jobformidling og arbejder hele tiden med nye udviklingsmuligheder. Vi kan faktisk fremvise et rigtig godt resultat, siger Torben Poulsen og henviser til, at Metal alene i august har formidlet job. De kommunale jobcentre fungerer ikke optimalt, så tanken om private aktører er forfriskende, siger Venstres borgmesterkandidat i Odense, rådmand Jane Jegind. Foto: Andreas Bang Kirkegaard Venstre vil gå nye veje i beskæftigelsesindsatsen, så jobcentrene får konkurrence af f.eks. fagforeninger og vikarbureauer. 03 Torben Poulsen, leder af Metals A-kasse, tager positivt mod Venstres udspil om frit valg. Gode resultater viser, at Metal kan mere i forhold til medlemmerne end kommunen. 04 ISS vil gerne gå ind i jobformidling et kæmpe netværk af virksomheder kan hurtigt få ledige i arbejde. Foto: ISS

11 TEMA FINANSLOVEN 24 / 11 LEDIGE HURTIGERE I ARBEJDE Men hvad er det så, der gør, at en ledig skulle vælge sin fagforening som jobformidler frem for det kommunale jobcenter? Vores unikke viden giver succes. Vi kender vores medlemmer. Vi kan finde den rigtige mand med den rigtige uddannelse til en virksomhed. Vi kan sikre en nødvendige efter- eller videreuddannelse. Vores kendskab til virksomhederne og vores netværk af tillidsfolk gør, at vi også kan finde netop den mand, der passer ind i virksomhedens ånd, siger Torben Poulsen. Netværk giver hurtige resultater Hos ISS har man næsten 20 års erfaring med jobformidling og aktivering på firmaets egne og andre arbejdspladser. Det sker i samarbejde med jobcentrene enten som partnerskabsaftaler, eller hvor ISS byder ind på jobcenteropgaver. ISS formidler aktivering eller job til ledige hvert år. Afdelingschef i ISS Jobudviklingscenter, Annette Schandorph, er positiv over for Venstres udspil: Det er godt, at de ledige får flere muligheder at vælge imellem. Nogle ledige skal hjælpes til at træffe det rigtige valg af aktør, og det kan jobcentrene støtte dem i. I en så stor virksomhed som ISS, har vi altid et stort rekrutteringsbehov, arbejdspladserne er geografisk spredt, og ISS har et stort netværk af virksomheder omkring sig. Det er kun naturligt, at vi går ind i jobformidling. Vi har fokus på medarbejdere og deres kompetencer, god viden om efterspørgsel og behov på arbejdsmarkedet, og så er det også en god måde at tage socialt ansvar på. KV/RV13: Arbejdsplader som valgtema Også ude i kommunerne vinder frit valgstanken for den enkelte ledige gehør. Venstres borgmesterkandidat i Odense, rådmand Jane Jegind, siger: Det er en spændende tanke. Alt, hvad der kan gøres både af nyt og anderledes for at få flere i arbejde, skal prøves af. Jobcentrene fungerer ikke optimalt i dag. I kommunerne ved man meget om, hvordan den ledige kan komme videre med sit eget liv, mens de private aktører kender forholdene på virksomhederne og ved, hvad virksomhederne har behov for. Kommunalvalget står for døren. Flere arbejdspladser og flere i beskæf tigelses kommer til at stå højt på dags ordenen. Jane Jegind peger på, at Odense er ekstremt udfordret. Byen mister arbejdspladser, og der kommer ikke nye til. Én ud af tre i den arbejdsduelige alder står uden for arbejdsmarkedet. Derfor ser Jane Jegind også flere offentlig-private partnerskaber, hvor begge parters spidskompetencer udnyttes, som en mulig vej frem. Af HANS ANDERSEN, Venstres beskæftigelsesordfører I Venstre mener vi, at den bedste hjælp til ledige er at sikre flere danske arbejdspladser, så de hurtigere kommer tilbage i job. Derfor skal indsatsen over for ledige effektiviseres og modsvare virksomhedernes behov. Den ledige skal altid være i centrum, og de stærke skal have langt mere ansvar for deres egen situation og indsatsen for at komme i job. De skal selv tage hånd om jobsøgning, kontakt til jobcentret, praktikplads, osv., og så vi ønsker en mere effektiv administration med større jobcentre for at lette administrationen og for at øge kvaliteten af beskæftigelsesindsatsen. Den bedste effekt af aktivering opnås i private virksomheder, der skaber grobund for nye kontakter og giver den ledige et nyt værktøj. Jobcentrene skal tættere på erhvervslivet, så de ved, hvilke medarbejdere virksomhederne efterspørger, og hvad virksomhedernes behov er. F.eks. har ISS med sit Jobudviklingscenter trukket jobcentre og centrenes opgaver meget tæt på egen virksomhed. Brug pengene bedre Venstre vil opprioritere kontakten til de private virksomheder på bekostning af offentligt løntilskud. Vi bruger i dag over tre gange så mange penge på ansættelse i offentligt løntilskud som i private virksomheder. Det er en forkert måde at bruge pengene på. Virksomhedsrettet aktivering bør fremover være udgangspunktet for ledige i aktivering, mens brugen af offentligt løntilskud skal reduceres. Målet med beskæftigelsesindsatsen er jo, at den ledige skal i ordinær beskæftigelse.

12 12 / TEMA FINANSLOVEN 24 BISTAND SKAL SKABE FRIHED OG FORANDRING Af AMALIE SOPHIE THAL JANTZEN En reform af udviklingsbistanden indgår som en del af Venstres finanslovforslag for 24. Størstedelen af de danske støttekroner skal gå til verdens fattigste i Afrika, siger Venstres udviklingsordfører, Jakob Ellemann-Jensen, der også ønsker, at bistandskronerne i højere grad skal fremme frihed og demokratiske værdier. Forslaget til en reform handler om at sikre en skarpt prioriteret indsats, så de danske bistandskroner gør en reel forskel for verdens fattigste. Fattigdommen er størst i Afrika, og derfor er det helt naturligt, at vi i højere grad prioriterer indsatsen her, siger Jakob Ellemann-Jensen. Danmark fortsat med i eksklusiv klub Med reformen sænkes udviklingsbistanden til FN s anbefalede niveau på 0,7 procent af BNI. Det betyder, at der i 24 vil være ca. 13,7 mia. kr. til udviklingsbistanden, hvis Venstres reformforslag gennemføres. Det svarer til, at hver dansker giver omkring kr. i ulandshjælp. Det er dobbelt så meget som en franskmand, og 2,5 gange mere end hver tysker. Dermed er vi fortsat del af et selskab på kun fem lande, der lever op til FN s målsætning. Det er flot i en tid, hvor hver en offentlig krone skal vendes, siger Jakob Ellemann-Jensen. Ingen hellige køer De seneste år har stået i reformernes tegn, og stort set ingen områder i den offentlige sektor er gået fri. Det er nødvendigt at fortsætte reformsporet, så vi kan sikre vækst og arbejdspladser. Derfor er turen nu kommet til ulandsbistanden. Når vi skal skabe arbejdspladser for at sikre velfærden, nytter det ikke noget, at der er bestemte områder, vi ikke tør røre ved. udviklingsbistanden er et naturligt næste skridt, siger Jakob Ellemann-Jensen. Sidste år blev bistandskronerne brugt på 2500 forskellige projekter verden over. Det er for mange, hvis et lille land som Danmark skal skabe en meningsfuld forskel. Derfor skal indsatsen i højere grad fokuseres på Afrika, hvor behovet er størst, og hvor vækstmulighederne er enorme. Frihed i centrum I stedet for spredt fægtning med tvivlsom effekt skal vi sikre, at de danske bistandskroner er med til at skabe reel demokratisk forandring i de lande, vi samarbejder med, siger Jakob Ellemann-Jensen. Netop demokratisk forandring og personlig frihed ligger Jakob Ellemann-Jensen meget på sinde. Derfor skal frihedsprincippet indføres som pejlemærke i den danske udviklingspolitik. Princippet betyder, at der skal stilles skarpere krav til regeringerne i de lande, Danmark støtter. Ulandsbistanden skal i højere grad sikre, at frihedsrettigheder og demokratiske værdier udbredes. Sker der reelle tilbageskridt, skal bistanden fastfryses, indtil der igen kan dokumenteres fremskridt. Frihedsrettighederne sikrer, at den enkelte får mulighed for at tage vare på sit eget liv og på sigt blive selvforsørgende. Uden respekt for frihedsrettighederne er det umuligt at udvikle frie og retfærdige samfund, siger Jakob Ellemann-Jensen.

13 TEMA FINANSLOVEN 24 / 13 ANALYSE: TO FORSLAG TO RETNINGER Hos regeringen og Enhedslisten står statskassen på vid gab. De røde partier ser ikke noget problem i at gøre verdens største offentlige sektor endnu større. Venstre vil en anden vej. Foto: Claus Boesen Der er en verden til forskel på de forslag til finanslov, som henholdsvis regeringen og Venstre har lagt frem. Mens regeringens forslag er fattigt på vækstinitiativer, nye varige arbejdspladser og reformer, fokuserer Venstres forslag på reformer, skattelettelser og jobskabelse. Det er vejen frem, hvis vi skal sikre vækst og velfærd i fremtiden. Af HELLE RAVN LARSEN Vi står ved en skillevej. Regeringen og EL ønsker at gøre verdens største offentlige sektor endnu større. Venstre vil investere i en bedre konkurrenceevne, så vi kan få skabt nye private arbejdspladser, der er forudsætningen for velstand og velfærd i fremtiden. Venstre ønsker at indføre et udgiftsstop i den offentlige sektor dog reguleret med pris- og lønstigninger. Venstres forslag til en finanslov balan cerer; det fokuserer på arbejdspladser og sikrer samme service i ældresektoren, på uddannelsesinstitutionerne og i forskningen. Regeringens finanslovforslag ligner en åben invitation til Enhedslisten. Regeringen lokker oven i købet med en indbydende skattekiste med over en milliard kroner i. Den skal forsøde Enhedslistens liv og opfylde nogle af partiets hedeste drømme læs: udgiftskrævende ønsker. Kisten med penge kan bruges langt bedre i samarbejde med Venstre. Regeringens fokus bør være på vækst og privat jobskabelse. Det er det desværre ikke. Venstre vil gerne hjælpe regeringen. Sammen med De Konservative, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti har Venstre givet finansminister Bjarne Corydon et tilbud: Drop Enhedslisten, og lav aftaler med os. Vi er klar til at lave politiske aftaler og reformer, der skaber arbejdspladser. Vi foreslår bl.a. at fremrykke nogle af skattelettelserne fra Vækstplanen, som vi jo allerede er enige med regeringen om. Og finansministeren siger jo selv, at pengene er der. Så hvorfor vente? Lad os gå i gang nu. Men Venstre ønsker at gå videre. I Venstres udspil til finanslov skal hele 5,0 mia. kr. bruges på skattelettelser. Finansieringen er anvist. Omlæg udviklingsbistanden, spar på DSB, stram op på udlændingelovgivningen og effektiviser hele beskæftigelsesindsatsen. Den er for dyr og for dårlig, og den bedste hjælp, man kan give en ledig, er et arbejde (Se side 10-11). Hvordan skal det finansieres, spørger regeringen polemisk? Svaret er enkelt. Et udgiftsstop koster ikke noget. Det er på tide at gøre op med tidligere års dårlige vane, hvor regeringen om foråret indgår fornuftige reformer med bl.a. Venstre for så om efteråret at indgå dyre, ufornuftige aftaler med EL. Desværre tyder alt på, at regeringen har valgt side. Tilbage er kun at håbe, at regeringen kommer på bedre tanker, vælger Enhedslisten fra til fordel for danskerne og dansk erhvervsliv. Finansloven forhandles den kommende tid og skal endeligt vedtages inden jul.

14 14 / KOMMUNALT VEJLE VISER VEJ TIL UDGIFTSTOP KV/RV13: Veldrevet. Effektiv. Og præget af tilfredse borgere. Vejle ligger nr. 1 over landets ti mest omkostningsbevidste kommuner. I et kommunalt valgår giver borgmester Arne Sigtenbjerggaard (V) opskriften på et udgiftsstop Af CHARLOTTE WOGNSEN, redaktør 2008 var et Annus Horribilis for Vejle Kommune. Økonomien begyndte at løbe løbsk. Ældreområdet havde et overforbrug på 90 mio. kr., og så fulgte enorme, røde tal på skole- og daginstitutionsområdet. Glødende lommeregnere på rådhuset viste, at uden handling ville kommunen om få år blive sat under administration. Kommunalvalget i 2009 blev et vendepunkt for Ny Vejle Kommune, der ved kommunalreformen var blevet dannet af Vejle og fire landkommuner. Mest markant var farven på borgmesteren. Efter 90 år med rødt styre, blev Venstres Arne Sigtenbjerggaard kommunens første borgerlige borgmester nogensinde. Økonomi var valgets store tema. S og SF bebudede voldsomme skattestigninger, men Venstre garanterede borgerne en uændret skatteprocent på 23,4. Vi har de penge, vi har og må tilpasse udgifter efter indtægter. Skatten må ikke stige! Det var mit løfte i valgkampen og mit erklærede mål, da jeg tiltrådte som borgmester, fortæller Arne Sigtenbjerggaard, der i en sjælden grad tog arbejdshandskerne på: Jeg var ærlig over for både borgere og medarbejdere. Jeg sagde rent ud, at vi nu tog fat på en øvelse, der handlede om, at kommunen fremover både skulle have råd til at løse sine kerneopgaver og råd til udvikling. Optimering og effektivisering gav gevinst Arne Sigtenbjerggaard indførte et nyt økonomiredskab løbende budgetstrategier seks-otte år frem. Væk med kortsigtede løsninger, der kun gjaldt for valgperioden. Strategierne var detaljerede og gav klarhed og overblik helt ud i den enkelte institution. Borgerservice i hver af de gamle kommuner blev nedlagt og erstattet med en computer på det lokale bibliotek og serviceminded bibliotekar. Løsningen har været en succes. Materielgården blev samlet på et sted. Centralisering af kommunens indkøb sparede 40 mio. kr., og licitation af bl.a. rengøring og Vej & Park har givet besparelser. Flere af licitationerne er vundet af kommunens egne ansatte. Med modulordninger i daginstitutionerne kører kommunen nu med præcis dimensionering. Også ældreområdet er underlagt skarp styring: 02

15 KOMMUNALT / 15 I dag får de ældre hjælp efter behov ikke rettigheder. Vi fokuserer på de ældres ressourcer frem for det, de ikke kan. Resultatet har været markant færre visitationer, samtidig med at vi har investeret i tidsbesparende velfærdsteknologi som f.eks. vaskestole og rullende vendemadrasser. Opgaver, som før krævede to-tre medarbejdere, klares nu enten automatisk eller med blot én medarbejder, fortæller borgmesteren. Færre folk øget fokus Skoleområdet måtte vi desværre barbere ned, så vi i en årrække kun har kørt med minimums timetal. Men nu er der styr på økonomien, og kommunen har vi penge til at indfase den nye skolereform. Mit mål er, at skolerne i Vejle skal have et stort løft, siger Arne Sigtenbjerggaard, der selv er uddannet skolelærer. Skolemesterstilen har alle ansatte kommunen fået at mærke. Borgmesteren har indført en ny mødekultur. Er mødet nødvendigt? Kan spørgsmål afklares uden et møde? Hvem er det relevant at indkalde? Og hvad er det præcis, vi skal tale om? Resultatet er færre møder og højere effektivitet blandt medarbejderne. Også mailkulturen er lagt om. Slut med private mails om cykler til salg. Den slags tager fokus fra arbejdet, mener Sigtenbjerggaard. En fladere struktur med færre mellemledere har sparet mange penge. Rådhusets direktion er skåret fra otte til fem direktører. Fleksibelt ansættelsesstop betyder, at når en medarbejder rejser, så ser man, om delopgaver kan placeres hos andre. På fire år er kommunens medarbejderstab reduceret med til nu ca ansatte. Centraladministrationen er reduceret med 25 procent. Der er ikke noget alternativ Krisen har kostet dyrt på beskæftigelsesområdet, men et tæt samarbejde mellem kommune, virksomheder, uddannelsesinstitutioner og DI og Dansk Byggeri i Trekantområdet har fået flere hurtigt tilbage i job. Vi vil ikke måles på antal arbejdsprøvninger, men på, hvor mange vi får i beskæftigelse, siger borgmesteren, der fuldt tilslutter sig Lars Løkke Rasmussens vision om et offentligt udgiftsstop: Der er ikke noget alternativ. Vi må optimere, hvis vi skal bevare velfærden. At flere får, mens færre yder, er uholdbart i længden. Andre kommuner skal ikke kopiere Vejle, men de kan lade sig inspirere. Mit råd til de nye byråd er, at de skal være åbne og derefter konsekvente. Og så skal politikerne huske, at de er politikere ikke embedsmænd, lyder rådet fra Arne Sigtenbjerggaard. I dag har Vejle Kommune orden i økonomien, og der er råd til investeringer. Her tager borg mesteren første spadestik til et nyt boligbyggeri. 02 Presse, opposition og selv partifæller var skeptiske. Men borgmester Arne Sigtenbjerggaard (V) har holdt sit valgløfte: Efter fire år ligger skatteprocenten i Vejle uændret på 23,4 procent. Foto: Michael Svenningsen ET KÆMPE POTENTIALE En analyse fra CEPOS (august 23) placerer Vejle som den kommune, der er bedst til at begrænse sine udgifter i forhold til udgifts be hovet. Beregninger viser, at hvis alle kommuner var lige så effektive som Vejle, så ville kommunerne under ét i 22 kunne have sparet 21,7 mia. kr. i forhold til de faktisk afholdte driftsudgifter. Venstre ønsker et offentligt udgiftsstop, så pengene i stedet kan bruges på at sikre flere arbejdspladser ved at sænke skatter og afgifter. Vejle er et flot eksempel på, at det er muligt at holde udgifterne i ro og samtidig sikre velfærden. Kommunen viser, at svaret på bedre velfærd ikke er at gøre verdens største offentlige sektor endnu større, sådan som SRSFregeringen ønsker det. Mange kommuner kunne med fordel lære af Vejle. Det kræver blot politisk mod at gøre tingene anderledes, konkret og fokuseret. Jacob Jensen, Venstres økonomi- og kommunal ordfører

16 16 / PARTIET VENSTRE VI BLIVER FLERE OG FLERE Af CHARLOTTE WOGNSEN, redaktør Når Venstres partisekretær, Claus Richter, den første weekend i oktober aflægger mundtlig beretning på Venstres Landsmøde, så sker det med den gode nyhed, at medlems tallet er stigende. Foreningslivet i Danmark er generelt presset; også de gamle politiske partier har de senere år over en bred kam oplevet vigende medlemstal. Modsat de ældre generationer, er det ikke længere naturligt for yngre mennesker at være medlem af et parti. Overalt i Venstre har vælgerforeninger, kommuneforeninger og Landsorganisationen haft fokus på at gentegne og nytegne medlemmer. Også mange enkelt-medlemmer har gjort en kæmpe indsats for at tale Venstres sag og skaffe nye medlemmer. Jeg vil gerne takke alle, og nu kan vi i fællesskab glæde os over, at vi har medlemsfremgang, siger Claus Richter. Fra 21 til 22 (den seneste opgørelse) steg medlemstallet med medlemmer, så Venstre ved udgangen af sidste år havde i alt medlemmer. Det er kommunalt valgår, og det skærper interessen for politik. Mange vælgere husker de mange kommunale løfter, som S-SF lovede i Fair Løsning, f.eks. 5 mia. kr. mere til kommunerne, to lærere i de mindste klasser og max 24 elever i klasserne. Det er glædeligt, at mange vælgere nu støtter op om Venstres vækst- og jobdagsorden ved at melde sig ind. Mange medlemmer er afgørende for succes ved folketingsvalg, kommune- og regionsvalg og valg til Europa-Parlamentet. Det er blandt medlemmerne, vi skal rekruttere de mange ildsjæle, som vil bruge en del af deres tid på at dele pjecer ud, hænge plakater op og vinde valg. Jo flere vi er, jo bedre kan vi fordele opgaverne og presset, siger Claus Richter. Mange medlemmer skaber bredde Venstre er i dag et bredt forankret folkeparti, og de senere år har vi tiltrukket alle grupper i samfundet. Venstre er partiet for alle danskere lige fra direktøren og den arbejdsløse til lær lingen og den universitetsstuderende. Bredde er godt, fordi vi er et parti i ud vikling. Valgkampen til kommuner og regioner er en oplagt mulighed for at tegne flere medlemmer, siger Venstres partisekretær. Du kan deltage på Venstres Landsmøde og høre parti sekretærens beretning. Se info på modstående side. Venstre skal løfte tre valg: KV/RV i efteråret, EP i maj 14 og et folketingsvalg senest i 25. Flere medlemmer giver Venstre styrke, siger Venstres partisekretær, Claus Richter, der her ses ved et medlemsmøde i Slagelse. Foto: Claus Boesen DIT MEDLEMSKAB TÆLLER VED Venstre har brug for dig, skriver Lars Løkke Rasmussen i denne pjece, som du kan be tille og dele med venner, familie, naboen og kollegerne. Bestil den på venstre@venstre.dk.

17 VENSTRES LANDSMØDE 23 KOM OG VÆR MED ODENSE CONGRESS CENTER DEN OKTOBER Lørdag: Hør partisekretærens beretning og Landsmødets behandling af Venstres EU-program Løsningernes Europa. Vær med, når Venstres spidskandidat og øvrige kandidater til EP14 vælges. Og endelig: Hør Venstres formand, Lars Løkke Rasmussens, landsmødetale. Søndag: Vær med til at hylde modtageren af Venstres Frihedspris 23, og følg med i Landsmødets valg af repræsentanter til Forretningsudvalg og Hovedbestyrelse. Og vær med, når der sættes fokus på kommune- og regionsvalget den 19. november. Venstres næstformand, Kristian Jensen, tegner udfordringerne op, mens Venstres spidskandidater giver de liberale bud på løsningerne. Se det fulde program og yderligere information på landsmoede.venstre.dk. Alle Venstres medlemmer er velkommen til at deltage. Også adgangskort til 50 kr. bestilles på landsmoede.venstre.dk.

18 18 / KLUMMEN KV/RV 13: BLÅ SOCIALPOLITIK ER LØSNINGEN Af BENTE BENDIX JENSEN, kommunalbestyrelsesmedlem Den 19. november skal danskerne stemme til kommuner og regioner. I modsætning til folketingsvalget i 21, hvor den økonomiske krise påkaldte sig danskernes opmærksomhed, viser undersøgelser, at det sociale område står højt på vælgernes dagsorden, når de stemmer lokalt og regionalt. Kommunerne og regionerne står imidlertid over for meget store udfordringer på alle de sociale og Det er en realitet: Fremtidens socialpolitik handler om, hvordan kan vi gentænke velfærdsydelser og få mere for de samme penge sundhedsmæssige områder som sygehuse, ældrepleje, børn og unge og skoler. De nye byråd og regionsråd får et stort ansvar, fordi det i fremtiden bliver tvingende nødvendigt, at vi på det sociale område klarer flere opgaver for de samme penge. Realiteterne dikterer nemlig udgiftsstop, og vi kan ikke hente flere penge hos hverken borgere eller erhvervsliv. De røde partier - Socialdemokraterne, SF og Enhedslisten - tager retorisk skarpt afstand fra, at man kan opnå mere velfærd for de samme penge. Ja, partierne mener nærmest, at de har patent på den sociale godhed. Men godhed er ikke blot at øge bevillingerne. Og sund fornuft fører ikke altid til forringelser. Blå socialpolitik tager udgangspunkt i at fokusere på den enkeltes muligheder og evner og ud fra disse understøtte med hjælp. Respekt er et nøgleord, og det kan fint kombineres med udgiftsstop og effektivisering på socialområdet, som er den eneste rigtige vej at gå. I mit mangeårige virke som kommunalpolitiker har jeg set adskillige eksempler på, hvordan pengene nærmest automatisk fossede ud af kommunekassen, så snart der blev talt handicapog socialpolitik. Som eksempel kan nævnes et overnatningsprojekt for hjemløse, der økonomisk var så dyrt i drift, at det havde været billigere at ind logere de hjemløse på byens bedste hotel. Bevillinger til transport, ferie, besøg og oplevelser til personer med handicap blev givet ud fra, at det var synd for de handicappede, og at de derfor skulle have fuld kompensation for deres afsavn. Der blev ikke skelet til, hvilke behov den handicappede havde, men næsten udelukkende vurderet ud fra personens lovmæssige ret tighed. Blev der politisk stillet kritiske spørgsmål vedrørende rimeligheden i serviceniveauet for sociale ydelser til handicappede og udsatte grupper, ja så blev Venstre stemplet som asocial og kynisk.

19 KLUMMEN / 19 Der skal ikke herske tvivl: Vi skal naturligvis hjælpe de svage og syge, så de får mulighed for et værdigt og kvalitativt liv. Dog bør fundamentet i enhver socialpolitik altid være, at kommunale ydelser og tilskud gives ud fra grundtanken om, at hjælp til selvhjælp er det bedste - både for den enkelte og for samfundet. Tiderne er skiftet. Den økonomiske krise kradser, og der er slet ikke penge nok, hvis de røde forsat vil føre overflodpolitik på socialområdet. Der er brug for at gentænke velfærdsydelser, fordi der bliver flere ældre og handicappede, som får brug for hjælp. Samtidig er det nødvendigt at mindske og effektivisere den offentlige sektor for at få økonomien til at hænge sammen. Velfærdsteknologiens hastige fremmarch i social- og sundhedssektoren er en åbenbar mulighed for at få mere velfærd for de samme penge. Umiddelbart ser det dog ud til, at mange kommunalpolitikere fra den røde lejr og til dels fra andre blå partier er berøringsangste over for udsigten til, at ældre og handicappede fremover skal betjenes af robotter og teknologi frem for varme hænder. Dette kunne meget vel blive et tema i den kommunale valgkamp. Men jeg finder det tåbeligt f. eks. at undlade brug af robotstøvsugere i rengøringen hos de ældre med den begrundelse, at den ældre så ikke får den omsorg og personlig kontakt, vedkommende har brug for. Er der hjælpemidler, som kan erstatte praktisk hjælp, så skal den naturligvis bruges. Ingen sætter jo spørgsmål ved, at vi bruger opvaskemaskinen eller mikroovnen, når det giver god mening. Social - og arbejdsmarkedspolitik hænger uløseligt sammen. Uden masser af veluddannede hænder på arbejdsmarkedet, ingen velfærdsydelser. Det er dog som om, en hel del danskere ikke rigtig har forstået budskabet. Alt for mange ledige vælger at tilrettelægge deres liv på passiv forsørgelse frem for at gøre en aktiv indsats for at komme i arbejde. Mange jobcentre oplever kontanthjælpsmodtagere, der ikke gider møde op i aktivering. De såkaldte Dovne Robert er. Det er fuldstændigt uacceptabelt, og der bør sanktioneres endnu hårdere over for de ledige, som er dovne. Der er gennem de seneste årtier sket en holdningsændring i samfundet. Vi er blevet en forkælet nation, når det gælder velfærd og sociale ydelser. Den offentlige pengekasse er ikke uudtømmelig, og hverken velfærd eller sociale ydelser kommer af sig selv, men kun via arbejde og selvforsørgelse af så mange som muligt. Gør din pligt, før du kræver din ret, er en sund tankegang, som mange med fordel igen kunne repetere for sig selv. Bente Bendix Jensen er uddannet sygeplejerske, socialrådgiver og coach. Hun har siden 1998 siddet i byrådet i Esbjerg Kommune for Venstre og er formand for Børn og Ungeudvalget. Hun genopstiller ved kommunalvalget i november. Hun har tidligere været folketingskandidat i Esbjerg Omegnkredsen og var medlem af regionsrådet i Region Syddanmark fra Foto: René Hollmann

20 20 / EU ELLENS EUROPA Af CHARLOTTE WOGNSEN, redaktør Europa. Både politisk og geografisk kender hun kontinentet som sin egen baglomme. Venstres spids kandidat til EP-14 er europæer af hjertet, men Ellen Trane Nørby forstår den EU-skepsis, som mange danskere føler. Vi skal have genskabt tilliden til EUsamarbejdet, og det gør vi ved at vælge liberale politikere, som forstår, at EU har brug for mindre lovgivning. Parlamentet har alt for længe været præget af socia lister, som har lovgivet om alt mellem himmel og jord. Vi skal tilbage til nærhedsprincippet, hvor landene selv regulerer nationale områder. For mig er styrken ved EU, at vi er forenet i mangfoldighed. At vi ikke er ens, men arbejder i respekt. Derfor er der områder, hvor EU skal slankes; områder, som ikke skal diskuteres i Europa, men udelukkende nationalt. Skal EU skabe løsninger, skal der fokus på det, som er grænseoverskridende og kræver fælles løsninger: samhandel, miljø, krimina litet, uddannelse, udenrigspolitik og det indre marked, siger 33-årige Ellen Trane Nørby, der sin alder til trods kan kaldes EUveteran. Kandidat med kæmpe netværk Det hele begyndte i 80 erne på bagsædet af en rød Toyota Carina. Familien på fem fra Nr. Nissum i Vestjylland kørte flittigt på bilferie gennem Europa. Den tyske Autobahn bragte dem til sol i Frankrig og spaghetti i Italien, men også til tankevækkende ophold i de østeuropæiske lande. Nysgerrighed var drivkraften, og overalt besøgte de museer. De ferier viste mig, at verden var meget større end Danmark, og jeg fattede interesse for de kulturelle forskelle, men også vores fælles værdier. Jeg har boet ni år i Sønderjylland, som er porten til Europa. Netop her mærker man betydningen af samarbejde mellem nabolande, siger Ellen, hvis politiske engagement begyndte med det internationale arbejde i VU. I VU s forretningsudvalg fik hun ansvar for det internationale arbejde. I 1999 blev hun vicepræsident og tre år senere som 22-årig præsident for LYMEC, der med 65 medlemsorganisationer samler liberale unge i hele Europa. På det europæiske konvent fik Ellen sin debut på talerstolen i Plenarsalen i Bruxelles, og i tilgift fik hun et kæmpe netværk af europæiske politikere, som hun stadig holder kontakt med. I LYMEC lærte jeg utrolig meget om ledelse og internationalt samarbejde. Mange kulturer betyder mange hensyn. Diplomati er nødvendigt, men en gang imellem skal man have viljen til at slå i bordet, når man vil markere danske synspunkter. Her fejler SRSF-regeringen stort, fordi statsministeren hele tiden bøjer af. Tag f.eks. problemerne med velfærdsturisme. Helle Thorning (S) løfter ikke sagen; hun tager ikke de vitale kampe for Danmark. Med regeringen oplever vi også overimplementering af EU-lovgivning. Beslutninger, som EU får skylden for, viser sig efterfølgende at være danske særregler. Vi Kronjylland Aleksander Aagaard København Sanni Aakjær-Olesen Københavns Omegn Nils Juhl Andreasen Trekantområdet Asger Christensen Fyn Ole Davidsen Sjælland Syd Diego Gugliotta Nordsjælland Poul-Erik Høyer