Kvarterplan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvarterplan 2014-2019"

Transkript

1 Kvarterplan

2 Udgivet af grafik og layout fotos tegninger Områdefornyelsen Nørrebro 2014 Birgitte Wester Københavns Kommune, Ursula Bach, Anja Meier Sandreid, DYRK Nørrebro, TagTomat, Bo Grønlund og Nørrebro Lokalhistoriske Forening og Arkiv Ib Kjeldsmark og Ole Comoll Publikationen kan rekvireres hos sekretariatet for Områdefornyelsen Nørrebro, eller downloades på Områdefornyelsen Nørrebro Teknik- og Miljøforvaltningen Københavns Kommune

3 Vision for kvarteret Handlekraft og kreativitet skal de næste år skabe et nørrebro, hvor der er plads til alle. et kvarter, hvor der er mod til at tage ansvar for de svageste og vilje til at gå forrest, når nye løsninger for byens liv og byrum afprøves. kvarteret er et af københavns tætteste med nørrebroere fra hele verden og daglige gæster, der nyder at bruge kvarteret døgnet rundt og året rundt. Mennesket er i centrum, når byens rum indrettes til ophold, leg og fællesskab og når vi skaber sammenhæng og åbenhed mellem gårdene, gadens rum, parker og pladser. rammerne og mulighederne omkring Blågård skole skal åbnes mod kvarteret og Hans tavsens Park, og skolens rolle i kvarteret styrkes som grundlaget for venskab og kendskab på tværs af sociale og kulturelle skel. kvarteret skal hænge bedre sammen med passager og byrum, der, på tværs af ejerformer, fremhæver kvarterets historie og muligheder. flere frodige baggårde med dyreliv og grøntsager og kvarterets pladser og gader med ophold og leg skal på innovativ vis skabe trygge byrum for alle og håndtering byens klimaudfordringer og stigende regnmængder. kvarterets fremtid er børn og unge, og de skal inddrages i udviklingen og lære at deltage og tage ansvar for deres kvarter og deres egen udvikling. et tæt samarbejde mellem alle skal løfte kvarteret, hvor nørrebroere, foreninger og butiksejere, samarbejder med boligorganisationer og københavns kommunes mange indsatser om at finde langtidsholdbare løsninger på eksisterende udfordringer. Her skubbes problemerne ikke bare ud af kvarteret, men i samarbejde og dialog rækker vi ind over gamle grænser. engagement, indflydelse og forståelse for hinandens perspektiver skal udvikle kvarteret og skabe et grønnere kvarter med plads til alle.

4 4 Indhold formandskabets og BorgmESTErEnS forord SIdE 06 KommunalE STraTEgIEr SIdE 08 ÉT KVarTEr To områdefornyelser SIdE 10 lidt om KVarTErET SIdE 12 nørrebros dna SIdE 14 IndSaTSEr, ProJEKTEr og metoder SIdE 16 ByEnS rum SIdE 18 BlågårdSVISIonEn SIdE 20 TrafIKPlan for hele KVarTErET SIdE 26 BygnIngSfornyElSE SIdE 28 By- og handelsliv SIdE 30 rantzausgade SIdE 32 griffenfeldsgade SIdE 34 det lokale ErhVErVSfællESSKaB SIdE 36 den grønne STEnBro SIdE 38 den IndrE STI SIdE 40 urban farming SIdE 42 helhedsplan for SKyBrud SIdE 48 nye fælles gårdhaver SIdE 50

5 5 SKolEn Som driver SIdE 52 Blågård SKolE - KVarTErETS SKolE SIdE 54 BroByggEndE aktivitetspartnerskaber SIdE 56 grønt KulTurCEnTrum - ByrumSVISIon og finansieringsplan SIdE 58 PladS TIl alle SIdE 64 aktivitetspulje for InKluSIon SIdE 66 folkets ParK SIdE 68 KunST og fortællinger fra nørrebro SIdE 70 BEdrE forhold for hjemløse SIdE 72 PulJE for TryggE Byrum og lokale mødesteder SIdE 74 unges VEJ TIl VoKSEnlIVET SIdE 76 metode SIdE 78 EValuErIng og BaSElInE SIdE 80 BudgET og InVESTErIngSPlan SIdE 82 områdefornyelsens organisering og SEKrETarIaT SIdE 84 BEgrEBSafKlarIng og IndSaTSområdErnES fysiske PlaCErIng SIdE 86

6 introduktion KvARTeReT INDSATSeR, PROjeKTeR OG MeTODeR BYeNS RUM BY- OG HANDeLSLIv 6 formandskabets forord I de kommende fem år skal der være områdefornyelse i vores kvarter. her i kvarterplanen kan du se, hvilke steder og udfordringer, dine naboer har besluttet at sætte fokus på. det handler om at skabe bedre forhold for bydelens skolebørn, gøre området grønnere og få det hele til at hænge bedre sammen fra Blågårdsgade til rantzausgade. det handler også om at nedbryde skel, skabe arbejdspladser og løfte vores kvarter særligt for dem, der har mindst. områdefornyelsen skal ikke vende op og ned på alting, men styrke alt det, vi elsker ved nørrebro. derfor skal forandringerne ske med respekt for historien og stemningen her. og så skal vi selvfølgelig udnytte vores særlige sammenhold. der er nogle bundne udfordringer i arbejdet. Blandt andet skal kvarteret forberedes bedre på kraftige regnskyl, og vi har nogle trafikproblemer, der skal løses. men en stor del af områdefornyelsen kan du selv være med til at præge, sammen med dine naboer. Vores kvarter er kreativt og med mange ildsjæle. Vi har mange visioner og drømme - også flere end der er penge til lige nu. Tidligere har områdefornyelser haft held til at flerdoble det oprindelige budget med hjælp fra puljer og fonde. det tror vi på, at vi også kan. Så det er ok at drømme. hvis vi engagerer os og hjælpes ad, så kan områdefornyelsen være en anledning til at give vores nærområde et langtidsholdbart løft og styrke det lokale fællesskab. Vi har brug for dine erfaringer, dine idéer og dit engagement. Så vi håber, at du vil være med. Vi vil i hvert fald gøre alt, hvad vi kan, for at du bliver hørt. for det er dig som nabo, der ved, hvad vores kvarter har brug for. anja Sandreid, lisbeth Bryhl og filip Soos

7 DeN GRøNNe STeNBRO SKOLeN SOM DRIveR PLADS TIL ALLe MeTODe Borgmesterens forord 7 nørrebro er mangfoldighedens bydel. En tur gennem nørrebro er en oplevelsestur for alle sanser. her er sprudlende farver, krydrede dufte, lyden af stemmer, der taler alverdens sprog og smagen af køkkener fra hele kloden. den mangfoldighed er nørrebros sjæl, og det skal den fortsat være. men nørrebro er også en bydel med udfordringer. Bydelen trænger til et løft på flere områder, både hvad angår de fysiske rammer, de sociale forhold, den sundhedsmæssige standard og beskæftigelsen. derfor er jeg rigtig glad for, at vi med denne kvarterplan sætter gang i et samlet løft af nørrebro. det er også et ønske fra mange nørrebroere, at deres bydel får en kærlig hånd. nørrebroerne bor tæt, de elsker deres bydel, og de har håb og drømme for deres kvarter. Byen udvikles bedst, når de folk, der bor i den, engagerer sig i, hvilken vej den skal. nørrebroerne er gode til at engagere sig, og København skal skabe mulighederne for at de kan tage ansvaret ikke bare for udvikling af bydelen, men også for hvordan den fungerer bagefter. de fysiske rammer spiller en vigtig rolle for et kvarters velbefindende. nørrebro skal være grønnere, de trafikale forhold skal være trygge og byens rum skal være indbydende for alle. Vi skal sammen skabe et byliv, hvor der er plads til den forskellighed som findes på nørrebro. men et løft af nørrebro handler om mere end fysiske rammer. København skal tænkes i helheder og på tværs af fagligheder. folkeskolerne på nørrebro spiller en afgørende rolle, når bydelen skal løftes. Kvarterets skoler binder børn, forældre og bydel sammen. de skaber fælles kultur og sammenhængskraft. det lokale erhvervsliv spiller en vigtig rolle i forhold til at skabe byliv og tage socialt ansvar. og nørrebros sociale institutioner, kulturelle foreninger, medborgerhuse og frivillige grupper hele nørrebros myldrende liv skal inviteres med til at løfte nørrebro. nye øjne på byggerierne fra 70 erne og 80 erne. hvordan kan stueetagerne åbnes op og på den måde medvirke til at få skabt nogle boligområder som i langt højere grad skaber liv og aktivitet? og hvordan udvikles pladsen mellem husene så folk har lyst til at opholde sig i det? Endelig giver områdefornyelsen for nørrebro en mulighed for at arbejde med klimatilpasning. rantzausgade skal fx have et længe tiltrængt løft og her er det oplagt at tænke klimaet ind i renoveringen af gaden, både når det handler om at få regnvandet væk fra gaden, og når det handler om at mindske luftforureningen nørrebros særpræg og unikke sjæl skal leve videre og gå hånd i hånd med udviklingen af den brogede bydel, som har så stort potentiale for udvikling. Et potentiale, som skal udnyttes og understøttes. Jeg glæder mig til at følge arbejdet med områdefornyelsen de næste fem år. morten Kabell, Teknik- og miljøborgmester Jeg har også store forventninger til samarbejdet med de almene boligforeninger, som kommer til at spille en vigtig rolle i områdefornyelsen. der skal

8 introduktion KvARTeReT INDSATSeR, PROjeKTeR OG MeTODeR BYeNS RUM BY- OG HANDeLSLIv 8 Kommunale strategier områdefornyelsen nørrebro skaber synergi mellem kvarterets lokale ønsker og Københavns Kommunes drifts- og byudviklingsstrategier. med anlæggelsen af metrostationer ved nuuks Plads og nørrebros runddel, åbningen af assistents Kirkegård og udviklingen af nørrebrogade er kvarteret omkranset af byudviklingstiltag, der vil styrke sammenhængen med de omkringliggende kvarterer samt kvarterets rekreative, sociale og bylivsmæssige kvaliteter. Kvarterplanen indskriver områdefornyelsen i flere af Kommunens politikker og strategier, hvor de centrale politikker og strategier er: Metropol for Mennesker Københavns Kommune vil være verdens bedste by at leve i. Byen skal være bæredygtig og have byrum, der inviterer til et mangfoldigt og unikt byliv. gennem tre overordnede mål; mere byliv for alle, flere går mere og flere bliver længere vil områdefornyelsen nørrebro have fokus på at styrke kvarterets særegenhed som et særligt og centralt sted i København i tråd med kvarterets dna. derudover skaber områdefornyelsen byliv, der styrker kvarterets mangfoldighed og rummelighed. Københavnerfortællingen Politik for udsatte byområder Skybrudsplan Integrationspolitik Metropol for mennesker Folkeskolereform De boligsociale kontrakter Bydelsplan (Nørrebro Lokaludvalg) Udviklingsplan for Nørrebro Områdefornyelsens kvarterplan Boligsocial helhedsplan (Det Gode Naboskab) politik for udsatte ByoMråder Indre nørrebro er et af Københavns seks udsatte byområder, hvor områdefornyelsen understøtter den tilhørende udviklingsplans mål om at skabe et levende og sammenhængende nørrebro, at skabe et trygt nørrebro og udvikle en stærk og samlende folkeskole. derudover arbejder områdefornyelsen, i forlængelse af udviklingsplanen, med erhvervsfremme, inklusion og tryghed i tæt dialog med borgere, almene boligorganisationer og centrale kommunale aktører. folkeskolereformen folkeskolereformen sætter fokus på øget faglighed og trivsel på tværs af sociale skel. En central indsats er at skabe en længere og mere varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring. områdefornyelsen nørrebro bidrager til denne indsats ved at gøre Blågård Skole til et kulturelt samlingspunkt for alle kvarterets beboere og dermed styrke sammenhængskraften i kvarteret. folkeskolereformens mål om understøttende undervisning understøttes af områdefornyelsen gennem puljer til stærke faglige partnerskaber mellem skole, klubber, foreninger og erhvervsliv, der kan udvikle aktiviteter og undervisning, samt ved at etablere fysiske faciliteter, der styrker brugen af arealerne omkring skolen. klimaplanen og skybrudsplanen Københavns Kommune skal håndtere de fremtidige klimaforandringer med større mængder nedbør, varmere vejr og øgede vandstande. områdefornyelsen bidrager til innovation og implementering ved at skabe synergi

9 DeN GRøNNe STeNBRO SKOLeN SOM DRIveR PLADS TIL ALLe MeTODe 9 mellem Kvarterplanens anlægsprojekter og Skybrudsplanens handlingsplaner. samarbejde Med de almene Boligorganisationer områdefornyelsen nørrebro prioriterer samarbejdet med de almene boligorganisationer højt, og søger synergi mellem områdefornyelsens anlægsprojekter og boligorganisationernes fysiske helhedsplaner gennem tidlig dialog, strategisk programmering og fundraising. områdefornyelsen samarbejder med det gode naboskab omkring udsatte unge og børnefamilier samt ved at bidrage til opfyldelsen af målsætningerne i kontrakterne om boligsocialt samarbejde. Bydelsplanen for nørrebro lokaludvalgene har siden 2011 udarbejdet bydelsplaner, der prioriterer lokale ønsker til projekter og indsatser. områdefornyelsens indsatser tager afsæt i nørrebros Bydelsplan om flere aktive børn i nørrebros idrætsforeninger, en kvartermanager på nørrebro, jobskabelse for unge, tryghed for alle på nørrebro samt projekterne moving line og mellemrummet.

10 INTRODUKTION kvarteret INDSATSeR, PROjeKTeR OG MeTODeR BYeNS RUM BY- OG HANDeLSLIv 10 Ét kvarter to områdefornyelser områdefornyelsen nørrebro består af to områdeprojekter: rantzausgadekvarteret og Blågårdskvarteret. for at skabe størst mulig synergi mellem indsatserne og for at kunne håndtere de problemstillinger, der går igen på tværs af kvarteret, er de to områdeprojekter samlet i én kvarterplan og vil blive varetaget af ét sekretariat. de to områder opleves af de fleste beboere som et samlet kvarter med en fælles identitet, og at de fleste problemstillinger er gældende begge steder. dykker man lidt ned i det statistiske materiale, bliver det dog tydeligt, at der er væsentlige forskelle i de udfordringer, de to områder står overfor. derfor har områdefornyelsen nørrebro fokus på to temaer, der især knytter sig til hvert sit område: Byliv i rantzausgadekvarteret og tryghed i Blågårdskvarteret. omend begge temaer ønskes i begge områder. rantzausgadekvarteret: By- og handelsliv fokus er på udviklingen af det spirende by- og handelssliv omkring rantzausgade, griffenfeldsgade og hans Tavsens Park. desuden er der et generelt fokus på erhvervsudvikling. rantzausgadekvarteret har et aktivt erhvervs- og kulturliv. der er mange mindre virksomheder og lokale initiativer i kvarteret, men det kommer ikke altid til udtryk, når man færdes i området. områdefornyelsen vil derfor iværksætte fysiske og sociale tiltag, der fremmer udviklingen af handelslivet. Visionen for området er at forny handelsgaderne og fremme en mangfoldig og kreativ erhvervsprofil ved at understøtte de tilstedeværende aktørers arbejde og skabe nye oplevelser i gadebilledet. Børnefamilierne spiller en stor rolle i udviklingen af rantzausgadekvarteret, og den samlede indsats i kvarteret vil derfor have et særligt fokus på netop dem. udviklingen af kvarteret skal ske med hensyn til kvarterets lokale særpræg, kulturelle mangfoldighed og mange sociale kontraster. nuanceret og spændende udseende er stort. også griffenfeldsgade er en aktiv handelsgade i kvarteret. gaden har en unik somalisk identitet, der bringer liv og aktivitet ind i området, og som understreger den mangfoldighed, der kendetegner kvarteret. Begge gader har et stort udviklingspotentiale, og hvor rantzausgade kan blive et handelsstrøg, kan griffenfeldsgade udvikle det etniske udtryk fx gennem markeder i gaden i forbindelse med folkets Park. hans Tavsens Park er det største grønne område i kvarteret og ligger i forbindelse med assistents Kirkegård, som er uden for områdefornyelsens fysiske afgrænsning. hans Tavsens Park har et kæmpe potentiale for at blive et samlingspunkt for kvarterets familier, børn og unge tilknyttet de tre omkringliggende skoler. Parkens størrelse og de omkringliggende skoler giver mulighed for at skabe et byrum, der både byder på gode aktive oplevelser i fællesskab med andre samt rolige rekreative stunder i grønne omgivelser. områdefornyelsen vil blandt andet arbejde tæt sammen med Blågård Skole, der kan åbnes mod hans Tavsens gade og -Park og bruges aktivt i den sociale og kulturelle udvikling af området. Samarbejdet med skolen og udviklingen af området har fokus på at aktivere og engagere de mange lokale børnefamilier. derfor vil der også være en målrettet indsats for at inddrage dem i udformningen af parken. rantzausgade udgør en stor del af områdets identitet. gaden har et spirende handelsliv med spisesteder og små iværksættervirksomheder. men gadens udseende og vejens forløb giver en kedelig oplevelse, og behovet for et mere

11 DeN GRøNNe STeNBRO SKOLeN SOM DRIveR PLADS TIL ALLe MeTODe 11 Blågårdskvarteret: tryghed omkring Blågårdsgade og Stengade er der særligt fokus på udviklingen af byrum, der samler kvarteret, og som er med til at skabe trygge rammer for mødet mellem beboerne. Tryghedsindekset 2014 viser, at der er faldende utryghed på Indre nørrebro. når der alligevel er et behov for at arbejde målrettet med tryghed, så skyldes det at kvarteret faktisk ligger et stykke over Københavns gennemsnit, når det gælder både anmeldt kriminalitet, oplevet kriminalitet og andelen af beboere, der føler sig utrygge i aften- og nattetimerne. dette fremgår af Københavns Kommunes Tryghedsindeks dertil kan man lægge forældres bekymring for deres børns fremtid og kvarterets mange udsatte unge. Én kvarterplan to Budgetter de økonomiske midler til områdefornyelsen nørrebro er bevilget som kr. 29,5 mio. til rantzausgadekvarteret og kr. 25,5 mio. til Blågårdskvarteret og under forudsætning af, at midlerne benyttes til at håndtere hvert områdes specifikke udfordringer. det er derfor væsentligt at holde de to budgetter adskilte, også her i Kvarterplanen. Ved hvert enkelt projekt er det derfor markeret med ikonerne vist til højre, om projektet hører under rantzausgadekvarteret, Blågårdskvarteret eller dem begge. B B Budgetposter, der tages fra Rantzausgadekvarterets budget er markeret med et R i en rød cirkel. ved de enkelte projekter er budgetposter, der tages fra Blårdskvarterets budget markeret med et B i en blå cirkel.

12 INTRODUKTION kvarteret INDSATSeR, PROjeKTeR OG MeTODeR BYeNS RUM BY- OG HANDeLSLIv 12 lidt om kvarteret Indre nørrebro er en del af Københavns tætte by. områdefornyelses areal er afgrænset af Peblinge dossering, nørrebrogade, åboulevard, Jagtvej og nørrebroparken med den grønne cykelforbindelse. Tre karreer omkring herman Triers Plads indgår i projektområdet. Kapelvej Solitudevej 10 7 Bangertsgade Hans Egedes Gade Struenseegade Jesper Brochmands Gade Struenseegade Rantzausgade Hans Tavsens Gade Skyttegade 6 Struenseegade Kapelvej Korsgade Tjørnegade Vævergade Prins Jørgens Gade 4 Stengade 8 Stengade Todesgade Slotsgade Baggesensgade NØRREBROGADE 3 Blågårdsgade Baggesensgade ÅBOULEVARD Henrik Rungs Gade Brohusgade Jægergade Kapelvej 1 Griffenfeldsgade Gartnergade 9 Blågårds Plads Blågårdsgade 2 Korsgade 5 Wesselsgade Peblinge Dossering Almene boliger Smedegade Murergade Thorupsgade Sigtelinje Tømrergade Den Indre Sti Centrale tværgående forbindelser for bløde trafikanter Kvarterets handelsgader Herman Triers Plads Julius Thomsens Gade ÅBOULEVARD Kleinsgade Ewaldsgade 11 ROSENØRNS ALLÉ

13 DeN GRøNNe STeNBRO SKOLeN SOM DRIveR PLADS TIL ALLe MeTODe 13 adskilt af søerne ligger kvarteret tæt op af Københavns centrale bymidte omkring nørreport station og de centrale strøggader. mod øst finder vi østerbro med Panuminstituttet, rigshospitalet, fælledparken og Idrætsparken. mod vest grænser kvarteret op mod en af Københavns mest befærdede veje, åboulevard, og frederiksberg Kommune med niels Brock gymnasium og det Kongelige danske musikkonservatorium. mod nord nørrebroparken og nørrebro Station. På grænsen af kvarteret åbner der i 2018 to nye metrostationer på hhv. nuuks Plads ved landsarkivet og nørrebros runddel. metrostation ved forum er en eksisterende metrostation tæt på herman Triers Plads. udvalgte vigtige steder 1 rantzausgade er kvarterets travle trafikåre med tilløb til en god hverdagsgade. her færdes dagligt tusinder af cyklister og buspassagerer. gaden rummer to store dagligvarebutikker, bagere, cykelhandlere, frisører, en ungdomskirke og en række spisesteder og barer. gadens trafikale udfordringer er vigtige at få løst. 2 Blågårds Plads er at af kvarterets identitetsmarkører. Et samlingssted for hele København. her mødes man til demonstration og hverdagssnak med naboerne. På pladsen ligger kvarterets kulturhus og bibliotek, og der er gangforbindelse videre til folkets Park og kvarterets idrætshal, Korsgadehallen. Pladsens kant er kranset af figurer fra arbejdernes hårde liv. I 2020 bliver pladsen i sin nuværende form 100 år. 3 Blågårdsgade er kvarterets cafégade. her er et livligt café-, bar-, restaurant- og handelsmiljø, som tiltrækker besøgende fra hele København. 4 folkets Park og folkets hus blev grundlagt i 1971 som et initiativ fra kvarterets beboere efter nedrivning af en boligbebyggelse. I mange år har folkets hus og dets brugere sat deres præg på parken med aktiviteter. Parken bruges i dag livligt af hjemløse afrikanere, cross-fit entusiaster, unge mænd og enkelte børn og unge. grundet uoverensstemmelser mellem brugerne af huset, har huset været lukket siden efteråret 2013, men blev genåbnet i foråret 2014 med ønsker om at tiltrække andre brugere til parken og huset. den en frodig oase med en bemandet legeplads på Wesselsgade, erhverv i den omkringliggende karré og uddannelsesinstitutioner. 6 Blågård Skole er kvarterets distriktsskole med ca. 500 elever. den består oprindelig af to skoler; hellig Kors Skole og Blågård Skole. I 2008 blev de to lagt sammen til én; Blågård Skole. det er en skole med mange tosprogede elever. 7 hans Tavsens Park anlagdes i Siden 1966 har parken været fredet med henblik på at bevare den som et rekreativt grønt område. der ligger tre store uddannelsesinstitutioner langs parken; nørrebro Park skole, det fri gymnasiums hf og Blågård skole. hans Tavsens Park er ikke nogen kendt park, men en hverdagspark for kvarterets beboere. Parken huser boldbaner og to bemandede legepladser. 8 Stengade rummer både folkets Park, spillestedet Stengade, en stor andel af fsb s boliger, rud. rasmussens Snedkeri og kvarterets eneste helårsnatherberg, Kirkens Korshærs natcafé. den nuværende bussluse i Stengade har betydet, at den gennemkørende trafik er faldet markant på trods af, at den ikke virker optimalt. 9 Korsgadehallen er bygget i hallen bruges af borgere fra kvarteret og fra hele København. hver uge afholdes folkekøkken for hele kvarteret. 10 griffenfeldsgade er en af kvarterets tre handelsgader og kaldes i folkemunde lille mogadishu på grund af den store andel af østafrikanske butikker. gaden fungerer som socialt samlingssted for østafrikanere fra hele øresundsregionen. 11 Søerne, nørrebroparken og assistens Kirkegården ligger udenfor områdefornyelsens projektområde, men fungerer som kvarterets rekreative arealer. Søerne bruges som promenade for både løbende, gående og cyklende. assistens Kirkegården er kvarterets stille rum og bruges til bl.a. picnic og gåture. nørrebroparken bruges til grill og aktiviteter af mange unge. 5 Wesselsgadekarréens gård er en af kvarterets store og grønne gårde med offentlig adgang. den blev anlagt i 1985, da de kraftige saneringer i erne skabte plads hertil i den tætte by. I dag er

14 INTRODUKTION kvarteret INDSATSeR, PROjeKTeR OG MeTODeR BYeNS RUM BY- OG HANDeLSLIv 14 Indre nørrebros dna Indre nørrebro er et sted, som de fleste kender og har en mening om. hvad enten det er erfaringer, man selv har gjort sig, eller om de kommer fra den mediedækning, området har tiltrukket. der er mange fortællinger fra og om kvarteret, men hvad er egentlig den sande historie og er der kun én af den slags? næppe. Sandheden er, at nørrebro er et stort sammensurium af oplevelser, kulturer og værdier. det er en mangfoldighed, der værdsættes meget højt. Jeg synes det er dejligt at bo på nørrebro, jeg kan ikke undvære nørrebro. Jeg er vant til det her sted. her er mine venner. det er dejlige mennesker, man møder på gaden. det jeg synes, der kendetegner nørrebro, er den der respekt. at det er ok, at folk laver noget mad i opgangen, som ikke lugter af flæskesteg. rummelighed ift. hvis der er en, der gerne vil holde en 40 års fødselsdag eller hvis der er nogen, der sidder på en altan og drikker, så siger jeg bare; Kom op og tag en bajer. Sådan ved jeg, at det ikke er alle steder. der er et eller andet hyggeligt ved den der undergrundskultur. det ville gøre nørrebro kedelig, hvis vi slet ikke havde det. Jeg synes, det er vigtigt, også med det fri gymnasium, at der er nogle tilholdssteder på nørrebro, hvor man kan dyrke det. På den måde passer det mig fint, at alle de fine forstadsunger kommer til nørrebro og går amok. det giver noget liv og plads til, at man stikker ud.

15 DeN GRøNNe STeNBRO SKOLeN SOM DRIveR PLADS TIL ALLe MeTODe Jeg mangler et ungdomshus på Jagtvej 69, det er ikke så meget ungdomshuset. det er mere det, det repræsenterer. det er det, jeg har sagt før med rumligheden. Jeg synes, det er en falliterklæring, at vi ikke kan rumme et ungdomshus i vores bydel. det synes jeg sgu, der er nødt til at være plads til. Jeg synes, nørrebro skal kunne rumme alle. også at Pia Kjærsgaard kommer på besøg. det er en tilflyttertilbøjelighed, at vi skal forstå hinanden. nørrebro-tilgangen til det er meget firkantet sat op, fuck, vi er ligeglade med at forstå hinanden. du skal bare respektere, hvem jeg er, og så skal vi nok også respektere, hvem du er. her er det sgu mere unormalt at høre dansktop musik end at gå i burka. fakta det gør mig glad, at nørrebro er så levende og diverst. det med at gå op ad Blågårdsgade på en sommerdag, man skal bare frem og tilbage, men så møder man syv man kender, som sidder og hænger ud. Jeg synes også, det er rimelig unikt, at det kan være så smart, intellektuelt og kreativt, men at der så samtidig er plads til alle de skæve eksistenser. der er ca beboere i området. Kvarteret har en meget ung beboergruppe med en stor andel børn og unge. faktisk er Indre nørrebro det kvarter med flest børn pr. m pct. af beboerne på Indre nørrebro modtager Su, hvilket er det næsthøjeste i Københavns kvarterer. langt de fleste af disse er tilflyttere, da kun en lav andel af beboere, der er opvokset i kvarteret, tager uddannelse eller er i arbejde. Klubsøgningen i kvarteret er kun på 21 pct. mod resten af København, som er på 55 pct. ledigheden blandt beboerne på Indre nørrebro er på 13,1 pct., hvilket er det næsthøjeste i København. Kvarteret har en høj andel beboere med anden etnisk baggrund end dansk, og 68 pct. af eleverne på Blågård Skole er tosprogede.

16 INTRODUKTION KvARTeReT indsatser, projekter og Metoder BYeNS RUM BY- OG HANDeLSLIv 16 IndSaTSEr, Pro og metoder Kvarterplanen er opdelt i fem indsatsområder og gennemføres med fokus på øget samarbejde mellem kvarterets aktører, hvor særligt fire metoder skal styrke samarbejdet. de fem indsatsområder favner 26 projekter, hvoraf tre fyrtårnsprojekter skal styrke kvarteret på tværs af indsatsområder og strategier. de fem indsatsområder er Byens rum, som er fysiske projekter i byens rum af strukturel og byrumsarkitektonisk karakter, hvor målet er at styrke rammerne for et rummeligt og attraktivt byrum med byliv. herunder er også bygningsfornyelsen placeret. det er By- og handelsliv, hvor målet er at styrke vækst, byliv og tryghed gennem en kombination af fysiske projekter og samarbejder med fokus på et økonomisk og socialt bæredygtigt kvarter. den grønne stenbro underbygger livskvalitet, sundhed og hverdagsliv gennem en styrkelse af de nære gårdhaver, åbne gårdrum, naboskab og sociale fællesskaber med afsæt i urban farming, dyrehold og haveaktiviteter. Skolen som driver sætter fokus på at styrke Blågård Skole og folkeskolen som grundstenen i kvarterets sammenhængskraft med projekter, der styrker skolens fysiske miljø og samarbejder med det lokale foreningsliv, institutioner og aktive netværk i kvarteret. metoder: Kvarterplanen skal løfte kvarterets sammensatte problemstillinger med en helhedsorienteret tilgang til kompleksiteten og innovative løsninger skal øge samarbejdet mellem kvarterets aktører og styrke kvarteret. Kvarterplanen placerer sig i krydset mellem Kommunens overordnede strategiske mål og visioner og stedets udfordringer og potentialer. områdefornyelsen nørrebro tager udgangspunkt i Sammen om nørrebro og fire grundlæggende metoder: STEdETS PErSPEKTIV PulJEr og ParTnErSKaBEr BorgErInddragElSE InnoVaTIon og SamSKaBElSE det sidste indsatsområde er Plads til alle, der har et fokus på integration og udsatte unge, hjemløse o.a. gennem aktiviteter, sociale projekter og fysiske tiltag skal sammenhængskraften i kvarteret styrkes, så kvarteret bliver et godt og trygt sted for alle at opholde sig, leve og bo.

17 DEN GRØNNE STENBRO DeN GRøNNe STeNBRO SKOLeN SOM DRIveR PLADS TIL ALLe MeTODe JEKTEr 17 SKOLEN SOM DRIVER BYENS RUM Stedets perspektiv Puljer og partnerskaber Sammen om Nørrebro Borgerinddragelse Innovation og samskabelse PLADS TIL ALLE BY- OG HANDELSLIV Projekter

18 INTRODUKTION KvARTeReT INDSATSeR, PROjeKTeR OG MeTODeR Byens rum BY- OG HANDeLSLIv 18

19 Den grønne STenbro Skolen som DRIVER Plads til alle METODE Byens rum 19 VISION: Gader, pladser og små solbeskinnede kroge danner rammerne om et rummeligt og attraktivt byliv, hvor mennesker mødes. Nørrebro skal være kendetegnet af et sammenhængende og trygt kvarter med gode rammer for livet mellem husene. Den modernistiske by og brokvarteret skal flettes sammen og bidrage til gode byrum, hvor lokal identitet, byrumsforløb, centrale strøg og gode flows samt skalaforskelle er med til at styrke kvarterets åbne rum og pladser og bidrager til at skabe rammerne for et rummeligt og aktivt kvarter, hvor beboere og brugere mødes og udfolder sig. Fakta I erne gennemgik kvarteret en bysanering for at skabe åbne, grønne gårde og bygge gode og sunde boliger med lys og luft. Brokvarterets klassiske struktur blev erstattet af større sammenhængende og modernistiske byggerier. De ensartede byggerier præger Blågårdskvarteret med monotone og strukturelle udfordringer. I dag er omkring 25 pct. af boligmassen almene boliger bygget mellem i 1978 og Udfordringer Kvarteret står i dag med et ufærdigt præg. Forskellige planer er blevet gennemført i kvarteret gennem tiden, men helheden og sammenhængen mangler. Særligt i Blågårdskvarteret er gadeforløb præget af monotoni, hvor facaderne og kantzonerne er ensformige og lukkede. Sammenstødet mellem den modernistiske bygningsstruktur og brokvarteret efterlader flere ikke-steder i kvarteret, der i dag præges af utryghed, og hvor der er uudnyttede potentialer og muligheder for nye byrumsløsninger. Potentialer Der er store potentialer i at revurdere udnyttelsen af lavt udnyttede steder og forløb samt i samarbejdet om Skybrudsplanen. I kvarteret er der mange netværk og beboere med et stort engagement. Den overvejende del af de almene boliger hører under den almene boligorganisation fsb, og er således en stærk samarbejdspartner. I et samarbejde med fsb og afdelingsbestyrelserne er det med en fælles vision muligt at skabe sammenhæng i kvarteret. Konkrete projekter Blågårdsvisionen - Korsgade et samlende byrumsforløb - Stengade færdigbyg byen - Facader og kantzoner i boligejendomme - Blågårds Plads og Blågården åbne facader og kantzoner Trafikplan for hele kvarteret Bygningsfornyelse

20 INTRODUKTION KvARTeReT INDSATSeR, PROjeKTeR OG MeTODeR Byens rum BY- OG HANDeLSLIv 20 Blågårdsvisionen Indre Nørrebro blev oprindeligt bygget i perioden mellem 1870 og 1880 og var blandt de første brokvarterer i København, der blev udbygget efter demarkationslinjernes ophævelse i den centrale del af Blågårdskvarteret rummer et superurbant bymiljø, hvor fortætninger og forbedringer kan styrke byens rumlighed og skabe flow mellem Blågårds Plads, folkets Park, Korsgadehallen og rantzausgade. Byens rum skal styrkes med grønt, opholdspladser og nye aktiviteter, der styrker livet mellem husene, skaber oplevelser, tryghed og muligheder for at mennesker mødes. problematik Bysaneringen blev udført efter en helhedsplan fra under gennemførelsen var der mange beboerprotester, der afstedkom, at ikke alle planens rumlige intentioner blev eksekveret. Kombinationen af de manglende afslutninger og ikke længere tidssvarende idealer bevirker, at kvarteret i dag fremstår med større byrumsarkitektoniske mangler heraf strukturelle mangler, monotone facader og monofunktionalitet i stueetager, usammenhængende flow og forløb mellem det gamle og nyere byggeri. løsning Kvarterets byrumsarkitektoniske sammenhæng klarlægges. med fokus på flow, forbindelser, og byrum styrkes målet om et trygt, attraktivt og sammenhængende kvarter. Visionen udarbejdes som et idékatalog med arkitektoniske løsninger på kvarterets udfordringer med en usammenhængende by både rumligt, skalamæssigt, strukturelt, flow, oplevelsesmæssigt, dårligt- og uprogramerede byrum og et uforløst sammenstød mellem den modernistiske by og brokvarteret. Skybrudsplanen, fortætninger og udtyndinger kan bidrage med potentialer til visionen. Centrum i visionen er Stengade, Korsgade og Blågårds Plads, men i sammenhæng med hele kvarteret. Idékataloget skal undersøge, skabe visualiseringer og skabe debat og dialog. arbejdet med byrumsvisionen skal samle kvarterets mange aktører fra nørrebroere, beboere i de almene boligafdelinger, boligorganisation, fonde til kommunale forvaltninger og strategiske behov. formålet med Blågårdsvisionen er at afdække muligheder og behov mellem mange aktører. Idékataloget opsummerer aktørernes behov i en samlet vision, og skaber et beslutningsgrundlag for en samlet strategi og handlingsplan for aktørerne. udarbejdelsen af visionsplanen skal ske i tæt dialog med kvarterets interessenter og beboere, så der opnås en bred forankring, opbakning og interesse for visionen. ligeledes er det formålet at skabe debat i medier både i fag- og dagspresse. Blågårdsvisionen gennemføres som en samlende vision og paraply for flere efterfølgende delprojekter, der realiseres af de enkelte aktører evt. i partnerskab. delprojekterne er endnu ikke prioriteret, fuldt finansieret eller endeligt besluttet.

Skal jeres ejendom have et løft?

Skal jeres ejendom have et løft? Skal jeres ejendom have et løft? Drømmer I om tætte vinduer, nyt tag, toilet og bad i lejligheden, eller har I ideer til spændende energirigtige projekter? Bemærk Ny ansøgningsfrist den 1. oktober Nu har

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER klimakvarter.dk 1 3. oplag, april 2013 De stigende regnmængder er en stor udfordring for vores by. Men ved at gribe udfordringen rigtigt an kan vi sikre byen

Læs mere

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Halmtorvet - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Af Maria Kristiansen, Tue Clausen og Lars Salomonsson Christensen Målet med dette evalueringsprojekt er at undersøge, om intentionerne bag byfornyelsen

Læs mere

BYFORNYELSE I KØBENHAVN

BYFORNYELSE I KØBENHAVN BYFORNYELSE I KØBENHAVN Temadag om energimåling, adfærd og indeklima 23. april 2015 Arkitekt Marie Juul Baumann, Område- og Byfornyelse, Københavns Kommune 2 Informationsmøde om byfornyelse 1. Hvad er

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

Idræt og motion til alle københavnere

Idræt og motion til alle københavnere Idræt og motion til alle københavnere Idrættens værdi for København er stor. Et aktivt deltagende idrætsliv: skaber livsglæde for den enkelte, forbedrer de sociale kompetencer og lærer ikke mindst børn

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Totalrenoverede ejerlejligheder i Østerbros eftertragtede ambassadekvarter

Totalrenoverede ejerlejligheder i Østerbros eftertragtede ambassadekvarter Totalrenoverede ejerlejligheder i Østerbros eftertragtede ambassadekvarter Hovedstadens eksklusive åndehul At bo på Østerbro har altid været forbundet med en vis prestige, og historisk set har det hovedsagligt

Læs mere

PLADS TIL LEG Københavns Kommunes istandsættelse af alle byens offentlige legepladser 2008-2011

PLADS TIL LEG Københavns Kommunes istandsættelse af alle byens offentlige legepladser 2008-2011 PLADS TIL LEG Københavns Kommunes istandsættelse af alle byens offentlige legepladser 2008-2011 PROJEKT PLADS TIL LEG Målet med Plads til Leg er at istandsætte alle de offentlige legepladser i Københavns

Læs mere

Nordhavnen. Havnehuset. på kanten af vand & by. Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN BYG

Nordhavnen. Havnehuset. på kanten af vand & by. Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN BYG BYG Nordhavnen Havnehuset på kanten af vand & by Ejerlejligheder med altan og tagterrasse i Østerbros nye attraktive boligkvarter KUBEN Havnehuset 03 Velkommen til Havnehuset i Nordhavnen Havnehuset bliver

Læs mere

Til Teknik- og Miljøudvalget. Orientering om projekter med ufinansierede etaper

Til Teknik- og Miljøudvalget. Orientering om projekter med ufinansierede etaper KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik NOTAT Til Teknik- og Miljøudvalget Orientering om projekter med ufinansierede etaper Notatet omhandler de af Teknik- og Miljøudvalgets anlægsprojekter,

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt

Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt Borgermøde den 20. januar 2014 om Fremtidens Sølund Input fra grupperne Gruppe 1 Skrevet i den rækkefølge de er udtalt (Denne gruppe valgte ikke at udarbejde en prioriteringspils-planche) Kan Læssøegade

Læs mere

Hovedaftale mellem Boligselskabernes Landsforenings 1. kreds og Københavns Kommune for perioden 2011-2014

Hovedaftale mellem Boligselskabernes Landsforenings 1. kreds og Københavns Kommune for perioden 2011-2014 24-09-2010 Hovedaftale mellem Boligselskabernes Landsforenings 1. kreds og Københavns Kommune for perioden 2011-2014 Sagsnr. 2010-134295 Dokumentnr. 2010-619375 Parterne er enige om, at de københavnske

Læs mere

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1

Introduktion til byen Vinge. Levende by. Nærværende natur. 1 Introduktion til byen Vinge Levende by. Nærværende natur. 1 2 Vinge Levende by. Nærværende natur. 3 4 Vinge Introduktion til byen Vinge Udgivelsen er baseret på helhedsplanen for Vinge udviklet af et tværfagligt

Læs mere

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019

Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 Kultur- og Fritidspolitik 2016-2019 - Udkast - Foto: Thomas Petri København er tre gange kåret af et internationalt magasin som verdens bedste by at bo og leve i. Det er der mange gode grunde til. Blandt

Læs mere

RENOVERING AF ALMENE BOLIGER 2014 BILAG 1

RENOVERING AF ALMENE BOLIGER 2014 BILAG 1 RENOVERING AF ALMENE BOLIGER 2014 BILAG 1 Indhold PLACERING OG PROJEKTINDHOLD S. 2 DOMEA: TINGVEJ (AFD. 3512) S. 3-4 AAB: VOGNMANDSMARKEN (AFD. 103) S. 5-6 LEJERBO: LÆRKEVEJ (AFD. 107-0) S. 7-8 1 RENOVERING

Læs mere

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder

Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Besøg Lolland, og få inspiration til udvikling i landdistrikter og yderområder Få inspiration til de udfordringer, du står overfor lige nu: Læs om de 16 inspirerende projekter i vores publikationer Kom

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken.

PROJEKTOPLYSNINGER. Der ansøges således dels om de øremærkede midler til Hedelundgårdparken. PROJEKTOPLYSNINGER 1 Indsatsens formål Esbjerg Kommune ønsker en bredere koordineret og målbar indsats på det boligsociale område med henblik på at gøre udsatte boligområder velfungerende og attraktive.

Læs mere

HØRT. inviterer. Blågården HJEM TIL

HØRT. inviterer. Blågården HJEM TIL HØRT inviterer HJEM TIL Blågården 03 HØRT præsenterer HJEM TIL lydvandringen Blågården Projektbeskrivelse 04 Områdets historie 06 01 08 Kort 10 02 12 Fællesskabet HØRT 14 Samarbejdspartnere 16 Sponsor

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

METROPOL FOR MENNESKER. Vedtaget af Københavns Borgerrepræsentation

METROPOL FOR MENNESKER. Vedtaget af Københavns Borgerrepræsentation METROPOL FOR MENNESKER Vision og mål for Københavns byliv 2015 Vedtaget af Københavns Borgerrepræsentation 2 METROPOL FOR MENNESKER KØBENHAVN HAR EN VISION Vi vil være verdens bedste by at leve i. En bæredygtig

Læs mere

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Velkommen til Bredebro - by i bevægelse - efter kommunesammenlægningen - om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Områdefornyelse drejer sig om at

Læs mere

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Disposition De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Fra udsat boligområde til attraktiv bydel hvordan? Historien lys og luft. Livet bag voldene 2400 almene boliger og 32 blokke Opført

Læs mere

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget:

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget: Budget 2008-2011 Boligsocialt udvalgs budget: Indeholder Bevilling nr. 81 Boligsociale aktiviteter 82 Integration 81 Boligsociale aktiviteter Bevillingens indhold Drift Driftssikring af boligbyggeri 1.690

Læs mere

bringer dig hjem Lad op, nyd din tid på altanen med udsigt over Søndre Strand og Køge by.

bringer dig hjem Lad op, nyd din tid på altanen med udsigt over Søndre Strand og Køge by. Bo med havet på første klasse Du har nu muligheden for at bo, hvor der er højt til himlen, sand under fødderne, bølgebrus som sød musik. Og kort vej til byens puls og liv. Den saltfyldte duft af hav i

Læs mere

Boligadministratorerne informerer

Boligadministratorerne informerer Boligadministratorerne informerer Dette er Boligadministratorernes nyhedsbrev nr. 6 i 2014. Hvis der er spørgsmål eller kommentarer til nyhedsbrevet, kan man som altid henvende sig hos sin sædvanlige kontaktperson

Læs mere

Beboermøde Ravnkildevej 9. april 2014

Beboermøde Ravnkildevej 9. april 2014 Beboermøde Ravnkildevej 9. april 2014 Dagsorden: 1. Velkomst og indledning 2. Valg af dirigent 3. Orientering fra administrationen om den kommende renovering 4. Valg af medlemmer og suppleanter til byggeudvalg

Læs mere

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer

Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Støtte efter byfornyelsesloven til tilpasning af nedslidte byer Generelt om byfornyelsesloven Loven gælder for alle kommuner, og kan anvendes i alle byer og i det åbne land På Finansloven afsættes 280

Læs mere

Lærkeparken Afdelingsmøde 16.12.2014

Lærkeparken Afdelingsmøde 16.12.2014 Lærkeparken Afdelingsmøde 16.12.2014 17.00 Velkomst Dagsorden Hovedtidsplan 17.05 CASE 17.10 Forrige møde / siden sidst 17.20 Sivegade Trafikløsning 17.35 Servicehus 17.50 Lejlighedsplaner - 2 eksempler

Læs mere

Budgetønsker Plan- og Boligudvalget

Budgetønsker Plan- og Boligudvalget Budgetønsker Budgetønsker drift Nr. Drift [Hele 1.000 kr.] s Driftsønsker 2013 2014 2015 2016 1 Vedligeholdelse udenomsarealer 5.500 5.500 5.500 5.500 2 Middel bygningsvedligeholdelse 4.860 4.860 4.860

Læs mere

SAMARBEJDSPARTNER BYGHERRE RÅDGIVER. Trollesmindealle 27 3400 Hillerød. Haraldsgade 53 2100 København Ø. Partner: Helle Søholt, MAA

SAMARBEJDSPARTNER BYGHERRE RÅDGIVER. Trollesmindealle 27 3400 Hillerød. Haraldsgade 53 2100 København Ø. Partner: Helle Søholt, MAA BYGHERRE Trollesmindealle 27 3400 Hillerød SAMARBEJDSPARTNER Haraldsgade 53 2100 København Ø RÅDGIVER Partner: Helle Søholt, MAA Projekt leder: Birgitte Katborg Laursen, MAA Projekt Team: Bianca Maria

Læs mere

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune

PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019. Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune PARKPROGRAM FOR ÅRHUS Tæt på mennesker 2010-2019 Natur og Miljø Teknik og Miljø Århus Kommune INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1: Århus Kommune Hvad vil vi? 3 Hvorfor udvikling? 4 Hvordan gør vi? 4 Hvad kan vi?

Læs mere

PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER

PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER PARKERING OG BYKVALITET INSPIRATION TIL VÆRDISKABENDE PARKERINGSLØSNINGER 1 2 Vurdér den samlede økonomi og værdiskabelse for hele projektet og skab optimale rammer for opførelse, ejerskab og drift Tænk

Læs mere

Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse.

Byfornyelsesstrategi. Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategi Randers Kommunes Byfornyelsesstrategi 2010 er en revision og videreudvikling af kommunens mangeårige arbejde med byfornyelse. Byfornyelsesstrategien tager udgangspunkt i Kommuneplan

Læs mere

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970

KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 Eksempel Energirenovering etageboliger KORSKÆRPARKEN, FREDERICIA - OPFØRT 1970 UDGIVET DECEMBER 2014 UDGIVET DECEMBER 2014 Renovering skal tiltrække nye beboere Ghettoblokken Korskærparken under Boligkontoret

Læs mere

Danmarks grønne fremtid

Danmarks grønne fremtid Danmarks grønne fremtid Udfordringer og muligheder i byudviklingsprocesser v/mette Lis Andersen, direktør for Realdania By Danske Parkdage, Aalborg, 14. september 2012 På vej mod 2050 Partnerskaber Grøn

Læs mere

BILAG 1 : VALGTE DEMONSTRA- TIONSPROJEKTER OM ENERGIRENOVERING AF ALMENE BOLIGER

BILAG 1 : VALGTE DEMONSTRA- TIONSPROJEKTER OM ENERGIRENOVERING AF ALMENE BOLIGER BILAG 1 : VALGTE DEMONSTRA- TIONSPROJEKTER OM ENERGIRENOVERING AF ALMENE BOLIGER 1 VALGTE DEMONSTRATIONSPROJEKTER PROJEKT 10 (FSB): TINGBJERG EFTERISO- LERING VED NEDTAGNING OG GENETABLERING AF MURSTENSGAVL

Læs mere

Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ

Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ Sætter hovedstaden i bevægelse TAGENSVEJ / JAGTVEJ 1. NY IDÈ OM HØJKLASSET TRAFIK = 2. BASERET PÅ BORGERDRØMME 3. SAMMENTÆNKER TRAFIK + BY NY IDÈ OM HØJKLASSET TRAFIK Idé om højklasset trafik: Gem det

Læs mere

Landsbyggefonden Boligselskabernes Hus. Lars Holmsgaard Käte Thorsen. - Byggetekniske konsulenter - Vejledning - ansøgninger

Landsbyggefonden Boligselskabernes Hus. Lars Holmsgaard Käte Thorsen. - Byggetekniske konsulenter - Vejledning - ansøgninger Præsentation og disposition Lars Holmsgaard Käte Thorsen - Byggetekniske konsulenter - Vejledning - ansøgninger Disposition O. Overblik hele processen 1. Proces frem til foreløbig helhedsplan 2. Tidsplan

Læs mere

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER

K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER COPENHAGEN PROPERTY 6 2 O N. 885/203 C O P E N H A G E N K L A S S I S K E F R E D E R I K S B E R G LEJELEJLIGHEDER // KØBENHAVN V COPENHAGEN PROPERTY OPKØBT : NOVEMBER 202 AREAL : 2663 KVM RENOVERET

Læs mere

NOTAT: Placering af nye almene boliger.

NOTAT: Placering af nye almene boliger. Sagsnr. 246187 Brevid. 194019 12. august 2014 NOTAT: Placering af nye almene boliger. Indledning: Der er behov for flere almene boliger, for at kommunens kan løse boligbehovet for udsatte befolkningsgrupper.

Læs mere

Granparken Afdelingsmøde 3-15.12.2014

Granparken Afdelingsmøde 3-15.12.2014 Granparken Afdelingsmøde 3-15.12.2014 19.00 Velkomst Dagsorden Hovedtidsplan 19.05 CASE 19.10 Forrige møde / siden sidst 19.20 Sivegade Trafikløsning 19.35 Servicehus 19.50 Lejlighedsplaner - 2 eksempler

Læs mere

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning!

Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvad Danmarks klogeste klimatilpasning! Gedvadområdet Projektområdet udgøre et topopland, der oprindeligt har afvandet mod nord gennem Bagsværd Rende til Lyngby Sø. Overordnede visioner og mål for projektet

Læs mere

schønherr / stedet kommer først

schønherr / stedet kommer først schønherr / stedet kommer først program merværdi klimatilpasningsstempel? alle steder er forskellige alle steder har deres eget helt særlige karakteristika, nogen steder emmer af historie, stemning og

Læs mere

Latiner kvartner. Banegård FREDERIKS PLADS. Skansepark

Latiner kvartner. Banegård FREDERIKS PLADS. Skansepark Bilag 8 Latiner kvartner Bynære havnearealer Kultur Kultur Banegård FREDERIKS PLADS Frederiksbjerg Skansepark Oversigtskort der viser den centrale beliggenhed Nord P O frederiks Plads Åen Multimedie huset

Læs mere

Sundhedsprojekt. Københavns nye Bevægelsesrum. Bilag 1 - web

Sundhedsprojekt. Københavns nye Bevægelsesrum. Bilag 1 - web Sundhedsprojekt Københavns nye Bevægelsesrum Bilag 1 - web 1 Overordnet projektbeskrivelse Sundhedsprojektet Københavns nye Bevægelsesrum Formål Projektleder Dato 28.10.08 At udvikle og etablere faciliteter

Læs mere

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE

KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE KOMBINÉR BOLIG OG ERHVERV KREATIVE FAMILIEBOLIGER RUM TIL AT BO OG ARBEJDE FAMILIEBOLIGER MED PLADS TIL BÅDE ARBEJDE, FAMILIELIV OG FÆLLESSKAB Som beboer i de Kreative Familieboliger får man en unik mulighed

Læs mere

Den Boligsociale Helhedsplan. Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016

Den Boligsociale Helhedsplan. Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016 Den Boligsociale Helhedsplan Charlottekvarteret - Mennekser i fokus 2012-2016 2 INDHOLD Introduktion 2 Forord 2 Indledning 2 Spørgsmål & svar 4-6 Uddannelse, beskæftigelse & erhverv 8 Intro 8 Målet er

Læs mere

Velkommen til VORES NYE SYDBY

Velkommen til VORES NYE SYDBY Velkommen til VORES NYE SYDBY 2 Forord I år 2005 blev Fællesorganisationens Boligforening og Slagelse Boligselskab enige om, at den samlede bebyggelse på Ærøvej indeholdende 462 boliger og udearealer trængte

Læs mere

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre

Det gode og aktive hverdagsliv. Aabenraa Kommunes politik for ældre Det gode og aktive hverdagsliv Aabenraa Kommunes politik for ældre Forord Kære læser! I Aabenraa Kommune har vi en vision om, at alle kommunens ældre borgere har mulighed for at leve et godt, aktivt og

Læs mere

Frivillige aktiviteter i boligafdelingen 10 gode råd

Frivillige aktiviteter i boligafdelingen 10 gode råd Frivillige aktiviteter i boligafdelingen 10 gode råd Forord Fokusgruppen for frivillighed og boligsocialt arbejde har som en af sine målsætninger at skabe et godt boligmiljø og sammenhængskraft i boligafdelingerne.

Læs mere

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035

Visioner for fremtidens Køge Nord. Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035 Visioner for fremtidens Køge Nord Fra erhverv, landsby og boligområde til attraktiv stationsby anno 2035. The triangle of growth Befolkningsudviklingen 2012-2030 (prog. 2011) God infrastruktur ved Køge

Læs mere

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk.

bebyggelsen -kvalitet og variation Arkitekturen vinduer eller murede facader med helt andre udtryk. Royal Golf Center Ørestads Blvd. bebyggelsen -kvalitet og variation Bella Center Bella Center station M Kalvebod Fælled Horisonten2 Horisonten1 Center Blvd. 2A 2B 2C 2D Byparken 4 C. F. Møllers Allé Edvard

Læs mere

Bygningsfornyelse 2014 Beskrivelse af de indstillede projekter

Bygningsfornyelse 2014 Beskrivelse af de indstillede projekter Bygningsfornyelse 2014 Beskrivelse af de indstillede projekter INDSATSOMRÅDE: FUGLEKVARTERET Bilag 2 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen 1 Bygningsfornyelse Fuglekvarteret 2014 INDHOLD 1.

Læs mere

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse

Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Køge Kyst fra Udviklingsplan til gennemførelse Projektområdet Collstrop-grunden 3 ha Stationsområdet 6 ha Søndre Havn 15 ha 1.500 boliger 22.000 m 2 detailhandel 4.000 kontorarbejdspladser 21.000m 2 kultur+offentlig

Læs mere

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk

2150 Nordhavn Projektsalg: danbolig Nygårdsvej 2 2100 København Ø Tlf.: 38 41 70 00 svanemoellen@danbolig.dk www.danbolig.dk 2150 Nordhavn 02 kronløbshuset.dk Velkommen til Et nyt byggeri i harmoni med havnemiljøet Arkitekturen ideen den nye bydel Ejerlejligheder med taghave, terrasse eller altaner Lejlighedstyper fleksibel

Læs mere

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats

Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Velkommen til workshoppen Tingbjerg Partnerskab en helhedsorienteret og effektiv tryghedsindsats Fordél jer med max 6 ved hvert bord. Sæt dig gerne sammen med dem du kender fra dit lokalområde eller, Sæt

Læs mere

Hvordan kan man arbejde strategisk med almene boliger som led i byomdannelsen i forstæderne?

Hvordan kan man arbejde strategisk med almene boliger som led i byomdannelsen i forstæderne? Hvordan kan man arbejde strategisk med almene boliger som led i byomdannelsen i forstæderne? Realdania, konference den 24. november 2014 Direktør Ole Nielsen, Himmerland Boligforening Nøgletal Himmerland

Læs mere

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job

- Lokal Agenda 21-strategi. Dit liv, din fremtid, dit job - Lokal Agenda 21-strategi Dit liv, din fremtid, dit job Den kommunale Agenda 21 opgave Ifølge planlovens kapitel 6a, 33 a skal byrådet forklare og udgive deres strategi for kommunens bidrag til en bæredygtig

Læs mere

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder

VIDENS INDSAMLING HOTSPOT. Fælles fodslag for tryggere boligområder VIDENS INDSAMLING 01 HOTSPOT Fælles fodslag for tryggere boligområder 1 MOD TRYGGERE BOLIGOMRÅDER 1 Nye tiltag mod utryghed Frygten for vold, tyveri og hærværk er kendsgerninger, som beboere i mange udsatte

Læs mere

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM

PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM PIGER SKABER BYRUM IDEER TIL FACILITETER OG BYRUM FOR PIGER DET AKTIVE BYRUM INDHOLD Introduktion til projektet DET AKTIVE BYRUM SIDE 1 Hvordan skaber man et sted for piger? SIDE 2 Min nye byrumsfacilitet

Læs mere

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef

Klima og planlægning i Roskilde. Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef Klima og planlægning i Roskilde Torben Jørgensen, formand for Teknik og Miljøudvalget Jan Bille, Planchef 1 Vigtige pointer: Sammenhængende politikker Handlingsorienteret Kan finansieres Opbakning 2 Indhold

Læs mere

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Byens Netværk 01.11.12 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 1. november tager Byens Netværk, i samarbejde med InnoByg og AlmenNet, på

Læs mere

Dansk Talentakademi: Vision for Campus

Dansk Talentakademi: Vision for Campus Dansk Talentakademi: Vision for Campus vedtaget af bestyrelsen September 2014 Indledning Dansk Talentakademi tilbyder undervisning til ca. 150 elever fordelt på fem linjer: Musik Kunst og Design Dans Musical

Læs mere

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave)

Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Politik for medborgerskab og samspil med frivillige (kort udgave) Medborgerskab og samspil med frivillige Hvordan bringer vi det aktive medborgerskab i spil og styrker samspillet med de frivillige kræfter

Læs mere

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning

Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Forslag til kommuneplantillæg nr. 3 Klimatilpasning Nyborg Kommune satser på at skabe attraktive bymiljøer og grønne og bæredygtige boligområder, så der skabes en positiv udvikling på bosætningsområdet

Læs mere

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015

KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 KOMMUNIKATIONS- STRATEGI 2015 INDHOLDSFORTEGNELSE INDLEDNING... 3 HVORFOR KOMMUNIKERER VI?... 3 DET STRATEGISKE FUNDAMENT... 3 Fremtidsdrøm... 3 DNA... 4 INDSATSOMRÅDER... 4 Strategi 2015... 4 Kommunikationssituation...

Læs mere

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010

KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTOR + ERHVERV - HOLMBLADSGADE /FORSLAG B (151%) SAGSNUMMER 07.2825 - DATO 11.02.2010 KONTEKST BAGGRUND I 2007 erhvervede BOKA GROUP A/S grunden Holmbladsgade 113, beliggende på Amager. Projektgrunden

Læs mere

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015

BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 BORGERMØDE VED AMAGERBANEN SYD DEN 5. MAJ 2015 Det følgende er referatet fra et velbesøgt borgermøde arrangeret i fællesskab af Københavns Kommune, Lokaludvalget og grundejerne med deltagelse af disse

Læs mere

Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014. - Ramme for investeringer i den almene sektor -

Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014. - Ramme for investeringer i den almene sektor - Regeringens forhandlingsudspil til Boligaftale 2014 - Ramme for investeringer i den almene sektor - Oktober 2014 Regeringens udspil til Boligaftale 2014 Sammenfatning Regeringen har siden tiltrædelsen

Læs mere

VIDENSBYDEL NØRRE CAMPUS KØBENHAVN UDVIKLINGSPLAN 2011 2020. VIDEN ER I BYEN for At SKABE VæKSt

VIDENSBYDEL NØRRE CAMPUS KØBENHAVN UDVIKLINGSPLAN 2011 2020. VIDEN ER I BYEN for At SKABE VæKSt VIDENSBYDEL NØRRE CAMPUS KØBENHAVN UDVIKLINGSPLAN 2011 2020 VIDEN ER I BYEN for At SKABE VæKSt HARALDSGADEKVARTERET Jagtvej UNIVERSITETS- PARKEN Nørre Allé FÆLLEDPARKEN Det Farmaceutiske Fakultet Det Naturvidenskabelige

Læs mere

HAVNEHUSET VEST, 2150 NORDHAVN

HAVNEHUSET VEST, 2150 NORDHAVN HAVNEHUSET VEST, 2150 NORDHAVN Hvem vil ikke gerne bo på havnen midt i storbyen. Velkommen til Havnehuset. Pejlemærket for et større byfornyelsesprojekt i Nordhavnen, Østerbros nye mondæne kvarter. Og

Læs mere

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r

D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G. F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r D E N N Y S T R A N D B O U L E V A R D - P R O J E K T F O R S L A G F r a b i l e r t i l m e n n e s k e r POTENTIALET Forestil dig halvdelen af Strandboulevarden fyldt med haver, pladser, boldbaner

Læs mere

Byrum og beboerhuse Gellerup og Toveshøj

Byrum og beboerhuse Gellerup og Toveshøj Byrum og beboerhuse Gellerup og Toveshøj april 2013 Byrum e Inddragelsesproces, programmering og konkurrenceforløb Inddragelsesproces og programmering Indledning På de følgende sider kan du læse om de

Læs mere

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest

Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest Oversigt over skybrudsprojekter beliggende i Vanløse (fra 3 af de 7 vandoplande): Vandopland: København Vest og Frederiksberg Vest KV12 Slotsherrensvej Vest På strækningen fra Husumvej/Ålekistevej til

Læs mere

BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA. Gennemlæs vejledning før skemaet udfyldes PROJEKTETS TITEL. Fornyelse af Peter Fabers Gade

BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA. Gennemlæs vejledning før skemaet udfyldes PROJEKTETS TITEL. Fornyelse af Peter Fabers Gade Bygge- og Teknikforvaltningen Vej & Park, Byrumskontoret Tlf.: 33 66 34 09, Fax: 33 66 71 91, E-mail: bypulje@btf.kk.dk Hjemmeside: www.vejpark.kk.dk/byudviklingspuljen BYUDVIKLINGSPULJEN ANSØGNINGSSKEMA

Læs mere

FÆLLES GÅRDHAVE VEST FORSLAG. Skt. Hans Gade-karréen

FÆLLES GÅRDHAVE VEST FORSLAG. Skt. Hans Gade-karréen FORSLAG FÆLLES GÅRDHAVE Skt. Hans Gade-karréen VEST Ravnsborggade 5-7, Nørrebrogade 20-24 samt Fælledvej 2, 4 og 10 Teknik- og Miljøudvalget vedtog den 2. juni 2014 at sende dette forslag i høring. Frem

Læs mere

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT

MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT MINI GUIDE TIL ET BÆREDYGTIGT LÆSEVEJLEDNING Lejerbos bæredygtige boliger er beskrevet i tre dokumenter, som samlet tegner Lejerbos koncept for almene bæredygtige boliger. Visionsdokumentet beskriver den

Læs mere

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning

GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning GRØN KLIMATILPASNING Udvikling af Københavns grønne struktur gennem klimatilpasning Rikke Hedegaard Christensen, Teknik og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune Email: zi1e@tmf.kk.dk TEKNIK OG MILJØFORVALTNINGEN

Læs mere

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område

Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Frivillighedspolitik 2011-2014 på det sociale område Indledning I Horsens Kommune er der en lang tradition for at løfte i flok på social- og sundhedsområdet. Mange borgere i Horsens Kommune bruger en del

Læs mere

Odense fra stor dansk by - til dansk storby

Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense fra stor dansk by - til dansk storby Odense hovedby og vækstdriver Odense er Danmarks 3. største by og der bor ca. 194.000 indbyggere i kommunen Odense dækker et areal på 306 km2 Odense har ca.

Læs mere

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Nr. Uttrup Afdeling 8

360 GRADERS EFTERSYN. Sundby-Hvorup Boligselskab Nr. Uttrup Afdeling 8 360 GRADERS EFTERSYN Sundby-Hvorup Boligselskab Nr. Uttrup Afdeling 8 360 GRADERS EFTERSYNET HVAD ER ET 360 GRADERS EFTERSYN? TILSTANDEN I AFDELING 8 Sundby-Hvorup Boligselskab har i løbet af de sidste

Læs mere

Energirenovering og øget brugerværdi

Energirenovering og øget brugerværdi Energirenovering og øget brugerværdi -hvorfor energirenovering ikke kan stå alene og udfordringerne i en mere holistisk tilgang til bygningsomdannelse Først 2 ord om KAB KAB fællesskabet består af 50 boligorganisationer

Læs mere

RENOVERING AF ALMENE BOLIGER 2013 BILAG 1

RENOVERING AF ALMENE BOLIGER 2013 BILAG 1 RENOVERING AF ALMENE BOLIGER 2013 BILAG 1 Indhold PLACERING OG PROJEKTINDHOLD S. 2 AAB: FØLFODVEJ (AFD. 111) S. 3-4 3B: STUBMØLLEVEJ (AFD. 6066) S. 5-6 VIBO: HJØRNEVÆNGET (AFD. 111) S. 7-8 RØGERITOFTEN

Læs mere

Bæredygtig byfornyelse i Københavns Kommune

Bæredygtig byfornyelse i Københavns Kommune Bæredygtig byfornyelse i Københavns Kommune Cathrine Krøyer Sejberg, Milena Mille Rudez og Michael Hansen Bolig og Byfornyelse, Center for Bydesign Intro til oplægget Byfornyelsesloven Lovbekendtgørelse

Læs mere

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE

Ishøjs DIALOG DIALOG ÅBENHED ÅBENHED ÅBENHED DIALOG. frivilligpolitik LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Ishøjs frivilligpolitik DIALOG Kultur og fritid LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE Miljøområdet DIALOG LIGEVÆRDIGT SAMARBEJDE ÅBENHED ÅBENHED OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE Det sociale område OPBAKNING OG SYNLIGGØRELSE

Læs mere

Infill, Boliger, Tøndergade, København V.

Infill, Boliger, Tøndergade, København V. Introduktion Med tanken på fortætning af byen og manglen på billige boliger i København, har jeg valgt at tegne en infill ejendom med boliger eg let erhverv. Beliggenheden er på Vesterbro, nærmere bestemt

Læs mere

Indstilling. Kommunal garanti til helhedsplan for Viby Syd. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten.

Indstilling. Kommunal garanti til helhedsplan for Viby Syd. 1. Resume. 2. Beslutningspunkter. Til Aarhus Byråd via Magistraten. Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Teknik og Miljø Den Aarhus Kommune Planlægning og Byggeri Teknik og Miljø Kommunal garanti til helhedsplan for Viby Syd 1. Resume Boligforeningen Århus Omegns

Læs mere

BILAG 1 ALMENE BOLIGER I NORDHAVN

BILAG 1 ALMENE BOLIGER I NORDHAVN 1 BILAG 1 ALMENE BOLIGER I NORDHAVN 2 ALMENE BOLIGER I NORDHAVN INDHOLDSFORTEGNELSE OG INDLEDNING SIDE INDHOLDSFORTEGNELSE OG INDLEDNING Indholdsfortegnelse 2 Om udbuddet af grundkapital i Nordhavn 2 GRUNDKAPITAL

Læs mere