Kvarterplan

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Kvarterplan 2014-2019"

Transkript

1 Kvarterplan

2 Udgivet af grafik og layout fotos tegninger Områdefornyelsen Nørrebro 2014 Birgitte Wester Københavns Kommune, Ursula Bach, Anja Meier Sandreid, DYRK Nørrebro, TagTomat, Bo Grønlund og Nørrebro Lokalhistoriske Forening og Arkiv Ib Kjeldsmark og Ole Comoll Publikationen kan rekvireres hos sekretariatet for Områdefornyelsen Nørrebro, eller downloades på Områdefornyelsen Nørrebro Teknik- og Miljøforvaltningen Københavns Kommune

3 Vision for kvarteret Handlekraft og kreativitet skal de næste år skabe et nørrebro, hvor der er plads til alle. et kvarter, hvor der er mod til at tage ansvar for de svageste og vilje til at gå forrest, når nye løsninger for byens liv og byrum afprøves. kvarteret er et af københavns tætteste med nørrebroere fra hele verden og daglige gæster, der nyder at bruge kvarteret døgnet rundt og året rundt. Mennesket er i centrum, når byens rum indrettes til ophold, leg og fællesskab og når vi skaber sammenhæng og åbenhed mellem gårdene, gadens rum, parker og pladser. rammerne og mulighederne omkring Blågård skole skal åbnes mod kvarteret og Hans tavsens Park, og skolens rolle i kvarteret styrkes som grundlaget for venskab og kendskab på tværs af sociale og kulturelle skel. kvarteret skal hænge bedre sammen med passager og byrum, der, på tværs af ejerformer, fremhæver kvarterets historie og muligheder. flere frodige baggårde med dyreliv og grøntsager og kvarterets pladser og gader med ophold og leg skal på innovativ vis skabe trygge byrum for alle og håndtering byens klimaudfordringer og stigende regnmængder. kvarterets fremtid er børn og unge, og de skal inddrages i udviklingen og lære at deltage og tage ansvar for deres kvarter og deres egen udvikling. et tæt samarbejde mellem alle skal løfte kvarteret, hvor nørrebroere, foreninger og butiksejere, samarbejder med boligorganisationer og københavns kommunes mange indsatser om at finde langtidsholdbare løsninger på eksisterende udfordringer. Her skubbes problemerne ikke bare ud af kvarteret, men i samarbejde og dialog rækker vi ind over gamle grænser. engagement, indflydelse og forståelse for hinandens perspektiver skal udvikle kvarteret og skabe et grønnere kvarter med plads til alle.

4 4 Indhold formandskabets og BorgmESTErEnS forord SIdE 06 KommunalE STraTEgIEr SIdE 08 ÉT KVarTEr To områdefornyelser SIdE 10 lidt om KVarTErET SIdE 12 nørrebros dna SIdE 14 IndSaTSEr, ProJEKTEr og metoder SIdE 16 ByEnS rum SIdE 18 BlågårdSVISIonEn SIdE 20 TrafIKPlan for hele KVarTErET SIdE 26 BygnIngSfornyElSE SIdE 28 By- og handelsliv SIdE 30 rantzausgade SIdE 32 griffenfeldsgade SIdE 34 det lokale ErhVErVSfællESSKaB SIdE 36 den grønne STEnBro SIdE 38 den IndrE STI SIdE 40 urban farming SIdE 42 helhedsplan for SKyBrud SIdE 48 nye fælles gårdhaver SIdE 50

5 5 SKolEn Som driver SIdE 52 Blågård SKolE - KVarTErETS SKolE SIdE 54 BroByggEndE aktivitetspartnerskaber SIdE 56 grønt KulTurCEnTrum - ByrumSVISIon og finansieringsplan SIdE 58 PladS TIl alle SIdE 64 aktivitetspulje for InKluSIon SIdE 66 folkets ParK SIdE 68 KunST og fortællinger fra nørrebro SIdE 70 BEdrE forhold for hjemløse SIdE 72 PulJE for TryggE Byrum og lokale mødesteder SIdE 74 unges VEJ TIl VoKSEnlIVET SIdE 76 metode SIdE 78 EValuErIng og BaSElInE SIdE 80 BudgET og InVESTErIngSPlan SIdE 82 områdefornyelsens organisering og SEKrETarIaT SIdE 84 BEgrEBSafKlarIng og IndSaTSområdErnES fysiske PlaCErIng SIdE 86

6 introduktion KvARTeReT INDSATSeR, PROjeKTeR OG MeTODeR BYeNS RUM BY- OG HANDeLSLIv 6 formandskabets forord I de kommende fem år skal der være områdefornyelse i vores kvarter. her i kvarterplanen kan du se, hvilke steder og udfordringer, dine naboer har besluttet at sætte fokus på. det handler om at skabe bedre forhold for bydelens skolebørn, gøre området grønnere og få det hele til at hænge bedre sammen fra Blågårdsgade til rantzausgade. det handler også om at nedbryde skel, skabe arbejdspladser og løfte vores kvarter særligt for dem, der har mindst. områdefornyelsen skal ikke vende op og ned på alting, men styrke alt det, vi elsker ved nørrebro. derfor skal forandringerne ske med respekt for historien og stemningen her. og så skal vi selvfølgelig udnytte vores særlige sammenhold. der er nogle bundne udfordringer i arbejdet. Blandt andet skal kvarteret forberedes bedre på kraftige regnskyl, og vi har nogle trafikproblemer, der skal løses. men en stor del af områdefornyelsen kan du selv være med til at præge, sammen med dine naboer. Vores kvarter er kreativt og med mange ildsjæle. Vi har mange visioner og drømme - også flere end der er penge til lige nu. Tidligere har områdefornyelser haft held til at flerdoble det oprindelige budget med hjælp fra puljer og fonde. det tror vi på, at vi også kan. Så det er ok at drømme. hvis vi engagerer os og hjælpes ad, så kan områdefornyelsen være en anledning til at give vores nærområde et langtidsholdbart løft og styrke det lokale fællesskab. Vi har brug for dine erfaringer, dine idéer og dit engagement. Så vi håber, at du vil være med. Vi vil i hvert fald gøre alt, hvad vi kan, for at du bliver hørt. for det er dig som nabo, der ved, hvad vores kvarter har brug for. anja Sandreid, lisbeth Bryhl og filip Soos

7 DeN GRøNNe STeNBRO SKOLeN SOM DRIveR PLADS TIL ALLe MeTODe Borgmesterens forord 7 nørrebro er mangfoldighedens bydel. En tur gennem nørrebro er en oplevelsestur for alle sanser. her er sprudlende farver, krydrede dufte, lyden af stemmer, der taler alverdens sprog og smagen af køkkener fra hele kloden. den mangfoldighed er nørrebros sjæl, og det skal den fortsat være. men nørrebro er også en bydel med udfordringer. Bydelen trænger til et løft på flere områder, både hvad angår de fysiske rammer, de sociale forhold, den sundhedsmæssige standard og beskæftigelsen. derfor er jeg rigtig glad for, at vi med denne kvarterplan sætter gang i et samlet løft af nørrebro. det er også et ønske fra mange nørrebroere, at deres bydel får en kærlig hånd. nørrebroerne bor tæt, de elsker deres bydel, og de har håb og drømme for deres kvarter. Byen udvikles bedst, når de folk, der bor i den, engagerer sig i, hvilken vej den skal. nørrebroerne er gode til at engagere sig, og København skal skabe mulighederne for at de kan tage ansvaret ikke bare for udvikling af bydelen, men også for hvordan den fungerer bagefter. de fysiske rammer spiller en vigtig rolle for et kvarters velbefindende. nørrebro skal være grønnere, de trafikale forhold skal være trygge og byens rum skal være indbydende for alle. Vi skal sammen skabe et byliv, hvor der er plads til den forskellighed som findes på nørrebro. men et løft af nørrebro handler om mere end fysiske rammer. København skal tænkes i helheder og på tværs af fagligheder. folkeskolerne på nørrebro spiller en afgørende rolle, når bydelen skal løftes. Kvarterets skoler binder børn, forældre og bydel sammen. de skaber fælles kultur og sammenhængskraft. det lokale erhvervsliv spiller en vigtig rolle i forhold til at skabe byliv og tage socialt ansvar. og nørrebros sociale institutioner, kulturelle foreninger, medborgerhuse og frivillige grupper hele nørrebros myldrende liv skal inviteres med til at løfte nørrebro. nye øjne på byggerierne fra 70 erne og 80 erne. hvordan kan stueetagerne åbnes op og på den måde medvirke til at få skabt nogle boligområder som i langt højere grad skaber liv og aktivitet? og hvordan udvikles pladsen mellem husene så folk har lyst til at opholde sig i det? Endelig giver områdefornyelsen for nørrebro en mulighed for at arbejde med klimatilpasning. rantzausgade skal fx have et længe tiltrængt løft og her er det oplagt at tænke klimaet ind i renoveringen af gaden, både når det handler om at få regnvandet væk fra gaden, og når det handler om at mindske luftforureningen nørrebros særpræg og unikke sjæl skal leve videre og gå hånd i hånd med udviklingen af den brogede bydel, som har så stort potentiale for udvikling. Et potentiale, som skal udnyttes og understøttes. Jeg glæder mig til at følge arbejdet med områdefornyelsen de næste fem år. morten Kabell, Teknik- og miljøborgmester Jeg har også store forventninger til samarbejdet med de almene boligforeninger, som kommer til at spille en vigtig rolle i områdefornyelsen. der skal

8 introduktion KvARTeReT INDSATSeR, PROjeKTeR OG MeTODeR BYeNS RUM BY- OG HANDeLSLIv 8 Kommunale strategier områdefornyelsen nørrebro skaber synergi mellem kvarterets lokale ønsker og Københavns Kommunes drifts- og byudviklingsstrategier. med anlæggelsen af metrostationer ved nuuks Plads og nørrebros runddel, åbningen af assistents Kirkegård og udviklingen af nørrebrogade er kvarteret omkranset af byudviklingstiltag, der vil styrke sammenhængen med de omkringliggende kvarterer samt kvarterets rekreative, sociale og bylivsmæssige kvaliteter. Kvarterplanen indskriver områdefornyelsen i flere af Kommunens politikker og strategier, hvor de centrale politikker og strategier er: Metropol for Mennesker Københavns Kommune vil være verdens bedste by at leve i. Byen skal være bæredygtig og have byrum, der inviterer til et mangfoldigt og unikt byliv. gennem tre overordnede mål; mere byliv for alle, flere går mere og flere bliver længere vil områdefornyelsen nørrebro have fokus på at styrke kvarterets særegenhed som et særligt og centralt sted i København i tråd med kvarterets dna. derudover skaber områdefornyelsen byliv, der styrker kvarterets mangfoldighed og rummelighed. Københavnerfortællingen Politik for udsatte byområder Skybrudsplan Integrationspolitik Metropol for mennesker Folkeskolereform De boligsociale kontrakter Bydelsplan (Nørrebro Lokaludvalg) Udviklingsplan for Nørrebro Områdefornyelsens kvarterplan Boligsocial helhedsplan (Det Gode Naboskab) politik for udsatte ByoMråder Indre nørrebro er et af Københavns seks udsatte byområder, hvor områdefornyelsen understøtter den tilhørende udviklingsplans mål om at skabe et levende og sammenhængende nørrebro, at skabe et trygt nørrebro og udvikle en stærk og samlende folkeskole. derudover arbejder områdefornyelsen, i forlængelse af udviklingsplanen, med erhvervsfremme, inklusion og tryghed i tæt dialog med borgere, almene boligorganisationer og centrale kommunale aktører. folkeskolereformen folkeskolereformen sætter fokus på øget faglighed og trivsel på tværs af sociale skel. En central indsats er at skabe en længere og mere varieret skoledag med mere og bedre undervisning og læring. områdefornyelsen nørrebro bidrager til denne indsats ved at gøre Blågård Skole til et kulturelt samlingspunkt for alle kvarterets beboere og dermed styrke sammenhængskraften i kvarteret. folkeskolereformens mål om understøttende undervisning understøttes af områdefornyelsen gennem puljer til stærke faglige partnerskaber mellem skole, klubber, foreninger og erhvervsliv, der kan udvikle aktiviteter og undervisning, samt ved at etablere fysiske faciliteter, der styrker brugen af arealerne omkring skolen. klimaplanen og skybrudsplanen Københavns Kommune skal håndtere de fremtidige klimaforandringer med større mængder nedbør, varmere vejr og øgede vandstande. områdefornyelsen bidrager til innovation og implementering ved at skabe synergi

9 DeN GRøNNe STeNBRO SKOLeN SOM DRIveR PLADS TIL ALLe MeTODe 9 mellem Kvarterplanens anlægsprojekter og Skybrudsplanens handlingsplaner. samarbejde Med de almene Boligorganisationer områdefornyelsen nørrebro prioriterer samarbejdet med de almene boligorganisationer højt, og søger synergi mellem områdefornyelsens anlægsprojekter og boligorganisationernes fysiske helhedsplaner gennem tidlig dialog, strategisk programmering og fundraising. områdefornyelsen samarbejder med det gode naboskab omkring udsatte unge og børnefamilier samt ved at bidrage til opfyldelsen af målsætningerne i kontrakterne om boligsocialt samarbejde. Bydelsplanen for nørrebro lokaludvalgene har siden 2011 udarbejdet bydelsplaner, der prioriterer lokale ønsker til projekter og indsatser. områdefornyelsens indsatser tager afsæt i nørrebros Bydelsplan om flere aktive børn i nørrebros idrætsforeninger, en kvartermanager på nørrebro, jobskabelse for unge, tryghed for alle på nørrebro samt projekterne moving line og mellemrummet.

10 INTRODUKTION kvarteret INDSATSeR, PROjeKTeR OG MeTODeR BYeNS RUM BY- OG HANDeLSLIv 10 Ét kvarter to områdefornyelser områdefornyelsen nørrebro består af to områdeprojekter: rantzausgadekvarteret og Blågårdskvarteret. for at skabe størst mulig synergi mellem indsatserne og for at kunne håndtere de problemstillinger, der går igen på tværs af kvarteret, er de to områdeprojekter samlet i én kvarterplan og vil blive varetaget af ét sekretariat. de to områder opleves af de fleste beboere som et samlet kvarter med en fælles identitet, og at de fleste problemstillinger er gældende begge steder. dykker man lidt ned i det statistiske materiale, bliver det dog tydeligt, at der er væsentlige forskelle i de udfordringer, de to områder står overfor. derfor har områdefornyelsen nørrebro fokus på to temaer, der især knytter sig til hvert sit område: Byliv i rantzausgadekvarteret og tryghed i Blågårdskvarteret. omend begge temaer ønskes i begge områder. rantzausgadekvarteret: By- og handelsliv fokus er på udviklingen af det spirende by- og handelssliv omkring rantzausgade, griffenfeldsgade og hans Tavsens Park. desuden er der et generelt fokus på erhvervsudvikling. rantzausgadekvarteret har et aktivt erhvervs- og kulturliv. der er mange mindre virksomheder og lokale initiativer i kvarteret, men det kommer ikke altid til udtryk, når man færdes i området. områdefornyelsen vil derfor iværksætte fysiske og sociale tiltag, der fremmer udviklingen af handelslivet. Visionen for området er at forny handelsgaderne og fremme en mangfoldig og kreativ erhvervsprofil ved at understøtte de tilstedeværende aktørers arbejde og skabe nye oplevelser i gadebilledet. Børnefamilierne spiller en stor rolle i udviklingen af rantzausgadekvarteret, og den samlede indsats i kvarteret vil derfor have et særligt fokus på netop dem. udviklingen af kvarteret skal ske med hensyn til kvarterets lokale særpræg, kulturelle mangfoldighed og mange sociale kontraster. nuanceret og spændende udseende er stort. også griffenfeldsgade er en aktiv handelsgade i kvarteret. gaden har en unik somalisk identitet, der bringer liv og aktivitet ind i området, og som understreger den mangfoldighed, der kendetegner kvarteret. Begge gader har et stort udviklingspotentiale, og hvor rantzausgade kan blive et handelsstrøg, kan griffenfeldsgade udvikle det etniske udtryk fx gennem markeder i gaden i forbindelse med folkets Park. hans Tavsens Park er det største grønne område i kvarteret og ligger i forbindelse med assistents Kirkegård, som er uden for områdefornyelsens fysiske afgrænsning. hans Tavsens Park har et kæmpe potentiale for at blive et samlingspunkt for kvarterets familier, børn og unge tilknyttet de tre omkringliggende skoler. Parkens størrelse og de omkringliggende skoler giver mulighed for at skabe et byrum, der både byder på gode aktive oplevelser i fællesskab med andre samt rolige rekreative stunder i grønne omgivelser. områdefornyelsen vil blandt andet arbejde tæt sammen med Blågård Skole, der kan åbnes mod hans Tavsens gade og -Park og bruges aktivt i den sociale og kulturelle udvikling af området. Samarbejdet med skolen og udviklingen af området har fokus på at aktivere og engagere de mange lokale børnefamilier. derfor vil der også være en målrettet indsats for at inddrage dem i udformningen af parken. rantzausgade udgør en stor del af områdets identitet. gaden har et spirende handelsliv med spisesteder og små iværksættervirksomheder. men gadens udseende og vejens forløb giver en kedelig oplevelse, og behovet for et mere

11 DeN GRøNNe STeNBRO SKOLeN SOM DRIveR PLADS TIL ALLe MeTODe 11 Blågårdskvarteret: tryghed omkring Blågårdsgade og Stengade er der særligt fokus på udviklingen af byrum, der samler kvarteret, og som er med til at skabe trygge rammer for mødet mellem beboerne. Tryghedsindekset 2014 viser, at der er faldende utryghed på Indre nørrebro. når der alligevel er et behov for at arbejde målrettet med tryghed, så skyldes det at kvarteret faktisk ligger et stykke over Københavns gennemsnit, når det gælder både anmeldt kriminalitet, oplevet kriminalitet og andelen af beboere, der føler sig utrygge i aften- og nattetimerne. dette fremgår af Københavns Kommunes Tryghedsindeks dertil kan man lægge forældres bekymring for deres børns fremtid og kvarterets mange udsatte unge. Én kvarterplan to Budgetter de økonomiske midler til områdefornyelsen nørrebro er bevilget som kr. 29,5 mio. til rantzausgadekvarteret og kr. 25,5 mio. til Blågårdskvarteret og under forudsætning af, at midlerne benyttes til at håndtere hvert områdes specifikke udfordringer. det er derfor væsentligt at holde de to budgetter adskilte, også her i Kvarterplanen. Ved hvert enkelt projekt er det derfor markeret med ikonerne vist til højre, om projektet hører under rantzausgadekvarteret, Blågårdskvarteret eller dem begge. B B Budgetposter, der tages fra Rantzausgadekvarterets budget er markeret med et R i en rød cirkel. ved de enkelte projekter er budgetposter, der tages fra Blårdskvarterets budget markeret med et B i en blå cirkel.

12 INTRODUKTION kvarteret INDSATSeR, PROjeKTeR OG MeTODeR BYeNS RUM BY- OG HANDeLSLIv 12 lidt om kvarteret Indre nørrebro er en del af Københavns tætte by. områdefornyelses areal er afgrænset af Peblinge dossering, nørrebrogade, åboulevard, Jagtvej og nørrebroparken med den grønne cykelforbindelse. Tre karreer omkring herman Triers Plads indgår i projektområdet. Kapelvej Solitudevej 10 7 Bangertsgade Hans Egedes Gade Struenseegade Jesper Brochmands Gade Struenseegade Rantzausgade Hans Tavsens Gade Skyttegade 6 Struenseegade Kapelvej Korsgade Tjørnegade Vævergade Prins Jørgens Gade 4 Stengade 8 Stengade Todesgade Slotsgade Baggesensgade NØRREBROGADE 3 Blågårdsgade Baggesensgade ÅBOULEVARD Henrik Rungs Gade Brohusgade Jægergade Kapelvej 1 Griffenfeldsgade Gartnergade 9 Blågårds Plads Blågårdsgade 2 Korsgade 5 Wesselsgade Peblinge Dossering Almene boliger Smedegade Murergade Thorupsgade Sigtelinje Tømrergade Den Indre Sti Centrale tværgående forbindelser for bløde trafikanter Kvarterets handelsgader Herman Triers Plads Julius Thomsens Gade ÅBOULEVARD Kleinsgade Ewaldsgade 11 ROSENØRNS ALLÉ

13 DeN GRøNNe STeNBRO SKOLeN SOM DRIveR PLADS TIL ALLe MeTODe 13 adskilt af søerne ligger kvarteret tæt op af Københavns centrale bymidte omkring nørreport station og de centrale strøggader. mod øst finder vi østerbro med Panuminstituttet, rigshospitalet, fælledparken og Idrætsparken. mod vest grænser kvarteret op mod en af Københavns mest befærdede veje, åboulevard, og frederiksberg Kommune med niels Brock gymnasium og det Kongelige danske musikkonservatorium. mod nord nørrebroparken og nørrebro Station. På grænsen af kvarteret åbner der i 2018 to nye metrostationer på hhv. nuuks Plads ved landsarkivet og nørrebros runddel. metrostation ved forum er en eksisterende metrostation tæt på herman Triers Plads. udvalgte vigtige steder 1 rantzausgade er kvarterets travle trafikåre med tilløb til en god hverdagsgade. her færdes dagligt tusinder af cyklister og buspassagerer. gaden rummer to store dagligvarebutikker, bagere, cykelhandlere, frisører, en ungdomskirke og en række spisesteder og barer. gadens trafikale udfordringer er vigtige at få løst. 2 Blågårds Plads er at af kvarterets identitetsmarkører. Et samlingssted for hele København. her mødes man til demonstration og hverdagssnak med naboerne. På pladsen ligger kvarterets kulturhus og bibliotek, og der er gangforbindelse videre til folkets Park og kvarterets idrætshal, Korsgadehallen. Pladsens kant er kranset af figurer fra arbejdernes hårde liv. I 2020 bliver pladsen i sin nuværende form 100 år. 3 Blågårdsgade er kvarterets cafégade. her er et livligt café-, bar-, restaurant- og handelsmiljø, som tiltrækker besøgende fra hele København. 4 folkets Park og folkets hus blev grundlagt i 1971 som et initiativ fra kvarterets beboere efter nedrivning af en boligbebyggelse. I mange år har folkets hus og dets brugere sat deres præg på parken med aktiviteter. Parken bruges i dag livligt af hjemløse afrikanere, cross-fit entusiaster, unge mænd og enkelte børn og unge. grundet uoverensstemmelser mellem brugerne af huset, har huset været lukket siden efteråret 2013, men blev genåbnet i foråret 2014 med ønsker om at tiltrække andre brugere til parken og huset. den en frodig oase med en bemandet legeplads på Wesselsgade, erhverv i den omkringliggende karré og uddannelsesinstitutioner. 6 Blågård Skole er kvarterets distriktsskole med ca. 500 elever. den består oprindelig af to skoler; hellig Kors Skole og Blågård Skole. I 2008 blev de to lagt sammen til én; Blågård Skole. det er en skole med mange tosprogede elever. 7 hans Tavsens Park anlagdes i Siden 1966 har parken været fredet med henblik på at bevare den som et rekreativt grønt område. der ligger tre store uddannelsesinstitutioner langs parken; nørrebro Park skole, det fri gymnasiums hf og Blågård skole. hans Tavsens Park er ikke nogen kendt park, men en hverdagspark for kvarterets beboere. Parken huser boldbaner og to bemandede legepladser. 8 Stengade rummer både folkets Park, spillestedet Stengade, en stor andel af fsb s boliger, rud. rasmussens Snedkeri og kvarterets eneste helårsnatherberg, Kirkens Korshærs natcafé. den nuværende bussluse i Stengade har betydet, at den gennemkørende trafik er faldet markant på trods af, at den ikke virker optimalt. 9 Korsgadehallen er bygget i hallen bruges af borgere fra kvarteret og fra hele København. hver uge afholdes folkekøkken for hele kvarteret. 10 griffenfeldsgade er en af kvarterets tre handelsgader og kaldes i folkemunde lille mogadishu på grund af den store andel af østafrikanske butikker. gaden fungerer som socialt samlingssted for østafrikanere fra hele øresundsregionen. 11 Søerne, nørrebroparken og assistens Kirkegården ligger udenfor områdefornyelsens projektområde, men fungerer som kvarterets rekreative arealer. Søerne bruges som promenade for både løbende, gående og cyklende. assistens Kirkegården er kvarterets stille rum og bruges til bl.a. picnic og gåture. nørrebroparken bruges til grill og aktiviteter af mange unge. 5 Wesselsgadekarréens gård er en af kvarterets store og grønne gårde med offentlig adgang. den blev anlagt i 1985, da de kraftige saneringer i erne skabte plads hertil i den tætte by. I dag er

14 INTRODUKTION kvarteret INDSATSeR, PROjeKTeR OG MeTODeR BYeNS RUM BY- OG HANDeLSLIv 14 Indre nørrebros dna Indre nørrebro er et sted, som de fleste kender og har en mening om. hvad enten det er erfaringer, man selv har gjort sig, eller om de kommer fra den mediedækning, området har tiltrukket. der er mange fortællinger fra og om kvarteret, men hvad er egentlig den sande historie og er der kun én af den slags? næppe. Sandheden er, at nørrebro er et stort sammensurium af oplevelser, kulturer og værdier. det er en mangfoldighed, der værdsættes meget højt. Jeg synes det er dejligt at bo på nørrebro, jeg kan ikke undvære nørrebro. Jeg er vant til det her sted. her er mine venner. det er dejlige mennesker, man møder på gaden. det jeg synes, der kendetegner nørrebro, er den der respekt. at det er ok, at folk laver noget mad i opgangen, som ikke lugter af flæskesteg. rummelighed ift. hvis der er en, der gerne vil holde en 40 års fødselsdag eller hvis der er nogen, der sidder på en altan og drikker, så siger jeg bare; Kom op og tag en bajer. Sådan ved jeg, at det ikke er alle steder. der er et eller andet hyggeligt ved den der undergrundskultur. det ville gøre nørrebro kedelig, hvis vi slet ikke havde det. Jeg synes, det er vigtigt, også med det fri gymnasium, at der er nogle tilholdssteder på nørrebro, hvor man kan dyrke det. På den måde passer det mig fint, at alle de fine forstadsunger kommer til nørrebro og går amok. det giver noget liv og plads til, at man stikker ud.

15 DeN GRøNNe STeNBRO SKOLeN SOM DRIveR PLADS TIL ALLe MeTODe Jeg mangler et ungdomshus på Jagtvej 69, det er ikke så meget ungdomshuset. det er mere det, det repræsenterer. det er det, jeg har sagt før med rumligheden. Jeg synes, det er en falliterklæring, at vi ikke kan rumme et ungdomshus i vores bydel. det synes jeg sgu, der er nødt til at være plads til. Jeg synes, nørrebro skal kunne rumme alle. også at Pia Kjærsgaard kommer på besøg. det er en tilflyttertilbøjelighed, at vi skal forstå hinanden. nørrebro-tilgangen til det er meget firkantet sat op, fuck, vi er ligeglade med at forstå hinanden. du skal bare respektere, hvem jeg er, og så skal vi nok også respektere, hvem du er. her er det sgu mere unormalt at høre dansktop musik end at gå i burka. fakta det gør mig glad, at nørrebro er så levende og diverst. det med at gå op ad Blågårdsgade på en sommerdag, man skal bare frem og tilbage, men så møder man syv man kender, som sidder og hænger ud. Jeg synes også, det er rimelig unikt, at det kan være så smart, intellektuelt og kreativt, men at der så samtidig er plads til alle de skæve eksistenser. der er ca beboere i området. Kvarteret har en meget ung beboergruppe med en stor andel børn og unge. faktisk er Indre nørrebro det kvarter med flest børn pr. m pct. af beboerne på Indre nørrebro modtager Su, hvilket er det næsthøjeste i Københavns kvarterer. langt de fleste af disse er tilflyttere, da kun en lav andel af beboere, der er opvokset i kvarteret, tager uddannelse eller er i arbejde. Klubsøgningen i kvarteret er kun på 21 pct. mod resten af København, som er på 55 pct. ledigheden blandt beboerne på Indre nørrebro er på 13,1 pct., hvilket er det næsthøjeste i København. Kvarteret har en høj andel beboere med anden etnisk baggrund end dansk, og 68 pct. af eleverne på Blågård Skole er tosprogede.

16 INTRODUKTION KvARTeReT indsatser, projekter og Metoder BYeNS RUM BY- OG HANDeLSLIv 16 IndSaTSEr, Pro og metoder Kvarterplanen er opdelt i fem indsatsområder og gennemføres med fokus på øget samarbejde mellem kvarterets aktører, hvor særligt fire metoder skal styrke samarbejdet. de fem indsatsområder favner 26 projekter, hvoraf tre fyrtårnsprojekter skal styrke kvarteret på tværs af indsatsområder og strategier. de fem indsatsområder er Byens rum, som er fysiske projekter i byens rum af strukturel og byrumsarkitektonisk karakter, hvor målet er at styrke rammerne for et rummeligt og attraktivt byrum med byliv. herunder er også bygningsfornyelsen placeret. det er By- og handelsliv, hvor målet er at styrke vækst, byliv og tryghed gennem en kombination af fysiske projekter og samarbejder med fokus på et økonomisk og socialt bæredygtigt kvarter. den grønne stenbro underbygger livskvalitet, sundhed og hverdagsliv gennem en styrkelse af de nære gårdhaver, åbne gårdrum, naboskab og sociale fællesskaber med afsæt i urban farming, dyrehold og haveaktiviteter. Skolen som driver sætter fokus på at styrke Blågård Skole og folkeskolen som grundstenen i kvarterets sammenhængskraft med projekter, der styrker skolens fysiske miljø og samarbejder med det lokale foreningsliv, institutioner og aktive netværk i kvarteret. metoder: Kvarterplanen skal løfte kvarterets sammensatte problemstillinger med en helhedsorienteret tilgang til kompleksiteten og innovative løsninger skal øge samarbejdet mellem kvarterets aktører og styrke kvarteret. Kvarterplanen placerer sig i krydset mellem Kommunens overordnede strategiske mål og visioner og stedets udfordringer og potentialer. områdefornyelsen nørrebro tager udgangspunkt i Sammen om nørrebro og fire grundlæggende metoder: STEdETS PErSPEKTIV PulJEr og ParTnErSKaBEr BorgErInddragElSE InnoVaTIon og SamSKaBElSE det sidste indsatsområde er Plads til alle, der har et fokus på integration og udsatte unge, hjemløse o.a. gennem aktiviteter, sociale projekter og fysiske tiltag skal sammenhængskraften i kvarteret styrkes, så kvarteret bliver et godt og trygt sted for alle at opholde sig, leve og bo.

17 DEN GRØNNE STENBRO DeN GRøNNe STeNBRO SKOLeN SOM DRIveR PLADS TIL ALLe MeTODe JEKTEr 17 SKOLEN SOM DRIVER BYENS RUM Stedets perspektiv Puljer og partnerskaber Sammen om Nørrebro Borgerinddragelse Innovation og samskabelse PLADS TIL ALLE BY- OG HANDELSLIV Projekter

18 INTRODUKTION KvARTeReT INDSATSeR, PROjeKTeR OG MeTODeR Byens rum BY- OG HANDeLSLIv 18

19 Den grønne STenbro Skolen som DRIVER Plads til alle METODE Byens rum 19 VISION: Gader, pladser og små solbeskinnede kroge danner rammerne om et rummeligt og attraktivt byliv, hvor mennesker mødes. Nørrebro skal være kendetegnet af et sammenhængende og trygt kvarter med gode rammer for livet mellem husene. Den modernistiske by og brokvarteret skal flettes sammen og bidrage til gode byrum, hvor lokal identitet, byrumsforløb, centrale strøg og gode flows samt skalaforskelle er med til at styrke kvarterets åbne rum og pladser og bidrager til at skabe rammerne for et rummeligt og aktivt kvarter, hvor beboere og brugere mødes og udfolder sig. Fakta I erne gennemgik kvarteret en bysanering for at skabe åbne, grønne gårde og bygge gode og sunde boliger med lys og luft. Brokvarterets klassiske struktur blev erstattet af større sammenhængende og modernistiske byggerier. De ensartede byggerier præger Blågårdskvarteret med monotone og strukturelle udfordringer. I dag er omkring 25 pct. af boligmassen almene boliger bygget mellem i 1978 og Udfordringer Kvarteret står i dag med et ufærdigt præg. Forskellige planer er blevet gennemført i kvarteret gennem tiden, men helheden og sammenhængen mangler. Særligt i Blågårdskvarteret er gadeforløb præget af monotoni, hvor facaderne og kantzonerne er ensformige og lukkede. Sammenstødet mellem den modernistiske bygningsstruktur og brokvarteret efterlader flere ikke-steder i kvarteret, der i dag præges af utryghed, og hvor der er uudnyttede potentialer og muligheder for nye byrumsløsninger. Potentialer Der er store potentialer i at revurdere udnyttelsen af lavt udnyttede steder og forløb samt i samarbejdet om Skybrudsplanen. I kvarteret er der mange netværk og beboere med et stort engagement. Den overvejende del af de almene boliger hører under den almene boligorganisation fsb, og er således en stærk samarbejdspartner. I et samarbejde med fsb og afdelingsbestyrelserne er det med en fælles vision muligt at skabe sammenhæng i kvarteret. Konkrete projekter Blågårdsvisionen - Korsgade et samlende byrumsforløb - Stengade færdigbyg byen - Facader og kantzoner i boligejendomme - Blågårds Plads og Blågården åbne facader og kantzoner Trafikplan for hele kvarteret Bygningsfornyelse

20 INTRODUKTION KvARTeReT INDSATSeR, PROjeKTeR OG MeTODeR Byens rum BY- OG HANDeLSLIv 20 Blågårdsvisionen Indre Nørrebro blev oprindeligt bygget i perioden mellem 1870 og 1880 og var blandt de første brokvarterer i København, der blev udbygget efter demarkationslinjernes ophævelse i den centrale del af Blågårdskvarteret rummer et superurbant bymiljø, hvor fortætninger og forbedringer kan styrke byens rumlighed og skabe flow mellem Blågårds Plads, folkets Park, Korsgadehallen og rantzausgade. Byens rum skal styrkes med grønt, opholdspladser og nye aktiviteter, der styrker livet mellem husene, skaber oplevelser, tryghed og muligheder for at mennesker mødes. problematik Bysaneringen blev udført efter en helhedsplan fra under gennemførelsen var der mange beboerprotester, der afstedkom, at ikke alle planens rumlige intentioner blev eksekveret. Kombinationen af de manglende afslutninger og ikke længere tidssvarende idealer bevirker, at kvarteret i dag fremstår med større byrumsarkitektoniske mangler heraf strukturelle mangler, monotone facader og monofunktionalitet i stueetager, usammenhængende flow og forløb mellem det gamle og nyere byggeri. løsning Kvarterets byrumsarkitektoniske sammenhæng klarlægges. med fokus på flow, forbindelser, og byrum styrkes målet om et trygt, attraktivt og sammenhængende kvarter. Visionen udarbejdes som et idékatalog med arkitektoniske løsninger på kvarterets udfordringer med en usammenhængende by både rumligt, skalamæssigt, strukturelt, flow, oplevelsesmæssigt, dårligt- og uprogramerede byrum og et uforløst sammenstød mellem den modernistiske by og brokvarteret. Skybrudsplanen, fortætninger og udtyndinger kan bidrage med potentialer til visionen. Centrum i visionen er Stengade, Korsgade og Blågårds Plads, men i sammenhæng med hele kvarteret. Idékataloget skal undersøge, skabe visualiseringer og skabe debat og dialog. arbejdet med byrumsvisionen skal samle kvarterets mange aktører fra nørrebroere, beboere i de almene boligafdelinger, boligorganisation, fonde til kommunale forvaltninger og strategiske behov. formålet med Blågårdsvisionen er at afdække muligheder og behov mellem mange aktører. Idékataloget opsummerer aktørernes behov i en samlet vision, og skaber et beslutningsgrundlag for en samlet strategi og handlingsplan for aktørerne. udarbejdelsen af visionsplanen skal ske i tæt dialog med kvarterets interessenter og beboere, så der opnås en bred forankring, opbakning og interesse for visionen. ligeledes er det formålet at skabe debat i medier både i fag- og dagspresse. Blågårdsvisionen gennemføres som en samlende vision og paraply for flere efterfølgende delprojekter, der realiseres af de enkelte aktører evt. i partnerskab. delprojekterne er endnu ikke prioriteret, fuldt finansieret eller endeligt besluttet.

INDRE NØRREBRO UDKAST 20. AUGUST 2014. Kvarterplan 2014-2019 for Områdefornyelsen Indre Nørrebro

INDRE NØRREBRO UDKAST 20. AUGUST 2014. Kvarterplan 2014-2019 for Områdefornyelsen Indre Nørrebro INDRE NØRRERO 1 Kvarterplan 2014-2019 for Områdefornyelsen Indre Nørrebro UDKAST 20. AUGUST 2014 Vision for kvarteret Handlekraft og kreativitet skal de næste år skabe et Nørrebro, hvor der er plads til

Læs mere

Skal jeres ejendom have et løft?

Skal jeres ejendom have et løft? Skal jeres ejendom have et løft? Drømmer I om tætte vinduer, nyt tag, toilet og bad i lejligheden, eller har I ideer til spændende energirigtige projekter? Bemærk Ny ansøgningsfrist den 1. oktober Nu har

Læs mere

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011

København: Grønne uderum som urbane uderum. Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 København: Grønne uderum som urbane uderum Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur Oslo, juni 2011 Oversigt 1. Hvor er København? 2. Visioner og mål 3. Urbane tendenser - hvad siger københavnerne?

Læs mere

Fælles om Blågård. Blågårdsvision, borgerdialog og idékatalog

Fælles om Blågård. Blågårdsvision, borgerdialog og idékatalog Fælles om Blågård Blågårdsvision, borgerdialog og idékatalog S. 3 Indhold Introduktion Områdefornyelsen Nørrebro s. 4 - s. 5 Forord Områdefornyelsen Nørrebro Boligorganisationen fsb s. 6 - s. 7 Mødet med

Læs mere

Områdefornyelse i Københavns Kommune

Områdefornyelse i Københavns Kommune Områdefornyelse i Københavns Kommune Målsætningerne for Politik for Udsatte Byområder er, at: De udsatte byområder skal løftes til københavnerniveau Der skal være uddannelse og beskæftigelse til alle De

Læs mere

Nyt kulturhus i Tingbjerg

Nyt kulturhus i Tingbjerg Nyt kulturhus i Tingbjerg Tingbjerg og Utterlevshuse skal have et nyt kulturhus og bibliotek. Huset er for alle beboere i Tingbjerg og Utterslevhuse. Her kan du læse mere om, hvordan huset kommer til at

Læs mere

Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer

Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer Velkommen til Klimakvarter En fortælling om samskabende processer 2012 2013 2014 2015 2016 2017 2018 2019 En fortælling om samskabende processer med udgangspunkt i omdannelsen af et boligområde i København

Læs mere

EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9

EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9 FREMTIDENS VOLLSMOSE EN DEL AF FREMTIDENS ODENSE vollsmose.dk/fremtidensvollsmose 1/9 ORGANISERING ORGANISERING Odense Kommune 3 Direktører/chefer Civica 2 Direktører/chefer Fyns almennyttige Boligselskab

Læs mere

bæredygtig byfornyelse

bæredygtig byfornyelse bæredygtig byfornyelse Skal jeres ejendom have et løft? Drømmer I om toilet og bad i lejligheden? Trænger jeres ejendom til tætte vinduer eller nyt tag? Eller har I idéer til spændende projekter med store

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Projektudvikling Beboergrupper og boligafdelinger kan søge om støtte til at udvikle et projektforslag, så det senere kan føres ud i livet. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen

Læs mere

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach

KLIMATILPASNING. Foto Ursula Bach KLIMATILPASNING I de kommende år skal Københavns klimatilpasningsplan omsættes til konkrete anlægsprojekter. Klimatilpasning handler om at ruste København til at modstå de vejrmæssige udfordringer som

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen PLADS TIL AT LYKKES Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst

Læs mere

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb?

notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder Hvorfor en boligsocial strategi for fsb? notat Boligsocial strategi for fsb Udfordringerne i de udsatte boligområder fsb har i lighed med de øvrige almene boligorganisationer ansvar for at etablere og drive velfungerende boligområder, hvor beboerne

Læs mere

HØJE TAASTRUP C. VISION

HØJE TAASTRUP C. VISION HØJE TAAASTRUP C 1 HØJE TAASTRUP C. VISION EN SAMMENHÆNGENDE, MANGFOLDIG OG AKTIV OG TRYG BY Høje Taastrup ændrer sig, vokser, forfalder, blomstrer op på ny, omfortolkes og udvikler sig. Det tager helhedsplanen

Læs mere

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv

KULTURCENTER. Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv KULTURCENTER Laboratorium for udvikling af det gode og aktive hverdagsliv IDÉOPLÆG Hvad drømmer du om? Det spørgsmål stillede Områdefornyelsen borgerne på Ydre Østerbro til borgermødet Kulturcenter for

Læs mere

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet.

FORTÆLLINGEN OM DELTAET. Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. FORTÆLLINGEN OM DELTAET Rådgivernes skitser og refleksioner over processen frem mod det arkitektoniske greb: deltaet. LIDT HISTORIE Byen i karréen - det historiske København København var oprindelig bebygget

Læs mere

DE TRE STRATEGIER FOR VOLLSMOSE UDVIKLINGEN FRA BOLIGOMRÅDE TIL BYDEL I ODENSE I VOLLSMOSE VOLLSMOSE SEKRETARIATET 2016

DE TRE STRATEGIER FOR VOLLSMOSE UDVIKLINGEN FRA BOLIGOMRÅDE TIL BYDEL I ODENSE I VOLLSMOSE VOLLSMOSE SEKRETARIATET 2016 LOKALT ENGAGEMENT DE TRE ER FOR UDVIKLINGEN I SEKRETARIATET 2016 VÆKST I FYSISK SOCIAL Odense Byråds otte politiske mål for Vollsmoses fremtid fra byrådsbeslutning den 12.12.2012: Vollsmose skal gå fra

Læs mere

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen

VISION VEJEN. Din holdning - Jeres By - Vores Vejen VISION VEJEN Din holdning - Jeres By - Vores Vejen Byerne driver fremtidens vækst. Befolkningstilvæksten foregår fortrinsvis omkring de større byer. Her sker også den største vækst i arbejdspladser, service,

Læs mere

Idræt og motion til alle københavnere

Idræt og motion til alle københavnere Idræt og motion til alle københavnere Idrættens værdi for København er stor. Et aktivt deltagende idrætsliv: skaber livsglæde for den enkelte, forbedrer de sociale kompetencer og lærer ikke mindst børn

Læs mere

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale

Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Tingbjerg-Husum Partnerskab - partnerskabsaftale Aftale om partnerskab for Tingbjerg-Husum Københavns Kommune, Københavns Politi, SSP København, fsb, SAB/KAB og AAB indgår med denne aftale et forpligtende

Læs mere

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning

Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg. Indledning Esbjerg Kommune Sundhed og Omsorg Projekt Krebsestien Fremtidens ældreboliger Ideoplæg Indledning Esbjerg Kommune ønsker at tilbyde ældre medborgere pleje i velfungerende plejefaciliteter, der yder respekt

Læs mere

Den grønne stenbro Skolen som DRIVER Plads til alle Evaluering, organisering og budget

Den grønne stenbro Skolen som DRIVER Plads til alle Evaluering, organisering og budget INDRE Lorem ipsum dolor sit amet, NØRREBRO laoreet dolore magna aliquam erat volutpat. Ut wisi enim ad minim veniam, quis nostrud exerci tation ullamcorper suscipit lobortis Kvaterplan nisl ut aliquip

Læs mere

Samarbejdsaftale om byudvikling i Tingbjerg/Husum. Mellem. SAB, fsb og Københavns Kommune

Samarbejdsaftale om byudvikling i Tingbjerg/Husum. Mellem. SAB, fsb og Københavns Kommune KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling Indhold Samarbejdsaftale om byudvikling i Tingbjerg/Husum 1. Formål 2. Geografisk afgrænsning 3. Leverancer Bilag 1: Kort Bilag 2: Procesbeskrivelse

Læs mere

Kultur. Hverdag. Læring. Det lokale. Bevægelse. Det globale. Samvær

Kultur. Hverdag. Læring. Det lokale. Bevægelse. Det globale. Samvær Børneverden Undervisere Læring Kunst Det lokale Hverdag Kunstnere Voksne Fest Voksenverden Børn Samvær Bevægelse Det globale Kultur Udtryk Forskere Kildevæld Kulturcenter Laboratorium for udvikling af

Læs mere

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG

SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG SØKVARTERET INSPIRATIONSKATALOG Søkvarteret Forord Inspirationskataloget har til formål at vise en pallet af de elementer, der skal indtænkes i den kommende planlægning for Søkvarteret i Vinge. Søkvarteret

Læs mere

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010

Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Kan vi effektivisere planlægningen? Danske Planchefer årsmøde 2010 Ulrik Winge, Københavns Kommune 1. Om effekter, ydelser og helheder - metode og tankegang g 2. Om helhedsorienteret drift i TMF Københavns

Læs mere

Implementering af skybruds planer. SIGNATUR forslag. Baggrund og status: hvis der i andre sammenhænge skal foretages investeringer i infrastruktur.

Implementering af skybruds planer. SIGNATUR forslag. Baggrund og status: hvis der i andre sammenhænge skal foretages investeringer i infrastruktur. Implementering af skybruds planer. SIGNATUR forslag. KLIMA team har bedt Nørrebro Lokaludvalg udpege 1-2 SIGNATUR projekter for hver af de 3 vandoplande Baggrund og status: Henover sommeren 2013 udarbejdede

Læs mere

POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB

POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB POLITIK FOR ALMENT SOCIALT ANSVAR I BOLIGFORENINGEN AAB Indhold AAB s sociale ansvar - principielt... 1 Respekt for beboerdemokratiet... 2 Fremtidssikring... 2 Nybyggeri... 2 AAB s sociale ansvar - konkrete

Læs mere

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby

Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Idékonkurrence om Carlsberg-byen vores by - et bidrag fra naboområdet Humleby Humleby Vi er 750 mennesker, der bor i 235 byggeforeningshuse, opført i perioden 1886-91 som arbejderboliger for B&W. Husene

Læs mere

FÆLLESSKAB KØBENHAVN VISION FOR Københavns Kommune Teknik og Miljø

FÆLLESSKAB KØBENHAVN VISION FOR Københavns Kommune Teknik og Miljø FÆLLESSKAB KØBENHAVN VISION FOR 2025 Københavns Kommune Teknik og Miljø En by med liv, kant og ansvar Et København for mennesker Vi kan være stolte af København. Vi har skabt en by, hvor livskvaliteten

Læs mere

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP

FORNY DIN FORSTAD ROLLEBESKRIVELSER HØJE-TAASTRUP 1947 2007 2017 FORNY DIN FORSTAD R HØJE-TAASTRUP ADVISORY BOARD Er et uvildigt ekspertpanel bestående af forskere, der forsker og formidler byplanlægning og dens historie. Forskerne er interesseret i,

Læs mere

HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN

HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN HAVNEFRONTEN LANGS KYSTVEJSSTRÆKNINGEN MINDET AARHUS Å DOKK 1 - LETBANE PAKHUS 13 TOLDBODEN HACK KAMPMANNS HAVNEPLADSEN LETBANE REKREATIV BIBLIOTEK OG PLADS FORBINDELSE BORGERSERVICE, CYKEL- GANGSTI HØJVANDSSLUSE

Læs mere

Fremtidens Nordøst Amager

Fremtidens Nordøst Amager WORKSHOP LØRDAG DEN 27. SEPTEMBER KL. 14.00 16.00 STRANDLODSVEJ 69: Fremtidens Nordøst Amager INTRO Side 1-2 indeholder en opsamling på workshoppen og de forskellige input og diskussioner. På side 3-5

Læs mere

BO-VESTs Frivillighedspolitik

BO-VESTs Frivillighedspolitik BO-VESTs Frivillighedspolitik Indhold BO-VESTs frivillighedspolitik................................................................... 3 Formålet med det frivillige arbejde i BO-VEST.............................................

Læs mere

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7

Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 VÆRDIFULDE Kulturmiljøer i København københavnernes velfærd Kvarteret ved Ellebjerg Skole 4.7 4.7 Kvarteret ved Ellebjerg Skole Stedet Kulturmiljøet omfatter boligområde, haveforening, skole og kirke.

Læs mere

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979

LOGO1TH_LS_POSr d. By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 LOGO1TH_LS_POSr d By- og Udviklingsforvaltningen Nytorv 11 6000 Kolding Tlf. 7979 7979 KULTURUDVALGETS Politiske fokusområder 2014-2015 Mødesteder og midlertidighed Kultur er fyrtårne og fysiske rammer.

Læs mere

VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER KLIMAKVARTER.DK

VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER KLIMAKVARTER.DK VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER KLIMAKVARTER.DK 1 De stigende regnmængder er en stor udfordring for vores by. Men ved at gribe udfordringen rigtigt an kan vi sikre byen mod regn samtidig med,

Læs mere

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015

Notat. Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Notat Notat vedr. midlertidige aktiviteter på Polymeren Sag: 01.11.00-P20-39-15 Trine Hedegård Jensen Plan og kultur 24-04-2015 Faaborg-Midtfyn kommune overtager den tidligere Polymerfabrik på Stationsvej

Læs mere

STRATEGI. Prioriterede indsatser. Bedre forbindelser for bløde trafikanter

STRATEGI. Prioriterede indsatser. Bedre forbindelser for bløde trafikanter Prioriterede indsatser STRATEGI Bedre forbindelser for bløde trafikanter NORDREFASANVEJ.FREDERIKSBERG.DK FACEBOOK.COM/NORDREFASANVEJKVARTERET INSTAGRAM.COM/NORDREFASANVEJKVARTERET 1 2 Strategi - Bedre

Læs mere

Velkommen til Søndre Havn

Velkommen til Søndre Havn Velkommen til Søndre Havn På Søndre Havn i Køge er den tidligere erhvervshavn godt på vej til at blive omdannet til et attraktivt og levende boligområde med adgang til badestrand, strandeng og grønne områder.

Læs mere

BYFORNYELSE I KØBENHAVN

BYFORNYELSE I KØBENHAVN BYFORNYELSE I KØBENHAVN Temadag om energimåling, adfærd og indeklima 23. april 2015 Arkitekt Marie Juul Baumann, Område- og Byfornyelse, Københavns Kommune 2 Informationsmøde om byfornyelse 1. Hvad er

Læs mere

Bogtrykkergården afd. 108. Bagergården afd. 142. Rådmandsbo 3B. Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd.

Bogtrykkergården afd. 108. Bagergården afd. 142. Rådmandsbo 3B. Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd. Bogtrykkergården afd. 108 Bagergården afd. 142 Rådmandsbo 3B Allersgade/Dagmarsgade - afd. 147 Her er projektkontoret Runddelen afd. 127 HELHEDSPLAN FOR MIMERSGADEKVARTERET Med Helhedsplanen for Mimersgadekvarteret

Læs mere

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018

UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN- OG BOLIGUDVALGET 2014-2018 Fokusområder 2016-2017 UDVALGSPOLITIK FOR PLAN OG BOLIGUDVALGET 2014 BAGGRUND Denne udvalgspolitik for Plan- og Boligudvalget er skabt i fællesskab af

Læs mere

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København

LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT. - strategi for et grønnere København LOMMEPARKER, TRÆER OG ANDET GRØNT - strategi for et grønnere København Mål og visioner for et grønnere København I visionen for København som Miljømetropol har vi under overskriften En grøn og blå hovedstad

Læs mere

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt

Halmtorvet. - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Halmtorvet - Et kulturanalytisk evalueringsprojekt Af Maria Kristiansen, Tue Clausen og Lars Salomonsson Christensen Målet med dette evalueringsprojekt er at undersøge, om intentionerne bag byfornyelsen

Læs mere

BORGERMØDE OM TÅSINGE PLADS

BORGERMØDE OM TÅSINGE PLADS BORGERMØDE OM TÅSINGE PLADS 30. april 2013 kl. 19-21 Tåsinge Plads i dag. Referat Borgermøde 30. april 2013 om Tåsinge Plads Introduktion Mads Uldall, projektchef for Områdefornyelsen Skt. Kjelds Kvarter,

Læs mere

Borgermøde om Tåsinge Plads

Borgermøde om Tåsinge Plads Borgermøde Ny Tåsinge Plads Den 27. september 2012 Borgermøde om Tåsinge Plads 27. september 2012 kl. 19-21 på Vennemindevej 39 Resumé Borgermødet blev afholdt den 27. september 2012 kl. 19-21 med omkring

Læs mere

Spørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281

Spørgeskemaopsamling. Antal registrerede besvarelser: 281 18.12.2012 Spørgeskemaopsamling Antal registrerede besvarelser: 281 Spørgsmål Antal svar Svar % Køn? 269 96 Alder? 266 95 Hvor bor du? 265 94 Nævn 3 gode ting ved Hedensted bymidte og beskriv hvorfor 231

Læs mere

NY BYDEL I VORDINGBORG

NY BYDEL I VORDINGBORG NY BYDEL I VORDINGBORG OMDANNELSE AF STATIONSOMRÅDET/ UDGANGSPUNKT FOR HELHEDSPLAN OPLÆG TIL BORGERMØDE/ AARHUS ARKITEKTERNE/ 27.09.2016 Stationsområdet i Vordingborg er det første der møder den togrejsende,

Læs mere

PLADS TIL LEG Københavns Kommunes istandsættelse af alle byens offentlige legepladser 2008-2011

PLADS TIL LEG Københavns Kommunes istandsættelse af alle byens offentlige legepladser 2008-2011 PLADS TIL LEG Københavns Kommunes istandsættelse af alle byens offentlige legepladser 2008-2011 PROJEKT PLADS TIL LEG Målet med Plads til Leg er at istandsætte alle de offentlige legepladser i Københavns

Læs mere

Lokalisering af P-Anlæg

Lokalisering af P-Anlæg Agenda 21 Center Indre Nørrebro Blegdamsvej 4B, 2200 København N. 35 30 19 24 Debat@norrebro.nu - www.norrebro.nu Lokalisering af P-Anlæg Indre Nørrebro Lokale parkeringsanlæg i Københavns indre brokvarterer

Læs mere

Strukturbillede VIBY Sjælland

Strukturbillede VIBY Sjælland Strukturbillede VIBY Sjælland Indhold Forord 3 Visionen 4 Hovedstrukturen 5 Fra vision til plan 5 Boliger 5 Bymidten 6 Erhverv 7 Den grønne struktur 7 Trafikstruktur 7 Vedtaget af Roskilde Byråd den 18.

Læs mere

Køge vender ansigtet mod vandet

Køge vender ansigtet mod vandet Artikel i PORTUS online magazine juli 2013 Køge vender ansigtet mod vandet Realdania By og Køge Kommune er i partnerskab om at udvikle centralt beliggende havne- og industriarealer til en levende og bæredygtig

Læs mere

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik

Medborgerskab i Næstved Kommune. Medborgerskabspolitik Medborgerskab i Næstved Kommune Medborgerskabspolitik 1 MOD PÅ MEDBORGERSKAB Næstved Kommune har mod på medborgerskab, og det er jeg som Borgmester stolt af Vi har i Næstved Kommune brug for, at alle er

Læs mere

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk

velkommen til københavns FØrSte klimakvarter klimakvarter.dk VELKOMMEN TIL KØBENHAVNS FØRSTE KLIMAKVARTER klimakvarter.dk 1 3. oplag, april 2013 De stigende regnmængder er en stor udfordring for vores by. Men ved at gribe udfordringen rigtigt an kan vi sikre byen

Læs mere

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018

Sammen. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen. Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Sammen skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Med Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 ønsker Byrådet at sætte retningen for arbejdet

Læs mere

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen

SAMMEN. skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen SAMMEN skaber vi kulturen, som giver fællesskab og identitet i hverdagen Kultur og Fritidspolitik 2015-2018 Indledning Vision Politikkens omdrejningspunkt tager afsæt i Egedal Kommunes vision om: Hverdag

Læs mere

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI

STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI STRATEGI FOR ALMENT NYBYGGERI I ESBJERG KOMMUNE Teknik & Miljø Esbjerg Kommune INDHOLD 1. Forord.................................. 3 2. Strategien i en sammenhæng................ 3 3. Bæredygtighed i strategien..................

Læs mere

vejledning til Ansøgningsskema

vejledning til Ansøgningsskema Side 1 af 2 Den vilde idé Beboere, beboergrupper og ildsjæle kan søge om støtte til en vild idé, som giver nye og inspirerende fælles faciliteter. vejledning til Ansøgningsskema Realdania-kampagnen DET

Læs mere

Sindal. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer

Sindal. Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Sindal Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Side 1 Sindal Publiceret af Cathrine Borg 06 januar 2016 klokken 14:01 Powered by Enalyzer Svar status Ikke svaret Afvist

Læs mere

06-10-2015. Bilag 2 Rantzausgade og Stengade, trafikskitse. Sagsnr. 2015-0228110

06-10-2015. Bilag 2 Rantzausgade og Stengade, trafikskitse. Sagsnr. 2015-0228110 KØBENHAVNS KOMMUNE Teknik- og Miljøforvaltningen Byens Fysik BILAG 2 Bilag 2 Rantzausgade og Stengade, trafikskitse RANTZAUSGADE Rantzausgade er en central og travl handelsgade på Indre Nørrebro, der mellem

Læs mere

OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING

OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING NYBYGGERI NYBYGGERI BEBOERSAMMEN- SÆTNING OMRÅDE- TILGANG STYRINGS- DIALOG HELHEDS- PLANER BYSTRATEGISK UDVIKLING BEBOERSAMMEN- SÆTNING NYBYGGERI NYBYGGERI DET BYSTRATEGISKE SPOR DET BOLIGSOCIALE SPOR NYBYGGERI TRYGHED ORGANISERINGS- SPORET..

Læs mere

NY BYDEL I VORDINGBORG

NY BYDEL I VORDINGBORG NY BYDEL I VORDINGBORG OMDANNELSE AF STATIONSOMRÅDET/ UDGANGSPUNKT FOR HELHEDSPLAN OPLÆG TIL BORGERMØDE/ AARHUS ARKITEKTERNE/ 27.09.2016 Stationsområdet i Vordingborg er det første der møder den togrejsende,

Læs mere

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset

VÆRDIGRUNDLAG FOR. Multimediehuset VÆRDIGRUNDLAG FOR Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Værdigrundlag for Multimediehuset Århus Kommune Borgerservice og Biblioteker Udarbejdet i samarbejde med NIRAS Konsulenterne

Læs mere

OMRÅDEFORNYELSE SKÆRBÆK

OMRÅDEFORNYELSE SKÆRBÆK OMRÅDEFORNYELSE SKÆRBÆK porten til Rømø 08-10-2014 www.toender.dk 1 Aftenens forløb VELKOMMEN til alle v/ Tønder Kommune Trafikplan 2014 v/ Fagchef Lars-Erik Skydsbjerg Forslag til PROGRAM v/ Christel

Læs mere

Frivillighedspolitik. Bo42

Frivillighedspolitik. Bo42 Frivillighedspolitik Bo42 Vedtaget på repræsentantskabsmøde afholdt den 4. juni 2013 Forord En af Bo42 s bestyrelses fornemste opgaver er at være med til at skabe og udvikle gode rammer og muligheder for

Læs mere

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE

NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE NIELS TØRSLØV, KØBENHAVNS KOMMUNE STRØGGADER I KØBENHAVNS KOMMUNE INDHOLD 1. Trafikmålsætninger i Københavns Kommune 2. Trafikplanlægning og strøggader 3. Et strategisk vejnet med forskellige definitioner

Læs mere

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR.

VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. Deltakvarteret - den første bydel i Vinge VINGE LEVENDE BY. NÆRVÆRENDE NATUR. 1 Frederikssund Naturområder Vinge er en helt ny by i Frederikssund Kommune. I Vinge får du det bedste fra byen og naturen

Læs mere

Vi har derudover sendt mails og haft telefonkontakt til fritidshjem og fritidsklubber i bydelen, samt bydelens tre kulturhuse og biblioteker.

Vi har derudover sendt mails og haft telefonkontakt til fritidshjem og fritidsklubber i bydelen, samt bydelens tre kulturhuse og biblioteker. KØBENHAVNS KOMMUNE Økonomiforvaltningen Center for Byudvikling SKEMA Hvilke typer af borgerinddragelsesaktiviteter har Lokaludvalget gennemført i forbindelse med udpegning af utrygge steder i bydelen?

Læs mere

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan

Den 19. november 2010. Aftale om dispositionsplan Den 19. november 2010 Aftale om dispositionsplan Formålet med nærværende aftale er at bekræfte enigheden mellem Brabrand Boligforening og Århus Kommune om den endelige dispositionsplan for Gellerup og

Læs mere

Rødovre Kommunalbestyrelse Rådhuset Rødovre Parkvej Rødovre 9. november 2014

Rødovre Kommunalbestyrelse Rådhuset Rødovre Parkvej Rødovre 9. november 2014 Rødovre Kommunalbestyrelse Rådhuset Rødovre Parkvej 150 2610 Rødovre 9. november 2014 Rødovre Boligselskab, afdeling 15 v/ Susanne Mørck Voigt Næsbyvej 19, 3.tv. 2610 Rødovre Forslag / bemærkninger til

Læs mere

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik

Sammen om det gode liv. Kultur- og Fritidspolitik Sammen om det gode liv Kultur- og Fritidspolitik 2017 - Sammen om det gode liv Du sidder nu med Aabenraa Kommunes Kultur- og Fritidspolitik, der gælder fra 2017 og frem med overskriften Sammen om det gode

Læs mere

Konkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde

Konkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde Konkurrence om et skitseprojekt for Bindslevs Plads Silkeborgs kultur- og campusområde Baggrund Bindslevs Plads var tidligere byens markedsplads, hvor der foregik livlig handel. I dag arbejder områdets

Læs mere

Ørestadens arkitektur

Ørestadens arkitektur Ørestadens arkitektur Oplev den nye bydel Kom og oplev den nye Ørestad med masser af sport- og fritidsoplevelser 1 mnb tryksag.indd 1 28-11-2011 15:32:19 om Ørestad blev fremlagt. Det var fra starten tanken,

Læs mere

Tobaks BYEN Boligområde d. 24 April 2015 1

Tobaks BYEN Boligområde d. 24 April 2015 1 TobaksBYEN Boligområde d. 24 April 2015 1 Tobaksbyen//23. April 2015//skala arkitekter 2 Identitet, Tæthed & Variation Fremtidens Tobaksbyen er placeret i et dynamisk felt mellem villakvarterer, industri/erhverv

Læs mere

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget:

Budget 2008-2011. Boligsocialt udvalgs budget: Budget 2008-2011 Boligsocialt udvalgs budget: Indeholder Bevilling nr. 81 Boligsociale aktiviteter 82 Integration 81 Boligsociale aktiviteter Bevillingens indhold Drift Driftssikring af boligbyggeri 1.690

Læs mere

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019

Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Udkast til Frederikssund Kommunes Fritidspolitik 2015-2019 Forord Fritidspolitikken fastlægger retningen for fritids-, idræts- og kulturområdet. Fritidsudvalget ønsker at understøtte og udvikle byområder,

Læs mere

BILAG 1 : VALGTE DEMONSTRA- TIONSPROJEKTER OM ENERGIRENOVERING AF ALMENE BOLIGER

BILAG 1 : VALGTE DEMONSTRA- TIONSPROJEKTER OM ENERGIRENOVERING AF ALMENE BOLIGER BILAG 1 : VALGTE DEMONSTRA- TIONSPROJEKTER OM ENERGIRENOVERING AF ALMENE BOLIGER 1 VALGTE DEMONSTRATIONSPROJEKTER PROJEKT 10 (FSB): TINGBJERG EFTERISO- LERING VED NEDTAGNING OG GENETABLERING AF MURSTENSGAVL

Læs mere

Socialt udsatte boligområder

Socialt udsatte boligområder Socialt udsatte boligområder Nogle boligafdelinger i Danmark har en væsentligt større andel af arbejdsløse, kriminelle og personer på overførselsindkomst end det øvrige samfund. Disse afdelinger kæmper

Læs mere

Sikker By. Ingeborg Degn, Chef for Sikker By, Københavns Kommune Mail tlf København 3. november 2016

Sikker By. Ingeborg Degn, Chef for Sikker By, Københavns Kommune Mail tlf København 3. november 2016 / Ingeborg Degn, Chef for, Københavns Kommune Mail id@okf.kk.dk, tlf. 61 10 99 98 København 3. november 2016 programmet Historisk baggrund 2008/2009: København oplevede adskillige banderelaterede skyderier

Læs mere

Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen

Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Hvilken slags plan bliver det? - klimatilpasningsplanen Birgitte Hoffmann 26. 2. 2013 Hvilke visioner skal planen styrke? Hvad skal Klimatilpasningsplanen lægge op til? Hvordan kan den bidrage til lokal

Læs mere

København Grønne visioner

København Grønne visioner København Grønne visioner Centerchef Jon Pape Center for Park og Natur februar 2011 Oversigt 1. København - overordnet set 2. Mit daglige arbejde - Center for Park og Natur 3. Visionen og målene 4. Nogle

Læs mere

Den socialt bæredygtige by. 1. Hvad er den socialt bæredygtige by? Notat. Strategioplæg

Den socialt bæredygtige by. 1. Hvad er den socialt bæredygtige by? Notat. Strategioplæg Notat Den socialt bæredygtige by Strategioplæg I dette notat sættes den strategiske ramme for udviklingen af en plan for den socialt bæredygtige by. Notatet er struktureret på følgende måde: Først præsenteres

Læs mere

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner

Evaluering af de boligsociale helhedsplaner Evaluering af de boligsociale helhedsplaner I Københavns Kommune 2010 Kvarterudvikling, Center for Bydesign Teknik- og Miljøforvaltningen 2011 2 Boligsociale helhedsplaner i Københavns Kommune Københavns

Læs mere

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG

VISION VEJEN. Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG VISION VEJEN Fra visioner til handling HANDLINGSKATALOG Forord Missionen, visionen og indsatsområderne er rammen for det videre arbejde. Handlingskataloget konkretiserer det kommende arbejde og vil i foråret

Læs mere

Bygnings- og Arkitekturpolitik

Bygnings- og Arkitekturpolitik Forslag til Bygnings- og Arkitekturpolitik Middelfart Kommune Forord Denne politik Bygnings- og Arkitekturpolitikken er én af de politikker, Byrådet har besluttet at formulere i Middelfart Kommune. Formålet

Læs mere

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål

Disposition. De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Disposition De fysiske planer Planens tilblivelse Udfordringer Spørgsmål Fra udsat boligområde til attraktiv bydel hvordan? Historien lys og luft. Livet bag voldene 2400 almene boliger og 32 blokke Opført

Læs mere

Teknik- og Miljøudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den 06.12.2012. Punkt 7. 2012-27958.

Teknik- og Miljøudvalget. Udskrift af beslutningsprotokollen. Mødet den 06.12.2012. Punkt 7. 2012-27958. Punkt 7. Hasseris Boligselskab - Grønnegården (afd. 5) Stationsmestervej 6-122 og Dyrskuevej 13-51 - 492 almene familieboliger - Renoverings- og driftsstøttesag med kapitaltilførsel og huslejestøtte -

Læs mere

Budgetønsker Plan- og Boligudvalget

Budgetønsker Plan- og Boligudvalget Budgetønsker Budgetønsker drift Nr. Drift [Hele 1.000 kr.] s Driftsønsker 2013 2014 2015 2016 1 Vedligeholdelse udenomsarealer 5.500 5.500 5.500 5.500 2 Middel bygningsvedligeholdelse 4.860 4.860 4.860

Læs mere

DE RØDE LØBERE. Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by?

DE RØDE LØBERE. Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by? DE RØDE LØBERE Vordingborgs bymidte er afgørende for din, min og vores fremtid. Vil du med på den røde løber og gøre en forskel for vores by? VINDERBYEN VORDINGBORG Vordingborg er nu en vinderby. Sådan

Læs mere

Landsbyggefonden Boligselskabernes Hus. Lars Holmsgaard Käte Thorsen. - Byggetekniske konsulenter - Vejledning - ansøgninger

Landsbyggefonden Boligselskabernes Hus. Lars Holmsgaard Käte Thorsen. - Byggetekniske konsulenter - Vejledning - ansøgninger Præsentation og disposition Lars Holmsgaard Käte Thorsen - Byggetekniske konsulenter - Vejledning - ansøgninger Disposition O. Overblik hele processen 1. Proces frem til foreløbig helhedsplan 2. Tidsplan

Læs mere

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016

Kira Maria Svankjær, chefkonsulent. Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Kira Maria Svankjær, chefkonsulent Stormøde for lokale håndværkere 11. oktober 2016 Jyllinge nyt halområde og boligudbygning Strategi bliver til virkelighed - i byudviklingen! Fortætning og byomdannelse

Læs mere

fællesskab København

fællesskab København fællesskab København Teknik- og Miljøforvaltningen Københavns Kommune En by med liv, kant og ansvar Et København for mennesker Vi kan være stolte af København. Vi har skabt en by, hvor livskvaliteten i

Læs mere

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du:

Bæredygtighedsskema. Sådan gør du: Bæredygtighedsskema Skemaet skal udfyldes i forbindelse med ansøgning om lokalplan. I skemaet skal du beskrive, hvilke bæredygtige tiltag dit projekt indeholder. Beskrivelsen er opdelt i emner, som svarer

Læs mere

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften

- om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Velkommen til Bredebro - by i bevægelse - efter kommunesammenlægningen - om område- og byfornyelse - fra ansøgning til program - TEMAERNE - videre forløb efter i aften Områdefornyelse drejer sig om at

Læs mere

1 of 7 NYT LYS I MØRKE

1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 of 7 NYT LYS I MØRKE 1 2 of 7 BAGGRUNDEN FOR PROJEKTET Langs det grønne bånd, der snor sig langs med jernbanen ind i det indre af Syddjurs Kommune, finder man fire jernbanebyer bundet sammen af Grenaabanen

Læs mere

VISION FOR VESTERBRO METROSTATION

VISION FOR VESTERBRO METROSTATION M VISION FOR VESTERBRO METROSTATION ENGHAVE PLADS - INITIATIVET WWW.BEVARENGHAVEPLADS.DK Placeringen af Vesterbro metrostation Vi skal have mere metro i København. Der skal bygges en cityring, og det vil

Læs mere

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk

Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Netværkstur til Aarhus med InnoBYG, AlmenNet og Byens Netværk Byens Netværk 01.11.12 Tekst og foto: Mikkel Egeberg Rasmussen Den 1. november tager Byens Netværk, i samarbejde med InnoByg og AlmenNet, på

Læs mere

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk

Byfortætning og bæredygtig mobilitet Mobilitetsplanlægning i Roskilde Bymidte Jakob Høj, Tetraplan A/S, jah@tetraplan.dk Denne artikel er publiceret i det elektroniske tidsskrift Artikler fra Trafikdage på Aalborg Universitet (Proceedings from the Annual Transport Conference at Aalborg University) ISSN 1603 9696 www.trafikdage.dk/artikelarkiv

Læs mere

Opsamling 2. byambassadørmøde

Opsamling 2. byambassadørmøde Opsamling 2. byambassadørmøde København, 26. august 2013 Opsamling fra byvandring i Fredensborg med byambassadører d. 22. august 2013 Torsdag d. 22. august 2013 mødtes gruppen af byambassadører til en

Læs mere