Praksisplan. Praktiserende speciallæger. Udkast. Oktober 2009.

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Praksisplan. Praktiserende speciallæger. Udkast. Oktober 2009."

Transkript

1 Praksisplan Praktiserende speciallæger Udkast Oktober 2009.

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Praksisplanens udarbejdelse Praksisplanens opbygning Lidt om speciallægepraksis Generelt Kapacitetsplanlægning Mindsteomsætning og knækgrænser Demografiske udfordringer i befolkningen Befolkningstal hele regionen Befolkningstal fordelt på kommuner Kapacitet, aktivitet og økonomi for speciallægepraksis i Region Midtjylland Geografisk fordeling af speciallægepraksis i Region Midtjylland Økonomi i forbindelse med speciallægepraksis Visioner og mål for udviklingen af speciallægepraksis i Region Midtjylland Visioner og overordnede målsætninger for speciallægepraksis i Region Midtjylland Speciallægepraksis i et integreret sundhedsvæsen Uddannelsesmæssige og økonomiske overvejelser i forbindelse med opgaveflytning Forskellige roller for speciallægepraksis i de enkelte specialer Knækgrænser Adgangskrav Kvalitetssikring i speciallægepraksis Direkte visitation fra hospital til speciallægepraksis Anbefalinger Overordnede anbefalinger Anbefalinger på baggrund af delpraksisplanerne Bilag: Delpraksisplaner Øjenlæger (oftalmologi) Øre næse hals (oto-rhino-laryngologi) Dermatologi Gynækologi Reumatologi Kardiologi Lungemedicin Kirurgi Neurologi Ortopædkirurgi Pædiatri Psykiatri Børne og ungdomspsykiatri Plastikkirurgi Patologi Anæstesiologi Diagnostisk radiologi

3 1. Indledning Ifølge Landsoverenskomsten mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og Foreningen af Speciallæger (FAS) skal der i regionerne udarbejdes en praksisplan for speciallægepraksis. Den foreliggende praksisplan er den første speciallægepraksisplan for Region Midtjylland. Planen er således udarbejdet i lyset af strukturreformens udfordringer, hvor forskellige kulturer og traditioner er blevet samlet i en ny organisatorisk struktur. Samtidig er det en praksisplan, som er udarbejdet i en periode præget af forandring. Dertil kommer, at Danske Regioner har igangsat en debat om speciallægepraksis rolle og udvikling, som også i nogen grad har påvirket denne praksisplan. Jf. afsnit 3.2 nedenfor, har regionen ansvar for - og kompetence i forhold til - udarbejdelse af en praksisplan, der skal sikre, at der foretages en samlet planlægning for tilrettelæggelsen af den ambulante speciallægebetjening med henblik på at etablere en systematisk, gensidig tilpasning af funktioner og kapacitet mellem sygehusene og praksissektoren med udgangspunkt i det enkelte speciale der dannes grundlag for beslutning om de overenskomstmæssige speciallægepraksisforhold og fremmer udviklingen i samarbejdet og opgavefordelingen lokalt der ud fra hensynet til effektivitet og kvalitet sikres koordinering og samordning af den ambulante speciallægebetjening inden for sygehusvæsenet og i special-lægepraksis. Inden godkendelse af praksisplanen skal den forelægges samarbejdsudvalget med henblik på bemærkninger. 1.1 Praksisplanens udarbejdelse Samarbejdsudvalget vedtog på sit møde den 29. november 2006 et kommissorium for det videre arbejde med udarbejdelse af praksisplanen. I henhold til dette kommissorium skal planen indeholde forslag til en styrkelse af primærsektoren med henblik på at øge muligheden for at flytte opgaver fra hospitalernes ambulatorier til speciallægepraksis. Parterne er enige om, at det kan være ønskeligt at løse flere opgaver i primærsektoren. Opgaveflytningen til praksisområdet skal være begrundet i, at de konkrete sundhedsydelser kan produceres billigere eller til samme pris med mindst samme kvalitet og gerne tættere på Side 2

4 borgeren, end ydelserne i dag produceres eller i fremtiden vil blive produceret - på offentlige eller private hospitaler. Med henblik på at aflaste hospitalerne og sikre, at sundhedsydelserne produceres så omkostningseffektivt som muligt, er parterne enige om at diskutere alle barrierer for opgaveflytning såsom knækgrænser, antal ydernumre og andre foranstaltninger, der kan sikre kapaciteten (seniorordninger, delepraksis, assisterende speciallæger mv.). I forbindelse med udarbejdelse af delpraksisplaner for de enkelte specialer, har der været nedsat specialespecifikke arbejdsgrupper. Disse arbejdsgrupper har typisk bestået af en cheflæge som formand, 2 deltagere der repræsenterede overlægerne og 2 som repræsenterede de praktiserende speciallæger. Herudover deltog Region Midtjylland med repræsentanter i og var sekretariat for arbejdsgrupperne. 1.2 Praksisplanens opbygning I afsnit 2 er hovedelementer i overenskomstens bestemmelser om tilrettelæggelse af speciallægepraksis kort gennemgået, herunder bestemmelserne om praksisplanlægning og knækgrænser. I afsnit 3 er de demografiske udfordringer, som den ambulante speciallægekapacitet i regionen står over for, vurderet, efterfulgt af en overordnet beskrivelse i afsnit 4 af kapacitet og økonomi i de eksisterende speciallægepraksis i regionen. I afsnit 5 er Region Midtjyllands overordnede visioner og målsætninger for udviklingen af speciallægepraksis præsenteret. Målsætningerne omfatter bl.a. en øget koordinering og integrering af speciallægepraksis i regionens samlede sundhedsvæsen, overvejelser om speciallægepraksis forskellige sundhedsmæssige roller i forskellige specialer, uddannelsesog økonomiske problemstillinger i forbindelse med opgaveflytning, samt overvejelser om knækgrænser, effektivitets- og produktivitetskrav og kvalitetssikring. På baggrund heraf, samt de efterfølgende gennemgange af de enkelte specialer i afsnit 7, er der i afsnit 6 opstillet en række anbefalinger til den kommende udvikling af speciallægepraksis i regionen. Delpraksisplanerne i afsnit 7 er i hovedtrækkene bygget over samme skabelon, men der er dog en række forskelle, idet de enkelte arbejdsgrupper har haft differentierede ønsker til formen samtidigt med, at der er tale om meget forskellige specialer med uensartede vilkår, volumen og rolle i Region Midtjyllands sundhedstilbud til borgerne. Side 3

5 2. Lidt om speciallægepraksis 2.1 Generelt Praktiserende speciallæger, der har tiltrådt overenskomsten mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og Foreningen af Speciallæger (FAS) er underlagt overenskomstens vilkår. For at speciallægerne kan tage patienter i behandling og blive honoreret for det, skal patienterne være henvist af en alment praktiserende læge. Til undersøgelse og behandling hos praktiserende øjenlæger og ørelæger kræves dog ikke henvisning. Speciallægerne honoreres pr. ydelse. Der er 3 hovedtyper af ydelser: Kontaktydelser, undersøgelsesydelser og behandlingsydelser. I almindelighed kan speciallægerne honoreres for alle de ydelser, der er opregnet i overenskomsten. For visse ydelser kræves det dog, at visse forudsætninger er opfyldt. Speciallægepraksis kan drives i fire former: Fuldtidspraksis, deltidspraksis, overlægepraksis (3 timers praksis) og delepraksis. Endelig er der mulighed for, at speciallægerne efter særlig tilladelse kan ansætte assisterende speciallæger. Fuldtidspraktiserende speciallæger skal have praksisdrift som hovedbeskæftigelse, og de skal levere en mængde af og en bredde i antallet af ydelser, der sikrer optimal speciallægebetjening og forhindrer en uhensigtsmæssig subspecialisering og sikrer, at speciallægen lever op til normal praksisomsætning. Deltidspraksis er defineret ved maksimal årlig omsætning. For visse specialer er omsætningsloftet kr. om året, for de resterende specialer er omsætningsloftet kr. årligt. Overlægepraksis (eller 3-timers praksis) er defineret ved dels en maksimal årlig omsætning på kr., dels at der er tale om overlæger, der driver praksis maksimalt 3 timer om ugen på det hospital, hvor de er ansat. Delepraksis er fuldtidspraksis, der drives af 2 eller flere speciallæger i kompagniskab. Det forudsættes, at mindst én af speciallægerne ikke har fuldtidsbeskæftigelse ved siden af. Assisterende speciallæger. Efter ansøgning til samarbejdsudvalget mellem regionen og de praktiserende speciallæge kan praktiserende speciallæger gives tilladelse til at ansætte en eller flere assisterende speciallæger. Det er et krav, at principallægen udfører mindst 50 % af ydelserne i den pågældende praksis. 2.2 Kapacitetsplanlægning. Side 4

6 I henhold til overenskomsten udarbejdes praksisplanen af regionen med henblik på at sikre samarbejde mellem speciallægepraksis og det øvrige sundhedsvæsen, jf. overenskomstens 13, hvori det blandt andet er anført: Med henblik på at etablere en systematisk, gensidig tilpasning af funktioner og kapacitet mellem sygehusene og praksissektoren foretager regionen, med udgangspunkt i de enkelte specialer, en samlet planlægning for tilrettelæggelsen af den ambulante speciallægebetjening i regionen. Praksisplanlægningen danner grundlag for beslutning om de overenskomstmæssige speciallægepraksisforhold og skal fremme udviklingen i samarbejdet og opgavefordelingen lokalt. Praksisplanen behandles i henhold til 206 i sundhedsloven en gang i hver kommunal valgperiode. Praksisplanlægningen skal ud fra hensynet til effektivitet og kvalitet sikre koordinering og samordning af den ambulante speciallægebetjening inden for sygehusvæsenet og i speciallægepraksis samt sikre en samordning med almen praksis og andre sundhedsmæssige og sociale forhold. Ved planlægningen skal det tilstræbes, at der i regionen er et tilstrækkeligt antal speciallægepraksis, hvortil der er handicapvenlig adgang. ( ) Samarbejdsudvalget forelægges regionens udkast til praksisplan og kan meddele regionen bemærkninger hertil. De lægelige medlemmer af samarbejdsudvalget kan i givet fald fremsætte selvstændige bemærkninger til udkastet til praksisplan. Bemærkningerne forelægges regionsrådet sammen med udkastet til praksisplan. Regionen træffer således den endelige beslutning om, hvor og hvor mange speciallægepraksis og med hvilke praksisformer der skal være, dog gives tilladelse til delepraksis af samarbejdsudvalget. Regionen kan på baggrund af praksisplanen beslutte at oprette, flytte eller reducere antallet af speciallægepraksis. Oprettelse af nye speciallægepraksis i regionen sker efter overenskomstens 23 om tiltrædelse af overenskomsten. Reduktion af antallet af praksis kan ske ved en speciallæges naturlige afgang eller efter nærmere aftale mellem regionen og speciallægen, jf overenskomstens 18. Såfremt en praksis ophører ved naturlig afgang, uden at den kan sælges inden for en periode på 12 måneder, kan regionen vælge at nedlægge praksis. Hvis regionen beslutter at nedlægge en etableret praksis, skal regionen imidlertid i henhold til overenskomstens 18 yde speciallægen en godtgørelse for det tab, der påføres ved, at praksis ikke kan videreføres eller overdrages efter overenskomstens regler. Godtgørelsen er fastsat til 90 % af Side 5

7 gennemsnittet af udbetalingen fra regionen i de seneste 3 regnskabsår. Overlægepraksis nedlægges dog uden kompensation ved overlægens ophør. Flytning af praksis kan i henhold til overenskomstens 20 ske ved at regionen anmoder speciallægen om flytning af praksis. Dette forudsætter imidlertid, at der indgås aftale herom mellem regionen og speciallægen. Derudover kan flytning ske ved, speciallægen anmoder regionen om flytning, hvilket skal godkendes med mindre det vurderes at ændre væsentligt på praksisforholdene i regionen eller er i modstrid med en vedtaget praksisplan. 2.3 Mindsteomsætning og knækgrænser Det er i overenskomsten for speciallægepraksis forudsat, at fuldtidspraktiserende speciallæger har deres fuldtidsbeskæftigelse i praksis. Derfor er der i overenskomsten fastsat mindsteomsætningsgrænser, som svarer til 50% af gennemsnitsomsætningen for fuldtidspraksis i det pågældende speciale i 2006, jf. nedenstående tabel. Derudover er der inden for de enkelte specialer fastsat såkaldte knækgrænser. De indebærer, at når omsætningen i en speciallægepraksis i løbet af et år overstiger en bestemt grænse, sker der et honorarfradrag på 40 % af den resterende omsætning. Knækgrænserne i de enkelte specialer for 2009 fremgår af nedenstående tabel 2.1. Side 6

8 Tabel 2.1 Specialespecifikke mindsteomsætnings- og knækgrænser (i prisniveau) Nedre Speciale omsætningsgrænse (kr.) Knækgrænse gældende fra 2009 (kr.) Anæstesiologi Dermato-venerologi Reumatologi (Fysiurgi) Gynækologi og obstetrik Intern medicin Kirurgi Klinisk biokemi Neurologi Øjenlægehjælp (Oftalmologi) Ortopædisk kirurgi Ørelægehjælp (Otologi) Plastikkirurgi Psykiatri Pædiatri Børne- og ungdomspsykiatri Der er ikke fastsat mindsteomsætning eller knækgrænser for specialerne diagnostisk radiologi og patologisk anatomi. Knækgrænserne har i en del år været suspenderet i tidligere Ringkøbing Amt for øjenlæger, ørelæger, hudlæger og anæstesiologer. I tidligere Viborg Amt er der ingen honorarreduktion for øjen- og ørelæger og ½ reduktion (20 %) for øvrige specialer. I den øvrige region er knækgrænserne gældende i henhold til overenskomstens bestemmelser. Begrundelsen for at suspendere knækgrænserne har typisk været rekrutteringsmæssige problemstillinger samt forbedrede muligheder for at sikre den ønskede kapacitet i et område. Side 7

9 3. Demografiske udfordringer i befolkningen 3.1 Befolkningstal hele regionen I dette kapitel vil der bliver givet en generel overordnet beskrivelses af demografien i Region Midtjylland. I de specialespecifikke afsnit i praksisplanen, vil der kort blive redegjort for, hvilke konsekvenser den forventede befolkningsudvikling vil få for de enkelte specialer. Alle de demografiske opgørelser og fremskrivninger er hentet fra Danmarks Statistik. Som det fremgår af figur 3.1 vil befolkningstallet i Region Midtjylland stige fra i 2008 til i 2018 og til i Det vil sige at det samlede befolkningstal forventes at stige med ca. 5 % ( indbyggere) frem til 2018 og med 9,4 % ( indbyggere) frem til Figur 3.1 Befolkningsprognose Region Midtjylland, Befolkningsprognose - Region Midtjylland Befolkningstilvæksten er kendetegnende ved, at det som i resten af landet primært er blandt de ældre befolkningsantallet stiger. I tabel 3.1 og figur 3.2 ses, at der bliver færre borgere mellem 0 og 19 år i løbet af de næste 10 år, idet denne aldersgruppe falder med 2 % frem til 2018 for så at stige til 2008-niveauet i Side 8

10 Der kan forventes en mindre stigning på 1 % af de årige frem til 2018, hvorefter denne befolkningsandel falder med 1,2 % i forhold til 2008-niveauet. Den store stigning skal som nævnt findes blandt borgerne over 60 år. Antallet af ældre stiger med 61,570 svarende til en tilvækst på 23,5 % frem til 2018 og med svarende i 2028, hvilket er en stigning på 47,6 % i forhold til Tabel 3.1 Befolkningsudvikling i Region Midtjylland, , fordelt på aldersgrupper Antal Antal Vækst i % Antal Vækst i % 0-19 årige , , årige , ,0-1,2 60 årige , ,6 I alt , ,4 Figur 3.2 Prognose for udvikling i aldersfordeling i Region Midtjylland, Aldersprognose - Region Midtjylland år år 60 år Af figur 3.3 ses, at de ældre over 60 år bliver en væsentlig procentvis større del af den samlede befolkning end tilfældet er i dag, hvor de udgør 21 %. Side 9

11 Figur 3.3 Udvikling i alderssammensætning i Region Midtjylland, Befolkningssammensætning - Region Midtjylland 100% 90% 80% 70% % 50% 40% % 20% 10% 0% år år 60 år Befolkningstal fordelt på kommuner Af figur 3.4 ses de enkelte kommuners indbyggertal og figur 3.5 viser befolkningssammensætningen inden for kommunerne. Figur 3.4 Befolkningstal i kommunerne i Region Midtjylland Befolkningstal - kommuner Samsø Århus Odder Struer Randers Horsens Lemvig Ringkøbing-Skjern Syddjurs Ikast-Brande Skanderborg Hedensted Herning Silkeborg Favrskov Holstebro Norddjurs Viborg Skive Side 10

12 Figur 3.5. Befolkningssammensætningen i kommunerne. 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Befolkningssammensætning - kommuner Århus Odder Struer Syddjurs Samsø Lemvig Ringkøbing-Skjern Ikast-Brande Skanderborg Randers Horsens Hedensted Herning Holstebro Silkeborg Norddjurs Favrskov Viborg Skive 0-19 årige årige 59 + årige Side 11

13 4. Kapacitet, aktivitet og økonomi for speciallægepraksis i Region Midtjylland 4.1 Geografisk fordeling af speciallægepraksis i Region Midtjylland. Figur 4.1 viser den geografiske placering af speciallægepraksis i Region Midtjylland fordelt på kommuner. Figur 4.1 Geografisk placering af speciallægepraksis i Region Midtjylland. Lemvig 1 psykiatri Holstebro 2 øjne 2 ører 2 hud 1 psykiatri Ringkøbing/Skjern 2 øjne 1 psykiatri Herning 3 øjne 3 ører 2 hud 1 psykiatri 1 øvrige Viborg 4 øjne 3 ører 1 hud 1 psykiatri (+2 deltids) 3 øvrige Silkeborg 2 øjne 2 ører 1 hud 1 psykiatri (+ 1 vakant) (+1 deltids) 4 øvrige Ikast/Brande 1 øjne Randers 4 øjne 5 ører 2 hud 2 psykiatri Norddjurs 2 øvrige 1 øjne 1 hud + 1 vakant ører Favrskov 2 øvrige Skanderborg 1 øjne 1 ører 1 psykiatri 2 øvrige Horsens 3 øjne 2 ører 2 hud Århus 8 øjne Syddjurs 9 ører 1 psykiatri (+ 1 deltids) 5 hud 8 psykiatri (+ 2 deltids) 29 øvrige Odder 1 øjne 2 psykiatri (deltids) 6 øvrige Øvrige speciallæger fordeler sig på specialer som følger: Århus: 2 Reumatologer, 2 ortopædkirurger, 2 fuld- og 2 deltidskirurger, 2 børnelæger, 2 børne- og ungdomspsykiatere, 2 neurologer, 1 fuld- og 3 deltids lungemedicinere, 2 kardiologer, 3 gynækologer, 1 fuld og 3 deltids plastikkirurger, 1 billeddiagnostiker, 1 patolog Randers: 1 Børnelæge, 1 gynækolog Viborg: 1 Kirurg, 1 neurolog, 1 gynækolog Silkeborg: 1 Lungemedicinere, 2 gynækologer, 1 børnelæge Herning: 1 Ortopædkirurg Horsens: 2 Børnelæger, 1 børne- og ungdomspsykiater, 1 neurolog, 1 kirurg, 1 gynækolog Side 12

14 Skanderborg: 1 Reumatolog, 1 neurolog Skive: 1 Gynækolog Favrskov: 1 fuld- og 1 deltids neurologer Der har indtil efteråret 2008 været en ørelægepraksis i Grenaa. Denne har ikke kunnet sælges videre, men er under opslag i efteråret Tabel 4.1 viser i hvor høj grad borgerne fra de enkelte kommuner har benyttet sig af de praktiserende speciallæger i Opgørelsen er baseret på, hvor mange 1. konsultationer de praktiserende speciallæger har foretaget i Dette giver en god indikation for, hvor ofte borgerne benytter speciallægepraksis, idet speciallægen registrerer en 1. konsultation første gang patienten henvender sig med et givent problem. Tabellen viser antal 1. konsultationer pr borger for de 5 største praksisspecialer. Tabel 4.1. Antal 1.gangskonsultationer i 2008 fordelt på bopælskommuner. Dermatologi Gynækologi Øjenlæge Ørelæge Psykiatri Kommune antal 1.kons./ antal 1.kons./ antal 1.kons./ antal 1.kons./ antal 1.kons./ kons. indb. kons. indb. kons. indb. kons. indb. kons. indb. Hele regionen Favrskov Hedensted Herning Holstebro Horsens Ikast- Brande Lemvig Norddjurs Odder Randers Ringkøbing- Skjern Samsø Silkeborg Skanderborg Skive Struer Syddjurs Viborg Århus Side 13

15 4.2 Økonomi i forbindelse med speciallægepraksis I dette afsnit vil der kort blive redegjort for, hvordan udgifterne til speciallægepraksis har udviklet sig fra 2007 til Tallene er opgjort efter fradrag som følge af knækgrænsen. Tabel. 4.2 Samlede udgifter til speciallægepraksis i Region Midtjylland i 2007 og 2008 (årets priser). (Beløb i årets priser, kr.) Regnskab 2007 Regnskab 2008 Øre-/næse-/halslæger Øjenlæger Øvrige speciallæger Fondsbetalinger 1) m.m. 2) I alt ) Fondsbetalinger er henholdsvis sygefonden og fonden til faglig udvikling. 2) m.m. dækker bl.a. betaling af masker mv. i forbindelse med 3-aftale om behandling af søvnapnø, leasingaftaler, laboratorieanalyser og IT-pulje på FAS-området. Der er i 2007 reduceret med ca kr. vedrørende 2006-betaling. Tabel Samlede udgifter til øvrig Primær Sundhed 1) i Region Midtjylland i 2007 og 2008 (årets priser). (Beløb i årets priser, kr.) Regnskab 2007 Regnskab 2008 Øvrig Primær Sundhed 1) 2) Speciallæger i alt Primær Sundhed i alt 2) Speciallægeudgifter i % af 13,9 % 14,6 % Primær Sundhed i alt 1) Øvrig Primær Sundhed dækker bl.a. udgifter til alment praktiserende læger, speciallæger, tandlæger, psykologer, fodterapeuter og fysioterapeuter. 2) Excl. medicinudgifter. I tabel 4.4 er tallene fremskrevet til 2009-prisniveau, og det fremgår, at udgiftsudviklingen renset for pris- og lønudvikling er på ca. 10% set over årene Tabel 4.4. Udgifter til speciallægepraksis i 2007 og 2008 (2009-prisniveau) (Beløb i 2009-niveau) Regnskab 2007 Regnskab 2008 Index Ørelæger Øjenlæger Øvrige speciallæger Fondsbetalinger 1) m.m. 2) I alt En af forklaringerne på stigningen i udgifter til praktiserende speciallæger, skal findes i overenskomsten af april Der blev fjernet en knækgrænse på 25 %, og den høje Side 14

16 knækgrænsen på 40 % reduktion blev hævet, således at speciallægepraksis kan have en større indtjening, før der foretages fradrag. Endvidere skete der et generationsskifte i nogle praksis, hvor de nye speciallæger har en højere indtjening end den tidligere. Side 15

17 5. Visioner og mål for udviklingen af speciallægepraksis i Region Midtjylland I dette afsnit præsenteres forslag til retningslinjer og strategier for, hvordan speciallægepraksis i fremtiden kan indgå i det samlede fremtidige sundhedstilbud til borgerne i Region Midtjylland. Der er tale om overordnede sigtelinier i forhold til udviklingen af speciallægepraksis. Sigtelinierne skal i den kommende planperiode gennemarbejdes og beskrives nærmere med inddragelse af de relevante parter. De overordnede sigtelinier vedrører i den sammenhæng: Visioner og overordnede mål for speciallægepraksis i Region Midtjylland. Speciallægepraksis rolle i et integreret sundhedsvæsen. Afklaring af speciallægepraksis forskellige roller i forskellige specialer. Fremtidig anvendelse af knækgrænser. 5.1 Visioner og overordnede målsætninger for speciallægepraksis i Region Midtjylland Det er en del af Region Midtjyllands overordnede visioner at skabe et sundhedsvæsen på højt internationalt niveau til gavn for alle. Regionsrådet har tidligere vedtaget målsætninger, hvoraf følgende visioner for Region Midtjyllands sundhedsvæsen fremgår: Region Midtjylland vil opretholde et decentraliseret, offentligt sundhedsvæsen, som er baseret på let, lige og fri adgang til sundhedsydelser af høj kvalitet samt størst mulig nærhed og valgfrihed i forhold til ydelserne. Et sundhedsvæsen, hvor der tænkes i samarbejde mellem sygehusenhederne og på tværs af sektorer med ydelser, som for den enkelte borger fremtræder sammenhængende og veltilrettelagte på tværs af sygehuse og sektorer. Praksissektoren skal fortsat varetage hovedparten af borgernes behov for sundhedsmæssig behandling. Det er derfor visionen, at praksissektorens indsats bliver endnu stærkere integreret i den øvrige del af sundhedsvæsenet, bl.a. for at understøtte en hensigtsmæssig arbejdsdeling mellem den primære sundhedstjeneste og de mere specialiserede tilbud. Kvaliteten skal være høj og dokumenteret med let adgang til relevant information for borgerne. I sundhedsplanen fra 2009 indgår 6 pejlemærker omhandlende: Patientforløb den enkeltes møde med sundhedsvæsenet Grænsebrydning i sundhedsvæsenet Sundhedsfremme og forebyggelse Lighed i sundhed Side 16

18 Medarbejderne den vigtigste ressource Sammenhæng mellem psykiatri og somatik Det er et gennemgående træk, at der i Region Midtjyllands sundhedsvæsen arbejdes på et integreret sundhedsvæsen, hvor alle dele af sundhedsvæsenet bidrager til, at patientens møde med sundhedsvæsenet bliver præget af effektivitet, sammenhæng og høj kvalitet. I den forbindelse bidrager speciallægepraksis til at sikre, at de specialiserede sundhedsydelser foregår på effektivt og højt fagligt niveau så nær på borgeren som muligt. Det skal i den fremtidige udvikling af speciallægepraksis sikres, at disse karakteristika udnyttes og integreres i den bedst mulige samlede anvendelse af sundhedsvæsenets ressourcer. Speciallægepraksis har en række særlige karakteristika, som overordnet set betyder, at de både nu og i fremtiden har og vil have en væsentlig funktion i det samlede sundhedsvæsen. På den ene side er de en del af det specialiserede sundhedsvæsen, hvor speciallæger på højt niveau udfører funktioner, der som udgangspunkt ellers kun kan foregå på hospitalerne. Den medicoteknologiske og anæstesiologiske udvikling har gjort og vil givet fremover medføre, at endnu flere undersøgelser og behandlinger vil kunne foregå i speciallægepraksis. Dog vil mere specialiserede funktioner ikke kunne foregå i speciallægepraksis, f.eks. på grund af teknologiske forudsætninger, særligt personalekrævende forhold, krav om tilstedeværelse af flere specialer, det samlede antal behandlinger, særlige uddannelsesforudsætninger eller lignende. På den anden side er speciallægepraksis organiseret i mindre enheder, der i højere grad end hospitalerne kan indgå som borgernes nære specialiserede sundhedsvæsen, ikke mindst set i lyset af det øgede centraliserede hospitalsvæsen. I den sammenhæng vil det være oplagt at undersøge mulighederne for, at speciallægepraksis indgår som en naturlig del af de nye sundheds-/behandlerhuse og kommunale sundhedscentre og lignende, hvor sådanne etableres i regionen. Det er Region Midtjyllands målsætning, at de særlige karakteristika ved speciallægepraksis udnyttes optimalt i tilrettelæggelsen af den samlede specialiserede sundhedskapacitet. Det indebærer, at der i visse tilfælde kan være behov for i fremtiden at øge behandlingskapaciteten i speciallægepraksis, såfremt det vurderes relevant i en fælles kapacitetsplanlægning på tværs af speciallægepraksis og hospitalerne. Dette kan ske både ved at oprette flere ydernumre, give tilladelse til ansættelse af assisterende speciallæger eller øge incitamenterne til at produktionen øges i speciallægepraksis. Det er samtidig en målsætning, at de praktiserende speciallæger i højere grad indgår i sundhedsvæsenet med de samme rettigheder og forpligtelser som øvrige parter i sundhedsvæsenet, herunder krav til kvalitetsdokumentation og udveksling af information m.m. Side 17

19 5.2 Speciallægepraksis i et integreret sundhedsvæsen Det er Region Midtjyllands ambition, at speciallægepraksis generelt set bliver en endnu mere integreret del af det samlede sundhedsvæsen i regionen. Det gælder ikke mindst i forhold til den samlede planlægning på sundhedsområdet og effektiv kapacitetstilrettelæggelse. Speciallægepraksis skal tænkes ind dels som en væsentlig og nødvendig del af det borgernære ambulante tilbud til regionens indbyggere, og dels som samarbejdsparter med hospitaler i forbindelse med spidsbelastninger, ventetidsproblemer mv. For at sikre dette er det for det første vigtigt, at planlægningen på speciallægepraksisområdet tænkes sammen med regionens øvrige planer inden for sundhedsområdet hospitalsplaner, akutplaner, specialeplacering og at praksisplanlægningen fremover foregår som en del af en samlet planlægning på det ambulante område. Dertil er der behov for et tættere samarbejde mellem hospitalerne og speciallægepraksis, således at de praktiserende speciallægers kapacitet ses i tæt sammenhæng med hospitalernes kapacitet og produktion. Den samlede behandlingskapacitet i et område tilrettelægges mest effektivt og optimalt ved at tage udgangspunkt i de særlige muligheder og forudsætninger, som gælder for henholdsvis hospital og speciallægepraksis. Samtidig tages udgangspunkt i de faglige anbefalinger for, hvilke behandlinger der kan og bør placeres i hvilket regi, jf. bl.a. de enkelte delpraksisplaners anbefalinger. Her tænkes i 2 spor: 1. Opgaver der helt eller delvist løses i speciallægepraksis, som følge af henvisning fra almen praktiserende læge (samt hos øjen- og ørelæger hvortil der ikke kræves henvisning). Disse undersøgelser og behandlinger vil naturligt være en del af overenskomstens ydelser, men vil for en række specialers vedkommende også foregå i hospitalernes ambulatorier. Der kan være opgaver, som ikke umiddelbart er en del af overenskomsten, men som regionen vælger at indgå 3-aftale med de praktiserende speciallæger om, at de varetager. 2. Opgaver der løses efter aftale med hospitalerne I situationer hvor hospitalerne har spidsbelastninger eller (for) lang ventetid inden for undersøgelser eller behandlinger, som alle eller enkelte af de praktiserende speciallæger inden for specialet kan løfte, kan det være hensigtsmæssigt, at der udvikles et tættere samarbejde mellem speciallægepraksis og hospitalerne, således at speciallægepraksis kan være behjælpelig med løsningen af kapacitetsproblemerne. I praksis kan kapaciteten fastlægges via formaliserede samarbejdsaftaler mellem hospital og speciallægepraksis i de enkelte områder, idet der i den forbindelse lægges vægt på en optimal ressourceudnyttelse med inddragelse af de praktiserende speciallægers kompetencer og kapacitet i et udviklet samspil mellem sektorerne. Sådanne aftaler kan enten indgås som særskilte aftaler eller som aftaler baseret på udbud. Side 18

20 Aftalerne kan eksempelvis indebære, at et antal nærmere aftalte patienter/patientgrupper visiteres til de speciallæger, der ønsker at indgå i de aftalte produktionsbetingelser, og at speciallægerne foretager det aftalte antal forundersøgelser/behandlinger på de nærmere aftalte vilkår. Det skal undersøges nærmere, hvordan de faglige anbefalinger i de enkelte specialer kan danne grundlag for aftaler mellem hospital og speciallæger, som eventuelt kan danne grundlag for, at en større del af den samlede behandlingskapacitet i et område i fremtiden tilrettelægges i speciallægepraksis. Det foreslås således, at der i den kommende planperiode iværksættes en nærmere vurdering af kapacitetsbehovet i de enkelte specialer og områder med henblik på udarbejdelse af aftaler mellem hospitaler og speciallægepraksis. 5.3 Uddannelsesmæssige og økonomiske overvejelser i forbindelse med opgaveflytning Hvis der flyttes opgaver fra hospitalerne til speciallægepraksis, er det vigtigt, at konsekvenserne for de yngre lægers uddannelse indtænkes. Det skal sikres, at hospitalerne har volumen nok af de givne undersøgelser og behandlinger til at sikre uddannelsen og/eller at speciallægepraksis i højere grad inddrages i uddannelsesansvaret. Generelt er det væsentlig, at der i forbindelse med opgaveflytninger tages stilling til konsekvenserne for den lægelige videreuddannelse. Hvor opgaveflytning medfører, at centrale kompetencer fra det pågældende speciales målbeskrivelse ikke længere kan opnås på hospitalet, skal der laves aftaler om uddannelse i speciallægepraksis, inden iværksættelse af opgaveflytningen. Videreuddannelse i speciallægepraksis er i blandt andet de funktionsbærende praksisspecialer en meget værdifuld del af speciallægeuddannelsen, men den kunne indgå med større vægt i disse specialer eller i andre specialer. Der er i den forbindelse behov for en afklaring af de økonomiske konsekvenser. Det skal endvidere sikres, at hospitalerne har opgaver nok til at dække bemandingen og vagtberedskabet. I forbindelse med flytning af opgaver eller samarbejdsaftaler mellem speciallægepraksis og hospitalerne om konkrete undersøgelser/behandlinger, vil der være behov for at finde løsninger på de økonomiske mellemregninger. 5.4 Forskellige roller for speciallægepraksis i de enkelte specialer Side 19

Region Midtjylland. Delpraksisplaner på øjenområdet og øre-, næse-, halsområdet. Bilag. til Regionsrådets møde den 16. januar 2008. Punkt nr.

Region Midtjylland. Delpraksisplaner på øjenområdet og øre-, næse-, halsområdet. Bilag. til Regionsrådets møde den 16. januar 2008. Punkt nr. Region Midtjylland Delpraksisplaner på øjenområdet og øre-, næse-, halsområdet Bilag til Regionsrådets møde den 16. januar 2008 Punkt nr. 16 Delpraksisplan Praktiserende øre-, næse-, halslæger Indholdsfortegnelse

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Generel del. Forord og udviklingskontrakt Præambel Den udviklingsorienterede del af kontrakten om speciallægehjælp

Indholdsfortegnelse. Generel del. Forord og udviklingskontrakt Præambel Den udviklingsorienterede del af kontrakten om speciallægehjælp Indholdsfortegnelse Generel del Forord og udviklingskontrakt Præambel Den udviklingsorienterede del af kontrakten om speciallægehjælp Kapitel I. Indledende bestemmelser 1. Overenskomstens parter 2. Overenskomstens

Læs mere

Fokus. Aktivitet. Anbefaling. Rapport fra Udvalg om Fremtidens Speciallægepraksis 2. 1. Indledning 3. 2. Sammenfatning af udvalgets anbefalinger 4

Fokus. Aktivitet. Anbefaling. Rapport fra Udvalg om Fremtidens Speciallægepraksis 2. 1. Indledning 3. 2. Sammenfatning af udvalgets anbefalinger 4 Dialog Dialog Fok ialog Opgave Anbefa Opgave Dialog Dialog Anbefalinger ciallægepraksis allægepraksis ciallægepraksis ciallægepraksis ciallægepraksis ciallægepraksis ciallægepraksis speciallægepraksis

Læs mere

Status over specialtandpleje 2013 Kommunerne i Region Midt

Status over specialtandpleje 2013 Kommunerne i Region Midt Status over specialtandpleje 2013 Kommunerne i Region Midt 1 Specialtandpleje i kommunerne i Region Midt 2013 Patientunderlag I 2013 var 3.712 patienter indvisteret i i 17 af de 19 kommuner. Heraf blev

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

SPECIALLÆGEPRAKSISPLAN

SPECIALLÆGEPRAKSISPLAN Telefon: 4322 2222 sundhed@kbhamt.dk KØBENHAVNS AMTS SUNDHEDSVÆSEN www.sygehuse-kbhamt.dk SUNDHEDSFORVALTNINGEN 2004 SPECIALLÆGEPRAKSISPLAN Hoveddel Sammenfattende beskrivelse Indhold 1. Indledning...4

Læs mere

Status over Specialtandpleje 2014 Kommunerne i Region Midt

Status over Specialtandpleje 2014 Kommunerne i Region Midt Status over Specialtandpleje 2014 Kommunerne i Region Midt 1 Specialtandpleje i kommunerne i Region Midt 2014 Patientunderlag I 2014 var 4.043 patienter visteret til specialtandpleje i 18 af de 19 kommuner

Læs mere

Et stramt budget 2015

Et stramt budget 2015 Budget 2015 Et stramt budget 2015 Denne pjece indeholder en kort præsentation af Region Midtjyllands Budget 2015. Du kan få et hurtigt overblik over regionens hovedområder Sundhed, Social, Regional Udvikling

Læs mere

PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING. - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer

PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING. - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer PATIENTER SKAL SIKRES DEN BEDST MULIGE BEHANDLING - om arbejdet med specialeplanlægningen i Sundhedsstyrelsen, regionerne og de faglige miljøer Patienterne skal sikres den bedst mulige behandling - om

Læs mere

# $% & #' ( ) *+,-,. / 0

# $% & #' ( ) *+,-,. / 0 !""# $ % $!""# & !!" # $% & #' ( ) *+,-,. 0 + 1#11% %. 2 3 1 1.4 1 1-15 16 1 17 +++89 http:www.rm.dkfilesregional%20udviklinganalyser%20og%20publikationerinnovationsanalyse_subregioner.pdf ' (% ( )(*(

Læs mere

Plads til ambitioner. Venlig hilsen. Bent Hansen Formand for regionsrådet

Plads til ambitioner. Venlig hilsen. Bent Hansen Formand for regionsrådet Budget 2008 Plads til ambitioner I Region Midtjylland har vi ambitioner. Ambitioner om at udvikle et sundhedsvæsen på højt internationalt niveau. Ambitioner om at sikre tidssvarende og højt specialiserede

Læs mere

Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning

Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning N O T A T 01.05.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring for specialet plastikkirurgi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til hurtig udredning A. Generelle forhold for flere specialer.

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Brugen af privatpraktiserende speciallæger

Brugen af privatpraktiserende speciallæger Brugen af privatpraktiserende speciallæger En deskriptiv kortlægning af brugen af privatpraktiserende speciallæger i 2008 Notat til Danske Regioner Eskild Klausen Fredslund Jannie Kilsmark Claus Rebien

Læs mere

Socialtilsyn Midt. LOS 10. December 2013

Socialtilsyn Midt. LOS 10. December 2013 Socialtilsyn Midt LOS 10. December 2013 Opgaven Socialtilsyn Midt skal godkende og føre driftsorienteret tilsyn med plejefamilier, sociale døgntilbud og ambulante stofmisbrugstilbud i Region Midtjylland

Læs mere

Overskrift 1. Praksisplan for speciallægeområdet oftalmologi i Region Syddanmark

Overskrift 1. Praksisplan for speciallægeområdet oftalmologi i Region Syddanmark Overskrift 1 Praksisplan for speciallægeområdet oftalmologi i Region Syddanmark Gældende fra 1. februar 2011 2 Indhold 0 1. Indledning.................................................4 1.1 Læsevejledning......................................................

Læs mere

Dimensioneringsplan 2013-2017. Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen

Dimensioneringsplan 2013-2017. Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen Dimensioneringsplan 2013-2017 Introduktions- og Hoveduddannelsesforløb i Speciallægeuddannelsen Dimensioneringsplan 2013-2017 Version: december 2011 Kategori: Faglig rådgivning Hoveduddannelsesforløb 2013-2017

Læs mere

Delpraksisplan for rekruttering og fastholdelse i almen praksis

Delpraksisplan for rekruttering og fastholdelse i almen praksis Delpraksisplan for rekruttering og fastholdelse i almen praksis 0. Resumé og anbefalinger... 2 Anbefalinger ved praksisophør uden overtagelse... 5 1. Indledning... 6 1.1 Baggrund og formål... 6 1.1 Strategiske

Læs mere

Stillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge med speciale i kardiologi ved Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens og Brædstrup

Stillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge med speciale i kardiologi ved Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens og Brædstrup 1 Stillings- og funktionsbeskrivelse for overlæge med speciale i kardiologi ved Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Horsens og Brædstrup Stillingens art, organisatoriske indplacering, kompetence og ansvar

Læs mere

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis

Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Ny publikation fra Dansk Sundhedsinstitut: Analyse af henvisningsmønstret i almen praksis Delanalyse 2. En registerundersøgelse Sammenfatning Kim Rose Olsen Torben Højmark Sørensen Peter Vedsted Dorte

Læs mere

01.04.2015. A. Generelle forhold for flere specialer.

01.04.2015. A. Generelle forhold for flere specialer. N O T A T 01.04.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring vedr. operation for fedme inkl. de akutte komplikationer dertil på regionsfunktion under specialet: kirurgi under det udvidede frie sygehusvalg

Læs mere

Praksisplan for speciallægepraksis 2013-2017

Praksisplan for speciallægepraksis 2013-2017 Udkast Praksisplan for speciallægepraksis 2013-2017 Region Hovedstaden Koncern Praksis Praksisplan for speciallægepraksis 2013-2017 HØRINGSUDKAST August 2013 Koncern Praksis Region Hovedstaden Praksisplan

Læs mere

Overskrift 1. Praksisplan for psykiatri

Overskrift 1. Praksisplan for psykiatri Overskrift 1 Praksisplan for psykiatri Vedtaget af regionsrådet den 27. maj 2013 0Indhold 1. Indledning.................................................4 1.1 Læsevejledning..................................................

Læs mere

4. Håndtering af tjenestemandspensioner

4. Håndtering af tjenestemandspensioner 6 1-20-2-11 4. Håndtering af tjenestemandspensioner Resumé Administrationen fremlægger forslag til håndtering af tjenestemandspensionen for tjenestemænd ansat ved Midttrafik. Sagsfremstilling Ved dannelsen

Læs mere

Region Midtjylland. Proces for etablering af Skive Sundhedshus. Bilag. til Regionsrådets møde den 17. december 2008. Punkt nr. 26

Region Midtjylland. Proces for etablering af Skive Sundhedshus. Bilag. til Regionsrådets møde den 17. december 2008. Punkt nr. 26 Region Midtjylland Proces for etablering af Skive Sundhedshus Bilag til Regionsrådets møde den 17. december 2008 Punkt nr. 26 Regionshospitalet Skive. - Placering af Myndighedsafdelingen, Skive Kommune

Læs mere

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen

Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Udarbejdet af: AC FOA FTF KTO Sundhedskartellet Danske Regioner Dansk Sygeplejeråd Foreningen af Speciallæger HK/Kommunal LO Yngre Læger Et stærkt offentligt sundhedsvæsen Juni 2010 Vi har et godt offentligt

Læs mere

Praksisplan for almen praksis. Region Midtjylland. 1. del Juni 2014 Høringsversion. September 2014. Region Midtjylland. Skottenborg 26 8800 Viborg

Praksisplan for almen praksis. Region Midtjylland. 1. del Juni 2014 Høringsversion. September 2014. Region Midtjylland. Skottenborg 26 8800 Viborg Praksisplan for almen praksis Region Midtjylland 1. del Juni 2014 Høringsversion 2. version September 2014 Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Praksisplan for almen praksis 1. Indledning...3

Læs mere

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015

Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Væksthus Midtjylland Profilanalyse 2015 Analyse af brugerne af den lokale og specialiserede erhvervsvejledning i Region Midtjylland Indholdsfortegnelse Forord... 3 Kapitel 1: Hovedresultater fra Profilanalyse

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Det Regionale Samarbejdsudvalg vedrørende Psykologområdet

Det Regionale Samarbejdsudvalg vedrørende Psykologområdet BESLUTNINGER Det Regionale Samarbejdsudvalg vedrørende Psykologområdet DET REGIONALE SAMARBEJDSUDVALG vedrørende Psykologområdet * Der afholdes formøde for politikere kl. 09.30-10.00 i mødelokale H5 *

Læs mere

Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen

Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen Sundhedsstyrelsens administrative vejledning vedrørende ad hoc klassifikation af uddannelsesstillinger i turnus og speciallægeuddannelsen ( Til de regionale videreuddannelsesråd for læger og videreuddannelsesråd

Læs mere

BILAG 2. Lovgivning om Tandpleje til børn og unge

BILAG 2. Lovgivning om Tandpleje til børn og unge BILAG 2 Lovgivning om Tandpleje til børn og unge BILAG 2: LOVGIVNING OM TANDPLEJE TIL BØRN OG UNGE I bilag 3 findes uddrag af Sundhedsloven (målrettet tandplejen) Kommunal tandpleje Lov om tandpleje, har

Læs mere

DANSKE FYSIOTERAPEUTER

DANSKE FYSIOTERAPEUTER DANSKE FYSIOTERAPEUTER Holdningspapir Faglig og organisatorisk kvalitet i primærsektor Som vedtaget af hovedbestyrelsen april 2008 Baggrund Dette er en revideret udgave af notatet om faglig og organisatorisk

Læs mere

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik

KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden KVALITET FØRST Patientsikkerhed og patientinddragelse Effektivitet og lighed i behandlingen - en kvalitetspolitik Region Hovedstaden kvalitetspolitik - 1 Hvorfor en kvalitetspolitik?

Læs mere

Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning

Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning Den lægelige videreuddannelse og karrierevejledning v/ Mads Skipper Formand for Lægeforeningens Udvalg for Uddannelse og Forskning (UUF) KU, 26. september 2012 Karriereafklaring - hvorfor Dagens program

Læs mere

Udkast til Praksisplan for fysioterapi 20152019

Udkast til Praksisplan for fysioterapi 20152019 Praksisplan for fysioterapi 2015-2019 Udkast til Praksisplan for fysioterapi 20152019 KKR HOVEDSTADEN Indholdsfortegnelse RESUMÉ 4 BEGREBER 6 1. INDLEDNING 8 1.1 Afgrænsning 9 1.2 Hvad er fysioterapi?

Læs mere

Præsentation af planer i høring. Sundhedsfaglig direktør Jens Winther Jensen

Præsentation af planer i høring. Sundhedsfaglig direktør Jens Winther Jensen Præsentation af planer i høring Sundhedsfaglig direktør Jens Winther Jensen Først: Lidt om rammerne Nordjyske egne og yderområder Aalborg Vendsyssel Thy-Mors Himmerland Yderområder 2010 2011 2012 2013

Læs mere

Business Region Aarhus

Business Region Aarhus Business Region Aarhus Samarbejdsaftale 2014-2017 Aftale om erhvervssamarbejde mellem Favrskov, Hedensted, Horsens, Norddjurs, Odder, Samsø, Randers, Silkeborg, Skanderborg, Syddjurs og Aarhus Kommuner

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi

Vederlagsfri fysioterapi Indenrigs- og Sundhedsminister Bertel Haarder im@im.dk Vederlagsfri fysioterapi Kære Bertel Haarder Danske Fysioterapeuter deltog den 8. februar i en konstruktiv drøftelse om vederlagsfri fysioterapi med

Læs mere

Mange af kommunerne i Region Midtjylland anbefales i høj grad af virksomhederne

Mange af kommunerne i Region Midtjylland anbefales i høj grad af virksomhederne September 2013 Mange af kommunerne i Region Midtjylland anbefales i høj grad af virksomhederne Seks ud af ti virksomheder i det midtjyske vil anbefale deres kommune til andre virksomheder. Det er den højeste

Læs mere

Evaluering af central visitation i Region Hovedstaden - Afrapportering af spørgeskemaundersøgelse om central visitation Juni 2012

Evaluering af central visitation i Region Hovedstaden - Afrapportering af spørgeskemaundersøgelse om central visitation Juni 2012 Region Hovedstaden Evaluering af central visitation i Region Hovedstaden - Afrapportering af spørgeskemaundersøgelse om central visitation Juni 2012 Udarbejdet af Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning

Læs mere

Hermed selskabets besvarelse af de stillede spørgsmål jvf. Sundhedstyrelsens brev af 3. maj 2011 (j.nr. 7-702-03-206/1/AAH)

Hermed selskabets besvarelse af de stillede spørgsmål jvf. Sundhedstyrelsens brev af 3. maj 2011 (j.nr. 7-702-03-206/1/AAH) Uddannelse og Autorisation Sundhedsstyrelsen Islands Brygge 67 2300 København S Bestyrelse/Board: Århus, den 24. september 2011 Svar fra: Dansk Oftalmologisk Selskab Vedr.: Dimensionering af speciallægeuddannelsen

Læs mere

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Årsmøde for visitatorer 12.-13. November 2012 Svendborg Kvalitetskonsulent Hospitalsenheden Vest Regionshospitalerne Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing

Læs mere

KKR Midtjylland 10. juni 2011. Status 1. januar 31. maj 2011. Strategi 2011-13

KKR Midtjylland 10. juni 2011. Status 1. januar 31. maj 2011. Strategi 2011-13 KKR Midtjylland 10. juni 2011 Status 1. januar 31. maj 2011 Strategi 2011-13 Geografisk fordeling af vækstkortlægninger (specialiseret erhvervsservice) 1. januar 31. maj 2011 Geografisk fordeling af vækstkortlægninger

Læs mere

2 www.regionmidtjylland.dk

2 www.regionmidtjylland.dk Plancher fra temamøde i regionsrådet om udarbejdelse af sparekatalog 23. februar 2015 www.regionmidtjylland.dk Oplæggene viser eksempler på, hvilke områder og muligheder styregrupperne for temaerne undersøger.

Læs mere

Praksisudviklingsplan for psykologhjælp 2014-2017. Region Hovedstaden PRAKSISUDVIKLINGS PLAN FOR PSYKOLOG HJÆLP 2014-2017

Praksisudviklingsplan for psykologhjælp 2014-2017. Region Hovedstaden PRAKSISUDVIKLINGS PLAN FOR PSYKOLOG HJÆLP 2014-2017 Region Hovedstaden PRAKSISUDVIKLINGS PLAN FOR PSYKOLOG HJÆLP 2014-2017 Koncern Praksis Decembeer 2013 INDHOLDSFORTEGNELSE RESUMÉ 4 Plan for kapacitet og tilgængelighed 4 Geografisk dækning og den samlede

Læs mere

Bilag 5: Samlet oversigt over samarbejde med frivillige organisationer

Bilag 5: Samlet oversigt over samarbejde med frivillige organisationer Bilag 5: Samlet oversigt over samarbejde med frivillige organisationer Oversigt over kommunernes samarbejde m. frivillige organisationer om palliativ indsats Kommuner Samarbejder m. frivillige organisationer

Læs mere

Frivillig. i Region Midtjylland

Frivillig. i Region Midtjylland Frivillig i Principper og gode råd vedrørende samarbejdet med frivillige og frivillige organisationer på s arbejdspladser Forsikringsforhold og frivilligt arbejde Se også Frivillig i Forsikringsforhold

Læs mere

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel

Det Sociale Kapitel. - i Region Midtjylland. Region Midtjylland. Det Sociale Kapitel Det Sociale Kapitel - i Region Midtjylland Region Midtjylland Det Sociale Kapitel 1. FORORD OG FORMÅL Region Midtjyllands Ledelses- og Styringsgrundlag, MED- og Arbejdsmiljøaftalen samt Personalepolitikken

Læs mere

Bilag. Region Midtjylland. Organisering af kvalitetsarbejdet på almenlægeområdet i Region Midtjylland. til Regionsrådets møde den 24.

Bilag. Region Midtjylland. Organisering af kvalitetsarbejdet på almenlægeområdet i Region Midtjylland. til Regionsrådets møde den 24. Region Midtjylland Organisering af kvalitetsarbejdet på almenlægeområdet i Region Midtjylland Bilag til Regionsrådets møde den 24. oktober 2007 Punkt nr. 15 NOTAT Regionshuset Viborg Primær sundhed Skottenborg

Læs mere

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren

Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Region Syddanmark Sagsnr. 13/31059 Tværsektoriel vejledning om anbefalede arbejdsgange i forbindelse med implementering af Fælles Medicinkort (FMK) på sygehuse og i praksissektoren Indholdsfortegnelse.....Side

Læs mere

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. DET REGIONALE SAMARBEJDSUDVALG vedrørende Psykologområdet. * Der afholdes formøde for politikere kl. 9.00-10.

MØDETIDSPUNKT MØDESTED MEDLEMMER. DET REGIONALE SAMARBEJDSUDVALG vedrørende Psykologområdet. * Der afholdes formøde for politikere kl. 9.00-10. BESLUTNINGER Det Regionale Samarbejdsudvalg vedrørende Psykologområdet DET REGIONALE SAMARBEJDSUDVALG vedrørende Psykologområdet * Der afholdes formøde for politikere kl. 9.00-10.00 * Der afholdes formøde

Læs mere

Bodil Overgaard Akselsen, ledende oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland.

Bodil Overgaard Akselsen, ledende oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland. Bodil Overgaard Akselsen, ledende oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland. Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Lemvig Kommune og formand for Sygeplejeetisk Råd

Læs mere

Psykiatrien på vej mod 2020. Sikre og effektive patientforløb med mennesket i centrum

Psykiatrien på vej mod 2020. Sikre og effektive patientforløb med mennesket i centrum Psykiatrien på vej mod 2020 Sikre og effektive patientforløb med mennesket i centrum Denne pjece er udarbejdet i anledning af, at regionsrådet i Region Nordjylland har sendt Psykiatriplan 2015-2020 i høring

Læs mere

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.

Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt. Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland. Rygning, alkohol, fysisk aktivitet, kost og overvægt Karina Friis, Forsker, ph.d. CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling www.regionmidtjylland.dk Rygning, alkohol, kost, fysisk aktivitet og overvægt Udviklingen

Læs mere

Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi

Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi Handleplan 2010 Koncern Praksis Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi Handleplan 2010 praksiskonsulentordningen for fysioterapi Marts 2010 Koncern Praksis Handleplan 2010 Indledning

Læs mere

KITA Kikkertsigtet 2014. Temadag 7. marts 2014

KITA Kikkertsigtet 2014. Temadag 7. marts 2014 KITA Kikkertsigtet 2014 Temadag 7. marts 2014 Lidt historie 7-kommunesamarbejde på erhvervsområdet i Østjylland Erhvervscheferne etablerede et projekt med støtte fra EU og Region Midtjylland Tiltrækning

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

DE PRAKTISERENDE SPECIALLÆGERS BEGRÆNSNING AF BEHANDLINGSAKTIVITETEN

DE PRAKTISERENDE SPECIALLÆGERS BEGRÆNSNING AF BEHANDLINGSAKTIVITETEN Bilag 4 17-12 2014 14/01295 NVH / STP Punkt 2: Rådsmøde den 17. december 2014 DE PRAKTISERENDE SPECIALLÆGERS BEGRÆNSNING AF BEHANDLINGSAKTIVITETEN KONKURRENCE- OG FORBRUGERSTYRELSEN Erhvervs- og Vækstministeriet

Læs mere

Lægeprognose. Udbuddet af læger og speciallæger

Lægeprognose. Udbuddet af læger og speciallæger Lægeprognose Udbuddet af læger og speciallæger 2012-2035 Lægeprognose Udbuddet af læger og speciallæger 2012-2035 Sundhedsstyrelsen, 2012. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse. Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri

Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Forskningstræning Intern Medicin Geriatri Nationale retningslinjer Overordnet skal forskningstræningsprojektet bestå af 20 dage, heraf 10 kursusdage. Projektet skal være påbegyndt senest inden for 2 års

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010

Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse. September 2010 Notat til Statsrevisorerne om beretning om pris, kvalitet og adgang til behandling på private sygehuse September 2010 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om pris, kvalitet

Læs mere

Specialet varetager desuden forskning, udvikling og uddannelse inden for specialets

Specialet varetager desuden forskning, udvikling og uddannelse inden for specialets 24. januar 2014 Specialevejledning for oftalmologi Specialevejledningen indeholder en kort beskrivelse af hovedopgaverne i specialet samt den faglige og organisatoriske tilrettelæggelse af specialet. Dernæst

Læs mere

Diabetesskole for etniske minoriteter i nærmiljøet. Udvikling og evaluering af et undervisningstilbud

Diabetesskole for etniske minoriteter i nærmiljøet. Udvikling og evaluering af et undervisningstilbud Diabetesskole for etniske minoriteter i nærmiljøet. Udvikling og evaluering af et undervisningstilbud Den 17. september 2009 Inge Wittrup, Center for Aarhus Universitet Dagens overskrifter: Præsentation

Læs mere

Overflytninger, i alt 1.000 Harmonisering på områder med højt behandlingsniveau i Region Syddanmark 2 Justering af ramme til Gigthospitalet 0

Overflytninger, i alt 1.000 Harmonisering på områder med højt behandlingsniveau i Region Syddanmark 2 Justering af ramme til Gigthospitalet 0 Nummer Forslag Besparelse i 2015 Uddybning (i 1000 kroner) Delvis overflytning af opgaver 1 Justering af patientuddannelsestilbuddet 1.000 Udmøntningen af forslaget beror på nærmere forhandling med kommunerne

Læs mere

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter

Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter 17-12-2010 Retningslinjer for visitation og henvisning på fedmeområdet udsendes til relevante parter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Danske Regioner har konstateret en markant stigning i antallet

Læs mere

Vederlagsfri fysioterapi notat maj 2015

Vederlagsfri fysioterapi notat maj 2015 Vederlagsfri fysioterapi notat maj 2015 NOTAT 16. maj 2015 Journal nr. Indhold Indledning... 2 Styring af området... 3 Udviklingen i Frederikssund Kommune... 5 Status i forhold til øvrige kommuner... 6

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi

10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi 10 faglige pejlemærker for kvalitet i fysioterapi Kliniske retningslinjer Danske Fysioterapeuter anbefaler, at fysioterapeuten anvender kliniske retningslinjer i alle behandlingsforløb. Behandlingsplan

Læs mere

LÆGEPROGNOSE Udbuddet af læger og speciallæger 2012-2035

LÆGEPROGNOSE Udbuddet af læger og speciallæger 2012-2035 LÆGEPROGNOSE Udbuddet af læger og speciallæger 2012-2035 2013 Lægeprognose Udbuddet af læger og speciallæger 2012-2035 Sundhedsstyrelsen, 2013. Publikationen kan frit refereres med tydelig kildeangivelse.

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Region Sjælland. Region Sjælland. Bemandingsfremskrivning Bilag 7 til Ansøgning om endeligt tilsagn

Region Sjælland. Region Sjælland. Bemandingsfremskrivning Bilag 7 til Ansøgning om endeligt tilsagn Region Sjælland Bemandingsfremskrivning Bilag 7 til Ansøgning om endeligt tilsagn 30.08.2013 Indholdsfortegnelse 1 Indledning... 1 2 Bemanding 2010... 2 3 Fremskrivningsprincipper... 3 3.1 Kliniske funktioner...

Læs mere

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013

Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013 Dato 9. december 2013 Slettet: 4. november 2013 Vejledning om sundhedskoordinationsudvalg og sundhedsaftaler revision 2013 Udkast til referencegruppen med indarbejdede kommentarer fra høringen 1 Indledning

Læs mere

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud

Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2013 Kvalitetssikringsrapport Kvalitetssikring af produktionsnummer og antal tilbud November 2011 februar 2012 INDHOLD Indhold... 2 1. Indledning... 3 2. Metode og målgruppe til kvalitetssikringen...

Læs mere

NATIONALT BENCHMARK 2013 BEDRE BIBLIOTEKER

NATIONALT BENCHMARK 2013 BEDRE BIBLIOTEKER NATIONALT BENCHMARK 2013 BEDRE BIBLIOTEKER I STIGER PÅ OG VI SØRGER FOR, AT I FÅR NOGET UD AF DET Biblioteksvæsenet vælger selv en løsning, der er tilpasset egne ønsker, økonomi og kompetencer Markant

Læs mere

Erhvervsmæssige kvalifikationer

Erhvervsmæssige kvalifikationer Spørgsmål til bestemmelse af erhvervet Valg af erhverv 1. 1. 1 Er erhvervet [${Profession}] lovreguleret i jeres medlemsland? - Ja - Nej 1. 1. 2 Hvilke erhvervsmæssige aktiviteter er omfattet af erhvervet

Læs mere

På de fem hospitaler med fælles akutmodtagelse er følgende specialer repræsenteret:

På de fem hospitaler med fælles akutmodtagelse er følgende specialer repræsenteret: !"#!$$% & '#(& Der er 7 fødesteder i regionen: Regionshospitalet Holstebro, Regionshospitalet Herning, Regionshospitalet Viborg, Regionshospitalet Randers, Regionshospitalet Silkeborg, Regionshospitalet

Læs mere

Aftalen omfatter alene patienter med kroniske sår, der bliver behandlet i et samarbejde mellem den kommunale hjemmepleje og almen praksis.

Aftalen omfatter alene patienter med kroniske sår, der bliver behandlet i et samarbejde mellem den kommunale hjemmepleje og almen praksis. Oversigt over generelle 2-aftaler i Region Sjælland juli 2015 Aftalens titel, gyldighedsperiode mv. Regional aftale om telemedicinsk sårvurdering PLO-Sjælland og omfatter alle alment praktiserende læger

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere

Statsrevisorerne 2011-12 Beretning nr. 17 Beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren Offentligt 17/2011

Statsrevisorerne 2011-12 Beretning nr. 17 Beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren Offentligt 17/2011 Statsrevisorerne 2011-12 Beretning nr. 17 Beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren Offentligt 17/2011 Beretning om aktiviteter og udgifter i praksissektoren 17/2011 Beretning om aktiviteter

Læs mere

01.05.2015. A. Generelle forhold for flere specialer.

01.05.2015. A. Generelle forhold for flere specialer. N O T A T 01.05.2015 Specialeaftale og tro & loveerklæring for initieret insulinpumpebehandling under specialet intern medicin: endokrinologi under det udvidede frie sygehusvalg og reglerne om ret til

Læs mere

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering

Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om. kommunal medfinansiering Opsummering af resultater fra benchmark-rapport om kommunal medfinansiering 1. Indledning og sammenfatning Hvidovre Kommune har i regi af ERFA-gruppe om kommunal medfinansiering på sundhedsområdet udarbejdet

Læs mere

Notat om forslag til Investeringsplan for 2011

Notat om forslag til Investeringsplan for 2011 Regionshuset Viborg Afdeling for Sundhedsplanlægning Aktivitets- og investeringsplanlægning Notat om forslag til Investeringsplan for 2011 Skottenborg 26 8800 Viborg www.regionmidtjylland.dk 0. Baggrund

Læs mere

angst og social fobi

angst og social fobi Danske Regioner 29-10-2012 Angst og social fobi voksne (DF41 og DF40) Samlet tidsforbrug: 15 timer Pakkeforløb for angst og social fobi DANSKE REGIONER 2012 / 1 Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere

Læs mere

Specialevejledning for oftalmologi

Specialevejledning for oftalmologi Sundhedsudvalget 2009-10 SUU alm. del Bilag 255 Offentligt Specialevejledning for oftalmologi Specialebeskrivelse Oftalmologi omfatter forebyggelse, diagnostik, behandling, palliation og rehabilitering

Læs mere

Region Midtjylland. Praksis.dk håndbog

Region Midtjylland. Praksis.dk håndbog Region Midtjylland Praksis.dk håndbog Jens M. Rubak Marts 2015 Indhold Indhold... 2 1. Formålet med Praksis.dk... 3 2. Organisation for Praksis.dk... 4 3. Hvem kan komme med ønsker til udgivelser... 5

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb. August 2012

Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb. August 2012 Notat til Statsrevisorerne om beretning om sammenhængende patientforløb August 2012 RIGSREVISORS FORTSATTE NOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Opfølgning i sagen om sammenhængende patientforløb (beretning nr.

Læs mere

Aarhus Universitetshospital

Aarhus Universitetshospital Aarhus Universitetshospital Patientens behov kommer først Vi skaber resultater gennem samarbejde Fremtidens sundhedsvæsen i Region Midt Skive Lemvig Holstebro Gødstrup Struer Ringkøbing- Skjern Herning

Læs mere

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje

Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 1 Strategi for implementering og udvikling af kliniske retningslinjer fra Center for Kliniske Retningslinjer Nationalt Clearinghouse for Sygepleje 2010-2012 Baggrund Med oprettelsen af Center for Kliniske

Læs mere

Hvordan oplever. patienterne din praksis? PILOTUNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVET KVALITET I SPECIALLÆGEPRAKSIS 2009

Hvordan oplever. patienterne din praksis? PILOTUNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVET KVALITET I SPECIALLÆGEPRAKSIS 2009 KVALITETSUDVIKLING I SPECIALLÆGEPRAKSIS PILOTUNDERSØGELSE AF PATIENTOPLEVET KVALITET I SPECIALLÆGEPRAKSIS 2009 Hvordan oplever patienterne din praksis? SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE BLANDT DINE PATIENTER Center

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Bilag til dagsordenens punkt 02 Børne- og ungdomsudvalgets møde den 14. april 2009

Bilag til dagsordenens punkt 02 Børne- og ungdomsudvalgets møde den 14. april 2009 Bilag til dagsordenens punkt 02 Børne- og ungdomsudvalgets møde den 14. april 2009 Kommunale Tandpleje Søndre Skoles Tandklinik Åboulevarden 64, 8500 Grenaa Tlf.: 89 59 25 33 Grenaa, den 28. marts 2009.

Læs mere

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol

Sundhedsudvalget. Beslutningsprotokol Sundhedsudvalget Beslutningsprotokol Dato: 09. november 2009 Lokale: 219, Brønderslev Rådhus Tidspunkt: Kl. 13:30-15:05 Peer Thisted, Formand (A) Birgitte Josefsen (V) Jette Ramskov (A) Johnny Sort Jensen

Læs mere

periodisk depression

periodisk depression Danske Regioner 29-10-2012 Periodisk depression voksne (DF33) Samlet tidsforbrug: 18 timer Pakkeforløb for periodisk depression Forord I psykiatrien har vi kunnet konstatere en række store udfordringer

Læs mere

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven

Forslag. Lov om ændring af sundhedsloven Lovforslag nr. L 51 Folketinget 2011-12 Fremsat den 14. december 2011 af Ministeren for sundhed og forebyggelse (Astrid Krag) Forslag til Lov om ændring af sundhedsloven (Tilskud til tandbehandling til

Læs mere

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register

Det Nationale Indikatorprojekt. Dansk Lunge Cancer Register Det Nationale Indikatorprojekt og Dansk Lunge Cancer Register Rapport over udvalgte indikatorer: 1. KVARTAL 2011 Data opdateret af DLCR sekretariatet: 27. april 2011 Rapport udarbejdet for DLCR af: Anders

Læs mere

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM)

Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Høringssvar til 2. version af akkrediteringsstandarder for sygehuse (DDKM) Nedenstående indehold sendes til IKAS 8. februar 2012 via elektronisk skabelon 1. Danske Patienters kommentarer til Forståelighed

Læs mere

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri

Bekendtgørelse om specialuddannelse af psykologer i børne- og ungdomspsykiatri og psykiatri (Gældende) Udskriftsdato: 7. januar 2015 Ministerium: Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse Journalnummer: Indenrigs- og Sundhedsmin., Sundhedsstyrelsen, j.nr. 7-702-03-199/1 Senere ændringer til forskriften

Læs mere