DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY

Transkript

1 Digitaliseret af / Digitised by DET KONGELIGE BIBLIOTEK THE ROYAL LIBRARY København / Copenhagen

2 For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst For information on copyright and user rights, please consultwww.kb.dk

3 . - _ -qa*c& llccf c\ ct <*f.<jorz I m

4 VERDENSKRIGEN DET KONGELIGE BIBLIOTEK O! Si (i(&m

5 VERDENSKRIGENS UDFALD AFGØR DANMARKS SKÆBNE

6 VEED DE AF, at denne Krig afgør Danmarks Skæbne? Og det enten vi er med i den eller ej. Vi er ganske vist neutrale, staar udenfor Krigen og betragter den som Tilskuere. Men dens Udfald afgør alligevel, om Danmark skal vedblive at eksistere eller gaa til Grunde. Hvis De ikke er klar derover, saa læs dette lille Hæfte igennem. 1. HAR DE TÆNKT OVER at hvis Tyskland sejrede i denne Krig, da kunde intet hindre det i at opsluge sine smaa Nabostater? Ikke blot Belgien, men ogsaa Holland og Danmark vilde være redningsløst fortabte. Thi naar Frankrig var slaaet ned til en 3die Rangs Magt naar Rusland for lange Tider var hæmmet i sin Udvikling naar England var drevet tilbage til sin 0 da vilde Tyskland med sine Vasalstater beherske hele Mellemeuropa i et bredt Bælte fra Nordsøen til langt ind i Lilleasien et vældigt Rige paa henimod 200 Millioner Mennesker og med umaadelige Hjælpekilder af alle Slags. Tyskland kunde da bygge en Flaade, der besejrede Englands, og naar først

7 3 England mister sit Herredømme paa Havet, da er dets Tid som Stormagt for stedse forbi. Og med Englands Nederlag forsvandt den sidste Hindring, der endnu kunde sætte Dæmning for Tysklands stigende Magt. Tyskland vilde beherske Europa og dermed ogsaa os. 2. HAR DE TÆNKT OVER at selvom Tyskland ikke sejrer, men dog vedbliver at være en meget stærk Magt hvor farligt det saa alligevel er for en lille Stat som Danmark at have det mægtige Tyskland til Nabo? Vi ligger næsten som en Mus inde i Tysklands pansrede Næve. Med nogle faa Krydsere og Undervandsbaade kan Tyskland gaa gennem Bælterne og skære Riget itu i 3 4 Dele. Med 100,000 Mand kan det vælte ind over det næsten værgeløse Jylland endnu lettere end over Belgien. Med sine Krigsskibe og en Transportflaade kan det være foran København i 12 Timer, landsætte en mægtig Hær og knuse Fæstningen København i Løbet af faa Dage. Og dermed har vort Land ophørt at eksistere hvis da ingen kan eller vil hjælpe os. 3. HAR DE TÆNKT OVER at baade England og Rusland har stor Interesse af at opretholde et selvstændigt Danmark, og at vort Land kun eksisterer i Kraft af Englands og Ruslands stærke Arm? Vore Sunde og Bælter behersker nemlig Adgangen til Østersøen, og

8 vort Land ejer altsaa, hvad man kalder»østersøens Nøgler«. Fik en Stormagt som Tyskland dem i sin Haand, da kunde det lukke Rusland inde i Østersøen og England ude fra den. Et svækket England og Rusland kunde ikke hindre et overmægtigt Tyskland i at opsluge os. Men et sejrrigt Rusland og England kan. Derfor kæmper begge disse to Magter i denne Krig til Fordel for os. Og derfor har vi Interesse af, at de er saa stærke som muligt. 4. HAR DE TÆNKT OVER at tnglands Blokade af Tyskland vel har voldet Danmark Skade, idet det har opbragt vore Skibe og beslaglagt deres Ladninger (men ogsaa givet begge Dele tilbage, naar en Prisedomstol havde afsagt Frifindelsesdom) og idet det har hindret adskillige Tilførsler til os (ganske vist af Frygt for, at egennyttige Privatfolk herhjemme skulde lade dem gaa videre til det belejrede Tyskland) men at Tysklands Blokade af England er mange Gange grusommere mod os. Tyskland skyder vore Skibe i Sænk uden Erstatning, og det drukner vore Søfolk uden Barmhjertighed. Desuden hindrer det omtrent alle Tilførsler til os, saa at vort Land om ikke lang Tid staar overfor en Katastrofe. Vort Landbrug vil sygne hen af Mangel paa Foderstoffer, vor Industri vil lammes af Mangel paa Kul, en almindelig Arbejdsløshed i

9 5 Byernes Arbejdermasser vil blive Følgen, og alle vil vi komme til at fryse næste Vinter thi vi faar ingen Koks til at opvarme vore kolde Stuer med. Hvilken Blokade, synes De, er mest hensynsfuld imod os Tysklands eller Englands? 5. HAR DE TÆNKT OVER at Englands Blokade vel under Krigen volder os Afbræk, men at den i det lange Løb er til vort eget Gavn? Denne Blokade lammer og udsulter Tyskland og bidrager derved i høj Grad til dets Nederlag. Men Danmarks sande Interesse er, baade nu og i Fremtiden, at Tyskland skal være saa svagt som muligt. Naar derfor Englands Blokade har naaet sit Maal: Tysklands Nederlag, saa har den desuden med det samme sikret vort Lands Fremtid. 6. HAR DE TÆNKT OVER at al vor Udførsel til Tyskland hvor lovlig den end er, og hvad vi end kan faa til Gengæld faktisk hjælper Tyskland i at holde ud i Kampen. Vi modarbejder altsaa vort Lands sande Vel ved overhovedet at sende Tyskland nogetsomhelst i denne Krig. Den private Forretningsmand tjener Penge paa denne Udførsel, og Staten kan ikke forbyde den, thi Tyskland vilde ikke finde sig i Standsningen af den danske Hjælp. Men en Kendsgerning er det alligevel, at vi hjælper den Magt, der baade ved sin Be-

10 liggenhed, sin umaadelige Kraft og sin Erobringsvilje uafbrudt truer vort Lands Selvstændighed. 7. HAR DE TÆNKT OVER at selvom Tyskland forsikrede, at det ikke vilde berøve os vor Selvstændighed, ikke agtede at tilføje os noget Ondt saa har Historien vist, at man kan ikke stole paa dets Løfter. Ved Freden med Østrig i 1866 lovede det Sønderjyderne Ret til gennem fri Afstemning at vende tilbage til deres Fædreland. Men det brød sit Løfte derom 12 Aar efter. Det lovede i 1839, sammen med Østrig, Rusland, Frankrig og England, at ville overholde Belgiens Neutralitet, og det bekræftede sit Løfte i 1870 men det brød alligevel dette Løfte i Fordi, som det sagde, den bitre Nød tvang det dertil. Og hvis nu»den bitre Nød«tvinger Tyskland til at bryde et saadant muligt Løfte til os? 8. HÅR DE TÆNKT OVER hvorledes det i denne Krig er gaaet vore Landsmænd i Sønderjylland? Indtil nu er der faldet 4000 Sønderjyder og lemlæstet 3 Gange saa mange. 16,000 Soldater af 150,000 Mennesker! Overført paa vore egne Forhold vilde det betyde, at over danske Soldater var dræbte eller saarede. Og alt dette maa vore Lands

11 mænd lide, efterat de i 50 Aar har ført en tortvivlet Kamp for deres Sprog og Nationalitet. Nu kæmper de til Fordel for deres Undertrykkere, de kæmper til Fordel for en Sag, der ikke er deres og der er Sorg og Nød og Elendighed i deres Familier. 9. HAR DE TÆNKT OVER hvilken Skæbne der venter vort Land, hvis Tyskland en Dag opsluger os? Vi vil den Dag med Smerte komme til at føle, hvad de to Ord betyder: Danmarks Undergang. Alt Dansk af hvilken Art det end er, vil med Haardhed blive forfulgt og undertrykt. Tyskere vil i stedse voksende Mængde bosætte sig midt iblandt os. Tysk Sprog vil langsomt og ubønhørligt blive tvunget ind paa os. Vi selv vil blive kommanderet af tyske Embedsmænd og vore Soldater af tyske Officerer. En March i Takt til»ich bin ein Preusse«og under»den tyske Dobbeltørn«det er, hvad der venter os. Thi de danske Sange er forstummet og Dannebrog selv forbudt. Det faar ikke en Gang Lov til at vaje paa halv. De tror maaske ikke, at alt dette er muligt? Saa betragt Polakkerne i Tyskland! De er nøjagtigt ligesaa mange som vi 3 Millioner Mennesker og alligevel har de i langt over hundrede Aar maattet føre en bitter og oprivende Kamp for deres Sprog og Nationalitet.

12 8 10. HAR DE TÆNKT OVER at ikke et af ovenstaaende Punkter taler om, hvem der har Ret og hvem der har Uret i denne Krig, hvem der fører den barbarisk og hvem ikke. De betragter Tingene simpelt hen og ganske nøgternt ud fra dette Synspunkt: hvad tjener mon vel vort Lands Fremtid bedst? Og nu, efter at De har tænkt over alt dette, spørger jeg Dem tilsidst: For hvem bør vi Danske for vort Lands Skyld have Sympathi? Og hvem bør vi Danske for vort Lands Skyld ønske Sejr Tyskland eller England? Sally B. Salomons Bogtrykkeri. København.

13

14