SLÆGTSANBRAGTE BØRN TRIVES BEDRE

Transkript

1 HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR Artiklen bygger på denne Campbell og Cochrane forskningsoversigt: Winokur, Marc; Holtan, Amy; Valentine, Deborah: Kinship Care for the Safety, Permanency, and Well-being of Children Removed from the Home for Maltreatment. Campbell Collaboration, 2009 Denne systematiske forskningsoversigt er også publiceret i Cochrane bibliotek. Artiklen er skrevet af SFI Campbell og godkendt at forskningsoversigtens forfatter. Se desuden SLÆGTSANBRAGTE BØRN TRIVES BEDRE En ny forskningsoversigt fra Campbell viser, at børn der er anbragt uden for hjemmet hos familie eller i barnets nære omgangskreds, har det bedre på en række områder end børn i traditionelle anbringelser. Det drejer sig bl.a. om barnets adfærdsmæssige og mentale udvikling. Forskningsoversigten hævder dermed, at slægtsanbringelse er et fornuftigt alternativ til traditionel anbringelse. Slægtsanbringelse bliver brugt mere i Danmark i dag end tidligere, og som Marianne Folden der er Familieplejefaglig Leder hos FABU udtaler, er årsagen formodentlig at man nu skal undersøge slægten, før man anbringer i familiepleje. Desuden er hun positivt indstillet overfor, at forskningsrapporten viser, at slægtsanbringelse kan være en god mulighed, når et barn skal anbringes. NÅR DE NÆRMESTE TRÆDER TIL De offentlige myndigheder fjerner hvert år børn fra hjemmet på grund af misbrug, eller fordi deres forældre af andre årsager ikke kan tage vare på dem. Børnene bliver som oftest anbragt på institutioner eller hos plejefamilier. Plejefamilierne har traditionelt set været familier, der er rekrutteret af kommunen og ikke tidligere har haft kontakt med barnet. I de seneste år er slægtsanbringelse i større grad blevet accepteret og fremhævet som en mulig anbringelsesmetode. Det er en anbringelsesform, hvor barnet er anbragt på fuld tid uden for hjemmet hos personer i barnets familie eller nære omgangskreds. Slægtsanbringelse gør det muligt for barnet at bo med mennesker som det allerede har en relation til og stoler på. Det kan hjælpe barnet igennem den traumatiske oplevelse, det kan være at blive anbragt uden for hjemmet. Det primære mål med slægtsanbringelse er at undgå, at anbringelsen opløser familien. På længere sigt er det målet, at barnet kan blive genforenet med hans eller hendes forældre. I denne systematiske forskningsoversigt fra det internationale Campbell-samarbejde har en gruppe forskere fra USA og Norge undersøgt, hvilken effekt slægtsanbringelser har på børns trivsel i forhold til traditionelle anbringelser hos plejefamilier. Forskerne har målt effekten af slægtsanbringelse på bl.a. barnets adfærdsmæssige udvikling, stabilitet i anbringelsen og barnets opnåede uddannelsesniveau. SLÆGTSANBRINGELSE ØGER BØRNS TRIVSEL Forskernes endelige konklusion er, at der om børn anbragt i slægtsanbringelser bliver rapporteret om bedre adfærdsmæssig og mental udvikling. Børn i slægtsanbringelse trives bedre end børn

2 anbragt i plejefamilier. Det vil sige, at et barn der er anbragt i slægtspleje, bl.a. er mindre aggressivt overfor omverdenen og trækker sig mindre ind i sig selv, end et barn der er anbragt i en plejefamilie. Desuden er slægtsanbringelse bedre til at sikre stabilitet i anbringelsen end anbringelse hos plejefamilier, hvilket betyder, at der kommer færre opbrud i børnenes hverdag. I forlængelse af ovenstående viser undersøgelsen, at børn i traditionelle anbringelser udnytter psykologiske tilbud eller andre former for terapi i større omfang end børn, der er anbragt hos familie eller venner. Denne forskel kan hænge sammen med, at børn i traditionelle anbringelser har et større behov for terapi. Det kan også skyldes, at de traditionelle plejeforældre er bedre til at identificere barnets behov for terapi og kender mere til de muligheder, barnet har for at få hjælp. SLÆGTSANBRINGELSER ER IKKE ALTID DEN RIGTIGE LØSNING Forskerne peger på, at slægtsanbringelse ikke nødvendigvis er den rigtige løsning i alle tilfælde. Det kræver en faglig vurdering af hvert enkelt barn for at finde ud af, om barnets og familiens tarv varetages bedst ved en traditionel anbringelse eller en slægtsanbringelse. Den systematiske forskningsoversigt viser bl.a., at der ikke er nogen forskel på de to anbringelsesformer, når det kommer til barnets relation til plejefamilien eller barnets fremtidige uddannelsesniveau. Der er heller ikke nogen forskel i forhold til, om barnet på et tidspunkt flytter hjem til de biologiske forældre igen eller om anbringelsens varighed. For at slægtsanbringelse fortsat skal være en mulig anbringelsesform, opfordrer forskerne til et tættere samarbejde mellem forskere inden for området og de praktikere, der i det daglige arbejder med anbringelse af børn uden for hjemmet. HVAD HAR FORSKERNE UNDERSØGT? Forskningsoversigten sammenfatter resultaterne af 62 undersøgelser, der undersøger effekten af slægtsanbringelse i forhold til traditionelle anbringelsesformer. De 62 undersøgelser dækker over en periode på 15 år fra 1991 til 2006 og kommer hovedsagligt fra USA. Der er også inkluderet undersøgelser fra henholdsvis Norge, Sverige, Holland, Israel og Australien. De undersøgelser, der er taget med i forskningsoversigten, skulle bl.a. sammenligne børn placeret i slægtsplejeanbringelse med børn placeret i en traditionel anbringelse. De børn, der deltog i de undersøgelser, som lå til baggrund for forskningsoversigten, var alle under 18 år og fjernet fra hjemmet på grund af misbrug eller mishandling.

3 SLÆGTSANBRINGELSER I DANMARK Interview med Marianne Folden, Familieplejefaglig leder hos FABU Hvilke fordele ser du ved anbringelser i slægtsplejefamilie frem for plejefamilie? Én af de positive ting jeg kan se ved slægtsanbringelser er, at børnene får lov til at blive i deres eget netværk. Det er primært bedsteforældrene, der er plejeforældre. Bedsteforældre som i forvejen har været tæt på børnene i rigtig mange år, også mere end almindelige bedsteforældre. Børnene har ikke boet hos dem, men de har været beredskabsfamilie - vil jeg næsten kalde det - i mange år før anbringelsen. Derfor bliver det ikke så anderledes for børnene at flytte over til deres bedsteforældre. Ifølge anbringelsesreformen fra 2006 skal man undersøge muligheden for slægtsanbringelse, før man anbringer et barn i familiepleje. Dermed søger man længere ud i ledene i familien for at se, om der er nogle ressourcepersoner der kan træde til, og formentlig derfor er primært mostre i de senere år også begyndt at komme på banen. Fordelen er, at barnet forbliver i familien, men ulempen er, at slægtsplejefamilien måske ikke er helt opmærksom på, at barnet stadig reagerer følelsesmæssigt på skiftet, og kan have sværere ved at vise savn efter forældre, der har svigtet. Er der ulemper ved slægtsanbringelse? Ved slægtsanbringelser bliver ansvaret for samvær mellem forældre og anbragte børn ofte overladt til slægtsfamilien. Det gavner hverken forældrene, børnene eller slægtsplejefamilien, der ofte kommer til at stå i en svær loyalitetskonflikt. Det kan også være kompliceret, når slægtsfamilien deltager i behandlingsmøder fx i psykiatrien. Slægtsfamilien skal jo have barnet i centrum, men risikerer at komme i en loyalitetskonflikt, hvis behandlerne foreslår udvidet samvær, eller at barnet skal begynde at komme mere hjem. Man valgte med indførelsen af anbringelsesreformen i 2006 at afskaffe vederlagene til slægtsplejefamilier, dog således at familierne havde en mulighed for at søge om tabt arbejdsfortjeneste, omkostninger ved at have barnet boende og lignende, men det har desværre medført mange vanskeligheder for slægtsfamilierne. Overrasker resultaterne af forskningsoversigten dig? Nej det gør de faktisk ikke. Når jeg taler med de familier, der har været slægtsplejefamilier i flere år, siger de, at det ikke er barnet, der er det største problem, det er faktisk samarbejdet med de anbragte børns forældre, og de siger også, at børnene trives forholdsvist hurtigt. At trygheden af at være i slægten er afgørende for, at børnenes ikke behøver at bruge så megen energi på at tilpasse sig, og derved bedre kan udvikle sig. De fleste af de børn, jeg har været i forbindelse med, har haft en rigtig god trivsel i slægtsplejefamilierne, men slægtsanbringelse skal helt klart være en individuel vurdering, som forskningsoversigten også foreskriver.

4 Er der forhold der er anderledes i dit daglige arbejde, end det der er beskrevet i forskningsoversigten? I forskningsoversigten taler man om børn der bliver fjernet fra hjemmet på grund af misbrug eller mishandling. I vores regi ser vi primært børn, der skal anbringes pga. deres forældres psykiske sygdom. Der kan selvfølgeligt også være en del misbrug i forbindelse med det, men det er ikke det, der har været hovedårsagen.

5 FAKTA OM SLÆGTANBRINGELSE I DANMARK ANBRINGELSE I DANMARK I 2007 var der børn og unge anbragt udenfor hjemmet i Danmark. I 2007 blev der truffet afgørelser i kommunerne om anbringelse af børn og unge uden for hjemmet det var et fald på 9 pct. i forhold til året forinden. 87 pct. af alle afgørelser om anbringelse af børn og unge blev i 2007 truffet som frivillige anbringelser. Ved udgangen af 2007 var 43 pct. af alle anbragte børn og unge anbragt i en plejefamilie herunder nære slægtninge eller netværk. *) SLÆGTSANBRINGELSE I DANMARK Der skelnes mellem anbringelse i netværksplejefamilie og slægtsplejefamilie. I anbringelsesstatistikken er definitionen følgende: o Netværksplejefamilie : Barnet/den unge er anbragt hos personer, som har været en del af netværket for barnet/den unge forud for sagens start, og som barnet/den unge ikke har en familiemæssig relation til. o Slægtsanbringelse : Barnet/den unge er anbragt hos personer, som pågældende barn/ung har en familiemæssig relation til. I 2007 var 241 børn anbragt i slægtspleje, og 320 var anbragt i netværksplejefamilie. *) 48 pct. af slægtsplejeforældre har uformelt haft plejebarnet boende før plejeforholdet blev godkendt. 79 pct. af slægtsplejeforældre havde et tæt eller særdeles tæt forhold til barnet før plejeforholdet startede. 57 pct. af slægtsanbragte børn måtte skifte nærmiljø, da han/hun flyttede til plejefamilien (mod 82 pct. af anbragte i traditionelle plejefamilier). **) Serviceloven 142, stk. 2 foreskriver: Netværksplejefamilier skal være godkendt som konkret egnede i forhold til et bestemt barn eller en bestemt ung af kommunalbestyrelsen i den anbringende kommune. ***) Anbringelsesreformen blev indført 1. januar 2006 og ligger særlig vægt på inddragelse og netværk. Håndbog om anbringelsesreformen definerer et netværk således: Et netværk er et system af sociale relationer, der består af familie, slægt, venner, kammerater, naboer samt børn og voksne fra lokalområdet. Som har en væsentlig relation til barnet eller den unge. Blandt sidstnævnte kan der for eksempel være tale om en nabo, en god kammerats familie eller en pædagog fra daginstitutionen. ****) KILDER: *) Ankestyrelsens statistikker 2007, **) Præsentation til SFIs anbringelseskonference, ***) Serviceloven ****) Håndbog om anbringelsesreformen, 2007 [Tekst]