EVIDENSBASERET VIDEN DISPOSITION METTE DEDING, SFI CAMPBELL

Transkript

1 EVIDENSBASERET VIDEN METTE DEDING, SFI CAMPBELL DISPOSITION Hvad forstår vi ved evidensbaseret viden i praksis Hvad er en Campbell forskningsoversigt Eksempler på international viden

2 HVORFOR ER DET VIGTIGT AT ARBEJDE EVIDENSBASERET? Fordi vi gerne vil vide, om de indsatser vi sætter i værk, rent faktisk virker, og at ændringer i personernes liv, skyldes indsatsen og ikke alt muligt andet

3 BESLUTNINGER OM INDSATSER I virkeligheden bygger beslutninger i politik og praksis på mange forskellige faktorer

4 POLITISKE BESLUTNINGER I virkeligheden bygger beslutninger i politik og praksis på mange forskellige faktorer Et mål er, at beslutningerne i højere grad også bygger på evidensbaseret viden

5 EVIDENSBASERET POLITIK OG PRAKSIS er en omhyggelig, udtrykkelig og kritisk brug af den aktuelt bedste viden, når der træffes beslutninger om andre menneskers velfærd EVIDENSBASERET VIDEN er IKKE anbefalinger, men en måde at arbejde på

6 EFFEKTMÅLING Hvordan går det (i gennemsnit) personer, der modtager en specifik indsats, i forhold til hvordan det ville være gået, hvis de ikke havde modtaget indsatsen? HVAD ER EN SYSTEMATISK CAMPBELL FORSKNINGSOVERSIGT? En systematisk Campbell forskningsoversigt forsøger at give det bedst mulige svar på, om en bestemt indsats, rettet mod en bestemt gruppe og målt på eksplicitte kriterier, virker. [Effektstudier]

7 CAMPBELL METODEN 1. Sammenfatning af international litteratur om effekten af en given indsats 2. Videnskabelige kriterier for litteratursøgning, vurdering og analyse af studier 3. Kvalitetssikring ved internationalt peer review RESULTATER FRA INTERNATIONAL FORSKNING 1. Utilpassede unge 2. Slægtsanbragte børn 3. Gruppebaseret forældreundervisning 4. Selvkontrol

8 UTILPASSEDE UNGE (1) LOVENDE RESULTATER AF TREATMENT FOSTER CARE Specialiseret plejefamilie anbringelse for unge med særlige behov, fx antisocial og kriminelle Struktureret individuel indsats med særlig støtte til plejefamilie, den anbragte unge og evt. dennes familie Lovende resultater ift kriminalitet, stabilitet og skole MacDonald & Turner (2007), Treatment foster care for improving outcomes in children and young people UTILPASSEDE UNGE (2) I Danmark afprøves pt indsatsen MTFC (Multidimensional Treatment Foster Care) Målgruppe: Børn og unge med svære emotionelle eller adfærdsvanskelige problemer Anbringelse i 9-12 måneder med særlig træning og intensiv støtte til plejefamilie, biologisk familie og den unge Mål: At få den unge tilbage i familien Effektevaluering

9 SLÆGTSANBRAGTE BØRN (1) SLÆGTSANBRAGTE BØRN KAN TRIVES BEDRE END BØRN I ALMINDELIG FAMILIEPLEJE Fokus på børn, der er anbragt uden for hjemmet pga vanrøgt Anbringelse hos slægt eller netværk mest bedsteforældre Gode resultater ift adfærdsmæssig og mental udvikling, trivsel og stabilitet Winokur, Holtan & Valentine (2009), Kinship care for the safety, permanency and wellbeing of children removed from the home for maltreatment SLÆGTSANBRAGTE BØRN (2) I Danmark har slægtsanbringelser mere mindre brugt i det formelle system Anbringelsesreformer gennem 00 erne har sat fokus på slægt/netværksanbringelser, og antallet er nu stigende Positive erfaringer primært ift børns trivsel, hvorimod samarbejdet med de biologiske forældre kan være svært

10 GRUPPEBASERET UNDERVISNING AF FORÆLDRE MED SMÅBØRN (1) Gruppebaserede forældreprogrammer, der har til formål at løse småbørns følelsesmæssige og adfærdsmæssige problemer Programmerne retter sig mod forældre til 0-3-årige børn, fx De utrolige år og STAR (Stop-Think-Ask-Respond) Fagfolk vurderer markante forbedringer hos barnet, mens forældrenes vurdering er mindre positiv Barlow & Parsons (2006), Group-based parent training programmes for improving emotional and behavioral adjustment in 0-3 year old children GRUPPEBASERET UNDERVISNING AF FORÆLDRE MED SMÅBØRN (2) I Danmark arbejdes der med forskellige forældretræningsprogrammer og forskellige andre familierettede, forebyggende indsatser SFI skal de næste år effektevaluere PMTO (Parent Management Training Oregon) Ligeledes fokus på De Utrolige År særligt ift forhold til forældre med helt små børn (0-6 måneder) Ny Campbell forskningsoversigt om forældretræning for forældre til ADHD børn viser gode resultater

11 SELVKONTROL (1) En del af problemet med fx utilpassede unge er manglende selvkontrol hvilket kan vise sig allerede fra 3-års alderen Selvkontrol-programmerne er rettet mod 3-10-årige børn, og bygger på en form for social færdighedstræning. Fx kontrolsignalet, hvor der arbejdes med trafiklystilgang Programmerne er generelt gode til at lære børnene mere selvkontrol og synes at mindske antisocial og kriminel adfærd Piquero, Jennings & Farrington (2010), Self-control interventions for children under age 10 for improving self-control and delinquency and problem behaviors SELVKONTROL (2) I Danmark arbejdes der ikke systematisk med selvkontrolprogrammer Implicit bruger mange skoler dog elementer heraf, når de arbejder med sociale færdigheder Måske stigende fokus i de kommende år

12 SFI-CAMPBELL