Strategi 2020 Esbjerg Kommune og Esbjerg Erhvervsudvikling August 2014

Transkript

1 Strategi 2020 Esbjerg Kommune og Esbjerg Erhvervsudvikling August 2014

2 Executive summary Vækststrategi 2020 er udarbejdet af Esbjerg Kommune og Esbjerg Erhvervsudvikling med bred involvering af centrale beslutningstagere i Esbjerg Kommune. Strategiprocessen har taget afsæt i den stærke målopfyldelse af Esbjerg Vækststrategi 2015, som blev formuleret tilbage i Omkring 50 politikere, erhvervsledere og embedsmænd er gennem sidste halvdel af 2013 og ind i 2014 mødtes over to workshops for at drøfte Esbjergs styrker og udfordringer samt identificere nogle hovedtemaer for Vækststrategi Efterfølgende har der været nedsat 9 arbejdsgrupper med deltagere fra de centrale interessenter i området. Hver arbejdsgruppe har i fællesskab formuleret en samlet ambition for det pågældende område og identificeret indsatsområder og konkrete indsatser. Strategien skal vedtages af Esbjerg Byråd og bestyrelsen i Esbjerg Erhvervsudvikling. Vækststrategi 2020 er bygget op omkring nedenstående model, som omfatter en vision for Esbjerg som Danmarks Energimetropol og tredje vækstcenter, en ambition for Esbjerg-regionens position i en national og global kontekst, en satsning på erhvervsmæssig vækst med afsæt i energi- og offshore erhvervene samt udvikling af seks vækstskabere med henblik på at understøtte væksten og visionen. Figur 1: Sammenhængen i Vækststrategi

3 Vision Visionen for udviklingen frem mod 2020 hedder: Esbjerg som Danmarks Energimetropol og tredje vækstcenter Esbjerg er i dag Danmarks Energimetropol og især førende center for offshore aktiviteterne i Danmark inden for både olie, gas og vind. 62 % af arbejdsstyrken inden for offshore energi i Danmark er beskæftiget i Esbjerg. Denne position, som yderligere er blevet underbygget gennem optagelse i selskabet for de 20 vigtigste energibyer på verdensplan, skal fastholdes og udbygges og dermed danne grundlag for, at Esbjerg i stigende grad indtager positionen som Danmarks tredje vækstcenter. Det er en global trend, at byer fungerer som drivkraft for fremtidens vækst. Derfor relaterer større opland sig til byer, der kan drive væksten. Menneskelige ressourcer, innovation, kulturtilbud, iværksætteri og virksomhedsudvikling mv. koncentrerer sig i de større byer, der helt naturligt bliver centrum for virksomheder, investeringer og arbejdskraft. I planlægningsmæssige sammenhænge begynder der nationalt at tegne sig et billede af Danmark med to vækstcentre omkring henholdsvis København og Aarhus som en del af et østjysk bybånd. Men skal Danmarks position inden for energi i bred forstand bevares og udbygges, er det afgørende, at Esbjerg-regionen ses som et tredje vækstcenter. Esbjerg har på en række parametre præsteret en udvikling over de senere år, der berettiger til at formulere ambitionen om at være Danmarks tredje vækstcenter. Det drejer sig bl.a. om jobskabelse, beskæftigelse, udvikling i boligpriser samt udviklingen omkring Esbjerg Havn, der har oplevet den absolut største vækst blandt danske havne. På en række andre parametre har Esbjerg en udfordring i forhold til visionen. Det drejer sig bl.a. om udvikling i bosætning og befolkningens uddannelsesniveau. Visionen udtrykker, at Esbjerg de kommende år vil udvikle sig på alle de parametre, som er afgørende for, at Esbjerg-regionen i 2020 kan kaldes Danmarks tredje vækstcenter. Det er et højt ambitionsniveau, idet andre byer også udvikler sig. Men på tværs af kommunen og erhvervslivet er der enighed om, at det er det, der stræbes efter, og det er det, kræfterne samles om. Positionering Der vil i strategiperioden blive sat fokus, at Esbjerg skal fylde sin regionale og nationale rolle ud og mere aktivt understøtte Danmarks position og muligheder på energiområdet Esbjerg skal bidrage til nationale dagsordener på områder, som er afgørende for områdets og landets vækst (energi, uddannelse, arbejdskraft etc.) Esbjerg skal tage lederskabet i udviklingen af det sydvestjyske område. 3

4 Det strategiske arbejde med at skabe erhvervsmæssig vækst og udvikling af vækstskaberne skal give visionen for Esbjerg et substantielt indhold. Dels i den forstand, at kommunen systematisk udvikler sin position på de områder, hvor man i dag halter efter sammenlignelige kommuner. Dels i den forstand, at man fastholder og udbygger positionen som Danmarks Energimetropol og i det internationale byhierarki udvikler positionen som en specialiseret nicheby inden for energi og offshore. Men det er samtidig vigtigt, at Esbjerg parallelt med disse indsatser også arbejder med selvforståelsen, samt arbejder på at fremme byens rolle regionalt, nationalt og internationalt. Dette er et mentalt sporskifte, som er helt centralt for denne vækststrategi, men som de senere års positive udvikling har banet vejen for. Esbjerg-områdets udvikling skal i stor udstrækning tænkes ind i et større regionalt, nationalt og internationalt perspektiv, og rammebetingelserne og omverdenens billede af Esbjerg skal mere proaktivt og offensivt søges påvirket til at understøtte vækststrategien. Dette indbefatter bl.a. udvikling af Esbjerg-regionen som udviklingsplatform, at gøre den globale energidagsorden og Esbjergs medlemskab af det globale netværk af energibyer til et nationalt anliggende, samt at styrke beredskabet til at kunne præge nationale dagsordener, der har betydning for Esbjergs udvikling. Erhvervsmæssigt fokus Vækststrategi 2020 vil først og fremmest måle sin succes på evnen til at fastholde eksisterende og skabe nye arbejdspladser i området. De systematiske erhvervsmæssige satsninger i de kommende år sigter på, at I 2025 har Esbjerg Kommune fordoblet antal energiarbejdspladser fordoblet antal energivirksomheder. Ambitionen er målbar, så man løbende kan monitorere udviklingen. Væksten forventes først og fremmest inden for energierhvervet og offshore branchen. Erhvervsmæssigt er der dog også en lang række andre styrker i Esbjerg-området. Disse må ikke overses eller negligeres. Når offshore og energiområdet fremhæves, sker det for at udnytte styrkepositionen og det særlige udviklingspotentiale her, også til gavn for andre erhverv. Ikke for at fjerne noget fra de øvrige områder. Esbjergs erhvervsmæssige vækst er derfor baseret på alle virksomheder i området, med udviklingen inden for offshore og energiområderne som drivkraft. Vækstskabere Der er identificeret seks vækstskabere der på hver deres måde understøtter og muliggør den ambitiøse vision. Målsætningerne for de seks områder er: 4

5 Esbjerg som uddannelsesby Esbjerg skal være kendt som en af de store uddannelsesbyer. En uddannelsesby, som qua de mange uddannelsestilbud og det nære samarbejde mellem institutionerne har et unikt sømløst, sammenhængende og fleksibelt uddannelsessystem med åbne grænser mellem uddannelsesinstitutioner og -niveauer. En region, som har fokus på science, entrepreneurship og innovation i uddannelsessystemet fra børnehave til Ph.d., og hvor man har et stærkt samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne, de studerende og erhvervslivet. Ambitionen er at øge det samlede antal af studerende i byen til i år 2020, fordelt på de korte, mellemlange og lange videregående uddannelser. Bosætning med byen som drivkraft Indbyggertallet i Esbjerg kommune skal øges med personer, så man i 2020 har et indbyggertal på personer. Esbjerg skal være en by med storbykvaliteter. Esbjerg skal være en vibrant city med den mangfoldighed i indbyggere og udtryk og den koncentrerede bymidte; med kreative miljøer, kultur, attraktioner og international ånd. Samtidig skal Esbjerg Kommunes og Esbjerg-regionens meget alsidige bosætningstilbud storbycentrum, forstadskvarterer, attraktive stadionsbyer og landsbyer samt egentlige landdistrikter markeres tydeligere. Innovation og udvikling Esbjerg-regionen skal være bedst i Danmark til at skabe innovation og udvikling inden for styrkepositionerne på offshore- og energiområderne. Esbjerg skal her være førende inden for praksisnær innovation og anvendt forskning, med en tæt kobling mellem erhvervslivet og vidensmiljøerne fra universiteterne, professionshøjskolen og erhvervsakademiet. Successen måles på antallet af arbejdspladser i virksomhederne. En række af arbejdspladserne vil blive etableret i Esbjergregionen, andre i udlandet. Men alle ses som et resultat af den fælles indsats. Internationalisering Det skal være let som udlænding at bosætte sig og finde sig til rette i Esbjerg, og der skal være relevante tilbud og oplevelsesmuligheder for internationale tilflyttere. Esbjerg skal styrke sin internationale profil som storby i Norden med korte afstande til både London, Hamburg og København og skal fastholde sin rolle i Nordsøen som en af de 3 stærkeste offshore byer. Esbjerg skal tiltrække folk fra hele verden, der ønsker at booste deres karriere inden for energi og offshore. Esbjerg Kommune skal tænke internationalt igennem alle led. 5

6 Infrastruktur og transport Som Danmarks Energimetropol vil vi sikre, at international og national transport kan foregå på en rationel og bæredygtig måde til/fra og via Esbjerg. Infrastrukturen skal være udbygget, så personer og gods hurtigt, let og billigt kan transporteres. Trængselsproblemer på indfaldsveje skal minimeres, udviklingen af den kollektive trafik skal sikre Esbjergs placering i den nationale struktur og underbyge position som regional storby, og havnens udvikling skal understøttes maksimalt. Endvidere vil Esbjerg udvikle en veludbygget cykelstinet som led i forbedring af kommunens attraktivitet som bosætningsområde. Sundhed og velfærd Esbjerg vil i 2020 have en af Europas førende klynger inden for sundheds- og velfærdsteknologi. Denne satsning adresserer en helt central velfærdsudvikling som følge af den demografiske udvikling og er således afgørende for kommunens vækstambitioner. Sundheds- og velfærdsteknologi kan bygge videre på den teknologiske knowhow, der er udviklet i energi offshore branchen. Samtidig vil en succesfuld satsning på dette segment dels skabe et mere varieret udbud af arbejdspladser, som også er til gavn for tiltrækning af arbejdskraft il energibranchen, dels bidrage til at mindske sårbarheden ved én dominerende erhvervssektor. 6

7 Indhold 1 Indledning Vision Esbjerg-regionens position regionalt og nationalt Esbjerg-regionen som udviklingsplatform Den nationale dagsorden Center for udvikling og analyse Etablering af netværk Brohoved i København Etablering af energimetropol-tænketank Den globale energidagsorden Kommunikation og markedsføring Erhvervsmæssig vækst med fokus på energi og offshore Esbjergs vækstmodel Energi Olie & gas Offshore vind Bioenergi Intelligent energi Vækstskaberne Esbjerg som uddannelsesby Bosætning med byen som drivkraft Innovation og udvikling Internationalisering Infrastruktur og transport Sundhed og velfærd Implementering Organisatorisk forankring Ressourcebehov Overordnet timing og evaluering

8 1 Indledning Vækststrategi 2020 er udarbejdet af Esbjerg Kommune og Esbjerg Erhvervsudvikling med bred involvering af centrale beslutningstagere i Esbjerg Kommune. Strategiprocessen har taget afsæt i den stærke målopfyldelse af Esbjerg Vækststrategi 2015, som blev formuleret tilbage i Omkring 50 politikere, erhvervsledere og embedsmænd er gennem sidste halvdel af 2013 og ind i 2014 mødtes over to workshops for at drøfte Esbjergs styrker og udfordringer samt identificere nogle hovedtemaer for Vækststrategi Efterfølgende har der været nedsat arbejdsgrupper inden for følgende centrale temaer: Esbjerg som uddannelsesby Innovation og udvikling Infrastruktur og transport Sundhed og velfærdsteknologi Energimetropol version 2.0 Turisme Bosætning med byen som drivkraft Internationalisering Faktaanalyse af Esbjerg. I bilag 4 er oplistet formændene og deltagerne i de 9 arbejdsgrupper. Med undtagelse af faktaanalyse-gruppen, har hver arbejdsgruppe i fællesskab formuleret en samlet ambition for det pågældende område og identificeret indsatsområder og konkrete indsatser. De mange delstrategier er blevet koordineret og sammenskrevet til denne samlede strategi under ledelse af en styregruppe beståede af: Kommunaldirektør Esbjerg Kommune, Otto Jespersen Direktør Esbjerg Erhvervsudvikling, Tom L. Nielsen Personale- og udviklingschef Esbjerg Kommune, Birgitte Stenderup Direktør for Teknik & Miljø Esbjerg Kommune, Hans Kjær Chefkonsulent Esbjerg Kommune, Jes Seerup Møller. Strategien skal vedtages af Esbjerg Byråd og bestyrelsen i Esbjerg Erhvervsudvikling. Vækststrategi 2020 er bygget op omkring nedenstående model, som omfatter en vision for Esbjerg som Danmarks Energimetropol og tredje vækstcenter, en ambition for Esbjerg-regionens position i en national og global kontekst, en satsning på erhvervsmæssig 8

9 vækst med afsæt i energi- og offshore erhvervene samt udvikling af seks vækstskabere med henblik på at understøtte væksten og visionen. Figur 2: Sammenhængen i Vækststrategi 2020 I afsnit 2 redegøres nærmere for visionen. En første forudsætning for at kunne realisere den ambitiøse vision er, at Esbjerg tager lederskabet i et større område og systematisk arbejder på at udvikle stærke relationer nationalt og internationalt i rollen som Danmarks Energimetropol og tredje vækstcenter. Indsatserne i forhold til at udbygge Esbjergregionens position nationalt og internationalt beskrives i afsnit 3. En anden forudsætning er, at Esbjerg formår at fastholde og skabe nye arbejdspladser i området. I afsnit 4 redegøres for den erhvervsmæssige vækst med fokus på offshore og energi. En tredje forudsætning for realisering af visionen er, at Esbjerg udvikler en række såkaldte vækstskabere: Uddannelse, Innovation og udvikling, Bosætning, Internationalisering, Sundhed og velfærdsteknologi samt infrastruktur og transport. Ambitionerne og indsatserne for udvikling af disse vækstskabere gennemgås i afsnit 5. Endelig redegøres der i afsnit 6 overordnet for, hvordan strategien skal forankres. Der foreligger endvidere en omfattende bilagsrapport med faktatal samt uddybende analyser og beskrivelser, som der løbende henvises til. 9

10 2 Vision Visionen for udviklingen frem mod 2020 hedder: Esbjerg som Danmarks Energimetropol og tredje vækstcenter Esbjerg er i dag Danmarks Energimetropol og især førende center for offshore aktiviteterne i Danmark inden for både olie, gas og vind. 62 % af arbejdsstyrken inden for offshore energi i Danmark er beskæftiget i Esbjerg 1. Denne position, som yderligere er blevet underbygget gennem optagelse i selskabet for de 20 vigtigste energibyer på verdensplan, skal fastholdes og udbygges og dermed danne grundlag for, at Esbjerg i stigende grad indtager positionen som Danmarks tredje vækstcenter. Det er en global trend, at byer fungerer som drivkraft for fremtidens vækst. Derfor relaterer større opland sig til byer, der kan drive væksten. Menneskelige ressourcer, innovation, kulturtilbud, iværksætteri og virksomhedsudvikling mv. koncentrerer sig i de større byer, der helt naturligt bliver centrum for virksomheder, investeringer og arbejdskraft. I Danmark er by-regionerne omkring henholdsvis København og Aarhus førende set i et vækstperspektiv. Der begynder i planlægningsmæssige sammenhænge at tegne sig et billede af Danmark med to vækstcentre, hvor Aarhus ses som en del af et østjysk bybånd. Men skal Danmarks position inden for energi i bred forstand bevares og udbygges, er det afgørende, at Esbjerg-regionen ses som et tredje vækstcenter 2. Esbjerg har på en række parametre præsteret en udvikling over de senere år, der berettiger til at formulere ambitionen om at være Danmarks tredje vækstcenter. Det drejer sig bl.a. om jobskabelse, beskæftigelse, udvikling i boligpriser samt udviklingen omkring Esbjerg Havn, der har oplevet den absolut største vækst blandt danske havne (bilag 1:27). På en række andre parametre har Esbjerg en udfordring i forhold til visionen. Det drejer sig bl.a. om udvikling i bosætning og befolkningens uddannelsesniveau (Ibid:20). Visionen udtrykker, at Esbjerg de kommende år vil udvikle sig på alle de parametre, som er afgørende for, at Esbjerg-regionen i 2020 kan kaldes Danmarks tredje vækstcenter. Det er et højt ambitionsniveau, idet andre byer også udvikler sig. Men på tværs af kommunen og erhvervslivet er er enighed om, at det er det, der stræbes efter, og det er det, vi kræfterne samles om Eksempelvis passerer 75% af den danske eksport af vindmøller Esbjerg Havn, og 62% af alle offshore jobs i Danmark er i Esbjerg, 10

11 3 Esbjerg-regionens position regionalt og nationalt Der vil i strategiperioden blive sat fokus, at Esbjerg skal fylde sin regionale og nationale rolle ud og mere aktivt understøtte Danmarks position og muligheder på energiområdet Esbjerg skal bidrage til nationale dagsordener på områder, som er afgørende for områdets og landets vækst (energi, uddannelse, arbejdskraft etc.) Esbjerg skal tage lederskabet i udviklingen af det sydvestjyske område. Det strategiske arbejde med at skabe erhvervsmæssig vækst og udvikling af vækstskaberne skal give visionen for Esbjerg et substantielt indhold. Dels i den forstand, at kommunen systematisk udvikler sin position på de områder, hvor man i dag halter efter sammenlignelige kommuner. Dels i den forstand, at man fastholder og udbygger positionen som Danmarks Energimetropol og i det internationale byhierarki udvikler positionen som en specialiseret nicheby inden for energi og offshore. Men det er samtidig vigtigt, at Esbjerg parallelt med disse indsatser også arbejder med selvforståelsen, samt arbejder på at fremme byens rolle regionalt, nationalt og internationalt. Dette er et mentalt sporskifte, som er helt centralt for denne vækststrategi, men som de senere års positive udvikling har banet vejen for. Esbjerg-områdets udvikling skal i stor udstrækning tænkes ind i et større regionalt, nationalt og internationalt perspektiv, og rammebetingelserne og omverdenens billede af Esbjerg skal mere proaktivt og offensivt søges påvirket til at understøtte vækststrategien. Esbjerg skal placeres stærkere i bevidstheden hos politikere, organisationsfolk, planlæggere, erhvervsledere, kulturpersonligheder og øvrige opinionsdannere, og repræsentanter fra Esbjerg skal optræde mere på de nationale arenaer. En bys position i det danske byhierarki er ikke uden betydning, når de store planlægningsmæssige streger og prioriteringer skal foretages. Esbjerg skal sikre sig den placering i det nationale byhierarki, som dens størrelse, vækst og andre objektive parametre berettiger til. Placeringen i byhierarkiet afgøres imidlertid ikke udelukkende af objektive parametre, men også af, hvor aktivt samt hvordan byens forskellige aktører agerer på de forskellige arenaer. Det er en opgave, som skal løftes i flok, og som kræver indsatser over en bred front med samstemte bidrag fra både toppolitikere, erhvervsledere, embedsmandsværk, organisationsfolk, kulturfolk etc. Der skal arbejdes med indsatser på følgende fire fronter: 11

12 Udvikling af Esbjerg-regionen som udviklingsplatform Udvikling af det organisatoriske beredskab i forhold til at præge de relevante nationale dagsordener Mobilisering af nationale aktører i forhold til understøttelse af Esbjergs position i den globale energidagsorden Kommunikation og markedsføring af Esbjerg. 3.1 Esbjerg-regionen som udviklingsplatform Det er helt afgørende for det sydvestjyske område, at der på tværs af kommuner og erhvervsorganisationer samarbejdes for at styrke områdets position som et af landets vækstcentre. Som den største by vil Esbjergs rolle være afgørende for disse bestræbelser, idet en storbys ressourcer, karakteristika og identitet er en forudsætning for, at området kan tage kampen op om viden, vækst, arbejdspladser etc. i en national og international kontekst. Et område eller distrikt som Sydvestjylland er ikke en klar, identificerbar størrelse i befolkningens bevidsthed. Det er Esbjerg. Samtidig er visionen om Danmarks tredje vækstcenter relateret til et område, der rækker ud over Esbjerg kommunes grænser. Derfor vil Esbjerg tage initiativ til, at samarbejdet i Sydvestjylland udbygges til gavn for hele området. Noget af dette samarbejde kan eventuelt fortsat ske i regi af Sydvestjysk Udviklingsforum (SVUF). SVUF samarbejdet bør fremadrettet genovervejes, således det bedst muligt understøtter udviklingen i regionen. Esbjerg vil fremadrettet inden for infrastruktur, erhverv, uddannelse, beskæftigelse mv. bestræbe sig på at tænke initiativer ind i en større regional kontekst og i disse sammenhænge invitere de kommuner med i samarbejdet, som har interesse i og vilje til at arbejde for Esbjerg-regionens position som Danmarks tredje vækstcenter. Det er vigtigt, at fælles udviklingsprojekter og -tiltag har afsæt i konkrete behov og med bidrag og involvering af de aktører, der har interesse i sagen. For at opnå den nødvendige dynamik og gennemslagskraft i et samarbejde, der bygger på interesser og frivillighed, må den største kommune i området nødvendigvis påtage sig initiativ-forpligtigelsen og lederskabet. Efterhånden som de gode erfaringer indhøstes, og der opstår et mønster i, hvilke kommuner der deltager i bestemte erhvervsmæssige initiativer, kan samarbejdet eventuelt understøttes af dannelsen af et samarbejdsorgan, som ses praktiseret mellem kommuner i andre subregioner. En slags Business Region Esbjerg, der laver erhvervsrelaterede aktiviteter, som er i fælles interesse og drives bedre i samarbejde end hver for sig. 3.2 Den nationale dagsorden Esbjerg skal i den kommende strategiperiode gå fra primært at være en lokal spiller i det sydvestjyske område til at blive en national spiller, hvor der mere proaktivt bidrages til de for området vigtige nationale dagsordener. Der har været en positiv udvikling i Esbjergs nationale position over de senere år, som har afspejlet sig i et støt stigende antal besøg af politiske delegationer, samt i at Energimetropolen som brand begynder at manifestere sig i befolkningens bevidsthed. Den udvikling skal accelereres over de kommende år. 12

13 Ambitionen om, at Esbjerg i større grad skal spille en national rolle, fordrer, at alle de centrale beslutningstagere i Esbjerg ved at bakke op om denne strategi også udnytter deres respektive kommunikationsplatforme til at understøtte de centrale budskaber i strategien. At få Esbjerg placeret mere centralt hos de centrale beslutningstagere og i befolkningens almindelige bevidsthed fordrer en bred indsats. Det kræver, at man på tværs af den politiske, erhvervsmæssige, kulturelle, kommunale og fagorganisatoriske top gør sin indflydelse gældende i respektive fora. I det følgende beskrives fire nye tiltag, som i den kommende strategiperiode iværksættes med henblik på at understøtte et professionelt arbejde med påvirkning af de nationale dagsordener Center for udvikling og analyse Det kræver et stærkt analytisk og organisatorisk beredskab for løbende og proaktivt at kunne bearbejde og forholde sig med Esbjerg-vinkler til forskellige nationale dagsordener og lovgivningsinitiativer. Herunder fx til diverse vækstplaner, beskæftigelsesreformer, uddannelsesreformer, energipolitiske initiativer, erhvervsmæssige initiativer etc. Det er vigtigt, at Esbjerg allerede i tilblivelsesfasen bidrager til, at de forskellige initiativer bl.a. tager afsæt i en reel Esbjerg-virkelighed og herigennem sikrer de bedst mulige rammebetingelser for økonomisk vækst og beskæftigelse i Esbjerg-regionen. Esbjerg Kommune vil derfor målrette nogle af sine analyse- og evalueringsressourcer i en slags center for udvikling og analyse med henblik på at forsyne politikerne, topembedsmændene, erhvervslivets topfolk m.fl. med det analytiske argumentationsgrundlag og understøtte en fælles stemme for deres respektive dialoger med centrale beslutningstagere i diverse sager Etablering af netværk Borgmesteren har en hovedopgave i at repræsentere Esbjerg i forskellige nationale fora. Men Byrådet, andre politikere, topembedsmænd, erhvervsledere, uddannelsesledere, kulturledere og organisationsfolk er også aktive i nationale foreninger og sammenslutninger. Esbjerg Kommune og Esbjerg Erhvervsudvikling vil på respektive områder systematisk søge at skabe et overblik over de forskellige aktører, der har, eller potentielt kunne have, en funktion og rolle i en national organisation, samt et billede af, hvordan Esbjerg er dækket af i diverse nationale fora. I forhold til disse aktører vil kommunen og borgmesteren tage initiativ til dannelsen af et uformelt netværk med henblik på at give mulighed for at koordinere holdninger og budskaber, hvor det giver mening, samt i det hele taget stimulere lokale aktører til at søge indflydelse nationalt Brohoved i København Der etableres en Esbjerg-base i København, hvor politikere og embedsmænd fra kommunen, Esbjerg Erhvervsudviklings repræsentanter samt øvrige Esbjerg-ambassadører kan invitere folketingspolitikere, embedsmænd, organisationsfolk m.fl. til møder. Det er en markering indadtil i Esbjerg af, at løbende tilstedeværelse i København er vigtigt. Udadtil vil det også være en markering af, at Esbjerg har en rolle i en større national kontekst, og 13

14 at det ikke altid skal have karakter af, at man kommer som gæst i centraladministrationen og i politiske udvalg, men at man ser sig som en del af det politisk-administrative netværk. Basen eller kontoret etableres i tilknytning til en eksisterende virksomhed eller organisation, hvor der vil være mulighed for fleksibelt at trække på mødelokaler og servicefunktioner. Der vil endvidere blive gennemført en systematisk mapping af beslutningstagere i centraladministrationen, organisationerne og medieverdenen. Dette skal danne grundlag for en målrettet kontakt til centrale beslutningstager samt bidrage til at skabe et realistisk og attraktivt billede af Esbjerg i de landsdækkende medier Etablering af energimetropol-tænketank Der er en stigende tendens til, nationalt og internationalt, at tænketanke supplerer interesseorganisationer og ofte i større udstrækning end disse formår at sætte politiske dagsordener. Den relativt store konsensus, der præger dansk politik i disse år, gør, at tænketanke får større spillerum til at udfordre enigheden og levere nye og slagkraftige idéer. Derfor vil der i strategiperioden blive arbejdet for at etablere en Energimetropoltænketank. Tænketankens udgangspunkt vil være, at understøtte udviklingen indenfor offshore og energi erhvervene i Danmark mest muligt. 62 % af alle jobs indenfor offshore erhvervet i Danmark er i Esbjerg og Esbjergs succes bliver dermed ensbetydende med national succes. Derfor skal der etableres en permanent organisation, som har fokus på energimetropolen som vækstgenerator for hele offshore-energisektoren i Danmark, herunder hvad der kræves, for at Danmarks energimetropol klarer sig bedst muligt i konkurrence og samarbejde med eksempelvis Stavanger og Aberdeen. Tænketanken skal herunder søge at balancere de divergerende energidagsordner i Danmark (se nærmere beskrivelse af initiativet i bilag 5). Der sættes især fokus på offshore sektorens erhvervs- og samfundsmæssige betydning, samt på energimetropolens rolle og funktion i understøttelsen og fremtidssikringen af denne sektors udvikling og Danmarks position som energicentrum i Nordeuropa. Energimetropol-tænketanken skal ledes af en uafhængig bestyrelse med førende kapaciteter, som har den nødvendige legitimitet i den samlede energisektor og hos landspolitikere til at kunne arbejde med betydningen af og vilkårene for at have en energimetropol i Danmark. 3.3 Den globale energidagsorden Esbjerg blev i 2013 optaget som det tyvende medlem af World Energy Cities Partnerships (WECP). Dette er en global anerkendelse af Esbjergs status som energimetropol, en af kun tre i Europa, og medlemsskabet åbner op for mange spændende udviklingsmuligheder for både kommunen, virksomhederne samt uddannelses- og forskningsinstitutionerne. Promovering, kontaktetablering, vidensudvikling mv. er nogle af de tilbud, der gives i netværket. 14

15 Der skal i strategiperioden arbejdes aktivt for at udnytte potentialet i medlemsskabet, herunder med kontaktskabelse samt erfarings- og vidensoverførsel til gavn for både den offentlige og private sektor. Som et middel til at sikre Esbjerg og Danmark en så central plads som muligt i det globale samarbejde vil der blive søgt etableret en national backing-gruppe af myndigheder, organisationer og forskningsinstitutioner, der kan bidrage til at føde idéer og viden ind til Esbjergs bidrag i netværket, og som kan bidrage til at sikre, at Esbjergs deltagelse også kommer en større del af Danmarks energisektor til gavn. Der skal endelig arbejdes på, at Esbjerg bliver vært for et årsmøde (Annual General Meeting) i WECP-regi inden udgangen af nærværende strategiperiode. 3.4 Kommunikation og markedsføring Selvom der er sket en positiv udvikling i befolkningens opfattelse af Esbjergs reelle styrkeposition inden for energi og offshore, viser en Epinion-undersøgelse, at Esbjerg fortsat mest associeres med fiskeri (Bilag 7:10). Samtidig med at der de kommende år bliver arbejdet med at udvikle de vækstskabere, som er afgørende for indfrielse af visionen, skal der bygges videre på kommunikationen om og markedsføringen af Esbjerg som Energimetropol og vækstcenter, herunder med yderligere vægt på de forhold, der kan højne områdets status som bosætningsområde. Brandingprojektet, med aktiv involvering af de største aktører i området, som har interesse i brandingen af Esbjerg som en del af deres virke, skal fastholdes og udvikles yderligere. Det drejer sig både om offentlige og private virksomheder samt centrale kulturinstitutioner. Den fælles fortælling om Esbjerg skal forfines og cementeres endnu stærkere, således at de forskellige aktører understøttet af en designlinje og diverse værktøjer (logo, film, elevatortekster, billedmateriale mv.) kan bruge den i deres respektive kommunikation og markedsføring. 15

16 4 Erhvervsmæssig vækst med fokus på energi og offshore Vækststrategi 2020 vil først og fremmest måle sin succes på evnen til at fastholde eksisterende og skabe nye arbejdspladser i området. De systematiske erhvervsmæssige satsninger i de kommende år sigter på, at I 2025 har Esbjerg Kommune fordoblet antal energiarbejdspladser fordoblet antal energivirksomheder. Ambitionen er målbar, så man løbende kan monitorere udviklingen. En nulpunktsanalyse pr vil danne udgangspunktet, så man løbende kan følge udviklingen. Der vil som minimum blive fortaget en statusanalyse i 2020 og en afsluttende analyse i Statusanalysen i 2020 vil vurdere ambitionens målopfyldning og skabe grundlaget for nye initiativer frem mod Væksten forventes først og fremmest inden for energierhvervet og offshore branchen. Erhvervsmæssigt er der dog også en lang række andre styrker i Esbjerg-området. Disse må ikke overses eller negligeres. Når offshore og energiområdet fremhæves, sker det for at udnytte styrkepositionen og det særlige udviklingspotentiale her, også til gavn for andre erhverv. Ikke for at fjerne noget fra de øvrige områder. Esbjergs erhvervsmæssige vækst er derfor baseret på alle virksomheder i området, men særligt på offshore og energiområderne. Ser vi eksempelvis på sundheds- og velfærdsområdet, er Esbjerg blandt de førende inden for udvikling af nye teknologier og services. Esbjerg har ikke mindst en slags førerposition i forhold til en tidlig kommercialisering af disse teknologier og services, som er udviklet i et samspil mellem erhvervslivet, Esbjerg Erhvervsudvikling, Esbjerg Kommune samt forsknings- og uddannelsesinstitutioner. Med inspiration herfra, og for at professionalisere dette helt afgørende samspil, er der udviklet en Vækstmodel Esbjerg, der skal sikre en førerposition i jobskabelse og virksomhedsetableringer i alle relevante brancher, se figur 2. Et andet eksempel er på turismeområdet, hvor Esbjerg-regionen også har et vækstpotentiale. Her vil man fremover gå fra løse og uforpligtende samarbejdsrelationer til forpligtende netværksdannelser omkring værdikæder, og fra at alle skal samarbejde om alt (som ofte bliver mindste fællesnævner) til, at de, der kan og vil, samarbejder om det, der har den største forretningsmæssige effekt. Det handler konkret om mere samarbejde mellem attraktionerne i kommunen og om etablering af et fælles markedsføringssamar- 16

17 bejde omkring Destination Vadehavskysten (ansatser til en dedikeret turismestrategi er givet i bilag 9) 4.1 Esbjergs vækstmodel For at sikre en kontinuerlig og velunderbygget vækst er det helt centralt, at Esbjerg placerer sig blandt de bedste til at innovere og udvikle de eksisterende styrkepositioner. Dette skal ske via den særlige Vækstmodel Esbjerg, som afspejler de samarbejdsformer, der prioriteres højt i Esbjerg. Vækstmodellen skal bidrage til at levere de bedste rammebetingelser for udvikling af virksomheder i landet. Figur 3: Vækstmodel Esbjerg Vækstmodellen består af fem faser, der hver især på forskellig vis understøttes af indsatser fra uddannelses- og forskningsmiljøet samt fra erhvervslivet. Esbjerg Erhvervsudvikling (EEU) ses som en faciliterende part i alle fem faser. Der vil blive defineret mål for hver af de fem søjler i modellen på årsbasis, eksempelvis som illustreret i modellen ovenfor. Som figuren illustrerer, tager indsatsen afsæt i de styrkepositioner, der eksisterer allerede. Den samlede indsats skal vurderes på evnen til at skabe arbejdspladser og vækst i kommunens virksomheder. 17

18 4.2 Energi Esbjerg er Danmarks Energimetropol med anslået jobs og 250 virksomheder inden for energibranchen. Hvert femte job i Esbjerg Kommune er i energibranchen. Esbjerg har en unik og stærk position inden for især olie & gas samt offshore vind, hvor eksisterende virksomheder har oplevet stor vækst, og hvor et stigende antal nye virksomheder er flyttet til. 62 % af alle danske offshore-jobs er i Esbjerg. Esbjerg har samtidig en unik infrastruktur i form af havn, motorvej, bane, lufthavn og Europas mest fibernet intensive område. 75 % af dansk vindturbine-eksport udskibes fra Esbjerg Havn. Esbjergs position som Energimetropol blev desuden bekræftet ved optagelsen i World Energy Cities Partnership i Ambitionen for den fortsætte vækst i energisektoren vil blive opfyldt ved at satse på fire strategiske indsatsområder: Olie & gas Offshore vind Bioenergi Intelligente energisystemer. Satsningen på disse fire områder vil understøttes af den systematiske udvikling af nogle af de centrale vækstskabere, som beskrives i afsnit 5, herunder ikke mindst af udviklingen af uddannelser, som energierhvervet efterspørger, af samspil mellem forskning og erhvervsliv, af udvikling af byens internationale profil etc. Men herudover vil Esbjerg Kommune og Esbjerg Erhvervsudvikling på tværs af de fire indsatsområder arbejde systematisk med: At understøtte og udbyde eksporttiltag og udbygge samarbejdet i World Energy Cities Partnership for at øge eksportandelen hos energivirksomheder i Esbjerg At tiltrække energivirksomheder, bl.a. med udgangspunkt i en identificering af de incitamenter, der er udslagsgivende for, at nuværende virksomheder har valgt Esbjerg, som grundlag for at styrke markedsføringen af Esbjerg som attraktiv erhvervskommune At tiltrække arbejdskraft til energibranchen Olie & gas Esbjerg skal styrke sin position og forsat være det naturlige samlingspunkt for olie & gas branchen i Danmark. I olie & gas branchen forventes der investeringer i størrelsesorden 44 mia. kr. i udbygningsaktiviteterne alene i den danske sektor over de næste fem år. En af udfordringerne i den danske olie & gas sektor er at øge udvindingsgraden på felterne i Nordsøen. Dette stiller krav til forskning og udvikling i nye teknologier og metoder. 18

19 En stor del af Esbjergs olie & gas virksomheder har fokus på det internationale marked. Væksten er stigende på især nærmarkederne, og derfor vil fokus være på øget eksport og internationalisering. Vækstraterne i olie & gas branchen har skabt en udfordring med at skaffe nok kvalificeret arbejdskraft, både nationalt og internationalt. Strategisk vil der blive fokuseret på, at Esbjerg skal: Styrke olie & gas klyngen i regionen generelt Drage nytte af, at Aalborg Universitet Esbjerg bliver en del af det nye nationale forskningscenter for olie og gas på Danmarks Tekniske Universitet Sikre at olie & gas virksomheder i Esbjerg Kommune involveres i forsknings- og udviklingsprojekter Styrke samarbejdet mellem virksomheder, universiteter og kommunen Sikre en sammenhæng mellem Klima-, Energi- og Bygningsministeriets udvikling af en ny strategi for olie og gas udvinding i Nordsøen og Esbjerg Kommunes indsatser. Øge antallet, der tager en sikkerhedsuddannelse i Esbjerg på baggrund af implementering af OPITO standard (OPITO standarden er en ny fælles standard for sikkerhedsuddannelse af personale i Nordsøen fra Danmark, Norge og Storbritannien) Offshore vind Esbjerg skal bibeholde og udvikle sin nuværende position på offshore vind markedet. Der forventes 25 GW offshore vind opsat i Nordsøen inden Indtil nu er der installeret 5 GW på 10 år. En af udfordringerne er at nedbringe omkostningerne på at installere offshore parkerne, så de er konkurrencedygtige med andre energiformer. I offshore vind værdikæden er Esbjerg særlig stærk til at bringe vindmøller på havet, design, logistik samt service og vedligehold. En af forudsætningerne for, at Esbjerg kan fastholde og udbygge sin stærke position på vindmarkedet er, at der forsat er produktion af møller i Danmark. Strategisk vil der blive fokuseret på, at Esbjerg skal: Være nordeuropæisk hub for service- og vedligeholdelsesaktiviteter og udvikling Tilbyde den bedste transport- og havnelogistik Skal understøtte, at virksomheder inden for service, vedligeholdelse og modifikation har optimale faciliteter, herunder en identificering af de optimale betingelser Tiltrække virksomheder fra hele værdikæden for at styrke den nuværende klynge Tiltrække en producent af vindmøller. 3 OPITO, Offshore Petroleum Industry Training Organization 4 GW er en forkortelse for gigawatt. Den samlede danske kapacitet til el produktion udgør ca. 14 GW. 19

20 Understøtte synergiudvikling med olie & gas branchen Bioenergi Inden for bioenergibranchen forventes det, at der nationalt skal bygges et stigende antal biomassefyrede kraftvarmeanlæg. Dog stammer omsætningen i bioenergibranchen primært fra det internationale marked. Fokus er på udvikling af nye produkter og teknologier. Branchen har behov for at skaffe højtuddannet arbejdskraft, samarbejde med universiteterne og på tværs af energisektoren at udvikle nye teknologier og agere på det internationale marked. Esbjerg skal intensivere samarbejdet mellem erhverv, forskning og uddannelse for at skabe en stærkere klynge. Strategisk vil der blive fokuseret på, at Esbjerg: Skal understøtte branchens rekrutterings- og uddannelsesbehov Optimere eksisterende teknologier, inkl. øget virkningsgrader, via forskning og samarbejde med uddannelsesinstitutioner og virksomheder i energisektoren Skal understøtte udvikling af nye teknologier via forskning og samarbejde med uddannelsesinstitutioner Skal tiltrække virksomheder, der styrker klyngen Intelligent energi Esbjerg skal være centrum for udviklingen af intelligente energisystemer. Intelligent energi dækker energidistributionen og det intelligente forbrug af energi. Der vil ske en udbygning af det europæiske energidistributionsnet, med fokus på distribution af vindenergi. Esbjerg ligger i Europas mest fiberintensive område og med et højt digitaliseret elnet. Kombinationen af intelligent energi og digitalisering giver en unik infrastruktur, som ikke findes andre steder i verden. Det giver mulighed for at afprøve nye innovative produkter inden for det intelligente forbrug af energi. Satsningen på udvikling af intelligente energisystemer er således et naturligt videreførelse af satsningen på Esbjerg som energimetropol og energien som den primære vækstmotor. Strategisk vil der blive fokuseret på, at Esbjerg skal: Tiltrække private forsknings- og udviklingscentre inden for intelligente energisystemer, herunder områderne smart-home og smartgrid Understøtte udvikling af den intelligente by, herunder tiltrækning af midler til udviklingsprojekter 20

21 Understøtte etableringen af et jævnstrømskabel til England (del af international infrastruktur til el distribution) Understøtte et samarbejde omkring udnyttelse af overskydende vindenergi til etablering af varmepumpesystem Understøtte udvikling og demonstration af gasintegration i energisystemet Sikre, at rammebetingelserne er attraktive med mål om at tiltrække internationale datacentre. 21

22 5 Vækstskaberne Vækststrategien skal give mening for de borgere og virksomheder, som i dag får tingene til at fungere og hænge sammen i kommunen. Men Esbjerg må med ambitionen om at fordoble energiarbejdspladser og -virksomheder og om at være Danmarks tredje vækstcenter også i stigende grad gøre området attraktivt for andre end den eksisterende befolkning. For virksomheder og mennesker med kompetencer og ressourcer, som beriger området med skattekroner, viden, relationer, netværk, mangfoldighed, udsyn og kritisk masse for en lang række attraktioner og services. Esbjerg vil frem mod 2020 systematisk arbejde med at understøtte væksten med fokus på følgende områder: Uddannelse: Videreudvikling af Esbjerg som betydende uddannelsesby Bosætning med byen som drivkraft: Udvikling af Esbjergs attraktivitet som bosætningsby Innovation og udvikling: Understøttelse af de lokale virksomheders produktivitetsudvikling og globale konkurrenceevne Internationalisering: Udvikling af Esbjergs appel til international arbejdskraft og verdensborgere Infrastruktur og transport: Udvikling af den fysiske infrastruktur til topklasse Sundhed og velfærdsteknologi: Esbjerg vil i 2020 have en af Europas førende klynger inden for sundhed og velfærdsteknologi. 5.1 Esbjerg som uddannelsesby Esbjerg skal være kendt som en af de store uddannelsesbyer. En uddannelsesby, som qua de mange uddannelsestilbud og det nære samarbejde mellem institutionerne har et unikt sømløst, sammenhængende og fleksibelt uddannelsessystem med åbne grænser mellem uddannelsesinstitutioner og -niveauer. En region, som har fokus på science, entrepreneurship og innovation i uddannelsessystemet fra børnehave til Ph.d., og hvor man har et stærkt samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne, de studerende og erhvervslivet. Ambitionen er at øge det samlede antal af studerende i byen til i år 2020, fordelt på de korte, mellemlange og lange videregående uddannelser. Esbjerg skal være den by i Danmark, som har den største relative stigning i antallet af studerende på en mellemlang uddannelse i Esbjerg står stærkt i forhold til det samlede udbud af uddannelser. Man har to campusmiljøer omkring de videregående uddannelser. Campus Jerne omkring samspillet mellem Syddansk Universitet og UC Syd og dels omkring Aalborg Universitet og Erhvervsakademiet. Man har nogle store, stærke ungdomsuddannelsesinstitutioner, og Esbjerg Kommune har udarbejdet en videnstrategi med fokus på science og naturvidenskab på tværs af alle aktører. Esbjerg er førende i Danmark med hensyn til ude -strategier i fol- 22

23 keskolen og har med Da Vinci-linjen og en stærk international skole udviklet sig til en kommune med flere markante profilskoler. Esbjerg som uddannelsesby står samtidig over for nogle udfordringer set i forhold til vækststrategiens vision. En nyligt gennemført bosætningsanalyse viser, at kun 7 pct. af de adspurgte associerer Esbjerg med en uddannelsesby. Til trods for at antallet af nye studerende i Esbjerg kommune er steget med 25 pct. siden , er uddannelsesniveauet i arbejdsstyrken i København, Aarhus, Aalborg, Odense og i Trekantsområdet 6 steget mere end i Esbjerg i samme periode. Det er særligt udviklingen i arbejdsstyrken med en mellemlang eller en lang videregående uddannelse, hvor Esbjerg halter bagefter. Her er Esbjerg den kommune, som har den mindste andel af borgere, der har en lang videregående eller en mellemlang uddannelse som højeste uddannelsesniveau. Med Vækststrategiens overordnede ambition om, at Esbjerg skal være Danmarks tredje vækstcenter, er det helt afgørende, at virksomhederne kan få den kvalificerede arbejdskraft, de efterspørger, at der er de bedst mulige rammer for forskning og innovation i byen, og at Esbjerg som uddannelsesby kan bidrage til at øge attraktiviteten af Esbjerg som bosætningskommune. Delstrategien omkring Esbjerg som uddannelsesby vil have fire overordnede udviklingsområder; Grundskolen, Ungdomsuddannelser, Videregående uddannelser og Rammerne om Esbjerg som uddannelsesby. Under hvert udviklingsområde vil der være nogle konkrete indsatser, som der vil blive arbejdet på at opfylde i perioden frem imod Nogle indsatser vil være rettet imod et udviklingsområde, mens flere vil gå på tværs og dermed bidrage til at skabe grundlag for endnu bedre samarbejde mellem kommunen, uddannelsesaktørerne og erhvervslivet i Esbjerg Kommune. Det løbende fokus på ambitioner og indsatser i delstrategien om Esbjerg som uddannelsesby og udviklingen af det tværgående samarbejde mellem både kommune, institutioner og erhvervsliv skal sikres og forankres dels i et nyt forum, som indeholder repræsentanter for uddannelsesaktørerne og som koordineres og drives af Esbjerg Kommune, dels via en årlig uddannelseskonference målrettet politikere, uddannelsesinstitutioner (både ledere og bestyrelsesmedlemmer for institutionerne), erhvervsledere, organisationsfolk m.fl., hvor man tager temperaturen på Esbjerg som uddannelsesby, fremlægger drøftelser omkring fremtidige initiativer etc. Grundskolen Fokus på talentudvikling inden for udvalgte spor Fortsat fokus og udvikling af Da Vinci Linjen Fortsat fokus på eliteidræt Arbejde målrettet fra børnehaveniveau med at få flere unge til at vælge naturvidenskab (Syddanmark som Science Region). 5 Bilag 1: tabel Bilag 1: 20 23

24 Ungdomsuddannelser Udbygge partnerskabsmodellen mellem ungdomsuddannelserne og kommunen Arbejde med en års helhedsskole. Det handler om at betragte skoleforløbene fra folkeskolen og ungdomsuddannelserne som et samlet fælles forløb, hvor man integrere aktiviteter fra ungdomsskolen i folkeskolen og vice versa Skabe bedre rammer for modellen med erhvervsskolerne (skoleforløb kombineret med praktikophold) ved at samle de unge på én erhvervsskole. Det vil skabe bedre muligheder for erhvervsskoleforløb for de unge Skabe et mentorkorps til de unge med uddannelsespålæg for at sikre støtte og mindre frafald. Videregående uddannelser Arbejde med en øget kobling mellem uddannelsesinstitutioner og uddannelsesretninger. Således at der fx bliver øgede muligheder for samarbejde mellem ingeniørstuderende og SOSU-studerende omkring innovation, udvikling og test af nye produkter Bruge Nationalt Videncenter for Inklusion og Eksklusion som vidensbank og springbræt til et fokus på inklusion. Inklusionsinitiativerne skal understøtte folkeskolereformens fokus på inklusion i folkeskolen, herunder det tætte samarbejde mellem pædagoger og lærere, og ikke mindst Esbjerg Kommunes strategi om habilitering af borgerne gennem fokus på borgernes egne styrker og muligheder, både i sundhedsmæssig og social sammenhæng. Etablere en klyngestrategi for særlige uddannelsesindsatser med tæt sammenhæng med Esbjergs særlige erhvervsprofil og virksomheder, hvor Esbjerg har mulighed for at blive førende i landet (eks.: Risikomanagement, redning og paramedicin, hvor samspil mellem ungdomsuddannelse, akademiuddannelse, bacheloruddannelse og kandidatuddannelse kan etableres og synliggøres for første gang i Danmark) Arbejde med at knytte de mellemlange videregående uddannelser tættere til universiteterne og dermed øge universiteternes engagement i Esbjerg. Rammerne om Esbjerg som uddannelsesby Rammerne omkring Esbjerg som uddannelsesby relaterer sig ikke kun til uddannelsesområdet, men har ligeledes indflydelse på flere af de øvrige vækstskabere som fx bosætning og internationalisering. Af mere specifikke indsatser ift. uddannelsesområdet drejer det sig om følgende: Kommunen skal etablere et forum for sammenhængende drøftelser af uddannelsesinitiativer og -politikker, til gavn for og til styrkelse af relevans og sammenhæng i det samlede uddannelsesudbud Skabe bedre studieboliger. Særligt til de internationale studerende er der stor boligmangel Arbejde for et internationalt kollegium i centrum 24

25 Lave et kollegium for musik, sport og kulturtalenter Kompleksiteten i arbejdsmarkedet er et vilkår i dag. Derfor skal man arbejde imod endnu bedre samarbejde mellem aktørerne i overgangene for at sikre koblingen mellem beskæftigelse, jobcenter, UU og uddannelsescenteret, samt uddannelsesinstitutionerne imellem Kommunen skal, før den igangsætter projekter, stille krav om bred tværfaglighed. Det skal anspore til større samarbejde på tværs af aktører og uddannelsesinstitutioner Sikre et stærkt samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne og erhvervslivet. Praktikmuligheder, studiejob, opgaveforløb og erhvervs Ph.D er skal være med til at sikre, at man tidligt kan starte en erhvervskarriere, når man studerer i Esbjerg Arbejde på at etablere et energieksperimentarium i Esbjerg Energy Science World Undersøge mulighederne for et Esbjerg-baseret forskningscenter. Et samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne, fonde og erhvervslivet skal sikre forskning, innovation og udvikling inden for Esbjergs erhvervsmæssige styrkeområder. Udvikle den årlige karrieremesse, hvor de studerende og erhvervslivet kan møde hinanden, evt. lagt i kombination med den årlige uddannelseskonference for aktørerne. 5.2 Bosætning med byen som drivkraft Indbyggertallet i Esbjerg kommune skal øges med personer, så man i 2020 har et indbyggertal på personer. Esbjerg skal være en by med storbykvaliteter. Esbjerg skal være en vibrant city med den mangfoldighed i indbyggere og udtryk og den koncentrerede bymidte; med kreative miljøer, kultur, attraktioner og international ånd. Samtidig skal Esbjerg Kommunes og Esbjerg-regionens meget alsidige bosætningstilbud storbycentrum, forstadskvarterer, attraktive stadionsbyer og landsbyer samt egentlige landdistrikter markeres tydeligere. Ambitionen er at øge indbyggertallet i Esbjerg kommune med indbyggere eller ca. 900 nye indbyggere om året inden De nye indbyggere kan overordnet inddeles i fire grupper: Flere tilflyttere. Energierhvervet, som har været tæt involveret i formuleringen af delstrategien om energi, har en ambition om at fordoble antallet af energivirksomheder (250 i dag) og energiarbejdspladser ( stk. i dag) inden år Med forbehold for at energiarbejdspladser bosætningsmæssigt kan adskille sig fra andre typer af jobs, er det 78 pct. af dem, som i dag arbejder i Esbjerg, der bor i kommunen. Fokus er derfor på, at udnytte den erhvervsmæssige vækst til øget bosætning. Nye studerende. Uddannelsesstrategien har ved hjælp af en lang række indsatser et mål om at øge antallet af studerende i kommunen. Målet er at øge fastholdelsen af flere 25

26 af de studerende i byen via øget samarbejde mellem uddannelsesinstitutionerne og erhvervslivet. Større fastholdelse. Hver tredje tilflytter mener, at en forbedring af by- og kulturlivet kan gøre Esbjerg kommune til et mere attraktivt sted at bo. Derfor er det en særlig del af bosætningsstrategien at udvikle Esbjerg til en by med storbykvalitet mv., samt at der fokuseres på en lang række andre fastholdelsesinitiativer. Flere internationale. Internationaliseringsstrategien har et selvstændigt fokus for bedre tiltrækning og fastholdelse af internationale tilflyttere til Esbjerg, ligesom kommunens tilbud og services skal være tilgængelige på engelsk, således at det er lettere at begå sig i Esbjerg på engelsk. Ambitionen om et indbyggertal på personer i år 2020 (ca. 900 indbyggere om året) skal nås ved at have fokus på fire udviklingsområder, som hver i sær vil indeholde en række konkrete indsatser. De fire udviklingsområder er: Storbykvalitet (bymiljø og kultur) Fortællingen om Esbjerg Studieliv og arbejdsliv Alsidigt bosætningstilbud Storbykvalitet (bymiljø og kultur) Tilflyttere fra de seneste fem år angiver, at manglende byliv er den største ulempe ved at bo i Esbjerg. Ydermere viser den nyligt gennemførte bosætningsanalyse, at for potentielle nytilflyttere uanset hvor i Esbjerg kommune man kunne være interesseret i at bo vægtes det højt, at Esbjerg by har storbykvaliteter. For at nå dertil skal der ske en fortætning af bymidten, og der skal arbejdes med at skabe et pulserende byliv både om dagen og om aftenen i form af kulturelle tilbud, handel i midtbyen og kvalitet i den service, man oplever på restaurationer, overnatningssteder mv. Konkret vil der frem imod 2020 blive arbejdet på: Sikre et attraktivt bymiljø ved at gennemføre planerne for By/Havn, Esbjerg Strand, Kongensgade, Tovværksområdet, Banegårdsområdet, Broen, Campusområderne m.fl. (Delplanerne skal samles i helhedsplanen, Esbjerg Byplan) Binde byen bedre sammen i form af oplevelsesmiljøer og aktive miljøer flere steder rundt i byen (f.eks. ved ombygning af Esbjerg Museum til et nyt med stærkt fokus på Esbjerg som pionerby, byens DNA, og i forlængelse heraf skabe et kulturcentrum omkring hovedbiblioteket, Byhistorisk Arkiv og Esbjerg Museum Pionermusseet Esbjerg) Skabe mere liv i bymidten ved fortætning, flere boliger og ved at få studerende ind i centrum ved at opføre ungdoms- og studieboliger centralt i byen 26

27 Etablere sammenhængende infrastruktur mellem bymidte, havn, campusser samt mellem storbyregionens større byer (Supercykelstier, nærbane mv.) Skabe attraktive miljøer for kreative erhverv i centrum af byen. Skabe rum og muligheder for det uorganiserede og ikke-institutionaliserede kulturliv. Fortællingen om Esbjerg Esbjerg har en god historie at fortælle, og jo mere man ved om byen, desto mere attraktivt opfattes den. Derfor er fortællingen om Esbjerg et særskilt udviklingsområde. Esbjerg kan både tilbyde naturoplevelser i form af Nationalpark Vadehavet som er udpeget til verdensarv af UNESCO, et erhvervsliv i vækst med Danmarks største havn i spidsen, samt et attraktivt kultur- og fritidsliv. Som Danmarks Energimetropol har Esbjerg desuden et stærkt internationalt miljø, og man har etableret sig som Danmarks tredje vækstcenter målt på væksten i antallet af arbejdspladser og ledige stillinger. Esbjerg kan derfor tilbyde bedst mulige forhold for potentielle tilflyttere. Konkret vil der frem imod 2020 blive arbejdet på: Rekruttering og bosætning hænger tæt sammen, derfor er det et fælles ansvar for kommune og virksomheder at tiltrække borgere til området. Arbejde på løsninger og ideer for, hvorledes man kan gøre virksomhederne til ambassadører for bosætning Initiativer, som skal gøre byens borgere til stærkere ambassadører for byen. Igangsætte en målrettet bosætningskampagne, bl.a. med udgangspunkt i den gennemførte bosætningsanalyse. Studieliv og arbejdsliv De internationale tilflyttere har over de senere år sikret en positiv nettotilflytning til Esbjerg. Udover at være en ressource for erhvervslivet, er de internationale tilflyttere en vigtig kilde til bosætning. I samarbejde med erhvervslivet skal internationalisering af Esbjerg bidrage til udviklingen af byens image over mod et image som Danmarks EnergiMetropol med internationalt udsyn, et pulserende byliv med handels- og kulturtilbud og med jobmuligheder for medfølgende ægtefæller. Kombineret med de initiativer, som delstrategien omkring internationalisering indeholder, skal Esbjerg blive blandt de dygtigste til at skabe studie- og partnerjobs for både danske og udenlandske borgere. Det være med til at skabe en positiv spiral, hvor Esbjerg tiltrækker og fastholder flere borgere, der er med til at skabe den storby, der igen tiltrækker flere til hele kommunen. Konkret vil der frem imod 2020 blive arbejdet på: Arbejde mod at få flere af de mere end studerende, som læser i Esbjerg, til at blive boende i kommunen efter endt studie Fokus på studiejobs, som kan fastholde dem 27

28 Det eksisterende samarbejde mellem jobcenter, EEU, kommunen og virksomhederne samt de eksisterende projekter med fokus på relevante studiejobs og praktikpladser skal boostes. Være en storby, som har en kritisk masse af jobmuligheder. Både så man inden for kommunen kan få job nr. 2, 3 og 4, og så der er jobmuligheder for den medrejsende partner At virksomhederne og kommunen er fokuserede på at skabe ægtefællejobs til de udenlandske tilflyttere. At kommune, virksomheder og kulturinstitutioner skaber rammer for frivilligt arbejde med henblik på at sikre inklusion, tilknytning og medborgerskab. Arbejde med at annoncere i familienetværk, når virksomhederne og kommunen søger medarbejdere. Det kan medføre, at man kan tiltrække søskende og andre familiemedlemmer og samtidig fastholde de eksisterende Lave fastholdelsesarrangementer ud over egen arbejdsplads, hvor mindre virksomheder i fællesskab kan opnå den nødvendige tyngde i sociale arrangementer. Alsidigt bosætningstilbud Esbjerg Kommune rummer et meget alsidigt bosætningstilbud (storbycentrum, forstadskvarterer, attraktive stationsbyer og landsbyer samt egentlige landdistrikter). Hertil kommer kultur- og turistbyen Ribe, der har et attraktivt midtbyliv a la mere sydlige himmelstrøg. Nabokommunerne Fanø og Varde (syd for Oksbølbanen) udgør desuden attraktive bosætningsområder i forhold til storbyen Esbjerg, idet der her samt i Esbjergs eget opland er sket en nettotilvækst i befolkningen på omkring 3000 indbyggere i løbet af de seneste otte år. Epinions analyser viser, at respondenter fra nærområdet, dvs. i en afstand af cirka 100 km fra Esbjerg har et godt kendskab til Esbjerg som vækstcenter og betragter byen som en kulturby. Blandt disse er der også den højeste sandsynlighed for at veksle det positive indtryk af Esbjerg til en sandsynlig bosætning. Konkret vil der frem imod 2020 blive arbejdet på: Det alsidige bosætningstilbud skal markeres tydeligere og skal især rettes mod befolkningen i nærområdet (indtil 100 km fra Esbjerg) Befolkningen fra den øvrige del af Danmark lægger i højere grad vægt på kulturliv og attraktive bymidte. Over for disse grupper skal Ribe (og Fanø) markedsføres som en del af områdets kvaliteter, idet meget få forbinder Ribe og Esbjerg med hinanden. Esbjerg skal indgå i et strategisk samarbejde med Fanø og Varde kommuner om at tiltrække familier fra det øvrige Danmark, idet Fanø og Ho Bugt-/Varde Ådalsområdet underbygger indtrykket af meget attraktive naturområder. 28

29 5.4 Innovation og udvikling Esbjerg-regionen skal være bedst i Danmark til at skabe innovation og udvikling inden for styrkepositionerne på offshore- og energiområderne. Esbjerg skal her være førende inden for praksisnær innovation og anvendt forskning, med en tæt kobling mellem erhvervslivet og vidensmiljøerne fra universiteterne, professionshøjskolen og erhvervsakademiet. Successen måles på antallet af arbejdspladser i virksomhederne. En række af arbejdspladserne vil blive etableret i Esbjergregionen, andre i udlandet. Men alle ses som et resultat af den fælles indsats. I Esbjerg kommune har man stærke videns- og innovationsmiljøer på både universiteterne og Erhvervsakademi SydVest. Man har gode erfaringer med OPI-samarbejder mellem kommunen og private virksomheder omkring udvikling og eksport af velfærdsteknologiske løsninger. Kombineret med internationale accelerationsmiljøer og entrepreneurshipkonkurrencer i Next Step City og Next Step Challenge, har man i Esbjerg Kommune unikke muligheder for at skabe de bedst mulige rammer for, at nye virksomheder kan etablere sig og skabe vækst og arbejdspladser i kommunen. Innovation og udvikling får større og større betydning for virksomheders og kommuners muligheder for jobskabelse og vækst. Der er et stigende pres på virksomhederne for at skabe udvikling og kunne konkurrere globalt, og på kommunen for at finde nye og innovative løsninger på velkendte problemstillinger. Det kræver, at kommune, uddannelsesinstitutioner og erhvervsliv i samarbejde er i stand til at skabe de bedst mulige rammer for innovation og udvikling og dermed vækst og private arbejdspladser i området. Hvor nye virksomheders jobandel i Esbjerg kommune er på 5,8 pct. og dermed lidt under landsgennemsnittet, er både jobskabelsen og overlevelsesandelen af de nyetablerede virksomheder forholdsvis stor. Overlevelsesandelen af virksomheder i Esbjerg, som stadig eksisterer fem år efter, de blev etableret, er knap 60 pct. i Esbjerg kommune. Et tal, som sammen med jobskabelsen fra nye virksomheder, ligger over landsgennemsnittet 7. Denne tendens skal fastholdes og accellereres, idet kommunen på andre områder har mistet arbejdspladser de seneste fem år. Antallet af beskæftigede har samlet set stort set været status quo i perioden Evnen til at skabe bedst mulige rammer for innovation og udvikling er derfor helt afgørende for, at Esbjerg kan øge beskæftigelsen frem imod 2020 og indfri den forventede vækst i arbejdspladser i kommunen med 5,7 pct., som en prognose fra Beskæftigelsesregion Syddanmark forudsiger 9. For at indfri vækstambitionen gennem bl.a. innovation og udvikling er der udpeget tre centrale indsatsområder: 1. Esbjerg skal inden for sine styrkepositioner være førende inden for praksisnær innovation og anvendt forskning, så tæt koblet på virksomhederne som muligt. 2. Esbjerg skal inden for sine styrkepositioner være bedst i Danmark til at koble erhvervslivet med vidensmiljøerne fra universiteterne, professionshøjskolerne og erhvervsakademierne. 7 Ca. 60 pct. eksisterer stadig 5 år efter etableringen. 8 Bilag 1: 7 9 Beskæftigelsesregion Syddanmark, december

30 3. En effektiv Esbjerg-region fordrer et effektivt og supporterende offentligt system. Praksisnær innovation og anvendt forskning Ambitionen skal være, at Esbjerg inden for sine styrkepositioner samler de stærkeste innovationsmiljøer i Danmark ved at Skabe flere accelerationsmuligheder lig Next Step Challenge. Fx incubationsmiljøer rettet mod individualister Have et særligt fokus på MMV erne, hvor udviklings-, job- og internationaliseringspotentialet ofte er stort. Dette kan bl.a. ske gennem etablering af en privatdrevet venturefond i Esbjerg, målrettet SMV erne og MMV erne Sikre, at mere viden omsættes til værdi ved at koble virksomheder og forskningsindsatser sammen og dermed sikre innovation og vidensudveksling Udvikle og udbygge det eksisterende uddannelses- og forskningsmiljø på universiteterne, således at der opbygges tilstrækkeligt kritisk masse. Dette skal primært ske inden for offshore- og energiområderne. Koble erhvervslivet med vidensmiljøerne fra universiteterne, profess i- onshøjskolerne og erhvervsakademierne Virksomhederne skal tilbyde praktikpladser, studiejobs og specialeopgaver til alle studerende. Esbjerg kommune skal være det sted i landet med flest virksomhedsrettede tilbud per studerende Forskningsmiljøerne og erhvervslivet skal indgå i en tidlig dialog om teknologisk og markedsmæssig udvikling for at understøtte et langsigtet og holdbart samarbejde. Et effektivt og supporterende offentligt system IT og digitalisering skal hjælpe til at skabe en bedre offentlig sektor, ved at IT tænkes ind i løsningerne hele vejen rundt i kommunen Esbjerg skal satse yderligere på den digitale infrastruktur og være foregangskommune i forhold til udvikling af fremtidens digitale løsninger inden for sundheds- og velfærdsområdet. 5.5 Internationalisering Det skal være let som udlænding at bosætte sig og finde sig til rette i Esbjerg, og der skal være relevante tilbud og oplevelsesmuligheder for internationale tilflyttere. Esbjerg skal styrke sin internationale profil som storby i Norden med korte afstande til både London, Hamburg og København og skal fastholde sin rolle i Nordsøen som en af de 3 stærkeste offshore byer. Esbjerg skal tiltrække folk fra hele verden, der ønsker at booste deres karriere inden for energi og offshore. Esbjerg Kommune skal tænke internationalt igennem alle led. For at indfri denne ambition er der udpeget fire indsatsområder: Fokus på modtagelse og fastholdelse af internationale borgere, styrkelse af Esbjergs internationale profil, tiltræk- 30

31 ning af internationale borgere samt internationalisering af den kommunale organisation og service. Fokus på modtagelse og fastholdelse af internationale borgere Esbjerg skal Arbejde målrettet mod at få et Internationalt Service Center placeret i Esbjerg Arbejde for, at der er tilstrækkeligt med pasnings- og undervisningstilbud på engelsk på alle niveauer, således internationale familier kan fastholdes i Esbjerg. Der vil blive arbejdet for at tilvejebringe og udvikle pasnings- og undervisningstilbud på engelsk i/på: Vuggestuer, børnehaver Folkeskoler Ungdomsuddannelser herunder skal der specifikt arbejdes for oprettelse af en IB certificeret uddannelse i Esbjerg Korte videregående uddannelser Mellemlange og lange videregående uddannelser Efteruddannelsestilbud på engelsk: HD, masteruddannelse o.l. Skabe et (engelsksproget) link mellem erhvervslivet og uddannelsesinstitutionerne. De udlændinge, som studerer i Esbjerg, skal opleve mulighederne for et studiejob/ praktikophold mm., og de internationale medarbejdere, som arbejder i Esbjerg, skal opleve mulighederne for at videreuddanne sig i Esbjerg (på engelsk) Oprette et internationalt hus. Det kunne fungere som spouse house (mødested for medfølgende ægtefæller), internationalt kontor, cross cultural arrangementer og som naturligt mødested for mentornetværk Understøtte et alsidigt og transparent udbud af attraktive lejeboliger til internationale tilflyttere. Det kunne eksempelvis være pensionater og bed & breakfast med mulighed for korttidsleje, værelser centralt i byen, små lejligheder, store lejligheder og huse til den internationale familie. Styrkelse af Esbjergs internationale profil Arbejde målrettet mod at konsolidere sin rolle som en af 3 store offshore byer i Nordsøen Udarbejde en Nordsø-strategi med fokus på at etablere samarbejdsrelationer til Aberdeen og Stavanger inden for sikkerhed, forskning og uddannelsestilbud til bl.a. energi og offshore Esbjerg Erhvervsudvikling skal hjælpe virksomheder med internationaliseringsstrategier og med at få åbnet de internationale markeder 31

32 Arbejde målrettet imod et tættere samarbejde med Bruxelles kontoret (SDEO), Væksthuset m.v.. Bl.a. i forhold til fondsansøgninger, opmærksomhed på støttemidler o.l. Understøtte tiltrækning af internationale borgere Understøtte og udvikle medlemskabet af World Energy Cities Partnership (WECP), således at Esbjerg internationale synlighed forøges mest muligt Få lavet en ny engelsksproget video med en præsentation af Esbjerg, som beskriver hele området og præsenterer byen, naturen og den centrale placering tæt på København og Hamburg. Det er centralt at afklare målgrupper og hovedbudskaber Arbejde mod at få konferencer og summer schools afholdt på universiteterne (energy campus). Internationalisering af Esbjerg Kommune Behov for intern internationaliserings -opkvalificering af relevante medarbejderne i kommunen. Det er centralt, at kommunen kan servicere internationale borgere og virksomheder på engelsk, uanset fagligt domæne. Omtale af alle kommunens arrangementer skal være tilgængelig på engelsk My Esbjerg my club. Den bedste måde at integrere sig på i Danmark og komme ind på livet af danskerne, er ved at blive aktiv i en forening. My Esbjerg my club handler om at sikre og lave en særskilt indsats for, at flest mulige foreninger i Esbjerg har en beskrivelse af sig selv på engelsk samt byder internationale tilflyttere velkommen. Sikre, at udvalgte veje og byskilte får et engelsk subskilt. 5.6 Infrastruktur og transport Som Danmarks Energimetropol vil vi sikre, at international og national transport kan foregå på en rationel og bæredygtig måde til/fra og via Esbjerg. Infrastrukturen skal være udbygget, så personer og gods hurtigt, let og billigt kan transporteres. Der skal fastholdes fokus på at udvikle den fysiske infrastruktur både kommunalt, regionalt og nationalt. Esbjerg har siden 2008 gennem en række initiativer styrket områdets tilgængelighed betydeligt. Status er, at den fysiske infrastruktur er på et højt niveau i Esbjerg kommune, fordi der hele tiden er fokus på udvikling og tilpasning til væksten i byen. I øjeblikket bliver der arbejdet med et supercykelstiprojekt, som forbinder Esbjerg indre by med de nordlige bydele og et campusområde. Supercykelstien får tilslutning til en ny gang- og cykelstiforbindelse ( Landgangen ) mellem by og havn. En omdannelse af første etape af Kongensgade til Borgernes gade med en spændende nyindretning er igangsat. Ydermere er der igangsat første del af et stort erhvervsudvik- 32

33 lingsområde Esbjerg Strand med nye vejforbindelser til det overordnede vejnet. Ombygning af trafikknudepunktet ved Esbjerg Banegård og etablering af en nærbanestation i Østbyen samt gennemførelse af et nærbaneprojekt skal styrke den kollektive trafik. Med Danmarks arealmæssigt største havn, hvor der siden 2008 er sket anlægsinvesteringer på over 800 mio. kr. kombineret med ambitionen om i 2025 at have fordoblet antallet af både energiarbejdspladser og energivirksomheder, skal infrastrukturen i videst muligt omfang være med til at understøtte erhvervsudviklingen i kommunen. Samtidig skal de infrastrukturelle rammer støtte op omkring kommunens ambition om at vokse fra indbyggere i dag til indbyggere i år Derfor handler delstrategien for infrastruktur og transport både om at understøtte stigningen i antallet af virksomheder, arbejdspladser og studerende i kommunen, om at understøtte målsætningen om flere indbyggere i kommunen frem imod år 2020 og om at sikre tilgængeligheden til og fra kommunen regionalt, nationalt og internationalt. Nærværende strategi er i overensstemmelse med de indsatsområder, der er identificeret i relation til den igangværende proces med tilblivelsen af en ny planstrategi. Der er ligeledes sikret en tydelig sammenhæng til den overordnede kommuneplan. For at indfri denne ambition er der udpeget fire primære indsatsområder Trafik og veje Kollektiv trafik Havnen Esbjerg som cykelkommune. Trafik og veje Vejnettet skal være udbygget, så især trængselsproblemer på indfaldsveje minimeres. I en regional og national konktekst vil man sikre en tæt kontakt til statslige myndigheder, således at der løbende er fokus på, at vejnettet omkring Esbjerg kommune udbygges. Konkret vil der frem imod 2020 blive arbejdet på at: Hærvejsmotorvejen føres vest for Billund med tilslutning til Kolding-Esbjerg motorvejen med en god kobling til diagonalvejen, herunder en kobling til Korskro Rute 11 mellem Varde og Tønder udbygges til en 2+1 vej Der etableres en vestlig omfartsvej ved Ribe Rute 24 mellem Gredstedbro og Esbjerg udbygges Der etableres en særtransportrute øst om Esbjerg til havnen Der etableres en transportkorridor mellem havnen og den planlagte dry port ved Andrup Minimere trængselsproblemer i Esbjerg (realisere Trafik- og Mobilitetsplanen) 33

34 Der løbende arbejdes på at forbedre trafiksikkerheden. Kollektiv trafik Den kollektive trafik skal udbygges, så Esbjerg er en central del af de nationale strukturer og dermed kan udbygge sin position som regional storby. Derudover er det naturligvis centralt, at borgerne har let adgang til offentlig transport. Konkret vil der frem imod 2020 blive arbejdet med: Nationalt: En satsning på Billund som international lufthavn og Esbjerg som offshore logistik lufthavn. Der kan være et marked for fragtgods i Esbjerg Lufthavn At sikre et politisk fokus på at fastholde Esbjerg som en del af timemodellen på togdriften mellem de store byer. Regionalt En styrkelse af den regionale nærbane, således at man binder området og byerne Varde, Esbjerg, Bramming og Ribe tættere sammen. Lokalt Udvikling af nye tiltag og alternative, bæredygtige energiformer i den offentlige transport som en naturlig del af byens position som Energimetropol At få citybusser, som betjener centrum af byen og hospitalet. Dette kan lette trafikken i bymidten og sikre, at større busser ikke skal køre ind igennem Skolegade. Havnen Havnens udvikling og strategi skal understøttes maksimalt. Konkret vil der frem imod 2020 blive arbejdet med at: Give mulighed for lukket transportkorridor mellem havnen og ny dry port ved Andrup Udbygge mulighederne for jernbanegodstransport til Esbjerg Havn Understøttesammenhængen mellem land- og vandtransport og herigennem Det Blå Danmark. Esbjerg som cykelkommune Esbjerg vil være kendt som en cykelby/-kommune med veludbygget cykelstinet. Fokus er både på brugen af cykel som transportmiddel og som fritidsaktivitet. Som transportmiddel i det daglige er det en særlig ambition, at der i år 2020 er flere, som bruger cyklen som dagligt transportmiddel til og fra arbejde/uddannelse. Der skal laves en kortlægning over, om der er områder, hvor der er behov for udbygning af cykelstinettet. Således skal der skabes korridorer på cykelstiniveau, som skal sikre et 34

35 sammenhængende cykelstinet. Særligt fokus på udviklingen af cykelstinettet til de større uddannelsesinstitutioner og arbejdspladser (herunder øgede muligheder for at cykle ved havneområdet). Som fritidsaktivitet handler det om herlighedsværdien for cyklisterne. Det skal være nemt og tilgængeligt både at cykle ud til rekreative områder og at cykle på byens havneområder. Af konkrete initiativer skal der arbejdes med Den internationale Nordsørute (Rute 1) omkring Marbæk, så man sikrer en bedre cykeladgang til Vadehavet. 5.7 Sundhed og velfærd Esbjerg vil i 2020 have en af Europas førende klynger inden for sundheds- og velfærdsteknologi. Denne satsning adresserer en helt central velfærdsudvikling som følge af den demografiske udvikling og er således afgørende for kommunens vækstambitioner. Sundheds- og velfærdsteknologi kan bygge videre på den teknologiske knowhow, der er udviklet i energi offshore branchen. Samtidig vil en succesfuld satsning på dette segment dels skabe et mere varieret udbud af arbejdspladser, som også er til gavn for tiltrækning af arbejdskraft il energibranchen, dels bidrage til at mindske sårbarheden ved én dominerende erhvervssektor. Esbjerg har længe sat dagsordenen, når det gælder velfærdsteknologi. Esbjerg har overført viden og måder at arbejde på fra energisektoren til arbejdet med velfærdsteknologi, og der er en generel tro på, at erhvervsmulighederne for udvikling af velfærdsteknologier har et stort potentiale for vækst. Der er udviklet løsninger, som er i brug lokalt og internationalt. For eksempel har er der lokalt udviklet en digital velfærdsplatform, der skaber mulighed for, at kronisk syge borgere kan overvåge deres egen sundhedstilstand. Ligeledes har en lokal virksomhed udviklet en løsning til virtuel træning, der i 2013 høstede international anerkendelse og vandt Microsofts innovationspris. Begge løsninger er udviklet og afprøvet i samarbejde med Esbjerg Kommune og anvendes nu af borgere i kommunen. Inden for produktionserhvervet, der har været udfordret i Danmark over de seneste år, har lokale virksomheder vist vejen frem. En lokal virksomhed har, via samarbejde med specialister inden for hygiejne, udviklet sine eksisterende produkter. Dette betyder, at de nu står med en unik markedsposition inden for sundhedsteknologi. Der er derudover gennem de sidste 5 år investeret kraftigt i udbredelsen af højhastighedsfiberbredbånd i området, hvilket har skabt en unik infrastruktur. Kombinationen af knowhow og infrastruktur giver gode muligheder for både at udvikle og afprøve fremtidens digitale løsninger. 35

36 Den demografiske udvikling betyder, at der bliver flere ældre og færre hænder til at løfte opgaverne inden for sundhed og velfærd 10. Samtidig kommer den ældre befolkningsgruppe til at have flere penge mellem hænderne 11 en udvikling, der også ses i mange andre lande. Det giver øget efterspørgsel efter sundheds- og velfærdsløsninger, både fra private, som ønsker at klare sig selv længst muligt, og fra det offentlige, som skal finde nye måder at løse opgaverne på. Den spirende vækst på sundheds- og velfærdsområdet beror på et tæt samspil mellem erhvervslivet, kommunen, uddannelsesinstitutionerne og et stærkt fagligt funderet vidensmiljø på universiteterne og sygehuset. Uddannelses- og forskningsinstitutioner kan afdække problemstillinger og udfordringer på området samt bidrage med viden og forskning om velfærdsteknologiske produkter og andre løsninger til sundhedsområdet. Aktiviteterne i samarbejdet inden for sundhed og velfærdsteknologiklyngen kan opdeles i tre indsatsområder, som illustreret i figuren nedenfor. Den demografiske udfordring beskæftiger sig med konkrete løsninger på velfærdssamfundets kerneudfordringer, herunder den demografiske udvikling med en aldrende befolkning og færre borgere i den arbejdsdygtige alder. Kernen i samarbejdet er rammebetingelserne. Det vil sige indsatser vedrørende etablering af fælles testfaciliteter, fælles forsknings- og udviklingsprojekter, studier, der dokumenterer evidens, etc. Vækst som indsatsområde tager udgangspunkt i produktudvikling, kommercialisering og systemeksport af de serviceydelser og teknologier, der udvikles i klyngesamarbejdet. Hvert indsatsområde beskrives mere detaljeret nedenfor. 10 Befolkningsprognosen i Esbjerg Kommune viser, at antallet af ældre borgere (65 79-årige) forventes at stige med 17 % frem mod 2026, mens tilvæksten af de 80+ årige forventes at være op imod 58 % i samme tidsrum. 11 Den disponible indkomst for 64-årige er eksempelvis steget med 26 % fra 2000 og frem til Ældres økonomiske vilkår, Økonomisk Analyse nr. 16, december

37 Den demografiske udfordring For at blive førende på markedet for sundheds- og velfærdsløsninger skal Esbjerg sørge for at være førende med at udvikle velfærdsydelser. Det offentlig-private samarbejde skal videreudvikles, eksempelvis hvor Esbjerg Kommune og Region Syddanmark sammen med Next Step Citizen udvikler en Digital Landevej, der sikrer en optimal kommunikation mellem sektorerne i det nære sundhedsvæsen. Rammebetingelser for klyngesamarbejdet Klyngesamarbejdet 12 mellem kommunen, erhvervslivet og uddannelsesinstitutionerne skal udvikles. Dette skal bl.a. ske gennem etablering af et fælles klyngesekretariat, der kan bistå med koordinering, vidensopbygning og vidensformidling, konkret hjælp i ansøgningsprocesser og i forhold til udarbejdelse af ansøgninger mm. Sekretariatet vil være forankret i Esbjerg Kommune og vil være etableret inden udgangen af Dette vil være den officielle etablering af klyngen. Klyngen vil inden 2020 tilstræbe: At der er ansøgt 10 projekter hvert med et budget over 2,5 mio. kr. inden 2020 At fire af disse projekter er realiseret eller under realisering i 2020 At der er stiftet eller tilkommet mindst 10 nye selskaber i Esbjerg med primær drift inden for sundheds- og velfærdsteknologi inden I 2020 er målsætningen at der et velfungerende forskningscenter for rehabilitering i Esbjerg. Dette skal sikre koblingen mellem den nyeste forskning, udvikling af nye løsninger på sundheds- og velfærdsområdet og muligheden for at afprøve disse løsninger i en kommunal praksis. Det er tanken, at centret skal tiltrække kommunale og private interessenter både nationalt og internationalt. Der skal etableres stærke testfaciliteter for sundheds- og velfærdsteknologiske løsninger med det formål at etablere disse på et solidt praktisk og teoretisk fundament. Der skal eksempelvis etableres et testpanel bestående af borgere eller familier, som afprøver digitale og velfærdsteknologiske løsninger, og det skal sikres, at data systematisk opsamles og omsættes til viden og indsigt. Formålet er, at data dels kan formidles bredt nationalt og internationalt, dels kan understøtte og fastholde Esbjerg som frontløber inden for digitalisering og velfærdsteknologi. Klyngesamarbejdet skal desuden facilitere et innovativt samarbejdsmiljø, som kan tiltrække andre virksomheder til området. Vækst Målsætningen er, at der etableres mindst 10 nye virksomheder i Esbjerg inden for sundheds- og velfærdsteknologiområdet. Esbjerg skal via den nye klynge og de andre faciliteter, der tilbydes i Esbjerg, også kunne tilbyde viden om og hjælp til eksport af velfærds- 12 Se figur i bilag 3. 37

38 teknologi ud i verden. Det er målet, at der i 2020 er 5 selskaber i Esbjerg, der har udviklet, markedsført og eksporteret deres ydelser/produkter til udlandet. Samarbejdet mellem det private erhvervsliv og uddannelserne inden for velfærdsområdet skal udvikles yderligere med henblik på at sikre vidensoverførsel og kommercialisering af produkter. Tidslinje og implementering af strategien Strategien er formuleret frem imod Der vil blive etableret et advisory board for sundheds- og velfærdsteknologiklyngen. Dette advisory board vil være sammensat af repræsentanter fra erhvervslivet, kommunen, uddannelsesinstitutionerne og sundhedssektoren. Formålet for dette advisory board vil være at sætte retning for arbejdet i klyngen, at knytte de rette parter sammen samt at skabe det nødvendige commitment på tværs af interessenterne. Det er helt centralt, at der hvert år er målbare og konkrete resultater at sigte imod. Nedenfor er de overordnede mål formuleret. Der vil ske et årligt review af disse målsætninger med henblik på at sikre realistiske og samtidigt ambitiøse målsætninger. Advisory boardet vil forestå dette review. 38