Indholdsfortegnelse. BUSK 2010 Indholdsfortegnelse

Transkript

1 BUSK 2010

2 Indholdsfortegnelse Bibeltekster til 22. søndag efter trinitatis (B)... 3 Forord... 4 GUD VENDER ALTING PÅ HOVEDET, Børnegudstjeneste for 5-10-årige... 5 I KORSETS TEGN, Ungdomsgudstjeneste Nadverliturgier Nadverforslag 1, Gennem død til liv (børn / unge) Nadverforslag 2, Nærvær og solidaritet (unge) Nadverforslag 3, Fællesskab (børn) Nadverforslag 4, Sidste måltid før ørkenvandringen (undervisning) Nadverforslag 5, Omskrevet nadverbøn Vi står bag BUSK BUSK 2010 Indholdsfortegnelse

3 Bibeltekster til 22. søndag efter trinitatis (B) 31. oktober 2010 Esajas Bog 49,13-18: Himlen skal råbe af fryd og jorden juble, bjergene skal bryde ud i fryderåb, for Herren trøster sit folk, han forbarmer sig over sine hjælpeløse. Men Zion siger:»herren har svigtet mig, Herren har glemt mig!«glemmer en kvinde sit diende barn? Glemmer en mor det barn, hun fødte? Selv om de skulle glemme, glemmer jeg ikke dig. Se, i mine hænder har jeg tegnet dig, dine mure har jeg altid for øje. De, der skal genopbygge dig, er hurtigt på vej, de, der rev dig ned og lagde dig øde, drager bort fra dig. Løft blikket, se dig omkring: De samles alle og kommer til dig.»så sandt jeg lever,«siger Herren,»skal du iføre dig dem alle som smykke, du skal binde dem om dig som bruden sit bælte.«(fra: Bibelen Den hellige Skrifts kanoniske Bøger. Autoriseret af H. M. Dronning Margrethe II. Det Danske Bibelselskab. København Paulus brev til menigheden i Efesos 4,30-32 I må ikke gøre Helligånden ulykkelig. Husk at den er tegn på at I vil blive frelst. Læg al jeres bitterhed, hidsighed, vrede, skænderier og hånlige ord til side sammen med al anden ondskab. I skal være gode mod hinanden, hjælpe og tilgive hinanden, ligesom Gud har tilgivet jer på grund af det Kristus har gjort. (Teksten er hentet fra Den Nye Aftale Det Nye Testamente på nudansk, og den gengives efter tilladelse fra Det Danske Bibelselskab. Det Danske Bibelselskab 2007) Mattæusevangeliet 18,1-14 Kort tid efter kom disciplene og spurgte Jesus: Hvem er egentlig størst i Guds rige? Jesus kaldte et barn hen til sig og stillede det midt imellem disciplene. Hør nu her, sagde han. Hvis I ikke ændrer jer og bliver som børn, kommer I slet ikke ind i Guds rige. Den der gør sig lige så lille som barnet her, han er den største i Guds rige. Hvis nogen tager imod sådan et barn på grund af mig, er det i virkeligheden mig han tager imod. Men stakkels den der får en af de små der tror på mig, til at miste troen. Han vil være bedre tjent med at få en møllesten hængt om halsen og blive smidt i havet. Forbandede verden der lokker mennesker væk fra Gud. Det er uundgåeligt at nogle mennesker mister troen, men den der får dem til det, vil blive forbandet. Hvis din hånd eller fod får dig til at gøre noget forkert, så hug den af og smid den væk. Det er bedre at du mangler en hånd eller en fod når du går ind til det evige liv, end at du bliver kastet i helvedes ild med hænder og fødder i behold. Og hvis dit øje får dig til at gøre noget forkert, så riv det ud og smid det væk. Det er bedre at du mangler et øje når du går ind til det evige liv, end at du bliver kastet i helvede med begge øjne i behold. Pas på at I ikke ser ned på en af de små her. Husk at de har engle i himlen som står ansigt til ansigt med min far. Jeg, Menneskesønnen, er kommet for at frelse dem der er fortabt. Hvis en mand har hundrede får og et af dem bliver væk, hvad tror I så han vil gøre? Vil han ikke forlade de nioghalvfems i bjergene og gå ud for at lede efter det der er forsvundet? Hvis det lykkes ham at finde det, så kan jeg godt sige jer at han vil glæde sig mere over det ene får end over de nioghalvfems der ikke var blevet væk. På samme måde ønsker jeres far i himlen ikke at miste et eneste af sine børn. (Teksten er hentet fra Den Nye Aftale Det Nye Testamente på nudansk, og den gengives efter tilladelse fra Det Danske Bibelselskab. Det Danske Bibelselskab 2007) BUSK 2010 Bibeltekster

4 Forord Hvad er BUSK? BUSK står for BØRN UNGE SOGN KIRKE. En søndag om året kan man holde en festlig BUSK-dag i kirken med gudstjeneste og andre aktiviteter for børn og unge, hvor man kan inddrage de frivillige, kirkelige organisationer, konfirmander, menighedsråd osv. BUSK-dagen er en almindelig søndag, hvor der særligt gøres plads for menighedens børn og unge. Dato 31. oktober 2010 (altid sidste søndag i oktober). Søndagens navn er: 22. søndag efter trinitatis. Hvordan kommer vi i gang? Gudstjenesten tænkes forberedt i samarbejde mellem præsten og kirkens børne- og ungdomsarbejde. I kan sammensætte jeres egen gudstjeneste eller tage udgangspunkt i ét af forslagene fra BUSK Hvis I bruger forslagene her, så husk, at de kun er vejledende. I er velkomne til at plukke elementer ud eller tilføje nye, så I til sidst får den gudstjeneste, der passer til jeres sogn. Materialet indeholder 2 gudstjenesteforslag og 4 forslag til nye nadverliturgier 1. Gud vender alting på hovedet (familiegudstjeneste) Forslaget indeholder tre dele: forberedelsesfase, gudstjeneste og kirkefrokost. Temaet er, at den mindste bliver den største i Guds rige. Gudstjenesten indeholder en lydfortælling, hvor børnene laver lyde og bevægelser til fortællingen. 2. I korsets tegn (ungdomsgudstjeneste) I Gudstjenesten er der lagt mere vægt på musik og interaktion end på ord og prædiken. Musikvalget består af moderne musik og salmer, søndagens tekster danner baggrund for en dialog mellem Gud og Folket. Nadveren har fokus på fællesskabet både med Gud og mennesker, symboliseret ved korsets tegn. Den lodrette bjælke er Guds tilgivelse og kærlighed til mennesker, den vandrette bjælke menneskers tilgivelse og kærlighed til hinanden. Gudstjenesten slutter med udgangslæsning om hyrden med de 100 får. 3. Nadverliturgier til brug ved BUSK-gudstjenester Som noget nyt har BUSK-udvalget arbejdet med forslag til nye nadverliturgier. De 3 første forslag kan bruges ved en gudstjeneste, mens 4. forslag mere har karakter af undervisning. Vi håber at BUSK-dagen bliver en god dag i jeres kirke! Venlig hilsen BUSK-udvalget 4 BUSK 2010 Forord

5 GUD VENDER ALTING PÅ HOVEDET Børnegudstjeneste for 5-10-årige Denne børnegudstjeneste er delt op i 3 afdelinger: en forberedelsesfase, selve gudstjenestefejringen og til sidst en kirkefrokost. Temaet er, at den mindste skal blive den største. Forberedelsen Forberedelsesfasen er igen delt op i to afdelinger: noget der kan laves lang tid før børnegudstjenesten i børneklubber, ved spejdermøder og lignende. Målet her er at forberede børn og forældre på, at der snart kommer en gudstjeneste specielt for dem. Den sidste del af forberedelsesfasen finder sted den sidste ½ time før gudstjenestens start. Den første del af forberedelsen er som følger: Lav pynt til kirken: Klip ringe ud af papir- eller kartonark. De skal kunne hænge på kirkebænkene. Tegn små ringe på ringene. Klip mus og elefanter ud. De skal ved gudstjenesten kastes op på kirkens vægge som skygger vha. fx OH-projektor. Eksperimentér med størrelsen af figurerne, da afstanden til væggen spiller en stor rolle. Tegn hinandens hænder og klip dem ud. De skal ved gudstjenesten hænges op som en uro. Pres druesaft Kværn korn bag brød. Øv at gå på hænder eller at gå i trillebør. Øv salmerne. Den sidste del af forberedelsesfasen er som følger: Ved de 30 minutters forberedelse umiddelbart op til gudstjenesten skal børn og forældre inddrages i at hænge pynten op, tænde lys og anrette blomster. Der skal også være mulighed for at klippe flere hænder ud, som deltagerne selv skal hænge op i uro. Inddrag børn og forældre i at gå på hænder eller som trillebør, og gør deltagerne klar i våbenhuset lige op til præludiet. Gudstjenesten 1. Præludium Melodien til Her kommer Pippi Langstrømpe (se Politikens lystige børneviser bd. 3, 1999 eller Orgelparty bd. 7, 1980) Børnene går ind på hænder eller som trillebør 2. Velkomst Velkommen til børnegudstjeneste! Det så fantastisk ud, da I kom gående ind på alle mulige mærkelige måder! I var nærmest vendt helt på hovedet! Gudstjenesten i dag handler om at vende det hele på hovedet for det gjorde Jesus tit. En dag kom der nogle disciple og spurgte: Jesus, hvem skal være den største i himlen? (De håbede nok, det blev én af dem. For de ville gerne være de største og de bedste. De ville gerne være dem, Jesus allerbedst ku li.) Men Jesus vendte det hele på hovedet. Han kaldte på et lille barn. Hvem der er den største? gentog han, og så stillede han barnet ind midt imellem dem alle sammen. Den største, det er i virkeligheden den mindste. Derfor skal I holde op med at spille store. Prøv i stedet at 5 BUSK 2010 Børnegudstjeneste

6 være små som de mindste børn. Den største i himlen er ikke den, der er dygtigst og kan mest. Den største i himlen er den, der kan mindst. Den, der behøver Guds hjælp mere end alle andre. Det er det, det handler om i dag. 3. Bøn Kære Gud. Vi er kommet i kirke for at høre, hvad du siger. For vi har fået alting vendt på hovedet. Vi tror, vi skal være store og stærke for at være noget værd. Fortæl os, at du elsker os, selv om vi er små. Amen. 5. Fortælling eller historie Vælg nu mellem nedenstående lydfortælling eller oplæsning af den efterfølgende historie: Lydfortælling om at være stor, selv om man er lille Vi skal nu høre en historie med forskellige bevægelser og lyde, der alle vil komme tre gange i løbet af historien. Første gang bevægelsen forekommer, skal den være meget lille og lyden helt stille. (Vis bevægelsen med træet og lav lyden med træet, så alle kan se og høre, hvordan det skal foregå). Næste gang skal bevægelsen være lidt større og lyden også lidt højere. (Vis det). Tredje gang skal bevægelserne være så store, de kan blive, og lyden så høj, vi kan lave den. (Vis det). Lydene og bevægelserne er (præsenteres én for én): et træ hænderne bevæger sig k n a k n a/kna en fugl hænderne bevæger sig som vinger kvitte kvitte vit en fisk en hånd bevæger sig op og ned bloob blob/blob en danser stående bevæger arme og hoved tra la la la et barn sjipper jubi jubi ju 4. Fællessalme Du er lille, jeg er stor! sådan sir min storebror Salmer og kirkeviser nr. 93 Jesus han ku godt li børn (mel.: Lasse, Lasse lille) Rødt salmehæfte 1971 nr. 37 Lille Guds barn, hvad skader dig DDS nr. 41 Hvis der er mange børn, kan de deles ind i 5 grupper, der hver gør en af ovenstående bevægelser og siger de tilsvarende lyde. Er der ikke mange børn, gør de alle de forskellige bevægelser og lyde, når de nævnes i historien. Hver bevægelse og lyd øves en enkel gang. Måske står en voksen og viser dem, mens fortællingen læses. I en have skinnede solen så dejligt på alle blomster, planter og dyr. Havens træer (bevægelsen) stod flotte i den milde og stille vind og bevægede sig. Havens mange fugle (bevægelse) fløj rundt og satte sig i de flotte og høje træer, så de kunne hvile sig og se ud over den meget flotte have. Fuglene så, hvordan fiskene (bevægelse) BUSK 2010 Børnegudstjeneste

7 svømmede rundt i den lille sø i haven. Fuglene kunne se, hvordan fiskene nød det dejlige vand. Og midt på græsplænen stod nogle dansere (bevægelse). De lod solen skinne på sig, så de blev helt glade og bevægede deres kroppe. Fra havelågen kom nogle børn (bevægelse) ind i haven. De havde vist lige lært at sjippe. Men hvor var de glade for at sjippe det kunne man rigtig se, for de så både glade og stolte ud. Nu gik der nogle dage og haven var stadig smuk og flot. Solen skinnede stadig på de dejlige blomster, planter og dyr. Men solen skinnede på en endnu stærkere måde, så alle blomster, dyr og planter strålede endnu mere. Ja, havens træer (bevægelse) bevægede sig endnu flottere i den dejlige milde vind. Og sandelig, om ikke også fuglene (bevægelse) fløj rundt og satte sig i de største og flotteste træer, så de kunne hvile sig, mens de så ud over den meget flotte have. Og igen så fuglene, hvordan fiskene (bevægelse) svømmede rundt i havens lille sø, og de nød det. Og sandelig om ikke også danserne (bevægelse) var i haven. De lod stadig solen skinne på sig, så de blev helt glade og bevægede deres kroppe. Og igen kom nogle børn (bevægelse) ind i haven. De havde også lige øvet sig på at sjippe, og hvor var de glade for at sjippe det kunne man rigtig se, for de så både glade og stolte ud. Nu kom havemanden ind i haven. Han stod helt stille i det ene hjørne og kiggede rundt i hele haven. Hvor var han glad for sin have. Ja, han løftede sine hænder for på den måde at vise, at han var glad for de mange farver, dufte og lyde. Og pludselig blev farverne, lydene og duftene endnu større og stærkere. Træerne (bevægelse) bevægede sig endnu mere med deres store grene, og vinden fik alt i haven til at bevæge sig flot og smukt. Og de glade fugle (bevægelse) fløj endnu gladere rundt og fandt grene, de kunne sætte sig på for at nyde den flotte udsigt. Og fiskene (bevægelse) i havens sø svømmede endnu mere rundt og nød det dejlige vand. Og sandelig, om ikke også danserne (bevægelse) fik mere energi. De lod den dejlige sol give varme, så de kunne bevæge deres kroppe. Og børnene (bevægelse) var endnu gladere for at sjippe. Deres øjne viste, hvor glade og stolte de var over at kunne sjippe. Havemanden løftede sine hænder. Det var som om alt i haven forstod, at nu skulle de alle sammen trække vejret og nyde den flotte have. Alle stod helt stille, og solen og vinden gjorde dem alle glade. Og havemanden tog sin bog frem og læste med sin klare stemme det var faktisk en hilsen fra Jesus til alle og alt i haven: Hvis I ikke vender om og bliver som børn, kommer I slet ikke ind i Himmeriget. Den, der ydmyger sig og bliver som dette barn, er den største i Himmeriget. Og den, der tager imod sådan et barn i mit navn, tager imod mig. (eller: Hvis I ikke ændrer jer og bliver som børn, kommer I slet ikke ind i Guds rige. Den der gør sig lille som barnet her, han er den største i Guds rige. Hvis nogen tager imod sådan et barn på grund af mig, er det i virkeligheden mig, han tager imod. (Den nye Aftale2007) Eller flg. historie kan læses: På en markvej lå nogle sten og talte med hinanden. De havde nemlig ikke så meget at give sig til de kunne jo kun ligge der, hvor de nu lå. En meget stor sten fortalte, at den engang var blevet kastet gennem en meget stor rude. Det havde givet et kæmpe brag, og der var mennesker i nærheden, der var blevet så bange, at de BUSK 2010 Børnegudstjeneste

8 råbte om hjælp. En anden meget skarp sten ville også fortælle noget dramatisk. Den havde engang ligget på stranden, hvor en mand med bare ben havde skåret sig på den skarpe sten. Ja, den skar så dybt, at manden var begyndt at bløde. En sten fortalte, at den engang var blevet lagt ind i et bål. Det havde været grusomt varmt. Men så blev den sprængt i stykker, og stumperne fløj ud og ramte nogle af de mennesker, der stod omkring bålet. Ja, sådan lå de forskellige sten og fortalte om, hvad de havde været med til, før de nu lå her på en markvej. En meget lille sten lå og blev helt bange for de andre. Den havde nemlig aldrig gjort noget stort eller farligt. Den var bare en lille lys sten. Den lå og tænkte på, hvad den dog kunne fortælle, som ville gøre indtryk på de andre. Pludselig sagde den store sten, der havde slået et stort vindue i stykker, at nu kunne den høre, der kom en bil kørende. Nu måtte de hellere passe på, de ikke blev kørt over. Bilen standsede dog, inden den nåede hen til stenene. Ud af bilen steg kongen og dronningen. De ville nemlig nyde den flotte udsigt der fra markvejen. Den skarpe sten hviskede, at den ville forskrække de fornemme mennesker. Den ville lige løfte sig, så de kom til at snuble over den. Men inden kongen og dronningen nåede hen til stenen, var prinsessen gået foran. Se råbte hun og pegede på den lille sten. Se hvor er den altså flot, når solen lige skinner på den lyse sten. Så er det, som om solen gennem stenen skinner på mig. Den sten vil jeg ha med hjem. Den skal ligge i vindueskarmen på mit værelse. Prinsessen samlede den lille sten op og gemte den i sin lomme. fortælle dramatiske historier. Nu skulle den bare være en lille sten og skinne, når solen skinnede på den. 6. Fællessalme Ingen er så tryg i fare 7. Nadver Vi vil bede: Du, Gud, og store skaber. Du Kristus vi takker dig for at du blev menneske som os. Hvor er det stort, at vi, som de små mennesker, vi er, må være med til spise sammen med dig. Lidt saft og lidt brød giver du os, og vi takker dig for det store fællesskab, vi må være med i ved dit bord. Fadervor Indstiftelsesordene Uddeling af brød og vin Bortsendelses-ord: Vor Herre, Jesus Kristus, har nu givet os sit hellige legeme og blod, hvormed han har gjort fyldest for alle vore synder. Vi kan nu ved hans hjælp gå videre og glæde os over alt, både stort og småt. Fred være med jer! (Korstegnet) Musik evt. en kort salme Og lige siden har den ligget trygt i vindueskarmen på slottet. Her skulle den ikke tænke på at 8 BUSK 2010 Børnegudstjeneste

9 Vi vil bede: Gud, vi takker dig for, at hos dig må vi alle være store og stærke. Mind os om, at vi altid og hele tiden er dine børn. Du hjælper os, når vi føler os små og umulige. Lad din ånd løfte os, så vi altid må være glade. Jesus Kristus du går foran, bag os og ved siden af os, så vi aldrig er alene. Gud, vi tør fordi du er vores far. Så gå nu ud af kirken, alle Guds børn. Gå almindeligt på jeres fødder og vær jer selv. Det er det største, I nogen sinde kan blive. Amen. 11. Postludium Brug fx melodien til Lille Idas sang (Lille kat) fra Emil fra Lønneberg. (Sangen kan høres på YouTube, og en node kan hentes på BUSKhjemmesiden). Børnene kan evt. gå ud med pynten i hænderne og medbringe den til spisningen. 8. Velsignelsen 9. Fællessalme Måne og sol 12. Kirkefrokost Pitabrød, sandwichs eller find selv på noget helt andet. 10. Afrunding Nu er gudstjenesten ved at være forbi. Bagefter er I alle velkomne til kirkefrokost i sognegården. Men først lidt om, hvordan vi skal gå ud: Da vi kom ind i kirken, gik vi på alle mulige mærkelige måder. Nogle gik på hænder. Nogle kørte trillebør. Nogle (nævn de øvrige gangarter, som forekom ved indgangen). Nu skal vi gå ud helt almindeligt, som vi plejer. For vi har hørt, at Gud elsker os, som vi er. Så skal vi også være dem, vi er. Vi er forskellige. Nogle er små, nogle er store, nogle er lyshårede og nogle er dygtige til fodbold. Men for Gud er vi alle sammen hans børn. Og han elsker os så højt, så vi ALLE SAMMEN må tænke: Jeg er Guds barn. Den største i Himmeriget. Jamen, vi kan da ikke alle sammen være den største i Himmeriget? Hvordan kan det lade sig gøre? - Det kan det, fordi Gud siger det. Og Gud vender gerne alting på hovedet, bare for at vi kan komme til at vende rigtigt. 9 BUSK 2010 Børnegudstjeneste

10 I KORSETS TEGN Ungdomsgudstjeneste Introduktion Gudstjenestens formål er at forkynde to væsentlige budskaber: Guds henvendelse til og omsorg for os, samt vores pligt og opgave til at møde vores medmennesker. Korset trækkes frem som symbol på disse to budskaber, og deltagerne i gudstjenesten skal hver lave deres kors, som de får med hjem. Først i gudstjenesten er der en dialog mellem Gud og mennesket, derudover formidles budskabet via musik, en anderledes nadver og en tillidsøvelse. Der er ingen prædiken i denne ungdomsgudstjeneste, men der skal synges sange og salmer, hvoraf vi antager, at mindst én vil være ny for de fleste. Se bilag på hjemmesiden for støtte til indlæring. Det har været vores sigte at udarbejde en anderledes gudstjeneste, og derfor er flere af højmessens faste led fravalgt. Vi skal gøre opmærksom på, at der skal indhentes tilladelse hos CODA for at afspille de angivne musiknumre. Vi har forsøgt at gøre dette centralt som udvalg, men uden held; det skal den enkelte bruger sørge for er i orden. Ved ankomsten modtager alle en 2 cm lang bambus- eller blomsterpind (diameter helst 3, højst 4 mm), som gemmes i lommen for senere at indgå i en aktivitet i gudstjenesten. (Se vejledning til materialer og korsbinding på hjemmesiden). I Indledning 0. Klokkeringning 1. Præludium Til præludiet Selv en dråbe (Danish Aid Song Kosovo 1999) vises med projektor billeder og/ eller små filmsekvenser om dråber, der skaber ringe i vandet. En række forskellige optagelser i naturen, men også fx ved døbefonten kan optages af de unge selv forud for ungdomsgudstjenesten (se hjemmesiden for eksempler). 2. Velkomst Præsten: Velkommen til BUSK-gudstjeneste her i dag. Da I kom, fik I alle en pind og en stump snor dem skal I bare putte i lommen, for vi skal først bruge dem senere. Gudstjenesten i dag har fokus på musik, så vi skal høre lidt forskelligt, men først skal vi synge en fællessalme. Den vil nok være ny for alle, så derfor får vi lige organisten til at lære os den først. (Kan så evt. afsynges 2-3 gange, når den er lært da der kun er ét vers). 3. Fællessalme (Hent node på BUSK-hjemmesiden). I det store verdenshav er jeg som en dråbe, men du hør min stille bøn, vil jeg tro og håbe. Hjælp mig med at leve livet her på denne jord så jeg gør, hvad du har tænkt og er til gavn og glæde. Brede ud din kærlighed i handling og i ord Styrk Gud vores fællesskab og vær hos os til stede. Jette Daugaard og KFUM-Spejderne i Danmark 10 BUSK 2010 Ungdomsgudstjeneste

11 II Ordet 4. Dialog ml. Gud og Folket Gud (en person klædt ud som Gud karikatur af Gud som den gamle mand med langt hvidt skæg) Folket (en almindelig person) Gud (himler op vifter med armene): Bryd ud i jubel, himlen og bjergene skal juble, for Herren trøster sit folk Folket (siger ingenting men stirrer mistroisk på Gud, lægger måske ligefrem armene over kors) Gud: Han forbarmer sig over de hjælpeløse!. (pause) Folket: Gud han har glemt mig! Han har svigtet mig jeg har aldrig set ham, han har aldrig gjort noget godt for mig! Gud: Glemmer en kvinde sit diende barn, kan en mor glemme det barn hun selv har født? (pause)...selv om de skulle glemme, så glemmer jeg aldrig dig, jeg har selv skabt dig, med mine hænder har jeg formet dig. Hjælpen er på vej løft dit blik og se dig omkring, alle som kommer for at hjælpe dig! 5. Fællessalme Gud vi er i gode hænder (Willy Egmoses melodi) 6. Dialog ml. Gud og Folket fortsat Folket (alene på scenen): Gud hvor er du? (stilhed) Hallo. Gud, du sagde lige, at du ville huske mig, som en mor husker sit barn hvor er du så henne nu? Gud: Jeg er lige her, selv om du ikke kan se mig, så er jeg altid hos dig. Folket: Men hvordan kan jeg vide det, hvordan tør jeg tro det? Gud: (træder frem) Jeg ved godt at det ikke er nemt at tro. Tro er jo ikke noget, man kan beslutte sig for at gøre. I mennesker vil så gerne styre eller kontrollere alting. Men troen lader sig altså ikke sådan styre. Tro er ikke noget, man kan præstere. Du skal blive som et barn for at komme ind i himmeriget. Et barn tror ikke for at opnå noget, det tror bare helt spontant eller umiddelbart. Folket: Men Gud, jeg vil også gerne tro, helt umiddelbart som et lille barn. Jeg prøver og prøver, men der er altid noget, der mislykkes for mig. Der er så mange ting, jeg ikke kan forstå. Hvis du er god, Gud, hvorfor er der så så meget smerte i verden? Hvorfor er der krig og ondskab? Hvorfor griber du ikke ind? Når jeg får sådan nogle tanker, så kan jeg fristes til at tro, at du slet ikke findes. At du bare er noget inde i mit hoved. Når jeg så møder mennesker med en meget stærk tro, så bliver jeg så forskrækket. Forleden dag mødte jeg en mand, der havde haft en sygdom i sin ene arm, men så bad han virkelig meget til Gud ja, det vil sige dig og så blev han helbredt. Han fortalte mig det selv! Så er det bare, jeg tænker måske er sygdommen gået over af sig selv? Hvordan ved man, at det var dig, Gud, der helbredte - og ikke bare naturen, der gik sin gang? Altså jeg mener, det er jo ikke et bevis for, at du er til! Gud: Du spørger efter beviser? Ved du ikke, at jeg sendte min søn til menneskene? Han kom for at vidne om mig. Han gik rundt som et menneske og fortalte om mig. Menneskene var kommet så langt væk fra mig, de misforstod alt, hvad jeg prøvede at sige. Derfor ville jeg gerne vise dem, at jeg tilgav dem. At der ikke skulle være noget dårligt mellem os. 11 BUSK 2010 Ungdomsgudstjeneste

12 Folket: Men du lod Jesus, din søn, dø på korset? Hvilken far gør sådan noget? Gud: Ja, det gør en far, der elsker alle sine børn højt. Lige så højt som jeg elskede Jesus, lige så højt elsker jeg jo hver eneste af jer. Det var vigtigt for mig at få fortalt om min kærlighed til jer, så vigtigt at jeg var villig til at dø for det. Jesus og jeg er ét. Det var mig selv, der hang på korset langfredag. Jesus døde for sin missions skyld, for jeres skyld. Folket: Det er da ufatteligt, gjorde han det for vores skyld? Gud: Ja, sådan er det med kærlighed. Men Jesus fik gennemført, at mit forhold til menneskene nu er helt anderledes. Selvfølgelig er I stadig mennesker, og I gør mange ting I ikke burde, indimellem er I onde og gør hinanden kede af det, men mange prøver virkelig at være gode. Men jeg elsker jer som mine børn. Jeg tilgiver jer jeres overtrædelser. Men det er jo selvfølgelig noget der kan tros... Kender du historien om den gode hyrde? Hvis en hyrde har mange får og et af dem bliver væk, så vil han forlade flokken for at gå ud og lede. Og når han finder det, så vil han glæde sig over det. Sådan har jeg det også med mennesker. I behøver ikke at anstrenge jer så meget for at tro. Jeg skal nok finde jer alligevel. Folket: Kan du ikke give mig et tegn, Gud, så jeg kan huske på dét, du siger, om at Jesus gav sig selv for os og alt det der? Gud: Jo, den sidste aften før Jesus blev korsfæstet, indstiftede han pagten som et tegn på den aftale, der nu gælder mellem Gud og mennesker. At jeg vil være med jer altid, at Jesus ville give sit liv for jer. Den pagt fejrer I stadig i jeres kirker, hver gang I holder nadver. 7. Fællessalme Du er hellig, du er hel FDF sangbogen (2000) 270 Teensangbogen (2003) 111 III Nadver 8. Intro til nadver Præsten: Nu skal vi dele nadveren med hinanden. Det er brød og vin, Jesu legeme og Jesu blod, der gives af Gud til os. Det kommer ovenfra, fra Gud, og samtidigt er det Gud. Som tegn derpå får du bagefter korsets lodrette bjælke. Bjælken symboliserer, at Gud kommer til os. Du fik korsets vandrette bjælke, da du kom ind i kirken. Den skal minde dig om Guds mission med dig: Du skal møde dit medmenneske. Så er du med til at fuldende korset og evangeliet. For at understrege denne gudstjenestes tema vil du ved denne nadver modtage enten to sæt vin eller to stk. brød. Du skal så finde din næste, som har det, du mangler, og som mangler det, du har dit brød eller din vin. Sig så ordene: Dette er Jesu Kristi blod eller Dette er Jesu Kristi legeme og del nadveren med hinanden. Efter nadveren skal vi binde vores kors, som skal minde os om pointen; at Gud kommer til os, vi skal gå til vores næste. (Vis korsets tegn). Det vender vi tilbage til. Nu skal vi først have indstiftet nadveren. 9. Fadervor (bedes i fællesskab) 10. Fællessalme Vi mindes ham, der gav sig selv FDF sangbogen (2000) 266 Teensangbogen (2003) BUSK 2010 Ungdomsgudstjeneste

13 11. Indstiftelsesordene Præsten siger: Vor Herre Jesus Kristus tog i den nat, da han blev forrådt, et brød, takkede og brød det, gav sine disciple det og sagde:»tag det og spis det; dette er mit legeme, som gives for jer. Gør dette til ihukommelse af mig!«ligeså tog han også bægeret efter måltidet, takkede, gav dem det og sagde:»drik alle heraf; dette bæger er den nye pagt ved mit blod, som udgydes for jer til syndernes forladelse. Gør dette, hver gang I drikker det, til ihukommelse af mig!«præsten: Nu viser disse to personer, hvordan I om lidt må komme op, modtage enten to bægre vin eller to brød - og finde én i kirkerummet at dele nadveren med. (To personer er på forhånd instrueret i at dele nadveren med hinanden, hvilket de gør, mens alle kigger på. Husk ordene: dette er Jesu Kristi legeme, dette er Jesu Kristi blod). Præsten fortsat: Nu må I komme til nadver, og I skal blot blive stående to og to i kirkerummet, efter I har delt nadveren. han styrke og opholde jer/os derved i en sand tro til det evig liv! Fred være med jer! Herefter siger præsten: Så er måltidet delt i vores fællesskab. Måltidet kom fra Gud. Du skal nu have en ganske særlig bjælke som husketing på dette: at Gud kommer til dig. Den bjælke er den lodrette bjælke i korset, bjælken som skaber forbindelse fra oven og ned. Den får du sammen med en tynd lædersnor, når du om lidt afleverer dit bæger. Den vandrette bjælke i korset har du allerede, den symboliserer din sammenhæng med omverdenen. Nu mangler vi at få bundet hver vores kors, som vi kan tage med herfra for at huske på kristendommens og denne gudstjenestes budskab: Gud kommer til os, og vi skal møde vores medmenneske. 13. Korsbinding I skal nu komme op og aflevere jeres bæger fra nadveren og samtidig få bjælken og lædersnoren. Derefter skal I finde jeres siddeplads, hvor I kan binde jeres eget kors. Mens dette foregår, spiller vi musik. 12. Nadvermåltidet Uddeling. Herunder spilles: Danser Med Drenge: Gør vi det godt nok Bortsendelsesord Den korsfæstede og opstandne frelser, vor Herre Jesus Kristus, som nu har givet jer/os sit hellige legeme og blod, hvormed han har gjort fyldest for alle jeres/vores synder, 13 BUSK 2010 Ungdomsgudstjeneste

14 14. Musik En stilfærdig skæring fra en af flg. CD er: Nåde over nåde, Himmelskip (begge Kleive og Reiersrud), Til glæden (Haslev Udvidede Højskole 1996) eller Når mørket bliver Blåt (Hasseris Kirkes kor og orkester) 15. Tillidsøvelse Præsten: Nu skal vi have en tillidsøvelse. I skal op at stå igen. Find sammen i grupper på 5. Stil én i midten med lukkede øjne og lad personen opleve, hvordan det er at lade sig falde i jeres arme. Giv hinanden oplevelsen på skift. Giv jer god tid, vi spiller musik imens. (Afspil Danser Med Drenge: Griber du mig når jeg falder og evt. Søs Fenger Inderst inde ). 17. Slutningskollekt Præsten siger: Lad os alle bede! Gavmilde Gud! Stor er din godhed og nåde! Vi har længtes, og du kaldte os. Vi fór vild, og du fandt os. Vi har syndet, og du favner os. Dig må vi takke og prise, for hos dig er der godt at være! Så giv os at holde os til dig, også når vi får andre tanker. Styrk os, når du sender os ud! Velsignet er du til evig tid. Amen. (Holger Lissner) 18. Velsignelsen synges stående: Herren velsigne dig mel. Hans Holm Præsten: Gud beskytter dig, din næste skal beskytte dig og du skal beskytte din næste. Nu skal I finde jeres pladser igen, og vi skal synge. IV Afslutning 19. Udgangslæsning Matt 18,12-14 (evt. fra Den Ny Aftale): Hvis en mand har hundrede får og et af dem bliver væk, hvad tror I så han vil gøre? Vil han ikke forlade de nioghalvfems i bjergene og gå ud for at lede efter det der er forsvundet? Hvis det lykkes ham at finde det, så kan jeg godt sige jer at han vil glæde sig mere over det ene får end over de nioghalvfems der ikke var blevet væk. På samme måde ønsker jeres far i himlen ikke at miste et eneste af sine børn. 20. Postludium Meditativ udgangsmusik evt. med munkekor fra en af Gregorian CD erne. 16. Fællessalme Nåden er din dagligdag (brug gerne Erling Kusks melodi, men i et moderat tempo, så salmen virker lidt meditativ). 14 BUSK 2010 Ungdomsgudstjeneste

15 Nadverliturgier Forslag til brug ved BUSK gudstjenesten Med disse forslag har vi ønsket at tænke på forskellige målgrupper børn og unge forskellige temaer i nadveren forskellige måder at holde nadveren på Bemærk at forslag er til nadver ved en gudstjeneste. Forslag 4 har mere præg af undervisning. Til sidst (forslag 5) en enkel omskrivning af nadverbønnen Opstandne Herre og frelser. Nadverforslag 1 Gennem død til liv Målgruppe: børn / unge Forberedelser Inden gudstjenesten forberedes nadveren ved et møde i børneklubben, hos spejdere/fdf eller med minikonfirmander. Der kernes mel og bages brød, og der presses druer til saft. Fra kerne til brød Alle får en lille portion hele hvedekerner (½- 1 spiseskefuld pr. person), som males mellem sten. De malede kerner blandes med melet og der bages brød en lille bolle til hver (til at spise med det samme), samt et stort fælles brød, der udsmykkes med kors, bages og gemmes (evt. fryses ned) til søndagens nadver. Fra drue til saft Alle får en håndfuld druer uden kerner. Druerne halveres og lægges i et viskestykke, som vrides, så saften løber ned i en skål. Evt. stilles drueresterne til afdrypning i en sigte. (Cirka 3 kg stenfri druer skulle give saft nok til 100 altergæster skulle det glippe, så hav en flaske købt druesaft i baghånden som reserve eller fortynd med lidt vand.) 15 BUSK 2010 Nadverliturgier

16 1. Salme før nadveren Kornet som dør i jorden (DDS 476) 2. Indledning Præsten står med det nybagte brød i hænderne og siger: Sikken et flot brød! Lysebrunt og nybagt og det dufter dejligt. Det er næsten en skam at ødelægge det man kan næsten ikke nænne at brække det i stykker eller skære i det - eller bide af det. På den anden side: Hvis et brød ikke må gå i stykker, så kan vi aldrig få brød at spise. Brød er bagt, for at det skal spises. Vi spiser brød for at få kraft til at leve. Det hele begynder med, at kornet bliver sået i den mørke kolde jord. Kernerne i jorden sender spirer op og så dør kernerne. Men spirerne vokser og bliver til kornstrå, der bærer mange nye kerner. De nye kerner bliver høstet, og så bliver de knust og malet til mel, så vi kan bage brød, som vi kan spise og få kræfter af. Jesus sammenlignede engang sig selv med et brød. Jeg er livets brød, sagde han. Da Jesus døde på korset, var det sørgeligt. Men han ofrede sig, for at mennesker kunne få hans livskraft i både liv og død. Jesus er som et brød, der bliver spist, for at vi skal få kraft til at leve her og nu og til evig tid. Derfor gav Jesus disciplene brød den sidste aften. Spis alle heraf, sagde han. Jeg giver jer mit liv. Præsten lægger det brudte brød tilbage på alteret og tager en klase druer i sine hænder. Præsten siger: Sikke smukke druer! Hvilken farve! Hvilken duft! Det er næsten synd at presse saften af dem. På den anden side: Hvis man ikke presser druer, kan man ikke få druesaft og vin. Saften i kanden på alteret kommer fra druer, som I (nævn hvem) har presset. I vred dem i et viskestykke, og saften løb ned i en skål. Da Jesus døde på korset, flød der blod. Som når druer bliver knust, så saften flyder. Derfor sammenlignede Jesus også sig selv med vinen fra druerne. Han ofrede sig. Så når vi drikker druesaften, flyder hans liv og kærlighed ind i os. Præsten lægger druerne fra sig, løfter (glas-) kanden med den pressede druesaft og siger: Derfor sendte Jesus druesaften eller vinen rundt til disciplene den sidste aften. Drik alle heraf, sagde han. Det er Guds kærlighed, der flyder ind i jer. Nu skal vi holde nadver. 3. Fader Vor (bedes i kor) 4. Indstiftelsesord Præsten siger: Vor Herre Jesus Kristus tog i den nat, da han blev forrådt, et brød, takkede og brød det, (præsten bryder brødet) gav sine disciple det og sagde: Tag det og spis det; dette er mit legeme, som gives for jer. Gør dette til ihukommelse 16 BUSK 2010 Nadverliturgier

17 af mig! Ligeså tog han også bægeret efter måltidet, takkede, gav dem det og sagde: Drik alle heraf; dette bæger er den nye pagt ved mit blod, som udgydes for jer til syndernes forladelse. Gør dette, hver gang I drikker det, til ihukommelse af mig! 5. Nadver Der holdes nadver med det hjemmebagte brød og den pressede druesaft. 6. Vers efter nadveren Du som har dig selv mig givet. (DDS 192 vers 7) 17 BUSK 2010 Nadverliturgier

18 Nadverforslag 2 Nærvær og solidaritet Målgruppe: primært unge 1. Salme Du satte sig selv i de nederstes sted nr. 260 i DDS 2. Indledning Der er mange måder, vi kan gøre noget godt for hinanden på. Vi kan sende en sms vi kan ringe vi kan besøge den af vore venner, der har brug for hjælp. Jesus havde også mange venner, han måtte hjælpe. Jesus sendte ikke en sms eller ringede. Han opsøgte dem, der havde brug for hjælp han besøgte dem. Den sidste aften inden sin død er Jesus sammen med sine venner. Han ved, at ikke alle de 12 venner, hans disciple, er lige meget venner med ham længere. En af dem vil sladre ja forråde ham senere på aftenen. Mens Jesus sidder der med sine venner for at tage afsked med dem, siger han ikke bare gode ord for at hjælpe dem videre i livet. Han giver dem et brød, og han giver dem et bæger vin. Nu kan vi jo synes, det er lidt fedtet det er jo ikke meget, Jesus giver dem i afskedsgave. Men rigdommen og den store betydning ved måltidet er, at brødet og vinen er Jesus selv. Han giver af sig selv. Han giver sig selv. De skal aldrig føle sig alene, for Jesus giver dem sit liv. Jesus går ind i vennernes verden ved at gøre sig til et med dem. Han er så god, at han vil dele sig selv med dem. Som Guds søn går Jesus ind i almindelige menneskers verden Og nu vil vi holde måltid holde nadver sammen. Jesus går i nadveren ind i vores verden. 3. Bøn Lad os bede Kristus du satte dig selv i de nederstes sted. Tak at du også hjælper os du bærer os. Kristus du satte dig ind i de yderstes nød. Tak at du også er nær hos os, når vores liv er svært. Kristus du sender os ned i de nederstes sted. Tak at din død også er liv til os, at vi må leve i dig også på den yderste dag. 4. Fadervor 5. Indstiftelsesordene Vor Herre Jesus Kristus tog i den nat, da han blev forrådt, et brød, takkede Gud for det, brækkede brødet og delte det med sine disciple. Han sagde tag dette brød og spis det. Det er mit legeme og liv, der gives til jer og for jer. Gør dette for at I altid kan være en del af mit liv og min død. Derefter tog han et bæger med vin, takkede Gud for det og sagde: Drik denne vin. 18 BUSK 2010 Nadverliturgier

19 Den er mit blod - den nye aftale mellem Gud og jer. Mit blod betyder syndernes forladelse for jer. I skal spise brødet og drikke vinen, så I altid kan leve med mig. 5.a. Indstiftelsesordene fra Ritualbogen 6. Uddeling Uddelingen af brød og vin sker på den måde, at en ung står ved præstens venstre side. Når man har fået et stykke brød, går man videre til præsten, hvor man dypper brødet i vinen, mens præsten siger Dette er Jesu Kristi blod. Brødet gives altså videre til den næste i rækken af den, der lige har fået et stykke brød. Præsten giver den unge et stykke af det store alterbrød og siger Dette er Jesu Kristi legeme Når den unge har spist sin mundfuld, rækker præsten hele alterbrødet til den unge. Den unge tager nu et lille stykke brød af alterbrødet og giver stykket til den næste, mens han/hun siger Dette er Jesu Kristi legeme. Når alle har fået brød og vin: 7. Bortsendelse Som korsfæstet og opstanden frelser har Jesus Kristus nu givet os sit legeme og blod. Han har påtaget sig vores svigt, så vi igen kan være nær hos Gud. Vi kan nu med fred og glæde gå ud i dagligdagens liv. Vi har fået del i Jesu Kristi liv, og nu må vi møde hinanden og dele ud af vores overskud. Fred være med jer. (Slår korstegnet) 8. Velsignelsen 9. En salme 19 BUSK 2010 Nadverliturgier

20 Nadverforslag 3 Fællesskab Målgruppe: Primært børn 1. Forklare - at alle skal rejse sig og stille sig i en kreds i kirken. Gerne rundt i alle kroge. Måske lige tage hinanden i hånden for at se, hvem der stå ved siden af. Derefter står alle igen hver for sig. da flere til stede, end vi kan se. Det er nemlig Guds søn Jesus, der inviterer os til at spise sammen med ham. 4. Når jeg om lidt siger I skal nu spise et måltid sammen med mig skal vi tage hinanden i hænderne og sige TAK. 5. Jesus siger - til os alle sammen I skal nu spise et måltid sammen med mig 6. Alle svarer TAK 2. Synge - en nadversalme: Lad os bryde brødet sammen ved hans bord nr. 470 i DDS. Skal måske læres men teksten er jo meget enkel, så der er ikke brug for salmebog eller sangark. Er der et kor fordeles det rundt i kredsen, så deres stemmer kommer til at bære sangen. 3. Præsten Vi vil nu spise sammen. Nej det er ikke kartofler og kød. Men et meget lille brød og nogle dråber saft. Vi er mange her i kirken og så er der end- 7. Vi vil nu bede en bøn Jesus, vi takker dig for, at du vil spise sammen med os. Vi er glade for, at vi må være med sammen med dig. At vi ikke er for små til, at du regner os for noget. Du er stor, og vi er små. Tak, at du ikke holder dit måltid for dig selv, men gerne vil dele med os. Tak, at du siger til os, at du vil være sammen med os også nu. Gud vi takker dig for, at du er vores far, og vi er din familie 8. Fadervor alle tager hinanden i hænderne og beder med 9. Den sidste aften inden Jesus blev taget til fange, spiste han sammen med sine venner - de 12 disciple. En af disse venner ville dagen efter sladre og forråde Jesus. Så i Jesu fællesskab var der en forræder til stede. 20 BUSK 2010 Nadverliturgier