Skærtorsdag d. 2. april kl i Engesvang

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Skærtorsdag d. 2. april kl. 17.00 i Engesvang"

Amanda Danielsen
8 år siden
Visninger:

1 1 Skærtorsdag d. 2. april kl i Engesvang Vor Herres Jesu mindefest Dit minde skal, O Jesus, stå Du som gik foran os Lad os bryde brødet sammen ved hans bord 412 v. 5-6 af Som vintræsgrene 455 Mindes vi en fuldtro ven Jeg har et leksikon fra sidst i tyverne. Det formidler selvsagt også en viden om, hvor begrænset viden er og hvordan virkeligheden altid læses med samtidens briller. Men hvorom alting er, skete det engang, at vi kom til at drøfte det mærkelige fænomen, der hedder et kuglelyn og følgelig slog det op i dette forældede leksikon. Der stod en del; man havde i tyverne nogenlunde indkredset et kuglelyns natur. Men da vi prøvede at få mere at vide i et andet leksikon fra begyndelsen af firserne, stod der slet ikke så meget om det. Man var blevet mere usikker på naturen af dette sjældne fænomen, der kan forekomme i tordenvejr. Og hvis man i dag søger i æteren, kan man læse flg. om kuglelynet: Der findes ikke nogen bredt accepteret forklaring. Eller et andet sted: Myter og beretninger er mange langt flere end videnskabelige afhandlinger. Selv om jeg ikke helt er fra tyverne, har jeg det med forståelsen af nadveren, ligesom leksikaerne har det med kuglelynene: desto længere tid, der er gået, desto mindre

Det formidler selvsagt også en viden om, hvor begrænset viden er og hvordan virkeligheden altid læses med samtidens briller.

2 2 forstår jeg af nadverens mysterium. Engang troede, jeg vidste en masse, i dag ved jeg næsten ingenting. Til gengæld oplever jeg nadvermåltidet, jeg erfarer det, jeg sanser det, jeg spiser og drikker. Og selv når jeg er allermest uopmærksom og forstyrret af mig selv, selv da sker der noget for mig i nadverfejringen, jeg får noget, det er som om jeg på én og samme tid bliver større og mindre. Noget bliver tydeligt i mig og for mig, Kristus. Så samtidig med, at jeg forstår mindre og mindre af nadveren, er jeg også blevet klogere på den, fordi jeg har sluppet den indbildning, at nadverens inderste kan nås ved brug af logik og fornuft. Prøver man det, så må man nødvendigvis nå til den slutning, at nadveren er noget fuldstændig absurd, skingrende skørt, et måltid for tosser. Vi bliver givet et lille bitte stykke brød, som vi hverken kan leve eller dø af, og tit er det bare en blød oblat og dertil en lille bitte smule sød, rød saft, og så får vi fortalt, at det er noget af Jesus, ja ligefrem hans krop og hans blod, vi får, selv om man - om man kom mens Mia forberedte det hele - kunne forvisse sig om, at det, vi kalder Jesu Krist blod står i skabet i præsteværelset og oblaterne er gemt i et skab bag alteret. Hvis man tænker, at nadveren er noget, der skal forstås, bliver den fuldstændig meningsløs.

Og selv når jeg er allermest uopmærksom og forstyrret af mig selv, selv da sker der noget for mig i nadverfejringen, jeg får noget, det er som om jeg på én og samme tid bliver større og mindre.

3 3 Det har man vidst i kirken i de fleste perioder, og derfor har man også kaldt nadvermåltidet et mysterium, netop fordi nadvermåltidet er tilgængeligt for sansningen og erfaringen og følelsen og eftertænksomheden - troen - men ikke for logikken eller fornuften. Og på én gang har tråde ind i mangfoldige bibelske fortællinger og i hverdagserfaringerne. - Da vi for snart mange år siden begyndte at holder gudstjenester for mindre børn, fejrede vi ikke nadver. Det var jo min beslutning, at vi ikke skulle det, en beslutning som hvilede på en meget ureflekteret nadverteologi, og heldigvis husker jeg ikke, hvad jeg tænkte. Lykkeligvis var der nogle af gudstjenestedeltagerne som spurgte efter nadveren. Skal vi ikke fejre nadver? Og således er nadveren blevet højdepunktet i vore børnegudstjenester, det det største og vigtigste. Noget forunderligt og himmelsk. Ofte løber børnene op til nadverbordet allerede under indstiftelsesordene og er klar længe før præsten; og mens de knæler eller står på deres små ben, lærer de hinanden alt det dér med bægrene, der skal vendes og brødet og saften man får. Og hver eneste gang slår det mig, at hvis der er nogen, der viser os voksne, hvad nadver er og på én eller anden måde åbner nadvermåltidet, så er det børnene i vores menighed.

- Da vi for snart mange år siden begyndte at holder gudstjenester for mindre børn, fejrede vi ikke nadver.

4 4 Du skal gøre sådan her hvisker de til dem, der ikke har prøvet det før og vender bægrene og gør det tydeligt, at alle må være med, at vi hjælper hinanden og at Nadveren er fællesskab, både med den opstandne og med de andre. Du må gerne være med, du hører også til her. Og når de får oblaten med det lille billede af den korsfæstede, siger de tak og hvisker til den ved siden af det er Jesus. Og de er ikke hurtige; de ved på at det store tager tid, det tager tid at være med i nadverens måltid, man skal undersøge brødet og drikke saften i små slurke og i grunden kunne det være godt at få to gange Gå med Guds fred. Jeg har lært mere om naverens mysterium ved at fejre nadver med børnene i vores kirke end gennem alle de bøger og artikler jeg i min tid har læst om dette vigtige emne. Og det er ikke mærkeligt; for selvfølgelig kan man også tilgå nadvermåltidet med sit intellekt, og der kan siges mange gode ord om fællesskab og Gudsnærvær, om at få del i Kristusfortællingen ved at spise den, om syndernes forladelse og delagtighed i det ene brød, men nadveren er først og sidst en erfaring, et møde, og begynder jo med det sansede, med at mærke og smage.

Og de er ikke hurtige; de ved på at det store tager tid, det tager tid at være med i nadverens måltid, man skal undersøge brødet og drikke saften i små slurke og i grunden kunne det være godt at få

5 5 Man har brug for et helt liv for at få åbne bare en del af dørene indtil nadverens mysterium. Og nadveren er ikke det samme måltid, hver gang vi deltager i det. For vore liv og det, vi tumler med, er jo ikke det samme hver søndag. Man kan vel sige, at vi læser nadveren med os selv og tager den ind netop på den måde som vi har brug for i dag. - Da jeg gik i gymnasiet havde vi en højtelsket historielærer, som var ved dårligt helbred og oppe i årene. Midt i tredje g blev han indlagt. Vi savnede ham og besluttede, at vi på én eller anden måde ville lade ham det vide. Men eftersom vores omgangsform var lidt distanceret og humoristisk, kunne vi ikke bare sende ham en hilsen eller en blomst, det ville ligesom virke for sentimentalt på vores lærer, der også var lidt barsk. Der skulle noget andet til. Vi grublede meget over det, men endte med at skrive et brev til ham som vi bagte ind i et brød, efter at have ihældt dejen en del rød frugtfarve, fordi han var ivrig socialdemokrat. Han blev glad for det, fortalte han, da han kom tilbage, selv om det tog ham nogen tid at nå ind til brevet og skønt frugtfarven ikke havde gjort brødet højrødt, som det ellers var meningen, men bare lyserødt.

- Da jeg gik i gymnasiet havde vi en højtelsket historielærer, som var ved dårligt helbred og oppe i årene. Midt i tredje g blev han indlagt.

6 6 Og på sin karakteristiske facon, hvor han holdt følelserne ud i strakt arm, så vi ikke så hvor glad han var blevet for vores opmærksomhed, sluttede han med at sige, at vi burde have lavet brevet spiseligt også, så ordene havde kunnet blive optage i hans blod og være med til at opbygge hans krop. Han mente, det ville have fremskyndet hans reconvalescens. - - I nadveren er brevet spiseligt, vi spiser Kristus-fortællingen, den optages i vores blod og opbygger cellerne i vore kroppe. Vi bærer den med os. - - Og måske skulle jeg bare have tiet i dag og slet ikke prædiket løs. For den bedste prædiken om nadveren sker dér, hvor vi er der og spiser og drikker på hans ord, indoptager Kritusfortællingen i vore kroppe og griber fat i netop den flig af nadverens mysterium, som spejler vores liv i dag. Gå med Guds fred.

- - I nadveren er brevet spiseligt, vi spiser Kristus-fortællingen, den optages i vores blod og opbygger cellerne i vore kroppe. Vi bærer den med os.

Relaterede dokumenter

Påskemandag (Anden Påskedag) 2013

Påskemandag (Anden Påskedag) 2013 Det er i dag den 1. april. Som det nok vil være bekendt, har jeg siden den 1. april 1988 været fast ansat som sognepræst i Galtrup, Øster Jølby og Erslev i de sidste par