Bornitrid. diamantslibeskive. Bornitridog

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Bornitrid. diamantslibeskive. Bornitridog"

Sven Kronborg
7 år siden
Visninger:

1 Bornitridog diamantslibeskive Fig. 218 Krystalform af bornitrid Fig. 219 Krystalform af diamant Bornitrid Bornitridslibeskiver anvendes til slibning af værktøjer pålagt almindeligt HSS-stål samt højlegeret HSS-stål med f.eks % wolfram eller tilsvarende slidstyrkelegeringselementer. Bornitridslibeskive har høj slibeydelse, da den er fritskærende. Den har lille varmeudvikling og slides kun lidt. Den kan derfor anvendes, hvor der ønskes rundløb på værktøj med snæver tolerance. Diamant Diamantslibeskiver anvendes til grov- og færdigslibning af alt værktøj, som er pålagt med HM. HM-værktøjet slibes færdig, og på grund af de fine korn foretages ingen efterstrygning med strygesten, som der f.eks. gøres, når værktøjet er med HSS-stål. Diamantstrygesten anvendes dog, men kun til at friske skæret op med. Skår i værktøjet kan aldrig stryges væk. Der må ikke slibes i værktøjets krop, da det bløde stål vil sætte sig i diamantslibeskiven og lukke denne. Kommer det bløde stål frem i slibefladen, må det grovslibes (afbarkes) med siliciumkarbidslibeskive. De to typer slibeskiver kan fås med forskellige bindemidler til fastbinding af slibekornene, men til skarpslibning (reparationsslibning) af værktøjer til træbearbejdning er det kun kunstharpiks (bakelit) som bindemiddel, der har interesse. Metalbundne bornitridog diamantslibeskiver vil ikke være egnet til skarpslibning, hvor værktøjets æg er tynd, 40 til 500, på grund af varmeudviklingen. Fremstilling af bornitrid Bornitrid, symbolbetegnelse CBN, er et kunstigt fremstillet slibemateriale, hvor bor er udgangsmaterialet, der sammen med kvælstof under tryk smelter ved temperatur på ca C. Bornitrid er et krystal med skarpe kanter og glatte flader, farven sortbrun, i indsat form grå til sølvagtig. Bornitrid har en temperaturbestandighed ved slibning på 1400 C. Hårdhed på slibekornene efter den Mohske hårdhedsskala er 9,95. Fremstilling af syntetisk diamant Syntetisk diamant, symbolbetegnelse SD, er fremstillet til industriel anvendelse og er i kvalitet lige så god som naturlig diamant. Syntetisk diamant fremstilles af kulstof under højt tryk, ca kp/cm 2, og høj temperatur over 1500 C. Syntetisk diamant er til dels farveløs og har en temperaturbestandighed ved slibning på 700 C. Hårdhed på slibekornene efter Mohske hårdhedsskala er 10, hvilket er maksimal hårdhed. Naturdiamantslibekorn har stor farveskala, men ellers samme data som syntetiske diamantslibekorn. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 87 af 117

2 Coatede (armerede) bornitridog diamantslibekorn For bedre at fastholde slibekornene under ugunstige forhold kan disse belægges med en metalkappe. Metalkappen optager varmen fra slibningen, opmagasinerer denne og afgiver den langsomt, så bindemidlet ikke får så høj en varmepåvirkning. Næsten alle diamant og bornitridslibeskiver er coatede. Coatningen har især betydning, når slibeskiverne anvendes til tørslibning, da der let opstår så meget varme, at kunstharpiksen (bakelitten) nedbrydes, og diamant- eller bornitridkornene løsner sig fra bindemidlet. Coatede slibekorn vil under de fleste slibebetingelser give længst levetid på slibeskiven. Dette gælder både tør og våd slibning. Slibekorn belagt med metalkappe: a. Slibekorn b. Metalkappe c. Bindemiddel d. Slibevarme Fig. 221 Pilene viser slibevarmens vej til metalkappen, hvor denne fastholdes og langsomt afgives til bindemidlet. Fig. 222 Eksempel på betegnelse for en slibeskive Kunstharpiksbundne skiver: SDM 140 R 75 E3 52 Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 88 af 117

3 Kornstørrelser Den amerikanske norm ASTM (mesh) angiver antal masker pr. tomme i længderetning af et maskenet, som anvendes ved sigtning af slibekornene. Den tyske DIN-norm angiver diameteren på slibekornene i µm (10-6 m), og anvendes specielt af tyske diamantslibeskivefremstillere. Tabellen viser forholdet mellem FEPA-, ASTM- og DIN-normerne. Vælg så grove korn, som overfladekravet tillader. Som det fremgår af diagrammet, giver grovere korn bedre standtider end finere korn. Bemærk, at overfladefinheden påvirkes af mange faktorer ud over kornstørrelsen, f.eks. stabilitet, kontaktarealets størrelse og skæredata. Ved større krav om skivens form og holdbarhed vælger man finere korn, hvilket samtidig medfører mindre spånmængde pr. tidsenhed. Koncentrationer En diamantslibeskives egenskaber kan variere, bl.a. med diamantmængden i belægningen, og de fleste fremstillere følger en norm, som er fastlagt af FEPA. De koncentrationer, som normalt anvendes, er 25, 50, 75, 100, 125, 150 og 175. Almindeligst er dog 50, 75 og 100. Ifølge FEPA betyder koncentrationen 100, at der indeholdes 4,4 karat pr. cm belægningsvolumen (1 karat = 0,2 gram). Det svarer til ca. 25% af belægningsvolumen. Koncentrationen påvirker således slibeskiveprisen. Det er ikke ualmindeligt, at man vælger for lav koncentration til formålet og derfor får for stor slibeskiveforbrug. Det skyldes, at det enkelte korn bliver overbelastet og bryder ud af bindemidlet, inden det er slidt op. Det er ofte kanten, det går ud over, som således bliver afrundet. En højere koncentration giver bedre kantstabilitet, men giver også større totale slibekræfter. For høj kon- Kornstørrelse µm USAstandard ASTM E 11 mesh 40/60 60/80 80/ / / / / / / / /400 Tysk DINnorm D 180 D 140 D 110 D 90 D 90 D 65 D 55 D 45 D 45 D 428 D 252 D 181 D 151 D 126 D 107 D 91 D 76 D 64 D 54 D 46 D 40 D 25 D 16 D 10 D 4 Fig. 223 Forskellige betegnelser for kornstørrelser FEBAstandard FEBAstandard B 428 B 252 B181 B 151 B 126 B 107 B 91 B 76 B 64 B 54 B 46 B 40 B 25 B 16 B 10 B 4 Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 89 af 117

4 centration - særligt i forbindelse med stort kontaktareal - giver en for "hård" slibeskive, som ikke sliber. Koncentration Karat/cm 3 Volume % ca , , , , , , ,1 6 Fig. 224 Koncentration, karat og volume Følgende almindelige regler kan anvises: Bred slibebelægning (stort kontaktareal) - lavere koncentration Finere korn - lavere koncentration Store krav til formstabilitet - højere koncentration Fig. 225 Slibeskiver med forskellig koncentration Bindemidler Diamantslibeskiver forekommer galvanisk bundne eller med bindemiddel af keramik, fenoplast (bakelit) eller metal. De galvanisk bundne, som også kaldes elektrolytisk belagte slibeskiver, har kun et lag med slibekorn - på samme måde som slibepapir. De keramiske bindemidler har ikke så stor udbredelse, fordi udviklingen af bakelit- og metalbindemidlerne overlapper området. Generelt regner man med, at bakelitbindemidlerne anvendes i 75% af slibeoperationer på hårdmetal. Det gælder både rundslibning, planslibning, indvendig slibning, værktøjsslibning samt finslibning. Eksempelvis anvendes metalbindemidler i slibeskiver til frihåndsslibning af drejestål, slibning med profilslibeskiver samt dybdeslibning. Bindemidlets opgave er at holde kornene i aktiv stilling, indtil de er nedslidte og kan afstødes ved tiltagende spånkræfter. Bindemidlet til diamantskiver består som regel af kunstharpiks, betegnelse B. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 90 af 117

5 Fig. 226 Ideal tilstand Bindemidlets indflydelse på diamantskivers slibeevne Slibekornene ligger en smule over bindingsoverfladen og giver det ønskede spånrum. Slibekornene løsner sig for tidligt. Årsagen er enten for blød binding, for fine korn eller for lille koncentration. Fig. 227 For stor bindingsåbning En følge af for lille bindingsåbning er for lille løsningsevne. Årsagen kan være for hård binding, for store korn eller for høj koncentration. Fig. 228 For lille bindingsåbning NB! Rensning af diamantskiverne skal, når skiverne er nye, altid foregå med de medleverede slibesticks. Slibeskivetyper En skive betegnes f.eks. 6A2C. 6-tallet står for 90 slibeskål, A for rektangulært belægningstværsnit, 2 står for diamantbelægningens placering samt C for delecirkel med et antal skruehuller. Valget af skivetyper afgøres som regel ud fra emnets størrelse og geometri samt efter maskinens muligheder. Vælg altid den mest stabile type, der kan komme på tale i det aktuelle tilfælde. Fig. 229 Forskellige slibeskivetyper og deres betegnelser Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 91 af 117

Relaterede dokumenter

Valg af slibemiddel Til slibeskiver, der anvendes til slibning af værktøjer til træbearbejdning, kan slibemidlet være:

Valg af slibemiddel Til slibeskiver, der anvendes til slibning af værktøjer til træbearbejdning, kan slibemidlet være: A = aluminiumoxid (elektrokorund) C = siliciumkarbid CBN = bornitrid D = naturlig