Slibning af Skærende værktøj

Transkript

1 AMU Maskin og Værktøj Slibning af Skærende værktøj Kursus Skive Tekniske Skole Oktober 2010

2 Indholdsfortegnelse AMU-kurset Slibning af skærende værktøj Indledning Valg af slibeskive Fremstilling af CBN og diamant slibeskiver Slibeskivens form CBN- og diamantslibeskiver... 6 Slibeskivens dimensioner Slibeskivens mærkning Slibemidler Valg af slibeskive Valg af CBN- og diamant slibeskiver Kornstørrelse Koncentration Belægningsbredde Montering af CBN- og diamant slibeskiver Afretning af slibeskive Afretning, åbning og rensning af CBN- og diamantslibeskiver Bremserulle Åbning og rensning af CBN- og diamantslibeskiver Afretning med diamantbelagt værktøj Afretning og åbning med blødt stål Afretning med løse korn Slibning af skærende værktøj Værktøjsmaterialer Stikkelslibemaskine Slibning af stikkel Universalslibemaskinen Slibning af fræsere Praktiske slibeopgaver Stødfinger slibeøvelser: Spiralslibeanordning slibeøvelser: Andre slibeøvelser

3 AMU-kurset Slibning af skærende værktøj Kursusindhold: Slibemaskintyper Slibemaskiner, brugt ved slibning af skærende værktøjer, deres opbygning og funktion Opspændings- og hjælpeudstyr til slibeopgaver med skærende værktøjer, herunder værktøjsmaterialer, værktøjsgeometri og slibeteknik af enkle skærende værktøjer. Målgruppe: Uddannelsen henvender sig til personer, som har beskæftigelse inden for maskin- og værktøjsområdet. Der har kompetence svarende til AMU Slibeteknik, valg af slibedata. Mål: Deltageren kan betjene universalværktøjs-, bor- og stikkelslibemaskiner med det nødvendige udstyr for slibning af enkle skærende værktøjer, herunder delehoved, førerfinger og spiralslibeanordning. Deltageren kan udarbejde operationsrækkefølge og vælge korrekt skærevinkler ud fra tabeller og diagrammer. Deltageren kan handle sikkerheds- og miljømæssigt korrekt i de sammenhænge kurset omhandler. Varighed: 5 kursusdage Uddannelsesbevis: Uddannelsesbevis udstedes af uddannelsesinstitutionen til de deltagere, som efter underviserens vurdering har gennemført uddannelsen med tilfredsstillende resultat AMU bevis 3

4 1. Indledning. Slibning af skærende værktøj er et vidt begreb, idet der som bekendt findes specielle værktøjer til hver form for spåntagende bearbejdning. Materialerne som de skærende værktøjer fremstilles i, er under stadig udvikling og det samme gælder for forskellige former for overfladebelægninger på de skærende værktøjer. Generelt må siges at de skærende værktøjer, hvad enten de er fremstillet af HSS stål, Hårdmetal keramiske materialer eller andre sintrede materialer, så er det materialer der stiller særlige krav til slibeskivens evne til at holde sig skarp og fritskærende. Langt de fleste former for skærende værktøj fremstilles seriemæssigt, og i så store mængder, at de af økonomiske årsager købes færdige, hvorved interessen og fokus i dette kursus vil ligge på genskærpning af skærende værktøj. Men der vil også være mulighed for fremstilling af skærende specialværktøj, som fremstilles fra bunden af. Slibeoperatøren skal være meget kvalitetsbevist og have stor forståelse for de store krav, der netop stilles til holdbarhed (standtid) og geometrikrav og tolerancer for skærende værktøj anvendt i moderne produktion ved højteknologiske bearbejdningsmaskiner. 4

5 2. Valg af slibeskive. AMU Slibning af skærende værktøj Fremstilling af CBN og diamant slibeskiver. Disse slibeskiver er opbygget på en helt anden metode. Slibemidlerne er meget kostbare, og derfor fremstilles skivekroppen i et andet materiale. Det er så kun selve slibebanen der består af et tyndt lag med slibemidlet og bindemiddel. Slibemidlerne er ofte syntetisk fremstillede. Bindemidlet kan være keramisk materiale, bakelit, metaller af forskellig art eller blanding af disse materialer. Slibekroppens materiale Svingningsdæmpning Varmeledning Mekanisk styrke Aluminium Dårlig, men kan fremstilles Meget god egnet til tynde Meget god med integreret svingningsdæmpning skiver Aluminium/hærdeplast Middel Tilfredsstilende God (Kompositmateriale) Hærdeplast God Dårlig Tilfredsstillende, dog ikke til slibekroppe med tynde godstykkelser Stål Dårlig Meget god Meget god Kobber God Meget god Meget god Grafit God God Tilfredsstillende Andre materialer, herunder komposit af varierende art Varierende i forhold til materialernes sammensætning Varierende i forhold til materialernes sammensætning Varierende i forhold til materialernes sammensætning Slibeskivens form. De forskellig former, som slibeskiver fremstilles i er standardiserede og betegnes med ISO- eller FEPA normerede typenumre. De traditionelle slibeskiver er skiver, der med hensyn til form og bearbejdende egenskaber har udviklet sig i takt med den tekniske udvikling. Den mangfoldighed, der er følgen heraf, har nødvendiggjort en standardisering. De fleste slibeskiver der anvendes i Danmark, er ISO-normerede. Standarderne danner også grundlag for betegnelser for CBN- og diamantskiverne. 5

6 CBN- og diamantslibeskiver CBN- og diamantslibeskiver betegnes på en lidt anden måde. Da betegnelsen omfatter flere elementer, kan det oprindelige ISOsystem ikke bruges direkte (ISO er forkortelsen for den internationale standardiseringsorganisation). Hovedparten af de slibeskiver der anvendes i Danmark, er således normeret efter FEPA (forkortelsen af navnet på en forening for europæiske slibeskivefremstillere). AMU Slibning af skærende værktøj 6

7 Slibeskivens dimensioner. Slibeskiver fremstilles i mange forskellige dimensioner, alt efter behovet. Der findes store og små, tykke og tynde. Eksempelvis kan diameteren varierer fra 0,2 mm på de mindste slibestifter og op til flere meter på de største slibeskiver. Det er derfor vigtigt, at den enkelte slibeskives dimension betegnes så komplet som muligt. Form 1 betegnes med yderdiameter, tykkelse og hulstørrelse (D x T x H) i nævnte rækkefølge. De andre former må yderligere kompletteres med målene for vinkler, radier, udsparinger og andet. Slibeskivens mærkning. Som tidligere omtalt afhænger den enkelte slibeskives egenskaber af flere ting. Der findes standardiseret mærkningssystem. Mærkningssystemet forsøger at give en entydig indikation på slibeskivens egenskaber. Sådan skrives betegnelsen på en CBN slibeskive fra eksempelvis Slip Naxos: B 126 R75 B3 I skemaet vises, hvad de enkelte symboler betyder. Slibemiddel Kornstørrelse Koncentration Bindemiddel fabrikskode Fabrikat B B R75 C75 B B 3 AMIGO Slip Naxos Tyrolit Flere tyske fabrikater er beskrevet på en lidt anden måde: Slibemiddel Kornstørrelse Bindemiddel Evt. fabrikskode Koncentration Fabrikat B 126 KSS 10 NYA V180 Winter B 126 KBN V180 Mûller Eksempel på mærkning af CBN- og Diamantskiver. I eksemplet er slibemidlet betegnet med et B for en CBN-slibeskive. Havde det været en diamantskive skulle der stå D. Slibemidler. Da det enkelte lille slibekorn virker som et skær, stilles der naturligvis store krav til netop slibemidlets egenskaber. De vigtigste er kravene om skarphed, hårdhed og varmebestandighed. Varme ødelægger slibemidlerne, hvorved de slides hurtigere og under visse termiske forhold reagerer nogle af slibemidlerne med kølemidlet eller med emnematerialet Hårdhed N/mm² Der findes en lang række slibemidler på markedet, men de vigtigste for metalindustrien kan opdeles i fire grundtyper: 7

8 Aluminiumoxid Siliciumkarbid CBN (Kubisk Bornitrid) Syntetisk diamant Slibemidlerne har hver deres specielle anvendelsesområde, og de kan alle deles op i flere varianter. De to syntetiske slibemidler (CBN og diamant) er væsentligt dyrere end de to andre slibemidler. Men der er også stor forskel på deres fysiske egenskaber Temperatur ⁰C Hårdhed N/mm² Diamant CBN Siliciumkarbid Aluminiumoxid Titaniumkarbid Vanadiumkarbid Wolframkarbid Niobkarbid Kromkarbid Cementit Martensit Austenit Ferrit Hårdhed N/mm²

9 3. Valg af slibeskive. AMU Slibning af skærende værktøj Valg af CBN- og diamant slibeskiver. Slibemidlet diamant vælges primært til slibning i hårde, sprøde materialer, hvor varmeudviklingen er minimal, eksempelvis hårdmetal og keramiske materialer. Slibemidlet CBN vælges primært til slibning af hærdede, karbidrige ståltyper, eksempelvis højt legeret værktøjsstål og hurtigstål, hvor varmeudviklingen er stor. Kornstørrelse. Vælg så grove korn, som kravet til emnets overflade tillader. Grove korn giver forholdsmæssig en bedre standtid og sliber køligere end finere korn. Finere korn vælges ved større krav til emnets overflade og til slibeskivens formbestandighed. Koncentration. Koncentrationen af slibekorn i belægningslaget påvirker naturligvis prisen på slibeskiven, mensandelig også dens egenskaber. Hvis koncentrationen vælges for lav virker slibeskiven køligere under slibningen, men til gengæld stiger slibeskiveforbruget. Dette fordi det enkelte korn belastes kraftigt og derfor lettere brydes ud af bindemidlet, før det er slidt op. Hvis koncentrationen vælges for høj, virker slibeskiven hårdere, den har en større kantfasthed, men varmer betydelig mere underslibningen. Generelt for valg af slibekornkoncentrationen: Høj koncentration, C100 C Høje krav til profil- og kantfastbestandighed - Lille belægningsbredde - Hård binding - Grove korn - dybdeslibning Normal koncentration, C75. - Perferislibning (rund- og planslibeskiver) - Kopslibeskiver eller lignende (slibning af skærende værktøjer) - Større belægningsbredder - Blød binding - Finere kornstørrelser Lav koncentration, C25 C50. - Slibeskiver med meget stor belægningsbredde - Slibeskiver med meget fine kornstørrelser Belægningsbredde. Slibning med CBN- og diamantslibeskiver kræver stabilitet i maskine, emne samt opstilling. En afgørende faktor for stabilitet og spåntagningsevne er kontaktfladen imellem emne og slibeskive. Almindelige regler for slibeskivens belægningsbredder: Bredere belægninger 9

10 - Bedre overflader på emnet - Bedre standtid på slibeskiven - Større spåntryk - Større varmeudvikling AMU Slibning af skærende værktøj Smallere belægninger - Mere fritskærende slibeskive - Mindre varmeudvikling - Dårligere overflade på emnet - Dårligere kantfasthed på slibeskiven Montering af CBN- og diamant slibeskiver. Monter slibeskiven på et rent og fejlfrit nav og spænd flangerne let til, så slibeskiven netop fastholdes. Herefter monteres nav og slibeskive på slibespindlen. Aftast herefter slibebanen med et måleur, og ret slibeskiven op med blød gummihammer, så det radiale kast er mindre end 0,01 mm. Slibeskive fastspændes herefter på navet. Slibeskiven nedspændes og der foretages en afbalancering af slibeskiven Ved større slibeskive anbefales det, at få slibeskiven monteret hos slibeskivefremstilleren og lade slibeskive blive på navet hele levetiden. 10

11 4. Afretning af slibeskive. Formålet med afretning tjener to formål, dels at genskabe slibeskivens geometriske form samt at give den forudbestemte skærende egenskaber. Afretning, åbning og rensning af CBN- og diamantslibeskiver. Ved anvendelse af CBN- og diamantslibeskiver er det af stor betydning for slibeskivens effektivitet og slibningens kvalitet, at slibebanen skærer godt og arbejder uden kast. Det specielle for disse slibeskiver er, at bakelit- og metalbundne belægningslag helt mangler de luftporer, som findes i de keramiske bindinger. Der er kun mellemrum imellem de fremstående slibekorn, der skaber spånrummet. Derfor er en korrekt afretning og åbning af disse slibeskiver særdeles vigtig. Slibeskivefabrikanterne gør sig store anstrengelser for, at den enkelte slibeskives slibebane og opspændingshul løber indenfor snævre tolerancer. Resten er op til brugeren, der skal sørge for at sikre et godt rundløb ved at montere og afrette slibeskiven korrekt. Ved afretning af CBN- og diamantslibeskiver er det, på grund af slibekornenes hårdhed og bindemidlernes art, ikke hensigtsmæssigt at anvende konventionelle afretningsmetoder. Bremserulle. Med bremserulleafretteren er det muligt at fremstille en slibebane med et optimalt rundløb og en korrekt geometrisk form. Bremserulleafretteren er anvendelig til afretning af metal-, keramisk- og bakelitbundne CBN- og diamantslibeskiver. Den anvendes til alle standardformer med plane slibebaner. Bremserulleafretteren er meget hurtig at montere samt let at betjene, og der anvendes almindelige slibeskiver til afretningen. Metoder. Ved slibeskiver til plan-, rund- og indvendig slibning monteres bremserulleafretteren på et magnetplan eller en konsol og fastspændes, så slibeskivernes center står overfor hinanden. Spindelaksen sættes parallelt med slibespindlens akse eller drejes let i vinkel hertil på op til ca. 15. Ved kopslibeskiver eller lignende monteres afretteren, så spindelaksen står vinkelret på slibespindelaksen eller i op til 15 forskudt. slibeskiven startes med normal hastighed den bevæges mod afretterens skive, så de to skiver knapt berører hinanden. tværtilspændingen indstilles afrettehastighed på mm/min vil være passende. tværslaget begrænses, så slibeskive og afretterskive til stadighed vil have kontakt under afretningen. bremserulleafretteren bringes manuelt i medløbsrotation, og skiverne bringes forsigtigt i kontakt med hinanden. Mens bremserulleafretteren passerer frem og tilbage over slibebanen, tilstilles en spåndybde på ca. 0,01 mm pr overløb, og således at slibeskiven til stadighed holder bremserulleafretteren i rotation. 11

12 Åbning og rensning af CBN- og diamantslibeskiver. Efter afretningen med bremserulleafretteren er slibebanen helt glat, og den skal derfor åbnes med en såkaldt renseskive. Når overfladen er åbnet, vil det sige, at bindemidlet foran og imellem slibekornene er fjernes, hvorved der bliver plads til spåner og kølemiddel. Der er således skabt en fritskærende slibebane og samtidig dannet et godt rygstød for slibekornene, hvilket er nødvendigt, for at kornene skal kunne modstå spåntrykket. Skiverne/stavene til rensning og åbning af slibeskiverne er normalt finkornet aluminiumoxid, der er bundet keramisk eller i gummi. De keramisk bundne skiver/stave opbevares i en lille beholder med vand, hvilket bevirker at der under brugen fremkommer en slags slibepasta, som virker fremmende for processen. Renseskiven/staven presses hårdt imod slibebanen, indtil overfladen er tilstrækkelig ru. Med tiden vil slibekornene belægges med snavs, fedt og spånrester, hvorved den mister sin skæreevne. Med jævne mellemrum skal den derfor vedligeholdes ved rensning, som foregår på samme måde som ved åbning af slibeskiven. Afretning med diamantbelagt værktøj. Diamantbelagte værktøjer er effektive og lette at anvende ved afretning af plan- og rundslibeskiver. Værktøjerne er beregnet til afretning af CBN slibeskiver og belagt med et enkelt lag diamantkorn, som er galvanisk bundet. Hvis værktøjerne anvendes til diamantslibeskiver, skal slibeskivens periferihastighed sænkes betragteligt, og der skal påregnes et relativt stort slid på værktøjerne. Ved planslibning anvendes det plane værktøj, som fastholdes på maskinens magnetplan. Afretningen foretages som en normal planslibeproces, dog helst med reduceret spindelhastighed og en relativ lille tværtilspænding. Spåndybder på ca. 0,01 mm er passende, og der køles rigeligt. Ved rundslibning anvendes et cylindrisk værktøj, der ved hjælp af en medbringer, der roterer imellem faste pinoler. Afretningen foretages som en normal rundslibeproces, dog med reduceret slibespindelhastighed og en relativ lille bordhastighed. Spåndybder på ca. 0,01 mm er passende, og der køles rigeligt. Det er dog også muligt at anvende konventionelle flerkornsdiamanter. Afretteværktøjets kornstørrelse skal så afpasses til slibeskivens kornstørrelse. Efter afretningen er slibebanen helt glat, og den skal derfor åbnes med en renseskive/stav, der kan fjerne bindemidlet imellem kornene. 12

13 Afretning og åbning med blødt stål. Ved anvendelse af bakelitbundne CBN- og diamantslibeskiver i blødt stål vel der ske en voldsom nedslidning af belægningslaget, fordi de lange spåner fjerner bindemidlet imellem slibekornene, som derefter falder ud. Dette princip kan imidlertid anvendes konstruktivt som en alternativ afretningsmetode. Skiven åbnes samtidig og er således klar til brug. Det er en forudsætning, at slibemaskinen er så stabil, at der kan arbejdes med spåndybder på 0,02-0,04 mm pr. overløb. Der anvendes et stykke blødt konstruktionsstål (f.eks. ST 37) af passende størrelse og stabilitet. Specielt ved rundslibning skal det iagttages, at diameter og længde afstemmes, så opspændingen bliver så stabil som muligt. Afretning med løse korn. Kopslibeskiver kan afrettes manuelt med løse korn på en plan flade, eksempelvis en støbejernsplade eller en tyk glasplade. Der anvendes siliciumkarbidkorn i størrelse , afhængig af størrelsen på kornene i slibeskiven. Kornene strøs ud på planet og med et let tryk bevæges slibeskiven i et 8-talsmønster hen over planet. For hver 2-3 runder, løftes slibeskiven og drejes i 90:, hvorefter processen gentages, til overfladen er tilfredsstillende. Det er vanskeligt at fordele trykket konstant og ensartet, derfor skal slibeskiven med jævne mellemrum drejes 90:, ellers bliver spånfladen skæv, hvilket bevirker et kast, når slibeskiven roterer på slibespindlen. Slibeskiven kan efter opspænding yderligere åbnes med en renseskive. 13

14 5. Slibning af skærende værktøj. Værktøjsmaterialer. De almindelige typer af anvendte værktøjsmaterialer er hurtigstål og hårdmetal. Hvilke legeringselementer og karbidtyper der anvendes i værktøjsmaterialet vil have indflydelse på valg af slibeskive. Hurtigstål Findes i mange variationer og legeringstyper og betegnes bredt som HS stål, high speed stål. Det er et højtlegeret værktøjsstål, som tåler høje temperaturer til ca. 600: uden at miste de gode skærende egenskaber i væsentlig grad. HS stål anvendes til boreværktøjer, gevindværktøjer og fræsere. Hårdmetal. Hårdmetal tåler højere temperaturer end hurtigstål, ca. 900:. Også hårdmetal fås i mange varianter alt efter opgaven. De forskellige kvaliteter har forskellige egenskaber for sejhed og slidbestandighed. Hårdmetal fremstilles både som platter til dreje og fræseværktøjer, som skaftfræsere, rival m.v. Hårdhed N/mm² Diamant CBN Siliciumkarbid Aluminiumoxid Titaniumkarbid Vanadiumkarbid Wolframkarbid Niobkarbid Kromkarbid Cementit Martensit Austenit Ferrit Hårdhed N/mm²

15 Stikkelslibemaskine. Stikkelslibemaskinen er en billig specialslibemaskine, som er meget nem at betjene. Den består af et stativ med en slibespindel, en stilbar rørføring og en elmotor. Et forskydeligt delehoved er monteret på rørføringen. Alt indstillingen foregår hovedsagelig på det forskydelige svingdelehoved. 15

16 Slibning af stikkel. Stiklen er et skærende værktøj, som bedst kan sammenlignes med en fræser. Stiklen har et skær og anvendes i fræsemaskinen. Stiklen har den fordel, at den meget hurtigt kan fremstilles i forskellige profiler. Dette gøres forholdsvis let i stikkelslibemaskinen på grund af det forskydelige delehoved. Når man skal slibe en stikkel, halveres diameteren lidt længere end den ønskede længde på det færdige skær. Det gælder for samtlige stikkeltyper. Stiklen skrubslibes i hånden på en grov slibeskive til halve diameter med et overmål på 0,02 0,03 mm. Derved undgås anløbning, der nedsætter stiklens skæreegenskaber. Der skal altid være en radius i bunden af den slebne flade (se eksempel på færdigslebet stikkel). Dette er stiklens svage punkt, men et for skarpt hjørne vil den revne her. Efter skrubslibningen skal stiklen rettes op i stikkelslibemaskinen og færdigslibes: Skalaer på vandret og lodret drejeleje stilles på 0:, slibeskiven afrettes. Opspændingstangen drejes, til der er rødt mærke i vinduet. Snaplås i bevægelsesvej stilles på 0:. Skalaen på delehovedet stilles på 0:. Stiklen rettes op med den skrubslebne flade mod stillefingeren og spændes fast. Snaplåsen løsnes, og stiklen drejes til 180:. Snaplås i bevægelsevej 0:. Grovindstilling af rørføring. Indstilling af reguleringsskruen til længden af skrubslebne flade. Slibning af fladen til halv diameter med tolerance på +0 0,01 mm. Hertil fælles for alle stikkeltyper. I de følgende eksempler er profilerne samt operationsrækkefølgen på de almindeligste forekomne stikler beskrevet. 16

17 Cylindrisk fræser, flad og cylindrisk fræser, afrundet. AMU Slibning af skærende værktøj 17

18 Cylindrisk fræser med forsat radius. AMU Slibning af skærende værktøj Universalslibemaskinen. Universalslibemaskinen er uundværlig ved opslibning og genskærpning af skærende værktøj i mindre styktal. Den kan ved hjælp af det omfattende hjælpeudstyr som findes til maskinen, stor set løse alle typer opgaver af skærende værktøj. I dag anvendes i stigende grad cnc-styrede slibemaskiner, der har 5, 6 eller flere akser til slibning af alle typer skærende værktøj i få eller større styktal. 18

19 Universalslibemaskinens slibehoved / spindeldok kan vendes, drejes og vippes i stort set alle vinkler og grader. Dette udnyttes ved genskærpning af bor, stikler, tapforsænker, rival, Faconstål og fræsere m.fl. Slibning af fræsere. Ved slibning og genskærpning af fræsere vil spånvinklen og frigangsvinkel kunne varierer. Spånvinklen er bestem af hvilket materiale fræseren skal anvendes til. Frigangsvinklen er bestemmes primært af fræserens diameter og udformning, samt af hvilket materiale den skal anvendes til. Ved slibning af frigangsvinkel kan der anvendes forskellige metoder, og som oftest bestemt af om der er tale om snoet skær eller lige skær på værktøjet. Som oftest er der tale om spiralsnoet skær. Dette kræver et af følgende opstillingsudstyr til universalslibemaskinen: Stødfinger med holder Spiralslibeanordning Slibning med stødfinger. Stødfingeren monteres på slibespindeldokken, så den er placeret ud for og foran slibeskiven i slibeskivens centerlinie, som vist på billedet. Stødfingeren placeres så dens afstand til slibeskiven er ca. 0,1 0,2 mm. Stødfingeren kan med fordel fremstilles af et stykke fjederstål, så den dels kan fjedre ved belastning men også være bestandig over for slidtage. Slibespindeldokken indstilles nu i centerhøjde, så stødfingeren og slibeskive har samme centerhøjde som det værktøj som er monteret i emnedokken eller mellem pinoler. Herefter sænkes stødfinger og slibeskive målet H fra tabelopslag, så den korrekte frigangsvinkel fremkommer ved slibningen. 19

20 20

21 21

22 Slibning med spiralslibeanordning. Slibning med spiralslibeanordning har mange fordele og er anvendeligt til mange typer slibeopgave. Det fungerer ved at emnedokkens spindel styres i roterende retning af en tandstang, som igen styres via en sinuslinial, som indstilles, så den ønskede spiralstigning fremkommer. Dette giver et meget god resultat. Spiralslibeanordningen er også særdeles velegnet, når det er spångangen som skal slibes. 22

23 6. Praktiske slibeopgaver. AMU Slibning af skærende værktøj De praktiske slibeopgaver på kurset vil omfatte slibeopgaver hvor der slibes forskellige typer af skærende værktøj, og hvor både slibning med stødfinger samt slibning med spiralslibeanordning prøves. Yderligere vil der kunne afprøves forskellige andre variationer af de to omtalte typer, samt slibning afbor, forsænker, rivaler og trinbor. Stødfinger slibeøvelser: - Skaftfræser. - T-sporsfræser - Rival Spiralslibeanordning slibeøvelser: - Endeplansfræser. - Radiusfræser. Andre slibeøvelser. - Slibning af stikkel - Slibning af bor - Slibning af trinbor - Slibning af forsænker 23