Båndsavsklinger Kehle- og fræsejern

Transkript

1 Et par jern skal altid have samme vægt. Med visse mellemrum må man overbevise sig om dette. Med fire jern er det tilstrækkeligt, når der er ligevægt mellem de to over for hinanden liggende jern. Ulig vægt forårsager uligevægt i kutteren, giver urolig gang og unormal opvarmning af lejer m.m. Den ulige vægt opstår ved ulig slibning på grund af skår, slibefejl m.m. og afhjælpes ved afslibning af bagkanten eller af jernets ender. Nyere slibemaskiner kan efter en skala indstilles på den mængde, der skal afslibes, så jernene beholder deres ligevægt. Ved hver udskiftning af jernene må spændefladerne i kutteren renses grundigt. Støv eller harpiksdele lader sig let fjerne med petroleum og savsmuld. Kehle- og fræsejern Til opspænding på firkantet kutter anvendes løse jern, hvor skaftematerialet er ca. 10 mm tykt, hvorpå der ved skæret er påloddet kvalitetsstål af ca. 2 mm tykkelse. Udklinkningen ved de smalle jern er nødvendig for at opnå tilstrækkelig bredde på gaflen og dermed styrke til at modstå den belastning, den udsættes for ved brugen. NB! Alle kehlejern er nu forsynet med lukket boltrille i stedet for åben gaffel og er dermed udslyngningssikret. Fig. 81 Lige kehlejern Fig. 82 Notjern Fig. 83 Udklinkede kehlejern Fig. 84 Bøjede tapjern Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 35 af 117

2 Firkantet kutter, bolte og spændbakker Firkantet kutter, hvorpå kehlejernene spændes op med bolte, består af en firkantet blok med en udboring i midten, der nøjagtigt skal svare til den spindels tykkelse, hvor kutteren skal anvendes. I kutteren er der udfræset et T-spor, hvor boltene kan indsættes. Fig. 85 Kutteren leveres med forsatte T-riller og med T-rillerne i midten. Den forsatte T-rille bevirker, at flangerne ikke bliver lige brede, hvilket kan være en fordel ved nedslebne, korte jern, idet gaflen ved at vende den smalle flange fremad stadigvæk kan nå et tilstrækkeligt stykke ind på den bagerste flange. Kutteren leveres med sidelængder på mm og i længde fra 40 mm med 5 mm forskel op til de ønskede længder og med boltriller til henholdsvis 1/2" og 5/8" bolte. Fig. 90 Kutterbolte fremstilles både med og uden forstærkning ved hovedet. Materialet, der anvendes, skal være specielt stærkt og sejt med det fornødne kulstofindhold, da belastning af bolten ved centrifugalkraften er meget stor. Overgangen fra bolthovedet og boltskaftet skal være udført med hulkehl. Er overgangen vinkelret, kan det lettere resultere i brud. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 36 af 117

3 Spændbakker Til fræsearbejde anvendes ofte spændbakke med og uden kuglering. Fig. 91 Spændebakke med kuglering Fig. 92 Spændebakke uden kuglering Jernene spændes her fast på kanterne mellem de to bakker i udfræsede spor - et på hver side af spindlen af samme bredde, som jernene er tykke. Det udfræsede spor skal være forsynet med en sikringsstift, der sammen med udfræsningen i jernet sikrer mod udslyngning. Fig. 93 Spændebakke med udfræsninger og sikringsstift Fig. 94 Bakkejern De faste spændbakker uden kuglering anvendes, hvor der under en eller anden form i forvejen findes et anslag, som træet eller skabelonen kan gå imod. Ved spændbakker med kuglering benyttes kuglering som anslag for træet eller skabelonen. Til indsætning i spændbakker eller ringspindel benyttes fræsejern, der er ca. 5-6 mm tykke og er af kvalitetsstål. Slibningen Den bearbejdede flades kvalitet og beskaffenhed samt maskinernes ydeevne er i afgørende grad bestemmende for æggens skarphed. Æggen skal så vidt muligt danner en ubrudt linie. Det er dog kun teoretisk muligt, da skæret består af en mængde fine korn, der mere eller mindre udrives ved slibning. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 37 af 117

4 Årsagen til for stor udrivning eller udgrydning kan være vibrationer i materialet eller maskinen, forkert slibeskive, dårlig vedligeholdelse af slibeskiven og forkerte slibevinkler. Udgrydningen skal naturligvis søges gjort så lille som overhovedet muligt, da den i væsentlig grad er bestemmende for, hvor lang tid æggen holder sig skarp. Er udgrydningen ved slibning forholdsvis stor, vil det resultere i en umiddelbar hurtig afrunding og dermed sløvhed af æggen. Fig. 95 Udgrydning under slibning Slibemaskinen skal arbejde vibrationsfrit og opstillet i en passende højde (ca. albuehøjde) og således, at der til enhver tid er det fornødne lys over slibeskiven. Ved slibning, der i al almindelighed foretages på slibeskivens omkreds, bliver fasen på jernene hulslebne med samme radius, som slibeskiven har, når de føres parallelt med akslen. Skærets holdbarhed er i høj grad afhængig af denne hulslibning, idet meget hulslibning svækker skærets styrke og forårsager en meget hurtig nedbrydning og sløvning af æggen. Jo mere fasen nærmer sig en ret linie, desto længere holder æggen sig skarp. Hulslibningens størrelse afhænger altså af slibeskivens størrelse, og det vil ikke være formålstjenligt for et rigtigt sliberesultat at benytte slibeskiver med mindre diameter end ca. 5" (125 mm). Fasvinklen eller slibevinklen - den vinkel, hvormed jernene skal slibes - er bestemt af jernets stilling under bearbejdning af træet. Bliver fasvinklen for stor, vil frigangsvinklen blive for lille, og bagkanten af jernet vil slå imod trådet. Slibes jernet med for lille en fasvinkel, får skæret for lidt støtte af det øvrige materiale og bliver derved meget svag, hvorved æggen hurtigt vil nedbrydes og sløves. Alle forhold taget i betragtning vil den rigtige slibevinkel ved slibning på forsiden af jernet normalt være 0 Fig. 98 Frivinkel, fasvinkel, spånvinkel Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 38 af 117

5 Ved slibning på siden af jernene, hvor der er fare for, at bagkanten af fasen vil kunne slå imod træet, anvendes en slibevinkel på 80. Er de i det foregående omhandlede forhold nøje overholdt, afhænger det endelige sliberesultat af, med hvilken omhu og nøjagtighed selve slibningen foretages. Slibningen skal foregå ved med et jævnt tryk at føre værktøjet frem og tilbage mod slibebanen, så hele fasen lægger an mod slibeskiven. Ved påbegyndelse af opslibningen lægges bagkanten af slibefasen ganske let mod slibebanen og derefter hele slibefasen ind mod slibebanen. Linien fra æggen til bagkanten skal efter slibningen være ubrudt, så hele slibefasen efter slibningen fremviser en jævn, poleret flade. Tilslibning af profiljern Til kehling eller fræsning af forskellige profileringer i de emner, der skal bearbejdes, anvendes et eller flere jern, hvori det modsvarende profil er slebet. Ved sammensatte profiler, hvor det evt. ville være muligt at slibe hele profiler i et jern, må det ikke anses for at være fordelagtigt som følge af vanskeligheden ved at slibe et sådant profiljern. Fig. 102 Profil slebet i et jern I den bearbejdede profilflade ville der komme oprifter på grund af, at jernet bearbejder hele fladen på en gang. Bliver et sådant stort sammensat profiljern udsat for skår et sted, vil det medføre, at hele jernet skal nedslibes, til det skår er fjernet, for at bevare det oprindelige profil. Sammensatte profiler slibes derfor i flere jern og giver derved et bedre arbejde og et skarpere profil i vinkler og hjørner. Samtidig kan de samme jern ofte benyttes ved forskellige kombinationer, og de før omtalte vanskeligheder undgås. Fig. 103 Profil opdelt i mange mindre jern Den rette profildybde i et jern kan ikke være i overensstemmelse med profildybden i det emne, der skal bearbejdes, hvilket skyldes jernets stilling under bearbejdningen. Når profiljernet bearbejder træet, sker det ikke under en ret vinkel, men i en skrå stilling, og æggens profil kan derfor ikke være den samme som det færdige profil i træet. Ved slibningen må der nødvendigvis tages hensyn hertil. Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 39 af 117

6 Fig. 104 Værktøjet placeret i 90 Fig. 105 Værktøjet i skærestilling, ca. 60 Opsnøring Den enkleste måde at tilslibe profiljern på er at holde jernet i skærestilling over tegningen eller profilprøven og derefter slibe og justere, til man får det bedst mulige resultat, Imidlertid er der en anden måde, hvorpå man kan konstruere det rigtige profil på et stykke papir og derefter tilslibe jernet med den rette profildybde. Dette kaldes at fremstille en opsnøring. Fig. 106 Opsnøring af kehlejern til 45 skrå fas Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 40 af 117

7 Fig. 107 Opsnøring af bøjet kontrajern Fig. 108 Opsnøring af bakkejern Maskinsnedkerfagets efteruddannelseskompendie - Slibning af værktøjer til træindustrien, side 41 af 117