eception tidsskrift for nordisk litteratur

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "eception tidsskrift for nordisk litteratur"

Transkript

1 eception tidsskrift for nordisk litteratur

2 02

3 KRIG

4 eception tidsskrift for nordisk litteratur # tekster af Kasper Green Krejberg, Sindre Andersen, Hans Hertel, Theis Ørntoft, Bjarne Søndergaard Bendtsen, Martin Hall, Lykke Maltoft Wange, Morten Auklend, Christel Wiinblad, Sune Gregersen, Synne Lea, Pernille Saabye, Amanda Jepmond Buciek, Jesper Hambert, Ingrid Margrete Thorvaldsen, Siri Nordborg Møller og Henrik Torjusen. REDAKTION Amanda Jepmond Buciek, Christina Yhman Kaarsberg, Helga Falkum Enerhaug, Jon Vestergaard Andersen, Lea Stigfeldt, Lykke Maltoft Wange, Markus Floris Christensen, Pernille Saabye. LAYOUT Mai Hedvig Lyngby, Sandra Petersen. KORREKTUR Rasmus Stenfalk OMSLAGSILLUSTRATION Hjørdis Maria Longva Tryk Lasertryk, Aarhus 300 eksemplarer HJEMMESIDE E-POST 04

5 Illustrationer og fotografier af Amanda Jepmond Buciek, Jan Grarup, Marcus Grønbech, Stian Hole, Hjørdis Maria Longva, Mette Norrie, Rakel Dehn Stammer og Þórdís Erla Zoëga. ADRESSE Tidsskriftet Reception Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Københavns Universitet Njalsgade 120, 2300 København S Finansiering Dette nummer af Reception udgives med støtte fra Søren Gyldendal Fonden og Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab ved Københavns Universitet. Tak! RECEPTION Redigeres af studerende ved danskstudiet på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab ved Københavns Universitet. Reception er gratis. ISSN Bidragyderne og Reception

6 Indhold leder #72 Kasper Green Krejberg: Se, det var noget at snakke om krig som ledemotiv i dansk litteratur Sindre Andersen: No man can find the war Om eva Ribichs mikroskopiske krig Hans Hertel: Første verdenskrig som kontrast og pikanteri Theis Ørntoft: Af Digte Bjarne Søndergaard Bendtsen: Skrivebords-blodfantasier eller skildringer af krigens og forholdenes ubønhørlige og forfærdelige virkelighed de nordslesvigske soldater i første verdenskrig som motiv i dansk litteratur Martin Hall: Gradbøjninger af et voldsmonopol Et erindringsessay Lykke Maltoft Wange: litteraturen har det ikke ad helvede til Interview med folkene bag ark books, nørrebros nye boghandel Morten Auklend: brave new wars krigen som grep og motiv i dystopiske romaner Jan Grarup: Billeder fra bogen Mærket for livet Tatoveringer blandt Livgardens soldater

7 Christel Wiinblad: Af under vinteren Sune Gregersen: To hell med dem allihop! Om flersprogethed og fremmedgørelse i Elmer diktonius roman janne kubik Synne Lea & Stian Hole: Af Nattevakt Ph.d.-spot: michael schmidt-madsen og mette pedersen høegh Jesper Hambert: Smärtsam studie i kärlek Anmeldelse af lena anderssons egenmäktigt förfarande - en roman om kärlek Ingrid Margrete Thorvaldsen: Sterkest på sitt vareste Anmeldelse af Tomas espedals bergeners Siri Nordborg Møller: menneskeheden under lup Anmeldelse af leena krohns hotel sapiens Henrik Torjusen: Vi, som er født med gæld Anmeldelse af Nina lykkes oppløsningstendenser Næste nummer

8 Illustration: Marcus Grønbech 08

9 # 72 Det er kun de døde, der har set enden på krigen, sagde Platon. Noget kunne tyde på, at han havde ret. Siden antikken og frem til i dag hvor eksempelvis antallet af døde civile under borgerkrigen i Syrien anslås at have rundet har krigen været et tilbagevendende moment i verdenshistorien, et genkommende sceneri af rædsel og ødelæggelse. Krigen er Verdensnatten civilisationernes golde bagsider i blodig strid. Ikke desto mindre har krigen, som motiv og erfaringsbaggrund, gennem tiden udgjort et betydeligt grundlag for kunstnerisk produktivitet. Man kunne til eksempel og en kende provokerende spørge, om Heretica nogensinde var opstået uden værdisammenbruddet efter anden verdenskrig? Eller som Kasper Green Krejberg skriver på side 11 i dette nummers indledende artikel om krigen som tema i den danske litteratur fra Pontoppidan til (Claus Beck-)Nielsen: Kunne man ikke sige det samme om Pontoppidans forfatterskab? Er hans værk ikke i lige så høj grad som Bangs præget af Saarfeberen fra Dybbøl? [...] Kunne vi forestille os Ingemann og Grundtvig uden Napoleonskrigenes store tab? Bønnelycke og Paludan uden Første Verdenskrig, den gamle verdens kollaps og en ny, kaotisk virkelighed? Tove Ditlevsen, Peter Seeberg og Tage Skou-Hansen uden Anden Verdenskrig? Og for så vidt Thorkild Hansen uden den Kolde Krigs klaustrofobiske våbenkapløb? Med dette nummer af Reception, der falder i 100- året for første verdenskrig og 150-året for Slaget ved Dybbøl i 1864, vil vi derfor gerne kaste lys over det dystre tema med en række indslag, der angriber feltet fra forskellige positioner. På side undersøger Bjarne Søndergaard Bendtsen de nordslesvigske soldater i første verdenskrig som motiv i dansk litteratur, mens Martin Hall på side går til sagen fra et mere personligt perspektiv i et erindringsessay om at være barn og teenager i 1970 erne og 80 erne og forelske sig betingelsesløst i glamrock og 7 -singler, mens frygten for en forestående atomkrig breder sig over hele den vestlige verden. Krig kan imidlertid også udlægges som andet end mellemmenneskelige massakrer og civilisationssammenstød. I en læsning af svenske Eva Ribichs digtsamling Det är vatten så långt jag kan se och längre fra 2010 giver Sindre Andersen på side således sit bud på, hvordan krigen kan aflejre sig som en særlig fornemmelse i det lyriske sprog. På Reception - tidsskrift for nordisk litteratur ønsker vi fortsat at bidrage til en større litterær udveksling på tværs af de nordiske landegrænser. Derfor finder du på side endnu engang en række anmeldelser af nye nordiske værker, som endnu ikke er blevet - og måske aldrig bliver - oversat til dansk, ligesom du på side vil finde et uddrag af Stian Hole og Synne Leas digtbog for børn, Nattevakt, der i 2013 blev nomineret til den prestigefyldte norske pris Brageprisen i kategorien for børne- og ungdomslitteratur. Sidst men ikke mindst bringer vi på side og helt nye skønlitterære tekster fra to markante stemmer i yngre dansk litteratur, som vi her på redaktionen holder særligt meget af, nemlig Theis Ørntoft og Christel Wiinblad. Vi ønsker dig gode læseoplevelser med Reception nr. 72. Redaktionen 09

10 Se, det var noget at snakke om! Krig som ledemotiv i dansk litteratur AF KASPER GREEN KREJBERG Illustration af Mette Norrie Men hvorfor blive ved med at klamre sig til et dødsdømt land, der i løbet af et menneskes liv var svundet ind til en ruin, sygnet hen til et blegt og slapt rudiment på Europas kraftsvulmende legeme? - Henrik Pontoppidan: Lykke-Per En af grundene til, at verden ikke er gaaet under endnu, er maaske den, at der selv i de mest dramatiske øjeblikke næsten altid forekommer en eller anden, som uanfægtet kikker den anden vej. - Thorkild Hansen: Det lykkelige Arabien 10

11 Danmark har ingen stor tradition for krigslitteratur, men en stor tradition for at skildre krig i litteraturen. Så enkelt kan det sammenfattes, i hvert fald hvis man anskuer krigslitteratur som en genre, der i fortællende, dramatisk eller lyrisk form fokuserer på væbnet kamp og soldaterlivet i felten. Rene genrestykker i stil med Erich Maria Remarques Intet nyt fra Vestfronten ( , krigen som tragedie), Ernst Jüngers I stålstormen (1920, krigen som heroisk eventyr) eller Jaroslav Haseks Den gode soldat Svejks eventyr (1923, krigen som komedie) er sjældne i den store danske litteraturhistorie. Ikke fordi de ikke findes, men de står ikke så centralt i vores kanon, dels på grund af tvivlsom kvalitet, og dels fordi danske litterater sjældent tillægger krig en overgribende betydning, når litteraturen skal historiseres og sættes i system. (1) Krig er imidlertid et fremtrædende tema i dansk litteratur. Det kan godt være, at det kun er de færreste af vore store forfattere, der har gjort sig erfaringer i felten, men alle har levet i tider, hvor krige har været tæt på, hvad end det har været i geografisk eller i mediemæssig forstand. Selv i Aakjærs Pusling-Land, der hygger sig i smug, har folk bekymret sig om de væbnede sammenstød ude i verden, for som den engelske litterat og romantikforsker Mary Favret pointerer i War at a Distance (2011), så behøver man ikke være direkte involveret i eller ramt af krigshandlinger for at være dybt engageret i dem. Selv fjerne slag kan vække stærke følelser. Sådan er det i dag, hvor vi næsten har live-adgang til kampzoner verden over, og sådan var det for Favrets romantiske digtere, selv om de ofte måtte vente i uger på nyt fra fronten og hverken fik lyd eller billeder hjem i stuerne.(2) Favret skildrer med sit fokus på den romantiske litteraturs respons på Napoleonskrigene den lange krig, som man kaldte den i samtiden et historisk nybrud. Med den Franske Revolution blev det nemlig tydeligt, at krige kunne føres i folkets navn og ikke kun for fyrste, Gud eller kejser. Det gav samtidig fænomenet krig en større tragisk dybde, for nu kunne man ikke blot selv miste livet. Nej, det var selve folkesjælen og muligheden for national selvbestemmelse, der nu var på spil. Ikke mærkeligt at krig betragtes med så megen ambivalens, men heller ikke underligt, at det er så godt et litterært stof. Men hvordan kommer det så til udtryk i dansk litteratur? Tja, det har vi som antydet ikke noget samlet begreb om, for i modsætning til andre lande, hvor litterater og kulturhistorikere siden 1970 erne har arbejdet med at kortlægge krigens aftryk i litteraturen, så har vi kun sporadiske ansatser til sådan en udlægning af litteraturhistorien. Vi er nogenlunde enige om, at 1864-krigen spiller en betydelig rolle hos en forfatter som Herman Bang. Men han har også været så venlig selv at påpege det, når han f.eks. i indledningen til Tine (1889) skriver om sit barndomsminde om den flygtende danske hær, at dette ene Billede af Flugt og Hast og Skændsel har været nok til at gennemtrænge hele mit Liv. Jeg føler endnu dets Minutters Angst i min Pen, naar jeg skal skildre Sammenstyrtning, Tilintetgørelse, Død, Ruin. (s. 10) Kunne man ikke sige det samme om Pontoppidans forfatterskab? Er hans værk ikke i lige så høj grad som Bangs præget af Saarfeberen fra Dybbøl, som Bang lader en af sine personer sige i slutningen af Stuk (1887, s. 232)? Og hvad med de andre krige, der har formet landets historie og identitet? Kunne vi forestille os Ingemann og Grundtvig uden Napoleonskrigenes store tab? Bønnelycke og Paludan uden Første Verdenskrig, den gamle verdens kollaps og en ny, kaotisk virkelighed? Tove Ditlevsen, Peter Seeberg og Tage Skou-Hansen uden Anden Verdenskrig? Og for så vidt Thorkild Hansen uden den Kolde Krigs klaustrofobiske våbenkapløb? Kunne man ikke forsøge at betragte de forskellige krige, der har præget landets historie, som et ledemotiv, der løber gennem den danske litteratur og forankrer forskellige værker i diskussioner om national identitet, samfunds-, demokrati- og teknologiopfattelse og forhold mellem køn og generationer? Og kunne det ikke være en relevant måde at aktualisere den litterære arv på, nu hvor vi i de senere årtier faktisk har ført en række krige i nationens og demokratiets navn? Det kunne det selvfølgelig, særligt fordi det første og største topos, man falder over i litteraturen, er, at Danmark ikke er stedet for en eventyrhungrende kriger. Det er et nederlagets land, og selv om vi engang var en stolt krigernation, så har ydmygelserne efterladt os tvivlrådige og grublende. En position, den ene litterære helt efter den anden har forsøgt at ændre. 11

12 Fædrelandets ydmygelser Nederlagets kultur avler oprustning på de indre linjer. Hvad udad tabes, skal indad vindes, som man siger. (3) Det er dog ikke en dansk specialitet. Den tyske kulturhistoriker Wolfgang Schivelbusch har i Die Kultur der Niederlage (2001) sammenlignet de amerikanske sydstater efter Borgerkrigen, Frankrig efter nederlaget til Prøjsen i 1871 og Tyskland efter Og hans konklusion er netop, at det fysiske nederlag og afståelsen af land og værdi til fjenden kompenseres af en åndelig gevinst. Vi iklæder nederlaget smukke gevandter og kalder det en sejr, blot på en anden arena. Den tankefigur finder man også i den danske litteratur. I den nationalromantiske udlægning efter 1814 og igen efter 1864 er den højstemt og uironisk, mens den realistiske tolkningstradition anlægger en sørgmodig ironi i konfrontationen med fædrelandets ydmygelser. Det ser man f.eks. i Pontoppidans Lykke- Per ( ), hvor Pers udvikling er omkalfatret af nationens fald fra tinderne, men ikke kun i tragisk forstand. Pontoppidans krigsreferencer er i lige så høj grad komiske, som det er tilfældet i den ret syrede passage, der foregriber Pers hjemkomst til Jylland, og hvor det gamle krigerlands stille forvitring skildres med lystfyldt og ironisk patos: Midt igennem engen flød en doven å de kummerlige rester af det stolte vandspejl, som engang havde dækket den milebrede dalbund. [ ] Her, hvor nu grøftegravere og møgspredere sad og gumlede andægtigt på deres fedtebrødsmellemmad, havde kampdrukne fribyttere svunget sig iland fra deres blodbestænkede skibe og under lystighed båret de hjemførte skatte op til deres gårde. Deroppe på højderne, hvor nu lyse og venlige lunde løftede sig over kornmarkerne, rugede dengang vildskovens mørke masser, hvorfra ulvene tudede i de måneklare frostnætter. Endnu længe efter at landet havde hævet sig og den fordums havbund var bleven draget ind under bondens fredelige syssel, bevaredes skoven som tilflugtssted for vovemodet og den kække bedrift [ ]. Men lidt efter lidt trængtes også skoven tilbage af den nænsomme muld. En skare våbenløse fremmede byggede sig bo og plantede en have derinde for at leve i ensomhed af jordens frugter [ ]. Fra alle sider gnavede bondens ublodige økse sig ind i skovens mørke, hvor kragerne allerede skræppede fra ørnenes forladte redepladser. Og århundreder svandt. [ ] Vikingernes ætling var bleven studehandler og stoltserende landjunker med fløjlsbukser og brammende fjerbusk over hatten. Stor og kødtung, svulmende af uforbrugt kraft, red han frem på sin fjertende ganger som et billede på den hjemlige muldjords velsignelser (II, 141-2). I al dens overgjorte stilisering er passagen en mageløs fremstilling af krigens mytologisering i den danske selvforståelse. Det hører en stolt, men fjern fortid til. Vi behøver ikke længere de martialske bedrifter for at klare os. Agerbrugets og muldjordens velsignelser har overflødiggjort krigerhvervet. Lad dem blot slås derude. Pontoppidan laver både sjov med småstatens selvtilstrækkelighed og indre oprustning og med dens romantiske sønners fribytterdrømme. Samtidig er der en sær kraft i fortidsbesyngelsen. I æstetisk henseende er vikingernes ætling så langt at foretrække for studehandleren. Men som livsform er mageligheden i de lyse og venlige lunde bestemt ikke utiltalende, hvad der netop er et dilemma for Per i romanen. Pontoppidan er i det hele taget en mester i at kontrastere det hyggelige og det eventyrlige, mageligheden og krigsfascinationen. Tidligt i Lykke-Per har han komponeret en komisk variation over samme kontrast i en scene, hvor vi er til selskab med Pers aldrende værtspar i Nyboder, højbådsmand Olufsen og frue. De besøger skipper Mortensen ombord på det gode skib Karen Sofie. Med til selskabet er Per og Olufsens ven unge Didriksen : Efter at man havde spist og teen og romflasken var kommen på bordet, gled talen hen på krigsårene [1864, red.] og den efterfølgende dyrtid. Per huskede fra krigen egentlig kun fjendens første indrykning i præstegården [ ]. Han var dengang kun syv-otte år gammel og havde fundet det yderst underholdende og ikke kunnet begribe, hvad der var at græde for. Skipper Mortensen derimod havde som sønderjyde været de egentlige krigsbegivenheder på nærmere hold, og han gjorde sig gerne en fornøjelse af med saftig pensel at udmale de grufuldheder, han havde været vidne til både i 64 og i 12

13 treårskrigen [ ]. Men dette vakte højbådsmandens ærgerrighed; han blev let krigerisk stemt, når han havde drukket lidt. Han havde i 64 allerede været pensioneret, og da han heller ikke havde deltaget i den første kamp, fordi han netop dengang lå på hospitalet for sin benedder, begyndte han at tale nedsættende om disse tyskerkrige, hvis ulykker for landet slet ikke kunne måle sig med dem fra krigene mod engelskmanden, som han havde set, både den i 1801 og 1807 og 14. Dengang måtte vi pænt af både med Norgesland og hele flåden. Se, det var noget at snakke om! (I, 105-6) Nederlagsfortællingerne og den bizarre konkurrence om at udpensle nationens mest forfærdelige ydmygelser er medvirkende til, at Per dels ønsker at genrejse sit land, dels drages mod langt højere bjerge. Men den komiske distance til forholdet mellem krig og national identitet, som fortælleren indfletter i passager som denne der ender med, at unge Didriksen drikker sig fuld og falder i søvn under indtrykket af fædrelandets ydmygelser (107) saboterer på forhånd Pers drømme om storhed og indvarsler i stedet udviklingen af hans tøvende grublernatur. Samme forbindelse mellem fædrelandets ydmygelser og danskerens karakter som en tvivler finder man i Johannes V. Jensens Kongens fald (1901). I tredje og sidste del af romanen fremstiller Jensen med en lige så bombastisk, men anderledes kortfattet gestus den stolte krigerbondes deroute: Men det var sidste Gang de danske Bønder leverede et Slag med Ret til at slaas. For det blev sidste Gang de sejrede. To Maaneder efter satte de deres Ret overstyr og blev dømt Oprørere, fordi de tabte. Og ved den lejlighed hørte Danskerne op at være et nordisk Folk (184). Sådan! Forud er gået Jensens korte, hårde skildring af bøndernes sejr ved Svenstrup, betragtet fra en høj i nærheden af Mikkel Thøgersen, der også bliver vidne til det tragiske nederlag ved Aalborg et par måneder senere, hvor Rantzaus tropper slagter de oprørske bønder. De slog og stak om sig, mens Sejrherrerne dræbte paa dem, de græd i det bidende Vintervejr, de faldt hulkende om i Sneen med kløvede Hoveder [ ]. Dér blev Bønderne knust saa tilgavns, at ikke en Gang Urettens Historie kunne blive overleveret. Efter den Strid faldt der en svar Stilhed over Jylland (184-85). De historiske slagscener i Kongens fald har et arkaisk og brutalt præg, man ikke finder mere pågående i beskrivelser af samtidige krige. Jensens Danmark er hjemsøgt af tragiske slag, der har gjort danskens sind til et vægelsind. Men det betyder langtfra, at vi skal glemme fortidens bedrifter. Tværtimod må vi søge endnu dybere i fortiden, helt ned i landets muld, for at finde nationens rødder. Som det hedder i Jensens Danmarkssangen (1925): Hvad hånden former, er åndens spor./ Med flint har oldbonden tømret, kriget./ Hver spån, du finder i Danmarks jord/ er sjæl af dem der har bygget riget./ Vil selv du fatte/ dit væsens rod,/ skøn på de skatte/ de efterlod! Så kan det vist ikke siges tydeligere: Kriget rimer på riget. Kun ved at skønne på krigens levn forstår vi os selv, hvor få og spredte disse spåner end er. Igen er krigsfascinationen både æstetisk og eksistentiel og ligner her næsten en sejr, men kobles ikke med en egentlig krigserfaring. Det gør den derimod delvist og helt i de næste eksempler, jeg vil fremhæve. Allerede inden vi havde tabt både Norge, Slesvig og Holsten, diverse kolonier og andet godt, var Danmark ikke det rette land at bo i for en mand med et eventyrligt hjerte. I eventyrskoven Allerede inden vi havde tabt både Norge, Slesvig og Holsten, diverse kolonier og andet godt, var Danmark ikke det rette land at bo i for en mand med et eventyrligt hjerte. Krig var noget, man måtte opsøge uden for landets grænser. Sådan er præmissen i Johannes Ewalds Levnet og Meeninger ( ), hvor fortælleren under sin flugt mod syd og den ønskede prøjsiske krigstjeneste gør ophold på en høj og ser mod nord, imod vort lykkelige Dannemark; som dengang, i forbigaaende sagt, syntes mig det ulykkeligste Land blant alle, fordi det havde ingen Krig, ingen Bjerge, ingen Skovrøvere, ingen vilde Dyr, og overalt ingen Materie til Eventyrer (110). Men Ewald går for meget til flasken, digtningen og kærlighedshungeren og når aldrig rigtig frem til det store krigseventyr. Det gør derimod et par af hans valgslægtninge, Wilhelm og Thomas Dinesen. Deres krigsbeskrivelser var dog langt mindre eksperimenterende og nyskabende end Ewalds selvbeskrivelser. Wilhelm Dinesen, far til Karen Blixen og i disse år genstand for endnu et litterært dokudrama af Tom Buk-Swienty, deltog i og skrev bl.a. om slaget ved Dybbøl i 1864 og den fransktyske krig i , ligesom han blev vidne til kommunardernes opstand i Paris i foråret 1871, svulstigt skildret i Paris under Communen (1873). Ikke mindre svulstig er hans søn Thomas Dinesens dagbogslignende skildring af Første Verdenskrig, No Man s Land, 13

14 fra 1929, om forfatterens indsats på canadisk side. Bogen er nok det tætteste, vi på dansk kommer et gennemført genrestykke inden for moderne krigslitteratur. I dyrkelsen af det eventyrlige og besyngelsen af krigen for krigens egen skyld minder den i meget høj grad om Jüngers I stålstormen. Dinesen er rundet af den dannelsestradition, Pontoppidan både gør sig lystig over og fascineres af, og ifølge hvilken krigen er en nødvendig del af den maskuline og nationale dannelsesproces. Med de islandske sagaer som fortolknings- og forståelsesramme stiliserer og mytologiserer han den moderne skyttegravskrig, så den bliver en blanding af en munter sportsturnering og skæbnetung manddomsprøve. Fra krigsudbruddet i 1914 er Dinesen desperat for at komme i kamp og er misundelig over, at generationsfæller fra andre nationer forlyster sig med krudt og kugler, mens han som dansker er henvist til at lege krig med Akademisk Skyttekorps hjemme i det københavnske opland. Derude, paa Europas gamle Valplads i Flandern og Picardiet, og snesevis af andre Steder, mødtes alle Jordens unge Mænd i dette grænseløst storslaaede Eventyr, i Historiens største Drama. Hvor var det muligt at blive siddende rolig paa Skolebænken og i Familiens Skød i en saadan Tid, alting herhjemme var jo saa tomt og banalt og uendelig ligegyldigt! (9) I foråret 1918, efter lange omveje og en rejse frem og tilbage over Atlanten, kommer han endelig til fronten omkring Lens i Nordfrankrig. Her oplever han kolde, kedelige timer i skyttegravene, men også det berygtede ingenmandsland, der ikke er så slemt endda, må man forstå. Efter at have beskrevet, hvordan han og kammeraterne i deres hule ved fronten opdager Resterne af en hedengangen Frits, påpeger han lidt paradoksalt, at forestillingen om, at No Man s Land overalt skulde ligge fuld af døde, og at man skulde se dem hænge i Pigtraaden allevegne, er ganske forkert, som saa meget andet af, hvad vi hørte hjemme om Rædslerne fra Fronten (103-4). Dinesen skriver alt i alt videre på forestillingen om Danmark som et umuligt land for krigersjælen, men sætter handling bag sin fascination. Den tradition lever videre i vor tid hos soldaterforfattere som Thomas Rathsack, Lars Ulslev Johannesen og Anne-Cathrine Riebnitzsky, for hvem krigsindsatsen bestemt ikke er ødelæggende og nyttesløs, men hærdende og adlende. (4) I stålstormen møder man livets sandhed og virkelighed. For at parafrasere Dinesen erfarer man her, at eventyret er virkeligheden, og virkeligheden er et eventyr. Bag os, uigenkaldeligt bag os, ligger Eventyrskoven, den virkelige Verden, det virkelige Liv (205), som han med ægte krigermelankoli slutter sine erindringer. I litteraturen om Første Verdenskrig står No Man s Land over for de mange desillusionerede beretninger fra sønderjyder i tysk tjeneste, på samme måde som Jüngers krigsevangelium i tysk litteratur står over for Remarques Intet nyt fra Vestfronten. Det er den frivilliges begejstrede krigsdeltagelse over for de tvangsindkaldtes pligt. Eventyret over for tragedien. Modstillingen er velbeskrevet i mere krigsvante nationers litteraturhistorie, særligt i den tyske, engelske og amerikanske, mens den i Danmark endnu kun er formuleret som et appendiks til den store litteraturhistorie. (5) Heller ikke Anden Verdenskrigs soldaterlitteratur optager nogen særlig plads i kanon. Det skulle lige være Svend Hazel storsælgende romaner som De fordømtes legion (1953) og Døden på larvefødder (1958), men de bliver typisk placeret på hylden for spøg og skæmt og eksempelvis beskrevet som primitivt effektfulde skildringer af frontkammerater, der hader deres overordnede mere end den fjende, de bekæmper (Dansk litteraturs historie bind 4 (2006), s. 407). Som en central skikkelse i et internationalt litterært fænomen, hvor krig både er et dystert eventyr, en personlig tragedie og en grotesk komedie, kunne Hazels værk dog godt fortjene en mere seriøs indlemmelse i den danske litteraturhistorie. Med udsigt til lykkens land Anderledes cool er den nok mest markante undtagelse fra det gængse billede af den danske Første Verdenskrigslitteratur, Peter Seebergs lille mesterværk november 1917: Forslag til en film (1977). Bogen fremstår som et filmmanuskript med nummererede scener, suppleret af fotografier af Jørgen Borg, der viser de landskaber, vi må forestille os, at handlingen udspiller sig i, men i en underfundig 14

15 tidsforskydning. Samtidig lægger fotografierne et imaginært filter over filmens stil, der i Seebergs indledende regibemærkning angives som L. A. Ringsk realisme i storbillederne (10). erfaringsverden. Det greb overfører han til november 1917, men med Danmark som en utopi i horisonten, et frihedens sted, hvor man kan være, hvad man vil, og hvor man kan blive en hovedperson igen. Handlingen foregår bag fronten, i det vestlige Midtsønderjylland, i en landsby med amtsbanestation nogle kilometer borte (7), skriver Seeberg samme sted. Vi følger Matthias Jessen, 21 år, landmand, tre år på vestfronten (11) under en kort orlov den november 1917, hvor han overvejer, om han som så mange andre unge mænd skal krydse Kongeåen og søge sikkerhed i Danmark. Men hans far, Jes Hansen, er imod. Et kristent menneske gør sin pligt og adlyder den verdslige magt, det nu en gang er underlagt, prædiker Jes Hansen, der frygter at sønnen skal stikke af under orloven. lydighed er vor pligt, selv om vi ikke forstår meningen. vi ser for kort, Matthias hvad den almægtige har for med os kan vi ikke se skal vi hjem til Danmark så kommer vi det, for så vil han det (29). Senere er far og søn på vej til en onkel, der bor tæt ved grænsen ind til Danmark, som de her er standset for at se ud over: Jes Hansen: derovre er så Danmark, Matthias Matthias, bævende: det ser så mildt ud [ ] ingen Det kan godt være, at det kun er de færreste af vore store forfattere, der har gjort sig erfaringer i felten, men alle har levet i tider, hvor krige har været tæt på, hvad end det har været i geografisk eller i mediemæssig forstand. kan gøre dem noget derovre, de kan være, hvad de vil Jes Hansen: Ja, de kan tage let på mange ting, måske er det ikke så godt endda (74). Matthias ser ind i et lykkeland og et frihedens land, mens faren ser ind i et syndens land, hvor man ikke er mærket af pligtens tunge bud og derfor lever letsindigt. De spiller endda kort derovre, som han med afsky betror sin søn. Med stilfærdig lune, men også med alvorsord, fremstiller Seeberg i sin lille bog sønderjydernes værnepligt under verdenskrigen som en tragedie, der kunne undgås ved at flygte til Danmark i grel modsætning til Dinesen, der flygter fra Danmark for at undgå fredens tragedie. Hvor Dinesen skriver sig selv op til noget nær krigshistoriens hovedperson, er Seebergs figurer desuden sat ind i landskabet som bipersoner, akkurat som arbejdsstyrken i hans debutroman Bipersonerne (1956), men med mere realistiske navne end eksempelvis Sim, hovedpersonen i debuten. Bipersonerne er henlagt til Berlin under Anden Verdenskrig og udmaler gennem de ydre ødelæggelser af Tysklands hovedstad den indre nedskrivning til et nulpunkt, som krigen var, også i Seebergs egen Det er også det indtryk, man får af den vel mest kendte modstandsroman i dansk litteratur, Tage Skou- Hansens De nøgne træer (1957). I det besatte Danmark er krigen ikke så total, at man automatisk reduceres til en biperson, der er prisgivet en ydre tvang eller ødelæggelse. Her er der plads til at gøre modstand. Det store spørgsmål er, hvilken slags hovedperson, man ønsker at være: en frisk og frejdig sabotør som jegfortælleren Holger Mikkelsen, der med åbne øjne lever livet farligt, eller den idealistiske leder af hans modstandsgruppe, lægen Christian, der mener, at modstandsmændene må inkarnere frihedskampens værdier og betragte krigen som et personligt anliggende. [Christian:] De må selv legemliggøre de værdier vi slås for, så at sige repræsentere dem med deres eget væsen [ ]: Vi skal have fat i dem, der føler et ansvar for helheden, dem der sætter lighedstegn mellem landets skæbne og deres egen skæbne. Hvis det skal være sådan et fint selskab, sagde jeg, må Leo og jeg hellere trække os tilbage med det samme og begynde for os selv (23). Christian og Holger er nærmest en udspaltning af Dinesenfiguren fra No Man s Land, som både holder af og væmmes ved de store ord, men mest af alt er optaget af krigshåndværket. For begge er modstandskampen et eventyr, endda tilsat en kompliceret kærlighedsaffære, og selv om det for så vidt ender tragisk, så er De nøgne træer en roman om at træffe valg, træde i karakter og blive en hovedperson. For Skou- Hansen er krigen hverken en hindring for det, som hos Seeberg, eller en forudsætning for det, som hos Dinesen, men en dramatisk ramme, der er velegnet til at tegne almenmenneskelige konflikter tydeligere op nærmest som vi kender det fra Hemingways krigsog kærlighedsfortællinger. Sådan er det også hos Thorkild Hansen, en måske uventet gæst i dette selskab af forfattere med krig som tema. Men faktisk præger verdenskrigen og den efterfølgende kolde krig i høj grad hans litterære interesser, som det fremgår af en lang række tidlige 15

16 anmeldelser og kronikker. Det var også Hansen, der forestod den første danske udgivelse af Jüngers dagbøger fra Anden Verdenskrig, Krigsdagbog (1964, genudgivet i 2013 under titlen Strålinger), og hans store trebindsværk Processen mod Hamsun (1978) er skrevet på lige dele anfægtelse over det norske retsopgør efter krigen og forundring over, at den gamle digterfyrste aktivt støttede nazisternes krigspolitik. Men allerede Hansens litterære gennembrudsværk, Det lykkelige Arabien (1962), har krig som tema. I romanen følger vi Carsten Niebuhrs ekspedition til Yemen og tilbage igen i årene Bogen er angiveligt skrevet for at hive Niebuhrekspeditionen ud af den kollektive glemsel, og i den forbindelse var 200- året en belejlig anledning. Men i romanen fornemmer man, at også andre omstændigheder i tiden har bragt Hansen på sporet af denne mærkværdige historie. I begyndelsen af kapitel 4 peger Hansen således på den kolde krigs våbenkapløb som en direkte anledning til sin historiske interesse. Ekspeditionsdeltagerne befinder sig her ombord på et dansk krigsskib, der skal ledsage danske handelsskibe gennem Middelhavet. Men havet er usikkert i disse tider på grund af den fransk-britiske kolonikrig. Da de danske handelsskibe er stået ud fra fransk havn, bliver de gang på gang truet af englænderne, således at matroserne på krigsskibet må gøre klar til kamp. På samme tid indtræffer en begivenhed, som den astronomisk interesserede Niebuhr simpelthen må følge, nemlig en Venuspassage. En sådan symbolladet scene kærlighedsplaneten, der passerer solen over kampklare krigsskibe kan Hansen med sin vanlige sans for historisk schwung ikke undlade at dvæle ved: For at iagttage og maale det sjældne fænomen stiller Niebuhr i god tid sit astrolabium og sin kikkert op paa dækket, hvor matroserne løber omkring for at gøre skibet kampklart. Desværre maa han beklage, at rystelserne fra fartøjet trods det vindstille vejr forhindrer ham i at foretage maalingerne med den ønskede nøjagtighed. Alligevel er der jo noget gribende ved billedet af den alvorlige astronomus, der staar oppe paa fordækket travlt optaget af sine instrumenter, mens matroserne regerer omkring ham, og de engelske krigsskibe ligger afventende et stykke borte paa det blanke hav. [ ] Ombord paa det samme skib, hvor kanonerne gøres rede til at aflevere deres argumenter paa liv og død, finder man et menneske fuldstændig fordybet i iagttagelsen af en Venus-passage. For os, der søger at følge historien om Niebuhr og hans mænd 200 aar senere, mens andre afskydningsramper gøres klar til andre detonationer, er der ligesom en trøst at hente i dette billede. Ogsaa vi vilde gerne iagttage disse fjerne begivenheder saa nøjagtigt som muligt, men det hænder, at ogsaa vort astrolabium ryster lidt (73). Hansen er gennem romanen optaget af at fremstille Niebuhr som en virkelighedstro mand, der tilpasser sig sæder og skikke, hvor end han kommer på sin rejse og netop derfor overlever rejsen i modsætning til de øvrige ekspeditionsdeltagere. Men han er ikke kun en overlever. Hans ry grundlægges ikke på rå kraft og simpelt heltemod, men på nysgerrighed, præcision og opbyggelighed. Selv i farens stund ombord på sit krigsskib har han opmåling og indsamling af vigtig viden for øje, og det forstår man på Hansen gør det i sidste ende lettere for ham at finde frem Med de nye krige synes fædrelandets ydmygelser og nederlagets kultur med andre ord at være vendt tilbage i den danske litteratur og måske også i den danske selvforståelse. til det lykkens land, som ekspeditionen satte ud for at finde, og som alligevel er meget længere væk end det fjerneste, fordi det ikke findes uden for, men inde i os selv (299). Da Niebuhr senere på rejsen studerer ruinerne af kongeborgen Persepolis, som Aleksander satte i brand efter sejren over perserne nærmest sukker Hansen over, at det er historien om Aleksander [der huskes] efter to aartusinders forløb. Niebuhr behøver selvfølgelig ikke en tiendedel af den tid for at blive glemt. Og det til trods for at Aleksander den Store forsøgte at udslette herlighederne, manden var jo til syvende og sidst kun en soldat, hvorimod Niebuhr er den første, der for alvor søger at rekonstruere dem. Men da historien skrives af mennesker, er det ødelæggerne, den husker, og bygherrerne den stiller i skammekrogen (314). Tag den, Aleksander! Det lykkelige Arabien er skrevet og udgivet i året for Cubakrisen og kun godt 15 år efter den Anden Verdenskrig. Pessimismen på vegne af vor fælles historie er derfor til at forstå, men ikke desto mindre fremstiller Hansen sin Niebuhr som en ny og anderledes beslutsom hovedperson, end vi ellers har mødt dem. Han bliver hverken fortvivlet, apatisk eller ude af sig selv, når krigstrommerne lyder som danske helte har for vane men arbejder møjsommeligt videre med fjerne mål for øje. Kunne det i den sammenhæng have betydning, at de tidlige 1960 ere ikke kun var tiden for den kolde krigs ophedning, men 16

17 også for den danske velfærdsstats storhedstid? Var landet ikke netop da præget af bygherrer, der som Niebuhr iagttog, målte op og planlagde så nøjagtigt og omhyggeligt som muligt, mens man ude omkring i verden klargjorde afskydningsramper og detonationer? Det er en lidt alternativ Hansen-udlægning, men tilfældigt er det næppe, at forfatteren her i skyggen af atomtruslen hylder helten, der uanfægtet kigger den anden vej. Og langs den anden vej, der ikke var krigens, byggede man på dette tidspunkt velfærdsstaten. det desværre ikke er usandsynligt. Siden da er vi kommet på andre tanker i Danmark. Den store bygning har slået revner, og velfærdsstatens bygherrer er blevet stillet i skammekrogen. For dyr og slet, slet ikke konkurrencedygtig, lyder dommen fra de fleste politikere og økonomiske eksperter. Alligevel har vi haft råd til at udruste en række danske ekspeditioner til de arabiske lande, ikke for på ny at søge lykken, men for at eksportere den i skikkelse af demokratiet, pakket i en boks og lige til at bære ind til de vilde, sådan som Claus Beck-Nielsen har konkretiseret nullernes politiske idealisme i Selvmordsaktionen (2005). Her er krigsførelse igen tematiseret med en blanding af eventyrlyst, fascination, ironi, tvivl, og tragedie, som vi kender det fra tiden efter Dybbøl, så man griber sig selv i at savne en Niebuhrs fokuserede kølighed. Det samme gælder mere ligefremme romaner om de nye krige som f.eks. Lars Husums Jeg er en hær (2010), hvor den danske helt ganske vist er hård og beslutsom i felten, men en plaget tvivler så snart han er hjemme i det kaotiske Velfærds-Danmark. Med de nye krige synes fædrelandets ydmygelser og nederlagets kultur med andre ord at være vendt tilbage i den danske litteratur og måske også i den danske selvforståelse. Land har vi ganske vist ikke tabt til fjenden, men masser af mennesker har mistet liv og førlighed, og milliarder af gode skattekroner er brugt på ja, på hvad? På noget at snakke om? Det må vi ikke håbe, men vores litteraturhistorie fortæller os, at 17

18 Noter (1) I nogle tilfælde bruger de litteraturhistoriske oversigtsværker årstal for krigsudbrud og -afslutninger til deres periodeinddelinger, og de fleste bringer også afsnit om f.eks. Besættelsestidens betydning for enkelte forfattere. Men som samlet og gennemgående tema fylder krig ikke meget i danske litteraturhistorier. (2) Ulrik Lehrmann har i Krigens fortællere kortlagt den voldsomme nyhedsstrøm og -hunger, der prægede det ellers neutrale Danmark under Første Verdenskrig. At landet stod uden for krigen, betød altså langtfra, at befolkningen var uberørt. (3) Udtrykket tillægges ofte Hedeselskabets stifter Enrico Dalgas, men stammer i sin danske ordlyd fra H.P. Holst, som under Treårskrigen var en slags officiel propagandist i den danske hærs tjeneste. Her skrev han folkekære og idealiserende digte som Den lille hornblæser og Slumrer sødt i Slesvigs jord, og det er således ikke så underligt, at han efter 1864-nederlaget var ferm til at sætte ord på den indre oprustning. (4) Her tænker jeg på de litterære dokudramaer Jæger - i krig med eliten (2010) af Rathsack, De danske tigre (2008) af Johannesen og Kvindernes krig (2010) af Riebnitzsky, hvis begejstring for kampen i sig selv jeg har analyseret i artiklen Forsvarsværker i Standart nr. 4, (5) I ph.d.-afhandlingen Mellem Fronterne (2011) har Bjarne Søndergaard Bendtsen kastet lys på de mange delvist glemte danske krigsromaner og erindringsværker om Første Verdenskrig. I afsnit III, 2, I Skyttegraven: Nordslesvigere på tysk side og danske frivillige på Ententens viser han, hvordan man også hos flere af de nordslesvigske, dansksindede kombattanter finder forestillingen om krigen som et stort og spændende eventyr, men at det er tolkningen af krigsdeltagelsen som en bitter og for manges vedkommende tragisk pligt, der har domineret eftertidens opfattelse af sønderjydernes engagement. Dermed peger Bendtsen på samme konflikt, som har præget den angelsaksiske Første Verdenskrigsforskning. Tilbage i 1970 erne lancerede den amerikanske litteraturprofessor Paul Fussell i The Great War and Modern Memory (1975) den teori, at de desillusionerede unge mænd, the lost generation, der vendte hjem fra skyttegravenes slagterier, bragte en ironisk verdensanskuelse med sig, der lige siden har gennemsyret de vestlige samfund. Andre forskere, heriblandt krigshistorikeren Hew Strachan og kulturhistorikeren Jay Winter, hævder derimod, at overraskende mange soldater, også værnepligtige, bevarede en helhjertet begejstring og positiv pligtfølelse både under og efter krigen. Litteratur Bang, Herman Tine [1889]. Gyldendals bibliotek. København Bang, Herman Stuk [1887]. Borgen/Det Danske Sprog og Litteraturselskab, København Bendtsen, Bjarne Søndergaard Mellem fronterne: Studier I Første Verdenskrigs virkning på og udtryk i dansk kultur med særligt fokus på litterære skildringer Ph.d.-afhandling, Syddansk Universitet, Odense Clausbecknielsen.net Selvmordsaktionen: Beretningen om forsøget på at indføre Demokratiet i Irak i året Gyldendal, København Dinesen, Thomas No Man s Land: En Dansker med Canadierne ved Vestfronten. C.A. Reitzels Forlag, København Ewald, Johannes Herr Panthakaks Historie og Levnet og Meeninger. Borgen/Det Danske Sprog og Litteraturselskab, København Favret, Mary A War at a Distance: Romanticism and the Making of Modern Wartime. Princeton University Press, Princeton og Oxford Fussell, Paul The Great War and Modern Memory. Oxford University Press, New York and London Hansen, Thorkild Det lykkelige Arabien [1962]. Gyldendal, København Husum, Lars Jeg er en hær. Gyldendal, København Jensen, Johannes V Kongens fald [1901]. Gyldendal, København Krejberg, Kasper Green Forsvarsværker. I Standart 24.4: Lehrmann, Ulrich Krigens fortællere. Arbejdspapir, Odense Mortensen, Klaus P. og May Schack (red.) Dansk litteraturs historie: Bind 4. Gyldendal, København Pontoppidan, Henrik Lykke-Per [ ]. Gyldendal, København Schivelbusch, Wolfgang Die Kultur der Niederlage: Der amerikanische Süden 1865, Frankreich 1871, Deutschland 1918 [2001]. Fischer Taschenbuch Verlag, Frankfurt am Main Seeberg, Peter Bipersonerne [1956]. Gyldendal, København Seeberg, Peter november 1917: Forslag til en film. Arena, Viborg Skou-Hansen, Tage De nøgne træer [1957]. Gyldendal, København 18

19 Kasper Green Krejberg (f. 1981) er postdoc på Litteraturhistorie ved Aarhus Universitet på en bevilling fra Det Frie Forskningsråd, FKK til et projekt om velfærdsstatens litteraturhistorie efter Færdiggjorde i 2011 ph.d.-afhandlingen Krigens poetiske potentialer: Jünger, Sebald og kampen og kroppen i moderne krigslitteratur. Modtog Aarhus Universitets Forskningsfonds ph.d.-pris 2013.

20 No man can find the war Om Eva Ribichs mikroskopiske krig I Eva Ribichs diktsamling Det är vatten så långt jag kan se och längre støter vi på grenseerfaringer gjennom et unnselig språk, i en blodig gråsone mellom det banale og det ufattelige. Krigen blir i seg selv en metafor for det utsatte liv, som ikke kan beskrives med annet enn poesiens indirekte taushet. af Sindre Andersen Illustration af Hjørdis Maria Longva Poeten Eva Ribich går nært innpå det nære i sine korte dikt. Hun kan skrive om små beskjedne naturfenomener, om en fiolins form og proporsjoner, om barndommens lek ute, om en dag, som i Vi vaknar, hennes siste bok, eller om savnet etter faren i den intenst sørgmodige Du är den ende mitt hjärta har velat. Hennes verk har blitt karakterisert som «räddningar av mikrokropiskt erfarenhetsmaterial», av kritikeren John Swedenmark, som også har framhevet Ribichs evne til å gi dette materialet relevans på linje med «større» spørsmål. I Det är vatten så langt jag kan se och längre fra 2010, den nest nyeste av hennes hittil seks diktsamlinger, forskyves imidlertid mikroskopet et par grader. For en gangs skyld har hun med direkte, brutalt fysiske scener. Ting hun neppe har opplevd selv. Vi bør kanskje her heller snakke om et mikroskopisk språk, om opptakter til den stumheten man står med overfor erfaringenes ufattelige dimensjoner? Og kanskje erfaringer på en annen måte: En mikroskopisk krig, formidlet gjennom et fjernt forstørrelsesglass? Således er anslaget i Det är vatten nært og intimt, men samtidig fjernt. Diktene begrenser seg til totre setninger plassert etter hverandre, rake streker. Formmessig er det en utjevning i forhold til linjebruddene og de saftigere prosabitene i de andre bøkene. Ribich hviler i observasjoner, i detaljer, men samtidig er det en narrativ kraft her, en nådeløs bue, som drar det hele framover. Et jeg er på vei et sted. Og selv om ordet «krig» ikke dukker opp, og verken våpen eller ild materialiserer seg i språket, skjønner man hva som står på spill. Jeget nærmer seg noe, trer over noe men vil tilbake. Hjem. Ikke dit. Ikke inn i natten. Krigen. Mörkret. Dikt uten pust Krigen er mørk, krig er trykk og mørke, men Ribich holder seg unna det svulmende. Foruten jegets egen fysiske tilstedeværelse, merker man i alle diktene en røyk av grenseoverskridelse, og en utstrakt språklig hånd mot hjelpeløsheten man ser på den andre siden av grensen. De er korte nok til at man kan lese dem på én utpust, derfor finnes det egentlig ikke luftighet i dem. De er skrevet grundig fri for pust. Man lulles inn rymtisk med nesten umerkelig oppdelte setninger. «Vattnet under oss rör sig ständigt. Ända ner i dypet rör sig vattnet.» Det som skjer er dels logisk nødvendig, og dels utforskende, famlende. Som når en sommerfugl vikler seg ut, eller en fugl letter. En fascinerende korthet, forsiktighet, avrundethet. Boka tar ikke lang tid å lese, man kan gjøre det igjen og igjen. Diktene er som ørsmå fine sanger. Det er sjelden sanger er ørsmå som dette. Dikt er ofte mer musikalsk enn musikk; som musikk som kunne vært. 20

eception tidsskrift for nordisk litteratur

eception tidsskrift for nordisk litteratur eception tidsskrift for nordisk litteratur 02 KRIG eception tidsskrift for nordisk litteratur #72-2014 tekster af Kasper Green Krejberg, Sindre Andersen, Hans Hertel, Theis Ørntoft, Bjarne Søndergaard

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk

3. Søndag i Advent. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11

Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Feltpræst Ulla Thorbjørn Hansen: Tale ved den militære begravelse af konstabel Mikkel Jørgensen fra Toreby Kirke den 3. november 2010 klokken 11 Lad os alle rejse os og høre biblens tale om Guds omsorg

Læs mere

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig!

Skærtorsdag. Sig det ikke er mig! Skærtorsdag Sig det ikke er mig! Matthæus 26, 17-30 fra DNA Disciplene har lige sat sig til bords med Jesus, for at spise et festmåltid sammen. Det er højtid. Alle er fyldt med festglæde. Jesus rejser

Læs mere

Norden i Smeltediglen

Norden i Smeltediglen Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8

Prædiketeksten er læst fra kortrappen: Mark 16,1-8 1 Påskedag I. Sct. Pauls kirke 31. marts 2013 kl. 10.00. Salmer: 222/434/219/225//224/439/223/235 Uddelingssalme: se ovenfor: 223 Åbningshilsen Vi fejrer noget, vi ikke forstår og fatter: Jesus var død,

Læs mere

Trøstet sorg som slebet glas!

Trøstet sorg som slebet glas! Trøstet sorg som slebet glas! Matt 5,1-12 kollekt: Lissner, s. 214 Salmer: 573-575-654-321-775 Vær fortsat ved vor side, når stormen stilner af. Vær hos os, når vi søger til vore kæres grav. Giv, at vi

Læs mere

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis For ikke meget mere end et år siden stod jeg på en intensiv afdeling på Kolding sygehus sammen med min familie, vi stod omkring min bedstefar, vi havde

Læs mere

vi lærer og vi lærer af vore erfaringer der sker noget en hændelse en handling og vi får erfaringer

vi lærer og vi lærer af vore erfaringer der sker noget en hændelse en handling og vi får erfaringer Da Jesus så skarerne, gik han op på bjerget og satte sig, og hans disciple kom hen til ham. Og han tog til orde og lærte dem:»salige er de fattige i ånden, for Himmeriget er deres. Salige er de, som sørger,

Læs mere

Kom, Sandheds Ånd og vidne giv At Jesus Kristus er vort liv Og at vi ej af andet ved End Ham, vor sjæl til salighed.

Kom, Sandheds Ånd og vidne giv At Jesus Kristus er vort liv Og at vi ej af andet ved End Ham, vor sjæl til salighed. PRÆDIKEN SØNDAG DEN 15.JULI 2012 6.SETRIN BRAHETROLLEBORG KL. 9 VESTER AABY KL. 10.15 AASTRUP KL. 14 (KIRKEKAFFE) Tekster: 2.Mos.20,1-17; Rom.3,23-28; Matth.19,16-26 Salmer: 392,512,493,621,444 Kom, Sandheds

Læs mere

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor?

Fadervor. Abba. Bruger du Fadervor? Beder du Fadervor? Hvornår? Hvor ofte? Hvorfor? Fadervor Trosbekendelsen beskriver, hvordan Gud kommer til os. Man kan sige, at bøn handler om det modsatte: Vi kommer til Gud. (Selvom Gud faktisk også kommer til os, når vi beder!) Da Jesu disciple spørger

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne.

På en og samme tid drømmer man, og frygter, at man ikke kan indfri den andens drømme, eller for den sags skyld sine egne. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 22. marts 2015 Kirkedag: Mariæ bebudelse/a Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: SK: 106 * 441 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 LL: 106 * 71 * 72 * 80,1 * 9,7-10 Der findes

Læs mere

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel.

Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. 2 Mos 20,1-17, Rom 3,23-28, Matt 19,16-26 Salmer: Rødding 9.00 736 Den mørke nat 518 På Guds nåde (mel. Herrens røst) 370 Menneske, din (mel. Egmose) 522 Nåden (mel. Martin Elmquist) Lihme 10.30 5 O, havde

Læs mere

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk

Allehelgensdag. En prædiken af. Kaj Munk En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

At gå til begravelse er noget af det vigtigste at gøre.

At gå til begravelse er noget af det vigtigste at gøre. Vi står på klipper tragedien i Nice Prædiken den 17. juli 2016 i Havdrup kirke. Salmer: 726, 634, 612, 656, 660 Evangelieteksten der prædikes over er fra Matthæusevangeliet: Jesus sagde:»mange vil den

Læs mere

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk

Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Der kan findes mere om disse salmer og andre af Karstens salmer på http://karstensalmer.blogspot.dk Mel.: Barn Jesus 1 Den første julenat på jord, da kongesønnen fødtes. En stjerne klar på himlen stor

Læs mere

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx

Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3.s.e.påske 2015, konfirmation..docx Lindvig Osmundsen Side 1 26-04-2015 Prædiken til 3. s. e. påske 20. Konfirmation Bording kirke. Tekst: Johs. 14,1-11. En vej gennem livet. I dag er vi samlet til konfirmation, i glæde, forventning og med

Læs mere

Prædiken til 11. Søndag efter Trinitatis

Prædiken til 11. Søndag efter Trinitatis Prædiken til 11. Søndag efter Trinitatis Salmer Indgangssalme: DDS 736: Den mørke nat forgangen er (mel.: Winding) Salme mellem læsninger: DDS 6: Dig være, mildeste Gud Fader Salme før prædikenen: DDS

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen.

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. 70 året for befrielsen. 5. maj 2015 Danmark er frit. Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. I

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven

Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke. Salmer: 236 305 224 // 241 227 235. Maria Magdalene ved graven Prædiken til 2. påskedag 2016 i Jægersborg Kirke Salmer: 236 305 224 // 241 227 235 Maria Magdalene ved graven 1. Jeg har igennem årene mødt mange enker og enkemænd, men nok mest enker, som har fortalt

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

Dansk Teaters Værdi. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Prædiken til 3. søndag i advent kl i Engesvang. Sådan er det ikke.

Prædiken til 3. søndag i advent kl i Engesvang. Sådan er det ikke. Prædiken til 3. søndag i advent kl. 10.00 i Engesvang 15. dec. kl. 10.00 3. s. e. i advent 78 Blomstre som en rosengård 80 Tak og ære være Gud 89 Vi sidder i mørket 86 Hvorledes skal jeg møde 439 O, du

Læs mere

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950

Foredrag af Bruno Gröning, München, 23. september 1950 Henvisning: Denne oversættelse følger nøjagtigt det stenografisk protokollerede foredrag, som Bruno Gröning holdt den 23. september 1950 for mongoler hos heilpraktiker Eugen Enderlin i München. For at

Læs mere

Salmer: Lihme 9.00 4 Giv mig Gud 29 Spænd over os 675 Gud, vi er i gode hænder (Mel. Egmose) 731 Nu står der skum (mel. Wellejus

Salmer: Lihme 9.00 4 Giv mig Gud 29 Spænd over os 675 Gud, vi er i gode hænder (Mel. Egmose) 731 Nu står der skum (mel. Wellejus Es 44,22-28, Ef 4,22-28, Mark 2,1-12 Salmer: Lihme 9.00 4 Giv mig Gud 29 Spænd over os 675 Gud, vi er i gode hænder (Mel. Egmose) 731 Nu står der skum (mel. Wellejus Sognehuset i Rødding 10.30 4 Giv mig

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden

(18) Lod og del. Om gåden og kærligheden (18) Lod og del Om gåden og kærligheden TEKST: FØRSTE KORINTHERBREV 13 DER ER to ting, man ikke skal tale for meget om: glæde og kærlighed. At tale om dem kunne udvande øjeblikket. For når glæde og kærlighed

Læs mere

Sønderjyllands Prinsesse

Sønderjyllands Prinsesse Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske

John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske Første opfordring til sabotage John Christmas Møller var i 1942 flygtet til London, hvorfra han fik lov at tale i den britiske radio BBC s udsendelser sendt til Danmark og på det danske sprog. Talen blev

Læs mere

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4

Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Tekster: Joh. Åb. 1,12-18, Joh. Åb. 7,9-17, Joh. Åb. 21,1-4 Salmer: 729: Nu falmer skoven, 561: Jeg kender et land v. 8-10 + 13, 571: Den store hvide flok, 552: Nu har taget fra os, 787: Du, som har tændt

Læs mere

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i

Læs mere

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37

Den, der kommer til mig, vil jeg aldrig vise bort 5 Mos. 30, 19-20 Joh. 6, 37 Så længe jorden står, skal såtid og høsttid, kulde og varme, sommer og vinter, dag og nat ikke ophøre. 1 Mos. 8, 22 Joh. 6, 35 Jeg er livets brød. Den, som kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der

Læs mere

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen

1. Ta mig tilbage. Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Steffan Lykke 1. Ta mig tilbage Du er gået din vej Jeg kan ik leve uden dig men du har sat mig fri igen Her er masser af plads I mit lille ydmyg palads men Her er koldt og trist uden dig Men hvor er du

Læs mere

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk

For Grundtvigskirken. Et stykke journalistik af. Kaj Munk Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes:

Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Prædiken, d. 12/4-2015 i Hinge Kirke kl. 9.00 og Vinderslev Kirke kl. 10.30. Salmer; 403, 221, 218/ 248, 234, 634 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Johannes: Korsvar Om aftenen den samme dag,

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11

Evangeliet er læst fra kortrappen: Joh 14,1-11 1 3. søndag efter påske II. Sct. Pauls kirke 17. april 2016 kl. 10.00. Salmer:674/434/219/206//230/430/379/efter bortsendelsesordene: Hos dig er glæde (129 salmer nr. 936)/375 Åbningshilsen Lagde I mærke

Læs mere

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel

som gamle mennesker sukkende kan sige når de har været til endnu en begravelse.. For sådan er det jo også. At nogen af os får lov at sige farvel Juledag 2014 Af sognepræst Kristine S. Hestbech Livet har en begyndelse og en ende. Sådan er det, når man ikke tror på reinkarnation hvor alt går i ring, men tror på at livet er så ukrænkeligt og værdigt

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

Prædiken til 1. søndag i fasten

Prædiken til 1. søndag i fasten Prædiken til 1. søndag i fasten Salmer: DDS 432: Det lille litani erstatter indgangsbønnen DDS 336: Vor Gud han er så fast en borg DDS 698: Kain, hvor er din bror DDS 639: Når i den største nød vi stå

Læs mere

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING

JESUS ACADEMY TEMA: GUDS FULDE RUSTNING Tro på Gud Det første punkt i troens grundvold er Omvendelse fra døde gerninger, og dernæst kommer Tro på Gud.! Det kan måske virke lidt underlig at tro på Gud kommer som nr. 2, men det er fordi man i

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr).

2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr). 2 s i Advent. 7.dec.2014. Hinge kirke kl.9. Vinderslev kirke kl.10.30 (skr). Salmer: 268-87- (273)/ 274- (473)- 80 Dette hellige evangelium skriver evangelisten Lukas: Jesus sagde:»og der skal ske tegn

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru.

Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede i et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen hustru. Hver uge plejede han at køre ud i sit rige for at se til, at alt gik,

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431

Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Sidste søndag i kirkeåret I Salmer: 732, 332, 695, 365, 217, 431 Det er sidste søndag i kirkeåret og teksten om verdensdommen kan næsten lyde som en dør der bliver smækket hårdt i. Vi farer sammen, vender

Læs mere

Prædiken til 2. søndag trinitatis, Luk 14,25-35. 2. tekstrække

Prædiken til 2. søndag trinitatis, Luk 14,25-35. 2. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 29. juni 2014 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag trinitatis, Luk 14,25-35. 2. tekstrække Salmer DDS 36: Befal du dine veje DDS 62: Jesus, det eneste DDS 508:

Læs mere

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 Herre, lær mig at søge dit rige og din retfærdighed og giv mig så alt andet i tilgift. AMEN Ja, den er god med dig, Jesus! Sådan fristes

Læs mere

Regnspoverne paa Heden

Regnspoverne paa Heden Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

Det bedste og det værste - en praktikevaluering fra 10.95

Det bedste og det værste - en praktikevaluering fra 10.95 1 og det værste - en praktikevaluering fra 10.95 med udgangspunkt i Søren Ulrik Thomsens digte: Det værste og det bedste Et eksempel på evaluering af komplekse, subjektive og helt umålelige processer.

Læs mere

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt

Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt Om aftenen den samme dag, den første dag i ugen, mens disciplene holdt sig inde bag lukkede døre af frygt for jøderne, kom Jesus og stod midt iblandt dem og sagde til dem:»fred være med jer!«da han havde

Læs mere

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen.

Stormen på Bastillen. Stormen Skildring af parisernes storm på den gamle fæstning i Paris. Stormen blev med tiden selve symbolet på revolutionen. Den franske Revolution Stormen på Bastillen Vi skriver den 14. juli 1789, og stemningen var mildt sagt på kogepunktet i Paris. Rygterne gik. Ja, de løb faktisk af sted i ekspresfart. Hæren var på vej mod

Læs mere

"I begyndelsen var ordet," begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os:

I begyndelsen var ordet, begynder Johannesevangeliet. Det er vigtigt for Johannes at gribe tilbage til begyndelsen og på den måde sige til os: Prædiken til 18. søndag efter trinitatis, 25/9 2016 Vor Frue Kirke Københavns Domkirke Stine Munch Da evangelisten Johannes vil fortælle evangeliet om Jesus Kristus begynder han historien på samme måde

Læs mere

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København

Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Prædiken til fredagsaltergang d. 10. maj 2013 Vor Frue Kirke, København Stine Munch Da vi præster for snart ret længe siden stillede os selv og hinanden den opgave at prædike over de taler som Søren Kierkegaard

Læs mere

Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig

Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig Sønderjyder i tysk krigstjeneste under 1. verdenskrig Skriv dagbog fra fronten, som om du var en dansksindet soldat i tysk tjeneste under 1. verdenskrig. Baggrund Da Danmark tabte den 2. Slesvigske Krig

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Salmer: 223 Herren af søvne Det er påske 230 Påskemorgen slukker sorgen 241 Tag det sorte kors 236 v. 3-4 Påskeblomst 234 Som forårssolen

Salmer: 223 Herren af søvne Det er påske 230 Påskemorgen slukker sorgen 241 Tag det sorte kors 236 v. 3-4 Påskeblomst 234 Som forårssolen 2. påskedag II 28. marts 2016 Sundkirken 10 Salmer: 223 Herren af søvne Det er påske 230 Påskemorgen slukker sorgen 241 Tag det sorte kors 236 v. 3-4 Påskeblomst 234 Som forårssolen Bøn: Vor Gud og far

Læs mere

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs.

risikerer ikke at blive snydt, fordi GPS troede, jeg mente Rom oppe ved Lemvig i Jylland. Jeg må nødvendigvis være mere opmærksom på ruten undervejs. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 15. februar 2015 Kirkedag: Fastelavns søndag/a Tekst: Matt 3,13-17 Salmer: SK: 192 * 441 * 141 * 388,5 * 172 LL: 192 * 450 * 388,3 * 441 * 141 * 388,5 *

Læs mere

Opstandelse i musik og poesi

Opstandelse i musik og poesi Sognepræst Anders Kjærsig Kronik i Fyens Stiftstidende: Opstandelse i musik og poesi En organist skulle engang have spurgt en præst: Kan man være kristen uden at være musikalsk? Præsten mente, at det kunne

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00

Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Må tidligst offentliggøres, når talen er holdt Det talte ord gælder Erik Fage-Pedersen Fung. Formand for Danmarks-Samfundet Ved mødet i Askebjerghus Fredag den 23. maj 2014 kl. 16.00 Først vil jeg takke

Læs mere

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne.

Uddrag. 5. scene. Stykket foregår aftenen før Tors konfirmation. I lejligheden, hvor festen skal holdes, er man godt i gang med forberedelserne. EBBE KLØVEDAL REICH Ebbe Kløvedal Reich har et langt forfatterskab bag sig. Som ung studerede han historie ved Københavns Universitet, og mange af hans romaner har da også et historisk indhold. Det gælder

Læs mere

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige

6. s. e. Trin juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken / Christian de Fine Licht Dette hellige 6. s. e. Trin. - 27. juli 2014 Haderslev Hertug Hans Kirke 8.30 & Domkirken 10.00 754 691 392 / 385 472 655 Christian de Fine Licht Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus (19, 16 26): Og

Læs mere

Prædiken søndag d. 6. november Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Luk 6, & Åb 21,3-5.

Prædiken søndag d. 6. november Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Luk 6, & Åb 21,3-5. 1 af 6 Prædiken søndag d. 6. november 2016. Metodistkirken i Odense. Thomas Risager, D.Min. Tekster: Luk 6, 20-31 & Åb 21,3-5. Alle Helgen Salige er I som græder, Salige er I som er fattige, Salige er

Læs mere

Prædiken til 2. Paaskedag

Prædiken til 2. Paaskedag En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Alle Helgens søndag 2013. Hurup Mattæus 5, 1-12

Alle Helgens søndag 2013. Hurup Mattæus 5, 1-12 Alle Helgens søndag 2013. Hurup Mattæus 5, 1-12 Herre, vær os nær, når vi sørger. Vær os nær, når vi skal tage os af vore spæde. Vær os nær, når vi lever. Vær os nær, når vi dør. AMEN Det lille barn er

Læs mere

Æblerne hænger og lyser, georginerne stråler i. bedet. En munter glæde ved at gro, som var det. forårsdage, som det hedder i sangen, der i de her

Æblerne hænger og lyser, georginerne stråler i. bedet. En munter glæde ved at gro, som var det. forårsdage, som det hedder i sangen, der i de her 16.s.e.trin.15.9.2013. Høstgudstjeneste. Domkirken kl. 10 og Gråbrødre 17: 729 Nu falmer, 730 Vi pløjed, (305 Kom Gud Helligånd), 224 Stat op, 728 Du gav mig. Nadver: 349 Herren, han har. Døden kaster

Læs mere

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen.

Det er det kristne opstandelseshåb, at der i døden er opstandelse og liv i evigheden hos Gud i Himlen. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 3. november 2013 Kirkedag: Allehelgensdag/A Tekst: Matt 5,1-12 Salmer: SK & LL: 402 * 566 * 571 * 787 * 569 Langt de fleste af os, vil der en dag blive

Læs mere

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer.

Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Salmer. 1 Urup Kirke. Søndag d. 3. maj 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 4. søndag efter påske, Joh. 16,1-15, 1. tekstrække. Salmer. DDS 417 Herre Jesus, vi er her. DDS 294 Talsmand, som på jorderige

Læs mere

forstår og fatter, og at vi ikke vil se, høre, forstå og fatte, hvor meget vi har fået, hvor meget vi hele tiden får, hvor stor en rigdom der omgiver

forstår og fatter, og at vi ikke vil se, høre, forstå og fatte, hvor meget vi har fået, hvor meget vi hele tiden får, hvor stor en rigdom der omgiver 12.s.e.trin.18.8.2013. Domkirken 10: 754 Se, nu stiger, 414 Den mægtige finder vi ikke, 305 Kom Guds Helligånd, 443 Op til Guds hus, 11 Nu takker alle Gud. Nadver: 4 Giv mig Gud. Gråbrødre 17: 5 O havde

Læs mere

2. påskedag 28. marts 2016

2. påskedag 28. marts 2016 Kl. 9.00 Burkal Kirke Tema: Møde med den opstandne Salmer: 229, 236; 241, 234 Evangelium: Joh. 20,1-18 "Sorg er til glæde vendt, klagen endt!" Disse linjer fra en julesalme kan passende stå som overskrift

Læs mere

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale.

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale. TVM OPTAGELSESPRØVER 2011 Opgave 1: Skriv to historier Løs de følgende opgaver. 1/ Beskriv en konkret detalje fra dagen i dag på en måde, så læseren forstår, hvorfor du trækker lige præcis den frem. Giv

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Tekster til brug ved kanonarbejdet 7. 9. årgang

Tekster til brug ved kanonarbejdet 7. 9. årgang Tekster til brug ved kanonarbejdet 7. 9. årgang Forfatter Tekst Ideer til anvendelsesmuligheder, parallelle tekster m.m. H. C. Andersen (1805 1875) Herman Bang (1857 1912) Historien om en moder Det døende

Læs mere

Prædiken til 12. søndag efter trinitatis, Mark 7,31.37 1. tekstrække.

Prædiken til 12. søndag efter trinitatis, Mark 7,31.37 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 18. august 2013 kl. 10.00 Lilian Høegh Tyrsted Prædiken til 12. søndag efter trinitatis, Mark 7,31.37 1. tekstrække. Salmer. DDS 749 I østen stiger solen op DDS 448 Fyldt af

Læs mere

Sidste søndag i kirkeåret

Sidste søndag i kirkeåret Sidste søndag i kirkeåret Salmevalg 403: Denne er dagen 448: Fyldt af glæde 321: O Kristelighed 638: O, kommer hid dog til Guds søn 121: Dejlig er jorden Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus

Læs mere

4. Søndag efter Hellig 3 Konger

4. Søndag efter Hellig 3 Konger En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Og fornuften har det virkelig svært med opstandelsen. Lige siden det skete, som han havde sagt, har mennesker forholdt sig

Og fornuften har det virkelig svært med opstandelsen. Lige siden det skete, som han havde sagt, har mennesker forholdt sig Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 27. marts 2016 Kirkedag: Påskedag/B Tekst: Matt 28,1-8 Salmer: SK: 219 * 235 * 233 * 236 * 227,9 * 240 LL: 219 * 235 * 233 * 236 * 240 Jeg kan godt lide

Læs mere

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev

Omvendt husker jeg fra gamle dage, da der fandtes breve. Jeg boede i de varme lande, telefonen var for dyr. Så jeg skrev 1 Prædiken til Kr. Himmelfart 2014 på Funder-siden af Bølling Sø 723 Solen stråler over vang 257 Vej nu dannebrog på voven 392 Himlene Herre 260 Du satte dig selv Er du der? Er der sommetider nogen, der

Læs mere

Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014.

Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014. Prædiken-refleksion til langfredag, Københavns Domkirke, 2014. Stine Munch Korsfæstelsen er så svær... Det var Guds mening, og alligevel menneskets utilstrækkelighed og dårskab der er skyld i det.. Som

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er 25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er strålende hvidt. Alt der kunne tages ned blev båret ud af

Læs mere

DE UNDERJORDISKE LYRIK ALBUM: IND I FLAMMERNE

DE UNDERJORDISKE LYRIK ALBUM: IND I FLAMMERNE DE UNDERJORDISKE LYRIK ALBUM: IND I FLAMMERNE 1. Ind I Flammerne Selvom jeg ved at der kun er mørke for enden af tunnelen kaster jeg mig hovedløst ind i flammerne der omgiver dig Du efterlader mig i et

Læs mere

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51

Tekster: 2 Mos 32, , Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Tekster: 2 Mos 32,7-10.30-32, Åb 2,1-7, Joh 8,42-51 Salmer: Lem kl 10.30 330 Du som ud af intet skabte (mel. Peter Møller) 166.1-3 Så skal dog Satans rige (mel. Guds godhed vil) 166.4-7 52 Du Herre Krist

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig.

Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. Menn. har i sig en Trang til Sandhed, til at vide, hvordan det egentlig forholder sig. En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må

Læs mere

Tekster: Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38

Tekster: Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38 Mariæ Bebudelse Tekster: Es 7,10-14, 1 Joh 1,1-3, Luk 1,26-38 767 Tiden skrider 68 Se hvilket menneske 71 Nu kom der bud 201 Det hellige kors 477 Som korn 773 Bliv hos os Og Ordet blev kød og tog bolig

Læs mere

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11

Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013. Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Prædiken ved åbningsgudstjenesten ved Danske Kirkedage 2013 Del 1. Tekst: Filipperbrevet 2:5-11 Jeg er jo bare et menneske. Sådan forklarer vi vores svagheder. Det hører med til at være menneske, at jeg

Læs mere

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud

Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14. 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Tekster: Job 5,8-16, 1 Kor 15,1-10a, Luk 18,9-14 Salmer: Lem Kirke kl 9.00 739 Rind nu op 54 Hvad mener I om Kristus 365 Guds kærlighed ej grænse ved 7 Herre Gud Rødding Sognehus kl 10.30 739 Rind nu op

Læs mere

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716.

Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Prædiken til Nytårsdag, 1. januar 2014 kl. 17, Vor Frue kirke. Tekster: Sl. 90 og Matt. 6,5-13. Salmer: 712, 434, 586 / 588, 125, 718, 716. Af domprovst Anders Gadegaard Den første dag i et nyt år er en

Læs mere

Sommersange for guitar. Mogens Sørensen

Sommersange for guitar. Mogens Sørensen Sommersange for guitar Mogens Sørensen 1 Se, det summer af sol over engen...3 Det var en skærsommerdag...4 En yndig og frydefuld sommertid...5 Se dig ud en sommerdag...6 Jeg er Havren...7 2 Se, det summer

Læs mere

Vild erotik, stærke kvinder og masser af magi: Her er 5 saftige bidder fra 800 år gamle sagaer

Vild erotik, stærke kvinder og masser af magi: Her er 5 saftige bidder fra 800 år gamle sagaer Vild erotik, stærke kvinder og masser af magi: Her er 5 saftige bidder fra 800 år gamle sagaer I middelalderens sagaer om danskernes vikingeliv kan du både finde en heftig scorereplik, en kur mod alderdom

Læs mere

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende

Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende Det uerstattelige får også liv og opstandelse i ord til de kære efterlevende prædiken til Påskedag den 27/3 2016 i Bejsnap Kirke II: Matt 28,1-8. Ved Jens Thue Harild Buelund. Da Hans Barrøy dør, bliver

Læs mere