eception tidsskrift for nordisk litteratur

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "eception tidsskrift for nordisk litteratur"

Transkript

1 eception tidsskrift for nordisk litteratur

2 02

3 KRIG

4 eception tidsskrift for nordisk litteratur # tekster af Kasper Green Krejberg, Sindre Andersen, Hans Hertel, Theis Ørntoft, Bjarne Søndergaard Bendtsen, Martin Hall, Lykke Maltoft Wange, Morten Auklend, Christel Wiinblad, Sune Gregersen, Synne Lea, Pernille Saabye, Amanda Jepmond Buciek, Jesper Hambert, Ingrid Margrete Thorvaldsen, Siri Nordborg Møller og Henrik Torjusen. REDAKTION Amanda Jepmond Buciek, Christina Yhman Kaarsberg, Helga Falkum Enerhaug, Jon Vestergaard Andersen, Lea Stigfeldt, Lykke Maltoft Wange, Markus Floris Christensen, Pernille Saabye. LAYOUT Mai Hedvig Lyngby, Sandra Petersen. KORREKTUR Rasmus Stenfalk OMSLAGSILLUSTRATION Hjørdis Maria Longva Tryk Lasertryk, Aarhus 300 eksemplarer HJEMMESIDE E-POST 04

5 Illustrationer og fotografier af Amanda Jepmond Buciek, Jan Grarup, Marcus Grønbech, Stian Hole, Hjørdis Maria Longva, Mette Norrie, Rakel Dehn Stammer og Þórdís Erla Zoëga. ADRESSE Tidsskriftet Reception Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab Københavns Universitet Njalsgade 120, 2300 København S Finansiering Dette nummer af Reception udgives med støtte fra Søren Gyldendal Fonden og Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab ved Københavns Universitet. Tak! RECEPTION Redigeres af studerende ved danskstudiet på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab ved Københavns Universitet. Reception er gratis. ISSN Bidragyderne og Reception

6 Indhold leder #72 Kasper Green Krejberg: Se, det var noget at snakke om krig som ledemotiv i dansk litteratur Sindre Andersen: No man can find the war Om eva Ribichs mikroskopiske krig Hans Hertel: Første verdenskrig som kontrast og pikanteri Theis Ørntoft: Af Digte Bjarne Søndergaard Bendtsen: Skrivebords-blodfantasier eller skildringer af krigens og forholdenes ubønhørlige og forfærdelige virkelighed de nordslesvigske soldater i første verdenskrig som motiv i dansk litteratur Martin Hall: Gradbøjninger af et voldsmonopol Et erindringsessay Lykke Maltoft Wange: litteraturen har det ikke ad helvede til Interview med folkene bag ark books, nørrebros nye boghandel Morten Auklend: brave new wars krigen som grep og motiv i dystopiske romaner Jan Grarup: Billeder fra bogen Mærket for livet Tatoveringer blandt Livgardens soldater

7 Christel Wiinblad: Af under vinteren Sune Gregersen: To hell med dem allihop! Om flersprogethed og fremmedgørelse i Elmer diktonius roman janne kubik Synne Lea & Stian Hole: Af Nattevakt Ph.d.-spot: michael schmidt-madsen og mette pedersen høegh Jesper Hambert: Smärtsam studie i kärlek Anmeldelse af lena anderssons egenmäktigt förfarande - en roman om kärlek Ingrid Margrete Thorvaldsen: Sterkest på sitt vareste Anmeldelse af Tomas espedals bergeners Siri Nordborg Møller: menneskeheden under lup Anmeldelse af leena krohns hotel sapiens Henrik Torjusen: Vi, som er født med gæld Anmeldelse af Nina lykkes oppløsningstendenser Næste nummer

8 Illustration: Marcus Grønbech 08

9 # 72 Det er kun de døde, der har set enden på krigen, sagde Platon. Noget kunne tyde på, at han havde ret. Siden antikken og frem til i dag hvor eksempelvis antallet af døde civile under borgerkrigen i Syrien anslås at have rundet har krigen været et tilbagevendende moment i verdenshistorien, et genkommende sceneri af rædsel og ødelæggelse. Krigen er Verdensnatten civilisationernes golde bagsider i blodig strid. Ikke desto mindre har krigen, som motiv og erfaringsbaggrund, gennem tiden udgjort et betydeligt grundlag for kunstnerisk produktivitet. Man kunne til eksempel og en kende provokerende spørge, om Heretica nogensinde var opstået uden værdisammenbruddet efter anden verdenskrig? Eller som Kasper Green Krejberg skriver på side 11 i dette nummers indledende artikel om krigen som tema i den danske litteratur fra Pontoppidan til (Claus Beck-)Nielsen: Kunne man ikke sige det samme om Pontoppidans forfatterskab? Er hans værk ikke i lige så høj grad som Bangs præget af Saarfeberen fra Dybbøl? [...] Kunne vi forestille os Ingemann og Grundtvig uden Napoleonskrigenes store tab? Bønnelycke og Paludan uden Første Verdenskrig, den gamle verdens kollaps og en ny, kaotisk virkelighed? Tove Ditlevsen, Peter Seeberg og Tage Skou-Hansen uden Anden Verdenskrig? Og for så vidt Thorkild Hansen uden den Kolde Krigs klaustrofobiske våbenkapløb? Med dette nummer af Reception, der falder i 100- året for første verdenskrig og 150-året for Slaget ved Dybbøl i 1864, vil vi derfor gerne kaste lys over det dystre tema med en række indslag, der angriber feltet fra forskellige positioner. På side undersøger Bjarne Søndergaard Bendtsen de nordslesvigske soldater i første verdenskrig som motiv i dansk litteratur, mens Martin Hall på side går til sagen fra et mere personligt perspektiv i et erindringsessay om at være barn og teenager i 1970 erne og 80 erne og forelske sig betingelsesløst i glamrock og 7 -singler, mens frygten for en forestående atomkrig breder sig over hele den vestlige verden. Krig kan imidlertid også udlægges som andet end mellemmenneskelige massakrer og civilisationssammenstød. I en læsning af svenske Eva Ribichs digtsamling Det är vatten så långt jag kan se och längre fra 2010 giver Sindre Andersen på side således sit bud på, hvordan krigen kan aflejre sig som en særlig fornemmelse i det lyriske sprog. På Reception - tidsskrift for nordisk litteratur ønsker vi fortsat at bidrage til en større litterær udveksling på tværs af de nordiske landegrænser. Derfor finder du på side endnu engang en række anmeldelser af nye nordiske værker, som endnu ikke er blevet - og måske aldrig bliver - oversat til dansk, ligesom du på side vil finde et uddrag af Stian Hole og Synne Leas digtbog for børn, Nattevakt, der i 2013 blev nomineret til den prestigefyldte norske pris Brageprisen i kategorien for børne- og ungdomslitteratur. Sidst men ikke mindst bringer vi på side og helt nye skønlitterære tekster fra to markante stemmer i yngre dansk litteratur, som vi her på redaktionen holder særligt meget af, nemlig Theis Ørntoft og Christel Wiinblad. Vi ønsker dig gode læseoplevelser med Reception nr. 72. Redaktionen 09

10 Se, det var noget at snakke om! Krig som ledemotiv i dansk litteratur AF KASPER GREEN KREJBERG Illustration af Mette Norrie Men hvorfor blive ved med at klamre sig til et dødsdømt land, der i løbet af et menneskes liv var svundet ind til en ruin, sygnet hen til et blegt og slapt rudiment på Europas kraftsvulmende legeme? - Henrik Pontoppidan: Lykke-Per En af grundene til, at verden ikke er gaaet under endnu, er maaske den, at der selv i de mest dramatiske øjeblikke næsten altid forekommer en eller anden, som uanfægtet kikker den anden vej. - Thorkild Hansen: Det lykkelige Arabien 10

11 Danmark har ingen stor tradition for krigslitteratur, men en stor tradition for at skildre krig i litteraturen. Så enkelt kan det sammenfattes, i hvert fald hvis man anskuer krigslitteratur som en genre, der i fortællende, dramatisk eller lyrisk form fokuserer på væbnet kamp og soldaterlivet i felten. Rene genrestykker i stil med Erich Maria Remarques Intet nyt fra Vestfronten ( , krigen som tragedie), Ernst Jüngers I stålstormen (1920, krigen som heroisk eventyr) eller Jaroslav Haseks Den gode soldat Svejks eventyr (1923, krigen som komedie) er sjældne i den store danske litteraturhistorie. Ikke fordi de ikke findes, men de står ikke så centralt i vores kanon, dels på grund af tvivlsom kvalitet, og dels fordi danske litterater sjældent tillægger krig en overgribende betydning, når litteraturen skal historiseres og sættes i system. (1) Krig er imidlertid et fremtrædende tema i dansk litteratur. Det kan godt være, at det kun er de færreste af vore store forfattere, der har gjort sig erfaringer i felten, men alle har levet i tider, hvor krige har været tæt på, hvad end det har været i geografisk eller i mediemæssig forstand. Selv i Aakjærs Pusling-Land, der hygger sig i smug, har folk bekymret sig om de væbnede sammenstød ude i verden, for som den engelske litterat og romantikforsker Mary Favret pointerer i War at a Distance (2011), så behøver man ikke være direkte involveret i eller ramt af krigshandlinger for at være dybt engageret i dem. Selv fjerne slag kan vække stærke følelser. Sådan er det i dag, hvor vi næsten har live-adgang til kampzoner verden over, og sådan var det for Favrets romantiske digtere, selv om de ofte måtte vente i uger på nyt fra fronten og hverken fik lyd eller billeder hjem i stuerne.(2) Favret skildrer med sit fokus på den romantiske litteraturs respons på Napoleonskrigene den lange krig, som man kaldte den i samtiden et historisk nybrud. Med den Franske Revolution blev det nemlig tydeligt, at krige kunne føres i folkets navn og ikke kun for fyrste, Gud eller kejser. Det gav samtidig fænomenet krig en større tragisk dybde, for nu kunne man ikke blot selv miste livet. Nej, det var selve folkesjælen og muligheden for national selvbestemmelse, der nu var på spil. Ikke mærkeligt at krig betragtes med så megen ambivalens, men heller ikke underligt, at det er så godt et litterært stof. Men hvordan kommer det så til udtryk i dansk litteratur? Tja, det har vi som antydet ikke noget samlet begreb om, for i modsætning til andre lande, hvor litterater og kulturhistorikere siden 1970 erne har arbejdet med at kortlægge krigens aftryk i litteraturen, så har vi kun sporadiske ansatser til sådan en udlægning af litteraturhistorien. Vi er nogenlunde enige om, at 1864-krigen spiller en betydelig rolle hos en forfatter som Herman Bang. Men han har også været så venlig selv at påpege det, når han f.eks. i indledningen til Tine (1889) skriver om sit barndomsminde om den flygtende danske hær, at dette ene Billede af Flugt og Hast og Skændsel har været nok til at gennemtrænge hele mit Liv. Jeg føler endnu dets Minutters Angst i min Pen, naar jeg skal skildre Sammenstyrtning, Tilintetgørelse, Død, Ruin. (s. 10) Kunne man ikke sige det samme om Pontoppidans forfatterskab? Er hans værk ikke i lige så høj grad som Bangs præget af Saarfeberen fra Dybbøl, som Bang lader en af sine personer sige i slutningen af Stuk (1887, s. 232)? Og hvad med de andre krige, der har formet landets historie og identitet? Kunne vi forestille os Ingemann og Grundtvig uden Napoleonskrigenes store tab? Bønnelycke og Paludan uden Første Verdenskrig, den gamle verdens kollaps og en ny, kaotisk virkelighed? Tove Ditlevsen, Peter Seeberg og Tage Skou-Hansen uden Anden Verdenskrig? Og for så vidt Thorkild Hansen uden den Kolde Krigs klaustrofobiske våbenkapløb? Kunne man ikke forsøge at betragte de forskellige krige, der har præget landets historie, som et ledemotiv, der løber gennem den danske litteratur og forankrer forskellige værker i diskussioner om national identitet, samfunds-, demokrati- og teknologiopfattelse og forhold mellem køn og generationer? Og kunne det ikke være en relevant måde at aktualisere den litterære arv på, nu hvor vi i de senere årtier faktisk har ført en række krige i nationens og demokratiets navn? Det kunne det selvfølgelig, særligt fordi det første og største topos, man falder over i litteraturen, er, at Danmark ikke er stedet for en eventyrhungrende kriger. Det er et nederlagets land, og selv om vi engang var en stolt krigernation, så har ydmygelserne efterladt os tvivlrådige og grublende. En position, den ene litterære helt efter den anden har forsøgt at ændre. 11

12 Fædrelandets ydmygelser Nederlagets kultur avler oprustning på de indre linjer. Hvad udad tabes, skal indad vindes, som man siger. (3) Det er dog ikke en dansk specialitet. Den tyske kulturhistoriker Wolfgang Schivelbusch har i Die Kultur der Niederlage (2001) sammenlignet de amerikanske sydstater efter Borgerkrigen, Frankrig efter nederlaget til Prøjsen i 1871 og Tyskland efter Og hans konklusion er netop, at det fysiske nederlag og afståelsen af land og værdi til fjenden kompenseres af en åndelig gevinst. Vi iklæder nederlaget smukke gevandter og kalder det en sejr, blot på en anden arena. Den tankefigur finder man også i den danske litteratur. I den nationalromantiske udlægning efter 1814 og igen efter 1864 er den højstemt og uironisk, mens den realistiske tolkningstradition anlægger en sørgmodig ironi i konfrontationen med fædrelandets ydmygelser. Det ser man f.eks. i Pontoppidans Lykke- Per ( ), hvor Pers udvikling er omkalfatret af nationens fald fra tinderne, men ikke kun i tragisk forstand. Pontoppidans krigsreferencer er i lige så høj grad komiske, som det er tilfældet i den ret syrede passage, der foregriber Pers hjemkomst til Jylland, og hvor det gamle krigerlands stille forvitring skildres med lystfyldt og ironisk patos: Midt igennem engen flød en doven å de kummerlige rester af det stolte vandspejl, som engang havde dækket den milebrede dalbund. [ ] Her, hvor nu grøftegravere og møgspredere sad og gumlede andægtigt på deres fedtebrødsmellemmad, havde kampdrukne fribyttere svunget sig iland fra deres blodbestænkede skibe og under lystighed båret de hjemførte skatte op til deres gårde. Deroppe på højderne, hvor nu lyse og venlige lunde løftede sig over kornmarkerne, rugede dengang vildskovens mørke masser, hvorfra ulvene tudede i de måneklare frostnætter. Endnu længe efter at landet havde hævet sig og den fordums havbund var bleven draget ind under bondens fredelige syssel, bevaredes skoven som tilflugtssted for vovemodet og den kække bedrift [ ]. Men lidt efter lidt trængtes også skoven tilbage af den nænsomme muld. En skare våbenløse fremmede byggede sig bo og plantede en have derinde for at leve i ensomhed af jordens frugter [ ]. Fra alle sider gnavede bondens ublodige økse sig ind i skovens mørke, hvor kragerne allerede skræppede fra ørnenes forladte redepladser. Og århundreder svandt. [ ] Vikingernes ætling var bleven studehandler og stoltserende landjunker med fløjlsbukser og brammende fjerbusk over hatten. Stor og kødtung, svulmende af uforbrugt kraft, red han frem på sin fjertende ganger som et billede på den hjemlige muldjords velsignelser (II, 141-2). I al dens overgjorte stilisering er passagen en mageløs fremstilling af krigens mytologisering i den danske selvforståelse. Det hører en stolt, men fjern fortid til. Vi behøver ikke længere de martialske bedrifter for at klare os. Agerbrugets og muldjordens velsignelser har overflødiggjort krigerhvervet. Lad dem blot slås derude. Pontoppidan laver både sjov med småstatens selvtilstrækkelighed og indre oprustning og med dens romantiske sønners fribytterdrømme. Samtidig er der en sær kraft i fortidsbesyngelsen. I æstetisk henseende er vikingernes ætling så langt at foretrække for studehandleren. Men som livsform er mageligheden i de lyse og venlige lunde bestemt ikke utiltalende, hvad der netop er et dilemma for Per i romanen. Pontoppidan er i det hele taget en mester i at kontrastere det hyggelige og det eventyrlige, mageligheden og krigsfascinationen. Tidligt i Lykke-Per har han komponeret en komisk variation over samme kontrast i en scene, hvor vi er til selskab med Pers aldrende værtspar i Nyboder, højbådsmand Olufsen og frue. De besøger skipper Mortensen ombord på det gode skib Karen Sofie. Med til selskabet er Per og Olufsens ven unge Didriksen : Efter at man havde spist og teen og romflasken var kommen på bordet, gled talen hen på krigsårene [1864, red.] og den efterfølgende dyrtid. Per huskede fra krigen egentlig kun fjendens første indrykning i præstegården [ ]. Han var dengang kun syv-otte år gammel og havde fundet det yderst underholdende og ikke kunnet begribe, hvad der var at græde for. Skipper Mortensen derimod havde som sønderjyde været de egentlige krigsbegivenheder på nærmere hold, og han gjorde sig gerne en fornøjelse af med saftig pensel at udmale de grufuldheder, han havde været vidne til både i 64 og i 12

13 treårskrigen [ ]. Men dette vakte højbådsmandens ærgerrighed; han blev let krigerisk stemt, når han havde drukket lidt. Han havde i 64 allerede været pensioneret, og da han heller ikke havde deltaget i den første kamp, fordi han netop dengang lå på hospitalet for sin benedder, begyndte han at tale nedsættende om disse tyskerkrige, hvis ulykker for landet slet ikke kunne måle sig med dem fra krigene mod engelskmanden, som han havde set, både den i 1801 og 1807 og 14. Dengang måtte vi pænt af både med Norgesland og hele flåden. Se, det var noget at snakke om! (I, 105-6) Nederlagsfortællingerne og den bizarre konkurrence om at udpensle nationens mest forfærdelige ydmygelser er medvirkende til, at Per dels ønsker at genrejse sit land, dels drages mod langt højere bjerge. Men den komiske distance til forholdet mellem krig og national identitet, som fortælleren indfletter i passager som denne der ender med, at unge Didriksen drikker sig fuld og falder i søvn under indtrykket af fædrelandets ydmygelser (107) saboterer på forhånd Pers drømme om storhed og indvarsler i stedet udviklingen af hans tøvende grublernatur. Samme forbindelse mellem fædrelandets ydmygelser og danskerens karakter som en tvivler finder man i Johannes V. Jensens Kongens fald (1901). I tredje og sidste del af romanen fremstiller Jensen med en lige så bombastisk, men anderledes kortfattet gestus den stolte krigerbondes deroute: Men det var sidste Gang de danske Bønder leverede et Slag med Ret til at slaas. For det blev sidste Gang de sejrede. To Maaneder efter satte de deres Ret overstyr og blev dømt Oprørere, fordi de tabte. Og ved den lejlighed hørte Danskerne op at være et nordisk Folk (184). Sådan! Forud er gået Jensens korte, hårde skildring af bøndernes sejr ved Svenstrup, betragtet fra en høj i nærheden af Mikkel Thøgersen, der også bliver vidne til det tragiske nederlag ved Aalborg et par måneder senere, hvor Rantzaus tropper slagter de oprørske bønder. De slog og stak om sig, mens Sejrherrerne dræbte paa dem, de græd i det bidende Vintervejr, de faldt hulkende om i Sneen med kløvede Hoveder [ ]. Dér blev Bønderne knust saa tilgavns, at ikke en Gang Urettens Historie kunne blive overleveret. Efter den Strid faldt der en svar Stilhed over Jylland (184-85). De historiske slagscener i Kongens fald har et arkaisk og brutalt præg, man ikke finder mere pågående i beskrivelser af samtidige krige. Jensens Danmark er hjemsøgt af tragiske slag, der har gjort danskens sind til et vægelsind. Men det betyder langtfra, at vi skal glemme fortidens bedrifter. Tværtimod må vi søge endnu dybere i fortiden, helt ned i landets muld, for at finde nationens rødder. Som det hedder i Jensens Danmarkssangen (1925): Hvad hånden former, er åndens spor./ Med flint har oldbonden tømret, kriget./ Hver spån, du finder i Danmarks jord/ er sjæl af dem der har bygget riget./ Vil selv du fatte/ dit væsens rod,/ skøn på de skatte/ de efterlod! Så kan det vist ikke siges tydeligere: Kriget rimer på riget. Kun ved at skønne på krigens levn forstår vi os selv, hvor få og spredte disse spåner end er. Igen er krigsfascinationen både æstetisk og eksistentiel og ligner her næsten en sejr, men kobles ikke med en egentlig krigserfaring. Det gør den derimod delvist og helt i de næste eksempler, jeg vil fremhæve. Allerede inden vi havde tabt både Norge, Slesvig og Holsten, diverse kolonier og andet godt, var Danmark ikke det rette land at bo i for en mand med et eventyrligt hjerte. I eventyrskoven Allerede inden vi havde tabt både Norge, Slesvig og Holsten, diverse kolonier og andet godt, var Danmark ikke det rette land at bo i for en mand med et eventyrligt hjerte. Krig var noget, man måtte opsøge uden for landets grænser. Sådan er præmissen i Johannes Ewalds Levnet og Meeninger ( ), hvor fortælleren under sin flugt mod syd og den ønskede prøjsiske krigstjeneste gør ophold på en høj og ser mod nord, imod vort lykkelige Dannemark; som dengang, i forbigaaende sagt, syntes mig det ulykkeligste Land blant alle, fordi det havde ingen Krig, ingen Bjerge, ingen Skovrøvere, ingen vilde Dyr, og overalt ingen Materie til Eventyrer (110). Men Ewald går for meget til flasken, digtningen og kærlighedshungeren og når aldrig rigtig frem til det store krigseventyr. Det gør derimod et par af hans valgslægtninge, Wilhelm og Thomas Dinesen. Deres krigsbeskrivelser var dog langt mindre eksperimenterende og nyskabende end Ewalds selvbeskrivelser. Wilhelm Dinesen, far til Karen Blixen og i disse år genstand for endnu et litterært dokudrama af Tom Buk-Swienty, deltog i og skrev bl.a. om slaget ved Dybbøl i 1864 og den fransktyske krig i , ligesom han blev vidne til kommunardernes opstand i Paris i foråret 1871, svulstigt skildret i Paris under Communen (1873). Ikke mindre svulstig er hans søn Thomas Dinesens dagbogslignende skildring af Første Verdenskrig, No Man s Land, 13

14 fra 1929, om forfatterens indsats på canadisk side. Bogen er nok det tætteste, vi på dansk kommer et gennemført genrestykke inden for moderne krigslitteratur. I dyrkelsen af det eventyrlige og besyngelsen af krigen for krigens egen skyld minder den i meget høj grad om Jüngers I stålstormen. Dinesen er rundet af den dannelsestradition, Pontoppidan både gør sig lystig over og fascineres af, og ifølge hvilken krigen er en nødvendig del af den maskuline og nationale dannelsesproces. Med de islandske sagaer som fortolknings- og forståelsesramme stiliserer og mytologiserer han den moderne skyttegravskrig, så den bliver en blanding af en munter sportsturnering og skæbnetung manddomsprøve. Fra krigsudbruddet i 1914 er Dinesen desperat for at komme i kamp og er misundelig over, at generationsfæller fra andre nationer forlyster sig med krudt og kugler, mens han som dansker er henvist til at lege krig med Akademisk Skyttekorps hjemme i det københavnske opland. Derude, paa Europas gamle Valplads i Flandern og Picardiet, og snesevis af andre Steder, mødtes alle Jordens unge Mænd i dette grænseløst storslaaede Eventyr, i Historiens største Drama. Hvor var det muligt at blive siddende rolig paa Skolebænken og i Familiens Skød i en saadan Tid, alting herhjemme var jo saa tomt og banalt og uendelig ligegyldigt! (9) I foråret 1918, efter lange omveje og en rejse frem og tilbage over Atlanten, kommer han endelig til fronten omkring Lens i Nordfrankrig. Her oplever han kolde, kedelige timer i skyttegravene, men også det berygtede ingenmandsland, der ikke er så slemt endda, må man forstå. Efter at have beskrevet, hvordan han og kammeraterne i deres hule ved fronten opdager Resterne af en hedengangen Frits, påpeger han lidt paradoksalt, at forestillingen om, at No Man s Land overalt skulde ligge fuld af døde, og at man skulde se dem hænge i Pigtraaden allevegne, er ganske forkert, som saa meget andet af, hvad vi hørte hjemme om Rædslerne fra Fronten (103-4). Dinesen skriver alt i alt videre på forestillingen om Danmark som et umuligt land for krigersjælen, men sætter handling bag sin fascination. Den tradition lever videre i vor tid hos soldaterforfattere som Thomas Rathsack, Lars Ulslev Johannesen og Anne-Cathrine Riebnitzsky, for hvem krigsindsatsen bestemt ikke er ødelæggende og nyttesløs, men hærdende og adlende. (4) I stålstormen møder man livets sandhed og virkelighed. For at parafrasere Dinesen erfarer man her, at eventyret er virkeligheden, og virkeligheden er et eventyr. Bag os, uigenkaldeligt bag os, ligger Eventyrskoven, den virkelige Verden, det virkelige Liv (205), som han med ægte krigermelankoli slutter sine erindringer. I litteraturen om Første Verdenskrig står No Man s Land over for de mange desillusionerede beretninger fra sønderjyder i tysk tjeneste, på samme måde som Jüngers krigsevangelium i tysk litteratur står over for Remarques Intet nyt fra Vestfronten. Det er den frivilliges begejstrede krigsdeltagelse over for de tvangsindkaldtes pligt. Eventyret over for tragedien. Modstillingen er velbeskrevet i mere krigsvante nationers litteraturhistorie, særligt i den tyske, engelske og amerikanske, mens den i Danmark endnu kun er formuleret som et appendiks til den store litteraturhistorie. (5) Heller ikke Anden Verdenskrigs soldaterlitteratur optager nogen særlig plads i kanon. Det skulle lige være Svend Hazel storsælgende romaner som De fordømtes legion (1953) og Døden på larvefødder (1958), men de bliver typisk placeret på hylden for spøg og skæmt og eksempelvis beskrevet som primitivt effektfulde skildringer af frontkammerater, der hader deres overordnede mere end den fjende, de bekæmper (Dansk litteraturs historie bind 4 (2006), s. 407). Som en central skikkelse i et internationalt litterært fænomen, hvor krig både er et dystert eventyr, en personlig tragedie og en grotesk komedie, kunne Hazels værk dog godt fortjene en mere seriøs indlemmelse i den danske litteraturhistorie. Med udsigt til lykkens land Anderledes cool er den nok mest markante undtagelse fra det gængse billede af den danske Første Verdenskrigslitteratur, Peter Seebergs lille mesterværk november 1917: Forslag til en film (1977). Bogen fremstår som et filmmanuskript med nummererede scener, suppleret af fotografier af Jørgen Borg, der viser de landskaber, vi må forestille os, at handlingen udspiller sig i, men i en underfundig 14

15 tidsforskydning. Samtidig lægger fotografierne et imaginært filter over filmens stil, der i Seebergs indledende regibemærkning angives som L. A. Ringsk realisme i storbillederne (10). erfaringsverden. Det greb overfører han til november 1917, men med Danmark som en utopi i horisonten, et frihedens sted, hvor man kan være, hvad man vil, og hvor man kan blive en hovedperson igen. Handlingen foregår bag fronten, i det vestlige Midtsønderjylland, i en landsby med amtsbanestation nogle kilometer borte (7), skriver Seeberg samme sted. Vi følger Matthias Jessen, 21 år, landmand, tre år på vestfronten (11) under en kort orlov den november 1917, hvor han overvejer, om han som så mange andre unge mænd skal krydse Kongeåen og søge sikkerhed i Danmark. Men hans far, Jes Hansen, er imod. Et kristent menneske gør sin pligt og adlyder den verdslige magt, det nu en gang er underlagt, prædiker Jes Hansen, der frygter at sønnen skal stikke af under orloven. lydighed er vor pligt, selv om vi ikke forstår meningen. vi ser for kort, Matthias hvad den almægtige har for med os kan vi ikke se skal vi hjem til Danmark så kommer vi det, for så vil han det (29). Senere er far og søn på vej til en onkel, der bor tæt ved grænsen ind til Danmark, som de her er standset for at se ud over: Jes Hansen: derovre er så Danmark, Matthias Matthias, bævende: det ser så mildt ud [ ] ingen Det kan godt være, at det kun er de færreste af vore store forfattere, der har gjort sig erfaringer i felten, men alle har levet i tider, hvor krige har været tæt på, hvad end det har været i geografisk eller i mediemæssig forstand. kan gøre dem noget derovre, de kan være, hvad de vil Jes Hansen: Ja, de kan tage let på mange ting, måske er det ikke så godt endda (74). Matthias ser ind i et lykkeland og et frihedens land, mens faren ser ind i et syndens land, hvor man ikke er mærket af pligtens tunge bud og derfor lever letsindigt. De spiller endda kort derovre, som han med afsky betror sin søn. Med stilfærdig lune, men også med alvorsord, fremstiller Seeberg i sin lille bog sønderjydernes værnepligt under verdenskrigen som en tragedie, der kunne undgås ved at flygte til Danmark i grel modsætning til Dinesen, der flygter fra Danmark for at undgå fredens tragedie. Hvor Dinesen skriver sig selv op til noget nær krigshistoriens hovedperson, er Seebergs figurer desuden sat ind i landskabet som bipersoner, akkurat som arbejdsstyrken i hans debutroman Bipersonerne (1956), men med mere realistiske navne end eksempelvis Sim, hovedpersonen i debuten. Bipersonerne er henlagt til Berlin under Anden Verdenskrig og udmaler gennem de ydre ødelæggelser af Tysklands hovedstad den indre nedskrivning til et nulpunkt, som krigen var, også i Seebergs egen Det er også det indtryk, man får af den vel mest kendte modstandsroman i dansk litteratur, Tage Skou- Hansens De nøgne træer (1957). I det besatte Danmark er krigen ikke så total, at man automatisk reduceres til en biperson, der er prisgivet en ydre tvang eller ødelæggelse. Her er der plads til at gøre modstand. Det store spørgsmål er, hvilken slags hovedperson, man ønsker at være: en frisk og frejdig sabotør som jegfortælleren Holger Mikkelsen, der med åbne øjne lever livet farligt, eller den idealistiske leder af hans modstandsgruppe, lægen Christian, der mener, at modstandsmændene må inkarnere frihedskampens værdier og betragte krigen som et personligt anliggende. [Christian:] De må selv legemliggøre de værdier vi slås for, så at sige repræsentere dem med deres eget væsen [ ]: Vi skal have fat i dem, der føler et ansvar for helheden, dem der sætter lighedstegn mellem landets skæbne og deres egen skæbne. Hvis det skal være sådan et fint selskab, sagde jeg, må Leo og jeg hellere trække os tilbage med det samme og begynde for os selv (23). Christian og Holger er nærmest en udspaltning af Dinesenfiguren fra No Man s Land, som både holder af og væmmes ved de store ord, men mest af alt er optaget af krigshåndværket. For begge er modstandskampen et eventyr, endda tilsat en kompliceret kærlighedsaffære, og selv om det for så vidt ender tragisk, så er De nøgne træer en roman om at træffe valg, træde i karakter og blive en hovedperson. For Skou- Hansen er krigen hverken en hindring for det, som hos Seeberg, eller en forudsætning for det, som hos Dinesen, men en dramatisk ramme, der er velegnet til at tegne almenmenneskelige konflikter tydeligere op nærmest som vi kender det fra Hemingways krigsog kærlighedsfortællinger. Sådan er det også hos Thorkild Hansen, en måske uventet gæst i dette selskab af forfattere med krig som tema. Men faktisk præger verdenskrigen og den efterfølgende kolde krig i høj grad hans litterære interesser, som det fremgår af en lang række tidlige 15

16 anmeldelser og kronikker. Det var også Hansen, der forestod den første danske udgivelse af Jüngers dagbøger fra Anden Verdenskrig, Krigsdagbog (1964, genudgivet i 2013 under titlen Strålinger), og hans store trebindsværk Processen mod Hamsun (1978) er skrevet på lige dele anfægtelse over det norske retsopgør efter krigen og forundring over, at den gamle digterfyrste aktivt støttede nazisternes krigspolitik. Men allerede Hansens litterære gennembrudsværk, Det lykkelige Arabien (1962), har krig som tema. I romanen følger vi Carsten Niebuhrs ekspedition til Yemen og tilbage igen i årene Bogen er angiveligt skrevet for at hive Niebuhrekspeditionen ud af den kollektive glemsel, og i den forbindelse var 200- året en belejlig anledning. Men i romanen fornemmer man, at også andre omstændigheder i tiden har bragt Hansen på sporet af denne mærkværdige historie. I begyndelsen af kapitel 4 peger Hansen således på den kolde krigs våbenkapløb som en direkte anledning til sin historiske interesse. Ekspeditionsdeltagerne befinder sig her ombord på et dansk krigsskib, der skal ledsage danske handelsskibe gennem Middelhavet. Men havet er usikkert i disse tider på grund af den fransk-britiske kolonikrig. Da de danske handelsskibe er stået ud fra fransk havn, bliver de gang på gang truet af englænderne, således at matroserne på krigsskibet må gøre klar til kamp. På samme tid indtræffer en begivenhed, som den astronomisk interesserede Niebuhr simpelthen må følge, nemlig en Venuspassage. En sådan symbolladet scene kærlighedsplaneten, der passerer solen over kampklare krigsskibe kan Hansen med sin vanlige sans for historisk schwung ikke undlade at dvæle ved: For at iagttage og maale det sjældne fænomen stiller Niebuhr i god tid sit astrolabium og sin kikkert op paa dækket, hvor matroserne løber omkring for at gøre skibet kampklart. Desværre maa han beklage, at rystelserne fra fartøjet trods det vindstille vejr forhindrer ham i at foretage maalingerne med den ønskede nøjagtighed. Alligevel er der jo noget gribende ved billedet af den alvorlige astronomus, der staar oppe paa fordækket travlt optaget af sine instrumenter, mens matroserne regerer omkring ham, og de engelske krigsskibe ligger afventende et stykke borte paa det blanke hav. [ ] Ombord paa det samme skib, hvor kanonerne gøres rede til at aflevere deres argumenter paa liv og død, finder man et menneske fuldstændig fordybet i iagttagelsen af en Venus-passage. For os, der søger at følge historien om Niebuhr og hans mænd 200 aar senere, mens andre afskydningsramper gøres klar til andre detonationer, er der ligesom en trøst at hente i dette billede. Ogsaa vi vilde gerne iagttage disse fjerne begivenheder saa nøjagtigt som muligt, men det hænder, at ogsaa vort astrolabium ryster lidt (73). Hansen er gennem romanen optaget af at fremstille Niebuhr som en virkelighedstro mand, der tilpasser sig sæder og skikke, hvor end han kommer på sin rejse og netop derfor overlever rejsen i modsætning til de øvrige ekspeditionsdeltagere. Men han er ikke kun en overlever. Hans ry grundlægges ikke på rå kraft og simpelt heltemod, men på nysgerrighed, præcision og opbyggelighed. Selv i farens stund ombord på sit krigsskib har han opmåling og indsamling af vigtig viden for øje, og det forstår man på Hansen gør det i sidste ende lettere for ham at finde frem Med de nye krige synes fædrelandets ydmygelser og nederlagets kultur med andre ord at være vendt tilbage i den danske litteratur og måske også i den danske selvforståelse. til det lykkens land, som ekspeditionen satte ud for at finde, og som alligevel er meget længere væk end det fjerneste, fordi det ikke findes uden for, men inde i os selv (299). Da Niebuhr senere på rejsen studerer ruinerne af kongeborgen Persepolis, som Aleksander satte i brand efter sejren over perserne nærmest sukker Hansen over, at det er historien om Aleksander [der huskes] efter to aartusinders forløb. Niebuhr behøver selvfølgelig ikke en tiendedel af den tid for at blive glemt. Og det til trods for at Aleksander den Store forsøgte at udslette herlighederne, manden var jo til syvende og sidst kun en soldat, hvorimod Niebuhr er den første, der for alvor søger at rekonstruere dem. Men da historien skrives af mennesker, er det ødelæggerne, den husker, og bygherrerne den stiller i skammekrogen (314). Tag den, Aleksander! Det lykkelige Arabien er skrevet og udgivet i året for Cubakrisen og kun godt 15 år efter den Anden Verdenskrig. Pessimismen på vegne af vor fælles historie er derfor til at forstå, men ikke desto mindre fremstiller Hansen sin Niebuhr som en ny og anderledes beslutsom hovedperson, end vi ellers har mødt dem. Han bliver hverken fortvivlet, apatisk eller ude af sig selv, når krigstrommerne lyder som danske helte har for vane men arbejder møjsommeligt videre med fjerne mål for øje. Kunne det i den sammenhæng have betydning, at de tidlige 1960 ere ikke kun var tiden for den kolde krigs ophedning, men 16

17 også for den danske velfærdsstats storhedstid? Var landet ikke netop da præget af bygherrer, der som Niebuhr iagttog, målte op og planlagde så nøjagtigt og omhyggeligt som muligt, mens man ude omkring i verden klargjorde afskydningsramper og detonationer? Det er en lidt alternativ Hansen-udlægning, men tilfældigt er det næppe, at forfatteren her i skyggen af atomtruslen hylder helten, der uanfægtet kigger den anden vej. Og langs den anden vej, der ikke var krigens, byggede man på dette tidspunkt velfærdsstaten. det desværre ikke er usandsynligt. Siden da er vi kommet på andre tanker i Danmark. Den store bygning har slået revner, og velfærdsstatens bygherrer er blevet stillet i skammekrogen. For dyr og slet, slet ikke konkurrencedygtig, lyder dommen fra de fleste politikere og økonomiske eksperter. Alligevel har vi haft råd til at udruste en række danske ekspeditioner til de arabiske lande, ikke for på ny at søge lykken, men for at eksportere den i skikkelse af demokratiet, pakket i en boks og lige til at bære ind til de vilde, sådan som Claus Beck-Nielsen har konkretiseret nullernes politiske idealisme i Selvmordsaktionen (2005). Her er krigsførelse igen tematiseret med en blanding af eventyrlyst, fascination, ironi, tvivl, og tragedie, som vi kender det fra tiden efter Dybbøl, så man griber sig selv i at savne en Niebuhrs fokuserede kølighed. Det samme gælder mere ligefremme romaner om de nye krige som f.eks. Lars Husums Jeg er en hær (2010), hvor den danske helt ganske vist er hård og beslutsom i felten, men en plaget tvivler så snart han er hjemme i det kaotiske Velfærds-Danmark. Med de nye krige synes fædrelandets ydmygelser og nederlagets kultur med andre ord at være vendt tilbage i den danske litteratur og måske også i den danske selvforståelse. Land har vi ganske vist ikke tabt til fjenden, men masser af mennesker har mistet liv og førlighed, og milliarder af gode skattekroner er brugt på ja, på hvad? På noget at snakke om? Det må vi ikke håbe, men vores litteraturhistorie fortæller os, at 17

18 Noter (1) I nogle tilfælde bruger de litteraturhistoriske oversigtsværker årstal for krigsudbrud og -afslutninger til deres periodeinddelinger, og de fleste bringer også afsnit om f.eks. Besættelsestidens betydning for enkelte forfattere. Men som samlet og gennemgående tema fylder krig ikke meget i danske litteraturhistorier. (2) Ulrik Lehrmann har i Krigens fortællere kortlagt den voldsomme nyhedsstrøm og -hunger, der prægede det ellers neutrale Danmark under Første Verdenskrig. At landet stod uden for krigen, betød altså langtfra, at befolkningen var uberørt. (3) Udtrykket tillægges ofte Hedeselskabets stifter Enrico Dalgas, men stammer i sin danske ordlyd fra H.P. Holst, som under Treårskrigen var en slags officiel propagandist i den danske hærs tjeneste. Her skrev han folkekære og idealiserende digte som Den lille hornblæser og Slumrer sødt i Slesvigs jord, og det er således ikke så underligt, at han efter 1864-nederlaget var ferm til at sætte ord på den indre oprustning. (4) Her tænker jeg på de litterære dokudramaer Jæger - i krig med eliten (2010) af Rathsack, De danske tigre (2008) af Johannesen og Kvindernes krig (2010) af Riebnitzsky, hvis begejstring for kampen i sig selv jeg har analyseret i artiklen Forsvarsværker i Standart nr. 4, (5) I ph.d.-afhandlingen Mellem Fronterne (2011) har Bjarne Søndergaard Bendtsen kastet lys på de mange delvist glemte danske krigsromaner og erindringsværker om Første Verdenskrig. I afsnit III, 2, I Skyttegraven: Nordslesvigere på tysk side og danske frivillige på Ententens viser han, hvordan man også hos flere af de nordslesvigske, dansksindede kombattanter finder forestillingen om krigen som et stort og spændende eventyr, men at det er tolkningen af krigsdeltagelsen som en bitter og for manges vedkommende tragisk pligt, der har domineret eftertidens opfattelse af sønderjydernes engagement. Dermed peger Bendtsen på samme konflikt, som har præget den angelsaksiske Første Verdenskrigsforskning. Tilbage i 1970 erne lancerede den amerikanske litteraturprofessor Paul Fussell i The Great War and Modern Memory (1975) den teori, at de desillusionerede unge mænd, the lost generation, der vendte hjem fra skyttegravenes slagterier, bragte en ironisk verdensanskuelse med sig, der lige siden har gennemsyret de vestlige samfund. Andre forskere, heriblandt krigshistorikeren Hew Strachan og kulturhistorikeren Jay Winter, hævder derimod, at overraskende mange soldater, også værnepligtige, bevarede en helhjertet begejstring og positiv pligtfølelse både under og efter krigen. Litteratur Bang, Herman Tine [1889]. Gyldendals bibliotek. København Bang, Herman Stuk [1887]. Borgen/Det Danske Sprog og Litteraturselskab, København Bendtsen, Bjarne Søndergaard Mellem fronterne: Studier I Første Verdenskrigs virkning på og udtryk i dansk kultur med særligt fokus på litterære skildringer Ph.d.-afhandling, Syddansk Universitet, Odense Clausbecknielsen.net Selvmordsaktionen: Beretningen om forsøget på at indføre Demokratiet i Irak i året Gyldendal, København Dinesen, Thomas No Man s Land: En Dansker med Canadierne ved Vestfronten. C.A. Reitzels Forlag, København Ewald, Johannes Herr Panthakaks Historie og Levnet og Meeninger. Borgen/Det Danske Sprog og Litteraturselskab, København Favret, Mary A War at a Distance: Romanticism and the Making of Modern Wartime. Princeton University Press, Princeton og Oxford Fussell, Paul The Great War and Modern Memory. Oxford University Press, New York and London Hansen, Thorkild Det lykkelige Arabien [1962]. Gyldendal, København Husum, Lars Jeg er en hær. Gyldendal, København Jensen, Johannes V Kongens fald [1901]. Gyldendal, København Krejberg, Kasper Green Forsvarsværker. I Standart 24.4: Lehrmann, Ulrich Krigens fortællere. Arbejdspapir, Odense Mortensen, Klaus P. og May Schack (red.) Dansk litteraturs historie: Bind 4. Gyldendal, København Pontoppidan, Henrik Lykke-Per [ ]. Gyldendal, København Schivelbusch, Wolfgang Die Kultur der Niederlage: Der amerikanische Süden 1865, Frankreich 1871, Deutschland 1918 [2001]. Fischer Taschenbuch Verlag, Frankfurt am Main Seeberg, Peter Bipersonerne [1956]. Gyldendal, København Seeberg, Peter november 1917: Forslag til en film. Arena, Viborg Skou-Hansen, Tage De nøgne træer [1957]. Gyldendal, København 18

19 Kasper Green Krejberg (f. 1981) er postdoc på Litteraturhistorie ved Aarhus Universitet på en bevilling fra Det Frie Forskningsråd, FKK til et projekt om velfærdsstatens litteraturhistorie efter Færdiggjorde i 2011 ph.d.-afhandlingen Krigens poetiske potentialer: Jünger, Sebald og kampen og kroppen i moderne krigslitteratur. Modtog Aarhus Universitets Forskningsfonds ph.d.-pris 2013.

20 No man can find the war Om Eva Ribichs mikroskopiske krig I Eva Ribichs diktsamling Det är vatten så långt jag kan se och längre støter vi på grenseerfaringer gjennom et unnselig språk, i en blodig gråsone mellom det banale og det ufattelige. Krigen blir i seg selv en metafor for det utsatte liv, som ikke kan beskrives med annet enn poesiens indirekte taushet. af Sindre Andersen Illustration af Hjørdis Maria Longva Poeten Eva Ribich går nært innpå det nære i sine korte dikt. Hun kan skrive om små beskjedne naturfenomener, om en fiolins form og proporsjoner, om barndommens lek ute, om en dag, som i Vi vaknar, hennes siste bok, eller om savnet etter faren i den intenst sørgmodige Du är den ende mitt hjärta har velat. Hennes verk har blitt karakterisert som «räddningar av mikrokropiskt erfarenhetsmaterial», av kritikeren John Swedenmark, som også har framhevet Ribichs evne til å gi dette materialet relevans på linje med «større» spørsmål. I Det är vatten så langt jag kan se och längre fra 2010, den nest nyeste av hennes hittil seks diktsamlinger, forskyves imidlertid mikroskopet et par grader. For en gangs skyld har hun med direkte, brutalt fysiske scener. Ting hun neppe har opplevd selv. Vi bør kanskje her heller snakke om et mikroskopisk språk, om opptakter til den stumheten man står med overfor erfaringenes ufattelige dimensjoner? Og kanskje erfaringer på en annen måte: En mikroskopisk krig, formidlet gjennom et fjernt forstørrelsesglass? Således er anslaget i Det är vatten nært og intimt, men samtidig fjernt. Diktene begrenser seg til totre setninger plassert etter hverandre, rake streker. Formmessig er det en utjevning i forhold til linjebruddene og de saftigere prosabitene i de andre bøkene. Ribich hviler i observasjoner, i detaljer, men samtidig er det en narrativ kraft her, en nådeløs bue, som drar det hele framover. Et jeg er på vei et sted. Og selv om ordet «krig» ikke dukker opp, og verken våpen eller ild materialiserer seg i språket, skjønner man hva som står på spill. Jeget nærmer seg noe, trer over noe men vil tilbake. Hjem. Ikke dit. Ikke inn i natten. Krigen. Mörkret. Dikt uten pust Krigen er mørk, krig er trykk og mørke, men Ribich holder seg unna det svulmende. Foruten jegets egen fysiske tilstedeværelse, merker man i alle diktene en røyk av grenseoverskridelse, og en utstrakt språklig hånd mot hjelpeløsheten man ser på den andre siden av grensen. De er korte nok til at man kan lese dem på én utpust, derfor finnes det egentlig ikke luftighet i dem. De er skrevet grundig fri for pust. Man lulles inn rymtisk med nesten umerkelig oppdelte setninger. «Vattnet under oss rör sig ständigt. Ända ner i dypet rör sig vattnet.» Det som skjer er dels logisk nødvendig, og dels utforskende, famlende. Som når en sommerfugl vikler seg ut, eller en fugl letter. En fascinerende korthet, forsiktighet, avrundethet. Boka tar ikke lang tid å lese, man kan gjøre det igjen og igjen. Diktene er som ørsmå fine sanger. Det er sjelden sanger er ørsmå som dette. Dikt er ofte mer musikalsk enn musikk; som musikk som kunne vært. 20

eception tidsskrift for nordisk litteratur

eception tidsskrift for nordisk litteratur eception tidsskrift for nordisk litteratur 02 KRIG eception tidsskrift for nordisk litteratur #72-2014 tekster af Kasper Green Krejberg, Sindre Andersen, Hans Hertel, Theis Ørntoft, Bjarne Søndergaard

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA

- stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA - stammebeskrivelser ET UNDERVISNINGSMATERIALE FRA Hvid stamme MOTTO: Det er Solgudens vilje, at du skal gøre hvad jeg siger STIKORD: Præster, bestemmer, rige Da Solguden straffede menneskerne, troede

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Baggrunden, krigen, resultatet

Baggrunden, krigen, resultatet Historisk Bibliotek 1864 Baggrunden, krigen, resultatet ISBN 978-87-992489-1-9 ISBN 978-87-992489-1-9 Thomas Meloni Rønn 9 9 788799 248919 788799 248919 1864 Baggrunden, krigen, resultatet Forlaget Meloni

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat

Dansker hvad nu? Fra vikingerige til velfærdsstat Undervisningsmateriale til Dansker hvad nu? Formål Vi danskere er glade for vores velfærdssamfund uanset politisk orientering. Men hvordan bevarer og udvikler vi det? Hvilke værdier vil vi gerne bygge

Læs mere

Grundbogen til Sidste Søndag

Grundbogen til Sidste Søndag Hvad er rollespil I dette kapitel vil vi forklare lidt omkring hvad rollespil er. Først vil vi forsøge at definere rollespil (en svær opgave), og derefter har vi et afsnit skrevet specielt til forældrene

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34

15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 15. Søndag efter Trinitatis 2013, Hurup og Gettrup Mattæus 6, 24 34 Herre, lær mig at søge dit rige og din retfærdighed og giv mig så alt andet i tilgift. AMEN Ja, den er god med dig, Jesus! Sådan fristes

Læs mere

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 1 Prædiken til Fastelavnssøndag 15. februar kl. 10.00 i Engesvang 29 - Spænd over os 448 - Fyldt af glæde 674 - Sov sødt, barnelille 441 - Alle mine kilder skal være hos dig Nadver: 192 v. 3: Kærligheden,

Læs mere

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen

Det som ingen ser. Af Maria Gudiksen Knudsen Det som ingen ser Af Maria Gudiksen Knudsen Da Jonas havde hørt nogen af de rygter der gik om mig, slog han mig med en knytnæve i hovedet. Jeg kunne ikke fatte at det skete, at han slog mig for første

Læs mere

Folkeviser i middelalderen. Historisk. Litteraturhistorisk

Folkeviser i middelalderen. Historisk. Litteraturhistorisk Folkeviser i middelalderen Middelalder her danses og synges folkeviserne - nedskrives først i 1500-1700 tallet i poesibøger af adelsdamer Folkeviser Trylleviser Ridderviser Kæmpeviser Historiske viser

Læs mere

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale.

2/ Skriv om en kort episode i en papirbæreposes liv. Valg af fortællersynsvinkel er frit, men der skal indgå direkte tale. TVM OPTAGELSESPRØVER 2011 Opgave 1: Skriv to historier Løs de følgende opgaver. 1/ Beskriv en konkret detalje fra dagen i dag på en måde, så læseren forstår, hvorfor du trækker lige præcis den frem. Giv

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10

Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015.docx. Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 Lindvig Osmundsen. Side 1 01-05-2015 Prædiken til Bededag 2015. Tekst: Matt. 3,1-10 I samtale med Gud om sit liv. Sådan kan man beskrive det tema som teksterne til Bods og bededag handler om. Kong David

Læs mere

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch

PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch PRÆDIKEN TIL 4. SØNDAG EFTER PÅSKE 2014 Stine Munch I dag er det med at holde tungen lige i munden og ørene stive. Teksten er en typisk Johannestekst, snørklet og svært forståeligt. I hvert fald sådan

Læs mere

Prædiken over Den fortabte Søn

Prædiken over Den fortabte Søn En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn

Historisk Bibliotek. Grundloven 1849. Thomas Meloni Rønn Historisk Bibliotek Grundloven 1849 Thomas Meloni Rønn Forlaget Meloni 2009 Serie: Historisk Bibliotek Forfatter: Thomas Meloni Rønn Redaktør: Henning Brinckmann Serieredaktører: Henning Brinckmann & Lars

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem.

Mørket forsøger at lukke sig om os, vinterens mørke, vores eget mørke, al vores modstand - men lyset bryder igennem. 1 Juleaften 2009. Hvad er det bedste ved julen? ja, hvad er det bedste ved julen? Måske al hyggen i dagene op til jul, med pynt i gaderne, lys overalt, med julekalendere i fjernsynet, hvor man sammen har

Læs mere

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget

TAL MED EN VOKSEN. hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget TAL MED EN VOKSEN hvis din mor eller far tit kommer til at drikke for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op

Læs mere

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00

Prædiken om at misunde og unde: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 Indsamling til FKN Salmer: 1.søndag i fasten 2014 kl. 9.00 754, Se, nu stiger solen 698, Kain, hvor er din bror 123,7 613, Herre, du vandrer forsoningens vej Prædiken om at misunde og unde: Inde i mit

Læs mere

Roman - tragikomisk fortælling

Roman - tragikomisk fortælling ERLING JEPSEN Født 1956. Dramatiker og forfatter. Den sønderjyske farm er hans syvende roman; blandt de tidligere kan nævnes Kunsten at græde i kor og Frygtelig lykkelig, der begge er filmatiseret. Har

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning

Kasse Brand (arbejdstitel) Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010. 9. Gennemskrivning Kasse Brand (arbejdstitel) Af Amalie M. Skovengaard & Julie Mørch Honoré D. 14/04/2010 9. Gennemskrivning 1 EXT. HAVEN/HULLET. DAG 1 August 8 år står nede i et dybt hul og graver. Han gider tydeligvis

Læs mere

Prædiken tl 3. søndag efer trinitats, Jægersborg kirke 2013. Salmer: 736 678 302 // 507 492 v.1 & 6 498 v.4-6

Prædiken tl 3. søndag efer trinitats, Jægersborg kirke 2013. Salmer: 736 678 302 // 507 492 v.1 & 6 498 v.4-6 Prædiken tl 3. søndag efer trinitats, Jægersborg kirke 2013 Salmer: 736 678 302 // 507 492 v.1 & 6 498 v.4-6 Jeg beder for dem, der ikke er lys i mere, dem uden længselserindring og kraf. Jeg beder for

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til Helligtrekongerssøndag 2015.docx 04-01-2015 side 1. Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. 04-01-2015 side 1 Prædiken til Helligtrekongers søndag 2015. Tekst: Matt. 2,1-12. Menneskehedens åndehul. Det sted hvor Jesus blev født var et hul i jorden. Et sted uden for den lille by Betlehem, i en

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Mikkel og Line får stråler

Mikkel og Line får stråler Mikkel og Line får stråler En bog for børn om at få strålebehandling Aarhus Universitetshospital Onkologisk Afdeling D Stråleterapien Mikkel og Line får stråler Denne bog handler om Mikkel og Line. De

Læs mere

Konsulentfirmaet Holler

Konsulentfirmaet Holler Om forudsætninger for kreativitet set i forhold til børn og unges udvikling At være kreativ er at skabe (sig noget). Ordet kreativ er afledt at det latinske ord for at skabe. Alle børn og unge er skabende

Læs mere

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015

Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Nyhedsbrev for børnemiljøet på Ejerslykkeskolen. Februar 2015 Fest for mellemtrinnet. Så er det blevet tiden for den årlige store begivenhed for eleverne i 4., 5. og 6. klasse. Der er fest! Torsdag d.

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Skatten. Kapitel 1 Jeg er Mads. Og ham der er Stuart. Vi er i et skib på vej til Mombasa. Wow hvor er hun lækker. Stuart det der er min kæreste, din forræder. Men Stuart hørte ikke noget han var bare så

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde

Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde Danmark undgik 1. Verdenskrig med udenrigspolitisk snilde 10. august 2014 Danmark var tæt på at miste sin neutralitet under 1. Verdenskrig, hvor regeringen måtte balancere på en knivsæg mellem Tyskland

Læs mere

Det onde Liv og den gode Gud

Det onde Liv og den gode Gud En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg

Konflikthåndtering. - Inspiration fra en anden kultur. Af Else Tranberg Konflikthåndtering - Inspiration fra en anden kultur Af Else Tranberg I oktober måned deltog to konsulenter fra Cubion i et seminar i Kenya. Temaet var tilgange til konfliktarbejde og konflikthåndtering.

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Kan billedet bruges som kilde?

Kan billedet bruges som kilde? I Kildekritikkens ABC har du læst om forskellige tilgange til skriftlige kilder. I dette afsnit kan du lære mere om kildekritik ift. plakater, fotos, malerier, og andet, der kan betegnes som billeder.

Læs mere

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang

Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang Prædiken til 3. s. i fasten kl. 10.00 i Engesvang 413: Vi kommer, Herre, til dig ind på Spænd over os dit himmelsejl 448 - Fyldt af glæde 36 - Befal du dine veje 675 Gud vi er i gode hænder på Egemoses

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting:

Jeg vil bruge min tale i dag til at tale om to ting: Nyt skoleår 2015 Hvad er meningen med livet? Og med at blive designer? Tale v. Elsebeth Gerner Nielsen Velkommen til Designskolen Kolding. Velkommen til et nyt skoleår. Velkommen til nye og gamle studerende.

Læs mere

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget

tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget tal med en voksen hvis du synes, at din mor eller far drikker for meget Historien om en helt Sanne er 14 år. Hun må klare mange ting selv. Hun må ofte selv stå op om morgenen og få sine søskende op og

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

Besætning: Martin Schack; piano Morten Ramsbøl: kontrabas Morten Lund; trommer Jacob Fischer; guitar (#2,#4,#5,#9,#12)

Besætning: Martin Schack; piano Morten Ramsbøl: kontrabas Morten Lund; trommer Jacob Fischer; guitar (#2,#4,#5,#9,#12) JAZZ PÅ DANSK Kære lytter! "Jazz på dansk" er opsummeringen af ti års arbejde med danske sange, som jeg ka li at spille dem. Denne cd er et produkt af min freelance-virksomhed herhjemme og i udlandet.

Læs mere

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39

2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 2. juledag 2014, Vestervig kirke. Fællesgudstjeneste Sydthy Provsti Mattæus 23, 34-39 Herre Jesus Kristus. Forbarm dig over mig synder. Styrk mig til at tage imod din fred og til at bringe den ind i verden.

Læs mere

Jonastegnet Vi begynder med fortællingen om Jonas. Jonas i hvalfiskens bug. Det er en af de mærkeligste fortællinger i det gamle testamente. Der er et præg af eventyr over fortællingen: hvalfisken dukker

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923.

De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. De blev ikke glemt En historie om to Askø-familiers emigration til USA i 1923. Den 10. Maj 1923 giver SS OSCAR II et gigantisk trut i skibsfløjten, da den stævner ud fra Københavns Havn. Ombord på emigrantskibet

Læs mere

For år tilbage var der et indslag i cirkusrevyen. Det var på nogenlunde samme

For år tilbage var der et indslag i cirkusrevyen. Det var på nogenlunde samme Prædiken til midfaste søndag 2014, Johs. 6,24-37. For år tilbage var der et indslag i cirkusrevyen. Det var på nogenlunde samme tidspunkt som hele historien med færøske bank skandalen. I det lille nummer

Læs mere

På rejse med musikken

På rejse med musikken Eksotiske fugle På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 På rejse med musikken Du skal snart på besøg hos DR SymfoniOrkestret. Her skal du høre symfoniorkestret spille flere forskellige musikværker. Men vi

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Selvrealisering som selvrefleksion

Selvrealisering som selvrefleksion Selvrealisering som selvrefleksion Samfundets økonomiske udvikling, individualisering og sekulariseringen har skabt plads til den enkelte. Individet kan i dag selv bestemme sin egen livsvej. Ruten bliver

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG DØDEN SOM EN OVERGANG OPGAVE TIL: TIR NAN OG PUNKT 3 Hvad sker der, når vi dør? Døden er fravær af liv. Livet er en forudsætning for døden. Det, der ikke er eller har været i live, kan heller ikke dø.

Læs mere

Du ved måske ikke at jeg har studeret i Oxford, i London, i New York og Paris, jeg foretrækker ørkenen!

Du ved måske ikke at jeg har studeret i Oxford, i London, i New York og Paris, jeg foretrækker ørkenen! Du ved måske ikke at jeg har studeret i Oxford, i London, i New York og Paris, men jeg foretrækker ørkenen! 17 Hmm Hvorfor det? Fordi den er ren! Det bliver ikke let at komme ind i Turban-fortet Det er

Læs mere

DODO & THE DODOS UPGRADE

DODO & THE DODOS UPGRADE DODO & THE DODOS UPGRADE Dodo Gad: Vokal, kor Jens Rud: Vokal, kor, percussion Steen Christiansen; Keyboard, bas, kor Lars Thorup: Trommer, percussion Anders Valbro: Guitar DODO & THE DODOS UPGRADE Produceret

Læs mere

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14

ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 ONSDAGSFOREDRAG Program for 2013/14 Onsdagsforedragene er et samarbejde mellem Viborg Museum Viborg Lokalhistorisk Arkiv Viborg og Omegns Amatørarkæologer Viborg Museumsforening Velkommen til en ny sæson

Læs mere

prise ham fordi han er stor, det er fantastisk at vide, at Gud er størst. Nogle Formålet med aftenen

prise ham fordi han er stor, det er fantastisk at vide, at Gud er størst. Nogle Formålet med aftenen 62 Slip kontrollen - lovsangsaften / TEEN EQUIP / Side 1 af 6 62 Slip kontrollen Introduktion til denne Temaaften Fokusset denne aften vil være på Guds storhed Gennem lovsang vil vi prise ham fordi han

Læs mere

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag Appetizer: Simon Spies blev engang spurgt om han foretrak at være fattig eller rig, og han svarede: Ja, livet kommer jo ikke an på penge, og jeg har prøvet begge dele, men jeg vil til enhver tid foretrække

Læs mere

Tavshedens labyrint - elevark

Tavshedens labyrint - elevark Tavshedens labyrint - elevark Mål I dette materiale skal I: Analysere filmen og tage stilling til vold på film. Diskutere og tage stilling til, hvordan man skal straffe efter krige og konflikter, eller

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Mere om at give og modtage feedback

Mere om at give og modtage feedback Mere om at give og modtage feedback Der synes bred enighed om principperne for god feedback. Jeg har i 2006 formuleret en række principper her: http://www.lederweb.dk/personale/coaching/artikel/79522/at

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14.

Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. Juledag d.25.12.10. Luk.2,1-14. 1 Julen var noget, der skete engang. Et barn blev født I Betlehem et menneske, der blev til fryd og fred for alle, selv for os, der lever i dag. Julen er en drøm. En drøm

Læs mere

Nu! Den mest ambitiøse og mægtige af fyrsterne er uden tvivl den skrupelløse prins Dheluu...

Nu! Den mest ambitiøse og mægtige af fyrsterne er uden tvivl den skrupelløse prins Dheluu... Meirrion, galaksens hovedstad og handelscentrum, er nu overtaget af Trebanden bestående af førende handelsfyrster... Herfra kontrolleres tilværelsen for milliarder af intelligensvæsner... Den mest ambitiøse

Læs mere

Det Store, Venskabelige, men dog grav alvorlige, Sommerdystkonkurrence-show

Det Store, Venskabelige, men dog grav alvorlige, Sommerdystkonkurrence-show Det Store, Venskabelige, men dog grav alvorlige, Sommerdystkonkurrence-show 2014 Alle som én deltog i konkurrencen. Tak for det. Dommerne havde 130 billeder at forholde sig til og gav dem point fra 1-5.

Læs mere

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham.

Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Der var engang en kone i Israels land, der hed Saul. Dengang han blev valgt, havde hele folket stem på ham. Profeten Samuel havde fundet ham. Det var sådan dengang i Israels land, at det at være konge

Læs mere

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden

Alma 82 år. Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns. Diagnose. Almas liv. Almas forvirrende Verden Alma 82 år Dement jeg kan ikke forstå hvorfor jeg ikke må komme hjem og passe mine høns Alma er ikke så god til at huske længere og hendes sygdom gør, at hun har svært ved at passe dagligdagens gøremål.

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Det fleksible fællesskab

Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Kirsten Hastrup unı vers Kultur Det fleksible fællesskab Kultur Det fleksible fællesskab Af Kirsten Hastrup unıvers Kultur Det fleksible fællesskab er sat med Adobe Garamond

Læs mere

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter:

Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Gudstjenesterne i Aroskirken ledes af liturgen og er bygget op over en fast skabelon, som indeholder følgende fem punkter: Ia. Indledning: Velkomst! Indgangsbøn: Almægtige Gud, Himmelske Far, du, som har

Læs mere

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler

Krigen 1864. Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Krigen 1864 Klassesæt til udlån fra Center for Undervisningsmidler Udarbejdet af Claus Fischer, Center for Undervisningsmidler i Sydslesvig 06. februar 2014 18 april 1864 Indhold: Baggrunden for krigen

Læs mere

3.2 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål

3.2 Jesus-planen. Check-in. Introduktion til denne lovsangsaften. Formålet med aftenen. 10 minutter. Materialer. Aktivitet. Formål 32 JESUS-PLANEN - LOVSANGSAFTEN / TEEN EQUIP / SIDE 1 AF 6 32 Jesus-planen Introduktion til denne lovsangsaften I aften handler om, at hver enkelt teenager opdager eller erfarer Jesusplanens betydning

Læs mere

Pigen der fandt det vigtigste

Pigen der fandt det vigtigste Pigen der fandt det vigtigste Der var engang den dejligste lille pige. Hun blev kaldt MO. Hun boede i et hus i en lille landsby. Omkranset at skove, søer, enge og marker. Hun var glad og tilfreds, og legede

Læs mere

MMM. Browning HP47 5/+6 11/+0 22/-4 45/-8 4 --- SA 2d6 0,8 15 skud 1d2 17 FORDELE

MMM. Browning HP47 5/+6 11/+0 22/-4 45/-8 4 --- SA 2d6 0,8 15 skud 1d2 17 FORDELE 11 1d4-1 3 Slag 1d4+2 1d4 Spark 1d6+2 1d4 Dolk 2d6+2 1d4-1 Browning 47 5/+6 11/+0 22/-4 45/- 4 --- SA 2d6 0, skud 1d2 22 år, 11 cm og 1 kg. Vittig-Per Moralsk Genert Liste Gemme Undvige Undersøge Klatre

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Når døden er en overgang Et menneskes liv består af mange overgange, hvor vi går fra én tilstand til en anden. Overgangene markerer, at en person har bevæget sig fra ét sted i livet til et andet: Vi bliver

Læs mere

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse!

Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Konfirmations gudstjeneste søndag den 12. april 2015. Kære konfirmander! Livet er som en rejse! og vi gør det selv til en opdagelsesrejse! Vi har hver i sær vores bagage med. Både den helt konkrete bagage

Læs mere

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter.

Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Palæstina Fredsvagterne Randa og Lasse har begge været i Palæstina som fredsvagter. Arbejdet som fredsvagt er meget afhængig af, hvor man er og hvad situationen er. Man kan bl.a. hjælpe med at dele mad

Læs mere

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael

9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael 6 9 Påkaldelse af ærkeenglen Mikael Hellige ærkeengel Mikael, forsvar os i kampen; vær vort værn mod djævelens ondskab og efterstræbelser. Gud kue ham; derom beder vi ydmygt; og du, fyrsten over den himmelske

Læs mere

Noget om hovedrengøring

Noget om hovedrengøring 1 Noget om hovedrengøring Prædiken til 3. søndag i fasten I Det er marts måned; foråret så sagte kommer; solen er igen i tiltagende. For mig er der en ting, der hører foråret til nemlig forårsrengøring.

Læs mere

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk

Fra problem til fortælling Narrative samtaler. www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Fra problem til fortælling Narrative samtaler www.dispuk.dk anetteholmgren@dispuk.dk Denne dag er ambitiøs Forskellene (post-strukturalistisk filosofi) Fortællingen (Narrativ teori) Traumet (Hukommelse

Læs mere

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften?

HAN Du er så smuk. HUN Du er fuld. HAN Du er så pisselækker. Jeg har savnet dig. HUN Har du haft en god aften? SOLAR PLEXUS af Sigrid Johannesen Lys blændet ned. er på toilettet, ude på Nørrebrogade. åbner døren til Grob, går ind tydeligt fuld, mumlende. Tænder standerlampe placeret på scenen. pakker mad ud, langsomt,

Læs mere

Svære følelser. Af Pia Melander Guilbert. Ellen Hillingsø om selvmedlidenhed: Smerten skal anerkendes

Svære følelser. Af Pia Melander Guilbert. Ellen Hillingsø om selvmedlidenhed: Smerten skal anerkendes Svære følelser Forbudte følelser findes ikke, siges det. Kun handlinger kan være forbudte. Alligevel er visse følelser mere vanskelige at håndtere end andre. Vi har bedt tre store skuespillere stille ind

Læs mere