Kulturhistorisk orienteringsmøde på Fuglsøcentret november 2008

Transkript

1 12. september 08 J. nr /18 Kulturhistorisk orienteringsmøde på Fuglsøcentret november 2008 Organisationen DANSKE MUSEER har herved fornøjelsen at indbyde - fortrinsvis de kulturhistoriske museers medarbejdere - til orienteringsmøde Mødested: Fuglsøcentret på Mols Tidspunkt: november Association of Danish Museums Vartov, Farvergade 27D 1463 København K, Denmark T F info@dkmuseer.dk Mødet starter onsdag den 12. november kl med et plenum, hvor en repræsentant fra ODM vil give en kort orientering om organisationen. Herefter indlæg med fokus på genstande og De gode historier. Resten af programmet er lagt i hænderne på koordinatorerne for de enkelte faggrupper, der traditionen tro tæller: forhistorisk arkæologi, middelalderarkæologi, nyere tids kulturhistorie, konserveringsgruppen og udstillingsgruppen. For nogle orienteringsgruppers vedkommende er en del af den tilmålte tid afsat til fællestema for to eller flere grupper. Dette vil fremgå af gruppernes programmer, som kan ses senere i nærværende indbydelse. Traditionen tro er denne orientering opdelt i følgende grupper: Forhistorisk-arkæologisk orientering Koordinatorer: Dorte Veien Christiansen, KUAS mail: dveien@kulturarv.dk Per Ethelberg, Museum Sønderjylland mail: pe@haderslev-museum.dk Anne-Christine Larsen, Vikingeskibsmuseet mail: acl@vikingeskibsmuseeet.dk Mads Kähler Holst, Arkæologi, Moesgaard mail: mads.holst@hum.au.dk Middelalder-arkæologisk orientering Koordinatorer: Jakob Tue Christensen, Odense Bys Museer mail: jtc@odense.dk Morten Søvsø, Sydvestjyske Museer mail: mosvs@sydvestjyskemuseer.dk Nyere tids kulturhistorie Koordinatorer: Søren la Cour Jensen, Industrimuseet Frederiks Værk mail: slc@indmus.dk Ulla Schaltz, Lolland-Falsters Stiftsmuseum mail: uls@maribomuseum.dk Annemette Løkke Berg, Sæby Museum mail: alb@saeby-museum.dk Anders Olsen, Medicinsk Museion mail: ao@mm.ku.dk Konserveringsfaglig orientering Koordinatorer: Line Bregnhøi, Bevaringsafdelingen, NM mail: line.bregnhoei@natmus.dk Nanna Bjerregaard Pedersen, Bevaringscenter Øst mail: nbp@bcoest.dk Louis Lange Wollesen, Konserveringscentret i Vejle mail: llw@konsv.dk Ove Madsen, Museernes Bevaringscenter, Skive mail: ove@bevaringscenter.dk Udstillingsfaglig orientering: Koordinatorer: Kirsten Egholk, Greve Museum mail: kirsten@grevemuseum.dk Peter Munch Jensen, Museet på Sønderskov mail: pmj@sonderskov.dk Mads Thernøe, Odense Bys Museer mail: madt@odense.dk

2 2/18 Overordnede koordinatorer Nils M. Jensen, Nationalmuseet mail: Hans Munk Pedersen, Bangsbo Museum mail: Deltagere, der medbringer posters, kan opstille disse i den store sal onsdag aften efter kl. 22 eller torsdag morgen inden kl HUSK, at såfremt du tilmelder foredrag hos koordinatorerne, skal du også tilmelde dig mødet ved at benytte den elektroniske tilmelding på ODMs hjemmeside: www. dkmuseer.dk Praktiske oplysninger: Deltagerpris: Mødegebyr: 550 kr. for deltagere fra en medlemsinstitution og for studerende. For andre deltagere er mødegebyret kr. Derudover betales for ophold og fuld forplejning (inkl. drikkevarer til hovedmåltiderne) således: Sovesal: kr. Delt dobbeltværelse: kr. Uden overnatning i hele mødet: kr. 3-sengsrum: kr. Eneværelse: kr. Uden overnatning én enkelt dag: 900 kr. Traditionen tro kan der kun tilbydes meget få eneværelser på Fuglsø. Så igen i år forsøger vi os derfor med eneværelser på et nærliggende hotel. Transportmuligheder til Fuglsø kan søges på Internettet evt. Fællestransport: Der arrangeres igen i år fællestransport med bus til Fuglsøcentret, afg. Århus H. onsdag den 12. november kl Retur: Fra Fuglsøcentret fredag den 14. november kl. 9.00, med ankomst til Århus H. kl Pris: 175 kr. retur. Tilmelding til fællestransporten er bindende. NB. Husk selv at bestille togbillet!! Mødeadresse: Fuglsøcentret, 8420 Knebel, Mols. Telefon: Fax.: Mail: til@mols.nu Bindende tilmelding på ODMs hjemmeside: senest onsdag den 8. oktober Venlig hilsen ODM-Sekretariatet

3 3/18 Kulturhistorisk orienteringsmøde nov 2008 Fuglsøcentret 12 nov fra Program for plenum Ankomst og indkvartering Frokost Velkomst og kort orientering om ODMs arbejde v/chefkoordinatorerne Plenum: Genstande og De gode historier - Navne på oplægsholdere meddeles senere ca Eftermiddagskaffe Orientering i de faglige grupper - se programmerne for de enkelte grupper Middag Orientering i de faglige grupper - se programmerne for de enkelte grupper Herefter vil baren være åben, og en bid natmad kan forventes ved midnatstid 13 nov Morgenmad Orientering i faglige grupper - se programmerne for de enkelte grupper Formiddagskaffe Frokost Orientering i faglige grupper - se programmerne for de enkelte grupper Eftermiddagskaffe Middag Herefter socialt samvær mv. i bar og på dansegulv. Natmad ved 01- tiden 14 nov Morgenmad og herefter hjemrejse RET TIL ÆNDRINGER FORBEHOLDES!!

4 4/18 Program for forhistorisk arkæologi faglig orientering 2008 Kære alle Til årets Fuglsømøde har vi for den forhistoriske gruppe valgt følgende tema: Fra ældre til yngre jernalder med særlig fokus på etnogenese og rigsdannelse. Vi inviterer et antal foredragsholdere, der hver giver deres bud på problemstillingen. Udover årets tema-session vil der som sædvanligt være mulighed for at præsentere årets mange spændende undersøgelser. I lighed med tidligere år vil nogle af indlæggene blive præsenteret fælles med middelalderarkæologerne. Det er også muligt at præsentere projekter og lignende via posters. Da vi har erfaring for, at der tilmeldes mange indlæg, skal vi henstille til, at indlæggene bliver korte (helst ca. 10 min) og gerne også perspektiverende. Når I tilmelder et indlæg er det vigtigt, at I præciserer periode, geografisk lokalisering samt medsender et kort abstrakt (ca. 3 linier). 12 nov Det foreløbige program ser således ud: Frokost Plenum Kaffe Tema-session Foreløbig har følgende foredragsholdere givet tilsagn: Charlotte Fabech: Mellan svear och daner. Om samhällens förändring i perioden 200 till 700 e.kr. Rasmus Birch Iversen, Forhistorisk Arkæologi, Aarhus Universitet: Krigsbytteofringerne og den danske etnogenese - et angreb på luftkasteller? Mads Ravn: Rigsdannelse og etnogenese i Skandinavien - set fra Syd (arbejdstitel) Mogens Bo Henriksen, Odense Bys Museer, Fra B1 til C3 - hvad 5000 fynske gravfund kan fortælle (arbejdstitel) Per Ethelberg, Museum Sønderjylland: I spændingsfeltet mellem angler og jyder - tanker om den tidlige rigsdannelse i Slesvig. Det endelige program følger senere Middag Orientering i den forhistoriske gruppe 13 nov Orientering i den forhistoriske gruppe Kaffe Orientering i den forhistoriske gruppe Frokost

5 5/ Orientering i den forhistoriske gruppe Kaffe Orientering i den forhistoriske gruppe Middag med efterfølgende socialt samvær 14 nov Morgenmad og herefter hjemrejse Koordinatorer vedr. det faglige orienteringsmøde i november Forhistorisk arkæologi: Dorte Veien Christiansen, KUAS, Fortidsminder, H.C. Andersens Boulevard 2, 1553 København V. Tlf.: , dir Fax: dveien@kulturarv.dk Anne-Christine Larsen, Vikingeskibsmuseet, Vindeboder, Postboks 298, 4000 Roskilde. Tlf.: Mobil: Fax: acl@vikingeskibsmuseet.dk Per Ethelberg, Museum Sønderjylland, Arkæologi Haderslev, Dalgade 7, 122, 6100 Haderslev. Tlf.: Fax: peret@museum-sonderjylland.dk Mads Kähler Holst, Afd. For Forhistorisk Arkæologi, Aarhus Universitet, Moesgård, 8270 Højbjerg. Tlf.: Mobil: Mail: mads.holst@hum.au.dk

6 6/18 Program for Middelalder-arkæologisk orientering Middelaldergruppen 2008 I år følger vi op på sidste års fælles session med Nyere tid onsdag aften, som vil have fokus på genstande. Vi bevæger os således ned i stadig mindre målestok for aftens emne, som på grund af afbud i den skrivende stund først vil foreligge senere. Der er ikke planlagt fortsættelse af sessionerne. Som alternativ overvejer vi derfor, om onsdag eftermiddag i 2009 skal være et rent middelalderarrangement? Hvordan forholder vi os til det? Det kunne fx handle om landbebyggelse og landbrug, men vi modtager meget gerne forslag. Deltagere og al det praktiske er jo sådan set på plads :o) Hele torsdagen er afsat til faglig orientering i grupperne. Vi afslutter som sædvanlig fælles med forhistorikerne med orientering om naturvidenskab og vikingetidsundersøgelser. Indlæg der behandler vikingetid - tidlig middelalder og naturvidenskab kan forventes fremlagt fælles med forhistorikerne. Deltagerne tilmelder indlæg. Husk det nu! Dem samler vi, så godt det lader sig gøre, i temaer. Men det kræver, at I med mindre titlen gør det lysende klart skriver nogle få ord om, hvad indlægget drejer sig om. Og en dateringsramme er ligeledes vigtig. Der vil som sædvanlig være mulighed for korte indlæg af 10 minutters varighed (det understreges igen, at 5-10 dias, overheads eller power-point-billeder erfaringsmæssigt er max. for at kunne overholde tiden). Det har de foregående år været muligt, at nogle indlæg kunne tildeles mere tid. Har I ønsker i den retning, så skriv det på tilmeldingen, og vi vil gøre vores yderste for at tage hensyn til det ved programlægningen. Der er mulighed for 24x36 dias, PowerPoint og overhead. Hvis nogen vil vise 6 x 6 dias skal der gives besked på forhånd, eller I skal selv medbringe apparatet. Posters som supplement til eller i stedet for et indlæg opstilles fælles for grupperne. Koordinatorerne vil med glæde tage imod gode ideer, spørgsmål mv.: Jakob Tue Christensen, Odense Bys Museer, Overgade 48, 5000 Odense C. Tlf.: og fax: jtc@odense.dk Morten Søvsø, Sydvestjyske Museer, Overdammen 12, 6760 Ribe. Tlf.: mosvs@sydvestjyskemuseer.dk

7 7/18 12 nov Fællesarrangement mellem Middelalderarkæologi og Nyere tid Genstanden som identitetsskabende objekt På Fuglsømøderne i 2006 og 2007 har Middelalderarkæologi og Nyere tid samarbejdet om en fælles session hvor fælles faglige emner er blevet behandlet. Hovedtanken er at stille spørgsmål ved den skarpe fagdeling, og i højere grad drage nytte af hinandens faglige indsigt og metoder. At lade studier af samme emneområde fra forskellige perioder indgå i en dialog med henblik på at give perspektiv til begge gruppers arbejde. I 2006 var temaet primært metodisk og teoretisk, og sidste år var det et fælles fagligt tema med titlen Drivkraft, mekanisk teknologi og metalforarbejdning. I år lyder titlen Genstanden som identitetsskabende objekt. Dette dækker over en forholdsvis bred ramme, der gennem tre vidt forskellige oplæg behandler genstandene som identitetsskabende og fortællende objekter. Vi har valgt at invitere foredragsholdere, der repræsenterer forskellige traditioner og som tager udgangspunkt i tre vidt forskellige problemstillinger med samme overordnede tema - genstanden Introduktion London and the Victorian Past. Artifacts and the social history of nineteenth-century London. Nigel Jeffries, Museum of London Archaeology Service. Nigel Jeffries præsenterer et nyskabende pilotprojekt, der afdækker tre socialt og geografisk vidt forskellige områder i det victorianske London. Museet er i tæt samarbejde med University of London om det vidtfavnende projekt. De tre arkæologiske udgravninger suppleres med omfattende arkivalske studier og sammenholdes med dokumentaristisk arbejde der skal belyse genstandende og placere dem i en social og geografisk kontekst. Projektet skal være med til at teste værdien af arkæologi som et integreret redskab i bredere historiske undersøgelser Pause St. George et minisamfund på havets bund Lars Froberg Mortensen, Strandingsmuseet Det engelske linieskib HMS St. George var et sejlende minisamfund og en afspejling af det engelske samfund i starten af 1800 tallet. Det store genstandsmateriale viser, i kombination med skriftlige kilder og billedmateriale, teknologihistorie, produktionsmetoder, håndværk, medicin, lægevidenskab, sociale vilkår etc. Et af Strandingsmuseet satsningsområder er 1. verdenskrig i Nordsøen. De hævede genstande fra vragene viser et maritimt kvantespring som indvarsler det 20. århundrede - både mentalt, teknologisk og holistisk Pause Titel endnu ukendt NN Debat og paneldiskussion

8 8/18 Program for Nyere tid Genstanden På Fuglsømødet i 2007 blev der ytret ønske om, at det faglige orienteringsmøde i højere grad ville tage emner op, der berørte det daglige museumsarbejde. Derfor er det gennemgående tema for årets møde genstanden. På førstedagen bliver vores brug af og syn på genstanden behandlet. Som forskningsobjekt og som en autentisk del af vores fælles kulturarv. Er det altid genstanden der i sig selv har værdi, er det genstandens form, proveniens og karakteristika? Kan genstandens værdi bevares, uden at bevare selve genstanden? I løbet af torsdagen vil der blive taget fat om to yderst konkrete problemstillinger. Hvordan opbevarer vi vores genstande, og hvad stiller vi op med de genstande, som vi ikke længere mener hører til i museets samlinger? 12 nov 2008 Fællesarrangement mellem Middelalderarkæologi og Nyere tid Genstanden som identitetsskabende objekt På Fuglsømøderne i 2006 og 2007 har Middelalderarkæologi og Nyere tid samarbejdet om en fælles session hvor fælles faglige emner er blevet behandlet. Hovedtanken er at stille spørgsmål ved den skarpe fagdeling, og i højere grad drage nytte af hinandens faglige indsigt og metoder. At lade studier af samme emneområde fra forskellige perioder indgå i en dialog med henblik på at give perspektiv til begge gruppers arbejde. I 2006 var temaet primært metodisk og teoretisk, og sidste år var det et fælles fagligt tema med titlen Drivkraft, mekanisk teknologi og metalforarbejdning. I år lyder titlen for det fælles tema Genstanden som identitetsskabende objekt. Det er tænkt som en forholdsvis bred ramme, der gennem tre vidt forskellige oplæg behandler genstandene som identitetsskabende og fortællende objekter. Vi har valgt at invitere foredragsholdere, der geografisk præsenterer forskellige traditioner og som tager udgangspunkt i tre vidt forskellige problemstillinger med samme overordnede tema - genstanden Introduktion London and the Victorian Past. Artifacts and the social history of nineteenth-century London. Nigel Jeffries, Museum of London Archaeology Service. Nigel Jeffries præsenterer et nyskabende pilotprojekt, der afdækker tre socialt og geografisk vidt forskellige områder i det victorianske London. Museet er i tæt samarbejde med University of London om det vidtfavnende projekt. De tre arkæologiske udgravninger suppleres med omfattende arkivalske studier og sammenholdes med dokumentaristisk arbejde der skal belyse genstandende og placere dem i en social og geografisk kontekst. Projektet skal være med til at teste værdien af arkæologi som et integreret redskab i bredere historiske undersøgelser Pause St. George et minisamfund på havets bund Lars Froberg Mortensen, Strandingsmuseet Det engelske linieskib HMS St. George var et sejlende minisamfund og en afspejling af det engelske samfund i starten af 1800 tallet. Det store genstandsmateriale viser, i kombination med skriftlige kilder og billedmateriale, teknologihistorie, produktionsmetoder, håndværk, medicin, lægevidenskab, sociale vilkår

9 9/18 etc. Et af Strandingsmuseet satsningsområder er 1. verdenskrig i Nordsøen. De hævede genstande fra vragene viser et maritimt kvantespring som indvarsler det 20. århundrede - både mentalt, teknologisk og holistisk Pause Titel endnu ukendt NN Debat og paneldiskussion Middag Den digitale genstand og autenticitetens udfordring Museumsgenstanden udgør rygraden i museernes arbejde, forskning og formidling. Der har sjældent været stillet spørgsmålstegn ved vigtigheden af at bevare den originale fysiske genstand. Skal den autentiske museumsgenstand opfattes som eneste sandhedsvidne, eller er der andre muligheder der kan være lige så brugbare? I dag åbner de teknologiske muligheder op for alternative muligheder. Kan visse genstande med fordel gemmes digitalt til senere reproduktion. Kunne det være mere givtigt at gemme og formidle museets samlinger på Internettet i form af 3D-animerede objekter og kun der? Museernes fysiske og økonomiske rammer er under pres, vi kan måske blive tvunget til at nytænke de måder vi bevarer vores fysiske kulturarv, og i højere grad tage den moderne digitale teknologi i brug Introduktion Second life - museet i cyberspace Charlotte S.H. Jensen. Nationalmuseet. 3D-print digitale genstande og reproduktion Søren Kavin, Davinci Development Den autentiske genstand Ion Meyer, Medicinsk Museion Spørgsmål og afsluttende bemærkninger Aftenen fortsætter andetsteds 13 nov Museernes magasiner En af de største udfordringer for det moderne museum er en forsvarlig bevaring af dets samlinger. Den nyeste magasinrapport der blev udgivet af ODM i 2006 tegnede et dystert billede af magasinforholdene på de danske statsanerkendte museer. Hvad er status, er der lys forude, er der andre muligheder? Magasinrapporten kan hentes på: Introduktion De statsanerkendte museers magasiner Lise Ræder Knudsen, Konserveringscenter Vejle Det fynske magasinsamarbejde Esben Hedegaard, Svendborg Museum De store magasiner Lone Petersen, Fællesmagasinet for museer i Midt- og Østjylland

10 10/ Kaffepause Sortering, håndtering og magasinering den private udbyder Jimmie Topp, Recall De museale magasiner ifølge Styrelsen Christian Hede, KUAS Diskussion Frokost Kassation Tiderne skifter. Museerne har fået andre målsætninger, nye ansvarsområder og der bliver stillet større krav til opbevaring og granden af registrering. Museernes samlinger lever sjældent op de krav der stilles fra styrelsen og fra museets eget faglige personale. Tidligere tiders indsamlingspolitik dikterer samlingens indhold, mange genstandes proveniens er mangelfuld eller ikkeeksisterende og andre genstande er defekte eller gået til efter lang tids opbevaring i et ødelæggende klima. Hvordan håndteres disse problemstillinger i praksis og hvilke overvejelser må der gøres? Introduktion Fra egnsmuseum til Industrimuseet Frederiks Værk en samling i forvandling Marie Bach, Industrimuseet Frederiks Værk Kulturarvens kriterier. Om kassation af museumsgenstande Lene Hadsbjerg, Historiens Hus, Ringsted. Kassation og Kulturarvsstyrelsen Hanne Larsen, KUAS Debat og paneldiskussion Kaffepause Korte indlæg Traditionen tro bliver der afsat tid til korte indlæg fra museerne. Her kan der fremlægges aktuelle tiltag, fremtidige projekter, overvejelser og problemstillinger - emnet er frit. Længden på indlæggene må som udgangspunkt ikke være mere end 10 til 15 minutter. Korte indlæg Middag 14 nov Morgenmad og herefter hjemrejse Koordinatorer vedr. Nyere tids kulturhistorie: Søren la Cour Jensen, Industrimuseet Frederiks Værk Tlf.: mail: slc@indmus.dk Ulla Schaltz, Lolland-Falsters Stiftsmuseum Tlf.: mail: uls@maribomuseum.dk Annemette Løkke Berg, Sæby Museum Tlf.: mail: alb@saeby-museum.dk Anders Olsen, Medicinsk Museion Tlf.: mail: ao@mm.ku.dk

11 11/18 Program for konservatorerne 12 nov Simon Schölch, Langelands Museum, Fælleskonservering: Under the gun! Piecing together a disrupting canon recovered from Fænø Sund. Early in 2002, a 2.6 meter long, ca. 1.5 ton iron canon, probably dating to the 17 th century, was recovered from the seabed in Fænø Sund and came into possession of Middelfart Museum. Because of not quite adequate intermediate storage and first-aid, resulting in massive corrosion activity and a rapidly deteriorating condition, preservation of the canon proved to be a literally heavy task for a relatively small lab to tackle. The speech aims to curtly inform about the problems and the steps taken so far to solve them, including finding a suitable property for the treatments, the time-consuming desalination, drying and consolidation of the canon, trying to keep the body intact while it was falling apart under the working hands. Also the ongoing and intended future measures to achieve the museum s goal of retrieving a presentable appearance for display of the canon will be presented and put up for discussion, as they challenge some conventional conservation ethics Troels Filtenborg, Statens Museum for Kunst: Rensning med publikum. Erfaringer med en offentlig restaurering og formidling af den. I perioden sep okt gennemgik et stort maleri af Jacob Jordaens på Statens Museum for Kunst en omfattende rensning og restaurering. Sideløbende med behandlingen blev der foretaget en række male- og materialetekniske undersøgelser af billedet. I den sammenhæng blev der høstet værdifulde erfaringer med formidling og arbejde i mere direkte kontakt med museets besøgende, end det normalt er tilfældet for bevaringsarbejdet: Hele behandlingen samt undersøgelser blev gennemført i den sal, hvor billedet normalt er udstillet, med adgang for publikum til at følge aktiviteterne. Samtidig blev der også arbejdet med restaurering af en mindre version af maleriet, som var udlånt fra Rijksmuseum i Amsterdam. I sammenhæng med et ønske om øget synliggørelse af bevaringsarbejdet på museet blev projektet ledsaget af formidling på forskellige planer. I udstillingssalen, hvor arbejdet foregik, blev der blev fortalt om forløbet af restaureringen og resultaterne af de forskellige undersøgelser ved plancher, tv-skærm med løbende powerpoint, samt opstillede pc er. Direkte mundtlig formidling til publikum fra konservatorerne foregik ved ugentlige omvisninger og spørgetid samt ved forud-bookede arrangementer for særligt interesserede grupper. En weblog blev vedligeholdt på museets hjemmeside, hvor der løbende blev lagt informationer om projektets udvikling samt besvaret spørgsmål. Desuden blev der på hjemmesiden e- tableret en ordbog med fagtermer indenfor bevaringsområdet Lone Petersen, Kulturhistorisk Museum Randers: Så kører det, Fællesmagasinet for museer i Midt- og Østjylland. Seks museer i Midt- og Østjylland har bygget og indrettet et fælles magasin til sine samlinger. ¼ mill. museumsgenstande venter på at komme ind i løbet af de næste 2½ år. Fællesmagasinet er bygget efter principper om passiv klimatisering og tilbyder 2 klimazoner, 35 % RF og 50 % RF. Magasinerne er indrettet med traditionelt lagerinventar, udvalgt og tilpasset efter genstandsstørrelser og -typer samt efter Fællesmagasinets emballagesortiment. Et funktionsområde er indrettet til modtagelse og afsendelse af museumsgenstande samt til arbejde med udvalgte genstande. Indflytningen startede mandag 5. maj, da Bymuseet ankom med 12 paller med museumsgenstande, fortrinsvis skilderier. Siden har vognmand Ødum fra Randers hver mandag hentet

12 12/18 et klargjort flyttelæs på et at de 6 museer. Inden jul vil alle museer være flyttet ind med mindst 1 flyttelæs. Indflytningen foregår som et tæt samarbejde mellem museerne og Bevaringen på Kulturhistorisk Museum. Om mandagen arbejder medarbejdere fra det indflyttende museum sammen med medarbejdere fra Bevaringen om frysedesinfektion, mærkning og på pladssætning af de indkomne museumsgenstande. Der er afholdt 3 temadage om klargøring af forskellige typer af museumsgenstande og en temadag om eksport af registreringsdata fra Regin for museernes medarbejdere på samlingsområdet. Et lagerstyringssystem, udviklet med støtte fra KUAS, er taget i brug. Det er allerede nu meget konkret og tydeligt for alle, at der er tale om et megastort kvalitetsløft til museernes samlinger. Samarbejdet om dette kvalitetsløft synes at føre til et meget frugtbart samlingsfællesskab mellem de 6 museer: Bymuseet, Skanderborg Museum, Djurslands Museum, Museet for Syddjurs, Gammel Estrup Herregårdsmuseet og Kulturhistorisk Museum Randers Conny Hansen & Ida Haslund, Nationalmuseets Bevaringsafdeling: Konservering af interiør dekoration i Chr.d.4 s kapel, Roskilde Domkirke. Dekorationerne i Christian IV s kapel udmærker sig ved ikke at være udført i Christian IV s samtid, men omkring 200 år efter hans død. Hvælvets malerier er udført af maleren Heinrich Eddelien i årene , mens væggene er udført af maleren Wilhlem Marstrand i De er udført i henholdsvis fresco teknik og olie på puds. Restaureringen bød på mange spændende udfordringer. Det viste sig, at Eddeliens udsædvanligt godt bevarede maleri aldrig tidligere havde været restaureret og hans maleteknik derfor heller ikke var beskrevet. Marstrands maleri var derimod tidligere overflade behandlet, og krævede derfor en grundig overflade rensning. Her blev triammoniumcitrat valgt som rensemedie Thomas Neumeyer, Stenkonserveringen: Slagen løve genvinder stoltheden. Case-story vedrørende restaurering af Henrik Starckes løveskulptur ved Fredericia Stadion Kristiane Strætkvern, Nationalmuseets Bevaringsafdeling: Varpelevbåden et omkonserveringsprojekt. På Bevaringsafdelingen er vi i gang med at omkonservere Varpelevbåden en 12 meter lang stammebåd fra bronzealderen. Den havde svære optørringsskader efter utilstrækkelig konservering og en gennemgående stabilisering af det udtørrede træ var nødvendig. Indlægget vil drøfte omkonserveringsmuligheder, den løsning vi valgte og hvilke udfordringer vi har stødt på undervejs i projektet. Indlægget vil være baseret på det der fremlægges og publiceres i forbindelse med ICOM-CC konferencen i New Delhi i september Middag Fælles program med udstillingsgruppen Anne Siri Bryhni: Scenografi i udstillinger. Scenograf Anne Siri Bryhni fortæller om scenografiens anatomi. Hun har et langt CV bag sig med store produktioner. Hun vil fortælle, hvad man skal tage højde for, når man skal opbygge små og store scenerier i udstillinger Rikke Bjarnhoff, Nationalmuseets Bevaringsafdeling: Din for evigt? Nationalmuseets Bevaringsafdeling står for efterårets store særudstilling. Udstillingens titel er: Din for evigt?. Et helt nyt ud-

13 13/18 stillingskoncept med arbejdende værksteder bliver afprøvet i udstillingen Jens Westerlund, Museernes Bevaringscenter i Skive: Lysdioder en ny lyskilde til museumsbrug Med den seneste udvikling af lysdioder med hvidt lys, er det blevet interessant at anvende diodelys i udstillinger. Dioder kan i princippet erstatte alle lystyper både fiber-, halogen-, lysstof- og glødelys. Monteringsmulighederne er næsten uendelige, energiforbruget er lavt, og lyskvaliteten er betydeligt bedre end f.eks. sparepærer. 13 nov Karen Roux, Thermo Lignum UK Limited: The Thermo Lignum Warmair Process Technology and Application. Thermo Lignum will present an outline of the development of its WARMAIR system for the eradication of insect pests in organic materials. The presentation will describe the principles behind the concept of the process and how it has evolved over the past 15 years of development and refinement. Visual case studies will illustrate the practical implementation of the WAR- MAIR process in 3 different situations and demonstrate the potential for future wide-ranging applications. 1. Treatment of a diverse collections of mixed-media objects in a Thermo Lignum Static chamber. 2. Treatment of large collections of Museum stored items and Transportation of these between Store and Museum using the Thermo Lignum Mobile Chamber. 3. Treatment of immoveable objects in-situ using the Thermo Lignum Mobile Chamber adapted for bespoke projects Helle Strehle, Moesgård museum: Mikroarkæologi: Registrering af kompakt organisk materiale Kongstedhøjen ved Vejle er en gravhøj fra ældre bronzealder med rudimenter af jern/manganindkapslet kerne. Denne blev undersøgt som led i et større tværvidenskabeligt forskningsprojekt: Skelhøjprojektet. Centralgraven rummede et bronzesværd i hvis nærhed bevaringsforholdene for organisk materiale var u- sædvanlig gode og som derfor stillede særlig krav til udgravning, dokumentation og konservering. Mikroudgravningen blev dokumenteret med Harris-matricer. Desuden blev det vanddrukne greb af horn konserveret efter en ny metode Lise Ræder Knudsen: ODM, konserveringsudredning og sikringsrapport Mette Humle: Nyt fra KEP Information fra KEP om efteruddannelses kurser og nye tiltag Lise Ræder Knudsen, Konserveringscentret i Vejle: Analyse og beskrivelse af arkæologiske tekstiler fra Italien Helt enestående velbevarede kapper og dragtdele er fundet ved Vercucchio nær Rimini. Tekstilerne er karakteriseret ved høj håndværksmæssig kvalitet, fine spindemønstre, røde og blå farver. En del af udfordringerne har været at finde ud af hvilke fragmenter, der tilhører hvilke dragtdele, samt at beskrive væveteknikker. Tekstilerne er konsolideret ved udgravningen i 70 erne og her kan læres meget om, hvordan det ikke bør gøres Pia Lyngberg-Larsen, Bevaringscenter Næstved Kunst og Kultur: Restaurering af krypterne i Roskilde Domkirke.

14 14/ Frokostpause Som en del af et større projekt udførte Bevaringscenter Næstved Kunst og Kultur i perioden januar-april 2008 en restaurering af kisterne i krypterne i Roskilde Domkirke. Dette var anden etape i et forløb, der startede to et halvt år tidligere. Restaureringen foregik i nært samarbejde med kirkens personale, samt de andre faggrupper, der var knyttet til denne opgave. Restaureringsarbejdet af kisterne blev udført i et midlertidigt værksted, der stod i Birgittes Kapel inde i Domkirken; sideløbende blev krypterne sat i stand. Da kisterne var ret mugne havde Bevaringscentrets personale egnet sikkerhedsudstyr, til beskyttelse mod skimmelsvampe Leif Vognsen, Museum Sønderjylland: Sandstensbevaring skulpturer og bygninger En gennemgang af senere års bevarende indgreb (minimumsløsninger), der sikrer sandstenene en forlængelse af holdbarheden (restlevetiden) Jesper Frederiksen, Moesgård Museum: Stabilisering af trækul til dendrodatering Fragmenteret træ kan fikseres med enkomponent polyurethan således at der kan skæres tværsnit til Dendrodatering Dorte Gramtorp, Odense Bys Museer, Bevaringsfunktionen: Undersøgelse og konservering af Anne Marie Carl-Nielsens voksskitser Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen ( ) har mellem 1885 og 1942 fremstillet voksskitser forestillende mennesker og dyr. På Carl Nielsen Museet i Odense findes der 193 figurer fremstillet i voks. Voksskitserne er mellem 2 cm og 35 cm høje. Nogle af figurerne er fremstillet som skitser til større værker i gips og bronze, mens andre figurer er originalmodellen til skulpturer støbt i bronze. Figurerne er meget forskellige i udseende og sammensætning; et lille antal figurer består af plastelina og resten består af en blanding af bivoks og paraffin tilsat forskellige fyldstoffer. Nogle af voksfigurerne er gennemfarvede, mens andre kun er farvet på overfladen. En del figurer er lakeret på overfladen. Flere af voksfigurerne er afstivet med metaltråde indvendig, hvilket giver store problemer, hvis metallet korroderer, fordi det misfarver og nedbryder voksen. Voksskitserne, som har en fedtet og ujævn overflade, har gennem årene suget støv til sig og er i flere tilfælde knækket flere steder. Det viser sig muligt at rense voksskitserne nænsomt med en blanding af ethanol og ionbyttet vand, og herefter lime stykkerne sammen med en vandopløselig lim. Ved en fremtidig opbevaring er det vigtigst at sørge for et relativt tørt klima, så metalstivere ikke korroderer. Derudover bør klimaet være stabilt, magasinet bør være køligt, og figurerne må placeres på ikke sugende underlag i støvtætte skabe Kaffepause Mette Humle, Nationalmuseets Bevaringsafdeling: Konservering af tapeter. Adskillelse af tapetprøver i forbindelse med bygningsundersøgelser og konservering af kinesiske tapeter på Krengerup Gods Bjarne Raff, Nationalmuseets Bevaringsafdeling: Gamle udvendige døre. Indlægget omhandler istandsættelsen af dørfløjen i Frederiksborg slotskirkes hovedportal, der er dateret til 1615, og som er enestående af sin slags i Nordeuropa. Ligeledes indeholder indlægget istandsættelsen af indgangsdøren til Herslev Kirke, der er dateret til I grundprincippet er de to døre behandlet ens men med hver sin overfladebeskyttelse.

15 15/ Lone Brorson Andersen, Museet på Kroppedal: To cirkusbægre fra Ishøj. I efteråret 2007 fandt Kroppedals arkæologer en fyrstegrav i landsbyen Thorslunde i Ishøj. Graven indeholdt mange fine ting, men især var to dekorerede glas iøjnefaldende. De er af den type, der kaldes cirkusbæger, på grund af motiverne, der relaterer sig til det romerske cirkus med vilde dyr. Glassene i graven er begge knust af jordtrykket i den dybe grav og var meget våde. Og hvad gør man så? Den foreløbige beretning om at have ansvaret for konserveringen af to fantastiske genstande Michael Højlund Rasmussen: Nyt fra NKF Frank Osbæck, Museernes Bevaringscenter i Skive: Menu: Fisk, delfin og to skildpadder. Frank Osbæck præsenterer nogle af årets præparationsopgaver på Museernes Bevaringscenter i Skives geologiske præparationsværksted. Heriblandt et enestående nyfund af en fossil skildpadde fra Mors. Et velbevaret delfinkranium og genpræparering af den store læderskildpadde fra Fur Winnie Odder: Borgerlofter i 1600-tallet. Ved nedrivning af ejendommen Torvet 14, Køge fandt man i 1913 under gips og forskalningsbrædder et stort limfarvedekoreret loft fra omkr. 1630erne. Loftet lever nu et dobbeltliv, idet det siden 1930erne har kunnet beskues både på Nationalmuseet og Køge Museum. Det store spektakulære fund blev nemlig delt mellem disse to institutioner. Fund- og konserveringshistorie beskrives. Endvidere ridses loftets historiske og ikonografiske kontekst op. Bevaringsobservationer skitseres ud fra dette pragteksempel på naturlig ældning under forskellige klimaforhold i 70 år efter en naturlig ældning på 300 år Tips og tricks fra konservator til konservator Kort taletid hvor de forskellige værksteder komme med små tips og tricks om metoder, materialer, indkøb, apparatur mm. som kan komme andre kollegaer til gode. Evaluering, valg af koordinatorer og forslag til program nov Morgenmad og herefter hjemrejse Koordinatorer vedr. konserveringsfaglig orientering: Line Bregnhøi, Bevaringsafdelingen, NM Tlf.: mail: line.bregnhoei@natmus.dk Nanna Bjerregaard Pedersen, Bevaringscenter Øst Tlf.: mail: nbp@bcoest.dk Louis Lange Wollesen, Konserveringscentret i Vejle Tlf.: mail: llw@konsv.dk Ove Madsen, Museernes Bevaringscenter, Skive Tlf.: mail: ove@bevaringscenter.dk

16 16/18 Program for udstillingsteknik og design 12 nov Velkomst og orientering om programmet Kender du Typen? om den refleksive udstillingstypologi som tendens, teori og læringsredskab v. Line Hjorth Christensen I slutningen af det 20. århundrede er udstillingsmediet gjort til genstand for en æstetisk og kommunikativ interesse, som har udforsket mediets egenart og gjort op med gængse museumsfaglige skel. Ud af undersøgelserne er opstået en refleksiv udstillingstypologi, som her skal belyses som tendens, teori og et redskab til at arbejde med udstillinger i læringsøjemed. Hvilke kriterier skal opfyldes, før en udstilling kan kaldes refleksiv? Fokus rettes mod nyere og aktuelle begivenheder med udsyn til det historiske reservoir, som nye initiativer fortsat fortolker og varierer fra det anatomiske vokskabinet La Specola i oplysningstidens Firenze til Memento Metropolis en udstilling om længslen efter det Ny, et senmoderne udstillingsprojekt i et nedlagt elektricitetsværk i København midtby. Line Hjorth Christensen er ph.d. fra Aarhus Universitet, afdeling for kunsthistorie og museologi. Hun er ansat som adjunkt ved Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet, hvor hun beskæftiger hun sig med museet og udstillingsmediet som platforme for humanistisk forskning og læring; Line er redaktør for tidsskriftet Danske Museer Oplæg ved Mads Daubjerg om formidling af kulturhistorien Mads Daubjerg vil med udgangspunkt i sin Ph.d. fortælle om sin komparative analyse af Dybbøl Center og Sønderborg Slot Mini-oplæg fra museerne Middag 17.30: Hedebosyninger en verden af variationer. Præsentation af ny vandreudstilling fra Greve Museum Henriette Buus, Greve Museum. Ca : Bagbelysning af diapositiver og museumstekster - Hvordan gør man? Minioplæg ved Peter Munch Jensen (herunder demonstration af markedets absolut smalleste lyskilde) med efterfølgende diskussion. Ca : Hvad gør man ved støjende transformere til fiberlys Minioplæg ved Peter Munch Jensen (herunder demonstration af en yderst støjsvag transformer) med efterfølgende diskussion. Ca : Vi går bordet rundt for eventuelle nye ideer og tekniske fund Alle bidrag er velkomne! Ca : Orientering og organisering af udflugt torsdag Da transport til Århus om torsdagen vil foregå i egne biler, vil vi organisere, hvem der kører med hvem Fælles program med konservatorerne Scenografi i udstillinger v. scenograf Anne Siri Bryhni I sit oplæg vil Anne Siri Bryhni fortælle om scenografiens anatomi. Hun har et langt CV bag sig med store produktioner.

17 17/18 Hun vil fortælle, hvad man skal tage højde for, når man skal opbygge små og store scenerier i udstillinger Din for evigt? v. Rikke Bjarnhoff, Nationalmuseets Bevaringsafdeling Nationalmuseets Bevaringsafdeling står for efterårets store særudstilling. Udstillingens titel er: Din for evigt?. Fortiden kommer på værksted; Et helt nyt udstillingskoncept med arbejdende værksteder bliver afprøvet i udstillingen Lysdioder som belysning i udstillinger v. Jens Westerlund Med den seneste udvikling af lysdioder med hvidt lys, er det blevet interessant at anvende diodelys i udstillinger. Dioder kan i princippet erstatte alle lystyper både fiber-, halogen-, lysstof- og glødelys. Monteringsmulighederne er næsten uendelige, energiforbruget er lavt, og lyskvaliteten er betydeligt bedre end f.eks. sparepærer. Jens Westerlund er pensioneret ingeniør og mangeårig museummedarbejder på Museernes Bevaringscenter i Skive. 13 nov Afgang til Århus Transport foregår i egne biler og man må regne med at skulle tilbyde kørelejlighed til dem uden bil Besøg på IKEA Det svenske møbelvarehus IKEA har gået sin sejrsgang verden over. Kan vi på museerne lære noget af IKEA s udstillinger? Vi får en kort intro til IKEAS historie, hvorefter IKEA s dekoratører og arkitekter fortæller om principperne for deres udstillinger: om stilarter og møbelvalg; om belysning, farver, opstillingsteknikker m.m.; og om hvordan man bruger forskellige virkemidler til at fange forskellige målgruppers interesse Transport til Stenomuseet Frokostpause på Stenomuseet med madpakker Besøg på Stenomuseet Omvisning i udstillinger v/museumsinspektør og udstillingsleder Morten Skydsgaard. Vi ser hhv. udstillingen Ægløsninger og Det uperfekte barn. Ægløsninger er en ny og anderledes særudstilling om forplantning og teknologi. Udstillingen handler om det gode, som teknologien har ført med sig. Prævention har minimeret angsten for uønsket graviditet, og kunstig befrugtning har givet barnløse ønskebørn. Men udstillingen handler også om den tvivl, som ny teknologi fører med sig: Hvem skal have ret til kunstig befrugtning? Ønsker vi at vide, om vi har en arvelig sygdom i familien, og skal det være tilladt at klone mennesker? Udstillingen kombinerer scenografi, installation og udstilling af museumsgenstande. Den indeholder interaktivitet og formidling med levende billeder, lyd og tekst. Der er en dejlig blød livmoder, man kan kravle ind i, en kondomautomat, der fortæller historier og en digital simulering af en mikroinsemination, så man får fornemmelsen af at kunne skabe liv. I et "moderskab" kan både mænd, kvinder og børn blive gravide, man kan se tegnefilm om kloning og endelig kan man se en vaskeægte, udstoppet klonet gris. Vi slutter af med at se udstillingen Det uperfekte barn. Udstillingen knytter sig til et aspekt af Ægløsninger, nemlig fosterdiagnostikken og mulighederne for at fravælge fostre med større eller mindre handicaps. Udstillingen kombinerer kunst-, kultur- og lægevidenskabelige genstande i et rum, som bl.a. er iscenesat med

18 18/18 en lydkulisse, der gerne skulle skabe en stemningsfuld baggrund for den visuelle del af udstillingen. Endelig er der et lille filmrum med miniportrætter af handicappede Transport til Kvindemuseet Besøg på Kvindemuseet (inkl. kaffepause?) Omvisning i udstillinger v/museumsinspektør Merete Ipsen. Vi besøger Kvindemuseet i Århus, hvor museumsinspektør Merete Ipsen byder os på et spændende program. I museets faste udstillinger får vi en omvisning i to meget forskelligartede udstillinger: "Kvindeliv fra urtid til nutid" er en udstilling, museets personale selv har bygget op gennem en årrække, medens udstillingen "pigernes og drengenes historier" er resultatet af et samarbejde med arkitekt Dorthe Mandrup. Sidstnævnte udstilling er tilrettelagt uden museumstekster. Publikum kan i stedet hente oplysninger på computersites udenfor udstillingsrummene. Til begge udstillinger er der udviklet rundvisninger på håndholdte computere (dansk, engelsk, tysk samt tegnsprog!) Vi får en introduktion til teknikken og hører om tankegangen bag fravalget af de traditionelle museumstekster. Endvidere en kort intro til særudstillingen Rejsen til Danmark, hvor vi tager et særligt kig på udstillingens elektroniske småskærme. I forlængelse af Line Hjort Christensens oplæg om onsdagen om den refleksive udstilling ser vi på særudstillingen 64 - Sysler og samlinger Udstillingen er en kulturhistorisk udstilling opbygget over kunstneren Kirsten Justesens samling og et godt eksempel på en refleksiv udstilling. Vi får en introduktion til udstillingens indhold og opbygning og ser på, hvordan man med meget enkle midler kan skabe interaktive afsnit i sin udstilling Transport til Fuglsøcentret Evaluering og ideer til næste års program. 14 nov Morgenmad og herefter hjemrejse Koordinatorer vedr. udstillingsfaglig orientering: Kirsten Egholk, Greve Museum Tlf.: mail: kirsten@grevemuseum.dk Peter Munch Jensen, Museet på Sønderskov Tlf.: mail: pmj@sonderskov.dk Mads Thernøe, Odense Bys Museer Tlf.: mail: madt@odense.dk