GRØNDALSLUND SOGNS KIRKEBLAD 11. ÅRGANG NR. 1 APRIL-MAJ-JUNI Grøndalslund Kirke

Transkript

1 GRØNDALSLUND SOGNS KIRKEBLAD 11. ÅRGANG NR. 1 APRIL-MAJ-JUNI 2013 Grøndalslund Kirke 1

2 Prøveprædiken af 2 Onsdag den 12. december 2012 var jeg indkaldt til prøveprædiken i Grøndalslund Kirke, og nedenfor kan du læse den prædiken, jeg holdt inden samtalen med menighedsrådet, og som altså var noget af det, de vurderede mig på, da de valgte mig som jeres nye præst. Indgangslæsning: Esajas Bog 35 Evangeliet var til 2. søndag i advent: Lukas 21,25-36 Vi sang følgende salmer fra salmebogen: 274 vers 1-5, 78, 276 og 80 Prædiken For en måneds tid siden udtalte biskoppen over Lolland- Falster stift, Steen Skovsgaard, at det da var meget muligt, at alle disse mange og pludselige klimaforandringer kunne være tegn på, at dommedag var på vej. Disse forandringer i verdens vejr kunne sagtens være dem, der tales om flere steder i Bibelen, som helt sikre tegn på, at Kristi genkomst er nært forestående. Og altså også i stykket her fra Lukasevangeliet. Det kan være, han har ret, det lyder da i hvert fald lidt, som noget vi måske kender. Klimaforandringer hvor vi bliver grebet af frygt for, hvornår det næste kommer, og hvad det næste bliver: Hvornår ligger Amager under vand, og hvornår kommer det næste skybrud og forvandler Tårnvej til en flod? Eller hvad med den næste istid? Eller tørke? Men om det er tegn på Kristi genkomst, det ved jeg ikke. For hvad er de tegn lige? Ja, det ved jeg egentlig heller ikke, men ifølge Jesu lignelse, så vil man slet ikke være i tvivl, når man ser dem! Når vi ser de første erantis i haven, så ved vi præcis, hvad der er ved at ske; så er vinteren ved at slippe sit tag, varmen er på vej, og om lidt er det sommer. Det er foråret altid det sikre tegn på. Og vi ved det, fordi det endnu aldrig er sket, at der efter et forår ikke er kommet en sommer. Men nu er det bare sådan, at jeg ikke rigtigt ved, om klimaforandringerne er et tegn. Om skybruddet sidste sommer er et tegn! Og hvad skal jeg så tænke? Når man er i tvivl om det, så er det vel netop ikke de tegn. Der er for meget måske, når folk taler om klimaet og naturkatastroferne som tegn på dommedag og Jesu genkomst. Måske er er ikke tegn. Hverken i sol eller måne eller stjerner, uanset hvor meget vi så er grebet af angst og bekymringer, så er det nok desværre bare klimaforandringer. Så vi venter stadig på de tegn. Vi venter på, at Han skal komme i herlighed. Det er jo det, hele adventstiden handler om. Og netop her i advent har vi jo travlt med at gøre klar til julen. Så nogle dage glemmer vi måske at se efter tegnene. Dagliglivets trummerum og bekymringer tager over, og vi fester måske for at skabe lidt adspredelse. Og så kommer evangeliet her og prædiker afholdenhed! Hold dig fra druk og svir! Så bliver det vist heller ikke værre. Vi føler os næsten helt hensat til Hans Kirks Fiskerne i forrige århundredes sorte missionske Vestjylland. Men ro på! Jesus siger jo ikke, at man ikke må have det sjovt. Snarere tværtimod: Lad ikke bekymringer sløve dit hjerte. For når hjertet sløves, så har vi ikke hjertets fulde brug, og så har vi heller ikke barmhjertighed. Og det er jo på ingen måde godt. På samme måde med svir og drukkenskab. De fleste ved, at netop det at være fuld fører til et egoistisk handlemønster, og det er det modsatte af næstekærlighed! Når vi så går rundt sløvet af enten det ene eller det andet, så løfter vi ikke hovedet og ser

3 Prøveprædiken af ikke tegnene, men hvad værre er; vi ser ikke vore medmennesker. Det er ikke bekymringer eller alkohol generelt, Jesus prædiker imod. Det er de situationer, hvor vi er vendt mod os selv og vores eget. At bekymre sig om ufred i verden, om ens børn nu klarer sig godt, og hvordan man kan hjælpe sin nabo, det er jo netop ikke dagliglivets bekymringer, men årvågenhed på andres problemer. Og en lille fest i ny og næ kan jo ligefrem styrke ens humør og livsglæde og dermed ens lyst og evner til at hjælpe andre. Det er det usunde forbrug, hvor fokus bliver på en selv, der sløver hjertet. Derfor skal vi våge og bede om at få styrken til at hjælpe vores næste. Så vi kan stå foran Kristus, når Han kommer til os. Når Han kommer med dommedag. Og selvom vi måske traditionelt i kirken betragter dommedag som en begivenhed, der ligger ved tidernes ende, så er dommen ikke en fremtidig hændelse. Den er ikke noget, man kan skue i horisonten, og hvor man kan vaske hænder og tro, at man har tid nok, fordi dommedag jo ligger langt ude i fremtiden. Nej, dommen har allerede fundet sted. For Kristus er allerede kommet til os. Gud har dømt os. Vi er fundet skyldige. Dommen over os lyder igen og igen; når vi svigter, når vi vender hovedet bort, når vi skænder, når vi ikke hjælper, eller når vi ikke trøster. Og vi ved det jo godt. Det er ønsketænkning fra vores side, at dommen først ligger i fremtiden, for hvis den først ligger der, så kan vi også vente med at tage stilling til andre end os selv. Men hvis den ligger derude, hvad skal vi så bruge Jesu lidelse, død og genopstandelse til? Vi blev fundet skyldige, vi er skyldige, men det er på grund af det, der skete på korset, at vi bliver frifundet gang på gang helt ufortjent af nåde. Men hvis Kristus allerede er kommet, er der så tegn derude på, at Guds rige er nær? Ja, nogle gange, så er jeg alligevel ikke i tvivl: Når nogen bliver hjulpet, når vi får smil i stedet for sure miner, når nogen lægger sit våben og rækker hånden frem til forsoning i stedet for vold og død, så får jeg helt klart fornemmelsen af, at Guds rige er nær, at ørkenen alligevel blomstrer som rosengården, at den døve hører, og den stumme taler. Så ser vi tegn i sol og måne og stjerner på, at Guds rige så sandelig allerede er midt i blandt os. Så løfter vi vore hoveder og ser, at Guds rige kommer til os. Det er det, vi forbereder os på her i adventstiden, at Gud lader sig blive menneske i det lille barn i stalden. Det er også derfor, at Grundtvig i vers 5 af Blomstre som en rosengård pludselig siger: så i Herrens helligdom, grant Esajas spå de, for den profeti, Esajas fremkom med, er sket. Kristus er kommet til os, Han er her, her og nu midt iblandt os. Han er vores dommer, der bliver ved med at komme til os, og Han frikender os om og om igen, for at vi netop ikke skal gå og dømme os selv eller andre, men kun skal koncentrere os om selv at være tegn. Vi skal rejse vore hoveder op og være tegnene på Guds riges komme ved at lyse for andre, når de går i mørke. For kun på den måde kan det øde land blomstre, og kun på den måde kan vi møde Ham med retfærdighed. Lov og tak og evig ære være dig vor Gud, Fader, Søn og Helligånd, du, som var, er og bliver én sand treenig Gud, højlovet fra første begyndelse, nu og i al evighed. Amen. 3

4 4 Velkommen til Martin af Peter Skriver, menighedsrådsformand er vores nye sognepræst ved Grøndalslund Kirke fra 1. februar Martin blev indsat i embedet ved højmessen søndag den 3. februar Det blev en dejlig dag, og rigtig mange var mødt op for at sige velkommen. Martin er 30 år og kandidat fra Han har været ansat ved Grøndalslund Kirke siden december Først som bonuspræst, hvor Martin fik mulighed for at prøve kræfter med den virkelige verden i et forstadssogn til en storby, og senere blev han ansat som vikar. Det blev hurtigt klart for os, at Martin har nogle særlige evner. Vi sætter stor pris på hans evne til at forkynde evangeliet og hans evne til at lytte og hans rolige og altid venlige væsen. Da Simon rejste i oktober 2012, var Martin alene på posten med kun et års erfaring. Martin viste sig som manden, der tog opgaven alvorligt, og på trods af de vanskelige vilkår blev opgaverne løst. Menighedsrådet fik lov til hurtigt at slå stillingen op, og Martin var ikke lang tid om at beslutte sig - han ville søge stillingen. Vi er meget taknemmelige for, at Martin på den måde har valgt os. Og kan man nu forstå det, når man tænker på de forhold, Martin har været budt i et helt år? Forklaringen er jo nok, at i Grøndalslund Kirke har vi den grundholdning, at kirken er åben for alle, der søger budskabet om kærlighed fra Gud. Det er ikke kun noget, vi siger, men vi signalerer det også ud til omverdenen. Jeg tror, at det passer fint ind i Martins grundholdning til hele tilværelsen. Martin og hans kæreste Kasper er nu flyttet ind i præsteboligen på Schweizerdalsvej 40. Vi glæder os til det fremtidige samarbejde med Martin i vores dejlige kirke. Rigtig hjertelig velkommen!

5 Påskens dage af lægger dem på vejen. Alt sammen for at vise, at de ved, at her kommer et særligt menneske ridende. Kirken: Gudstjenesten er ikke meget anderledes denne dag end andre søndage, men kirken er pyntet med palmegrene og kapper. Påske bliver fejret på mange forskellige måder. Der er ret stor forskel på, hvordan den enkelte familie fejrer påske. Nogle er altid i sommerhuset eller på årets første tur med campingvognen. Andre bruger dagene til at få set hele familien og få spist nogle gode frokoster sammen. På samme måde er der også ret stor forskel på, hvordan de enkelte kirker fejrer påske. Der er nogle få ting, som vi skal. Men det meste er op til den enkelte kirke. Hos os er der gennem årene vokset nogle smukke traditioner op omkring påsken. De knytter sig hovedsagligt til de enkelte dage i påsken. Palmesøndag Fortællingen: Jesus kommer ridende ind i Jerusalem på et æsel, og han bliver hyldet som en konge. Indbyggerne skærer grene af palmetræerne, som de blandt andet bruger til at lægger på vejen foran Jesus som en slags løber. De tager også deres kapper af og Skærtorsdag Fortællingen: Jesus fejrer påske sammen med sine disciple. De spiser lam, brød, der er bagt uden gær, og nogle helt specielle grøntsager, som man plejer at omtale som bitre urter. Det er ved denne fest, at Jesus uddeler nadver. Måske ikke præcis på samme måde som vi gør det i dag, men vi tror, at vi i dag siger en del af de samme ord, som han sagde den gang. Kirken: Gudstjenesten er ret anderledes denne dag. Den begynder klokken 16 inde i kirken, og første del af den er magen til almindelige gudstjenester. Men efter prædikenen bliver det hele anderledes. Vi flytter ganske enkelt gudstjenesten fra kirkerummet til Sognegården. Og vi tager brødet og vinen til nadveren med. Samtidigt pakkes alteret ned, så det står tomt og sort til langfredag. I Sognegården fortsætter gudstjenesten. Men når vi har modtaget nadverens brød spiser vi ikke kun det, men et helt påskemåltid sammen. Når vi er færdige med at spise, modtager vi nadverens vin, og derefter afsluttes gudstjenesten som enhver anden gudstjeneste. Efter gudstjenesten er der dessert og kaffe, også i Sognegården. Alle er MEGET velkomne til denne særlige gudstjeneste. Det er gratis at deltage, men du/i må meget gerne melde til, så vi ved, hvor meget mad vi skal lave. Ring til kirkens kontor på telefon senest 22. marts eller giv besked til kordegnen. Efter jødisk skik dækker vi dog altid til en ekstra. Enten til Jesus selv, hvis han skulle vælge at komme eller til den, som ikke har fået tilmeldt sig. Langfredag Fortællingen: Natten mellem skærtorsdag og langfredag bliver Jesus taget til fange. Han bliver derefter sendt frem og tilbage mellem Herodes og Pilatus. Alle ypperste- 5

6 Påskens dage af 6 præsterne vil helst have ham slået ihjel. De synes, han spotter deres tro. Men de har ikke ret til at afgøre, hvad der skal ske med ham. Pilatus er Romerrigets mand, og han har retten til at dømme nogen til døden. Han er meget i tvivl og forsøger, om han kan få Herodes til at træffe afgørelsen. Det gør Herodes dog ikke, men sender Jesus tilbage til Pilatus. Pilatus er stadigvæk ikke overbevist, men han fornemmer godt, at der vil blive ret meget ballade i Jerusalem, hvis han ikke dømmer Jesus. Og ballade er aldrig godt for økonomien hverken Pilatus eller Romerrigets. Han ender derfor med at få jøderne til at vælge selv. Det er tradition, at en forbryder bliver benådet til påske. Pilatus beder derfor jøderne om at vælge, hvem der skal benådes. Skal det være Jesus, som faktisk ikke har gjort noget forkert, eller skal det være Barabbas, der er morder? Jøderne vælger, at det er Barabbas, der skal gå fri, og dermed at det er Jesus, der skal dø. Herfra går vejen ad Via Dolorosa ud til Golgata, som var en bakke, man brugte til at korsfæste mennesker på. Jesus bliver hængt op på korset klokken 12, og klokken 15 dør han. Derefter har de 3 timer til at få ham ned fra korset og begravet, for når klokken bliver 18 begynder sabbatten, og så måtte de ingenting gøre. Kirken: Alteret står tomt og sort. Alle stearinlys er slukkede. I små bidder læser vi os igennem hvad der skete på langfredag. Vi synger salmer, der passer til dagen og hører musik, der ligeledes passer til dagen. Midtvejs gennem gudstjenesten bæres alterets lysestager ind og bliver tændt. For godt nok er langfredag lang og trist, men vi ved, at det hele ender godt. Når lysene på alteret er tændt, bliver lysene i kirkens bænke også tændt. Påskedag Fortællingen: Det hele endte godt. Jesus døde og blev begravet som et menneske, fordi han var et menneske. Men han var også Guds søn. Vi ved ikke, hvad Gud gik igennem i den tid, Jesus var død. Mange tror, at mens Jesus oplevede døden, gennemlevede Gud et følelsesmæssigt Helvede. Påskemorgen vandt livet og kærligheden. Jesus trådte ud af døden. Hvordan ved vi ikke. Hvorfor findes der til gengæld milliarder af svar på. Et svar for hvert eneste menneske, der har levet, der lever nu, og som vil leve i fremtiden. Det tog lidt tid, inden hans disciple havde hørt om, hvad der var sket. Og det tog endnu længere tid, inden at de rigtigt fattede det - at påskemorgen endte det hele godt. Kirken: Alteret har stået sort og næsten tomt siden skærtorsdag. Påskedag vender livet tilbage også i kirken. Alteret er nu dækket af hvidt igen. Vi bærer alterbrødet og altervinen tilbage ind i kirkerummet og pynter med påskeliljer.

7 Nyt fra kirkegården af Arly Larsen, formand for kirkegårdsudvalget Kirkegårdskontorets åbningstider Menighedsrådet har på mødet den 26. februar 2013 vedtaget ændring af kirkegårdskontorets åbningstider. Fra den 1. april 2013 ændres åbningstid og telefontid på kirkegårdskontoret. Den nye åbningstid bliver fra klokken 10:00 til klokken 12:00 på hverdage fra mandag til fredag og ellers efter aftale. Kirkegården ændrer praksis vedrørende anonyme urnegravpladser Ændringen sker nu begrundet i, at Ministeriet for Kirke og Ligestilling har indført nogle fælles begreber. Der er indført nye fælles kirkegårdstakster gældende i 2013 for kirkegårdene i Rødovre / Hvidovre Provsti. Grøndalslund Kirkegård var tidligere den eneste, som åbnede mulighed for pårørendes deltagelse ved urnenedsættelse i et anonymt gravareal. Det nye takstblad for 2013 er lagt på hjemmesiden under menuen Kirke og kirkegård. Grøndalslund Kirkegård har et større anonymt gravareal i den sydvestlige del af kirkegården. Vi betegner gravarealet GL, og her er der et fælles gravminde i granit, og der er etableret to pladser til blomster. I den nyere afdeling O er der anlagt to ens anonyme gravarealer hver med en flisebelagt gangsti og en blomsterplads. Der er nu indført tre ændringer i relation til brugen af de tre anonyme gravarealer. 1. Der er ikke længere åbnet mulighed for, at pårørende kan deltage i urnenedsættelse i disse gravarealer. 2. Buketter og kranse må kun placeres på de dertil etablerede blomsterpladser og 3. Der kan ikke som også tidligere praktiseret reserveres plads på anonyme gravarealer. Disse ændringer er gældende fremover, og vi beder alle nuværende pårørende om også at følge ændringerne. Der gøres opmærksom på, at ændringerne kun gælder for de anonyme gravarealer, og at Grøndalslund Kirkegård har flere andre tilbud på gravsteder både kollektive og individuelle. Et kollektivt gravsted adskiller sig fra et individuelt ved, at der ikke er nogen omkransende hæk eller kant. Man er altid velkommen til at forhøre sig på kirkegårdskontoret. Aftenforedrag Onsdag den 17. april 2013 kl i Sognegården Ved sogne-og feltpræst Andreas Christensen Sognepræst Andreas Christensen er født Jens Andreas Christensen i 1969 og blev præst i Han er præst i Rosenvængets sogn og tidligere præst i Frihavns kirke. I 1998 blev Andreas Christensen udnævnt til feltpræst ved Garderhusarregimentet, hvilket han har varetaget sideløbende med sit præsteembede. Det har ført ham til bl.a. Irak og Afghanistan, hvilket han vil berette om for os. 7

8 For børn af 8 5-års dåbsjubilæum Blev du døbt i løbet af foråret 2008? Så er det allerede 5 år siden, du blev døbt. Det synes vi er værd at fejre. Vi vil derfor gerne indbyde dig og din familie til jubilæumsfest i kirken. Du vil modtage en rigtig invitation i maj måned, men sæt allerede nu kryds i kalenderen. Onsdag den 5. juni klokken begynder vi med gudstjeneste i kirken. Her vil vi meget gerne præsentere alle, der har jubilæum. Derefter er der grillfest i Sognegården. Vi håber, at du har lyst til at være med. Minikonfirmander Det er efterhånden ved at være en halvgammel og skøn tradition, at forår betyder minikonfirmander. Alle, der går i 3. klasse, indbydes til at deltage i et undervisningsforløb i kirken. Louise står for det meste, men begge kirkens præster deltager også i arbejdet. Minikonfirmanderne vil også være en vigtig del af forårets spaghettigudstjenester. Årets minikonfirmander er lige gået i gang. Men hvis du går i 3. klasse, kan du sagtens nå at hoppe ind på holdet. Både hvis du går på Nyager Skole, eller hvis du bor i sognet og går på en anden skole. Har du lyst til at være med, så ring til kirkens kontor på Spaghettigudstjenester - Den første onsdag i måneden Onsdagene kl april, 1. maj, 5. juni (stor grillfest) og 4. september (første gang i efteråret). Hver den første onsdag i måneden er der først gudstjeneste for børn. Derefter spiser vi sammen. Vi begynder kl og går hjem ca. kl I kan komme to, eller I kan komme med alle bedsteforældre og naboer. Alle er velkomne, der er ingen tilmelding, og det er ganske gratis. Her i foråret 2013 vil vi koncentrere os om de gode gamle. De fortællinger fra Bibelen, som generation efter generation har viderefortalt til deres børn. Helt fra længe in- den Jesus blev født og frem til i dag. Højmessen Børn er altid velkomne også til gudstjenesten om søndagen. Vi har altid en rygsæk med lidt legetøj, en bog eller en tegning og nogle farver, man kan låne med ind i kirken. Bare spørg kirketjeneren. Hvis gudstjenesten bliver lidt for lang, er børn velkomne til at gå ud undervejs. Det kan f.eks. være under prædikenen, som er skrevet med henblik på voksne. I dåbsværelset er der legetøj, og man kan tit lokke en juice eller lidt saftevand ud af kirketjeneren.

9 Hvorfor vil jeg konfirmeres? af Emilia Gamrath Hvorfor vil jeg konfirmeres? Hvorfor ikke? Det er et spørgsmål, de fleste glemmer at stille sig selv, når de skal konfirmeres, tror jeg. Men det er heller ikke et nemt spørgsmål at svare på, overhovedet ikke! Konfirmationen, tror jeg, er gået ind og blevet en så fast tradition, at man glemmer, hvad det handler om, og at det bare er noget, man skal gøre, og så er der den fede bonus, at man får en fest og en flot kjole. Men for mig er det noget helt andet. Jeg er ikke blevet tvunget til at gå ind i den kristne tro, nærmest omvendt. Jeg kan huske, at da jeg som 5-årig hørte om konfirmationen, var det noget, jeg bare skulle, selvom min mormor sad ved siden af og sagde: Ja, ja lad os nu se til den tid. Men alligevel har jeg stået fast år for år, og jeg tror også, det har været med til at styrke min tro: Troen om, at jeg nok en dag skulle konfirmeres! Jeg er jo også vokset op med en ateistisk familie, som nok synes, det hele vil have været en del lettere, hvis jeg også havde været ateist. Men sådan er det ikke, for jeg synes, og det har jeg altid syntes, at kristendommen er enormt spændende: Gud, Jesus, selve det at der er en kirke! Det virkede bare for godt til, at jeg bare skulle være ligeglad med det. Jeg har også altid haft troen på, at Gud findes, selvom den 6-årig Emilia ikke tror på Gud på den samme måde som den 15-årige, men alligevel har der altid været en tro, en tro på kristendommen. Fordi både min mor og far ikke er kristne, er jeg selvfølgelig heller ikke blevet døbt, en af de vigtigste ting man skal være for at blive konfirmeret. Jeg har derfor valgt at blive det blot et par måneder før min konfirmation, selvom det ikke er et populært valg hos mine forældre: Endnu en begivenhed, der SKAL fejres. Men min dåb skal dog slet ikke fejres, det bliver bare en helt almindelig dag, i en helt almindelig uge, som jeg glæder mig utroligt meget til! Men frem for alt bliver jeg selvfølgelig døbt og konfirmeret, fordi jeg går ind for den kristne tro, og det siger vist også det hele! For som kristen tror jeg, at konfirmationen kommer som en naturlig del af det, at tro på Gud og Jesus. Onsdagsandagter Onsdagene 10. april og 8. maj klokken juni, 10. og 24. juli klokken 11 En andagt er 30 minutters tid til fordybelse. Med musik, bøn, læsning fra Bibelen og en kort tale. Vi læser os langsomt igennem Johannes evangeliet, og i foråret 2013 læser vi fra kapitel 18 og 19. De enkelte andagter er selvstændige, og man kan derfor sagtens hoppe på nu eller springe nogle gange over og vende tilbage igen. I april og maj ligger andagterne kl. 14, og alle, der har lyst, er velkomne i Sognegården bagefter til en kop kaffe. I juni og hen over sommeren flytter vi andagterne frem til kl. 11. Efter disse sommerandagter vil der være en let frokost i Sognegården. Også her er alle velkomne til at deltage. bwb 9

10 To koncerter med Grøndalslundkoret af bestyrelsen for koret 10 Grøndalslund kirke Søndag den 2. juni i kirken klokken Grøndalslundkoret agter at levere et eksempel på ægte musikalsk synergieffekt ved sommerkoncerten søndag den 2. juni. Nemlig en tango med dansk tekst. Det er den gode gamle La Paloma, som har fået ord, og selv om historien har træk af håbløs og uopnåelig kærlighed, kan vi godt love, at sangen ender i behersket optimisme. Men ideen kommer ikke lige ud af den blå luft. Det er faktisk den tangomættede og spændende højmesse på 2. juledag, som har været inspirationen til dette arrangement, som koret præsenterer. Så vil man have mere tango vi skal nok love at fremføre et par stykker til så kom og lyt i kirken den 2. juni klokken 15. Der vil også blive lejlighed til at høre andre populære og kendte toner af danske og udenlandske komponister - vi arbejder med det gamle Sinatra-hit My Way og håber også på at kunne give Hansi Hinterseer kamp til stregen med uddrag fra Sommer i Tyrol. Viften Søndag den 21. april klokken Men ellers har koret travlt med at forberede den store koncert i Viften den 21. april. Koncerten har været under planlægning i et års tid. Den er resultatet af et nyetableret samarbejde mellem Grøndalslundkoret, Kuhlaukoret og Nattergalene. Når vi således lægger vore anstrengelser sammen og synger i et kor, som nærmer sig de 100, håber vi, at resultatet bliver stort og uforglemmeligt. Programmet i Viften med Vestegnens koncertkor og -orkester bliver med sopransolisten Iben Vestergård samt de to lokale tenorer Ole Ertmann og Ivan Carlsen. Der bliver mulighed for at høre et varieret og spændende pro- Iben Vestergård gram med musik af Kai Normann Andersen, Franz Lehar, Joh. Strauss, Händel, ABBA, Frans Bak og mange flere. Det er første gang i korets otteårige historie, at vi prøver samarbejdets svære kunst. Går det godt, har vi ambitioner om at lave en stor koncert i Københavns Domkirke med religiøse og åndelige sange. Sidste sommer var vi til kormaraton i det store og smukke rum, som er både inspirerende og krævende at synge i. Siden da har vi leget med tanken. Den nærmeste tid vil vise, om det kan bære.

11 Grøndalslund Kirkes aftentur Grøndalslund Kirkes aftentur går i år til Vallensbæks nye kirke, Helligtrekongers kirke torsdag den 13.juni afgang fra Grøndalslund kirke i bus ankomst til Helligtrekongers kirke, Kirkebakke Allé Vallensbæk. Rundvisning i kirken, og derefter en andagt v/martin Holt Jensen kører vi hjemover, og derefter vil der være kaffe med lagkage og socialt samvær i Sognegården. Pris kr. 50,00 Tilmelding på kirkens kontor fra søndag den 26. maj efter højmessen. Helligtrekongers kirke i Vallensbæk sogn, som blev indviet søndag den 28. oktober 2012, er den 43. kirke, der er indviet i Helsingør stift siden udskillelsen fra Københavns stift for ca. 50 år siden. Den er tegnet af Erik Møller Arkitekter som vandt arkitektkonkurrencen i 2006, og den ligger tæt op ad Vallensbæk gamle landsbykirke. Grundstenen blev nedlagt den kl. 11. Den nye kirke er udformet som to sammensatte cylindre. En indre rotunde i hvidkalket murværk, som indeholder kirkerummet. Og en lidt lavere og større ydre cylinder med en kunstnerisk udsmykket glasfacade. Den ydre cylinder indeholder sideskibe, våbenhus, sakristi og øvrige birum. Den gamle kirke, den nye kirke og sognegården har tre helt forskellige bygningsformer, et rektangel, en rotunde og en fløjbygning. De er tæt ved hinanden og ligger rundt om et åbent torv. Pladsen kan om sommeren anvendes til udendørs gudstjenester, kirkespil og aktiviteter for børn og unge. Rundt om den nye kirke og sognegård er der plantet en birkelund, og når træerne vokser til, vil kirkepladsen fremstå som en lysning i en skov. 11

12 Studiekreds Kommende arrangementer To årsmøder Medens dette kirkeblad er i trykken, afholdes der to årsmøder i Grøndalslund Sogn. 12 Onsdagene klokken april, 15. maj og 19. juni Der sad en mand, ikke på en tømmerflåde, men på en ø i Det ægæiske Hav, og modtog en vision fra Gud. Den skrev han ned, og det blev til det sidste skrift i Bibelen og ophav til en helt ny genre. Johannes Åbenbaring er et af de mest kontroversielle skrifter i Bibelen, og særligt afsnittet om tusindårsriget har haft stor betydning gennem kirkens historie. Over tre onsdage i foråret og forsommeren vil vi se på, hvad tusindårsriget er for en størrelse, og hvordan det er blevet brugt på forskellig måde i kirkehistorien. mhj Matineer afholdes følgende fredage kl. 11 i Sognegården 5. april, 3. maj og 7. juni 2. pinsedag mandag den 20. maj De fire kirker i Rødovre ser frem til at mødes til friluftsgudstjeneste. I år bliver det fjerde gang, at vi på den måde fejrer pinsen sammen. Læs nærmere herom på kirkesiderne i Rødovre Lokal Nyt i ugen op til pinsen. Se også vor hjemmeside. Sankt Hans Aften Søndag den 23. juni Læs nærmere herom på kirkesiderne i Rødovre Lokal Nyt i ugen op til aftenen. Heldagsturen afholdes i år torsdag den 19. september. Nærmere herom i næste kirkeblad. Begge møder afholdtes søndag den 17. marts. Umiddelbart efter højmessen afholdtes det årlige menighedsmøde, hvor menighedsrådet fortalte om arbejdet i det forløbne år, samt om planer for det fremtidige arbejde. Her var det også muligt for at menigheden kan komme med ønsker til aktiviteter i det kommende år. Umiddelbart efter menighedsmødet afholdtes der årsmøde i sognets menighedspleje. Her var dagsordenen efter menighedsplejens vedtægter. Omtale af disse to årsmøder vil ske i næste nummer af kirkebladet. hk

13 Fra 2014 laver vi lidt om på konfirmationsdagene. Nyager skoles 8. a og 8. b vil blive konfirmeret 1. lørdag i maj. Nyager skoles 8. c og elever fra privatskoler vil blive konfirmeret 2. lørdag i maj. I 2014 betyder det, at der er konfirmation lørdag den 3. Konfirmationer i 2014 maj og lørdag den 10. maj. Indskrivning til undervisning og konfirmation finder sted i slutningen af august/begyndelsen af september. Der kommer mere information om dette i næste kirkeblad og i Rødovre Lokal Nyt. bwb Danskerne spenderer i gennemsnit 1 time og 15 minutter på facebook om dagen. Det er cirka lige så lang tid, som en højmesse varer, og Danmark er et af de lande i verden, hvor den største andel af befolkningen er på facebook. Der er altså mulighed for at skabe kontakt til rigtigt mange ved at være tilstede på fjæsbogen. Det skal udnyttes, og faktisk har Grøndalslund Kirke været tilstede på facebook siden 16. august 2011, hvor den fik sin egen side. Vores flotte kirkeblad når ud til rigtig mange i sognet og er en vigtig del af kirkens ansigt udadtil, men på facebook kan vi lave løbende opdateringer, give beskeder til konfirmander, oprette begivenheder og sende påmindelser ud om de ting, vi laver. Kirken på facebook kan vise sin tilgængelighed og tilstedeværelse i Rødovre på. Så gå ind på facebook og find os der og klik synes godt om før din næste: pages/grøndalslund-kirke/ mhj Der vil være lørdagsdåb i Grøndalslund Kirke den sidste lørdag i måneden undtagen juli Sammen med både hjemmesiden og kirkebladet udgør facebook en vigtig del af den måde Grøndalslund Kirke 13

14 14 Marts Mandag den 25. kl. 10 Menighedsplejens strikkecafé Skærtorsdag den 28. kl. 16 Skærtorsdagsgudstjeneste med fællesspisning. Husk tilmelding til kirkens kontor senest April Onsdag den 3. kl Spaghettigudstjeneste med efterfølgende spisning i Sognegården Fredag den 5. kl. 11 Matiné Mandag den 8. kl. 10 Menighedsplejens strikkecafé Onsdag den 10. kl. 14 Onsdagsandagt med efterfølgende samvær i Sognegården Onsdag den 17. kl. 14 Studiekreds om Tusindårsriget v/ Onsdag den 17. kl. 19 Aftenforedrag med feltpræst Andreas Christensen Torsdag den 18. kl. 18 Offentligt menighedsrådsmøde Mandag den 22. kl. 10 Menighedsplejens strikkecafé Maj Onsdag den 1. kl Spaghettigudstjeneste med efterfølgende spisning i Sognegården Fredag den 3. kl. 11 Matiné Mandag den 6. kl. 10 Menighedsplejens strikkecafé Onsdag den 8. kl. 14 Onsdagsandagt med efterfølgende samvær i Sognegården Onsdag den 15. kl. 14 Studiekreds om Tusindårsriget v/ Kirkekalender Se endvidere gudstjenestelisten på side 16 Mandag den Pinsedag Udendørs gudstjeneste for alle 4 kirker i Rødovre afholdes i Schweizerdalsparken Onsdag den 21. kl. 18 Offentligt menighedsrådsmøde Juni Søndag den 2. kl. 15 Grøndalslundkorets sommerkoncert Mandag den 3. kl. 10 Menighedsplejens strikkecafé Onsdag den 5. kl Spaghettigudstjeneste og 5 års dåbsjubilæum med efterfølgende stor grillfest Fredag den 7. kl. 11 Matiné Torsdag den 13. kl. 18 Menighedsrådets aftentur til Helligtrekongers kirke Mandag den 17. kl. 10 Menighedsplejens strikkecafé Onsdag den 19. kl. 14 Studiekreds om Tusindårsriget v/ Onsdag den 19. kl. 18 Offentligt menighedsrådsmøde Søndag den 23. kl. 18 Sankt Hans aften i Kirkegårdsparken med efterfølgende andagt Onsdag den 26. kl. 11 Onsdagsandagt med efterfølgende samvær i Sognegården Juli Onsdagsandagter den 10. og den 24. juli kl. 11 September Heldagsudflugt den 19. september Forsidefoto: Grete P. Hansen Ved Martins indsættelse: Fra venstre: Anne Fuglsang-Damgaard, Lisbeth Munk Madsen, Claus Bjerregaard,, og Ruben Lysemose.

15 Kirkekontor/kordegn Ole Steenberg Tårnvej 350, 2610 Rødovre Tlf.: Fax.: Åbent tirsdag-onsdag kl torsdag-fredag kl torsdag tillige kl Kontoret er lukket mandag Sognepræst (kirkebogsfører og begravelsesmyndighed) Tårnvej 352, 2610 Rødovre Tlf.: mobiltlf.: Mandag er fridag Sognepræst Schweizerdalsvej Rødovre Tlf.: Mandag er fridag Kirketjener Per Vienberg Tlf.: Træffes dagligt kl Kirkelige adresser og oplysninger tilhørende Grøndalslund Kirke Organist Rune Skov Thomassen Tlf.: Menighedsrådets formand Peter Skriver Kamstrupvej 103 B, 2610 Rødovre Tlf.: Kirkeværge Peter Hansen Tlf.: Grøndalslundkoret Bestyrelsesmedlem: Margrethe Martin Tlf.: Korleder: Tommy Østerlind Tlf.: menighedsplejen Se næste nummer Hjemmeside Webmaster: Peter Skriver Kirkegårdskontor Konstitueret kirkegårdsleder: Charlotte Nordman Schweizerdalsvej 50, 2610 Rødovre Tlf.: Kontortid: mandag-fredag kl Kirkelig vejviser Registrering af fødsel, død, navngivelse, ændring og anmodning om attester sker ved henvendelse til kordegnen. Anmodning om dåb, konfirmation, vielse, bisættelse eller begravelse sker ved henvendelse til en af præsterne eller kordegnen. Kirkebil Grøndalslund kirkebil, til gudstjenester eller andre kirkelige arrangementer i kirke og sognegård, bestilles ved at ringe på tlf.: Kirkeblad Redaktør: Hanne Kjærulff (ansv.), Grete P. Hansen, Ellen M. Jensen og Ole Steenberg hanne@banolu.com Konfirmationer i og 10 maj Menighedsplejen Se omtale på kirkesiden 17. april. Til næste nummer Bidrag til næste nummer af kirkebladet, som udkommer til juli, skal være redaktionen i hænde inden den 31. maj

16 Gudstjenester MARTS Søndag den 24. kl. 10 Palmesøndag Torsdag den 28. kl. 16 Skærtorsdag Fredag den 29. kl. 10 Langfredag Søndag den 31. kl. 10 Påskedag APRIL Mandag den 1. kl påskedag Onsdag den 3. kl Spaghettigudstjeneste Berit W. Berg/Martin H. Jensen Søndag den 7. kl søndag efter påske Søndag den 14. kl søndag efter påske Søndag den 21. kl søndag efter påske Fredag den 26. kl. 10 og 12 Store Bededag / Konfirmation Søndag den 28. kl søndag efter påske MAJ Onsdag den 1. kl Spaghettigudstjeneste Berit W. Berg/Martin H. Jensen Lørdag den 4. kl. 10 Konfirmation Mogens Bennedsgaard Hagen Søndag den 5. kl søndag efter påske Torsdag den 9. kl. 10 og 12 Kristi Himmelfartsdag / Konfirmation Pia Albrechtsen Søndag den 12. kl søndag efter påske Søndag den 19. kl. 10 Pinsedag Mandag den 20. kl pinsedag Søndag den 26. kl. 10 Trinitatis JUNI Søndag den 2. kl søndag efter trinitatis Onsdag den 5. kl Spaghettigudstjeneste Søndag den 16. kl søndag efter trinitatis Søndag den 23. kl søndag efter trinitatis Søndag den 23. Aften Sankt Hans gudstjeneste Onsdag den 26. kl. 11 Frokostandagt Berit W. Berg/Martin H. Jensen Søndag den 30. kl søndag efter trinitatis JULI Søndag den 7. kl søndag efter trinitatis Onsdag den 10. kl. 11 Frokostandagt Berit W. Berg/Martin H. Jensen 16 Onsdag den 10. kl. 14 Andagt Berit w. Berg/Martin H. Jensen Onsdag den 8. kl. 14 Andagt Berit W. Berg/Martin H. Jensen Søndag den 9. kl søndag efter trinitatis Niels Jørgen Østergaard