Verdensarv. - i Danmark og Grønland

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Verdensarv. - i Danmark og Grønland"

Transkript

1 Verdensarv - i Danmark og Grønland

2

3 Forord, side 2 Verdensarv i Danmark, side 4 Verdensarv i Danmark Jelling-monumenterne, side 8 Kronborg, side 16 Roskilde Domkirke, side 24 Ilulissat Isfjord, side 32 Kandidater til verdensarv Parforcesystemet og Eremitagen, side 40 Frederiksstaden med Amalienborg, side 44 Vadehavet, side 48 Stevns Klint, side 52 Molerklinterne ved Limfjorden, side 56 Christiansfeld, side 60 Vikingetidens Trelleborge, side års landbrug i Arktis, Sydgrønland, side 68 Aasivissuit og Arnagarnup Qoorua, grønlandsk jagtområde, side 72 Mere viden om verdensarven, side 76 1

4 2

5 Forord Af kulturminister Carina Christensen Ind i mellem får vi lov til for alvor at opleve historiens vingesus. Vi står bittesmå og ser op i en katedrals himmelstræbende hvælv. Vi hører Hamlet søge meningen med livet i Kronborgs smukke omgivelser. Vi står på kanten af det mægtige, røde Grand Canyon og hører næsten nybyggernes vogne passere nede ved floden. Så føles det abstrakte begreb kulturarv pludselig nærværende. I det perspektiv forstår vi, at disse vidnesbyrd om forgangne generationers drømme og om naturkræfternes styrke, med rette kaldes uerstattelige. Vi forstår, at det er værd at gøre noget aktivt for at bevare disse steder, så også vore børn og børnebørn kan opleve dem. Vi står på kanten af det mægtige Grand Canyon og hører næsten nybyggernes vogne ved floden Jeg er selv vokset op i nærheden af Jelling, med de ældgamle sten og gravhøje. De kan se små ud, sammenlignet med steder som Taj Mahal i Indien eller det mauriske palads Alhambra i Spanien. Men stenene bærer et tidligt og enestående vidnesbyrd om, hvordan kristendommen bredte sig fra sine ældste kernelande til Danmark, som dengang lå på verdens rand. En fantastisk fortælling, som kan overvælde selv den mest garvede, internationale kulturturist. Jelling er ikke ene om at have denne virkning. Mange bygninger, kulturlandskaber og naturområder rundt om i verden kan ligeledes overvælde os med deres fortælling om menneskehedens og jordens historie og mangfoldighed. Netop gennem mangfoldigheden af denne arv forstår vi mennesker vort fællesskab på tværs af tid og sted. Denne arv skal vi værne om. Netop derfor blev UNESCO s verdensarvskonvention skabt i Over hele verden findes en mangfoldighed af monumenter, landskaber og naturområder, som så ofte er brugt til at trække grænser, både mellem mennesker og mellem nationer. Men med konventionen ser vi, at denne kulturelle skat også kan binde mennesker sammen, på tværs af lande, kulturer, generationer, sociale skel, religioner og politiske dagsordener. Frem for alt bæres konventionen af ønsket om at bevare hele verdens kulturarv for hele verden. Konventionen er udtryk for en globaliseret verdens spirende selvbevidsthed. Opfyldt af visionen om, at kulturarven er og skal være til for alle - en global demokratisk kultur. Og et globalt demokratisk ansvar, for denne enestående arv overlever kun gennem en fælles indsats. I dag er der 890 steder på UNESCO s liste over verdens kulturarv. Kravet er, at stedet skal være af enestående universel værdi for menneskeheden. Danmark har hele tre steder på listen. Monumenterne i Jelling, domkirken i Roskilde, og Kronborg slot ved Helsingør. Også Isfjorden i Ilulissat på Grønland er med på listen. I Danmark har vi lige revideret listen over steder, som vi mener, har en betydning, der rækker ud over Danmark og som vi i løbet af de kommende år vil søge om at få optaget på listen. Det kan du også læse mere om i dette hæfte. Nogle gange kan det være en fordel at bo i et land som Danmark, der har korte geografiske afstande og jeg håber, fortællingerne i dette hæfte vil inspirere dig og dine til at tage ud og opleve stederne på nært hold. Og fortæl gerne andre om dine oplevelser derude. 3

6 4

7 Verdensarv i Danmark Stonehenge, England Der findes steder i verden, som rækker ud over grænser, religioner, nationaliteter og etniske skel. I Danmark har vi tre af sådanne steder - og en lang række mennesker er i det daglige involveret i at passe på stederne og formidle dem til de besøgende. Måske kommer der flere verdensarvssteder til. af vicedirektør i Kulturarvsstyrelsen, Anne Mette Rahbæk De fleste af os har nok besøgt et eller flere verdensarvsområder på rejse i Danmark, eller når vi har været på ferie i udlandet. Måske har vi set tv-programmer om dem. Der er 890 af dem. De er fordelt over hele jorden og omfatter både Pyramiderne i Giza og Operahuset i Sydney. Fra Danmark kender vi Jelling-monumenterne, Roskilde Domkirke, Kronborg Slot og Ilulissat Isfjord i Grønland. Færre af os ved måske, at udpegningen er baseret på UNESCO s verdensarvskonvention, der har til formål at bevare verdens enestående natur- og kulturarv for kommende generationer. Konventionen blev vedtaget i 1972 og nærmer sig med raske skridt et skarpt hjørne. I løbet af de næsten 40 år konventionen har eksisteret, er den blevet den UNESCO konvention, som allerflest lande har tilsluttet sig. Dermed udgør verdensarvskonventionen en af UNESCO s mest kendte konventioner. Antallet af indskrevne steder nærmer sig samtidig Det danske og grønlandske verdensarvsarbejde Danmark har naturligvis også tilsluttet sig konventionen, og har dermed også påtaget sig forpligtelsen til at identificere steder, der opfylder kriterierne for verdensarv, beskytte de eksisterende steder og formidle de værdier, som de hver især repræsenterer. Det danske verdensarvsarbejde er forankret i Kulturarvsstyrelsen, som også varetager den løbende kontakt til Verdensarvscenteret i Paris. Styrelsen har den løbende kontakt 5

8 Gondoler i Venedig, Italien Fotooptagelse på den Kinesiske Mur, Kina til de danske verdensarvssteder og andre interessenter. Heldigvis er der mange aktører i Danmark og i Grønland, som løfter de mange forskellige arbejdsopgaver, der knytter sig til at være et verdensarvssted. Ejerne af stederne, nemlig Slots- og Ejendomsstyrelsen og menighedsrådene ved Roskilde Domkirkesogn og Jelling Kirke, Grønland Selvstyre, men også kommunalpolitikere og embedsmænd i Helsingør, Roskilde og Vejle kommuner og Qaasuitsup Kommunia i Grønland. Dertil kommer de mange eksperter på universiteter og museer, som vi løbende trækker på i samarbejdet med de danske afdelinger af International Council of Sites and Monuments (Dansk ICOMOS) og International Union for Conservation of Nature (Dansk IUCN). Alle disse gode samarbejdspartners indsats og engagement i det danske verdensarvsarbejde er helt uvurderlig og kan på ingen måder anerkendes nok. Verdensarv skal plejes At være verdensarv forpligter nemlig, og kravene til stederne er øget betydeligt gennem de seneste 5-8 år. F0r eksempel skal vi udarbejde forvaltningsplaner, turismeplaner og lave risikovurderinger for stederne og alle større ændringer i områderne må vi orientere verdensarvscenteret om. Til gengæld har vi gennem arbejdet også mulighed for at trække på internationale eksperter, når vi står over for særlige problemstillinger som for eksempel revnedannelser i Runestenen i Jelling. Hvis UNESCO vurderer, at landene ikke tager ordentligt vare på verdens fælles arv, kan verdensarvskomiteen beslutte at iværksætte særlige overvågningsprogrammer. Verdensarvssteder kan også helt få frataget titlen, hvis de værdier, som stedet i sin tid blev indskrevet på, anses for tabte. Det skete i sommeren 2009 i Dresden Tyskland, hvor en nybebyggelse af en motorvejsbro i Elbdalens kulturelle landskab gjorde, at stedet mistede en væsentlig del af dets unikke værdi. Formidling af stederne I Kulturarvsstyrelsen sætter vi meget gerne fokus på det danske verdensarvsarbejde. Hæftet kan øge dit kendskab til de danske verdensarvssteder, og de mange fantastiske værdier de repræsenterer, og som vi alle skal være med til at beskytte på vegne af hele menneskeheden, som det så flot hedder i konventionen. Kan hæftet være med til at stimulere debatten om kulturarvens og naturens rolle i det moderne samfund, vil den være velkommen. Det gælder både debatten om forholdet mellem bevaring, brug og forandring og om forholdet mellem bevaring og turisme. Den globale strategi Siden 1994 har UNESCO arbejdet efter en global strategi, som går ud på at få en bedre balance på verdensarvslisten. Det skal være en bedre fordeling mellem natur- og kultursteder og imellem de enkelte verdensdele og mellem forskellige typer af steder. 6

9 Klippetempel i Abu Simpel, Egypten Vandfald i Yellowstone Nationalpark, USA Danmark er forpligtet til at undersøge, om vi mener, at vi har steder, som har en betydning, der rækker ud over os selv, og som vi derfor vil bevare og fortælle om i en international sammenhæng. Nye danske steder Netop dét har vi arbejdet med i foråret 2009, og vi benytter derfor lejligheden til at præsentere disse steder i dette hæfte sammen med de fire steder, der allerede er optaget på verdensarvslisten. Ved revisionen af den danske tentativliste har vi bestræbt os på, at vi alene optager steder, der reelt tilfører nye værdier til den eksisterende liste frem for mere af det samme. Der er ikke nogen garanti for, at de nye kandidater bliver optaget. Det er nemlig verdensarvskomiteen, som træffer beslutningen ud fra nogle skrappe krav og kriterier. Foran os og stederne ligger nu et omfattende arbejde med at beskrive og begrunde, hvorfor netop de steder, vi har valgt, skal optages på verdensarvslisten, og hvordan vi vil beskytte dem z UNESCO s kriterier for verdensarv «Der skal være tale om et mesterværk af menneskelig kreativitet. «Det skal vise et vigtigt samspil mellem menneskelige værdier, i en periode eller inden for et kulturelt område i verden, i forbindelse med udviklingen i arkitektur eller teknologi, monumental kunst, byplanlægning eller landskabsudformning. «Det skal være et enestående eller i det mindste exceptionelt vidnesbyrd om en kulturel tradition eller en civilisation, som er levende eller forsvundet. «Det skal være et særligt eksempel på en bestemt type bygning, arkitektonisk eller teknologisk samhørighed eller et landskab, som illustrerer et eller flere betydningsfulde stadier i menneskets historie. «Det skal være et særligt eksempel på traditionelle menneskelige bosættelser, eller menneskers udnyttelse af jord eller hav, som er repræsentativ for en eller flere kulturer, eller menneskets samspil med miljøet, hvor dette er blevet sårbart som følge af uigenkaldelige forandringer. «Det skal være direkte eller håndgribeligt forbundet med begivenheder eller levende traditioner, ideer, tro eller kunstneriske og litterære værker af særlig universel betydning. «Det skal indeholde enestående naturfænomener eller exceptionelt naturskønne områder eller områder af æstetisk betydning. «Det skal være et fremragende eksempel på hovedperioder i jordens historie, og inkludere et bevis for liv, betydningsfulde pågående geologiske processer i udviklingen af landformer, eller have betydningsfulde geomorfe- eller fysiografiske kendetegn. «Det skal have særlige eksempler på betydningsfulde i gangværende økologiske og biologiske processer i evolutionen og udviklingen af økosystemer på land, i ferskvand, ved kyster og i havet samt plante- og dyresamfund. «Det skal indeholde de vigtigste og mest signifikante naturlige levesteder for bevaring på stedet af biologisk mangfoldighed, herunder levesteder for truede arter, der har særlig universel betydning ud fra et videnskabeligt eller bevaringsmæssigt synspunkt. 7

10 8

11 9

12 Hvordan danerne blev kristne Nordhøjen med kirken i midten Verdensarv Jelling-monumenterne Der har igen været udgravninger i Jelling, og i takt med nye fund ændres vores viden om datidens kongemagt, kristendommens påvirkning og indtog i Danmark og om hvordan tiden blev forsøgt formidlet. Kong Haralds mindesten over sine forældre Gorm den Gamle og dronning Thyra er Danmarks vigtigste historiske monument. Den er den ældste dokumentation for hvordan og hvornår danskerne blev kristne. Af direktør for Kulturarvsstyrelsen Steen Hvass Jelling-monumenterne - de to store gravhøje og de to runesten - har gennem generationer været nationale symboler på grundlæggelsen af den danske nation og dansk identitet. Det har de, fordi de for første gang i historien fortæller i både tekst og billeder om Danmark som nation og om danskerne som kristne. Monumenterne er samtidig en fortælling om Jelling som et politisk magtcentrum for kongen Harald Blåtand, der på det tidspunkt byggede store ringborge rundt i landet, udbyggede Danevirkevolden ved Danmarks sydgrænse, og opførte den store bro ved Ravninge Enge, som en manifestation af sin magt. Stenenes fortælling om danskerne De to runesten står i det fri foran den hvide kirke imellem de to gravhøje - Nordhøjen og Sydhøjen - i Jelling by. Den lille runesten er Kong Gorms sten, som han rejste til minde om sin kone Dronning Thyra. På den står der i lodrette bånd, som det er normalt på runesten, følgende tekst: Gorm konge gjorde disse kumler (dette mindesmærke) efter Thyra sin kone, Danmarks pryd. Det er første gang i Danmarkshistorien at ordet Danmark står skrevet. Den store runesten er Kong Haralds mindesten over sine forældre Gorm og Thyra. Den er samtidig et vidnesbyrd om Haralds egne bedrifter som konge af Danmark, for på den står følgende: Harald konge bød gøre disse kumler (dette mindesmærke) efter Gorm sin fader og Thyra sin moder, 10

13 Sydhøjen De to berømte runesten: Kong Gorms til venstre og Harald Blåtands til højre den Harald, som vandt sig hele Danmark og Norge og gjorde danerne kristne. På stenen skriver Harald Blåtand altså, at han vandt hele Danmark og Norge, han beherskede altså ikke hele Danmark, da han overtog kongemagten. Anlæggelserne af de fem ringborge rundt om i landet kan ses i sammenhæng med at han indlemmede Nordjylland, Fyn, Sjælland og Skåne i Riget. Jellingemonumenterne har gennem generationer været nationale symboler på grundlæggelsen af den danske nation Danmarks dåbsattest På den store runesten fortæller Harald, at han gjorde danerne kristne. Runestenen viser derfor Danmarks officielle overgang til kristendommen som statsreligion. Derfor kaldes den store runesten for Danmarks dåbsattest. Dette foregår omkring år 965. Harald havde politiske grunde til at overgå til Kristendommen og skrive det på stenen som vidnesbyrd. Han var nemlig under stort pres fra Europas største magt, den kristne tysk-romerske kejser syd for grænsen, og stenens budskab kunne måske have forhindret en invasion. Men man ved det ikke med sikkerhed. Dyr, slange og Kristus på korset Den store runesten har formentlig været malet med stærke farver, og er ved sin reliefteknik, sin indskrift og billedfremstilling et fuldstændigt nybrud. Stenen har tre sider. En tekstside med inskription i vandrette linjer, som er udformet som i et latinsk, kristent manuskript, en billedside hvor et stort dyr er i kamp med en slange, og endnu en billedside, hvor Kristus afbildes med korsglorie, vidt åbne øjne og udstrakte arme. Dette billede er den ældste kendte fremstilling af Kristus på korset. En høj af dimensioner Ca. 6 år forinden opførelsen af runestenene i vinterhalvåret 958/959 blev Gorm begravet i det hidtil største kongelige gravmonument i Danmark. I et gravkammer rejst som en bygning, blev Gorm placeret med et overdådigt udstyr, som næppe blev overgået i samtiden. Over gravkammeret blev der opført en enorm gravhøj - Nordhøjen i Jelling - med en diameter på omkring 62 meter og en højde på 8 meter. Med gravkammeret og gravhøjen som centrum, er der fundet en skibssætning med en længde på ca. 355 meter og med en bredde på mere end 70 meter. Det var kutyme i den hedenske tradition at begrave konger og højtstående personer i sådanne skibeformede stensætninger, hvor skibet på symbolsk vis skulle fragte den døde til dødsriget. Uden om skibssætningen har der været rejst en firkantet pallisade, der har indrammet et areal på mere end 10 hektar. Sydhøjen opføres hen over skibssætningen Samtidig med opførelsen af det nye kristne monument - den store runesten med indskriften og gjorde danerne kristne, sløjfer man den hedenske skibssætning, og opfører Sydhøjen hen over den sydlige del af 11

14 Skriften på Haralds sten står vandret som et kristent manuskript Vidste du at... Det nye danske pas fra viser både Kristusfiguren, det store dyr og slangen fra den store sten i Jelling. Motivet blev valgt, fordi det er et symbol på dansk identitet, men også fordi mønstrets komplicerede struktur gør det svært at forfalske. skibssætningen. Sydhøjen var under opførelse i år 965 og efter et ophold i opførelsen, endelig færdig omkring år 970. Den firkantede pallisade udenom skibssætningen bliver også sløjfet, senest i slutningen af 900-tallet. Den store runesten står i dag nøjagtig dér, hvor den blev placeret af Harald Blåtand for tusind år siden, nemlig midt mellem Sydhøjens og Nordhøjens centre og præcis på midteraksen mellem højene. Den samme midterakse, som også danner midtaksen i den ca. 355 m lange skibssætning. Blåtand forstærker og forskanser Efter Gorms død overtager Harald kongemagten, der har centrum i Jelling. Harald har brug for at markere sit territorium og forstærker befæstningerne ved landets tre handelsbyer Ribe, Århus og Hedeby/Slesvig. Han forstærkede også Danevirke-voldene, der blev ca. 12 km lange. I årene opfører han flere store ringborge: Fyrkat og Aggersborg i Nordjylland, Nonnebakken på Fyn, Trelleborg på Sjælland og Borgeby i det vestlige Skåne. Harald havde politiske grunde til at overgive sig til kristendommen og skrive det på stenen som vidnesbyrd I årene efter 980 blev der opført en imponerende bro ved Ravning Enge i Vejle Ådal. Broen er et vidnesbyrd om, at der har eksisteret et velfungerende vejnet i landet, hvor man kunne færdes sikkert og uhindret på alle årstider. De kongelige monumenter i Jelling stedfæster kongerne Gorm og Harald til Jelling som centrum for dette kongedynasti, der begyndte i Jelling og blev Nordeuropas stærkeste magt. Gorm den Gamles to begravelser I forbindelse med kristendommens indførelse - og i Haralds regeringstid - opførte man den første kirke i Jelling. Kirken ligger midt i mellem de to høje og udenom kirken ligger der i dag en kirkegård. Haralds kirkebygning 12

15 13

16 Sten fra den store skibssætning foran Nordhøjen Jelling som verdensarv I 1994 blev Kongernes Jelling optaget som det første sted i Danmark på UNESCO s verdensarvsliste. Direktør for Kulturarvsstyrelsen Steen Hvass, skriver følgende i begrundelsen for Vejle kommunes ansøgning til UNESCO: For mere end tusind år siden skabtes monumentet i Jelling for at vise eftertiden: «At her samledes landet til et rige. «Her optræder navnet Danmark for første gang. «Her blev kristendommen den officielle religion i Danmark. «Her præsenteres kongen - stamfaderen til det nuværende danske kongehus. «Her står symbolet på grundlæggelsen af den danske nation. «Her markeres ændringen fra et nordisk hedensk samfund til en europæisk kristen civilisation. «Et tilsvarende monument findes ikke noget andet sted i verden er den første af tre trækirker, der alle er brændt, og som efterfølges på det samme sted af den nuværende frådstenskirke. Det at der på samme sted er opført fire kirker er enestående for Danmark. Denne første kirke i Jelling blev bygget som et mausoleum med et gravkammer under gulvet, lige foran koret, hvor der blev gravlagt en person, som kan være Kong Haralds far, Gorm den Gamle. Som symbol på at danskerne var blevet kristne, blev Gorm måske flyttet fra sin oprindelige hedenske begravelse i Nordhøjen til en kristen begravelse foran alteret. De fund man har gjort i gravkammeret viser nemlig, at en person er blevet flyttet. Haralds død Harald Blåtand må være død omkring , desværre kender vi ikke hans gravsted. I følge Adam af Bremens krønike (nedskrevet omkring 1072) byggede Harald den første kirke i Roskilde, hvor han også selv blev begravet. Et ud af mange folkelige sagn fortæller, at Harald blev dræbt af sin egen søn Svend Tveskæg, fordi Svend havde et mere hedensk syn og følte, at faderen var gået for hårdt til værks med indførelsen af kristendommen i Danmark. Et ud af mange sagn siger, at Harald blev dræbt af sin egen søn Harald flyttede kongemagtens tyngdepunkt fra Jylland til Roskilde på Sjælland, til midten af det nye samlede kongerige, der omfattede hele Danmark. Haralds søn, Svend Tveskæg (ca ), erobrede England i 1013, og Haralds barnebarn, Knud den Store ( ), blev konge over et Nordsøimperium med Danmark, betydelige dele af det nuværende Sverige, Norge og hele England. Alle Danmarks regenter - også vores nuværende Dronning Margrethe 2. er efterkommere af Kong Gorm og Dronning Thyra. Det er enestående, at vores danske kongehus kan føres tilbage til en stamfader, der regerede for over tusinde år siden z 14

17 15

18 16

19 17

20 Berømmelse og Ziirat Kronborg blev i 1400-tallet opført af Erik af Pommeren til at opkræve sundtold Verdensarv Kronborg Den berømte militære kongeborg Krogen i Helsingør var en klar markering af kongens magt og indflydelse. Her opkrævede man sundtold og værnede Danmark mod overfald. Først senere blev borgen kendt i offentligheden som prins Hamlets slot. Af chefkonsulent Lars Holst, Slots- og Ejendomsstyrelsen Frederik 2. og hans søn Christian 4. ville have været stolte, hvis de havde vidst, at Kronborg i år 2000 skulle komme på Unescos Verdensarvsliste. Ser man nærmere efter, skinner det igennem, at Kronborg er en ombygget middelalderborg Kronborg blev opført i årene I 1560erne havde Frederik 2. ført en langvarig krig mod Sverige. I 1572 blev han endelig gift, økonomien var i fremgang, og der var fred i riget. Nu var det tid at modernisere den gamle kongeborg, Krogen. Borgen Krogen Krogen blev opført i begyndelsen af tallet af Erik af Pommern, som begyndte at opkræve sundtold af forbipasserende skibe. Borgen var stærk. Den bestod af en 2-4 meter tyk ringmur, den var 79 x 79 m. i areal og opført i røde mursten. I borggården stod flere store murede huse, bl.a. med en festsal, et Palatium, og i det nordøstlige hjørne lå kongeboligen. Krogen var en klar markering af kongens magt og synlig for alle, som sejlede forbi. Fra de høje mure kunne mandskabet nemt forsvare sig med datidens primitive kanoner, armbrøster og ved at kaste spyd, sten og andet ned over fjenden. Men krigsteknologien var i udvikling. Gennem og 1500-tallet udviklede man kanoner, der på sikker afstand af borgen kunne skyde mod murene, til de styrtede sammen. Både borg, kongebolig og festsal var forældet, da Frederik 2. kom til. De var umoderne og ikke en renæssancefyrste værdig. Noget måtte ske. 18

21 Den store Riddersal på Kronborg Frederik 2. bygger Kronborg Inspireret af det nyeste fæstningsbyggeri i udlandet og med brug af nederlandske eksperter blev borgen moderniseret. Uden på den gamle ringmur blev der anlagt en sandstensklædt jordvold, og i de fire hjørner blev der opbygget bastioner. Volden kunne opfange fjendens kanonkugler, og fra bastionerne kunne Kronborgs kanoner skyde hen langs volden, hvis fjenderne kom for tæt på. I 1577 bestemte Frederik 2., at borgen skulle hedde Kronborg, og den der dristede sig til at bruge det gamle navn, skulle bøde en fuldfed okse. Berømt i hele Europa Inden for muren udbyggede kongen de gamle huse, så slottet kom til at strække sig langs alle fire sider i tre etagers højde. Der kom mange store vinduer i det nye slot, og man tilstræbte en rytmisk fordeling af vinduerne langs facaderne. Det lykkedes ikke helt. Ser man nærmere efter, skinner det igennem, at Kronborg er en ombygget middelalderborg. Hele slottet blev skalmuret med sandsten, så det kom til at ligne udenlandske fyrsteslotte. Vinduer blev forsynet med vinkelformede sandstensoverliggere, døre og porte fik prægtige sandstensportaler. Fra overliggere, gesimser og vægtergange stirrede menneskehoveder, løver og fabeldyr glubsk på de besøgende. Frederik 2. bestemte, at borgen skulle hedde Kronborg, og den der dristede sig til at bruge det gamle navn, skulle bøde en fuldfed okse Kun det bedste Renæssancens sans for det dekorative, det groteske og det fabulerende kom til fuldt udtryk på Kronborg. Kobberklædte tage og tårne med spir pegede op mod himlen. Slotsgården fik en pragtfuld fontæne i midten og slottets indre blev rigt udsmykket. Kun det bedste var godt nok. Og kobber-stukne billeder af slottet blev spredt i Europa, så udlandet kunne se, hvilken magtfuld konge Danmark havde: Herskeren af Øresund. thanks, Rosenkranz and gentle Guildenstern Sådan takkes prins Hamlet to barndomsvenner i Shakespeares udødelige skuespil fra De to adelsmænd med de danskklingende navne er kun bifigurer i dramaet, men spiller muligvis en hovedrolle i forståelsen af, hvorfor den engelske forfatter henlagde handlingen i Hamlet til Danmark. Historien vil vide, at de danske adelsmænd Frederik Rosenkrantz og Knud Gyldenstjerne i 1590 erne besøgte England.Hovedformålet var at besøge dronning Anne af Skotland, som var dansk prinsesse. De to danskere mødte ingen ringere end William Shakespeare i festligt lag på rejsen. Sådan kan det være, at det netop var Frederik og Knud, der fik sporet den senere berømte forfatter ind på at skrive det danske drama - og han ved navngivningen af de to uheldige adelsmænd har sendt en skæv hilsen til de gamle venner. 19

22 Renæssancens pragt kommer også til udtryk i Kronborgs ydre Hamlet på Kronborg igennem tiden Teaterglade amatører ved garnisonen på Kronborg opførte Hamlet for første gang i Men det var først fra 1937, at teaterforestillingen på slottet blev en tilbagevendende begivenhed. Siden da har en af dette århundredes største Shakespeare-fortolkere, sir Laurence Olivier, svævet som en faders ånd over Hamlet-forestillingerne på slottet. Han spillede selv Hamlet her i I 2009 spillede den engelske skuespiller Jude Law rollen som Hamlet Hamlet: Kenneth Brannagh 1985 Hamlet: Søren Spanning 1979 Hamlet: Derek Jacoby 1954 Hamlet: Richard Burton 1950 Hamlet: Michael Redgrave 1939 Hamlet: John Gielgud 1937 Hamlet: Laurence Olivier 1916 Hamlet: Nicolai Neiiendam Og Kronborg blev bemærket i udlandet. På kort tid blev slottet verdensberømt, så berømt at den engelske dramatiker og digter William Shakespeare som bekendt valgte det som rammen om skuespillet Hamlet. Kronborg i krig og fred Efter en brand i 1629 lod Christian 4. pragtslottet genopbygge, i hvert fald udvendigt. Ikke for sin egen skyld, men fordi slottet i lang tid har været Danmark til Berømmelse og Ziirat (pryd). Da den engelske flåde i 1801 sejlede gennem sundet, kunne Kronborg intet stille op Landet var fattigt og Rigsrådet var imod genopbygningen, men Nederlandene indvilgede i at betale dobbelt sundtold og købte sig derved til en alliance med Danmark. Adgangen til Østersøen, Europas kornkammer, var vigtig og alliancen Danmark-Nederlandene holdt i mange år, bl.a. under Svenskekrigene , hvor en nederlandsk flåde undsatte København. Da havde svenskerne erobret og plyndret Kronborg, og ved den efterfølgende fred mistede Danmark Skåne, Halland og Blekinge. Øresund tabt som dansk farvand Kronborg blev således til en grænseborg. Danmark opkrævede stadig sundtold, men skiftende stormagter sikrede sig, at Øresund aldrig siden blev et indre dansk farvand. Det ville have givet Danmark en for stærk position, som behersker af adgangen til Østersøen. Kronborgs kanoner, eller frygten for dem, kunne nok sikre opkrævningen af sundtolden fra handelsskibe. Men når det kommer til stykket, er ingen fæstning stærkere end sit rygte. Da den engelske flåde i 1801 forud for Københavns bombardement, ledet af Admiral Parker og Lord Nelson, sejlede gennem sundet, kunne Kronborg intet stille op. Kanonerne rakte ikke langt nok, og Danmark havde sagt nej til at få hjælp fra Sverige. I 1807 da englænderne tog den 20

23 21

24 Kronborg havde også stor militær betydning. Her de tykke voldmure Vidste du at... «Telegraftårnet har engang været Kronborgs højeste med kuppel og spir. Det fungerede oprindeligt som kanontårn og som pejlemærke for de tusindvis af skibe, der i århundreder besejlede Øresund. I 1658 lykkedes det svenskerne at skyde gennem de mere end fem meter tykke mure, så kuppel, spir og sågar noget af tårnet blev skudt bort. «Den danske stumfilmsstjerne Asta Nielsen har spillet rollen som Hamlet i danske flåde, afslog de engelske generaler at forsøge erobring af Kronborg, som man anså for at være for stærk. Adgangen til Østersøen, Europas kornkammer var vigtig Kronborg mister militær betydning Sundtolden blev først ophævet i 1857 efter pres fra USA, og Kronborg mistede efterhånden en væsentlig del af sin militære betydning. Under 2. verdenskrig placerede tyskerne styrker og flere torpedobatterier på Kronborg og beherskede gennem hele krigen Øresund. I 1962 var slottet en militær kystudkigspost og med til at formidle informationer, der sikrede at Cuba-krisen kunne afblæses. Fra slottet så man nemlig, at russiske fragtskibe med atomraketter returnerede til Sovjetunionen. Den sidste militære garnison på Kronborg blev nedlagt i Kronborg som verdensarv I år 2000 blev Kronborg optaget på Unescos verdensarvsliste. Kronborg fik den eftertragtede status, fordi slottet er et enestående eksempel på et renæssanceslot, og har som fæstning og kongeslot spillet en central rolle i Nordeuropas historie i det 16. og 18. århundrede. Under 2. verdenskrig placerede tyskerne styrker på Kronborg og beherskede gennem hele krigen Øresund Siden 1930 erne har slottet været udstillingssted og et populært turistmål. Kongehuset benytter også af og til slottet til repræsentative arrangementer. De gamle kanoner der engang forsvarede Danmark skyder nu salut på kongelige mærkedage, og når kongeskibet Dannebrog passerer Øresund. Kronborg besøges hvert år af ca danske og udenlandske besøgende z 22

25 23

26 24

27 25

28 Kongernes kirke Altertavlen med kannikestolene i siderne Verdensarv Roskilde Domkirke Roskilde by var størst og først med det hele - tidens mode, tendenser, arkitektur og et sted, hvor de kloge mødtes. Domkirken, hvis spir stræber mod himlen, bærer historien om kongernes liv og død. Af museumsleder Frank Birkebæk Den kan ses fra alle verdenshjørner, når man nærmer sig byen og domkirkens karakteristiske profil er kendt af de fleste danskere. I snart 800 år har Roskilde Domkirke haft en markant plads både i landskabet og i Danmarks historie, først som hovedkirke for Danmarks mægtigste bispestol, siden som kongelig begravelseskirke. Moderne i tegl og fransk gotik Det var en af historiens store personer, biskop Absalon, som omkring 1170 tog initiativ til at opføre en kirke i teglsten på stedet, hvor formentlig allerede Harald Blåtand byggede en trækirke. Mellem Harald Blåtands første trækirke og denne stenkirke har der antageligt været et par andre trækirker, måske også yderligere en stenkirke. Teglsten var datidens mest moderne byggemateriale og byggestilen var i begyndelsen romansk. Men snart blev den ændret til det store nybrud i arkitekturen, gotikken, der netop i de år blev introduceret i Frankrig. Blåtands magtdemonstration Men domkirkens historie begynder før Absalon, nemlig 200 år tidligere i Jelling. På den store Jellingsten fortæller kong Harald Blåtand selvbevidst, at han har samlet det danske rige og gjort danerne kristne. Kong Haralds nye rige omfattede stort set det nuværende Danmark samt det sydlige Sverige, og han havde behov for at finde et mere centralt sted at regere fra end Jelling. Han valgte at slå sig ned ved bunden af Roskilde Fjord og dér bygge en kirke. Det nye sted kaldte han Roskilde. 26

Enestående Universiel Værdi

Enestående Universiel Værdi Enestående Universiel Værdi Vadehavet er udpeget som verdensarv, fordi det har enestående universel værdi. Det overordnede mål bag Verdensarvs-konventionen er beskyttelsen af kultur- og natursteder af

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar Illustration: Ida Maria Schouw Andreasen og Benni Schouw Andreasen Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar A. At han havde god kontakt til

Læs mere

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog.

Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han var prins. At han var konge. At han havde stor magt. At han var en dygtig kriger. At han var klog. Eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Sæt kryds ved de 5 rigtige svar: At han

Læs mere

Facitliste til før- og eftertest

Facitliste til før- og eftertest Facitliste til før- og eftertest Læringsmål 1 Du skal kunne fortælle om den store Jellingsten og monumentområdet Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvem fik den store

Læs mere

JELLING. dramaioldtiden.natmus.dk

JELLING. dramaioldtiden.natmus.dk JELLING JELLING OG KONGEMAGTEN Jelling er rammen om et af de vigtigste monumenter fra Danmarks vikingetid. Der er flere grunde til, at Jelling-monumentet er så betydningsfuldt, som det er. For det første

Læs mere

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand?

Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? Hvad mener Svend, at den store Jellingsten fortæller om Harald Blåtand? At han var konge, havde stor magt, var en dygtig kriger, klog og gjorde danerne kristne. Hvem fik den store Jellingsten til Jelling?

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1.

Margrete 1. foto. Familie. Formynder. Statskup. vidste. Kalmarunionen. Vidste du, at.. Gotland. Slesvig. Historiefaget.dk: Margrete 1. Historiefaget.dk: Margrete 1. Margrete 1. foto Margrete 1. var en dygtig politiker, der samlede de nordiske riger i Kalmarunionen. Hun var aldrig dronning af Danmark, men landets regent. Af Mikael Kristian

Læs mere

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter.

Hornslet kirke. Forklaringen er, at kirken har været kirke for Rosenkrantzerne på Rosenholm, i århundreder en af landets rigeste slægter. Hornslet kirke Hornslet kirke er en usædvanlig stor kirke, der er usædvanlig pragtfuldt udstyret. Kirkeskibet er langstrakt og tydeligvis udvidet i flere omgange, og inventaret er en sand rigdom af epitafier,

Læs mere

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver

Erik 7. af Pommern. I lære. Magretes død. Estland og Slesvig. Fakta. Øresundstolden. Oprør. Opsigelse. Pension som sørøver Historiefaget.dk: Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern Erik 7. af Pommern overtog det største nordiske rige nogensinde, men ved sin enerådighed og krige mistede han alt og blev afsat som konge. I lære

Læs mere

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard

Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 1 Danske kongesagn Ragnhild Bach Ølgaard 2 Dan Sagnet fortæller, at en konge ved navn Dan, jog sine fjender mod syd. Han var en stærk konge, og folk gav hans land navn efter ham. På den måde fik Danmark

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur Engang sejlede Ladbyskibet på vandet omkring Kerteminde. Måske tog det også på togter rundt i vikingernes verden. Ladbyskibet var et langskib på 21 m. Det har været stort og flot.

Læs mere

Tale i forbindelse med afsløring af Langåstenen 3. Kære Langåborgere, runestensentusiaster og politikere. Kære alle sammen.

Tale i forbindelse med afsløring af Langåstenen 3. Kære Langåborgere, runestensentusiaster og politikere. Kære alle sammen. Tale i forbindelse med afsløring af Langåstenen 3 Kære Langåborgere, runestensentusiaster og politikere. Kære alle sammen. Tusind tak for, at jeg må få lov til at sige et par ord ved denne festlige begivenhed,

Læs mere

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849.

Frederik Knudsen til sin Kone Taarup, 18. Maj 1849. Taarup, 18. Maj 1849. Kære elskede Kone! Dit Brev fra den 11. modtog jeg den 16., og det glæder mig at se, at I er ved Helsen. Jeg er Gud ske Lov også ved en god Helsen, og har det for tiden meget godt,

Læs mere

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER

ANSGAR. på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen ANSGAR på mission blandt vikinger VEJLEDNING OG OPGAVER Knud Erik Andersen: Ansgar på mission blandt vikinger. Vejledning og opgaver Serie: Tro møder tro Haase & Søns Forlag 2012 Forlagsredaktion:

Læs mere

EMU Kultur og læring

EMU Kultur og læring EMU Kultur og læring Forsvar, slotte og herregårde Mennesket har altid forsøgt at beskytte sig mod ydre fare. Gruppens sikkerhed har været højt prioriteret. Ansvaret har traditionelt været lagt i hænderne

Læs mere

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse

Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Københavns Befæstning en attraktion i verdensklasse Kulturarv og kulturmiljø Landskab og byrum Friluftsliv og rekreation Københavns Befæstning skal bevares og udvikles som en sammenhængende attraktion

Læs mere

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde.

Side 1. En farlig leg. historien om tristan og isolde. Side 1 En farlig leg historien om tristan og isolde Side 2 Personer: Tristan Isolde Isolde Kong Mark Side 3 En farlig leg historien om Tristan og isolde 1 En kamp på liv og død 4 2 Isolde den skønne 6

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Med Ladbyskibet på tur

Med Ladbyskibet på tur Med Ladbyskibet på tur 1. Ladby 1. Ladbyskibet skal sejle over Storebælt. Vinden er stærk og kommer fra syd. Turen tager lang tid. Hvor kommer vinden fra? I skal hoppe på et ben frem til Trelleborg. 2.

Læs mere

Fortællingen om danmark

Fortællingen om danmark Fortællingen om danmark Fortællingen om Danmark 10 Tre steder med en unik historie 11 Jelling-monumenterne 12 Roskilde Domkirke 13 Kronborg Slot 14 Branding for eftertiden 15 Margrethe 2.s gravmæle 16

Læs mere

Vikar-Guide. Lad eleverne læse teksten og besvare opgaverne. De kan enten arbejde enkeltvis eller i små grupper.

Vikar-Guide. Lad eleverne læse teksten og besvare opgaverne. De kan enten arbejde enkeltvis eller i små grupper. Fag: Historie Klasse: 6. klasse OpgaveSæt: Hvem var Christian d. 4.? Vikar-Guide 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Christian d. 4. og tag en snak med dem om det. Fortæl evt. hvad du ved

Læs mere

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene

KRONBORG. Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder. Svarene findes i børnerummene KRONBORG FR B RN Find og gæt dig gennem salene og lær slottets hemmeligheder at kende Svarene findes i børnerummene til sidst KONGENS KAMMER I Kongens Kammer finder du sporene af de to konger, der har

Læs mere

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9

Fortællingen om dig. Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 Fortællingen om dig Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 8 Byer og områders identitet 9 5 Din personlige identitet Frederik 3. på ligsengen Frederik 3. var den første

Læs mere

Harald og Broen Fra Jelling til Øland

Harald og Broen Fra Jelling til Øland Jens Ole Munk Pedersen Harald og Broen Fra Jelling til Øland Skriveforlaget Om bogen Der hviler en forunderlig tåge over 900-tallets danmarkshistorie. De sparsomme kilder er meget fåmælte. Tågen begyndte

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Side 1 indeholder Indledningen, De andre borge og Udgravningen. Side 2 indeholder Trelleborgenes formål og Gravpladsen.

Indholdsfortegnelse. Side 1 indeholder Indledningen, De andre borge og Udgravningen. Side 2 indeholder Trelleborgenes formål og Gravpladsen. Indholdsfortegnelse Side 1 indeholder Indledningen, De andre borge og Udgravningen. Side 2 indeholder Trelleborgenes formål og Gravpladsen. Side 3 indeholder Husene, Stolpehullerne og Borgens forsvar.

Læs mere

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf

KFUM-Spejderne i Danmark Ulveledertræf 25.-27. januar 2008 www.spejdernet.dk/ulveledertræf Ulv (Canis lupus) Ulven er tamhundens stamfader og Europas næststørste rovdyr kun overgået af den brune bjørn. Den bliver 1-1,5 meter lang og dertil kommer halen på 30-50 cm. Den bliver normalt 75-80 cm

Læs mere

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Absalon 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Absalon. Det kan være de kender noget til ham fra julekalenderen "Absalons hemmelighed".

Læs mere

Stenalderen. Jægerstenalderen

Stenalderen. Jægerstenalderen Stenalderen Helt tilbage til år 12.000 f. kr. var der istid i Danmark. Hele landet var dækket af is med over en kilometer i tykkelse, så der var ikke meget liv. Langsomt begyndte isen at smelte, og istiden

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Jelling 14113 NY HIMMEL OVER JELLINGSTENENE

Jelling 14113 NY HIMMEL OVER JELLINGSTENENE Jelling 14113 NY HIMMEL OVER JELLINGSTENENE VINDMØLLE Idéen Ikke kun Jellingstenene, men hele det samlede mindesmærke i Jelling med kirken, de to vældige kongehøje, resterne af den skibsformede stensætning,

Læs mere

4 runesten fra vikingetiden ved Ålum Kirke

4 runesten fra vikingetiden ved Ålum Kirke 4 runesten fra vikingetiden ved Ålum Kirke Ålum Kirke (Se illustration 1) ligger i den frugtbare Nørreå-dal som forbinder Randers og Viborg. Området er rigt på fortidslevn fra mange forskellige tider.

Læs mere

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe

Vadehavet, handlen og Vikingetidens Ribe Danmarks ældste by Ved at se på de ting, som arkæologer har fundet, ved man at Ribe er Danmarks ældste by. Den markedsplads som byen er bygget op om, er fra omkring år 710. Frem til slutningen af 700-tallet

Læs mere

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer.

3. De lavede alt selv Beboerne i Sædding lavede næsten alle ting selv. Men hvor fik man det fra. Træk streger mellem det, der passer. Opgaver til Angrebet 1. Vikingerne plyndrer Hvorfor ville vikingerne plyndre Sædding? _ 2. Trælle Bues familie havde trælle. Man kan også kalde dem slaver. I Danmark havde vi slaver endnu helt op i 1200-tallet.

Læs mere

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Jelling til Kongeåen

Hærvejen Billedserie om strækningen fra Jelling til Kongeåen Hærvejen Billedserie om strækningen fra Jelling til Kongeåen 1 Hærvejen - Jelling - Kongeåen Jelling Ravningbroen Firehøje Kong Rans Høj Randbøl Hede Klebæk Høje Bække Kro Bække Kirke Læborg Kirke Vejen

Læs mere

Roskilde Østsjællands smukkeste Jule by 2014

Roskilde Østsjællands smukkeste Jule by 2014 Roskilde Østsjællands smukkeste Jule by 2014 Baggrund for idéoplæg. Vi har, i vores forslag, arbejdet ud fra at, holde fast i den historiske tråd om den smukke gamle by med Danernes kongesæde og Vikingernes

Læs mere

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården

Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Kærligheden kommer indtil hinanden Kapitel 1 Forvandlingen Forfattere: Børnene i Børnegården Der var engang et stort slot, hvor der boede en prinsesse, en konge, en dronning og en sød tjenestepige. Lige

Læs mere

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice

Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Undervisningsmateriale til mellemtrinnet med digitalt værktøj: Puppet Pals eller Adobe Voice Historie Færdighedsmål: Kildearbejde: Eleven kan med afsæt i enkle problemstillinger anvende kildekritiske begreber

Læs mere

Ørding Kirke. Kirketur arrangeret af Grundejerforeningen Sillerslevøre 7. September 2013

Ørding Kirke. Kirketur arrangeret af Grundejerforeningen Sillerslevøre 7. September 2013 Ørding Kirke Kirketur arrangeret af Grundejerforeningen Sillerslevøre 7. September 2013 Overgangen til kristendom i Skandinavien foregik nogenlunde samtidig med afslutningen på vikingetiden. Overgangen

Læs mere

Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots

Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fortiden i landskabet - Kom og hør eksperterne fortælle om Nordsjællands arkæologiske hot-spots Fem søndage i træk inviterer Museum Nordsjælland alle interesserede til at opleve nogle af de mest spændende

Læs mere

Königsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten "Zum finsteren Stern".

Königsburg. 1 - Liebesinsel og 2 - Königsburg og foran bugten Zum finsteren Stern. Königsburg Königsburg er en af adskillelige borge, som Erik af Pommeren lod bygge eller udbygge i årene 1414-1415, da han blev konge. Det var et led i kampen om Hertugdømmet Slesvig. Flere af dem har vel

Læs mere

PÅ SPORET AF VIKINGERNE

PÅ SPORET AF VIKINGERNE RUM 15 Prøv at skrive dit navn med runer på linierne herunder. Hvis du ikke kan finde alle bogstaverne i dit navn, så sæt ٠ for det manglende bogstav. Når du har øvet dig i at skrive dit navn, så kan du

Læs mere

ROSKILDE DOMKIRKE OPLEV UNESCOS VERDENSARV OG KONGELIGE GRAVE I...

ROSKILDE DOMKIRKE OPLEV UNESCOS VERDENSARV OG KONGELIGE GRAVE I... OPLEV UNESCOS VERDENSARV OG KONGELIGE GRAVE I... ROSKILDE DOMKIRKE Siden 1995 har Roskilde Domkirke været optaget på UNESCOs verdensarvsliste - en liste som også tæller verdenskendte monumenter som Pyramiderne

Læs mere

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne.

Vikar-Guide. 2. Efter fælles gennemgang: Lad nu eleverne læse teksten og lave opgaverne. Ret opgaverne med eleverne. Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 7. klasse Vikingetiden 1. Fælles gennemgang: Start med at spørge eleverne hvad de ved om vikingetiden. De har helt sikkert hørt en del om den før. Du kan evt.

Læs mere

Kirker i Horsens og omegn

Kirker i Horsens og omegn Kirker i Horsens og omegn Vor Frelsers Kirke Vor Frelsers Kirke fra ca. 1225 er byens ældste. Den var oprindeligt et kongeligt ejet kapel, kaldet Skt. Jacobs kapel. Dette kapel blev besøgt af mange rejsende,

Læs mere

JENS ALBINUS I WILLIAM SHAKESPEARES RICH ARD III UNDERVISNINGSMATERIALE

JENS ALBINUS I WILLIAM SHAKESPEARES RICH ARD III UNDERVISNINGSMATERIALE JENS ALBINUS I WILLIAM SHAKESPEARES RICH ARD III UNDERVISNINGSMATERIALE Indholdsfortegnelse: 1. William Shakespeares Richard III 2. Rosekrigerne 3. Stykkes handlingsgang 4. Karakterer 1. William Shakespeares

Læs mere

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus

Anonym mand. Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Anonym mand Jeg overlevede mit selvmordsforsøg og mødte Jesus Han er 22 år og kommer fra Afghanistan. På grund af sin historie har han valgt at være anonym. Danmark har været hans hjem siden 2011 131 En

Læs mere

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713

Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558. 2. Den spanske periode 1558-1713 BELGIENS HISTORIE 1482-1830 Oversigt over Belgiens tilhørsforhold fra 1482 til 1830: 1. Den østrigsk/spanske periode 1482-1558 2. Den spanske periode 1558-1713 3. Den 2. østrigske periode 1714-1794 4.

Læs mere

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta.

Den Store Nordiske Krig. foto. Lynkrig. Neutralitet. foto2. Invasionen af Skåne. Svensk kapitulation i Nordtyskland. Invasionen af Norge. fakta. Historiefaget.dk: Den Store Nordiske Krig Den Store Nordiske Krig foto Den Store Nordiske Krig var den sidste af svenskekrige i danmarkshistorien. Danmark stod denne gang på vindernes side, men kunne dog

Læs mere

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre

Uddrag fra Peters dagbog. Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre. Morfars forældre, dine oldeforældre Uddrag fra Peters dagbog Morfars farmor og farfar, dine tipoldeforældre Morfars forældre, dine oldeforældre Morfars oldeforældre, dine tip,tipoldeforældre Christian Worm og Maren Thinggaard Morfars mormor

Læs mere

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899

Nymark-familien. 1: Bolig på Fruergården 2: Teglværket 3: Bolig fra 1899 Nymark-familien. Stamfaderen til Nymarks-familien var Thomas Jensen, som blev født d.12.12.1844 i Testrup. Hans far var Jens Thomsen, ejede af stor gård i Testrup og Testrup Teglværk. Han var en fremskridtsmand

Læs mere

Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Amen

Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle dage indtil verdens ende. Amen 1 749 - I østen stiger solen op 419 - O Gud hør min bøn 70 - Du kom til vor runde jord 478 - vi kommer til din kirke, Gud 721 - Frydeligt med jubelkor Tekstlæsning: Jesus sagde: Og se, jeg er med jer alle

Læs mere

Bruger Side Prædiken til 20.s.e.trinitatis Prædiken til 20.søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 21,28-44.

Bruger Side Prædiken til 20.s.e.trinitatis Prædiken til 20.søndag efter trinitatis Tekst. Matt. 21,28-44. Bruger Side 1. 10-10-2016 Prædiken til 20.søndag efter trinitatis 2016. Tekst. Matt. 21,28-44. Hvor skal vi sætte skellet? Et skel sættes omkring en have eller et stykke jord for at vise hvad der er mit.

Læs mere

HELGENÆS: RYES SKANSER

HELGENÆS: RYES SKANSER HELGENÆS: RYES SKANSER Ved Dragsmur, ved overgangen fra Mols til Helgenæs, finder vi Ryes Skanser, et imponerende skanseanlæg, der stammer fra Treårskrigen 1848-51. Skanserne stod færdige i 1848 og blev

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 3.s. i fasten 2015.docx 08-03-2015. side 1. Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 3.s. i fasten 2015.docx 08-03-2015. side 1. Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28. side 1 Prædiken til 3. s. i fasten 2015. Tekst: Luk. 11,14-28. Gud er den stærkeste magt, som kan beskytte et menneske på dets vej gennem livet. Jeg vil tage jer med til landet med 13 måneders solskin.

Læs mere

10. Lemminger frygter sommer

10. Lemminger frygter sommer 10. Lemminger frygter sommer Af Peter Bondo Christensen og Lone Als Egebo Den grønlandske halsbåndlemming, Dicrostonyx groenlandicus, er den eneste gnaver i Grønland. Den er udbredt i Nordøstgrønland og

Læs mere

Quiz-spørgsmål historiedysten 2016

Quiz-spørgsmål historiedysten 2016 3.-4. klasse: Christian 4. og kongerigets første koloni, Trankebar (40 spørgsmål) Barndom 1) Hvornår levede Christian 4.? Han lever endnu For 400 år siden* For 1500 år siden 2) Hvorfor havde Frederik 2.,

Læs mere

Læs om Dronning Dagmar

Læs om Dronning Dagmar Læs om Dronning Dagmar Tekster: Keld Kirstein Tegninger: Jette Jørgensen Kongen byder Valdemar er konge i Danmark. Han har ingen kone. Men så hører han, at der i et andet land bor en ung, smuk prinsesse.

Læs mere

Kend din by 2. Nyborg Fæstning

Kend din by 2. Nyborg Fæstning Kend din by 2 Nyborg Fæstning Nyborg og Omegns Museer Skoletjenesten Slot og Fæstning På denne tur i Nyborg skal I ud i naturen. I skal opleve hvor pænt og fredeligt der kan være så tæt på byen, og samtidig

Læs mere

Kirker og ødekirker rundt om Horsens

Kirker og ødekirker rundt om Horsens Kirker og ødekirker rundt om Horsens I skal nu på jagt efter en lille del af de mange spændende kirker, der ligger rundt om Horsens. I kommer til at besøge kirker fra forskellige perioder, kirker bygget

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

Den lille dreng og den kloge minister.

Den lille dreng og den kloge minister. Den lille dreng og den kloge minister. Der var engang en minister som var så klog at han kunne undvære hovedet. Han beholdt det dog alligevel, men det havde gjort ingen forskel om han havde mistet det,

Læs mere

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted

ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted Den ASR 1755 Sprækvej 8, Vester Vedsted - en lille del af en bebyggelse fra omkring Kristi fødsel, samt et hus fra 1000-1100-årene. Af Claus Feveile Den antikvariske Samling Bygherrerapport Indledning

Læs mere

Christian 10. og Genforeningen 1920

Christian 10. og Genforeningen 1920 Historiefaget.dk: Christian 10. og Genforeningen 1920 Christian 10. og Genforeningen 1920 Et af de mest berømte fotos i Danmarkshistorien er uden tvivl billedet af Kong Christian 10. på sin hvide hest,

Læs mere

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag.

3. Ridderlove På side 5 øverst kan du læse om ridderlove. Skriv tre love om, hvordan man skal være i dag. Opgaver til Borgen 1. Konge og tigger Se på tegningen side 5 øverst til højre. Skriv i pyramiden, hvem du mener, der er de øverste i samfundet i dag, og hvem der ligger i bunden. 2. Er det bedst hos far

Læs mere

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk - vikartimen.dk

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk - vikartimen.dk Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 5. - 6. klasse Absalon 1. Fælles gennemgang: Spørg eleverne hvad de ved om Absalon. Det kan være de kender noget til ham fra julekalenderen "Absalons hemmelighed".

Læs mere

Værdier, kvalitet og omstilling

Værdier, kvalitet og omstilling DET TALTE ORD GÆLDER! Værdier, kvalitet og omstilling Talepunkter til departementschef Henrik Nepper Christensens foredrag ved åbning af Nordisk Kongres for kirkegårde og krematorier 4. sep. 2013 Indledning

Læs mere

Temadage 13.-15. oktober 2014

Temadage 13.-15. oktober 2014 Temadage 13.-15. oktober 2014 Østfyns Produktionsskole Marslev Byvej 35-65 32 46 OO en skole i virksomhed - en virksomhed i skolen Temadage: Vi vil gerne have lov til at invitere dig og dine kammerater

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 1. søndag i Advent 2014 Bording.docx. 30-11-2014 side 1 30-11-2014 side 1 Prædiken til 1.søndag i advent 2014. Tekst. Matt. 21,1-9. Bording. I sommerferien gik jeg en aften hen af fortovet på Kürfürstendamm i Berlin, ikke så langt fra den sønderbombede ruin

Læs mere

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud.

I armene på russerne. Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. I armene på russerne Tidligt om morgenen den 7. april 1944 blev jeg vækket af geværskud. Havde det bare været kanonskud, ville det nærmest have virket beroligende, for så havde russerne stadig været et

Læs mere

Klassiske St. Petersburg

Klassiske St. Petersburg Klassiske 5 Dage / 4 Nætter Mandag til : DAG 1 Mandag DAG 2 Tirsdag DAG 3 Onsdag Transfer fra lufthavnen Pulkovo til hotellet Byrundtur I St. Petersburg Flygt til Eremitage Museet DAG 4 Torsdag DAG 5 Besøg

Læs mere

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten.

Helstaten. foto. Mageskiftet. Indfødsret. fakta. Helstaten. Fakta. Helstaten trues. Nationalstaten. Historiefaget.dk: Helstaten. Historiefaget.dk: Helstaten Helstaten foto Helstaten var en betegnelse i 1800-tallets politik for det samlede danske monarki, der omfattede kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenburg,

Læs mere

Side 3.. Håret. historien om Samson.

Side 3.. Håret. historien om Samson. Side 3 Håret historien om Samson 1 Englen 4 2 En stærk dreng 6 3 Løven 8 4 Hæren 12 5 Porten 14 6 Samsons styrke 16 7 Dalila 18 8 Et nyt reb 20 9 Flet håret 22 10 Skær håret af 24 11 Samson bliver slave

Læs mere

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning.

Osmannerriget. Begyndelsen. Storhedstiden. Vidste du, at.. Nederlag og tilbagegang. Fakta. Forsøg på modernisering. Opløsning. Historiefaget.dk: Osmannerriget Osmannerriget Det Osmanniske Rige eksisterede i over 600 år. Det var engang frygtet i Europa, men fra 1600-tallet gik det tilbage. Efter 1. verdenskrig opstod republikken

Læs mere

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen

Skibsdrengen. Evald Tang Kristensen Skibsdrengen Evald Tang Kristensen Der var engang en rig mand og en fattig mand, og ingen af dem havde nogen børn. Den rige var ked af det, for så havde han ingen til at arve sin rigdom, og den fattige

Læs mere

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech

Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech Prædiken til søndag den 14. september 2014. Søndagen der hedder 13. søndag i trinitatistiden. Af sognepræst Kristine Stricker Hestbech I Himmerige er der ikke noget centrum med de bedste pladser som var

Læs mere

I slutningen af det, vi kalder Vikingetiden, og i den tidlige middelalder begyndte man at bygge på en ny måde og med andre formål, kirker,

I slutningen af det, vi kalder Vikingetiden, og i den tidlige middelalder begyndte man at bygge på en ny måde og med andre formål, kirker, Efterskrift Historien, du lige har læst, er ikke det pure opspind. Den benytter sig af virkelige hændelser, som er dokumenteret af historikere og arkæologer, og der er kilder på. Du kan se en lang række

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag Tekst. Matt.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Alle Helgens søndag side 1. Prædiken til Alle Helgens søndag Tekst. Matt. 07-11-2016 side 1 Prædiken til Alle Helgens søndag 2016. Tekst. Matt. 5,13-16 Vi er fælles om livet og om det at være mennesker. Vi er fælles om at smage livet med alle dets nuancer af surt og sødt, af

Læs mere

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen.

Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. 70 året for befrielsen. 5. maj 2015 Danmark er frit. Sådan lød det i netop disse dage for 70 år siden. Og mange sætter stadig lys i vinduerne 4. maj, og enhver familie kan stadig historier om krigen. I

Læs mere

1 s e H 3 K. 12.januar 2014. Vinderslev Kirke kl.9. Hinge Kirke kl.10.30.

1 s e H 3 K. 12.januar 2014. Vinderslev Kirke kl.9. Hinge Kirke kl.10.30. 1 s e H 3 K. 12.januar 2014. Vinderslev Kirke kl.9. Hinge Kirke kl.10.30. Salmer: Vinderslev kl.9: 127-132/ 454-452 Hinge kl.10.30: 127-13- 132/ 454-123,v.8-9- 452 Tekst: Mark 10,13-16 De bar nogle små

Læs mere

5 dages luksus vinterferie til Grønland: Ilulissat Hundeslæde, nordlys, isbjerge og bygdebesøg

5 dages luksus vinterferie til Grønland: Ilulissat Hundeslæde, nordlys, isbjerge og bygdebesøg 5 dages luksus vinterferie til Grønland: Ilulissat Hundeslæde, nordlys, isbjerge og bygdebesøg Isbjerge, nordlys, bygdebesøg og hundeslæde Det er sammen med meget andet, hvad der kan opleves på turen.

Læs mere

Ingeniørpraktik B5IPR1- Grønland

Ingeniørpraktik B5IPR1- Grønland Ingeniørpraktik B5IPR1- Grønland Christian A. Nygaard Permagreen Grønland A/S - Sisimiut 30. juli 20. december 2012 Motivation Da jeg på 4. semester begyndte min søgning efter en praktikplads, var jeg

Læs mere

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk - vikartimen.dk

Vikar-Guide. Venlig hilsen holdet bag Vikartimen.dk. Hjælp os med at blive bedre - besøg vikartimen.dk - vikartimen.dk Vikar-Guide Fag: Klasse: OpgaveSæt: Historie 3. - 4. klasse Tutankhamon 1. Fælles gennemgang: Læs teksten sammen med eleverne. De kan følge med, mens du læser op. På den måde, bliver alle klar over, hvad

Læs mere

Jeg tror, vi alle i en eller anden afdæmpet form kender til Johannes døberens drøm: at stige op.

Jeg tror, vi alle i en eller anden afdæmpet form kender til Johannes døberens drøm: at stige op. 403 Denne er dagen 90 Op glædes alle (mel. Alt hvad som fuglevinger) 80 Tak og ære 76 Op thi dagen nu frembryder 438 Hellig 86. 5 Kom bange sjæl 117 En rose så jeg skyde Nu står vores alter der. En stor,

Læs mere

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Vestsjælland 2-2 Ringsted - Korsør. Kong Slags dysse

Afstande: Santiagopilgrimme. Foreningen af Danske. Den danske Pilgrimsrute Vestsjælland 2-2 Ringsted - Korsør. Kong Slags dysse Den danske Pilgrimsrute Vestsjælland 2-2 Ringsted - Korsør Ruterne er ved at blive kortlagt til GPS, smartphones og tablets. Disse kort vil efterhånden kunne hentes på nettet. Søg Den danske Pilgrimsrute

Læs mere

Kendte bygningsværker - i billeder og ord.

Kendte bygningsværker - i billeder og ord. Kendte bygningsværker - i billeder og ord. Taj Mahal, Indien. Stormogul Shah Jahan (1632-1653) byggede dette mausoleum til sin afdøde kone. Det tog 21 år. Bygningen er bemærkelsesværdig på grund af dens

Læs mere

17. søndag efter Trinitatis

17. søndag efter Trinitatis 17. søndag efter Trinitatis Salmevalg 729: Nu falmer skoven trindt om land 392: Himlene, Herre, fortælle din ære 728: Du gav mig, o Herre, en lod af din jord 68: Se, hvilket menneske 730: Vi pløjed og

Læs mere

En fortælling om drengen Didrik

En fortælling om drengen Didrik En fortælling om drengen Didrik - til renæssancevandring 31. maj 2013 - Renæssancen i Danmark varede fra reformationen i 1536 til enevælden i 1660. Længere nede syd på særligt i Italien startede renæssancen

Læs mere

Museet Ribes Vikinger Læringstilbud

Museet Ribes Vikinger Læringstilbud 2014-2015 Museet Ribes Vikinger Læringstilbud Museet Ribes Vikinger Oplev Ribes spændende historie fra år 700 til år 1700. Rundvisning Tilpasses den enkelte gruppe Museet Ribes Vikinger er placeret på

Læs mere

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10

Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10 1 Mariae bebudelsesdag, søndag den 22. marts 2015 Vor Frue kirke kl. 10 Jesper Stange Tekst: Luk 1,26-38 Salmer: 71, 434, responsorium 323, 72, 108, 193, 455 v.3-4, 376 v.5-6. Gud, lad os leve af dit ord

Læs mere

De hellige druknede Langs Øresunds, Kattegats og Issefjordens kyster.

De hellige druknede Langs Øresunds, Kattegats og Issefjordens kyster. De hellige druknede Langs Øresunds, Kattegats og Issefjordens kyster. Af Carsten Carstensen Kender du sagnet om Helene Kilde? Det siges at kilden er opkaldt efter den Hellige Helena af Skövde. Hun blev

Læs mere

Bækkemonumentet / Klebæk Høje. Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen om det meget smukke og spændende fortidsminde ved Hærvejen.

Bækkemonumentet / Klebæk Høje. Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen om det meget smukke og spændende fortidsminde ved Hærvejen. Bækkemonumentet / Klebæk Høje. Billedserie v. Jørgen Drostrup Andersen om det meget smukke og spændende fortidsminde ved Hærvejen. 1 Bækkemonumentet / Klebæk Høje Et spændende og smukt fortidsminde ved

Læs mere

Alle Helgens Dag. Salmevalg. 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang

Alle Helgens Dag. Salmevalg. 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang Alle Helgens Dag Salmevalg 717: I går var hveden moden 571: Den store hvide flok vi se 549: Vi takker dig for livet 732: Dybt hælder året i sin gang Dette hellige evangelium skriver evangelisten Matthæus

Læs mere

Vikingernes billedfortællinger

Vikingernes billedfortællinger Vikingernes billedfortællinger Når borgere og bønder samles om ilden i byhøvdingens store hus i Ripa for at holde ting, kan de på hallens malede vægge opleve historien om byens grundlæggelse. Lige fra

Læs mere

Vores arv til verden Verdens arv til dig

Vores arv til verden Verdens arv til dig Vores arv til verden Verdens arv til dig INDHOLD Intro Startskuddet 3 UNESCO's 10 kriterier 4 Fortællingen om dig 5 Din personlige identitet 6 Arkitekturens identitet 7 Byer og områders identitet 8 Fortællingen

Læs mere

Tekst: Johs 11,19-45 Salmer: 18, 434, 51, 228, 467, 754 v.6-7, 544. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne jord

Tekst: Johs 11,19-45 Salmer: 18, 434, 51, 228, 467, 754 v.6-7, 544. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød på denne jord 1 Jesper Stange 16. søndag efter trinitatis, den 11. september 2016 Vor Frue kirke kl. 17 Tekst: Johs 11,19-45 Salmer: 18, 434, 51, 228, 467, 754 v.6-7, 544. Gud, lad os leve af dit ord som dagligt brød

Læs mere

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide

Torstenssonkrigen Årsager fakta Fakta Øresundstolden 1643-44: Beslutningen tages 13. oktober 1644: 13. august 1645: Invasion kort Koldberger Heide Historiefaget.dk: Torstenssonkrigen Torstenssonkrigen Med Torstenssonkrigen tvang Sverige Danmark til omfattende landafståelser. Dermed var Danmark ikke længere en stormagt i Østersøen. Årsager Sverige

Læs mere

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt.

Vi har ganske givet vore egne eksempler, som vi bærer rundt på af store og små brud, der er sket. Nogle af os har brud, der endnu gør ondt. 1. søndag efter påske Brændkjær 408-300 - 54-249 -236, v. 5-6 218 Vi ved som regel, når vi har dummet os, når vi har begået en fejl. Vi har vel prøvet det alle sammen. Har prøvet at sige det, der ikke

Læs mere

Mellem strandfogeder og strandingskommissionærer:

Mellem strandfogeder og strandingskommissionærer: Mellem strandfogeder og strandingskommissionærer: Strandingsvæsen og redningsaktioner i Skagen i 1800-tallet. Skagen By-og Egnsmuseum, 2005 1 Transport i 1800-tallet. For 150 år siden var der ingen asfalterede

Læs mere