Lindebladet Frederiksberg Konservative

Transkript

1 Lindebladet Konservative Nr årgang Efterår & vinter Oplev Fremtiden er konservativ Vælgerforeningsformand Claus Wagenblast-Franck side 2 Connie Hedegaard, EU På side 3 Frb. Konservatisme Jette Nøhr, folketingkandidat side 5 Kvalitet og sikkerhed Regionsmedlem Karsten Skawbo- Jensen,MKB og HR side 7 Handicappolitik på Frb. Tina Conzalez-Schelbeck MKB side 7 Frem i skoene Mie Harder, MKB side 8 Landsrådsindstilling Jette Nøhr folketingskandidat side 9 Ældreområdet Flemming Brank, MKB side 10 Kultur skaber vækst Simon Aggersen, MKB side 12 Læs også Hvem gør hvad 11 Socialministeren kommer 14 Videnkabsministeren kommer 15 Det sker 16 SH Grafik shg@shgrafik.dk Edvard Glæsels Vej 6 DK Tel Fax Etiketter Forretningstryksager RFID labels Forlag Grafisk kompetence Certificeret af Nato & Finansrådet & PBS & Post Danmark kulturby og friby Af Per Stig Møller, kulturminister og folketingsmedlem for Slotskredsen Fortsætter side 6 Bredt budget med overskud og lav skat Af Jørgen Glenthøj, borgmester Vi konservative har netop indgået en budgetaftale, som et stort flertal står bag.. Som hele byens borgmester er jeg naturligvis tilfreds med, at 24 ud af 25 i kommunalbestyrelsen er enige og bakker op om byens langsigtede udvikling. Det brede budgetforlig giver stabilitet og kontinuitet, og det er gavnligt for alle borgere, brugere, virksomheder og personale. Og som konservativ borgmester glæder jeg mig over, at den store opbakning fra byens borgere bliver omsat i konkrete og gode resultater. Det er et budget, hvor vi prioriterer kerneydelser er om nogen en kulturby. Her er flere teatre, en fornem kulturarv med Slot og Have med dets mange kulturarrangementer, Zoologisk Have og meget mere. Der er derfor god logik i, at besluttede at blive friby og byde en forfulgt, udenlandsk intellektuel velkommen. Ikke alene støtter dermed kunsten, men viser tillige betydningen af ytringsfrihed. Uden ytringsfrihed lever et demokrati slet ikke. Den er forudsætningen for demokrati. Den respekterer, at vi alle er individer med forskellige meninger, anskuelser, tro og holdninger. Var vi ikke forskellige, var der ingen grund til at træffe demokratiske afgørelser. Så traf de jo sig selv. Vi konservative anerkender netop den menneskelige forskel og som ældre, svage, skoler og børnepasning, hvor vi fastholder landets tredjelaveste skat, og hvor vi over den firårige periode nedbringer vores gæld. På har vi høj service og kvalitet i alle ydelser, Fortsætter side 4

2 Fremtiden er konservativ Af Claus Wagenblast-Franck, formand for vælgerforeningen Konservative bruger normalt lederpladsen til at kommentere vælgerforeningens arbejde, ligesom vi på altid har haft tradition for at fokusere på det kommunalpolitiske frem for landspolitik. Men denne gang gøres en undtagelse. Sommeren har unægtelig været lang og ikke så solskinsberiget for os konservative, som vi helt har kunnet ønske. Partiet har været i en sommerkrise i forlængelse af den mediehetz, som Lene Espersen har været udsat for. Kritikken af Lene har været helt ude af proportioner og uden politisk substans. Men sådan er det ofte i agurketiden. Der gik helt sport i at udstille Lene, og man kan kun konstatere, at forventningerne til hende er helt anderledes høje end til alle tidligere udenrigsministre. Lene har i hele sin tid som politiker lagt vægt på, at der skal være en fornuftig balance mellem job og familie. Vi skal nemlig have hele politikere, som også har et helt almindeligt familieliv. Toppolitikere er ikke supermænd, og vi kan som borgere ikke være tjent med politikere, der lever et helt andet liv end alle os andre. Så ved vi dog godt alle sammen, at jobbet som partiformand og udenrigsminister eller for den sags skyld almindelig minister sætter andre krav, og at jobbet samt pligterne i mange tilfælde må fortrænge familien. Sådan er det også for Lene, og i min optik har hun på intet tidspunkt været sløset i forhold til de krav, som man med rimelighed kan forvente. Afbuddet til det arktiske topmøde var dog en fejl, men større var fejlen så heller ikke. Det er meget værre, når vi ser politikere, der har rod i bilagene eller som prædiker ét, men privat gør det stik modsatte. Det kan være i forhold til valg af skole for sine børn, i forhold til økonomi, eller som man gang på gang ser i udlandet fx i USA, hvor politikere ofte bliver taget med bukserne nede, selv om de prædiker kristne familieværdier. Så når vi internt også vil være kritiske, bør vi netop fokusere på politisk substans frem for noget så harmløst, at man som toppolitiker en gang i mellem også er nødt til prioritere sin familie. Konstruktiv kritik vil være at fokusere på den politik, som vi nu i knap 10 år, som en del af regeringen, har ført. Der er ingen tvivl om, at mange konservative nogle gange har lidt svært ved at se det borgerlige projekt, da vi som alle andre partier må gå på kompromis. Et af de mest iøjnefaldende kritikpunkter er, at vi gennem alle 10 år har haft en stigende offentlig sektor med flere ansatte i tusindvis og heraf markant større offentlige udgifter. Ligeledes er vi desværre det land i verden med det højeste skattetryk, selv om det er lykkedes for os konservative at få nedsat skatten på arbejdsindkomst. Derudover er vi kommet med en masse nye forbud og statslig indgriben i den personlige frihed, hvoraf meget er ren symbolpolitik som knivforbud, burka, forbud mod visse hunderacer, ligesom vi har fået indført statslig madpakkeordning. Altså flere forbud, mere stat samt flere løftede pegefingre og mindre personligt ansvar. Men lad os også forholde os til den politiske virkelighed. På landsplan har vi kun 10 procent af stemmerne, og jeg synes faktisk med rette, at folketingsgruppen har leveret gode politiske resulter, selv om vi er juniorpartner i en mindretalsregering. Der er som nævnt kommet lavere skat på arbejde, kulturkanonen har været positiv for den kulturpolitiske debat, amterne er blevet nedlagt og kommuner lagt sammen, der Bestyrelsen: Formand: Claus Wagenblast-Franck Næstformand: Bente Winkel Kasserer: Jørgen Gawinetski Sekretær: Torben Deciderius Poulsen Øvrige bestyrelse: Jette Bøgeby, Peter Kastoft, Jette Nøhr, Fasael Rehman, Poul-Erik Mølgaard Suppleanter: Hanne Schønemann, Morten Fibiger Konservative Haveselskabetsvej 3A, C. Tlf frederiksberg@konservative.dk CVR DK Kontortid: Mandag og onsdag kl Birthe Aasted Bent Holm 2 Lindebladet Nr årgang Efterår & vinter

3 er gennemført velfærdsreformer, der er kommet lagt bedre styr på integrationen, sundhedssektoren er blevet forbedret, vi har løst finanskrisen meget bedre end mange andre lande og sådan kan og bør vi blive ved. Så lad os derfor fokusere på den politik, vi har ført, og de mange gode resultater samt visionerne for et bedre samfund for alle borgere med deraf større personlig ansvar, og lad os holde os langt væk fra den tabloidjournalistik som med breaking news fokuserer på personer og ikke så meget på politisk substans. Som vi siger Fremtiden er Konservativ, og holder vi os til de konservative kerneværdier, skal det nok lykkes at få meningsmålingerne op i gear, så vi endnu engang kan slå rød-blok tilbage til nul. Ingen tvivl om, at næste folketingsvalg bliver en hård kamp mellem blokkene, men S-SF-planen er varm luft, som vi ikke kan spilde 12 minutter på. Fokus på politikken vil gavne os og svække oppositionen. Så lidt frisk sagt: Villy, du skulle have beholdt din gamle Rover og ikke drømme om ministerbil. Aften med EU kommissær Connie Hedegaard i Byggeriets Hus i august Af Casper Strunge De 48 forventningsfulde fremmødte måtte lige trække lidt på tålmodigheden inden Connie Hedegaard slap fri af trafikken på hendes vej fra Kolding. Men det er jo ikke noget problem, når man er i godt selskab, snakken gik lystigt, og spørgsmålet er, om vi burde ses oftere i vælgerforeningen? Connie gik lige til biddet og lagde selvironisk ud med at spørge Nå, hvad laver hun egentlig dernede i Bruxelles. Og lad det være sagt med det samme; hun laver rigtig meget. Egentlig laver hun det samme, som hun gjorde som minister, men nu gælder lovgivningen 500 mio. europæer, som hun loyalt repræsenterer. Kommissionen er et kollegium som fælles træffer beslutningerne, og dermed er de enkelte kommissærer ansvarlige for alt, hvad der kommer fra kommissionen. De arbejder for EU s medlemmer, og tager ikke imod ordrer fra lande eller organisationer. Kommissionen er EUs, og hverken Connie eller andre kommissærer repræsenterer de lande de kommer fra. Connie gennemgik en masse praktiske ting omkring kommissionen, og herunder eksempler på sager som de behandler. Denne sommer havde de bl.a. diskuteret, hvorvidt man skulle fortsætte med at give tilskud til urentable kulminer i Europa. Et område som betyder en del for en klimakommissær Connie fik forhandlet sig frem til støtteordningen skulle afvikles senest 1. okt Det handler om politik, så det er hele tiden en balancegang, at få alle 27 medlemslande med på nye initiativer. Kun sager, hvor der er uenighed ender i Kommissionen, så det er her grænserne afprøves, og langsomt udfordres. I april-maj 2010 havde Connie besøgt Kina, hvor hun var blevet præsenteret for gigantiske nye industri og beboelsesområder, som skyder op på ingen tid. F.eks. kørte de en eftermiddag forbi 50 motorvejsbyggerier i området, til sammenligning er Fortsætter side årgang nr. 2 Oktober 2010 Redaktionen: Web-redaktionen Casper Strunge Andersen csa@casperstrunge.dk Lindebladet er medlemsblad for Konservative Torben Deciderius-Poulsen Peter Kastoft Henrik Murmann Oplag: stk. Nr Udkommer april 2011 Deadline 3. marts 2011 Annoncer/tryk: SH Grafik Tlf shg@shgrafik.dk Nils-Ole Heggland Jette Bøgeby Casper Strunge Andersen Har du fået eller en ny adresse Brug til nem, hurtig og billig kommunikation til vælgerforeningen. Send din relevante snabelaadresse til frederiksberg@konservative.dk. NU! Lindebladet Nr årgang Efterår & vinter 3

4 Bredt budget med overskud og lav skat Fortsat fra side 1 af Jørgen Glenthøj, borgmester uanset hvilken alder og hvilke behov man som borger måtte have. Og det er den service og kvalitet, vi som konservative har arbejdet for, skal fortsætte med den indgåede budgetaftale for år Min gennemgang kan suppleres ved at fordybe sig i budgetaftalen på dk eller ved at kontakte en af byrådsgruppens 12 medlemmer. Flere børn og unge Med budgetaftalen sikrer vi pladser til et stigende antal børn i institutioner og skoler. De næste fire år bruger vi mere end 1 milliarder kroner til denne servicevækst, så vi kan fastholde og udbygge den høje kvalitet. På skoleområdet fortsætter vi udbygningen og afsætter penge til ny kapacitet svarende til en hel skole. Iikke kun bygninger har vi fokus på vi afsætter fx også penge til mere it i form af nye og flere pc er til både elever og lærere. Moderne tilbud til ældre Vi gennemfører en fortsat modernisering og omstilling af tilbuddene til ældre og svage medborgere ved at bygge nye, tidssvarende boliger og ved at styrke indsatsen inden for forebyggelse og rehabilitering (genoptræning). Moderniseringen betyder blandt andet, at vi opfører et nyt plejecenter med 60 pladser og forbedrer de midlertidige aflastningspladser (døgnenheden). Samtidig gennemfører vi et servicetjek på vores ydelser til hjemmehjælp, så vi sikrer. at alle får den hjælp, der er behov for. Liv i byen er med rette kendt for det attraktive bymiljø. Dette vil vi fastholde og udvikle de kommende år med en række forskellige initiativer. Vi afsætter penge til at fortsætte med at anlægge cykelstier og til at støtte og udvikle initiativer inden for miljø, idræt og kultur. Budget i balance Forliget betyder, at budgettet trods store investeringer samlet betyder, at vi mindsker vores gæld i løbet af den firårige budgetperiode. Det er, ikke mindst med den internationale finanskrise, meget positiv. Et budget i balance er den vigtigste forudsætning for en fortsat bæredygtig udvikling. Både det og den fortsat lave skat er selvfølgelig en del af vores ansvarlige økonomiske politik. Mere effektiv organisation Med budgetaftalen har vi for alvor sat effektivisering på dagsordenen. En række effektiviseringer sikrer, at vi får frigivet ressourcer til at udvikle både nye servicetilbud. Det handler om at se på, hvor vi får mest for pengene, og om at sikre vores kerneydelser. Den ansvarlige linje med at effektivisere og sikre en sund økonomi skal vi fortsætte med i kommunalbestyrelsen de kommende år. Jeg ser frem til det fortsatte samarbejde. Aften med EU kommissær Connie Hedegaard Fortsat fra side 3 af Casper Strunge der ikke 50 tilsvarende i hele Europa! Det er her der tages hurtige beslutninger, man handler straks, og er dermed hele tiden et skridt foran konkurrenterne. Connie havde tænkt Hold da op og tilføjede Vi skal ikke være Kina, men vi kan få baghjul. Hendes anke var, at vi i Europa nogle gange er langsomme til at tage beslutningerne, og i højere grad burde rykke, når vi har chancen. I øvrigt er det ikke på bekostning af miljøet, at der bygges i Kina. Hun fortalte, at de stiller de strengeste krav, da de ved, at det er et af de parametre de måles på, når udenlandske virksomheder skal placere aktiviteter i landet. Spørgsmålet er: Hvad skal vi leve af, vi har (i Europa) valgt en dyr model? Et af de områder vi kan byde ind med, er indenfor energieffektiv produktion. I Danmark er vi bedst i Europa, og f.eks. på vindmølleområdet har Danmark tidligt fået en markant position i Kina. Men også her skal vi hænge i for 10 år siden havde de ingen vindmølleindustri, nu er de på top 3 i verden. Jeg tror, at Europa skal tage sig gevaldigt sammen tilføjede Connie til historien om Kinaturen. Vi skal tale med en stemme i Europa, sammen kan vi konkurrere og fortsat markere os. Til COP15 kunne EU ikke tale med 4 Lindebladet Nr årgang Efterår & vinter

5 Længe leve konservatismen Af Jette Nøhr, folketingskandidat for Falkonerkredsen konservatismen har sit navn efter den tidligere konservative -borgmester Aksel Møller. Han stod for en social-orienteret konservatisme, hvor fokus er på at hjælpe de svageste i samfundet samtidig med, at staten ikke skal overdrive sin rolle, så den enkeltes eget ansvar og egen drivkraft kvæles. Det konservative styre på er i dag stadig dybt stadig forankret i denne tradition. Konservative har været drivkraften for at opbygge en veldrevet kommune, der er kendt for et højt serviceniveau og for at sørge for gode velfungerende rammer for sine borgere. Samtidig hermed har det konservative styre på altid har haft fokus på, at kommuneskatten skal være lav. Til trods for, at som hovedstadskommune har sin del af udgifterne til sociale problemer, er den kommunale skatteprocent på den tredje laveste i Danmark. Det har været muligt, fordi Konservative hele tiden stræber efter at have styr på udgifterne og drive kommunen effektivt. Derfor er en af de kommuner i Danmark, der har færrest ansatte i administrationen pr indbyggere ca. 20 pct. under landsgennemsnittet. Samtidig søger Konservative, som ved det netop indgåede forlig om budgettet for 2011, hele tiden at effektivisere og sætte ind på områder, hvor det kan gøres bedre og billigere at drive kommunen. En meget stor del af vælgerne på uanset om de er grønne, blå eller røde anerkender igen og igen ved kommunevalg, at s Konservative er de bedste til at sikre en velfungerende kommune med lave skatter og højt serviceniveau. Man kunne ønske, at den snusfornuftige tankegang, der gennemsyrer konservatismen, i højere grad slog igennem i andre kommuner og på landsplan: God service, men hele tiden fokus på lav skat og styr på de offentlige udgifter. en stemme, og da slaget stod, sendte Europa både lande, formænd og meget andet med ved bordet. Kina og USA vil gerne tale med Europa, hvis vi taler med en fælles stemme. Efter denne intense gennemgang af Connies arbejde, var det tid til spørgsmål. Der blev spurgt en del fra salen om bl.a. Jernbaner i fht. CO2, hvor Connie kunne fortælle, at der i 2012 bliver taget initiativ til at tænke en større sammenkøring af banenettet i EU. Der blev også spurgt til EU Parlamentet, og til det paradoks at jo mere EU bestemmer, jo større afstand er der mellem borgerne og EU. Connie svarede at der er mange gode historier, og dem skal vi blive bedre til at kommunikere EU skal strømlines meget mere rent kommunikativt. Mange flere spørgere meldte sig på banen og dialogen fortsatte i en time. Til sidst drejede samtalen sig ind på den aftale, som ikke blev til noget i København i forbindelse med COP15, og der blev spurgt om aftalen nogensinde bliver til noget. Connie sagde at det ser vanskeligt ud, men tid kan politisk flytte noget. En rigtig god aften, lad os få nogle flere af dem. Lindebladet Nr årgang Efterår & vinter 5

6 kulturby og friby Fortsat fra side 1 af Per Stig Møller, kulturminister og folketingsmedlem for Slotskredsen går derfor altid imod ligemageriet. Vi mennesker er ikke ens. Vi er forskellige. Vi er individer og individualister med hver vore anlæg, drømme, ønsker og synspunkter. Men vi ser ikke disse forskelle som roden til anarki. Vi ser dem som forudsætningen for et dynamisk fællesskab. Fællesskabet styrkes af nye tanker og ideer. Af brydningen mellem synspunkterne, som fører til, at vi finder nye løsninger på nye problemer. Og demokratiet sikrer, at efter meningerne har stået deres prøve i debatten, træffes beslutningerne på en skikkelig måde. Den uskikkelige måde undertrykker meninger og ytringer og slår andre meninger ned. Den forfølger de anderledes tænkende, fængsler dem eller smider dem ud af landet. Men samfund, der handler således, er gerne stagnerende samfund. De mangler den dynamik, som kommer af meningernes og løsningsforslagenes brydning. Vore samfund er karakteriseret ved humanisme og tolerance. Humanismen anerkender enhver som et medmenneske. Tolerancen er åben for, at medmennesket har andre meninger og en anden levemåde end jeg. Men vi sætter samtidig vore grænser. I Grundloven afviser vi dem, der med vold vil omstyrte demokratiet, for gør vi ikke det, risikerer vi, at voldelige kræfter ophæver det demokrati, vi netop vil forsvare. Og vi sætter grænsen for vores tolerance ved intolerancen. For giver vi frit løb for intolerancen, risikerer vi, at tolerancen ombringes, og så får vi just det intolerante samfund med meningsforbud og ensretning efter de intolerantes opskrift, som vi ikke vil have. Det er sådanne samfund, fribyernes gæster får husly fra. Hermed er disse byer med til at modvirke undertrykkelsen i verden. Om nogen ved vi i Europa af erfaring, hvordan det går, når demokratiet med dets ytringsfrihed trædes under fode. Vi oplevede det i Tyskland i Mellemkrigstiden, og det førte til Anden Verdenskrig. Vi oplevede det gennem 70 år i Rusland og hele Sovjetunionen med vasalstater, og det førte til næsten 50 års kold krig. Nu foregår denne undertrykkelse andre steder i verden, hvor den fanatiske islamisme vil ensrette og undertrykke andre meninger, levemåder, kvinder, religioner og kunsten i al dens mangfoldighed. Hvor den hersker, må der hverken spilles musik, fodbold eller være boghandlere, og piger må ikke gå i skole. En af de ting, der karakteriserer disse totalitære ideologier og systemer er, at de ser omverdenen som en fjende, der skal besejres. De vil aldrig fred. De vil tavshed og lydighed inde i deres samfund og konfrontation med alle andre samfund. Derfor er det så vigtigt, at et land som Danmark viser, at vi vil forsvare demokratiet og støtte det over alt, hvor vi kan. Den demokratiske udvikling ophæver undertrykkelsen og forbedrer dermed vilkårene for den enkelte. Men det kunne vi jo kynisk set være ligeglade med. Imidlertid fredeliggør den samtidig det samfund, der forkaster totalitarismen og får demokrati, for derved fjernes undertrykkerne og de konfrontationssøgende. Det betyder, at vi dermed fremmer en fredelig udvikling i verden med samvirke i stedet for sammenstød mellem kulturer og civilisationer. Det kan derfor nok se ud som et lille skridt, at giver husly for en forfulgt kunstner, men det har stor symbolsk betydning og peger frem. Det er en konkret handling med perspektiv i. Spar på revisorudgifterne og lev med en mere engageret revisor! Kontakt registreret revisor Kent Nymark, og få en uforpligtende snak om hvad vi kan tilbyde dig og din virksomhed. Skindergade København K kent@nymarkchristensen.dk RESTAURANT P I L E N Pile Allé 14 Tlf mere end en underskrift Selskaber Receptioner Buffet Menuer Mad ud af huset 6 Lindebladet Nr årgang Efterår & vinter

7 Kvalitet og sikkerhed skal med i overenskomster Af Karsten Skawbo-Jensen, medlem af Region Hovedstaden og Kommunalbestyrelse I vores region holder både et kvalitetsudvalg, et serviceudvalg og et psykiatriudvalg øje med tal for dødelighed og komplikationer, med undersøgelser af patienttilfredsheds og rengøring og med forholdene i psykiatrien. Når vi politisk sætter fokus på nogle forhold, tilskyndes hospitalerne at arbejde med det, som bør forbedres. Dog kan jeg som regionsrådsmedlem indimellem føle, at nogle anstrengelser er skønne, spildte kræfter. For meget afhænger i sidste ende af, hvordan overenskomster om arbejdstid strikkes sammen af Danske Regioner på den ene side og lægers og sygeplejerskers fagforeninger på den anden. Det siges af mange midaldrende og ældre læger, at unge læger ikke kan lære håndværket tilfredsstillende på 37 timer om ugen. De unge er hverken udygtige eller dovne, men de har for få timer at lære i i de første år, og det går ud over kvaliteten. Et mål for regionerne bør derfor være at sikre, at yngre læger i deres første år får længere arbejdstid, hvor de vel at mærke virker sammen med erfarne læger. Anderledes er det med de erfarne læger. Her viser undersøgelser forestået af amerikanske universiteter, at trætte læger begår 30 procent flere fejl. Det overrasker ikke, for vi begår alle flere fejl, når trætheden melder sig. Det opsigtsvækkende er, at overenskomsterne tillader maratonvagter på 25 timer, hvilket er uforsvarligt over for både patienter og læger. Et mål for regionerne burde være en maksimal vagtlængde på 12 timer som i luftfartens pilotoverenskomster. Jeg vil arbejde for, at kvalitet og patientsikkerhed spiller en større rolle, når Danske Regioners forhandlere indgår overenskomster. Der er brug for et nyt udvalg i regionen, et overenskomstudvalg, som skal komme med forslag og indgå i dialog, så nye overenskomster understøtter målsætninger om sikkerhed og kvalitet og ikke modarbejder dem. Ny handicappolitik på Af Tina González-Schelbeck, formand for Socialudvalget og Kommunalbestyrelse Målsætningen med vores nye handicappolitik er at sikre, at mennesker med handicap har samme rettigheder og muligheder for at udfolde sig, som andre borgere på. Vi skal som kommune være med til at skabe rammerne for et meningsfuldt liv, hvor den enkelte handicappede får mulighed for at udfolde sig selv og samtidig være en del af fællesskabet og samfundslivet. Handicappolitikken vil få betydning for et stort antal borgere med handicap uanset om de er gangbesværede, blinde, døve, udviklingshæmmede, autister eller hjerneskadede. Et gennemgående tema i handicappolitikken er tilgængelighed, som er afgørende for at deltage i samfundslivet, for at få en uddannelse, være på arbejdsmarkedet og have et aktivt fritidsliv. Tilgængelighed til bygninger er et generelt problem i Danmark også på, og vi må naturligvis også respektere de økonomiske rammer, som der nu engang er. For tredive år siden boede de fleste udviklingshæmmede på store institutioner uden eget værelse og mulighed for privatliv. Det er naturligvis ikke acceptabelt og tiderne har udviklet sig til det bedre. På skal vi naturligvis have boliger til borgere med handicap, samtidig skal der være mulighed for at udfolde sig i trygge og støttende omgivelser. Sidste år blev Pile Allé indviet, og når ombygningen af Bakkegården er færdig, vil beboerne i de to huse få nogle gode rammer med mulighed for udfoldelse og mest mulig selvstændighed. Vi skal også snart generelt i gang med en større modernisering af vores handicapboliger og aktivitetssteder. Lindebladet Nr årgang Efterår & vinter 7

8 Frem i skoene Af rådmand Mie Harder Det har været et hårdt år for Konservative. Efter snart ti år i regering virker det som om, luften er gået en lille smule af ballonen. For mange er det ikke længere klart, hvad Konservative vil. Samtidig har et parti som Liberal Alliance haft succes med en række klare synspunkter, der næsten alle kunne være taget ud af konservative partiprogrammer. Mediestormen oven på de uheldige sager i foråret har været en udløsende faktor, men vælgerkrisen skyldes i mindst lige så høj grad, at vi over de seneste år har bevæget os længere og længere væk fra vores politiske rødder. Vi taler måske om frihed og personligt ansvar, men vi har ikke leveret varen. Siden 2001 er der kommet over flere offentligt ansatte, de offentlige udgifter er steget med 66 mia., og der er i dag flere mennesker uden for arbejdsmarkedet, end der er personer i beskæftigelse. Ligeledes har vi vedtaget rygeforbud, hundeforbud, statslige madpakker, knivforbud og en række andre nye regler, der begrænser borgernes personlige frihed og ansvar. Der er selvfølgeligt også lyspunkter, men samlet set er der kommet mere stat og mere formynderi under VK-regeringen. Det er ikke konservativ politik og det vil vælgerne straffe os for til næste valg, hvis vi ikke retter kursen op. Der er stadig i bedste fald et år til valget, og meget kan ske inden da. Men det kræver, at vi trækker i arbejdstøjet. Vi må formulere et klart politisk projekt baseret på vores historiske mærkesager: En mindre offentlig sektor, lavere skat og mere frihed til den enkelte. Vi skal hjælpe de svageste, men tillade den brede middelklasse at klare sig selv. Vi kunne for eksempel begynde med at afskaffe efterlønnen, omlægge SU en til lån, indføre et permanent udgiftsstop i den offentlige sektor, øge udlicitering og privatisering af offentlige opgaver og indføre en flad skat på maksimalt 50 procent - men helst lavere. Vi skal ikke bekymre os over, at nogle vil være uenige med os. Det er bedre at have et klart budskab til den femtedel af befolkningen, der grundlæggende er konservativ, end at forsøge at fortynde politikken så meget, at alle er enige. Selv hvis ingen andre partier vil være med, må ingen vælgere være i tvivl om, hvad Konservative vil. Vi skal turde mene noget. Ellers bliver vi ligegyldige. Prinser og Prinsesser, 2010 Serie bestående af 6 originallitografier 33 x 33 cm Trykt på 250 g Velin d Arches papir. 120 eks. nummereret og signeret. kr ,00 incl. moms EDITION COPENHAGEN Strandgade København K. Tel.: pws@editioncopenhagen.com 8 Lindebladet Nr årgang Efterår & vinter

9 Indstilling til Landsrådet 2010: Efterlønsreform Af Jette Nøhr I lighed med tidligere år fremsætter Konservative på også i år en indstilling til Det Konservative Folkepartis Landsråd, der finder sted i Aalborg den 2. og 3. oktober Såfremt indstillingen vedtages af de delegerede på Landsrådet, vil den fremadrettet danne grundlag for Det Konservative Folkepartis politik. Jette Nøhr, medlem af vælgerforeningens bestyrelse og folketingskandidat i Falkonerkredsen på, fremlægger indstillingen på vegne af Konservative på : Afskaffelse af eller ændring i efterlønnen har konstant været på den politiske dagsorden i de seneste år. Efterlønsordningen blev første gang revideret i 1999, hvor der blev givet incitament til at udskyde tilbagetrækningsalderen, således at man får en højere ydelse, hvis man går på efterløn senere. Derudover blev der ved Velfærdsforliget mellem regeringen, Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre i 2006 truffet beslutning om, at efterlønsalderen gradvist fra 2019 til 2022 øges til 62 år. Samtidig hæves pensionsalderen fra 65 til 67 år fra 2024 til Derefter er det tanken, at både efterløns- og pensionsalderen hæves gradvist i takt med en stigende gennemsnitslevetid. Både Arbejdsmarkedskommissionen og de økonomiske vismænd har dog gentagne gange fremført, at vi ikke kommer uden om at stramme op i efterlønsordningen, da det vil være en af de mest effektive og skånsomme måder at løse problemet med finansieringen af den offentlige sektor på samt den mangel på arbejdskraft, som vi vil opleve om få år. Det nuværende velfærdsforlig er derfor utilstrækkeligt, da det først langt ude i fremtiden adresserer udfordringerne med stigende offentlige udgifter og forventet mangel på arbejdskraft. Der er derfor behov for hurtigere reformer! En reform af efterlønsordningen med virkning inden for de næste år er derfor oplagt og nødvendigt. Det Konservative Folkeparti bør som reformvenligt og ansvarligt parti stille sig i spidsen for nye forhandlinger om en ændring af den nuværende efterlønsordning. En efterlønsreform bør ikke ramme de nedslidte årige, der fortsat skal have mulighed for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet. Alle de mange personer i efterlønsalderen, der har et godt helbred, skal have de penge tilbage, som de har indbetalt til efterlønsordningen. Med deres egne penge i hånden vil 60-årige fremover skulle vurdere, hvorvidt de har lyst til for egen regning at trække sig tilbage. Det indstilles derfor, at Landsrådet opfordrer den konservative folketingsgruppe til at arbejde for, at regeringen tager initiativ til nye forhandlinger med de øvrige partier om en hurtigere indfasning af den seneste efterlønsreform samtidig med, at efterlønsordningen fremadrettet alene målrettes dem, der reelt er nedslidte. BEDEMANDEN Nyelandsvej 12 Tlf Peter Bangs Vej 77 Tlf Godthåbsvej 177 Tlf Svarer hele døgnet også weekend og helligdage Omsorg og personlig service Altid skriftligt prisoverslag Gratis advokatrådgivning om arv og testamente Sorgterapi hos psykolog Ring eller kom ind og få Min sidste vilje og vores pjecer Det sidste farvel & Arv og bobehandling gratis. Hanne Riis Peder Nordahl Lindebladet Nr årgang Efterår & vinter 9