Gustav Mahlers brug af Klopstock i den 2. symfoni

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Gustav Mahlers brug af Klopstock i den 2. symfoni"

Transkript

1 Gustav Mahlers brug af Klopstock i den 2. symfoni AF EVA MARA JENSEN 1. Det tekstlige grundlag for finalen i Mahlers 2. symfoni Den 2. symfonis tilblivelseshistorie Gustav Mahlers 2. symfoni er blevet til mellem årene , altså over en lang periode. På trods af denne lange skabelsestid danner symfonien en ganske usædvanlig helhed. Tilblivelseshistorien er veldokumenteret i adskillige af Mahlers breve og udtalelser. l Førstesatsen skrev Mahler i foråret 1888 og på det tidspunkt var den tænkt som selvstændigt værk, muligvis en symfonisk digtning, med titlen: "Todtenfeier".2 Sommeren 1893, i Steinbach, skrev Mahler de 3 næste satser af symfonien: andante, scherzo (baseret på "Wunderhorn" -Lied, "Des Antonius von Padua Fischpredigt") og "Urlicht", endnu. en "Wunderhorn" - Lied, der senere blev sat ind som symfoniens 4. sats. vinteren 1893/94 udtaler Mahler til sin ven, Josef B. Foerster, at han har fuldført de 3 satser af sin nye symfoni: "Todtenfeier" -satsen, andante og scherzo, men at han stadigvæk mangler at komponere en finale, som han på forhånd vidste måtte være usædvanligt tungvejende for at kunne modsvare værkets store 1. sats. Af flere udtalelser ved man, at "udløsningsgnisten" til at Mahler endeligt gik i gang med finalen indtraf, da Mahler overværede dirigenten Hans von Biilows bisættelse i Hamborgs Michaeliskirche d. 29. marts Den bedste skildring af denne, skelsættende begivenhed for 2. symfonis opståen, har vi i Mahlers brev til Dr. Arthur Seidl fra 17. februar Heri siger Mahler, at han længe havde vist, at han ville benytte kor i symfoniens sidste sats, og dog tøvede han for ikke at blive beskyldt for efterligning af Beethovens 9. symfoni. Endvidere siger han, at han også 73

2 længe havde søgt efter en passende tekst og havde gennemsøgt hele verdenslitteraturen (inklusive Biblen) uden at finde det forløsende ord. Det var først, da han hørte drengekoret synge Klopstocks salme "Auferstehn', ja auferstehn'" under von Biilows bisættelse, at det hele med et blev klart. Det var denne guddommelige gnist, han ventede på - men selvfølgelig - den var faldet på en vel forberedt grund og "antændte" så at sige kun bålet. april foretager han betydelige ændringer i symfoniens 1. sats, i juli er finalen færdig som udkast, i december er orkestreringen også fuldendt. Klopstock-Mahler Man har for vane at sige, at 2. symfonis finale har tekst af Klopstocks salme. Men ser man på Klopstocks salme og på den tekst, som Mahler faktisk benytter i satsen, må man revidere denne opfattelse. Man kan snarere sige, at finalen har en tekst forfattet af Mahler selv, men med udgangspunkt i Klopstock.4 Mahlers lange tekst er kun de to første strofer fra Klopstock, og endda her har han ændret nogle ord. Resten af teksten har Mahler selv forfattet og fordelt den mellem korstrofer, solo-partier, en duet mellem sopran og alt, en kor fuga, hvor tekstens vigtigste udsagn forekommer, og den endelige resume - strofe, der vender tilbage til udgangspunktet, Klopstocks 1. vers. Her er kun den første linje citeret ordret. 2. linje er lettere ændret, de to sidste linjer er Mahlers egne. Klopstocks "Auferstehn '" - sahne Friedrich Gottlieb Klopstock ( ), tysk digter og teolog blev kaldt "Horner der Deutschen". Han tilhørte en generation, der virkede umiddelbart før romantikken. Meget af hans poesi var helliget religiøse emner: det store epos "Messias", , samt mange oder og hymner. årene boede Klopstock i Danmark, hvortil han var blevet inviteret af greve ].H.E.Bernstoff og han fik ansættelse hos kong Frederik d. S. Hans digte, og ikke mindst hans personlighed, fik stor betydning for dansk kulturliv på denne tid. "Auferstehn', ja auferstehnt' udkom i bind 1 af hans "Gejstliche Lieder", København-Leipzig, Samme år mistede Klopstock sin elskede hustru, Mette født Møller, med hvem han kun havde været gift i 4 år. Hans digt blev meget hurtigt brugt som salme. Den første melodi til Klopstocks tekst er 74

3 afj.g. Graun fra 1758, altså fra samme år, som "Gejstliche Lieder" udkom. Salmen brugtes ved begravelser, den blev tit sunget ved graven.5 Klopstocks digt (se bilag 1) er på 5 vers, hvert vers på 5 linjer med stavelsesantal: 9, 6, 5, 7, 4 og rim: a, a, b,b, c. Versene 1, 2 og 5 har i den sidste linje ordet "Halleluja", som således fungerer som omkvæd. Dog mangl r versene 3 og 4 dette omkvæd. følge J.B. Foerster ved vi, at der kun blev sunget 3 vers af salmen ved von Biilows begravelse, nemlig de tre første vers.6 Vi ved ikke, hvilken melodi salmen blev sunget på. Det var næppe, ifølge D. Mitchel, "Jesus Chris tus unser Heiland, der den Tod iiberwand",1 da den passer meget dårligt til tekstens metrum. Mitchel påpeger, at der eksisterer 25 forskellige melodier, som Klopstocks tekst kan synges på i den tyske kirkelige tradition. Mitchel mener ikke, at salmemelodien har "smittet" af på Mahlers udformning af koral-melodien i finalen. Men man kan næppe undervurdere den, for os ukendte melodis, betydning for Mahlers "illumination", som han oplevede under von Biilows begravelse. For en musiker vil en melodi altid have en stor betydning, måske netop en melodi, der bar disse vægtige ord: "Auferstehn'!, ja, auferstehn"'. Det har næppe kun været teksten, klangen af drengestemmer og den højtidelige begravelsesatmosfære, der havde været "udløsningsgnisten" for Mahlers inspiration. De 25 (egentligt 26) melodier Mitchel taler om kan alle findes hos Johannes Zahn: "Die Melodien der deutschen evangelischen Kirchenlieder", b. 1, Hildesheim, 1963, s (se bilag 3) Den ældste er af J. G.Graun fra 1758, den yngste fra Breslau, At der ikke findes senere melodier kan forklares med Zahns værks oprindelige udgivelsesdato. ( ) To af melodierne har jeg fundet i tyske salmebøger: i "Gesangbuch fur die evangl.-utherische Kirche in Bayern", Niirnberg, 1892, s. 173 og i "Gesangbuch der Deutschen St. Petri Gemeinde in Kopenhagen", Schleswig, 1902, s Den førstnævnte svarer til nr i Zahns liste, den sidstnævnte til nr Denne melodi (hvis 4-stemmige udsættelse fra 1902 også kan ses i bilag 4) kunne med stor sansynlighed havde været sunget ved von Biilows begravelse. Melodien hører til i den nordtyske tradition, og skønt den opgives at stamme fra 1803, er den blevet brugt siden. (den bruges den dag i dag af den tyske menighed i København). Men det stærkeste indicium er visse fællestræk, som denne melodi har med Mahlers udsættelse af Klopstocks tekst. Jeg har sammenstillet begge melodier i bilag 5, og især de takter, hvor melodiske bevægelser ligner 75

4 hinanden. Mest påfaldende er den melodiske iklædning af ordene: "unstreblich's Leben" (salmemelodi takt 6-7, Mahler takt 11-12) Den langsomme rytme i salmen, den kromatiske ændring: begge dele lader sig genkende hos Mahler. Men der er også andre lighedspunkter: salmens nedadgående bevægelse, takt 4-5, findes også hos Mahler (dog augmenteret ved slutningen). Også salmens næstsidste frase: "wird, der dich schuf dir geben" genfindes hos Mahler (dog kromatisk). Det vil sige, at ud af salmens 5 fraser genfindes de 3 hos Mahler. At den sidste ikke er med er forståeligt: Mahler tons ætter ikke "Halleluja!". Med hensyn til l. frase kan man sige, at enten er startmelodiens treklangs-åbning for banal for Mahler, eller også var versionen, der blev sunget ved von Biilows begravelse, lidt anderledes. At få dette be- eller afkræftet kræver videre undersøgelser (af evt. kildemateriale i Hamburg). Men et er sikkert: Mahlers udsættelse af Klopstocks salme bærer præg af en vis afsmitning af den salmemelodi, som kunne have været brugt i Det er påfaldende, at ingen af de mange forfattere, der har skrevet om Mahlers 2. symfoni har bemærket dette. Og dog er en salme, sunget i kirken, altid en helhed af tekst og melodi. Som sådan har Mahler stiftet bekendskab med den, og samme dag skitserede han korsatsen i sin symfoni. Det han huskede og de temaer, han allerede tidligere havde arbejdet med, smittede af på hinanden. Noget af salmemelodien kom med (i omformet form), noget kom ikke med. Mahler var måske ikke selv klar over, at han lod sig påvirke, ikke kun af salmens tekst, men også af salmens melodi. Tekstanalyse Vers 1 Digtet starter med det for kristendommen centrale eskatologiske udsagn om støvets (kødets) opstandelse og visheden om det evige liv. Men når Klopstock siger om Gud: "den, der skabte dig", bruger Mahler vendingen: "den, der kaldte på dig". Spørgsmålet er, om det er en tilfældig ændring (måske husker Mahler forkert, hvad han havde hørt sunget i kirken) og, vi ved heller ikke, om han overhovedet har set Klopstocks tekst på tryk. Men det er også muligt, at ændringen er et ubevidst ekko af Mahlers jødiske herkomst. Selv om han ikke på noget tidspunkt i sit voksne liv har været praktiserende jøde, så var han dog vokset op i et jødisk miljø og havde som barn deltaget både i jødiske gudstjenester og 76

5 i religionsundervisningen før den jødiske "konfirmation", bar-mitzva. Som bekendt konverterer Mahler til katolicismen i 1897, mest af praktiske grunde, da han på det tidspunkt bliver udnævnt til leder af operaen i Wien, hvor antisemitiske tendenser var meget stærke.8 Guds kaldelse er et af de stærkeste motiver i Gammelt Testamente, at være kaldet ved navn forekommer flere gange9 og er med til at cementere Guds nære forhold til det udvalgte folk. Heller ikke uden betydning er Mahlers notits i manuskriptet til 2. symfonis finale, lige i starten af ekspositionen (cf. 43): "Der Rufer in der Wiiste". O Den, der kalder (til Dommedagen) giver her, i slutfasen af satsen, det evige liv. Mahler tonsætter ikke, hverken i 1., 2. eller sidste vers Klopstocks "Halleluja" og på den måde "afliturgiserer" han teksten. Vers 2 Overtager Mahler (næsten) ordret efter Klopstock. Verset taler om den nye opblomstring, efter at høstens Herre har samlet de døde, som neg på marken 11 Gentagelsen af "uns ein, uns ein", som hos Klopstock har betydning for versemål et, udelades af Mahler. Til gengæld gentager han "Der Herr der Ernte". Mahler bruger meget plastiske rytmer til i klædning af teksten (med skiftende taktarter) og det, at overholde streng metrum, har næppe haft betydning for ham. Vers 3 Fra vers 3 er teksten helt igennem forfattet af Mahler. Vers 3 er på 6 linjer, hvoraf de 4 første er komponeret som en alt-solo og de to sidste som en sopran-solo. Verset understreger troen på, at mennesket ikke har levet forgæves, alt, hvad man længtes efter, alt, hvad man har elsket, stridt for, og lidt for, har en mening. "Du blev ikke født forgæves, ikke levet eller lidt forgæves" er det centrale udsagn i denne strofe. Spørgsmålet om livets mening er noget Mahler hele tiden vender tilbage til. Floros refererer mange af Mahlers udsagn i bind af sin Mahler-trilogi12 som viser, at Mahler hele livet igennem vendte tilbage til denne grundlæggende metafysiske problematik, og også de la Grange13 refererertheodor Reiks syn på Mahler. Mahler led hele livet igennem af neurotisk dødsangst. Hver og en af hans symfonier prøver på at overvinde denne angst, men sejren er aldrig helt fuldbyrdet. Mahler må skrive en ny symfoni for igen at finde løsningen på 'spørgsmålet om livets mening. 77

6 Samtidigt koblede Mahler troen på opstandelsen med troen på, at han først rigtigt ville blive anerkendt som komponist længe efter sin død.14 Men svarene, løsningerne, har han mange af. Han er påvirket af troen på prædestination, Goethes entelechie, Fechners sjælevandring-teori, Lipiners teorier om 3 veje til forløsning: smerte, den højere, lysende kærlighed og Kristus,15 den kabbalistiske lære om sjælevandring, samt den kristne teologi. bind J16 skriver Floros, at lige præcis dette vers både implicerer troen på en subjektiv genfødsel, og den stærke overbevisning om, at eksistensen ikke er meningsløs. Jeg har lidt svært ved at få øje på genkomst-tanken i verset. Det er snarere tale om en lidenskabelig, meget personlig betoning af livets dybere mening - uden at man på dette sted angiver, hvad denne mening grundes på. Jeg tror Mahler bygger sin tekst dramatisk op, så den fremviser en stigning i udsagnenes kraft, vers 3, som både tekstmæssigt og musikalsk danner en slags episode, er det første subjektive udtryk for et enkelt menneskes søgen efter livets mening. De første to strofer var kollektivt-dogmatiske (sunget af kor, hentet fra en fremmed kilde: Klopstock). Nu starter Mahlers egen tekst med det, han mener er det første stadie på troens vej: troen på livets meningsfuldhed. Et er sikkert, med udsagn af denne art, uanset inspirations- og påvirknings kilder, bekender Mahler sig som anti-materialist, hvad han også hele livet igennem vary forbindelse med vers 3. bør man måske bemærke Mahlers livslange følsomhed over for lidelsen. Han citerede tit en sætning fra Dostojevskis "Brødrene Karamozov": "Wie kann man gliicklich sein, wenn ein Geschopf auf Erden noch leidet".18 "Du har ikke lidt forgæves" - Mahlers udsagn i finalen af 2. symfoni kan ses som svar på dette spørgsmål. Lidelsen, offerrollen, som vejen til forløsning er også den grundlæggende tanke i kristen teologi: Jesus, der lider for at sone menneskehedens synder vers ndeholder en central tanke om livets evige kredsløb: alt, hvad der er skabt, må gå til grunde, alt, hvad gik til grunde, må genopstå. Frygtens kvælertag om mennesket kan brydes, den eksistentielle bæven må ophøre, nu skal man berede sig på at leve. verset anerkendes dødens nødvendighed, som et overgangsstadium til det egentlige, det evige liv. ndholdsmæssigt er udsagnet parallelt med sætningen fra l. Kor. 15, 36 78

7 ("Du dåre! det, du sår, får jo ikke liv, hvis det ikke dør") og Joh. 12, 14 ("Sandelig, sandelig siger jeg eder: hvis hvedekornet ikke lægges i jorden og dør, bliver det kun det ene korn; men hvis det dør, bærer det megen frugt"). Floros gør opmærksom på,20 at Mahler var stærkt påvirket af Theodors Fechners ideer om 3 stadier af det menneskelige liv. Det egentlige, fuldt bevidste liv, opnår mennesket først efter døden, i en slags evig vågen tilstand, på et højere (klarere) bevidsthedsstadium. Fechner hørte til Mahlers yndlingsforfattere, og Fechners tanker ligger også i høj grad til grund for Lipiners filosofiske tanker. Men hos Lipiner optræder der i højere grad religiøs-eskatologiske motiver. Både Fechner og Lipiner henviser, hver på deres måde, til l. Kor. 15, 36. Lipiner bruger bibelcitaten som motto for sit værk "Entfesselten Prometheus". Da man ved, hvor stor indflydelse Lipiner havde på Mahler (i hvert fald før denne blev gift med Alma), må man spørge sig selv, om tanken i strofe 4. - om at berede sig på det evige, egentlige liv kan forstås i retning af en slags reinkarnationslære (som Lipiner giver udtryk for). Et er sikkert - Mahlers åndelige univers består af flere elementer og er influeret af mange forfattere. Vers 5 og 6 Danner igen en slags episode i satsens udformning. De synges i duet af alt og sopran og repræsenterer igen den personlige sfære. Menneskets og livets to værste fjender: smerten og døden er nu blevet overvundet. Nu kan man svæve bort ved hjælp af vinger, som man erobrede i den hede kærlighedsstræben, svæve bort mod lyset, som intet (jordiske) øje kan trænge igennem. Endnu en gang må vi lægge mærke til Mahlers opfattelse af smertens, lidelsens store magt over mennesket: smerten kaldes her: "Du, Alldurchdringerl", du, der gennemtrænger alt. Først hinsides slipper man fri af denne magt. Døden, som betvinger alt bliver nu selv betvunget. Den sidstnævnte tanke bringer citatet fra 1. Kor ("døden er opslugt og besejret, Død, hvor er din sejr? Død, hvor er din brod?"). De 4 linjer i vers 6 taler om en svæven bort (op?) mod det overjordiske lys og bringer for mig associationer til slutscenen fra Goethes "Faust".21 Her er både "svæven op" mod de højere sfærer og den store betoning af kærlighedens betydning. Hos Mahler vinder man (engle?) vinger med kærligheden og kan flyve op mod de højere (platonske?) lyssfærer. 79

8 Vers 7 Gentager til dels tankerne fra vers 6 og fremkommer, i 3. linje med tekstens hovedtanke: "Sterben werd' ich, um zu leben!" - jeg dør, for at kunne leve. Verset synges af kor (fugeret) med en stor crescendo-stigning mod det centrale udsagn, der også gentages. De kommentarer, jeg havde knyttet til vers 4 gælder også her, hvor citatet fra.kor. 15, 36 også kan bruges som den kristne forståelsesramme. Vers 8 Vender tilbage til Klopstocks tekst, hvor den 2. linje er omformet ("Mein Herz, in einem Nu!" - istedet for "mein Staub, nach kurzer Ruh!"). Begrebet "nu" giver teksten en større gennemslagskraft - bringer opstandelsesbegivenhed tæt på os, viser den som et øjebliks forvandlingsakt. "Herz" i stedet for "Staub" fjerner teksten fra bibelske associationer og gør den personligt nærværende for hver og en. tekstens sidste linje optræder - endeligt - ordet Gud. Det, som hjertet har slået for vil nu bære en op til Gud. Verset synges af kor og danner satsens storslåede apoteose. Teksten som helhed Mahlers tekst, hvis udgangspunkt er Klopstocks digt, fremviser teologisk og idemæssigt en mærkelig blanding af forskellige tanker og elementer. Teksten er meget uensartet, jvf. f.eks. versene 3 og 5, der danner en mærkelig "dyk" i teksten. Jeg tror man kan gå ud fra, at Mahler komponerede teksten og musikken samtidigt, og at det er kravet om musikalsk kontrast, der tvinger teksten på en slags afveje. Den lange stigning, som musikken i reprisedelen fremviser, kan ikke opnås i en jævnt stigende linje. ntensiteten må nødvendigvis falde et par gange, for at stigning føles musikalsk "rigtig". Sådan kan en hver ny stigningsbue starte højere, end den foregående stigningsbue slap. Teksten er meget personlig og viser mange facetter, der står åben for flertydig fortolkning. Således kan man så at sige "bøje" teksten som man selv vil. Man kan interpretere den i lyset af teosofiske tanker, sjælevandringstanker, genkomstanker, og - selvfølgeligt også i lyset af den kristne opstandelseslære. På sin vis ligner Mahlers tekst hans samtids billedkunst, hvor elementerne fra forskellige epoker og oprindelser eklektisk bringes sammen til en helhed. 80

9 Mahlers tekst har været kritiseret af mange. Mest skarpt formuleredes den af Hans Mayer i en artikel: "Musik und Literatur". 22 Heri skriver Mayer: "Mahler ist kein religi6ser, und schon gar kein christlicher Kiinstler". 23 Teksten kaldes endvidere for "sonderbar pantheistisches Amalgam aus Klopstock und Gustav Mahler". vers 3 er troens grundlag ikke længere vished om forløsning, men præsenteres som "selvforløsning". Der er nemlig tale om, at vejen til det evige liv går gennem verdslig ydelse og lidelse. Altså som en slags "fortjeneste". "Dies alles geh6rt zur kiinstlerischen Ersatzreligion des 19. Jahrhunderts, ist als o weit eher ein Zeugnis des Glaubensverfalls als Kunst einer neuen Religiositiit" - konkluderer Hans Mayer. Mayers kritik er ikke særlig overbevisende: Talen om forløsning gennem fortjeneste passer dårligt med Mahlers gentagne understregning af, at aer ikke findes nogen dom. Og det kan næppe dadles Mahler, eller andre kunstnere på hans tid, at de bruger religiøse motiver som "erstatningreligion". Snarere tværimod: på baggrund af den tiltagende sekularisering må kunstnernes tendens til at inkorporere metafysiske elementer i deres værker ses som tegn på mod og følsomhed over for publikums blinde higen efter livets dybere mening. Mahlers tekst i lyset af hans eget progradl Det er efterhånden blevet almindeligt akcepteret, at Mahlers symfonier. er programmatiske. Dette er ikke mindst Constantins Floros fortjeneste. Hvad der derimod forstås ved "program" er stadigvæk åbent for diskussion. Det gør f. eks. Susan Haase-Derett grundigt rede for.24som bekendt har Mahler trukket programmet for 2. symfoni tilbage ved symfoniens første opførelse i Miinchen (15. oktober 1900), selv om det allerede var blevet trykt. 25 Og i en tale ved en sammenkomst efter koncerten har han udtalt de berømte ord: "pereat - jedes Programrn". kke desto mindre er hans udtalelser, breve og programudkast en vigtig kilde til forståelsen af hele symfonien, ikke mindst sidste satsens kor-afsnit. Sidste sats er en storslået dommedagsvision, der munder ud i "der grosse Appell"(cf ). "There now follows nothing of what had been expected: no Last Judgemned, no souls saved and none damned; no just man, no evil-doer, no judge! Everything has ceased to beo And softly and simply there begins: "Auferstehn'n, ja aufersteh'n... " - the words thems elves are sufficient commentary. And - cried Mahler - abolutely refuse to give another syllabl of explanation" - fortæller Na- 81

10 talie Bauer-Lechner. 26 Men i den trykte program fra 1900 går han et skridt længere: "Leise erklingt im Chor der Heiligen und Himmlischen: "Auferstehn, ja auferstehn wirst du!" - Da erscheint die Herrlichheit Gottes! - Ein wunderbares Licht durchdringt uns bis ans Herz. Alles ist stille und selig. - Und siehe da: Es ist kein Gericht, es ist kein. Sunder, kein Gerechter - kein Grosser und kein Kleiner -, es ist nicht Strafe und nicht Lohn! Ein allmachtiges Liebesgefiihl durchdringt uns mit seligem Wissen und Sein". 27 Mahler understreger gang på gang det usædvanlige i, at dommedagen ikke finder sted. Kor-afsnittet, den storslåede koda, træder ind så at sige "i stedet for"den forventede domfældelse, efter den store samling, efter de sidste tiders rædsler (som den instrumentale del af satsen så rystende beskrev). Mahlers udtalelser savner man dog en kommentar til den af ham forfattede tekst - Mahler synes at standse ved ordene "Auferstehn', ja, auferstehn'" (som jo ikke er hans egne, men Klopstocks) og tier stille om fortsættelsen. Han har jo selv ikke fundet de ord tilstrækkelige, da han forfattede de 6 andre vers. Måske kommenterer han dem ikke, fordi det tit er umuligt at forholde sig til sin egen tekst. Eller også tier han stille om dem, fordi de netop er så problematiske, som de i virkeligheden er. Formentligt tænker han også på at holde sin vision af det hinsidige så tæt på det kirkeligt akcepterede som muligt. At domfældelsen ikke finder sted er i og for sig provokerende nok, da den er grundlæggende for den katolske teologi. Derimod ligger Mahlers forståelse af det evige liv på linje med nutidig protestantisk teologi, hvor opstandelsen ses i lyset af Guds kærligheds kraft. 2. Forholdet mellem tekst og musik i finalesatsen af Mahlers 2. symfoni Finalesatsens opbygning og dens temaer Som det fremgår af vedlagte skema (se bilag 6) fremviser finalesatsen tydelige træk af sonateformen, som i reprisen kulminerer i en kantatelignende del. Som det er typisk for et senromantisk værk er sonateformen kraftig modificeret, bl. a. ved, at der opræder flere temaer, der yderligere kan samles i grupper. Hos Mahler knyttes der nogle metamusikalske betydninger til de forskellige temaer. Temaerne repræsenterer forskellige domæner, "musikalske landskaber", eller, med Adornos 82

11 terminologi, karakterer.28 Betydningerne knytter an til det fællesmusikalske gods, og, som Floros gør rede for,29 flytter de deres semantiske "mening" fra værk til værk. tilfældet med Mahlers 2. symfoni er der f.eks. tale om "lån" fra Berlioz (brug af "Dies irae"-motivet, som efter "Symphonie phanstanstique" står som symbol for døden), Wagner (evighedsmotivet fra "Siegfried", korsmotivet fra "Parsifal"), Liszt (faldende triolbevægelser som symboliser helvedet). Desuden optræder der lyd-efterlignende motiver (kalde-motiver, fuglesang-motiver) og motiver, hvis betydning går langt tilbage i musikhistorien: f.eks sukkemotivet. De 3 tema-grupper, som finalen opererer med er følgende: (se bilag 7) Temaer fra gruppe A - naturlyd-motiver, kalde-motiver, "den tomme natur" -motiver Temaer fra gruppe B - koral-motiver, "kultur"-kollektiv-motiver: "Diesirae" -tema, opstandelses-tema, fanfare-tema Tema C - menneskeligt, personligt tema, som bygger over sukke-motivet. Satsen indledes med en skrækfanfare (P), efterfulgt af forudanelsen af en mulig "løsning", (Q) (cf. 2) indeholdende evigheds-tema og "bortsvæven" -tema. P dukker op igen i lidt ændrede skikkelser og "skærer" satsen igennem, hver gang den udvikler sig mod en positiv løsning (cf. 14, cf. 20, 8 takter før cf. 26). Desuden møder vi i satsen et slags "fremmed element" i form af en march i gennemføringsdelen (1 1 takter før cf. 15), der viser koral-temaernes "forfald" til kitch ("arbejderbevægelsens kampsang"). Den måde marchen dukker op i satsen på er i øvrigt karakteristisk for Mahler, der bruger en slags moderne collage-teknik med en næsten "filmisk" klip fra afsnit til afsnit. gennemførings-delen møder vi desuden reminiscenser fra symfoniens 1. sats. Lige før reprisen får vi - efter varianter af P og Q (ef. 27) - den såkaldte "store samling", (cf ) æterisk musik, der skildrer tomheden, intetheden uden for liv og død, med brug af stereofone effekter i trompeternes kaldernotiver, stortrommens jordbævning og fløjternes fuglesang (Mahler taler om nattergalen, men der er tydeligvis en fugl til). Ved cf. 31 træder koret, a cappella, ind og den egentlige reprise begynder. 83

12 Udvikling af opstandelses-tema, de 4 kor-strofer (se bilag 8) Den første korstrofe, ppp, står i Ges-dur. Den er på 21 takter og falder ud i 2 dele, hver på 2 tekstlinjer. Første frase er på 10 takter, der begynder med en kort 3-tone "vippemotiv" motiv, ("Auferstehn") des - es - des. takt 3 får vi motivet udviklet til 4 faldende toner med en optakts "opsving"på den brudte Ges-dur akkord ("ja, auferstehn"). Opsvinget gentages i optakt til takt 5, denne gang udvidet i højden til tonen as og efterfulgt af en sekundbevægelse, der er en spejlvending af den første motiv ("wirst du, mein Staub"). Efter disse tre 2-takts motiver kommer den længere "Abgesang" ("nach kurzer Ruh"), der er en nedgang på en hel oktav. Slutordet "Ruh" rytmiseres i 3/4 dels takt (i stedet for 4/4) for helt bogstaveligt "falde til ro" på den sidste, lange (og dybe) tone b. Anden del af 1. strofe består af 2 korte fraser ("unsterblich Leben") og den længere "Abgesang" ("Wird der dich rief, dich rief, dir geben"). Det vigtigste motiv i de korte fraser er den faldende kvart : e-h på "leben". Man bør også bemærke den kromatiske bevægelse op til den første "leben", der bevirker, at man flytter rykvis fra Ges-dur til E-dur. Bemærkelsesværdigt er også den kromatiske fremgangsmåde ved gentagelsen af "unsterblich" (lutter små sekunder), der virker kontrasterende i forhold til strofens 1. del (takt 1-10), der overvejende var diatoniske. takt 18 træder solosopranen, der indtil da dublerede 1. sopranerne, frem og svinger sig op på ges " hvorfra melodien falder ned (igen en hel oktav, dog med en enkel terts-spring) til ges'. Efter den harmoniske uro i takterne kadenceres nu pænt i Ges-dur. Den anden korstrofe, cf. 35, er på 24 takter, stadigvæk i Ges-dur. Den består af de samme toner som korstrofe 1, dog rytmiseret forskelligt, med skiftende taktarter, således at musikken plastisk afspejler tekstens betoninger. Var den første strofe a cappella (dog med Mahlers egen bemærkning om, at man kan dublere basstemmen med de dybe strygere for at forhindre koret i at "falde"), så ledsages den anden strofe af instrumenter: strygere, trompeter og basuner. Hele strofen er dog holdt i ppp. modsætning til 1. strofe deles koret i 2. strofe, således at takterne 1-5 og (med optakt) synges af herrekoret alene. Solosopranen skiller sig ud fra koret i takt 21. Den tredje korstrofe, 1 takt før cf. 42, er på 22 takter. Den står i b mol/des-dur, dog slutter den på Es-dur akkord (Dominant til As-dur, som det næste afsnit starter med). Deri starter som de to første kor- 84

13 strofer (dog med optakt), de første 4 takter synges af herrekoret alene, pp. takt 5 sætter alterne, i takt 6 sopranerne ind, forte. Melodien får nu en opadgående bevægelse, som er en af de vigtigste ingredienser af "evighedstema". Dette sker på ordet "auferstehen". Takterne 12-16, misterioso, (teksten: "hor' auf zu beben!"), synges langsommere, ppp, med fermaterne på "beben". Melodien er en variant af takterne i de to første korstrofer (dog med kvintspring her i stedet for kvart). Hidtil ledsagedes korstofe 3 af instrumenter, mest markant af mæssingblæsere, der også spiller i de 4 takter (8-11), hvor koret tier stille. Nu, i takt 17-18, synger herre koret ff, a cappella: "bereite dich!" - meget virkningsfuld effekt, efterfulgt af en fermat på pausen. "Bereite dich" er en variant af opstandelses-koralens allerførste motiv, der her "rettes" op til en tonegentagelse og rytmiseres mere "spændstig". Takterne 19-22, p, fuldt kor + alt solo, overtager dette motiv og binder det sammen med en opadgående bevægelse (kendt fra takt 16 i 1. korstrofe, takt 19 i 2. korstrofe ). Den fjerde korstrofe, cf. 48, er hele satsens (og symfoniens) kulmination. Der synges ff med orkesterledsagelse, der her også suppleres af orgel. Startmotivet: "Auferstehn,,, er overtaget fra 3. korstrofes takt 1 7. Fjerdedelsbevægelsen i takt 7, der var nedadgående i korstofe 1 og 2, opadgående i korstrofe 3, bliver til en bue-bevægelse, der fører op til tonen f. Takterne 9-13 er varianter af takterne i første korstrofe (med den karakteristiske kvartspring). Ordene "zu Gott" (takt 14-15) stræber opad og før den sidste kulmination får vi en kromatisk nedadgående bevægelse (takt 16-18), efterfulgt af kadencetonerne: b-es. De 4 korstrofer har udviklet "opstandelses-koralen" fra mystisk-drømmende, "fjern" Ges-dur gennem Des-As til den sidste strofes triumferende Es-dur. Es-dur er den "sejrende" toneart (siden Beethovens "Eroica" symfoni), samtidigt er den paralleltonearten til symfoniens hovedtoneart, c-mol. Hovedmotivets "vippe bevægelse" er i sidste strofe blevet rettet op til en bekræftende tonegentagelse med den "sejrende" punkterede rytme. Den sidste korstrofe er blevet forenklet også i metrisk henseende: 2- og 4-takts perioder. Man kan med rette sige, at først nu, i den sidste strofe "genkender" man koralens salme-egenskaber. Orgelledsagelsen bekræfter dette: vi slutter i den kirkelige, ceremonielle sfære, hvor koret er blevet til en syngende menighed (solo-stemmerne synger ikke med). 85

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Beethovens 9. symfoni

Beethovens 9. symfoni Beethovens 9. symfoni Koncert med DR SymfoniOrkestret s. 2 Beethoven Du skal snart til koncert med DR SymfoniOrkestret. Ved koncerten skal du høre en symfoni. Symfonien er skrevet af en tysk komponist,

Læs mere

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.)

Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) Tekster: Es 58,5-12, 1 Joh 4,16b-21, Luk 16,19-31 Salmer: 614 Far, verden, far vel (dansk visemel.) 307 Gud Helligånd, vor igenføder 696 Kærlighed er lysets kilde 321 O kristelighed 438 Hellig, hellig,

Læs mere

Tro og ritualer i Folkekirken

Tro og ritualer i Folkekirken Tro og ritualer i Folkekirken 1) Kristendommen har været den største religion i Danmark i mere end tusind år. I løbet af de sidste 30 år er der sket en forandring med religion i det danske samfund, fordi

Læs mere

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København.

Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Prædiken Påskedag 2014, Vor Frue Kirke, København. Stine Munch. Kristus - opstanden og evig nær - Vi takker dig for denne morgens nye håb, der rækker ned i grave og ind i mørke sind. Vi beder dig: Læg

Læs mere

Analyse af klassisk musik

Analyse af klassisk musik Analyse af klassisk musik af Jakob Jensen Indhold Genre og instrumenter...1 Melodi, tema...1 Satsopbygning...2 Form...3 Klang...4 Tonalitet og harmonik...4 Perspektivering...4 Analyse af klassisk musik

Læs mere

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 DR Radiosymfoniorkestret Du skal til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere. I et symfoniorkester

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Undervisningsbeskrivelse

Undervisningsbeskrivelse Undervisningsbeskrivelse Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser Termin Maj/juni 2014 Institution Roskilde Handelsskole Uddannelse Fag og niveau Lærer(e) Hold HHX Tysk B fortsættersprog

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Mandag d. 25. maj 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 305: Kom, Gud Helligånd,

Læs mere

Læsning. Prædikeren kap 3.

Læsning. Prædikeren kap 3. 02-01-2015 side 1 Prædiken til midnatsgudstjeneste 2014. Christianshede Læsning. Prædikeren kap 3. Alting har en tid, for alt, hvad der sker under himlen, er der et tidspunkt. En tid til at fødes, en tid

Læs mere

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11

Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015. Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Prædiken til konfirmation den 10. maj 2015 Over alt. Ned til os. Dig og mig! Salmer: 754 408 (motet) 260 // 192 Yoy raise me up(motet) 369 11 Kære konfirmander. Så er vi omsider nået frem til den store

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015.docx. 09-08-2015 side 1. Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. 09-08-2015 side 1 Prædiken til 10.s.e.trinitatis 2015 Luk. 19,41-48. Teksten giver et billede hvor Jesus er placeret midt i datidens religiøse centrum. Der talte Jesus et Ord. Et ord som nu er gentaget

Læs mere

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r

Fadervor. b e l e n å b n e r b ø n n e. f o r j u n i o r e r Fadervor B I b e l e n å b n e r b ø n n e n b e l e n å b n e r b ø n n e f o r j u n i o r e r f o r j u n i o r e r Bibelen Nu skal du læse i Bibelen. Har du selv en bibel, så kan du bruge den! Hvis

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Lidt om rytmer. Instrumenternes rolle i samspillet. Forgrund & baggrund. Baggrund - rytme. Forgrund. Baggrund. Baggrunden, rytmegruppen, groovet

Lidt om rytmer. Instrumenternes rolle i samspillet. Forgrund & baggrund. Baggrund - rytme. Forgrund. Baggrund. Baggrunden, rytmegruppen, groovet Lidt om rytmer Instrumenternes rolle i samspillet Forgrund & baggrund Baggrunden, rytmegruppen, groovet Baggrund - rytme Det er altid trommernes opgave at underbygge rytmen/groove et. Forgrund Baggrund

Læs mere

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter.

I 1945 begyndte hun at oversætte børnebøger, siden voksenlitteratur og havde en meget produktiv karriere som oversætter, forfatter og digter. Måne og sol 1 Måne og sol, vand, luft og vind og blomster og børn skabte vor Gud. Himmel og jord, alting er hans, 2. Jesus, Guds søn levede her og døde for os, lever i dag, ja, han er her, ja, han er her,

Læs mere

Koral. I 1700-tallet smeltede den enstemmige og flerstemmige menighedssang sammen til det vi i dag stadig forbinder med en koral:

Koral. I 1700-tallet smeltede den enstemmige og flerstemmige menighedssang sammen til det vi i dag stadig forbinder med en koral: Koral Koral (ty. Choral, fra middelalderlatin choralis, som tilhører koret) betegner dels den gregorianske sang, dels melodien til en lutheransk kirkesang, som de fleste forbinder ordet med. 1700-tallet

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal.

Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække. Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 9. juni 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter Trinitatis, Luk 14,16-24. 1. tekstrække Salmer DDS 68: Se, hvilket menneske DDS 649: Skal fri og frelst

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 21. april 2013 kl. 19.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 787: Du, som har tændt millioner af stjerner DDS 654:

Læs mere

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013

Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Prædiken af Provst Hans-Henrik Nissen 18. søndag e. Trinitatis 29. september 2013 Højmesse i Rungsted kirke. 2 da b Salmer: 9; 422; 277; 54; 464; 729; 750; 727. Kollekt: Ordet og Israel Tekst: Matt.22,34-46

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Marts 2005 8 A A S E O G P E R

Marts 2005 8 A A S E O G P E R Marts 2005 Netop i disse uger har vi travlt med at arrangere Ordet og Israels sommerstævne, som skal finde sted på Djurslands Efterskole, og tilmeldingerne løber ind i en lind strøm. Sidste år var der

Læs mere

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål.

Omkring døbefonten. Svar på nogle meget relevante spørgsmål. Omkring døbefonten Svar på nogle meget relevante spørgsmål. *** Og de bar nogle små børn til Jesus, for at han skulle røre ved dem; disciplene truede ad dem, men da Jesus så det, blev han vred og sagde

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle

Nogle af os er kede af det, fordi vi savner nogen, eller måske en bestemt, at være sammen med. Nogle af os går og småskændes, fordi det skulle Juleaften, domkirken 16.30 : 94 Det kimer nu, 119 Julen har bragt, 104 Et barn er født, 120 Dejlig er jorden. 1.salme, Salutation og kollekt med korsvar, Koret: "Højlovet være han som kommer i Herrens

Læs mere

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk

Minigrammatik. Oversigter fra tysk.gyldendal.dk Minigrammatik Oversigter fra Artikler (kendeord) 1 Artikler danner bestemte eller ubestemte former af substantiver (navneord). De viser også, hvilket køn et substantiv har, om det er ental eller flertal,

Læs mere

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække

Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Lørdag d. 25. april 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 3. søndag efter påske, Joh 16,16-22. 1. tekstrække Salmer DDS 478: Vi kommer til din kirke, Gud DDS 260: Du satte dig

Læs mere

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7)

Konfirmandord. Fra det Gamle Testamente. Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Konfirmandord Fra det Gamle Testamente Mennesker ser på det, de har for deres øjne, men Herren ser på hjertet. (1 Sam 16,7) Vær modig og stærk! Nær ikke rædsel, og lad dig ikke skræmme, for Herren din

Læs mere

Tekster: Sl 2, 1 Pet 3,18-22, Matt 3,13-17

Tekster: Sl 2, 1 Pet 3,18-22, Matt 3,13-17 Tekster: Sl 2, 1 Pet 3,18-22, Matt 3,13-17 Salmer: Vejby Kirke kl 10.30: 2 Lover den Herre 309 Bøj o Helligånd 66 Lyslevende fra himmerig 441 Alle mine kilder 438 Hellig 477 Som korn 7 Herre Gud Rødding

Læs mere

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag.

Så blev det aften og det blev morgen, den sjette dag. Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirker den 16/3-14 Kirkedag: 3.s.i fasten/b Tekst: Mk 9,14-29 Salmer: SK: 28 * 388 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 LL: 28 * 182 * 660 * 192,9 * 670,1+4 Så blev det

Læs mere

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger

Årsplan Skoleåret 2014/2015 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 14/15. Skolens del og slutmål følger Årsplan Skoleåret 204/205 Kristendom Nedenfor følger i rækkefølge undervisningsplaner for skoleåret 4/5. Skolens del og slutmål følger folkeskolens fællesmål slut 2009. Årsplan for kristendom FAG: Kristendom

Læs mere

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG

UGE 3: GUDS FOLK. Scene 1 Pagten Fortællingen bygger på 1Mos 11-18, 22, 26-50 & 2Mos 1 FORBEREDELSE FORTÆLLING & DIALOG UGE 3: GUDS FOLK FORBEREDELSE Det store billede Det er her vi skal hen hovedpunkterne som denne samling skal få til at stå tydeligt frem. Vores identitet som Guds familie. Gud valgte sit folk af ren og

Læs mere

Gudstjeneste i Skævinge & Lille Lyngby Kirke den 6. september 2015 Kirkedag: 14.s.e.Trin/A Tekst: Luk 17,11-19 Salmer: SK: 3 * 330 * 508 * 582 * 468,4 * 12 LL: 3 * 508 * 582 * 468,4 * 12 I Benny Andersens

Læs mere

Hvordan høre Gud tale?

Hvordan høre Gud tale? Hvordan høre Gud tale? Forord til læreren For flere år siden sad jeg sammen med en gruppe børn i 10-11 års alderen. Vi havde lige hørt en bibeltime, der handlede om at have et personligt forhold til Jesus.

Læs mere

Den perfekte kærlighed. Joachim Hejslet 2014. G Gm6/Bb A7

Den perfekte kærlighed. Joachim Hejslet 2014. G Gm6/Bb A7 ldrig alene m m m m sus m Kærligheden vandt m sus a verden blev stille - stille m u havde sagt og gjort m sus lt hvad du skulle - skulle m m øden fik et nej m m Og du rejste dig m m Stenen fjernede sig

Læs mere

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække.

Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. 1 Nollund Kirke. Fredag d. 29. marts 2013 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til langfredag, Mark. 15,20-39. 1. tekstrække. Salmer. DDS 193 O hoved, højt forhånet (gerne Hasslers mel.). DDS 197 Min Gud,

Læs mere

402 Den signede dag med fryd vi ser Mel.: C.E.F. Weyse 1826

402 Den signede dag med fryd vi ser Mel.: C.E.F. Weyse 1826 402 Den signede dag med fryd vi ser Mel.: C.E.F. Weyse 1826 1 Den signede dag med fryd vi ser af havet til os opkomme; den lyse på himlen mer og mer, os alle til lyst og fromme! Det kendes på os som lysets

Læs mere

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661

15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 1 15. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 13. september 2015 kl. 10.00. Salmer: 447/434/29/369//41/439/674/661 Åbningshilsen For en måned siden begyndte 21 nye konfirmander fra Forældreskolens

Læs mere

1.8 Ordstilling i hoved- og bisætninger

1.8 Ordstilling i hoved- og bisætninger 5 1.8.4.1 Opgave A Marker hoved- og bisætninger i nedenstående tekst med HS og BS! 1. Muren mellem øst- og vestsektoren i Berlin blev bygget den 13. august 1961. 2. Vestberlinerne og vesttyskerne kunne

Læs mere

v12 Derfor: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne.

v12 Derfor: Alt, hvad I vil, at mennesker skal gøre mod jer, det skal I også gøre mod dem. Sådan er loven og profeterne. Prædiken til d.1. maj 2015 St. bededag. Lemvig Bykirke kl. 10.30. Konfirmation v/brian Christensen Tekster: Sl 67; Matt 7,7-12 Bed, så skal der gives jer; søg, så skal I finde; bank på, så skal der lukkes

Læs mere

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme

Natur og livsglæde At høre hjemme hjemme Natur og livsglæde At høre hjemme For nogle år siden blev jeg præst på Østerbro i København, og bosat i en lejlighed lige rundt om hjørnet fra Kirken. Fra mine vinduer kunne jeg ikke se så meget som et

Læs mere

Glade jul dejlige jul

Glade jul dejlige jul Dejlig er den himmelblå både på den gammelkendte melodi, og så også den dejlige vi lige hørte.. Himmelblå- Så var der også Kære Susan med de himmelblå tillykke Englene og Fanden det kvaj, de står ved hver

Læs mere

Velkomst og tema: Prædiken:

Velkomst og tema: Prædiken: Gudstjeneste 180115 10.30 - Brændkjærkirken 2 s.e. H3K 2. Tekster: Mos 33,18-23; Joh 2,1-11 (afslutning af prædiken: Rom 12,9-12a) Prædiken af sognepræst Ole Pihl Salmer: DDS 4 Giv mig Gud en salmetunge

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG DØDEN SOM EN OVERGANG OPGAVE TIL: TIR NAN OG PUNKT 3 Hvad sker der, når vi dør? Døden er fravær af liv. Livet er en forudsætning for døden. Det, der ikke er eller har været i live, kan heller ikke dø.

Læs mere

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD

Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Bønnens grundvold JESUS ACADEMY TEMA: BØN ER FÆLLESSKAB MED GUD Alle mennesker beder på et eller andet tidspunkt, selv om man måske ikke bekender sig som troende. Når man oplever livskriser, så er det

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne

Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne Højmesse til Skt. Stefans dag, 2. juledag med fokus på forfulgte kristne v. Thorkild Schousboe Laursen Denne gudstjeneste er lavet med særligt henblik på Skt. Stefans dag, men med de nødvendige ændringer

Læs mere

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111

Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 1 Julesøndag I. Sct. Pauls kirke 28. december 2014 kl. 10.00. Salmer: 104/434/102/133//129/439/127/111 Åbningshilsen Denne søndag, Julesøndag, søndag i julen, årets sidste søndagsgudstjeneste konfirmerer

Læs mere

Nytårsdag 2015 Disse dage er nytårstalernes tid. Dronningen og statsministeren trækker os til skærmene og vi forventer både at få formaninger og ros som samfund og enkelt individer. Der er gået sport i

Læs mere

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre!

konfirmandord, som vi forsøgte at få på plads her i morges, og som gør at jeg om lidt er nødt til at Kære konfirmandforældre! Konfirmation 26.april 2015. Domkirken 10: 402 Den signede dag, 725 Det dufter, 331 Uberørt. Konfirmation, 29 Spænd over os, 754 Se, nu stiger Kære konfirmandforældre! konfirmandord, som vi forsøgte at

Læs mere

TYSK NIVEAU: E. DATO 10. marts 2015 INDHOLD

TYSK NIVEAU: E. DATO 10. marts 2015 INDHOLD CASEEKSAMEN TYSK NIVEAU: E DATO 10. marts 2015 OPGAVE På adr. http://ekstranet.learnmark.dk/eud-eksamen2015/ finder du Opgaven elektronisk Eksamensplan 2.doc - skal afleveres i 1 eksemplar på case arbejdsdagen

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

På rejse med musikken

På rejse med musikken Eksotiske fugle På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 På rejse med musikken Du skal snart på besøg hos DR SymfoniOrkestret. Her skal du høre symfoniorkestret spille flere forskellige musikværker. Men vi

Læs mere

sidemanden, så skruer jeg måske op for volumen og forsøger at få øjenkontakt. Når man nu som jeg står på en prædikestol

sidemanden, så skruer jeg måske op for volumen og forsøger at få øjenkontakt. Når man nu som jeg står på en prædikestol 10.s.e.trin. 24.8.2014. Domkirken 10: 754 Se, nu stiger, 396 Min mund, 163 Fuglen har rede, 331 Uberørt, 10 Alt hvad. Nadver: 12 Min sjæl. Dåb: 448 Fyldt af glæde. Gråbrødre 17: 10, 163, 331, 786 Nu går

Læs mere

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag

Skabende kunstterapi. Hanne Stubbe teglbjærg. a arh u S u nivers itets forlag Skabende kunstterapi Hanne Stubbe teglbjærg a arh u S u nivers itets forlag SKABENDE KUNSTTERAPI Hanne Stubbe Teglbjærg SKABENDE KUNSTTERAPI Aarhus Universitetsforlag a Skabende kunstterapi Forfatteren

Læs mere

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord

NÅDE. - et lille, men mægtigt ord NÅDE - et lille, men mægtigt ord NÅDE ét af de store ord i kristendommen Synd Gud den Almægtige Ondskab Smerte Gud som skaber Lidelse Djævelen Sandhed Forsagelse Helliggørelse Stolthed Skyld Dom Mission

Læs mere

MENNESKET JESUS KRISTUS PDF

MENNESKET JESUS KRISTUS PDF MENNESKET JESUS KRISTUS PDF ==> Download: MENNESKET JESUS KRISTUS PDF MENNESKET JESUS KRISTUS PDF - Are you searching for Mennesket Jesus Kristus Books? Now, you will be happy that at this time Mennesket

Læs mere

Prædiken til nytårsdag 2014 (II)

Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Prædiken til nytårsdag 2014 (II) Aroskirken d. 1.1 2014 Læsetekster: Salme 90 og Jakob 4,13-17 Prædikentekst: Matt 6,5-13 Tema: Også i 2014 skal Jesus være Herre. Indledning Nytårsskifte. Eftertænksomhedens

Læs mere

Soul Kitchen Die Bruderbeziehung

Soul Kitchen Die Bruderbeziehung Læs citatet fra scene 19 og overvej, hvordan illias i scenen er usikker og forsøger at virke overbevisende. Hvordan viser han det sprogligt? Understreg det i teksten. Illias: Yasu Malaka Zinos: Illias

Læs mere

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG

TIR NAN OG DØDEN SOM EN OVERGANG Når døden er en overgang Et menneskes liv består af mange overgange, hvor vi går fra én tilstand til en anden. Overgangene markerer, at en person har bevæget sig fra ét sted i livet til et andet: Vi bliver

Læs mere

Prædiken til 16. s.e.trin. 2013 Høstgudstjeneste Vor Frue Kirke, København

Prædiken til 16. s.e.trin. 2013 Høstgudstjeneste Vor Frue Kirke, København Prædiken til 16. s.e.trin. 2013 Høstgudstjeneste Vor Frue Kirke, København Søndag d. 15. september Stine Munch I dag holder vi høstgudstjeneste her i kirken. Og vi har lige hørt historien om en mor, der

Læs mere

Retten til et liv før døden

Retten til et liv før døden Retten til et liv før døden Gudstjeneste ideer Mennesker verden rundt oplever at deres grundlæggende rettigheder fratages dem og dermed deres ret til et værdigt liv før døden. Ret til mad og vand, sundhed

Læs mere

Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007

Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007 Claudia Splitt: Recycle 5. maj 2007 "Recycle" er en vandring ad eftertankens og følelsens veje. En aften med kærlighedssange, billeder og citater. (fra programmet) Kærlighedssange er banale, men så inderligt

Læs mere

Der, die, Deutsch. Grammatik & strategibog. Uddrag fra. Oversigter til brug ved de skriftlige prøver i tysk.

Der, die, Deutsch. Grammatik & strategibog. Uddrag fra. Oversigter til brug ved de skriftlige prøver i tysk. r r r r n r r r r r r n r r n r r n n r r r r r r n r Uddrag fra Der, die, Deutsch Grammatik & strategibog Oversigter til brug ved de skriftlige prøver i tysk. GYLDENDAL Kan downloades på: www.filer.gyldendal.dk/

Læs mere

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30.

9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. 9 s e Trin. 28.juli 2013. Hinge Kirke kl.8.00. Vinderslev Kirke kl.9.30. Vium Kirke kl.11.00. Frederiks kirke kl.19.30. Salmer: Hinge kl.8.00: 744-302/ 692-372 Vinderslev kl.9.30: 744-373- 302/ 692-321,v.6-372

Læs mere

Vi har hørt, at alt det der er sort igen kan blive hvidt. Det er kun Jesus som kan gøre det. I biblen læser vi, at alt igen kan blive hvidt som sne.

Vi har hørt, at alt det der er sort igen kan blive hvidt. Det er kun Jesus som kan gøre det. I biblen læser vi, at alt igen kan blive hvidt som sne. Post 1 Guld er meget værdifuldt. I Guds øjne er vi noget fantastisk værdifuldt. Vi er faktisk meget mere værd for ham end guld! I bibelen står der:.du er dyrebar i mine øjne, højt agtet, og jeg elsker

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20.

Lindvig Osmundsen. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015.docx 14-05-2015 side 1. Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. 14-05-2015 side 1 Prædiken til Kristi Himmelfartsdag 2015. Tekst. Mark. 16,14-20. Det går ikke altid så galt som præsten prædiker! Sådan kan man sommetider høre det sagt med et glimt i øjet. Så kan præsten

Læs mere

Mariæ bebudelse 22. marts 2015

Mariæ bebudelse 22. marts 2015 Kl. 14.00 Burkal Kirke Tema: Gud blev menneske Salmer: 10, 73; 71, 101 Evangelium: Luk. 1,26-38 Mariæ bebudelsesdag er henlagt til 5. søndag i fasten og ligger altså fra år til år på forskellige datoer,

Læs mere

5. søndag efter påske 10. maj 2015

5. søndag efter påske 10. maj 2015 Kl. 10.00 Burkal Kirke (konfirmation) Tema: Faderens kærlighed Salmer: 402, 478; 192, 260, 484, 70 Evangelium: Joh. 16,23b 28 Jesus er udgået fra Faderen, og han er kommet til verden; han forlader verden

Læs mere

Studie. Døden & opstandelsen

Studie. Døden & opstandelsen Studie 13 Døden & opstandelsen 73 Åbningshistorie Et gammelt mundheld om faldskærmsudspring siger, at det er ikke faldet, der slår dig ihjel, det er jorden. Døden er noget, de færreste mennesker glæder

Læs mere

15 RITUALER SMÅ OG STORE

15 RITUALER SMÅ OG STORE 102 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 15 RITUALER SMÅ OG STORE En måde at opretholde følelsesmæssige bånd til den døde er at gennemføre ritualer store som små. Sorg rummer stor kreativitet

Læs mere

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes

For et par uger siden, havde min kollega og jeg alle vores konfirmander med i biografen og se Ridley Scotts nye storfilm Exodus om israelitternes Påskedag Det er påskemorgen, det er glædens dag vi samles i kirken for at markere kristendommens fødsel. For det er hvad der sker i de tidlige morgentimer kristendommen fødes ud af gravens mørke og tomhed.

Læs mere

Kristuskransen forklaring på perlerne

Kristuskransen forklaring på perlerne Kristuskransen forklaring på perlerne Gudsperlen Guds perlen, er Kristuskransens start. Guds perlen er den store guldfarvede perle. Guds perlen er Kristuskransens start og slutning. Du har måske allerede

Læs mere

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00

6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 6.s.e.Trin. 27.juli 2014. Hinge kirke kl.8.30. Vinderslev kirke k.9.30. Thorning kirke kl.11.00 Salmer: Hinge kl.8.30: 422-417/ 488-372 Vinderslev kl.9.30: 422-417- 515/ 488-428- 372 Thorning kl.11: 422-417-

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste.

Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. 1 Grindsted Kirke. Søndag d. 19. april 2015 kl. 10.00. Egil Hvid-Olsen. Prædiken til 2. søndag efter påske, Joh. 10,11-16. 1. tekstrække. Konfirmationsgudstjeneste. Salmer. DDS 331 Uberørt af byens travlhed.

Læs mere

Ikoner. Ikonens historie. Anette Ploug Kunst - Maj 2014

Ikoner. Ikonens historie. Anette Ploug Kunst - Maj 2014 Ikoner Det er blevet meget populært at male sine egne ikoner. Ikonen repræsenterer et spændende univers og rummer mulighed for at inddrage mange forskellige materialer og teknikker. Ikonen er dog ikke

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 19,1-10 1 7. søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 19. juli 2015 kl. 10.00. Salmer: 30/434/436/302//3/439/722/471 Åbningshilsen + I Faderens og Sønnens og Helligåndens navn, amen. Vel mødt i kirke denne

Læs mere

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske

Mikkel Christian Rahbek, 3.y, Gammel Hellerup Gymnasium Pandoras Æske Pandoras Æske For mere end 2000 år siden skrev Hesoid sit værk Værker og Dage, der bl.a. indeholdt myten om Pandoras Æske. Denne myte har spillet en særlig rolle igennem senere europæisk idehistorie, hvor

Læs mere

Læg lågen med fronten nedad på et blødt materiale for at beskytte lakken.

Læg lågen med fronten nedad på et blødt materiale for at beskytte lakken. Dansk Deutsch Francais - English Varenr. 51075 Udskiftning af pakning ved glas: Pakken indeholder: 1 stk. Pakning Vejledning: Aduro 4 Er pakningerne blevet hårde og utætte kan de skiftes på følgende måde:

Læs mere

Mit den Steinen vorsichtig umgehen, da vor allem die Ecken und Kanten der Specksteine sehr spröde sind.

Mit den Steinen vorsichtig umgehen, da vor allem die Ecken und Kanten der Specksteine sehr spröde sind. 15.09.2011 Montageanleitung zum Einbau der Speck und Speichersteine in Scan-line 820, 830 und 80. Heta empfiehlt, die Montage des Ofens von zwei Personen vorzunehmen. Mit den Steinen vorsichtig umgehen,

Læs mere

mahlers 6. Dirigent / Cristian Mandeal Torsdag 18. april kl. 19:30 Roskilde Kongrescenter Fredag 19. april kl. 19:30 Konservatoriets Koncertsal

mahlers 6. Dirigent / Cristian Mandeal Torsdag 18. april kl. 19:30 Roskilde Kongrescenter Fredag 19. april kl. 19:30 Konservatoriets Koncertsal mahlers 6. Dirigent / Cristian Mandeal Torsdag 18. april kl. 19:30 Roskilde Kongrescenter Fredag 19. april kl. 19:30 Konservatoriets Koncertsal Fællesproduktion med Det Kgl. Danske Musikkonservatorium

Læs mere

nu titte til hinanden

nu titte til hinanden nu titte til hinanden Taget fra Børnetekstrækken, Bog 10 Udvalgt salme Nu titte til hinanden. ( Syng med, Lohse nr. 79 el. DDS nr. 750). Tekst Se Udvalgt salme Mark 10,14b. Huskeord (Vælg et af følgende

Læs mere

Guds ret - menneskets ret

Guds ret - menneskets ret Guds ret - menneskets ret Alle dem, som tog imod ham, gav han ret til at blive Guds børn, dem, som tror på hans navn. Joh.1,12. Gennem hele Guds ord - Bibelen - møder vi over alt begreberne ret, retfærd

Læs mere

Lignelsen om de betroede talenter

Lignelsen om de betroede talenter Lignelser Tema Nogle gange siger vi ikke direkte, hvad vi mener. Det kan være fordi, der er noget, der er svært at få sagt, eller noget, der er svært at forklare. I sådanne tilfælde kan man benytte sig

Læs mere

KORKONKURRENCE. Det Kongelige Operakor 1. ALT

KORKONKURRENCE. Det Kongelige Operakor 1. ALT KORKONKURRENCE Det Kongelige Operakor 1. ALT 15. august 2015 73 Tempo giusto ( = 4) (Koret kommer nærmere. Under den følgende Lovsang fyldes Huset af festklædte Mænd 59 og Kvinder. Tilsidst

Læs mere

Prædiken til 2. søndag efter helligtrekonger, Joh 2,1-11. 1. tekstrække

Prædiken til 2. søndag efter helligtrekonger, Joh 2,1-11. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke Søndag d. 18. januar 2015 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. søndag efter helligtrekonger, Joh 2,1-11. 1. tekstrække Salmer DDS 356: Almagts Gud, velsignet vær DDS 422: Hellig,

Læs mere

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige

Nadververs 294 v. 3 Af Talsmand som på jorderige 1 Prædiken i Engesvang 5. s. e. påske 402 Den signede dag 674 v. 1-3 Sov sødt barnlille 674 v. 4-7 Sov sødt barnlille 292 Kærligheds og sandheds Ånd 325 Jeg ved et lille Himmerig Nadververs 294 v. 3 Af

Læs mere

Sauerkraut. Sanghæfte. danske sange på tysk. Dirk-Uwe Wendrich & Eberhard von Oettingen

Sauerkraut. Sanghæfte. danske sange på tysk. Dirk-Uwe Wendrich & Eberhard von Oettingen & Sauerkraut Sanghæfte danske sange på tysk Dirk-Uwe Wendrich & Eberhard von Oettingen Forelskelsessang - Liebeslied Tekst: Jens Rosendal (1981) Musik: Per Warming (1987) Du kamst wie Du, ganz ohne Schein

Læs mere

Lyset og smerten. Glasskår er helhed, der er gået i stykker. I min kælder står også et gammelt, smukt glasfad, der har fået et skår.

Lyset og smerten. Glasskår er helhed, der er gået i stykker. I min kælder står også et gammelt, smukt glasfad, der har fået et skår. PRÆDIKEN ALLEHELGENS SØNDAG 2.NOVEMBER 2014 AASTRUP KL. 15 VESTER AABY KL. 17 Tekster: Es. 49,8-11; Åb.21,1-7; Matth. 5,13-16 Salmer: 573,571,552,549,787 Gud, lær os før din vinters gru Som æblerne, der

Læs mere

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11.

Lindvig Osmundsen.Prædiken til 2.s.e.hel3konger.2015.docx 18-01-2015 side 1. Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. 18-01-2015 side 1 Prædiken til 2. s. e. Hellig 3 Konger 2015. Tekst: Johs. 2,1-11. Moral eller evangelium. Evangelium betyder det glædelige budskab. En kinesisk lignelse fortæller om et andet bryllup.

Læs mere

FOLKEKIRKEN FOLKEKIRKENS LOGO FOLKEKIRKENS FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE

FOLKEKIRKEN FOLKEKIRKENS LOGO FOLKEKIRKENS FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE S LOGO S FÆLLES VISUELLE IDENTITET DECEMBER 2012 BAGGRUNDSMATERIALE S FÆLLES VISUELLE IDENTITET DET FOLKELIGE KORS NOT SUITABLE FOR PRODUCTION PURPOSES 2012 JACOB JENSEN DESIGN S LOGO INDHOLD 3 TILBLIVELSEN

Læs mere

appendix Hvad er der i kassen?

appendix Hvad er der i kassen? appendix a Hvad er der i kassen? 121 Jeg går meget op i, hvad der er godt, og hvad der ikke er. Jeg er den første til at træde til og hjælpe andre. Jeg kan godt lide at stå i spidsen for andre. Jeg kan

Læs mere

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag

Salmer: 725, 713, I Danmark er jeg født. Ensemblet medvirker: Midsommersang og Jeg gik mig ud en sommerdag Appetizer: Simon Spies blev engang spurgt om han foretrak at være fattig eller rig, og han svarede: Ja, livet kommer jo ikke an på penge, og jeg har prøvet begge dele, men jeg vil til enhver tid foretrække

Læs mere

På dansk: At være anderledes, flugtbilist, flygtning, samvittighed Fag: Tysk Målgruppe: 9.-10. klasse

På dansk: At være anderledes, flugtbilist, flygtning, samvittighed Fag: Tysk Målgruppe: 9.-10. klasse Fahrerflucht Temaer: Anders sein, Fahrerflucht, Flüchtling, Schuld, Gewissen På dansk: At være anderledes, flugtbilist, flygtning, samvittighed Fag: Tysk Målgruppe: 9.-10. klasse Data om tv-udsendelsen:

Læs mere

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte.

2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. 2. søndag efter trinitatis. Lukas 14,16-24. Festen der aldrig vil slutte. En dreng skulle fejre sin 7 års fødselsdag. Han gik i 0 kl. og det var første gang han skulle ha sine klassekammerater med hjem.

Læs mere