årsberetning 2011 bevaring & restaurering

Transkript

1 årsberetning 2011 bevaring & restaurering

2 2 for Bevaringscenter Nordjylland Udgiver Bevaringscenter Nordjylland Storemosevej 8 DK-9310 Vodskov Tlf bcn@bcnord.dk Redaktion og layout Ole Jespersen, Bevaringscenter Nordjylland Tryk Novagraf A/S Lyngvej 3, 9000 Aalborg Copyright 2012 Bevaringscenter Nordjylland ISBN Forside Detalje af altertavlen i Budolfi Kirke, Aalborg Domkirke. Foto: Ole Jespersen. Herunder: Salamandre på kaminen i Drachmanns Hus, Skagen. Foto: Ole Jespersen.

3 Indhold Beretning 2011 Bestyrelse Medarbejdere Møde- og kursusdeltagelse Foredrag og undervisning Medlemskaber Omfattende hærværk i Vor Frelsers Kirke. Af Pascal Faudot Et sjældent, firkantet vikingeskrin fra Næsby. Af Hanne Billeschou Juhl Brand i Aalborg Søfarts- og Marinemuseum. Af Ole Jespersen Hvad forestiller maleriet? Af Winnie Odder Hjemme godt - ude bedst. Af Lisbeth Præstegaard Galionsfigurer restaureres Arbejde for brugerne Rekvirerede opgaver i 2011

4 Beretning Bevaringscenter Nordjylland (BCN) er en selvejende institution, der har til formål at yde bevaringsfaglig bistand til de museer og andre kulturbevarende institutioner, som har indgået samarbejdsaftale med bevaringscenteret. BCN s drift finansieres delvist gennem offentlige tilskud fra Kulturarvsstyrelsen og delvist ved betaling for ydelser fra de tilknyttede institutioner. Desuden har BCN en indtægt fra kunder udenfor museumsverdenen, fx kirker, institutioner og private. BCN ligger i Hammer Bakker på Storemosevej 8, Vodskov. Bygningen lejes af Aalborg Kommune. Det faste personale består af seks fagkonservatorer og en sekretær på deltid. Desuden har der i 2011 været flere projektansatte fagkonservatorer og andet personale. Samarbejdsaftaler I 2011 har BCN indgået samarbejdsaftaler med 11 institutioner. Aftalerne er udformet som individuelle kontrakter mellem BCN og brugerne, og kontrakterne fastsætter betaling for en andel af BCN s arbejde. I andelen indgår både løsning af individuelle opgaver samt en række aktiviteter, som kommer brugerne i fællesskab til gode, fx kurser, metodeblade, tværmuseale projekter, nyhedsbreve og faglig opdatering. Museumsudredning I 2010 igangsatte den daværende kulturminister en udredning, der skulle komme med anbefalinger og forslag til fremtidssikring af museumslandskabet. Udredningens anbefalinger skal danne grundlag for en eventuel revision af museumsloven. Bevaringscenterets samarbejdspartnere har i fællesskab med BCN besluttet at udforme kontrakter for et år ad gangen, indtil anbefalingerne er behandlet politisk, og konsekvenserne af en eventuel revision af museumsloven er kendt. Johannes V. Jensen museet i Farsø åbnede ny permanent udstilling i 2011 med genstande uddeponeret fra Nationalmuseet. Bevaringscenter Nordjylland skal føre årlig tilsyn med samlingen. Foto: Udstillingsarkitekt Eskild Bjerre Laursen.

5 Årets gang 2011 har været et travlt og begivenhedsrigt år for BCN, hvor værkstedets medarbejdere har løst mange spændende opgaver for vores faste brugere og samarbejdspartnere. I 2011 kunne vi ønske Hjørring Kommunearkiv velkommen som brugerinstitution. Et samarbejde vi glæder os til at udvikle fremover. I løbet af året har vi haft en del opgaver og henvendelser af katastrofemæssig karakter både fra museer og fra private rekvirenter, der har henvendt sig i forbindelse med vandskade, hærværk eller brand. Efter det store skybrud i Københavnsområdet i sommer fik grafisk afdeling blandt andet en vandskadet fotosamling ind fra FLSchmidt. Vor Frelsers Kirke i Aalborg var tidligt på året udsat for et omfattende hærværk, hvor flere af værkstedets medarbejdere blev inddraget i restaureringen af det ødelagte inventar. I efteråret blev Bevaringscenter Nordjylland involveret i en meget stor og omfattende opgave, da der udbrød brand på Aalborg Søfartsog Marinemuseum. Branden havde efterladt et tykt ætsende sodlag på alle udstillingsgenstande, og det var derfor vigtigt at skabe overblik og agere hurtigt, så skaderne ikke udviklede sig yderligere. For at få projektet afviklet hurtigt af hensyn til genstandenes bevaring, blev der ansat ekstern arbejdskraft. Vi forventer at afslutte projektet i foråret Under og efter en katastrofe er det vigtigt at reagere hurtigt og få situationen stabiliseret, så skaderne ikke udvikler sig. Konservatorens rolle er central, og de mange akutte opgaver, som BCN har været involveret i i årets løb, understreger behovet for et velfungerende regionalt bevaringsberedskab, som det BCN kan yde. Vi vil derfor i 2012 fortsat udvikle og sætte fokus på beredskab og præventive foranstaltninger. Drachmanns hus blev 4. juni indviet efter en meget omfattende renovering, og BCN har været involveret i projektet fra dets begyndelse i Bevaringscenteret har stået for projektering og udførelsen af det praktiske arbejde med inventaret herunder registrering, fotografering, rengøring, nedpakning, frysedesinficering, kon servering og indflytning. Renoveringen af Drachmanns hus er gennemført i samarbejde med restaureringsarkitekt Søren Kibsgaard. Vi har løst en del opgaver inden for farvelagskonservering, både for vores brugere og for private rekvirenter. Malerikonservator Winnie Odder har periodevis i løbet af året været tilknyttet på deltid. Udover træ- og farvelagskonservering har vi også i årets løb, haft en del opgaver med at frysedesinficere inventar i kirker og pakke inventar i forbindelse med renovering af kirkerum. Vi har efterhånden opbygget et speciale på dette område og har derfor indkøbt en plastsvejser, der gør det muligt på en hurtig og effektiv måde at pakke inventaret ind. Restaureringsarbejde for kirkerne er et område i stor udvikling, og vi har de seneste år fået flere og flere opgaver både i og uden for regionen. I 2011 har vi blandt andet arbejdet med Gylling Kirke ved Odder og Gjesing Kirke ved Auning. Bevaringsarbejdet for vores brugere foregår ikke kun på selve værkstedet, men også i form af konsulentarbejde, rådgivning og assistance ude på museerne. Besøgene giver os en mulighed for at følge og tilse samlingerne og samtidig indgå i dialog med museernes medarbejdere omkring samlingerne. Som et led i museernes afrapportering til Kulturarvstyrelsen og den løbende kvalitetsvurdering af museerne har vi i løbet af året været på konsulentbesøg hos næsten samtlige museer og arkiver, og det er vores mål, at museerne mindst én gang årligt får foretaget en museologisk gennemgang af deres samlinger. For Hjørring Kommunearkiv har grafisk konservator Lisbeth Præstegaard over nogle dage rådgivet arkivets personale vedrørende rengøring, magasinering og håndtering af arkivalier og fotografier. For Vendsyssel Historiske Museum har vi i samarbejde med museets personale gennemgået og ompakket dele af den arkæologiske samling, og udvalgte genstande er blevet konserveret. For Nordjyllands Historiske Museum, har vi i forbindelse med deres udflytning til nyt fællesmagasin stået for en række projekter såsom flytning, frysedesinficering af museets vogne samt Glasperler fundet ved Næsby. Yngre vikingetid. Vesthimmerlands Museum. Foto Ole Jespersen. 5

6 6»Fiskere på stranden ved Løkken 1850«. Signeret Fred. Sørensen. T.v. ses akvarellen efter vådrensning og planering. Vendsyssel Historiske Museum. Foto: Ole Jespersen. pakning og emballering af museets faner, grafik og malerier til transport. Endvidere har vi ydet fundmodtagelse og konservering i forbindelse med flere større og mindre udgravninger. Bevaringscenter Nordjylland yder også bistand i forbindelse med udstillinger på museerne. Det kan eksempelvis være monteringsopgaver ved nyopsætninger af udstillinger eller ind- og udtjekning af genstande ved lån af eller udlån til særudstillinger. Her kan nævnes, at vi for Aalborg Historiske Museum har konserveret og monteret udstillingsgenstande til de to særudstillinger»stærkere end hundrede mænd«og»gavlhuset i Aalborg - byhistorie fra år «. For Vendsyssel Kunstmuseum har vi udført ind- og udtjekning af genstande i forbindelse med to særudstillinger.»ideal (ein Gespräck) en dialog imellem Ingvar Cronhammar og Morten Stræde«og udstillingen»arne L. Hansen. Retrospektiv«. Ved et publikumsarrangement på Lindholm Høje Museet fik vi i vinterferien mulighed for at vise, hvordan en arkæologisk konservator arbejder. I samarbejde med arkæologer fra Nordjyllands Historiske Museum udgravede Lone Billeschou Juhl en jordfæstegrav fra jernalderen foran publikum. Indenfor det arkæologiske område har vi for Vesthimmerlands Museum afsluttet første del af konserveringen af genstandene fra en rig vikingetidsgravplads ved Næsby. I 2011 har museet foretaget nye udgravninger på stedet, og BCN har udført den første fundhåndtering af materialet, som forventes at blive konserveret i I 2011 måtte vi desværre sige farvel til Marianne Thorling Hadsund, som har været værkstedets leder igennem 20 år. Marianne etablerede værkstedet tilbage i 1990, og hun har igennem årene udviklet virksomheden til et kompetent bevaringscenter med mange specialer. Hanne Billeschou Juhl har fungeret som konstitueret leder siden oktober 2010 og er pr. 1. januar 2012 tiltrådt som ny leder. Tilbage i 2010 igangsatte den daværende kulturminister en udredning, der skulle komme med anbefalinger og forslag til fremtidssikring af museumslandskabet. Det var en udredning, som i sidste ende skulle munde ud i en revision af museumsloven. Efter en række tema- og dialogmøder med museumsinstitutionerne fremlagde Kulturarvstyrelsen 12. april 2011»Udredningen om fremtidens museumslandskab«. I udredningen fastslås det, at ansvaret for bevaring ligger hos det enkelte museum, og udredningen foreslår, at bevaringscentrenes driftstilskud overflyttes til de museer, der var begunstiget af den tidligere amtstilskudsordning. Udredningens sigte er at styrke museerne overfor fremtidens udfordringer, men set ud fra et bevaringsperspektiv var det derfor en stor skuffelse, at bevaring, der til trods for at bevaring er en af de fem søjler i museumsloven, kun nævnes med meget få ord, og at de problematikker, som bevaringscentrene er berørt af i dag, ikke behandles eller forsøges løst. Forslaget er endnu ikke behandlet politisk, men forventes at blive gennemført i Bevaringscenteret ser frem til en afgørelse, som forhåbentlig vil styrke bevaringsnetværket.

7 Bestyrelse Ifølge BCN s vedtægter skal bestyrelsen bestå af to repræsentanter for de statsanerkendte museer og andre kulturbevarende institutioner indenfor regionen, med hvem bevaringscenteret har indgået samarbejdsaftale samt tre repræsentanter for kommunekontaktrådet for Region Nordjylland. Kommunekontaktrådet har dog valgt ikke længere at udpege medlemmer til bestyrelsen. På et valgmøde i 2010 blandt brugerne blev der udpeget en bestyrelse bestående af repræsentanter for brugerne. Bestyrelsen fungerer som en midlertidig bestyrelse med mandat til at arbejde for en større kommunal eller anden ekstern repræsentation samt gennemføre den nødvendige vedtægtsændring. Funktionsperioden er ikke fastlagt. Bestyrelsen har følgende sammensætning: Michael Ax, museumsleder, Skagen By- og Egnsmuseum (formand) Aase Bak, museumsinspektør, KUNSTEN Bodil Frandsen, museumsinspektør, Nordjyllands Historiske Museum Ole Jespersen, karetmager, Bevaringscenter Nordjylland (medarbejderrepræsentant) Sine Kildeberg, museumsdirektør, Vendsyssel Kunstmuseum Mogens Thøgersen, museumsdirektør, Vendsyssel Historiske Museum (repræsentant for NMU) Bevaringscenter Nordjyllands leder, Marianne Thorling Hadsund fungerer som sekretær for bestyrelsen (sygemeldt i 2011). Konstitueret leder Hanne Billeschou Juhl deltog som stedfortræder for Marianne Thorling Hadsund. I 2011 blev der afholdt syv bestyrelsesmøder: 28. januar, 1. marts, 23. marts, 29. april, 30. august, 6. oktober og 17. november. Mødernes indhold var især økonomi, personaleforhold samt ansættelse af ny leder. Bestyrelsen har desuden afholdt ansættelsessamtaler og møder i forbindelse med ansættelsen af den nye leder. 7 Mette Westergaard Nielsen renser en sodskadet måge fra Aalborg Søfarts- og Marinemuseum. Foto: Ole Jespersen.

8 Medarbejdere 8 Fastansatte i 2011 Marianne Thorling Hadsund, ledende konservator (1. januar marts, sygemeldt fra 1. januar) Hanne Billeschou Juhl, konservator, Cand. Scient.Cons. (konstitueret leder i 2011) Lisbeth Præstegaard, konserveringstekniker Lone Billeschou Juhl, konserveringstekniker Ole Jespersen, karetmager Pascal Faudot, møbelsnedker Ane Hvorslev, sekretær, deltid. Øvrige medarbejdere 2011 Winnie Odder, konserveringstekniker, 4. april - 1. juli, 18. juli august og 21. november december Jens Christian Nymose, konserveringstekniker, 22. september januar 2012, deltid Tenna Kirkeby Pedersen, konserveringstekniker, 22. september januar 2012, deltid Mette Westergaard Nielsen, konserveringstekniker, 1. november - 1. december Laura Hesel Bonde, Cand.Scient.Cons, 5. december - 6. januar 2012 Hanne Lauritsen, håndarbejdslærer, 8. november januar 2011 Malene Franck Nielsen, møbelsnedker, 4. april april Maria Malmbak, studentermedhjælper, 26. september oktober og 1. november - 2. december Thor-Gunnar Rasmussen Aakjær, medhjælper, 9. maj - 31.december Tom Hovalt Nielsen, medhjælper, 2. august september. Konserveringstekniker Winnie Odder var ansat til at varetage opgaver indenfor malerikonservering. Winnie er uddannet som malerikonservator på Konservatorskolen, Det Kongelige Danske Kunstakademi. Konserveringstekniker Jens Christian Nymose var ansat i forbindelse med marinemuseumsprojektet. Jens Christian er uddannet som grafisk konservator på Det Kongelige Danske Kunstakademi og er desuden udlært fagfotograf. Konserveringstekniker Tenna Kirkeby Pedersen var ansat i forbindelse med marinemuseumsprojektet. Tenna er uddannet som grafisk konservator på Konservatorskolen, Det Kongelige Danske Kunstakademi. Konserveringstekniker Mette Westergaard Nielsen var ansat til at varetage opgaver indenfor arkæologisk konservering. Mette er uddannet på Göteborgs Universitet og har udover sin konservatoruddannelse en bachelor i arkæologi fra Aarhus Universitet. Cand.Scient.Cons. Laura Hesel Bonde var ansat i forbindelse med marinemuseumsprojektet. Laura Hesel Bonde er uddannet som malerikonservator på Konservatorskolen, Det Kongelige Danske Kunstakademi. Håndarbejdslærer Hanne Lauritzen var i virksomhedspraktik i den kulturhistoriske afdeling. Møbelsnedker Malene Franck Nielsen var i virksomhedspraktik i møbelværkstedet. Medhjælper Maria Malmbak var ansat i forbindelse med marinemuseumsprojektet. Medhjælper Thor-Gunnar Rasmussen Aakjær var i virksomhedspraktik. Gunnars arbejdsområde har været pedelarbejde og medhjælp i forbindelse med forskellige konserveringsopgaver Medhjælper Tom Hovalt Nielsen var i virksomhedspraktik i karetmagerværkstedet. Rengøring Rengøringen blev varetaget af personale fra Proff-Service ApS.

9 Møde- og kursusdeltagelse Hanne Billeschou Juhl marts. KEP symposium. Bevaringsplaner. Hvorfor og hvordan. 16. marts. Temamøde om museumsudredningen. Kulturarvstyrelsen. Musikhuset Esbjerg. 27. april. Kulturarvstyrelsens museumsmøde. Nyborg Strand. 11. november. Frysetørringsseminar. Nationalmuseet. Lisbeth Præstegaard juni. Water and Paper: Conservation Principles. Wien. IADA seminar. 4. oktober. Papirgruppemøde. Odense. NKF. Ole Jespersen 8. marts. Farvestyring. Media College. Aalborg. 17. marts. Grafisk workflow med PDF. Media College. Aalborg. 9 Foredrag og undervisning Hanne Billeschou Juhl 9. marts.»visioner for oprettelse af en lands- dækkende database for udarbejdelse af bevaringsplaner«. KEP symposium. Medlemskaber Bevaringscenter Nordjylland er medlem af følgende organisationer: Arbeitsgemeinschaft der Restauratoren Dansk Antikvitets Conservator Laug Dansk Tekstilhistorisk Forening International Council of Museums (ICOM) Jysk Arkæologisk Selskab Konservatorernes Efteruddannelsespulje, KEP Museumstjenesten Nordisk Konservatorforbund (NKF) Organisationen Danske Museer (ODM) The Institute of Paper Conservation The International Institute for Conservation of Historic and Artistic Works (IIC) Under NKF deltager værkstedets personale i arbejdsgrupperne for papir, røntgen og arkæologi. Ole Jespersen er medlem af ODM s Håndværks- og Industripulje. BCN deltager desuden i møder i Nordjyske Museers Udviklingsråd.

10 10 Omfattende hærværk i Vor Frelsers Kirke Af Pascal Faudot Lørdag den 12. februar 2011 blev Vor Frelsers Kirke i Aalborg udsat for et omfattende hærværk. Som et råb om hjælp havde en psykisk påvirket ung mand blandt andet skamferet altertavlen og skåret altermaleriet i stykker. Et krucifiks var blevet anvendt som slagvåben og deraf knust. Alterdug, orgelpiber, stole, kirkeskib og glasmosaikvinduer blev ligeledes skadet. I forbindelse med skaderne fra hærværket blev kirken den 1. marts besigtiget af konservator Hanne Billeschou Juhl og møbelkonservator Pascal Faudot. BCN gav tilbud på konservering af krucifiks, alterdug, stole, kirkeskib, altertavlens rammeværk og skærmvæg. Krucifikset blev som nævnt knust. Ikke alle fragmenter af ibenholtkorset blev fundet, og på grund af de omfattende skader på kors og sokkel blev det fra kirkens side besluttet, at der skulle fremstilles et nyt krucifiks. Da den helt sorte ibenholt er udrydningstruet og fredet, er denne træsort ikke længere mulig at skaffe på legal vis. Derfor blev krucifikset fremstillet i sortbejdset og lakeret bøg. Altermaleriet var flænget flere steder. BCN afmonterede det store maleri og pakkede det til forsendelse og efterfølgende restaurering hos Nationalmuseet. Samtidig monterede vi en kopi af maleriet, der meget vellignende var fremstillet med inkjetprint på stof. Efter restaureringen hos Nationalmuseet blev det originale maleri genmonteret. På altertavlens rammeværk var der i nederste felt skrevet med permanent tusch. Hovedparten af den sorte tusch kunne fjernes med renset benzin, men dele af den sorte farve var trængt ind i lakken, og denne måtte derfor partielt fjernes med ethanol for at slette alle sorte spor. Området blev efterfølgende lakeret. På den hvide alterdug var der også skrevet med permanent tusch. Dugen blev vasket, og der blev forsøgt pletrensning/blegning med forskellige midler. Det var dog ikke muligt at T.v. Ved hærværket i Vor Frelsers Kirke blev et krucifiks anvendt som slagvåben og deraf knust. Foto: Ole Jespersen. T.h. Rekonstrueret krucifiks med oprindelig kristusfigur og banner af sølv. Foto: Pascal Faudot.

11 fjerne alle spor af permanent tusch fra alterdugen. Skærmvægge i kirken havde fået slagmærker, der blev fyldt ud med hård voks og efterfølgende retoucheret. Kirkeskibets forreste mast blev rettet op ved at stramme rigningerne, og skibet blev efterfølgende renset for støv med pensel og støvsuger. Tre træstole var ligeledes skadet. Slagmærker blev dampet op med et varmt strygejern og en fugtig klud. Diverse skader blev retoucheret med spritbejdse og lakeret. Et år efter det omfattende hærværk var alle de triste spor slettet. Hærværksmanden havde skrevet med permanent tusch på altertavlen. Foto: Winnie Odder. 11 Altertavlens maleri var ridset og flænset med kniv. Foto: Winnie Odder. Alterdugen er renset, den sorte tusch fjernet fra altertavlen, og det nye krucifiks er på plads på alterbordet. Foto: Pascal Faudot.

12 12 Et sjældent firkantet vikingeskrin fra Næsby Af Hanne Billeschou Juhl På en bakketop ved Næsby syd for Løgstør med udsyn over Limfjorden ligger en gravplads fra yngre vikingetid. Gravpladsen blev første gang opdaget i 1951, hvor man i forbindelse med et vejarbejde stødte på en fornem ryttergrav, som indeholdt både hesteudstyr og våben. Gravpladsen og ryttergravens unikke fundmateriale har således været kendt i de seneste 60 år, men først i 2009 fik Vesthimmerlands Museum mulighed for at foretage yderligere udgravninger på stedet. Ved hjælp af støtte fra Kulturarvsstyrelsens pulje for dyrkningstruede anlæg fik museet under ledelse af museumsinspektør, arkæolog Bjarne Henning Nielsen midler til at foretage udgravninger af hele gravfeltet. Arbejdet blev afsluttet i efteråret Gravpladsen er etableret på det tidspunkt i danmarkshistorien, hvor Harald Blåtand erobrede magten i Nordjylland og samtidig etablerede Aggersborg. Ryttergravens fornemme udstyr vidner om, at der her er begravet en mand med høj status. Bjarne Henning Nielsen mener derfor, at den gravlagte mand i ryttergraven, som kan dateres til omkring 1000 e.kr., må have haft tætte relationer til Harald Blåtand måske endda indsat som lensherre efter Haralds erobring, idet han fik lov til at blive i området og senere fik så overdådig en begravelse. Ved de seneste udgravningerne er der fundet yderligere 21 grave dateret til tiden efter 950 e.kr. Gravpladsen, som indeholder både mands- og kvindegrave, har sandsynligvis været gravplads for flere generationer af samme slægt, hvoraf nogle er samtidige med den gravlagte mand i ryttergraven. Udgravningen har afdækket flere grave, hvor gravform og gravgaver har vist, at de gravlagte har tilhørt samfundets øverste. Flere kvinder er således gravlagt i vognfa- Hanne Billeschou Juhl er i gang med den første udgravning af Næsbyskrinet. Her reduceres præparatets tykkelse, så det kan røntgenfotograferes. Foto: Ole Jespersen.

13 13 Næsbyskrinet er udgravet og imprægneret. Bevaringstilstanden er meget dårlig og skrinkassen formuldet. Kun metalbeslagene og få rester af træ på beslagene er bevaret. Foto: Ole Jespersen. dinger (aftagelige vognkasser), hvilket, vi ved, vidner om høj status. Kvinde i vognfading Ved udgravningen i 2009 blev der gjort et usædvanligt fund i en kvindegrav dateret til anden halvdel af 900-tallet. Kvinden var begravet i en vognfading og iklædt en fornem dragt med ærmegabsbesætninger med indvævet sølvtråd. Ved gravlæggelsen havde hun fået en række fine gravgaver med: En fin hvæssesten, en tenvægt, et nålehylster af ben med sølvbånd, en kniv og en spand. Ved hendes fødder var nedsat et træskrin med metalbeslag, der er et kendetegn for en højstatuskvindes grav. Skrinets bevaringstilstand var meget dårlig. Skrinkassen af træ var formuldet, og der var kun de metalbeslag tilbage, som havde siddet på skrinet, og få rester af træ, som var bevaret i forbindelse med metalbeslagene. Skrinet blev taget op i præparat og bragt til Bevaringscenter Nordjylland, hvor det blev røntgenfotograferet. Røntgenbillederne afslørede til stor overraskelse, at skrinet var kvadratisk. Da skrin fra samme periode normalt er rektangulære, var der derfor ingen tvivl om, at vi her stod med noget ganske særligt. Røntgenfoto af Næsbyskrinet set fra oven. Ved pil ses et hjørne og til venstre en kasseformet forhøjning, hvor riglen fra låget har været skudt ind, når låget skulle lukkes.

14 14 Paralleller Kvadratiske skrin er meget sjældne, og man kender kun to vikingetidsskrin, som med sikkerhed er kvadratiske. Derudover findes der enkelte beslag, som kan have siddet på firkantede skrin. (Kilde: Jeppesen, 2007) Det ene kvadratiske skrin er fundet i Haldum ved Aarhus i Dette skrin har mange lighedspunkter med skrinet fra Næsby både i konstruktion og udsmykning og det er ligesom Næsbyskrinet forsynet med jernbeslag. Det andet skrin er Bambergskrinet fra anden halvdel af 900-årene. Det er en af de fineste museumsgenstande fra vikingetiden. Skrinet har aldrig været lagt i jorden, men blev gennem århundreder anvendt som relikvieskrin i domkirken i den sydtyske by Bamberg, der ligger mellem Würzburg og Bayreuth. Skrinet er kvadratisk 26x26 cm og 13,5 cm højt med hvælvet låg. Bambergskrinet består af små plader af egetræ, hvorpå der er fastgjort 16 reliefplader sandsynligvis af hvalrostand. Disse plader er udskåret med dyr, fugle og masker i Mammenstil. Pladerne er adskilt af forgyldte og rigt ornamenterede bronzebånd. På lågets midte findes et forgyldt bronzebeslag, hvor en hvælvet perle af bjergkrystal er smukt indfattet, og på beslagets fire spidser samt ved lågets hjørner er der skulpturelt udformede dyrehoveder. Midt på hver langsides overkant ser man opretstående beslag med indgraverede masker. Skrinets motivverden og udformning viser tydeligt, at det er sydskandinavisk pragtarbejde, som har fundet vej til Tyskland. Mammenstil Mammenstilen er en nordisk kunst- eller kunsthåndværkerstil fra den sene vikingetid, som opstod i løbet af den første halvdel af 900-tallet og forsvandt i begyndelsen af 1000-tallet. Dens blomstringstid er Harald Blåtands regeringstid, og hans monument, den store Jellingsten, er et af de fornemste eksempler på Mammenstil. Stilarten har fået sit navn fra et fund i en vikingegrav i Mammen øst for Viborg. Her lå en pragtøkse dekoreret med dyr med skællede kroppe indlagt i sølv. Rekonstruktion af Haldumskrinet. Foto: Jens Kirkeby, Moesgaard Museum.

15 15 Bambergskrinet er fra anden halvdel af 900-årene og en af de fineste museumgenstande fra vikingetiden. Skrinet har aldrig været lagt i jorden, men anvendt som relikvieskrin i domkirken i den tyske by Bamberg mellem Würzburg og Bayreuth. Foto: Inv. No MA 286, Photo No D Bayerisches Nationalmuseum, München. Bambergskrinet befinder sig nu på Bayerisches National museum, München, med museumsnummer MA 286. Udover formen er et særegent træk ved de kvadratiske skrin deres lukke- og låsemekanisme, som adskiller sig helt fra andre skrin. Dele af Bambergskrinets låsemekanisme er på et tidspunkt fjernet, og man har derfor i mange år diskuteret, hvordan skrinets lukke- og låsemekanisme teknisk har fungeret. Selvom kun dele af skrinet fra Haldum var bevaret, gav fundet svar på spørgsmål omkring de tekniske detaljer ved låsemekanismen på Bambergskrinet. Men modsat Haldumskrinet er alle konstruktionselementer og detaljer på Næsbyskrinet bevaret. Fundet kan derfor være med til at underbygge viden om låsemekanismen og supplere med ny information. Hvordan så Næsbyskrinet ud, da det blev sat i graven? Under opholdet i jorden er Næsbyskrinet sunket sammen, og der er sket en forskydning af beslagene i forhold til deres oprindelige placering. Til trods for den meget ringe bevaringstilstand, og at skrinets tredimensionelle form er forsvundet, har det været muligt ved hjælp af røntgen, visuelle betragtninger, mikroskopi og opmålinger at lave beskrivelse og en grafisk rekonstruktion af skrinet. Næsbyskrinet har været et kvadratisk træskrin på cirka 26x26x9,5 cm. og med et svagt hvælvet, pyramideformet låg. Skrinets kanter, hjørner og låg har været beslået med lister og dekorationsbånd af fortinnet jern. Hjørnebeslagene har yderligere været udsmykket med takkede kanter. Låget er inddelt i fire trekantede felter ved hjælp af et diagonalt kryds af dekorationsbånd. Midt på låget har der siddet en cirkulær jernring, der var fastgjort til låget med en jernøsken. Jernringen har fungeret som håndtag, når låget skulle løftes af. På lågets overside har der siddet fire aflange, tungeformede beslag placeret i hvert sit trekantede felt. Beslagene har udover deres dekorationsværdi også været en del af skrinets låse- og lukkemekanisme. På tre af beslagene sidder en lille skyder, som har kunnet køre frem og tilbage i en rille i beslaget og ind i en kassefor-

16 16 Skematiske tegninger af Næsbyskrinet. Hanne Billeschou Juhl. tigere og afsluttet af et stykke bly. Der er ikke fundet et egentligt nøglehul i dækpladen, som det ses på henholdsvis Haldum- og Bambergskrinet, så det vides ikke om Næsbyskrinet har kunnet låses. Ved at analysere længderetningen på det bevarede træ på bagsiden af metalbeslagene, har det været muligt at se, hvorledes skrinkassen og låget har været konstrueret og udformet. Skrinets godstykkelse har været omkring 1 cm. og hjørnerne skåret i gering (45 skråt snit). Træet er skåret således, at længderetningen på træet er gået lodret. De kasseformede forhøjninger, som riglerne fra låget har været skudt ind i, når skrinet var lukket, er udskåret i ét stykke med skrinkassens sider. Analyser af beslagene på låget viser, at låget har været udskåret i ét stykke træ. Skrinet har nu været igennem konservatorens hænder. Det er røntgenfotograferet, udgravet, konserveret, analyseret og dokumenteret, og de tekniske detaljer omkring skrinets konstruktion og materialer er beskrevet. Det er nu arkæologens opgave at sætte skrinet fra Næsby ind i en større kulturhistorisk sammenhæng, hvor der blandt andet kan trækkes paralleller imellem fundet i Haldum og Bambergskrinet. Bevaringscenter Nordjylland har fremstillet en transport- og magasinkasse til Næsbyskrinet. Låget er af akryl, så man kan se den skrøbelige genstand ved håndtering. Til studiebrug vil det ofte ikke være nødvendigt at åbne kassen. Fotos: Ole Jespersen. met forhøjning udskåret i skrinkassens side, og låget har på denne måde kunnet fastgøres til skrinkassen, så skrinet kunne lukkes. Riglernes nuværende placering fortæller os, at skrinet har været lukket, da det blev sat ned til den gravlagte. Det fjerde aflange, tungeformede beslag på låget adskiller sig fra de øvrige ved at være større og kraftigere, ligesom riglen her er meget kraf- Litteratur Jeppesen, J & Schwartz, M. 2007: Fornemt skrin i en kvindegrav fra vikingetid. Kuml S Jeppesen, J & Schwartz, M. 2006: Skrinet fra Haldum. Skalk nr s Muhl, A Der Bamberger und der Camminer Schrein. Zwei im Mammenstil verzierte Prunkkästchen der Wikingerzeit. Off. Berichte und Mitteilung zur Urgeshichte, Frühgeschichte und Mittelalterarchäologie. Band 47, 1990, s Juhl, Hanne Billeschou. 2012: Konserveringsrapport nr. VMAA , Museumsnr. VMÅ 867x178. Bevaringscenter Nordjylland. Upubliceret.

17 Brand i marinemuseum Af Ole Jespersen 17 Aalborg Søfarts- og Marinemuseum er et af landets største maritime museer. Det blev bygget op omkring ubåden Springeren, der er den sidste undervandsbåd, som både er tegnet og bygget på det nu nedlagte Orlogsværft på Holmen i København. Efter flere års forhandlinger med Søværnet lykkedes det for et par driftige aalborgensere at få Springeren til Aalborg i 1990, og herefter begyndte planerne for et egentligt søfarts- og marinemuseum at tage form. Museet blev indviet i 1992 og fortæller nu blandt andet om Aalborg Havn, Aalborg Værft, Søværnet, Farvandsvæsenet og færgefart. Museet viser en omfattende samling af skibsmodeller, ældre maritime instrumenter og en stor samling skibsradioer af det verdenskendte fabrikat Sai lor, som blev fremstillet i Aalborg. Museet skadet ved voldsom brand Lørdag aften den 10. september 2011 blev museet hærget af en voldsom brand, og der skete omfattende skader på både bygninger og museumsgenstande. Branden opstod kort før kl i et styrehus, der er bygget sammen med museet. Da branden var på sit højeste havde Beredskabscenter Aalborg fem slukningskøretøjer og i alt 16 brandfolk på stedet. Ingen personer kom til skade ved branden, men i varierende grad fik omkring m 2 udstillingsareal både brand-, sod-, vand- og røgskader. Tættest ved arnestedet blev bygning og genstande totalskadet, men da museet ikke har brandsektionering blev hele udstillingsområdet sod- og røgskadet. Skadeservice Følgeskader i forbindelse med en brand kan være store, og for at nedbringe omkostningerne ved netop brandskader er det afgørende, at brandvæsenets indsatsleder iværksætter en hurtig og nødvendig indsats efter vurdering af risikoen for følgeskader som eksempelvis Beredskabcenter Aalborg er i gang med at slukke branden, der opstod i en sejlsimulator på Aalborg Søfarts- og Marinemuseum. Foto: René Schütze.

18 18 T.v. Oversigtskort over marinemuseet. Nr. 7 er styrehuset, hvor branden opstod. Bygning nr. 6 og 8 blev sværest skadet, men bygningerne nr. 2-5 blev også sod- og røgskadet. Tegning: Aalborg Søfartsog Marinemuseum. T.h. Det udbrændte styrehus. På gulvet ligger to udbrændte computere. Foto: Jens Nymose. Et kig ind i»den sorte afdeling«, hvor alt var sodsværtet. Foto: Jens Nymose. korrosionsskader. Forsikringsselskaberne dækker betaling for bekæmpelse af følgeskader, og derfor kan indsatsen påbegyndes uden først at skulle undersøge, hvad der er dækket af forsikringen. Brancheorganisationen Forsikring & Pension har udarbejdet vejledningen»bekæmpelse af følgeskader efter brand«, der giver råd om, hvordan en hurtig indsats kan begrænse omfanget af følgeskader. I tilfældet med marinemuseet blev Dansk Bygningskontrol Nordjylland (DB) tilkaldt af beredskabscenteret, og da branden var slukket, iværksatte DB arbejdet med at sikre bygning og museumsgenstande. Indledningsvis rekvirerede DB assistance fra Arepa Danmark. Denne virksomhed er specialiseret i skadeservice ved industri- og elektronikskader, og Arepa blev bestilt til at foretage kloridmålinger og vurdere risikoen for korrosionsskader. Samme aften viste Arepas målinger, at soden var kloridholdig. De målte værdier varierede fra under 2 µg Cl/cm 2 ved indgangen til 77 µg Cl/cm 2 ved skibsradiosamlingen tættest ved branden. Arepas erfaring fortæller, at der med museets genstandstyper opstår korrosionsrisici, når kloridniveauet overstiger 8-10 µg Cl/cm 2. Kloriderne gør størst skade ved høj relativ luftfugtighed, og umiddelbart efter brandslukning med vand kan luftfugtigheden være over 90 %. Arepas målinger blev foretaget ved en luftfugtighed på 73 % RH. Samtidig med Arepas arbejde fortsatte DB med de typiske skadebegrænsende opgaver, som et skadeservicefirma varetager efter brand:

19 Fjerne slukningsvand Dække ødelagte ruder Skaffe kontakt til museets ansatte Aftale praktiske ting med politiet, herunder afklare om områder er afspærret på grund af efterforskning Senere blev der etableret nødbelysning og iværksat affugtning. Ret hurtigt udtalte vagtchef Bent Højgaard fra Nordjyllands Politi til TV2Nord, at der var risiko for en påsat brand. Men senere kunne politiets teknikere dog fastslå, at branden var opstået i en computerstyret sejlsimulator, der var opstillet i styrehuset. Styrehuset er fra en gammel kutter og bygget sammen med en af de træpavilloner, der udgør museet, og dermed havde branden mulighed for at brede sig til selve museet og dets udstillinger. Vurdering af skader For at vurdere skadernes omfang blev Bevaringscenter Nordjylland (BCN) onsdag den 14. september inddraget som konsulent sammen med DB. Arepa havde da allerede fået til opgave at rense og restaurere samlingen af skibsradioer og en del nyere mekanik, og disse genstande blev hurtigt afmonteret og fjernet fra brandstedet. Det var et trøstesløst syn, der mødte BCN s medarbejdere. Tættest på arnestedet var udstillingen helt udbrændt. Det gik blandt andet hårdt ud over en grønlandsk samling og et minidiorama, der detaljeret illustrerede et dansk dronningebesøg i en grønlandsk bygd. Glasmontrer var sprængt på grund af varmen, og alt var sodskadet. Vandrette flader var pudret med sod i en sådan grad, at man skulle tro, de var sortmalede. For overhovedet at kunne se ind i montrerne tættest på branden, måtte man afrense små kighuller, så skader på genstandene kunne vurderes. For at minimere risikoen for yderligere skader, blev montrene ikke åbnet ved besigtigelsen, men genstandene alene betragtet udefra. Fire af BCN s medarbejdere gennemgik museet, og i samarbejde med marinemuseets leder John Hansen udvalgte konservatorerne genstande til afrensning og restaurering hos BCN. Mange kunststoffer og plastmaterialer var brændt, og ved ufuldstændig forbrænding af disse materialer udvikles en meget fedtet og syreholdig sod samtidig med, at der under branden udvikles syreholdige dampe. For at mindske korrossion var det derfor vigtigt at iværksætte en hurtig rensning af genstandene. Øverst: En fin grønlandssamling stod ikke til at redde. Nederst: Inde i montrene var genstandene også pudret med fedtet sod. Her fine»hvide«russiske admiralshandsker og sko. Fotos: Jens Nymose. Genstandsregistreringen forgik på bærbar pc, og udstyret blev kørt rundt på rulleborde. I»den sorte afdeling«var det nødvendigt med beskyttelsesudstyr. Foto: Jens Nymose. 19

20 20 Den første rensning blev foretaget på stedet inden registrering og nedpakning. Når vejret tillod, blev genstande fra den værst skadede afdeling renset og støvsuget udendørs. Fotos: Jens Nymose. Der var især fokus på de mest skadede genstande, shellakpolerede møbler, malerier, sodsværtede tekstiler, blankvåben, skydevåben, antikke navigationsinstrumenter, genstande af høj museal værdi og forskellige andre korroderede metalgenstande som skibsure og barometre. Det blev aftalt, at museets frivillige modelbyggere under vejledning af BCN skulle rense samlingen af skibsmodeller. Ligeledes under vejledning skulle museets medarbejdere selv stå for rensning af mindre-skadede genstande. Til dette brug udarbejdede BCN»Retningslinjer for afrensning af sodskadede genstande«med vejledning til rensning og valg af rensemidler. Det blev aftalt, at BCN skulle fotodokumentere genstandenes placering i museet samt nummerere og registrere de genstande, som blev hjemtaget til BCN. Derfor blev der udviklet et system, så man af nummeret kunne aflæse bygningsnummer, vægnummer og fortløbende genstandsnummer på væggen. Eksempel: svarer til bygning 6, væg nr. 3 og genstand nr. 1 på væggen. Disse oplysninger blev samlet i et Excel regneark, der senere også blev anvendt til at registrere oplysninger om behandlingen af de cirka 700 genstande, som BCN skulle tage sig af. De mange fotografier blev nummereret efter samme system, så man relativt enkelt ved senere genplacering i museet vil kunne finde billeder af genstande og placeringer. Rengøring af bygninger De skadede bygninger og en del af genstandene skulle rengøres af et skadeservicefirma, og BCN blev inddraget som rådgiver også i dette arbejde. Fire skadeservicefirmaer blev inviteret til at give tilbud på opgaven, og ved denne lejlighed orienterede BCN s medarbejdere de enkelte virksomheder om rensning af museumsgenstande samt udleverede de omtalte»retningslinjer for afrensning af sodskadede genstande«. DB blev valgt til at udføre rengøringen samt en del af nedbrydningen af de værst skadede bygningsdele. Konservering af genstande hos BCN Efter fotografering og registrering blev de udvalgte genstande pakket til transport og flyttet til BCN s værksted. Der blev etableret tre mindre magasiner, hvor de skadede genstande kunne isoleres. Samtidig blev værkstedets fotoatelier tømt og inddraget som magasin for de rensede genstande. Ret hurtigt blev genstandene grupperet, og BCN s medarbejdere fik hver især ansvar for genstandstyper som: Møbler og træ Blankvåben Skydevåben Navigationsinstrumenter, ure mv. Grafik, plancher og fotos Malerier Tekstiler Glas, porcelæn og bestik Andre kulturhistoriske genstande. Skibsure og barometre med indre korrosionsskader blev sendt til rensning hos en urmager, uniformer blev sendt til behanding hos et ren-