Rapport over restaureringsarbejde udført ved. Kettinge Jættestue, Frejlev Skov.

Transkript

1 Rapport over restaureringsarbejde udført ved Kettinge Jættestue, Frejlev Skov. Foretaget i perioden 2-4. april SMV Kettinge Jættestue. Matr. nr. 173 af Frejlev By. Kettinge Sogn. Guldborgsund Kommune. Sted nr SB. Nr Fredningsnummer: 4626:6. Fredet Kettinge Jættestue set fra syd d. 2. april Arbejdet blev udført af: Restaureringsenheden. Museerne Vordingborg. Slotsruinen Vordingborg. 1

2 Indhold: 1. Indledning. Side Årsag til restaureringsarbejdet på lokaliteten. Side Deltagere. Side Restaureringsarbejdet. Side 4. Denne rapport omhandler det vedligeholdelses- og restaureringsarbejde, der blev udført ved lokaliteten i begyndelsen af april

3 1. Indledning. Kettinge Jættestue er beliggende i den østlige del af Frejlev Skov lidt øst for Kettinge Runddysse (4626:7) som vi arbejdede ved i samme periode. Jættestuen er beliggende i høj på ca. 13 meter i diameter og ca. 1,5 meter i højden, hvor partielle dele af den oprindelige randstenskæde ses omkring højen. Kammeret, der er orienteret øst/vest, består af 13 bæresten med gang mod syd og er ca. 1,5 meter bredt og 6 meter langt. Gangpartiet, der er ca. 4,5 meter langt og ca. 0,6 meter bredt, dannes af 4 sæt bæresten og to sæt karmsten. Kammerets vestlige del er udgravet af privat i sommeren 1923 og det efterfølgende år udgravede G. Rosenberg resten af kammeret samt gangen og restaurerede efterfølgende jættestueanlægget. En større arkæologisk genstandsmateriale fra neolitikum blev fundet ved de nævnte undersøgelser, men også yngre genstande fra bronzealderen fandtes i kammeret. Tilsyneladende blev der til gengæld ikke påtruffet bevaret humant knogle- eller tandmateriale - hverken i 1923 eller - 24! I beskrivelser frem til 1977 omtales to bevarede dæksten over kammerets østlige del, mens to dæksten omtales som liggende løst på højen (en på hver side af gangen). De to dæksten over kammerets vestlige del må derfor være lagt tilbage i nyere tid. Enten i forbindelse med restaurering foretaget i 1979 eller i forbindelse med en omfattende restaurering i 1991 ved T. Dehn & S. I. Hansen. Restaureringsarbejdet i 1991 var ret omfattende med oprensning, dokumentation samt restaurering af samtlige tørmure. 2. Årsag til restaureringsarbejdet på lokaliteten. Jættestuen havde været udsat for hærværk. Flere steder var der forøvet hærværk på tørmurene, hvor tørmursfliser var blevet brækket løs og fjernet fra deres placering. I kammerets østlige ende havde undersiden af de store dæksten været udsat for fladedækkende bemaling med graffiti i stærke farver! Endvidere lå der særdeles meget affald i og på jættestueanlægget i form af genstandsmateriale som plastic, flasker, engangsembalage, cigaretpapir etc. Desuden trængte anlægget til almindelig oprydning for indskreden jord. Eksempler på opbrækkede og/eller flyttede tørmursfliser samt grafittibemaling på dækstenenes underside. 3

4 3. Deltagere. Ved arbejdet deltog arkæologerne Svend Illum Hansen fra Kulturstyrelsen samt Henrik Høier fra Museerne Vordingborg. Desuden deltog Jacob Noe Bovin fra firmaet Morsø Skov og Naturservice, Møn - der stod for den mere maskin- og entreprenørmæssige del af arbejdet. 4. Restaureringsarbejdet. Som ved Kong Grøns Høj og Kettinge Runddysse havde Jacob Bovin indledningsvis fældet uønskede træer på anlægget. Derefter startede vi med at oprense med kammer og gang for indskreden jord. Især i kammerets ender under de tilbageværende dæksten var der akkumuleret meget jord. Eksempelvis var der et lag på ca. 50cm i kammerets vestlige ende. Det frigjorte jordmateriale blev kastet tilbage på højsiderne omkring kammeret. Kammeret ved oprensningsarbejdets begyndelse d. 2. april Derefter kunne vi reparere de forstyrrede tørmurspartier. Det var især gået ud over tørmurene 6/7 og 13/14 som sædvanligt talt fra indgangspartiets sydvestlige ende. På billederne herunder ses tørmurspartierne ved disse to områder. (Se også billede på foregående side nederst tv.). Partierne ved henholdsvis tørmurene 6/7 i gangens vestside & 13/14 i kammerets nordside. 4

5 Til alt helt var de opbrækkede og løstliggende tørmursfliser ikke fjernet langt fra de berørte områder, men lå for de flestes vedkommende tæt derved. Omtrent midt i tørmur 6/7 var fjernet en sten stødene op til den lodrette deleflise. Denne sten jeg fandt liggende på tørmur 13/14 som det fremgår af billedet på side 3. Det drejer sig om en rektangulær firsidet granitsten på ca. 34 x 13cm. Stenen blev derefter indsat på dens plads i tørmur 6/7. Vi reparerede ligeledes det øverste parti af tørmur 13/14 med de oprindelige fliser, som vi atter opmurede med kalkmørtel uden cement på de steder de var blevet fjernet fra. Det var i den forbindelse ikke specielt vanskeligt, at tilbagelægge dem præcist på det sted de var blevet placeret ved restauringsarbejdet i Den anvendte mørtelblanding er den samme som er blevet brugt til disse reparationsarbejder af henholdsvis Nationalmuseet og Kulturarvsstyrelsen gennem mange år. Hvad angår grafittien under dækstenene i kammerets vestlige ende forsøgte vi i første omgang at fjerne det med grafittifjerner på spraydåse i kombination med håndkraft og børster. Dette var et særdeles kedeligt arbejde, idet bemalingen jo sad højt og derved løb materialerne ned/tilbage i vores hænder og ærmer under udførelsen af arbejdet. Imidlertid lykkedes det at vaske meget ned på denne måde, men da stenene igen tørrede op, var der stadig uacceptabelt meget maling på. Især var den blå farve særdeles standhaftig og svær at rense af! Vi besluttede derfor at få fat i noget bedre grej til at fjerne resten af grafittien med, og kort tid efter var Jacob Bovin tilbage med et renseanlæg beregnet til sådan graffiti. Et mobilt renseanlæg med damprens under tryk og med recirkulerende vand, der således ikke er afhængig af vandforsyning og elektricitetsforhold, men kan anvendes overalt i felten. Dette hjalp og grafittien blev derved fjernet, men det skal tilføjes, at hvis man er helt tæt på, kan man ligesom ane den blå tone, der er trængt helt ind i stenenes ru overflade. En klar parallel var tilfældet med afrensningen af grafittien på den store runesten i Jelling. Her havde Nationalmuseets konservatorer også særdeles svært ved at komme den grønne farve til livs, da den tilsvarende var trængt ind i stenens mindste porer. Afslutningsvis ryddede vi op og rev gulvet i kammer og gang samt det opkastede jord på anlæggets overflade med håndrive og eftersåede med græs. 5

6 Arbejdsfotos fra reparations- og oprydningsarbejdet på lokaliteten. Nederst tv. ses kammerets vestlige ende og til højre kammerets østlige ende. Vordingborg i december Henrik Høier. 6