Kravspecifikation for dokumentationsværktøj til produktmodellering

Transkript

1 Kravspecifikation for dokumentationsværktøj til produktmodellering Polyteknisk eksamensprojekt, 2002 Hovedrapport Vejledere: Lars Hvam & Jesper Riis Institut for Produktion og Ledelse Danmarks Tekniske Universitet Simon Pape, C Publikationsnummer IPL

2 Kravspecifikation for dokumentationsværktøj til produktmodellering Polyteknisk eksamensprojekt Copyright c Simon Pape Printet med LATEX 2ε

3 Forord Denne rapport er resultatet af et halvårigt eksamensprojekt, udført ved Institut for Produktion og Ledelse (IPL) på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i perioden 1/3-15/ Projektet udgør afslutningen på civilingeniørstudiet og er udført under vejledning af lektor Lars Hvam og ph.d.-studerende Jesper Riis. Projektets formål er at få afdækket og specificeret kravene for et dokumentationsværktøj til produktmodellering og bunder i en frustration over arbejdsbyrden forbundet med manuel opbygning og vedligeholdelse af dokumentationen i forbindelse med arbejdet med produktmodeller. I den empiriske del af projektet har jeg samarbejdet med fire virksomheder: APC Denmark A/S, GEA Niro A/S, F.L. Smidth A/S og Vitral A/S, der alle har bidraget konstruktivt med holdninger til projektet. Resultatet er ud over en kravspecifikation for et dokumentationsværktøj et oplæg til, hvordan dokumentationsværktøjet kan udvikles, samt en idé til en mulig projektorganisation. Jeg vil gerne benytte lejligheden til at rette en tak til mine vejledere, Lars Hvam og Jesper Riis, for deres vejledning og inspiration. Især en stor tak til Jesper Riis for hans store engagement og mange konstruktive forslag samt tålmodige gennemlæsning af rapporten. En stor tak skal også lyde til medarbejderne i de fire virksomheder for deres interesse og engagement i projektet. Især vil jeg rette en tak til Mikkel Dalgas fra APC Denmark A/S, Søren Poulsen fra F.L. Smidth A/S og Aage Wind fra Vitral A/S. Herudover også en stor tak til ph.d.-studerende Martin Malis og Benjamin Loer Hansen for deres interesse og konstruktive indspark til projektet. Slutteligt skal lyde en stor tak til Sara Aabolt Christensen for utrættelig korrekturlæsning, og til Henrik Jørgensen, Martin Harss, Jørgen Lindegaard Pedersen og Kasper Edwards for deres store bidrag til det sociale liv på instituttet især gennem de altid livlige frokostdebatter og kaffepauser. Lyngby, 15. oktober 2002 Simon Pape C i

4

5 Resumé Erfaringer fra arbejdet med produktmodeller har vist, at der eksisterer et behov for et IT-baseret dokumentationsværktøj, som kan understøtte arbejdet. Dette kan ske ved, at det varetager mange af de administrative og trivielle opgaver, der både er tidskrævende og kan udføres bedre af en computer. Hovedformålet med dette eksamensprojekt er at afdække kravene for et dokumentationsværktøj til produktmodellering. Kravene er blevet afdækket ved at undersøge produktmodelleringsprocessen hos fire virksomheder, der benytter sig af produktmodellering (GEA Niro A/S, APC Denmark A/S, F.L. Smidth og Vitral A/S). Forud for det empiriske arbejde er lavet et litteraturstudie for at afdække fire overordnede områder: - Udvikling af informationssystemer Introduktion til livscyklusmodeller og udviklingsprojekters faser. - Det objektorienterede paradigme Tankegangen bruges inden for produktmodellering og systemudvikling. - Produktmodellering Opbygning af forståelsesramme som baggrund for projektets domæne. - IT-understøttet dokumentation Afdækning af funktionalitet i CASE-værktøjer og PDM-systemer. På basis af kravspecifikationen undersøges om der findes et standardsystem, der kan imødekomme kravene, eller om egenudvikling er nødvendig. I den forbindelse laves også et estimat af omkostningerne forbundet med egenudvikling såvel som køb af standardsystemer. Under vurderingen af standardsystemerne undersøges også, hvordan disse kan integreres med virksomhedens øvrige informationssystemer. Rapporten konkluderer, at et værktøj baseret på Lotus Notes vil være en hensigtsmæssig løsning. Løsningen vil kunne imødekomme de opstillede krav, og samtidig være billig og fleksibel. Herudover lægges op til, at den videre udvikling af dokumentationsværktøjet sker i samarbejde mellem Center for Produktmodellering (CPM), et antal interesserede virksomheder og evt. et softwareudviklingsfirma. iii

6

7 Executive Summary Experience from the field of product modelling has revealed that a need exists for an IT-based documentation tool to support the product modelling process. Time can be saved by letting a documentation tool handle trivial time consuming tasks, as these tasks are often better handled by a computer. The main objective of this thesis is to reveal and document the requirements for a documentation tool for product modelling. The requirements have been gathered and structured based on an analysis of the existing product modelling process at four Danish companies (GEA Niro A/S, APC Denmark A/S, F.L. Smidth and Vitral A/S). Prior to the empirical work a theoretical study has been performed in order to cover four main fields: - Development of information systems Introduction to life cycle models and the phases of system development. - The object oriented paradigm The domain is applicable to product modelling and system development. - Product modelling A frame of comprehension for the domain of the project. - IT-based documentation Analysis of the functionality in CASE-tools and PDM-systems. Based on the requirement specification it has been analyzed if a standard system will be able to meet the requirements, or development from scratch is necessary. Estimates have been made to clarify the costs associated with both own system development and acquisition of standard systems. Included in the assessment of the standard systems is also an analysis of how they can be integrated with other information systems. The conclusion of the thesis is that a tool based on Lotus Notes will be an appropriate solution meeting the requirement specification and at the same time being a surprisingly affordable and scalable solution. In addition to this, it is suggested that the further development is carried out in co-operation between Centre for Product Modelling (CPM), a number of interested companies and perhaps a software development company. v

8

9 Indhold 1 Introduktion Formål og baggrund Problemformulering Afgrænsning Metode Opbygning af rapporten Læsevejledning I Teoretisk grundlag 9 2 Udvikling af informationssystemer Systemudvikling som projekt Projektlivscyklus Mislykkede projekter Det objektorienterede paradigme Objektorienterede fremgangsmåder Centrale elementer Objektorienteret analyse - OOA Objektorienteret design - OOD Objektorienteret implementering - OOI Produktmodellering Introduktion til produktmodellering Fremgangsmåde for opbygning af produktmodeller Dokumentation af produktmodeller IT-understøttet dokumentation CASE-værktøjer PDM-systemer vii

10 Indhold II Empiri 67 6 Dokumentationsproces og kravanalyse Analyse af eksisterende processer Den fremtidige proces Kravspecifikation Overordnet systembeskrivelse Projektarbejde og produktmodeller Brugsmønstre Specifikation af diagrammer Systemstruktur og diagrammer Overgang fra dokumentation til konfigurator Summering og prioritering af krav Den videre udvikling De kommende faser Egenudvikling Tilpasning af eksisterende systemer Projektorganisation Afrunding III Afslutning Konklusion Perspektivering 143 Forkortelser 145 Ordforklaring 151 Litteratur 155 Bilagsrapport 161 Bilag A - Paradigma for projekt 163 Bilag B - IDEF0 for produktmodelleringsprocessen 167 Bilag C - Mødereferater 171 Bilag D - Brugsmønstre 197 Bilag E - Klassediagram 253 Bilag F - Skærmbilleder fra prototype 259 viii

11 Figurer 1.1 Fremgangsmåde for projektet Opbygning af rapporten Besparelse ved anvendelse af struktureret fremgangsmåde Traditionel vandfaldsmodel Boehms spiralmodel Objektorienteret livscyklusmodel Fremgangsmåden ved objektorienteret systemudvikling Eksempel på objekter og klasser Klassehierarki og beskyttelse ved nedarvning Eksempel på brugsmønsterdiagram Eksempel på klassediagram i UML-notation Eksempel på sekvensdiagram i UML-notation Eksempel på samarbejdsdiagram Eksempler på diagrammer i OOD Eksempel på komponentdiagram Anvendelse af produktmodeller i specifikationssystemet Sammenhæng mellem produktkonfigurator og produktmodel Eksempel på konfigurator fra APC Rammemodel for produktmodeller Eksempel på Produkt-Variant Master Eksempel på klassediagram Eksempel på CRC-kort OO projektlivscyklus, Upper- og Lower CASE Gantt-kort, vertikale og horisontale CASE Anvendelse af modeller som fælles sprog Funktionel struktur af PDM-system Funktionalitet i PDM-systemer Intern integration ved anv. af PDM-systemer ix

12 Figurer 6.1 Struktur, procesanalyse og kravspecifikation Eksempel på CRC-kort og træstruktur i Lotus Notes hos Niro Dokumentationsværktøj og projektlivscyklus Fremgangsmåde ved objektorienteret konfigurator Princip ved overførsel af PVM til klassediagram Fremgangsmåde ved konventionel konfigurator Anvendelse af klassediagram i konventionel konfigurator Begrebsmæssig model for dokumentationsværktøj Adgang til information i produktmodel Brugermønsterdiagram for dokumentationsværktøj Produkt-Variant Master (PVM) med alle elementer Klassediagram med alle elementer CRC-kort med alle felter Anvendelse af SKU-numre på CRC-kort hos APC Eksempel på brugerdefineret felt i CRC-kort Klassediagram for dokumentationsværktøj Udveksling af data med dokumentationsværktøj Lagring og udveksling af information i Oracle Configurator Lagring og udveksling af information i Baan 98 og ibaan Dataudveksling med dokumentationsværktøj Begrebsmæssig systemmodel med grundmodul De kommende faser i udviklingen Forskellige omkostningsmodeller med forskellige grundformler Udvidelse og tilpasning af Rational Rose Udvidelse og tilpasning af MS Visio Alle elementer i Visio defineres i et ShapeSheet Eksempel på add-on i Visio C.1 Eksempel på CRC-kort og træstruktur i Lotus Notes hos Niro C.2 Skærmbillede fra FLS s konfigurator D.1 Brugsmønsterdiagram, topniveau D.2 Brugsmønsterdiagram, klynge: Administration D.3 Brugsmønsterdiagram, klynge: PVM D.4 Brugsmønsterdiagram, klynge: CRC-kort D.5 Brugsmønsterdiagram, klynge: Klassediagram E.1 Klassediagram for dokumentationsværktøj x

13 Figurer F.1 Prototype - Log på F.2 Prototype - Vælg projekt F.3 Prototype - Indsæt ny klasse F.4 Prototype - CRC-kort for klasse F.5 Prototype - Redigér attribut F.6 Prototype - Klassediagram efter PVM F.7 Prototype - Nyt klassediagram F.8 Prototype - Liste for CRC-kort F.9 Prototype - Ny klynge F.10 Prototype - Klassediagram med klynge F.11 Prototype - Klassediagram for klynge F.12 Prototype - Links i CRC-kort xi

14

15 Tabeller 2.1 Typiske symptomer og årsager til mislykkede IT-projekter Fremgangsmådens faser Anvendelse af UML i klassediagrammer ved produktmodellering Niros erfaringer med og ønsker til dokumentationsværktøj FLS s erfaringer med og ønsker til dokumentationsværktøj Antagelser i brugsmønstre Sammenhæng mellem elementer i PVM og klassediagram Sammenhæng mellem elementer i CRC-kort og database Udgifter ved anskaffelse af standardsystemer Udgift for udvikling af prototype i MS Visio D.1 Oversigt over brugsmønstre E.1 Encyklopædi for klassediagram xiii

16

17 Kapitel 1 Introduktion Indhold af dette kapitel 1.1 Formål og baggrund Problemformulering Afgrænsning Metode Empirisk grundlag Teoretisk grundlag Opbygning af rapporten Læsevejledning Formål og baggrund Mange virksomheder har set fordelen i at opbygge IT-baserede konfigureringssystemer (produktkonfiguratorer) til at støtte aktiviteterne i specifikationsprocessen. Specifikationsprocessen dækker over de aktiviteter, der ligger mellem kunden og produktionen, og med et stigende krav fra kunderne om individuelt tilpassede produkter til lave priser bliver arbejdet i specifikationsprocessen hurtigt omfattende. Derfor har virksomheder som f.eks. Dell Computer opbygget produktkonfiguratorer, hvor kunderne selv kan konfigurere deres produkt (f.eks. en komplet computer med skærm og printer), hvorefter produktkonfiguratoren kan sende ordren til produktion eller levering helt eller delvist uden menneskelig indblanding. Besparelserne og fordelene er åbenlyse. Desværre går ikke alle af disse projektet godt. I nogle tilfælde lykkes det aldrig Nogle projekter mislykkes at opbygge et fungerende system, mens man i andre tilfælde nok får opbygget systemet, men må droppe det igen pga. store vanskeligheder med at vedligeholde og opdatere det. I Hvam og Mortensen [2002] er nævnt fire typiske grunde til, 1

18 Kapitel 1 - Introduktion at projekterne mislykkes, hvoraf to af dem kan relateres direkte til en dårligt opbygget produktmodel: - Produkterne er ikke umiddelbart konfigurérbare, og der er ikke klarhed over, hvilke varianter man ønsker at tilbyde sine kunder. - Den opbyggede produktmodel er ikke struktureret og dokumenteret, hvilket gør det vanskeligt eller helt umuligt at vedligeholde og videreudvikle modellen. Begge problemer kan undgås ved, at der følges en struktureret fremgangsmåde for opbygningen af produktmodellen, og ved at dokumentere produktmodellen sikres, at det er muligt at vedligeholde og udbygge produktkonfiguratoren i fremtiden. Ved Center for Produktmodellering (CPM) på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) er udviklet en struktureret fremgangsmåde, som foreskriver gennemløbet af en sekvens af aktiviteter (se afsnit 4.2 på side 38), og som samtidig lægger op til en simpel, men dækkende dokumentation af produktmodellen. Manglende integration Gode erfaringer med CASE-værktøjer Dokumentationsarbejdet i forbindelse med udarbejdelse af en produktmodel er dog ofte præget af en stor mangel på integration. Dette medfører, at det administrative arbejde med dokumentationen hurtigt kommer til at udgøre en for stor andel af den samlede indsats i produktmodelleringsprocessen. Meget af arbejdet bruges på at sikre integriteten af modellen, ligesom der skal bruges ressourcer på konstant at sikre, at indholdet af dokumentationen er opdateret. Der er således et stort ønske om at finde løsning, som letter dokumentationsarbejdet, uden at der gås på kompromis med dokumentationens kvalitet. Inden for udvikling af informationssystemer anvender man i udpræget grad systemmodeller i udviklingsprocessen, og erfaringen har vist, at arbejdet med dokumentationen (diagrammer, leksika etc.) lettes med anvendelse af IT-baserede dokumentationsværktøjer (CASE-værktøjer). Og netop fremgangsmåden for opbygning af produktmodeller, der anvendes ved CPM, er kraftigt inspireret af principperne bag objektorienteret (IT-)systemudvikling, og det vil derfor være oplagt at trække på de samme gode erfaringer mht. at automatisere og støtte dokumentationsarbejdet. Med baggrund i de gode resultater fra anvendelse af CASE-værktøjer i ITverdenen og CPM s erfaringer med produktmodellering er det oplagt, at brugen af et IT-baseret dokumentationsværktøj med al sandsynlighed kan komme de ovenfor nævnte forhindringer til livs og dermed gøre dokumentationsarbejdet nemmere. Ved at samle og integrere dokumentationen i et IT-baseret dokumentationsværktøj gives samtidig mulighed for en nemmere adgang til indholdet i dokumentationen. Det bliver f.eks. muligt at søge efter bestemt information samt generere og udskrive rapporter med den ønskede information. Samlet set vil det i sidste ende betyde, at medarbejderne får mere tid til deres egentlige arbejde at opbygge produktmodellen i stedet for at skulle bruge deres kræfter på rutineprægede administrative opgaver, som håndteres bedre af en computer. 2

19 1.2 Problemformulering Desværre eksisterer et sådant værktøj ikke. Nogle virksomheder har lavet delvise Værktøj eksisterer ikke løsninger i standardiserede dokumenthåndteringssystemer, men disse løsninger løser ikke alle problemerne. Dokumentationsarbejdet bliver derfor omstændeligt og udgør en flaskehals i produktmodelleringsprocessen. 1.2 Problemformulering Med afsæt i ovenstående introduktion til domænet begynder grundlaget for en problemformulering at tage form. Udgangspunktet er en utilfredshed med den nuværende dokumentationsproces, og det grundlæggende spørgsmål er, hvilke krav der stilles til et IT-baseret dokumentationsværktøj. Forud for dette eksamensprojekt har man ved CPM gjort sig klart, at der eksisterer et svagt punkt i produktmodelleringsprocessen, og man har yderligere fået afdækket, at det svage punkt består i, at det er meget omstændeligt at opbygge og vedligeholde de omfattende mængder af dokumentation, der genereres i løbet af et produktmodelleringsprojekt. Grundlaget er således skabt til at starte på en analyse af de krav, der stilles til et sådant dokumentationsværktøj. Dette munder ud i følgende problemformulering: 1. Hvilke krav stilles til et dokumentationsværktøj til produktmodellering med udgangspunkt i fremgangsmåden fra CPM? 2. Kan kravene imødekommes med en løsning baseret på et standardsystem, og hvordan kan (og skal) dokumentationsværktøjet integreres med virksomhedens øvrige informationssystemer? 3. Hvordan bør projektet vedr. udvikling af dokumentationsværktøjet fortsættes (herunder også overordnede økonomiske betragtninger)? Ad 1: For at kunne afdække kravene til et kommende dokumentationsværktøj Proces og dokumentation er det nødvendigt at opbygge et grundigt kendskab til den nuværende produktmodelleringsproces. I den sammenhæng vil det være hensigtsmæssigt ud over at se på fremgangsmåden fra CPM at undersøge hvordan processen forløber i erhvervslivet. Ved hjælp af principperne bag objektorienteret analyse vil jeg klarlægge kravene til et kommende dokumentationsværktøj. Ad 2: Når kravene er afdækket, vil det være oplagt at vurdere, om de kan Standardsystem imødekommes med et eksisterende standardsystem. Mange ressourcer kan spares ved at undgå at genopfinde hjulet, men samtidig kan det betyde, at man må gå på kompromis med funktionaliteten. Med basis i kravspecifikationen skal samtidig undersøges, hvordan et standardsy- Integration stem kan integreres med virksomhedens øvrige informationssystemer. Hermed tænkes på, hvordan dokumentationsværktøjet kan trække på information fra f.eks. virksomhedens ERP-system, og hvordan en integration mellem dokumentationsværktøjet og konfigureringssystemer kan lade sig gøre. Det sidste vil være ønskeligt for at lette overgangen fra design til implementering og for at lette 3

20 Kapitel 1 - Introduktion den løbende vedligeholdelse. Begge områder vil blive undersøgt med fokus på muligheden for dataudveksling med dokumentationsværktøjet. Den videre udvikling Ad 3: Dette eksamensprojekt vil udgøre starten på det fulde projekt for udvikling af et dokumentationsværktøj til produktmodellering. Hovedopgaven er at afdække og dokumentere kravene til informationssystemet med anvendelse af teknikkerne bag objektorienteret analyse. For at lægge op til det videre arbejde vil det være givtigt at komme med overvejelser om, hvordan den videre udvikling bør forløbe, og hvordan centrale aspekter af systemet kan implementeres. Hensigten er at lægge op til et samarbejde mellem CPM og private virksomheder, der måtte have interesse i et dokumentationsværktøj. Den sidste gruppe dækker også over f.eks. softwarefirmaer, der som udviklingspartner kunne bidrage til en stabil udvikling og vedligeholdelse af værktøjet. 1.3 Afgrænsning Fokus gennem hele projektet vil være på at få afdækket kravene til et dokumentationsværktøj. Dette betyder, at en del interessante områder kun berøres overfladisk eller helt udelades. Der tages udgangspunkt i Hvam og Mortensens fremgangsmåde for opbygning af produktmodeller. Fremgangsmåden er resultat af mange års forskning og er afprøvet på adskillige projekter i samarbejde med danske og udenlandske virksomheder. Det antages derfor, at denne fremgangsmåde er hensigtsmæssig til formålet. Formålet med dokumentationsværktøjet er at understøtte selve modelleringsprocessen fra opbygning af Produkt-Variant Master (PVM) over implementering til vedligeholdelse og drift. Derfor vil de faser, der ligger uden for dette område, ikke blive behandlet nærmere. Da der er tale om en kravanalyse vil der som udgangspunkt ikke blive taget stilling til implementeringsmæssige detaljer. Af hensyn til den praktiske anvendelse vil der dog i visse tilfælde blive lavet vurderinger og forslag til, hvorledes enkeltstående detaljer kunne løses. Dette skal mere ses som en form for idébank end som en rettesnor for implementeringen, idet det sikrer, at gode idéer opstået i løbet af projektet er blevet indfanget og dokumenteret. Således vil der f.eks. ikke blive lavet en analyse af mulighederne for anvendelse af Standard for the Exchange of Product model data (STEP). 4

21 1.4 Metode Der vil ikke blive udarbejdet et fungerende IT-system, men blive fokuseret på en fyldestgørende kravanalyse støttet med prototyper af skærmbilleder. Dette arbejde svarer til indholdet af analysefasen i den objektorienterede projektlivscyklus, som er beskrevet i kapitel 3 på side 19 og illustreret i figur 2.5 på side 16. Ydermere er det sigtet blot overfladisk at undersøge mulighederne for en integration af værktøjet med forskellige standardsystemer for at belyse muligheden. Således vil ERP- og CAx-systemer ikke blive behandlet, ligesom simuleringssystemer ikke vil blive inddraget. Anvendelsen af et standardsystem som basis for implementeringen vil blive baseret på CPM s og de tilknyttede virksomheders erfaringer, og der vil således ikke blive foretaget en tilbundsgående analyse af de enkelte standardsystemers muligheder og begrænsninger. 1.4 Metode En stor opgave vil bestå i at opbygge et kendskab til produktmodellering. Kendskabet og forståelsen skal være på et niveau, der giver indblik i de grundlæggende principper for produktmodellering. Herudover vil det være nødvendigt med en indsigt i de involverede processer og behovet for dokumentation for at kunne lave en analyse af kravene til et kommende dokumentationsværktøj. Indsigten i produktmodellering vil både være baseret på litteraturstudier og praktiske erfaringer fra de tilknyttede virksomheder. Ved opbygningen af kravspecifikationen vil der blive taget udgangspunkt i strukturen og funktionaliteten fra eksisterende informationssystemer til håndtering af dokumentation og produktdata. Disse systemer har udviklet sig igennem mange år, og der eksisterer et stort antal vurderinger af deres anvendelse i praksis. Fremgangsmåden for projektet er illustreret i figur / 0 0 / /6 0 7./"8:9 43./ 0 0 /: /6 0 # "!# $ % & ' (", $ $ $ )" $ ** ( + Figur 1.1: Fremgangsmåde for projektet 5

22 E O Kapitel 1 - Introduktion Empirisk grundlag Den empiriske del vil tage udgangspunkt i interview og løbende samtaler med nøglepersoner i virksomhederne APC Denmark A/S, F.L. Smidth A/S, GEA Niro A/S og Vitral A/S. Herudover vil der blive trukket på CPM s erfaringer fra tidligere projekter, og der vil i projektet blive trukket på erfaringer fra tre ph.d.-projekter, der er under udførelse ved CPM: - Fremgangsmåde for opbygning af produktmodeller af Jesper Riis i samarbejde med demex electric A/S (med flere) Udvikling af fremgangsmåde for opbygningen af produktkonfiguratorer, herunder overvejelser om hvorledes produktmodeller vedligeholdes løbende og videreudvikles. - Udvikling af specifikationssystemer af Benjamin Loer Hansen i samarbejde med APC Denmark A/S Udvikling af fremgangsmåder for udvikling af specifikationssystemer samt opstilling af strukturelle beskrivelseskarakteristika for produktmodeller. - Application of Product Models in Extended Enterprises af Martin Malis i samarbejde med GEA Niro A/S Vurdering af strategiske aspekter i forbindelse med udvikling af produktmodeller samt undersøgelse af mulighederne for integration af konfiguratorer med interne systemer Teoretisk grundlag Det teoretiske grundlag for projektet vil kunne deles i fire hovedområder: - Udvikling af informationssystemer - Det objektorienterede paradigme - Produktmodellering - IT-understøttet dokumentation hvoraf de to første og det sidste er rigt beskrevet i talrige artikler og lærebøger. Derimod er produktmodellering et forholdsvist nyt område, og jeg vil primært støtte mig op ad CPM s arbejde inden for området. ; < =>? =?< A B < C D? F G? D C B H I G J < I KLNMCG CB H? G? B J > D? G A B > J D < C < I Figur 1.2: Opbygning af rapporten 6

23 1.5 Opbygning af rapporten 1.5 Opbygning af rapporten Rapporten består af en hovedrapport og en bilagsrapport. Hovedrapporten er opdelt i to overordnede dele: En teoretisk og en empirisk del. I den teoretiske del gennemgås projektets teoretiske grundlag inden for udvikling Teoretisk del af informationssystemer (kapitel 2), det objektorienterede paradigme (kapitel 3), produktmodellering (kapitel 4) og IT-understøttet dokumentation (kapitel 5). I den efterfølgende empiriske del analyseres og løses problemstillingerne med ud- Empirisk del gangspunkt i den gennemgåede teori. I kapitel 6 startes med en analyse af den eksisterende dokumentationsproces. På baggrund af denne opbygges en kravspecifikation i kapitel 7, og i kapitel 8 diskuteres, hvordan den videre udvikling kan forløbe, samt hvilke muligheder der eksisterer for implementering. Rapporten afsluttes med en konklusion i kapitel 9 og en perspektivering i kapitel 10. Ud over den overordnede indholdsfortegnelse forrest i rapporten er der for hvert Ordforklaring kapitel en mere detaljeret indholdsfortegnelse, og bagerst i rapporten er placeret en liste med forklaring af anvendte forkortelser og en ordforklaring for centrale begreber med henvisning til det sted i rapporten, hvor begrebet behandles. 1.6 Læsevejledning Rapporten er opbygget, så den mest hensigtsmæssige måde at læse den på er ved at læse den fra ende til anden, suppleret med opslag i bilagsrapporten. Afhængigt af læserens baggrundsviden kan den teoretiske del (eller dele heraf) udelades. For alle læsere vil det være mest hensigtsmæssigt at starte med at læse introduktionen. Den primære målgruppe er vejledere og censor og sekundært medarbejdere hos de involverede virksomheder. Da projektet lægger op til det videre arbejde med dokumentationsværktøjet, er rapporten også møntet på studerende og udviklere, der skal arbejde videre med projektet. Sidstnævnte gruppe bør som minimum læse kapitel 4 som en indføring til produktmodelleringsdomænet og evt. supplere med relevante kilder fra litteraturlisten. Herudover vil referaterne i bilag C være en god kilde til erfaringerne fra de involverede virksomheder. Læsere, der kun har erfaring med produktmodellering, bør før læsningen af den empiriske del som minimum læse kapitel 2 om udvikling af informationssystemer og evt. kapitel 3 om det objektorienterede paradigme. 7

24

25 Del I Teoretisk grundlag

26

27 Kapitel 2 Udvikling af informationssystemer Indhold af dette kapitel 2.1 Systemudvikling som projekt Projektlivscyklus Vandfaldsmodellen Spiralmodellen Den objektorienterede projektlivscyklus Mislykkede projekter I dette kapitel gives en indføring i, hvordan informationssystemer udvikles. Fokus vil være på anvendelsen af en struktureret fremgangsmåde, hvor udviklingen deles op i et antal faser, der tilsammen udgør hele projektlivscyklussen. Herudover beskrives nogle af årsagerne til, at IT-projekter ofte ikke ender succesfuldt. 11