STATS PENSIONISTEN. Medlemsblad for Statspensionisternes Centralforening. Nr. 3 JUNI 2011

Transkript

1 Medlemsblad for Statspensionisternes Centralforening STATS PENSIONISTEN Nr. 3 JUNI 2011 Leder: Aftale om senere tilbagetrækning Handelsskolernes Lærerforenings Pensionistforening Ændringer i tjenestemandspensionen Danske Ældreråd: Ældre nu og i fremtiden Velfærd kræver nytænkning SC s hovedbestyrelsesmøde 26. maj 2011 Politipensionisterne Kreds 1, Nordjylland Fra Christiansborg: Ældrepolitik med trivsel og tryghed i centrum Kronik: Er fremtiden forbi? FCE, Region Nord, sommermøde Seniorforeningen Told Skat, generalforsamling Sommertilbud fra Pensionisternes Samvirke

2 STATSPENSIONISTERNES CENTRALFORENING Hans Agerbo Jensen Jersie Strandvej Solrød Strand Tlf Mobil Kasserer: Jens Bragh Andersen Solbærvej 4, 4700 Næstved Tlf Sekretær: Povl Rasmussen Backersvej 7, 2300 København S. Tlf Paraplyorganisation af nedenstående foreninger med i alt ca medlemmer. SC er tilsluttet Offentligt Ansattes Organisation (OAO), Lærernes Centralorganisation (LC), Centralorganisationen af 2010 (CO10) og Akademiker nes Centralorganisation (AC). SC er endvidere tilsluttet Ældremobiliseringen gennem medlemsskab af Pensionisternes Samvirke. (PS) PS hovedkontor: Griffenfeldgade 58, 2200 København N, telefon , mail: Samvirket@PensionisternesSamvirke.dk Indhold Leder: Aftale om senere tilbagetrækning Handelsskolernes Lærerforenings Pensionistforening Ændringer i tjenestemandspensionen Danske Ældreråd: Ældre nu og i fremtiden Velfærd kræver nytænkning SC s hovedbestyrelsesmøde 26. maj Politipensionisterne Kreds 1, Nordjylland Fra Christiansborg: Ældrepolitik med trivsel og tryghed i centrum 9 Kronik: Er fremtiden forbi? FCE, Region Nord, sommermøde Seniorforeningen Told Skat, generalforsamling Bagside: Sommertilbud fra Pensionisternes Samvirke Redaktør: Povl Rasmussen Backersvej 7, 2300 København S. Tlf Fax Mobil piras@post10.tele.dk Tryk: Grafikom A/S, C. E. Christiansens Vej 1, 4930 Maribo Tlf Fax Bladet udkommer i uge 25/ Oplag: Ekspedition: Jens Bragh Andersen, Solbærvej 4, 4700 Næstved. Tlf bragh@stofanet.dk Antal udgaver pr. år: 5 Næste blad udkommer i uge 42/ Bladudvalg: Hans Agerbo Jensen (ansvarsh.) Henning Dam Krag Erik Nejrup Erik Granau Andersen Povl Rasmussen Stof til bladet skal være redaktøren i hænde således: Foreningsmeddelelser og håndskrevne indlæg: senest den 18. i måneden før udgivelsesmåneden. Øvrige artikler, læserbreve m.v.: senest den 21. i måneden. Artikler og læserbreve m.v. udtrykker forfatterens mening og dækker nødvendigvis ikke altid de til Centralforeningen tilsluttede for eningers synspunkter. Disse kommer til ud tryk i lederen. Forsidefoto: DANSKE ÆLDRERÅD havde repræsentantskabsmøde den 16. maj 2011 og dagen efter ældrepolitisk konference over temaet fra ældrebyrde til ældrestyrke. Læs reportagen Ældre nu og i fremtiden og Velfærd kræver nytænkning. Foto: Maj Skibstrup. Postpensionisternes Landsforening Henning Dam Krag, Karensvej 11, 7000 Fredericia. Tlf pl@postpensionisterne.dk Politipensionisterne John Jensen, Kronhjortløkken 236, 5210 Odense NV. Tlf Mobil johnjensen@adr.dk Statspensionistforeningen af 1945 Jørn Nicolaisen, Pusterholmen 6, 2730 Herlev. Tlf j-nicola@post7.tele.dk Seniorforeningen Told Skat Bjørn Wikkelsøe Jensen, Søvej 13, Nødebo, 3480 Fredensborg. Tlf Mobil bwjj@mail.dk Dansk Magisterforenings Pensionistsektion Erik Nejrup, Engsvinget 14, 2635 Ishøj. Tlf erik@nejrup.dk Uddannelsesforbundets Seniorgruppe Erik Granau Andersen, Fredensgade 3, 7100 Vejle. Tlf Mobil granau@stofanet.dk Seniorgruppen i Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænd Steffen Lunn, Bjergstien 6, 3390 Hundested Tlf Mobil slupost-fagligt@yahoo.dk Handelsskolernes Lærerforenings Pensionistforening Karen Elisabeth Lundbæk, Ternevej 1, 4130 Viby Sjælland. Tlf: karen.elisabeth@post.tele.dk Pensionistgruppen under Forsvarets Civil-Etat Arne Haugaard, Katsigvej 4, Skærum, 9900 Frederikshavn. Tlf Mobil arne@tdcspace.dk 2 STATSPENSIONISTEN nr

3 Aftale om senere tilbagetrækning Aftalen fra fredag den 13. maj 2011 mellem regeringen og to af folketingets partier vil, hvis den gennemføres på et senere tidspunkt, få stor betydning også for kommende pensionister, hvis man har valgt at forblive i efterlønsordningen. Hovedtrækkende i aftalen er, at Velfærdsaftalen fra 2006 fremrykkes med fem år, hvorved pensionsalderen gradvis fremrykkes, sådan at folkepensionsalderen fra 2022 er på 67 år. Efterlønsalderen vil i år 2017 være rykket til 62 år, og efterlønsperioden reduceres i årene til tre år med fuld modregning af pensionsformue i alle tre år. Det er også aftalt, at efterlønssatsen i den 3-årige periode skal være den samme som den højeste dagpengesats. Er man tilmeldt efterlønsordningen og skal til at vurdere, om dette fortsat kan betale sig, skal man også være opmærksom på, at førtidspensionsfradraget bliver større ved afsked fra og med den 1. januar Et større fradrag i pensionen betyder, at den udbetalte pension bliver mindre. Det giver en mindre modregning i efterlønnen. Slutresultatet i det lille regnestykke bliver, at den udbetalte efterløn bliver højere. Den indgåede aftale om senere tilbagetrækning har det mål at spare staten for ca. 18 milliarder kr. i udgifter, og samtidig øge arbejdsstyrken med ca personer. Som pensionist glem venligst efterlønsdebatten et øjeblik kunne man godt ønske sig, at der blev lavet mere attraktive ordninger for de pensionister, der fortsat ønsker at arbejde et antal timer. Med den kreativitet, der er lagt for dagen i den her omtalte aftale, skulle det også være muligt at finde forslag til mere lempelig modregning i pensionstillægget til pensionister. Der er omkring pensionister, hvis eneste indtægt er folkepension og ATP. Mindre besværlige modregningsregler kunne helt sikkert formå flere folkepensionister til at påtage sig et job et antal timer om ugen. Debatten om efterlønnen har siden nytår kørt på højtryk, og de største modstandere af ordningen bruger ofte udtryk som: Velbjergede efterlønnere, der er beskæftiget med at spille golf. Det sidste var et af de mere urimelige og usaglige indlæg i debatten. Mig bekendt er der mange andre end efterlønnere, der spiller golf. En kendsgerning er det, at med de nuværende regler, skal man være medlem af efterlønsordningen i 30 år og betalt kontingent for at få udbetalt efterløn. Om det i fremtiden kan betale sig at være med i efterlønsordningen bør man regne på, hvis man samtidig har en arbejdsmarkedspension, der skal modregnes i efterlønnen. I modsætning til den nuværende modregning i efterlønnen, vil det efter den indgåede aftale blive sådan, at såvel arbejdsmarkedspensionen (blandt andet tjenestemandspension) som private pensionsordninger skal modregnes i efterlønnen, uanset hvornår man vælger efterløn. Derfor er rådet til kommende efterlønnere: Få gang i regnemaskinen og beregn om den efterløn, der kan komme til udbetaling, står i rimeligt forhold til indbetalingen. Måske er det en bedre forretning at oprette eller udbygge en privat pensionsordning sammen med en obligatorisk arbejdsmarkedspension. Du skal selv beregne og vurdere dine muligheder. LEDER STATSPENSIONISTEN nr

4 Statspensionisternes Centralforening består p.t. af ni seniorgrupper og pensionistforeninger fra vidt forskellige grene af samfundet og med hver sit karaktertræk. Statspensionisten sætter fokus på hver enkelt organisation. I dette nummer er det Handelsskolernes Lærerforenings Pensionistforening. HLP Karen Elisabeth Lundbæk på besøg med seniorklubben på sin arbejdsplads fra , Handelsskolen i Skanderborg, der i dag hedder Skanderborg-Odder Center for Uddannelse. Foto: Skanderborg-Odder Center for Uddannelse. Indtil for nylig kunne pensionisterne være medlem af enten Handelsskolernes Lærerforening eller af pensionistforeningen, men nu er der kun én pensionistorganisation: Handelsskolernes Lærerforenings Pensionistforening Af Povl Rasmussen Handelsskolernes Lærerforenings Pensionistforening (HLP) blev etableret i starten af Baggrunden var, at når nu nogle af de pensionerede ledere mødtes en gang årligt for blandt andet at drøfte fælles faglige problemer, synes den daværende formand for Handelsskolernes Lærerforening (HL) Karen Elisabeth Lundbæk, at det var rimeligt, hvis lærerne også fik mulighed for at kunne mødes i en pensionistforening, som næsten alle andre organisationer havde. Tidligere artikler i præsentationsrækken: Pensionistgruppen under Forsvarets Civil-Etat i nr Statspensionistforeningen af 1945 i nr Seniorgruppen i Foreningen af tekniske og administrative tjenestemænd i nr Dansk Magisterforenings Pensionistsektion i nr Seniorforeningen Told Skat i nr Postpensionisternes Landsforening i nr So ein Ding müssen wir auch haben, tænkte den tidligere tysklærer Karen Elisabeth Lundbæk, og dermed var pensionistforeningen født. Ved etableringen var der medlemmer. Ringen sluttet Karen Elisabeth Lundbæk er født i Århus i Hun er uddannet som tresproglig korrespondent, og fra var hun ansat som lærer på Handelsskolen i Skanderborg, hvor hun underviste i tysk, engelsk, maskinskrivning og kontorfag. Den faglige interesse har altid været til stede, og i midten af 80 erne blev hun valgt som tillidsmand. I 1987 blev hun valgt ind i Handelsskolernes Lærerforenings bestyrelse, i 1988 blev hun næstformand og i 1992 afløste hun den daværende formand, som blev direktør i Horsens. Hun forlod formandsposten i 2003 efter at have tabt et valg med blot to stemmer. - Det var selvfølgelig ærgerligt, især fordi de sikre stemmer blev hjemme, og stemmeprocenten derfor blev så lav som 42. Men sådan er spillereglerne, og jeg havde haft 11 gode og spændende år, siger Karen Elisabeth Lundbæk. I formandsperioden boede hun i Tranbjerg syd for Århus, men havde overnatningsmulighed i HL s lokaliteter på Frederiksberg, så det medførte mange rejser på tværs af landet og mange dage væk fra hjemmet i Skanderborg. Da hun forlod formandsposten i 2003 valgte hun at flytte nærmere hovedstaden, hvor hendes datter og børnebørn havde bosat sig. Der gik ikke lang tid, før hun fik en henvendelse fra Handelsskolen i Næstved, der ønskede hende ansat som timelærer i tysk for voksne. Det sagde hun ja til, og havde denne stilling indtil hun gik på efterløn i Efter opfordring blev hun i 2009 valgt ind i bestyrelsen i Handelsskolernes Lærerforenings Pensionistforening, og i 2010 blev hun foreningens formand. Det faglige engagement fornægter sig ikke. Undervejs i karrieren har der også været tid til at skrive to lærerbogssystemer i tysk til brug i handelsskolen i 1987 og i Medlemmerne I dag har HLP 249 medlemmer. Hvor mange der potentielt kunne være medlem, er der ikke tal på, idet mange melder sig ud af HL ved pensioneringen eller senest ved 67-års alderen, hvor gruppelivsforsikringen ophører. I øvrigt har der traditionelt set ikke været den store faglige interesse blandt handelsskolelærerne, hvilket formentlig skyldes, at de kommer fra alle mulige brancher og med vidt forskellige bag- 4 STATSPENSIONISTEN nr

5 Karen Elisabeth Lundbæk er i dag formand for den pensionistforening, som hun selv etablerede i sin formandstid. grunde. Der er ikke noget fagligt fællesskab. - Men det gør det til gengæld sjovt at arbejde med forskellige faggrupper, siger Karen Elisabeth Lundbæk. Ved den netop overståede generalforsamling i HLP blev der vedtaget nogle vedtægtsændringer, der betyder, at der tilføres dem yderligere 34 medlemmer. Dette forhold skyldes, at man som pensionist kunne være medlem af HL uden at være medlem af HLP. - Man kan godt sige, at pensionistforeningens tilknytningsforhold til HL har været lidt sælsomt. Når et HL-medlem gik på pension kunne han/hun vælge at fortsætte medlemskabet af HL eller melde sig ind i HLP. Men nu er dette altså ændret, således at alle pensionister skal være medlem af HLP. - Ændringen betyder også, at der nu kun er én pensionistorganisation i HL, nemlig HLP, siger Karen Elisabeth Lundbæk, og det kan forhåbentlig være med til at gøre os mere synlige og dermed tiltrække flere medlemmer. Det er kun tidligere ansatte ledere og lærere, der kan være medlem af HLP. Ægtefæller inviteres dog med som gæster ved den årlige generalforsamling og de tilknyttede arrangementer. Kontingentet er fortsat det samme for alle, nemlig 240 kr. om året. Fortrinligt samarbejde med HL Pensionistforeningen har ikke plads i HL s bestyrelse, men i praksis har det ingen betydning, da bestyrelsen er lydhør over for pensionisterne. HL stiller også gratis sekretariatsbistand til rådighed for pensionistforeningen, der også har et link fra HL s hjemmeside. Pensionistforeningen udgiver ikke noget blad, og HL s magasin Handelsskolen lukkede med udgangen af 2010, så eneste kommunikation til HL s aktive og pensionisterne er via hjemmesiden - Det er målet, at al kommunikation til medlemmerne skal foregå via , siger Karen Elisabeth Lundbæk, der ikke frygter, at nogen vil blive ladt i stikken, da edb har været en integreret del af deres job. Fagpolitikken På mange af handelsskolerne rundt om i landet er der seniorklubber, hvor der foregår en række kulturelle og sociale aktiviteter, men det er helt lokalt styret. HLP s social aktivitet begrænser sig til den årlige generalforsamling som afholdes over 1½ dag, og hvortil der knyttes et kulturelt arrangement. I år blev mødet afholdt i Fredericia, hvor en historiker fortalte om byens fæstningsværker og viste dem rundt på de historiske volde. Den fagpolitiske aktivitet er overladt til Statspensionisternes Centralforening (SC), som HLP meldte sig ind i den 1. maj 1995 kort tid efter etableringen. Medlemstallet var på dette tidspunkt steget til 130. I HLP s materiale er der ikke nævnt noget om paraplyorganisationerne Pensionisternes Samvirke og Ældremobiliseringen? - Det skal man ikke lægge noget i, siger Karen Elisabeth Lundbæk, vi støtter fuldstændigt op om de samarbejdspartnere, som SC har, og som vi er meget trygge ved og har fuld tillid til vil varetage vores interesser. Indirekte valg I de fleste foreninger vælges formand og bestyrelsesmedlemmer særskilt, men i Handelsskolernes Lærerforenings Pensionistforening vælger generalforsamlingen fire bestyrelsesmedlemmer, der konstituerer sig med formand. - Denne model er valgt for at undgå ekstra bureaukrati, som kan være grobund for intriger. Måske en lidt usædvanlig konstruktion, men det fungerer godt hos os. Det stiller også det krav til medlemmerne, at de må sørge for at vælge fire, som hver især er kvalificeret til at være formand, slutter Karen Elisabeth Lundbæk. Ændringer i tjenestemandspensionen Af Henning Dam Krag, næstformand i Statspensionisternes Centralforening Selvom det ved OK11 blev aftalt, at der ikke skulle udløses stigninger i løn og pension på statens område pr. 1. april 2011, vil der alligevel blive foretaget en regulering af tjenestemandspensionerne, og desværre i negativ retning. Det drejer sig om den egenpension, som berører ægtefællepension på skalatrin 1-27 ved pensionsalder 36 og 37 år, og på skalatrin 28 ved pensionsalder 37 år, hvor der vil der ske en nedsættelse på 200 kr. årligt pr. 1. april Denne ændring er en følge af den årlige nedtrapning af det tillæg i henhold til tjenestemandspensionslovens 6, stk. 2, som i sin tid blev indført ved ændringerne af tjenestemandspensionsområdet i 1994 det såkaldte Johan Overgaard tillæg (Johan Overgaard var formand for Statsansattes Kartel, Tjenestemandssektionen, og forhandlede sig frem til et særligt tillæg med Finansministeriet). Alle, som er blevet berørt af denne ændring, skulle have modtaget brev fra Økonomistyrelsen, Pensionskontoret, om, hvor meget den månedlige pensionsudbetaling reduceres efter bortfaldet af det årlige tillæg på 200 kr. Yderligere oplysninger kan fås hos Personalestyrelsen i cirkulæret om Regulering af tjenestemandspensioner mv. pr. 1. april 2011, der er tilgængeligt via hjemmesiden Tjenestemandspensionstabellerne findes tillige hos FTF, STATSPENSIONISTEN nr

6 DANSKE ÆLDRERÅD s repræsentskabsmøde og konference Ældre nu og i fremtiden På DANSKE ÆLDRERÅD s repræsentantskabsmøde den 16. maj 2011 gjorde man status over det forgangne år, men man havde i høj grad også fokus på det visionære. Der blev løftet en flig af forventningerne til fremtiden. Af Gerda Klemensen, daglig leder i Pensionisternes Samvirke Foto: Maj Skibstrup Sundheds- og indenrigsminister Bertel Haarder holdt årets gæstetale. Der var ingen tvivl hos ham om, at der er masser af energi og ressourcer hos ældre at den skal bruges, og at der skal fokuseres på det. Han sagde blandt andet: - Man skal tage ansvar og bidrage til samfundet, så længe man kan. Hold fast i, at ældre er en ressource et aktiv. Derfor skal der være mulighed for at fortsætte længere tid på arbejdsmarkedet eller med en frivillig indsats. Sagen er, at Socialrådgiver og forfatter Hanne Reintoft blev hyldet af 479 ældrerådsmedlemmer og fik overrakt Ældrerådenes Hæderspris Som motivation sagde Kirsten Feld blandt andet: - Hanne Reintoft modtager hædersprisen, fordi hun gennem en menneskealder har arbejdet for, at borgere inddrages i sociale myndigheders beslutninger. Derudover er Hanne Reintoft de mest belastede befolkningsgruppers talerør og fungerer som socialpolitisk vagthund, der kritisk overvåger udviklingen i dansk sociallovgivning. vi lever længere, og at vi har en bedre sundhed. Den længere levetid tilskrev Bertel Haarder i et vist omfang en målrettet indsats fra det offentliges side: - Hvis den sunde aldring også betød, at vi blev længere på arbejdsmarkedet, så havde vi slet ingen problemer, sagde han og fortsatte: - En 70-årig i dag er ligeså frisk som en 60-årig var for 30 år siden. Vi skal væk fra den tanke, at bare fordi man bliver ældre, så går det nok ned ad bakke. Bertel Haarder havde sin egen løsning af problemet med de overbelagte hospitaler. - Folk skal hellere være udlagte end indlagte. Løsningen er ikke flere senge i hospitalsvæsnet, men færre indlæggelsesdage, sagde han. Ministeren kunne blandt andet fortælle succeshistorien fra geriatrisk afdeling på Skejby Sygehus, hvor den gennemsnitlige indlæggelsestid er faldet fra 30 til 10 dage, blandt andet ved hjælp af ny teknologi. Afslutningsvis takkede han ældrerådsrepræsentanterne og alle frivillige i det hele taget og sagde: - Kommunen har pligt til at samarbejde med de frivillige. Det nære fællesskab skal styrkes, for at vi kan aflaste en trængt plejesektor. Teknologien i omsorgen Der deltog knap 500 ældrerådsmed- lemmer på repræsentantskabsmødet, og mange emner blev rundet. Lige fra retssikkerhed, økonomi, boligforhold og omsorg til tandpleje. Et af de forholdsvis nye emner, som fyldte på mødet, var brugen af teknologi i ældreomsorgen. Generelt er man meget åbne overfor det, men man manede også til omtanke. I den vedtagne udtalelse skrev man blandt andet: Velfærdsteknologi, tele- medicin og digitalisering, der gør ældre borgere mere selvhjulpne, må prioriteres som tilbud ikke krav. I overgangsfaser, hvor flere ældre er utrygge ved de nye tiltag, må tilbuddene aldrig stå alene. Kirsten Feld genvalgt som formand Efter beretning og debat nåede man frem til valg af formand. Med stående applaus genvalgtes Kirsten Feld, som har været formand for DANSKE ÆLDRERÅD siden Jeg er stolt over at blive genvalgt som formand og talsperson for DANSKE ÆLDRE RÅD, og der er masser af opgaver at tage fat på særligt i en tid, hvor øko- nomien i kommunerne er udfordret. Det stiller store krav til ældrerådenes rådgiv- ning af kommunalpolitikere og dermed til DANSKE ÆLDRERÅD s evne til faglig og saglig opbakning til alle ældreråd i landet, sagde Kirsten Feld efter valget. Faktaboks: Der findes 98 ældreråd i Danmark - ét ældreråd i hver kommune. Ældrerådets opgave er at rådgive kommunalpolitikere i alle forhold der vedrører ældrebefolkningen. Rådene er lovfæstede, og medlemmer vælges ved direkte valg blandt og af kommunens borgere over 60 år. DANSKE ÆLDRERÅD er en frivillig landsorganisation for de lovbefalede ældreråd i kommunerne. Formålet er, at varetage ældrerådenes interesser og at styrke og videreudvikle ældrerådene i deres lokale virke. 6 STATSPENSIONISTEN nr

7 Velfærd kræver nytænkning DANSKE ÆLDRERÅD s konference: Medborgerskab i et aktivt ældreliv - fra ældrebyrde til ældrestyrke. Af Jørgen Fischer, Landsformand for Pensionisternes Samvirke Foto: Maj Skibstrup EU-kommissionen har udnævnt 2011 til europæisk frivillighedsår. I den anledning inviterede DANSKE ÆLDRERÅD til en ældrepolitisk konference på Nyborg Strand den 17. maj d.å. med det formål at drøfte forudsætningerne for det aktive ældreliv, at inspirere til nye tiltag, og at dele erfaringer på tværs af landets 98 kommuner. Ca. 500 havde tilmeldt sig konferencen, der blev afviklet dels med indlæg i salen og dels med oplæg og diskussion i ni valgfrie seminarer. Danske Ældreråd skrev i invitationen til konferencen, der blev afholdt dagen efter det årlige repræsentantskabsmøde: Medborgerskab er en vigtig forudsætning for dansk demokrati. Med medborgerskab forstås, at den enkelte bidrager til lokalsamfundets fællesskab. Nogle taler om, at Danmark er ved at udvikle sig til en nation af egocentriske borgere, der kun har blik for egne behov. Andre påpeger, at der er vækst i danskernes engagement i frivilligt arbejde og i frivillige organisationer, kort sagt, at vi er parate til at gøre noget for hinanden. Mange ældre borgere ser frivilligt arbejde som en chance for at sætte egne erfaringer og viden i spil. Den forkætrede ældrebyrde er måske ved at blive til en ældrestyrke. Ældre borgere som ressource Lektor i epidemiologi, Dansk Center for Aldringsforskning, Syddansk Universitet Bernard Jeune, indledte sit indlæg med at konstatere, at vi nærmer os et aldrende samfund, idet vi har en samfundsudvikling med længere levetid og faldende eller vedvarende lav fødselshyppighed, som fører til en ændret befolkningssammensætning med et stigende antal ældre i forhold til både antallet af børn og unge og antallet af personer i den erhvervsaktive alder. Højere uddannede lever ca. 4 år længere end mennesker med en lav uddannelse, og kvinder lever 3-4 år længere end mændene. Spørgsmålet er også, om det længere liv bliver et bedre liv, dvs. en styrke? Eller bliver det et ringere liv, dvs. en byrde? - Vi skal derfor fremover have fokus på tre hovedområder, sagde Bernard Jeune: Sund aldring med god funktionsevne og bedre udnyttelse af de nye teknologiske muligheder. Aldersintegreret arbejdsmarked med bedre muligheder for senkarriere, livslang læring og fleksibel erhvervsaktivitet. Udvikling af den samfundsmæssige sammenhængskraft på tværs af generationer, køn og etnicitet. Frivillig i den offentlige sektor Formanden for Frivilligt Forum, Johannes Bertelsen, forklarede, at kommunerne for alvor har fået øje på det frivillige sociale arbejdes værdi, men opgaverne kan ikke uden videre flyttes fra offentligt til frivilligt regi. Om frivillige organisationer får mulighed for at løfte en opgave afhænger blandt andet af, hvilke opgaver vi som borger mener, det er legitimt, at frivillige løser. Johannes Bertelsen argumenterede for, at der er behov for en ny rollefordeling og en klar aftale om, hvem der løser hvilke opgaver. Derfor er det meget vigtigt, at der kommer et sæt spilleregler mellem de ansatte og de frivillige. Det er derfor hensigtsmæssigt, at frivillige på institutionerne organiseres i en forening eller et netværk i samarbejde med en frivillig organisation. Sporskifte for velfærdssamfund Direktør i Randers Kommune for social og arbejdsmarked, Knud Aarup, lagde i sit indlæg ikke skjul på, at der skal nytænkning til, hvis velfærden fortsat skal eksistere. Vores opfattelse af, hvad der er ret og pligt, må ændres, og vi skal i højere grad påtage os en forpligtigelse over for fæl- lesskabet. Den forandring kræver ifølge Knud Aarup, at lovmæssige barrierer fjernes, og at det offentlige udviser større åbenhed i forhold til at inddrage frivillige. Udover at velfærdssamfundet er i krise, har de dårligst stillede fået det dårligere gennem de sidste år. - Uligheden er vokset, sagde Knud Aarup, og pegede på fire store kriser i samfundet: 1) Den økonomiske krise, hvorved vel- færdens økonomiske grænse også er truet. 2) Forventningskrisen som følge af de umættelige velfærdsbehov. 3) Den demokratiske krise, som medfører, at der kommer til at mangle hænder. 4) Styringskrisen, idet samfundets sty- ringssystem er ødelæggende. Der trænger i høj grad til et sporskifte for velfærdssamfundet fra den nuværende retning med private løsninger for de, som har råd, og andenrangs tilbud i den of- fentlige sektor, til en ny retning, hvor der er mere frivillighed i velfærdssamfun- dets institutioner, flere opgaver tilbage i civilsamfundet og privatlivssfæren, og en bedre omfordeling mellem de 5/6-del bedst stillede og 1/6 dårligst stillede. Partnerskab mellem kommunerne og de frivillige Formanden for Kommunernes Landsfor- enings Social- og Sundhedsudvalg, Anny Winther, sluttede konferencen, og efter hendes opfattelse vil frivilligt arbejde komme til at spille en stadig større rolle i kommunernes de kommende år med nye konstruktive initiativer, og hun roste i den forbindelse Ældremobiliseringens store projekt Ældre hjælper Ældre meget. Anny Winther så gerne, at der i højere grad blev indgået partnerskab mellem kommunerne og de frivillige organisationer. STATSPENSIONISTEN nr

8 SC s hovedbestyrelsesmøde den 26. maj 2011: Evaluering af repræsentantskabsmødet og OK11 Af Povl Rasmussen Hans Agerbo Jensen åbnede mødet med at byde velkommen til sit første hovedbestyrelsesmøde som formand. Han benyttede igen lejligheden til at sige tak for valget og specielt den store opbakning til ham. Et af hovedpunkterne på mødet var evaluering af de netop afsluttede overenskomstforhandlinger, OK11. Resultatet har været beskrevet i flere artikler her i bladet, hvori det er blevet nævnt, at pensionen er uændret i år. Til alles overraskelse har det senere vist sig, at der er en mindre gruppe, der mister 200 kr. om året, idet der er et tillæg fra 1994, der bortfalder (se artiklen Ændringer i tjenestemandspensionen andet sted i bladet). Statspensionisternes Centralforening (SC) kan ikke gøre noget for at ændre på dette forhold. Hovedbestyrelsen ærgrede sig over, at det ikke var lykkes at få et protokollat om, hvorledes processen skal forløbe fremover, hvilket i praksis betyder, at der næste gang skal startes på samme grundlag med hensyn til aflevering af aftalekrav mm. Da der er tale om en 2-årig overenskomstperiode, skal SC s aftalekrav til OK13 formentlig afleveres inden sommerferien Repræsentantskabsmødet Der var tilfredshed med resultatet af repræsentantskabsmødet den 22. februar 2011, som fik et godt og sagligt forløb. Især var der glæde over vedtagelsen af beslutningsforslaget om at analysere SC s vedtægter med henblik på at kunne optage en bredere kreds af tidligere offentligt ansatte end tjenestemænd som medlemmer. Til at stå for analysen nedsattes en arbejdsgruppe med SC s formand Hans 8 STATSPENSIONISTEN nr Agerbo Jensen, Erik Granau Andersen, Bjørn Wikkelsøe Jensen, Steffen Lunn og sekretær Povl Rasmussen. Resultatet skal være færdigt så betids, at der i givet fald kan forelægges vedtægtsændringer på repræsentantskabsmødet i Som følge af formandsvalget skete der nogle ændringer i udvalgene, der nu ser således ud: Centralorganisationen af 2010 s bestyrelse (CO10): Hans Agerbo Jensen, 1. suppleant Bjørn Wikkelsøe Jensen og 2. suppleant Povl Rasmussen. FTF s repræsentantskab: Hans Agerbo Jensen, suppleant Bjørn Wikkelsøe Jensen. Pensionisternes Samvirkes hovedbestyrelse: Hans Agerbo Jensen. Pensionisternes Samvirkes kongresdelegerede: SC har fire pladser, der forbeholdes til forretningsudvalgsmedlemmerne og udvælges ad hoc. Pensionisternes Samvirkes koordineringsgruppe: Johnny Madsen og Henning Bering-Bryld. Offentligt Ansattes Organisationer s repræsentantskab (OAO): Henning Dam Kragh og Johnny Madsen. Økonomi Kassereren nævnte, at som følge af den ændrede renteaftale med Lån & Spar Bank havde 1. kvartal givet en renteindtægt på 379,72 kr. et meget beskedent beløb, men trods alt større end det tidligere nul. Forbundet af it-professionelle, PRO- SA, har bedt om støtte i forbindelse med deres igangværende konflikt med CSC. Lignende henvendelser er sendt til andre organisationer. Der var enighed om, at SC ikke skal støtte økonomisk, da det må være en sag for de erhvervsaktive organisationer. Flere af disse har tilkendegivet, at de vil yde økonomisk støtte. Bladet I forlængelse af debatten på repræsen- tantskabsmødet foreslog redaktøren, at hele Statspensionisten lægges på hjemmesiden i stedet for som nu, hvor det kun er 3-4 udvalgte artikler. Ifølge CreaCon Webdesign, der står for den tekniske side af hjemmesiden, vil prisen i forhold til i dag stige ca. 200 kr. (ekskl. moms) pr. blad. Der var enighed om at følge ønsket, der skal evalueres om et år for at se, om det har givet flere eller færre læsere af hjemmesiden. SC s nye vedtægter er tilgængelige på hjemmesiden, hvorfor det blev besluttet ikke også at bringe dem i bladet. Hvis et medlem ikke har mulighed for selv at printe det ud, kan en papirudgave rekvireres hos sekretæren. Bladet vil også i 2011 og 2012 ud- komme med fem numre årligt. Næste hovedbestyrelsesmøde afhol- des onsdag den 30. november PL Nordjylland Ved en aktiv og engageret indsats af be- styrelsen i Politipensionisterne i Kreds 1, Nordjylland, er det lykkedes næsten at fordoble medlemstallet gennem de seneste år. Begivenheden blev fejret, da medlem nr. 250 meldte sig ind. Det var tidligere politiassistent Arne Geisnæs (tv.), der ramte jubilæumstallet, og det blev fejret med et par gode flasker vin, som her overrækkes af formanden Finn T. Iversen.

9 Fra Christiansborg... Ældrepolitik med trivsel og tryghed i centrum Af Anne Marie Geisler Andersen, socialordfører, Radikale Venstre For Radikale Venstre skal alderdommen være en periode i livet, hvor tryghed og trivsel står i centrum. Derfor skal samfundet tilbyde hjælp og støtte til ældre borgere i tråd med deres individuelle behov. Samtidig er det vigtigt, at seniorer ikke ses som en byrde, men som værdige og værdifulde borgere. Radikale Venstre sætter det enkelte menneske, dets behov og ressourcer i centrum af ældrepolitikken frem for stive regler og bureaukratisk uvæsen. Både når det gælder bolig, hjælp til at klare hverdagen og aktiviteter uden for hjemmet. Ældre mennesker skal kunne leve et indholdsrigt liv med adgang til den hjælp og støtte, som måtte være nødvendig. Og når ældre har brug for støtte til at sikre deres trivsel, skal det ske med respekt for den enkeltes værdighed, frem for at være dikteret af bureaukrati og minuttyranni. Hjælpen skal tilpasses den enkeltes behov, og ældre med særlige behov skal have en målrettet indsats. Radikale Venstre har respekt for og tillid til, at de ansatte i kommunerne, som er tæt på den enkelte borger, er i stand til at tage ansvar for den opgave, de er uddannede til. Derfor er der ikke brug for dokumentation i lange baner kun tilfredshedsundersøgelser blandt brugerne og de ansatte. Luft i tidsskemaerne For at skabe mest muligt tryghed for den enkelte skal hjælpen i eget hjem varetages af så få fagpersoner som muligt. Ligeledes skal der mere luft ind i tidsskemaerne, så plejepersonalet ikke skal haste fra person til person uden ordentlig tid til den enkelte. Der skal være tid til at lytte, så hjælpen bliver mere individuel. Personalet skal inddrages i planlægning og prioritering inden for eget arbejdsområde med henblik på at sikre den bedste udnyttelse af ressourcerne så der også bliver plads til nærhed. Det handler også om tryghed, når Radikale Venstre ønsker, at kommunerne skal foretage én samlet visitering til ældre borgere, således at der tages udgangspunkt i det hele menneske. Den ældre skal kun behøve at henvende sig ét sted for at få hjælp. Leve-Bo-Miljøer Radikale Venstre lægger desuden vægt på, at ældre kan tilbydes egnede boliger i eller nær deres lokalområde. Og de gode erfaringer med Leve-Bo-Miljøer på plejehjem skal udvikles og udbredes. Fordi det sociale samvær spiller en stor rolle, og der skal være forskellige tilbud til at skabe gode rammer for den daglige medmenneskelige kontakt. Ligeledes kan foreningslivet spille en endnu større rolle, når det handler om at engagere ældre borgere til glæde for både den enkelte og samfundet. Radikale Venstre vil gerne øge pensionstillægget, men det skal være fuldt finansieret, hvorfor det skal ledsages af en forhøjelse af de grønne afgifter og sundhedsafgifterne. De frivillige Endelig mener Radikale Venstre, at vi skal være åbne for nye måder at løse opgaverne på ældreområdet på. Kommunerne skal aktivt uddanne og involvere flere frivillige. Men de frivillige skal ikke løfte kernevelfærdsopgaver såsom basal pleje og omsorg. Den regelmæssige hjælp, som nogle ældre mennesker er dybt afhængige af, bør sikres af det offentlige. Man hverken kan eller skal stille samme krav til frivillige, og plejekrævende borgere kan ikke være tjent med, at de ikke får den nødvendige hjælp i det daglige. Derudover mener vi, frivillige kan noget, som det offentlige ikke kan, netop i kraft af frivilligheden. Eksempelvis er der forskel på at have en professionel besøgsven, der får penge for at være sammen med en, og en frivillig besøgsven, som udelukkende kommer af lyst. Det frivillige kan således udgøre et værdifuldt supplement til det offentlige. STATSPENSIONISTEN nr

10 Kronik: Er fremtiden forbi? Hvad skal man vælge? Hvad er plat og hvad er krone? Tanker om den kommende pensionisttilværelse. Af Niels Ole Frederiksen, højskolelærer, Esbjerg Højskole Med hastige skridt nærmer jeg mig skelsår og alder. Folkepensionen og DSB s 65-bil letter er inden for rækkevidde. I den for mig efterhånden noget aktuelle digtsamling Fremtiden er forbi fra 1985, skrevet af Halfdan Rasmussen, er der flere digte, jeg kan identificere mig med. Et af digtene i denne samling hedder Misantrop. I digtets første strofe står der: Planlægger ingenting mer. / Samler ikke til hobe. / Udvider ikke mer / min garderobe. I sidste strofe lyder det: Frem tid en er forbi. / Nu har vi kun tilbage / martrede nætter / og ensomme genfærdsdage. Værsågod. Det lyder ikke rart. Nu da jeg snart skal på pension. Hvad nu? Jeg har gjort min nogle tanker i den anledning. Jeg kan selvfølgelig vælge at sige, nu har jeg arbejdet et (foreløbig) langt liv, og derfor ønsker jeg fremover at lave ingenting. Jeg vil bare sidde og glo. Men den går ikke i vores kulturkreds/ samfund. Her skal vi helst manifestere os selv, og identificere og definere os selv gennem de gerninger, vi deltager i og udfører. Altså må der spekuleres: Hvad nu! Dengang jeg var en ung leddeløs, usikker og identitets søg ende teenager, gjorde jeg mig nogle forestillinger om, hvad det her voksenliv nu engang skulle anvendes til. Dengang var jeg ikke så klar i min opstilling af mål og midler som nu. Jeg gjorde mig i alle fald nogle spredte tanker, og havde også nogle ideer til det kommende liv. Uddannelse, fami lie liv, erhvervskarriere osv. I dag, hvor min erhvervslivsfase er ved at være slut, gør jeg mig ligeledes nogle tanker og ideer, som i teenagetiden, om den kommende livsfase. Enkelte tanker har jeg allerede gjort mig. Hvad kan man nu give sig til? Det mest selvfølgelige er mere opmærksomhed til børnebørnene. Men det er der ingen andre, der gider høre noget om. Derfor må der nævnes andre muligheder. Vi har de senere år oplevet, at individet har sat sig selv i centrum. Individualis men frem for det fælles. Fx har jeg i Brugsen og andre lokale supermarkeder set, at en del pensionistmænd nu bliver slæbt med i butikkerne til at skubbe indkøbsvognen, altid to skridt bag ved konen. Akkurat som Prins Henrik. Andre cykler selv ned foran butikkerne og stirrer forgæves efter gamle arbejdskammerater i det håb at få en snak om gamle dage. Mange er begyndt på aftenskolen, VUC, foredrag, stavgang, fitness, dans og ikke mindst rejser til eksotiske destinationer i det fjerne udland. Eller man kan skrive sine erindringer! Blive frivillig i en veldædig forening. Gå til tegning og maling og blive en anerkendt seniorkunstner med udstillinger i diverse sparekasselokaler. Muligheder er mange flere end de nævnte. Min årgang, 1946, er den største, der har været nogen sinde, vi er mange. Det er os, sammen med de øvrige store årgange fra de år, der holder gang i forenings-, kultur- og åndslivet i Danmark. Prøv at gå til et møde i aftenskolen, i teatret, foredrag, udstillinger, biblioteket og lignende kulturelle steder, her er det vores årgange, der fylder op og deltager aktivt i debatterne. Hvad gør jeg? Hvad skal jeg vælge? For valgmulighederne er mangfoldige. Jeg er i syv sind. Vi har de senere år oplevet, at individet har sat sig selv i centrum. Individualis men frem for det fælles. Vi ser det tydeligst ved fitness bølgen. Hvor det før ville være utænkeligt, at man ikke dyrkede den fælles holdgymnastik for piger og karle, som så igen var tilsluttet paraplyorganisationen DGI, går man i dag i det individuelle fitnesscenter. Nu skal vi op på løbebåndet, pumpe jern og springe på kondicyklerne og hvad alle de maskiner nu ellers hedder. Vi vil selv bestemme. Vi er den generation, der som nogle af de første skulle lære at tage ansvar for egen læring. Vi fik en masse valgmulig hed i forbindelse med vort uddannelsesvalg og ikke mindst jobvalg. Vi fik besked på, at være kritiske og forholde os til den verden, vi er en del af. Det har vi så gjort, og mærkværdigt er det, at det har medført, at vi er blevet individualister. Jeg vil godt nok være ked af at udnævne mig selv og min egen generation som egoister. Men det er nok det, vi har udviklet os til. Vi er egoister. Tag fx vores valg af organisationer jeg tænker her på fagforeninger gul kontra rød LO mod den Frie kristne fagforening! Hvad skal man vælge? Hvad er lokkemidlet? Solidaritet og sammenhold? Nej, de ord er for længst lagt på hylden. Nej, det er besparelsen i kroner og ører, der tæller. Det er det, der afgør vores valg. Bespar el sen kan vi så passende anvende på os selv. 10 STATSPENSIONISTEN nr

11 Selvfølgelig skal vi lade folk gøre, hvad de selv vil. Men det vigtige i denne sammenhæng er, at interessen og nysgerrigheden hos den enkelte er til stede til at foretage sig et eller andet. Og den nysgerrighed er til stede. Det lyder som en fysisk umulighed at sætte to modsatrettede ting sammen. Altså både individualitet og fællesskab. Pensionistgruppen under Forsvarets Civil-Etat, Region Nord Pensionistgruppen under Forsvarets Civil-Etat, Region Nord, har hermed fornøjelsen at invitere medlemmer med ledsagere til et sommermøde i Brønderslev Hallen, Knudsgade 15, onsdag den 24. august 2011 kl Udfordringen må være, at vi i det eksisterende foreningsliv med de traditioner og den stolte historie og erfaring man nu er bærer af, må gøre plads for os, de kommende pensionister, give os muligheder og rum til at udfolde det individua listiske og selv lade os vælge de fællesskaber, vi føler os tiltrukket af. Det lyder som en fysisk umulighed at sætte to modsatrettede ting sammen. Altså både individualitet og fællesskab. Men det kan lade sig gøre. Højskolerne har gjort det i årevis. Folk tilmelder sig højskolekurserne på grund af det fagligt individuelle, og mødes så i de faglige rum, hvor der skabes nogle interessante fællesskaber. Det er der allerede mange, der praktiserer i det traditionelle foreningsliv. Jeg er overbevist om, at der fremover vil blive stillet krav om mere og mere faglighed i foreningslivet. Men mit valg om at foretage mig noget fornuftigt som pensionist er ikke truffet endnu. Jeg tror egentlig nok, at det er lige så vanskeligt som dengang, jeg var leddeløs teenager. Men min erfaring giver mig den fordel, at der er noget, jeg på forhånd vælger fra. Men indtil videre skal jeg først vælge arbejdslivet helt fra. Det har jeg det svært ved. Men der kommer et tidspunkt, hvor jeg bliver tvunget ud i valget. Lad mig slutte med en anden strofe fra samme digt af Halfdan Rasmussen, som jeg begyndte med. I strofe seks skrives: Frækheden ligger og fumler / ved dumhedens nosser. / Verden regeres af slyngler / og landsbytosser. Hvis alt andet glipper, får jeg en masse tid til at skrive læserbreve, artikler og andet mod magtens idioter! Dagen starter med et spændende foredrag af Thomas Sølvkær, som er paramediciner og ansat ved Falck, og som vil fortælle om sin uddannelse og hvilke opgaver, de kommer ud for og det er jo opgaver, som pludselig kan blive aktuelle for os alle, som regel uden forudgående varsel. Under foredraget skal vi nyde en kop kaffe med brød. Herefter vil der blive serveret et stjerneskud, og så er der mulighed for 1 times bowling for dem, som har lyst til dette. Vi vil afslutte med, at vores formand Arne Haugaard vil orientere om seneste nyt, som kan have betydning for os. Vi håber på et godt fremmøde, og skulle I møde tidligere kolleger, så tag dem med, selv om de måske ikke er medlemmer, det kan de blive senere, hvis de kan lide at være sammen med os. Prisen for stjerneskud, kaffe med brød og bowling er 140,- kr. for medlemmer og 150,- kr. for ledsagere. Prisen for stjerneskud, kaffe med brød, men uden bowling, er 105,- kr. for medlemmer og 115,- kr. for ledsagere. Sidste tilmelding er torsdag den 18. august 2011 til Mogens på telefon , mj-baek@mail.dk eller Jørn på telefon , jorn.houbak@gmail.com Med venlig hilsen og på gensyn, Mogens og Jørn Seniorforeningen i Told Skat Ordinær generalforsamling afholdes tirsdag den 18. oktober 2011 i kantinen i Skattecenter Høje Taastrup, Helgeshøj Allé 9, 2630 Taastrup. Dagsorden: 1. Åbning af mødet 2. Valg af dirigent 3. Aflæggelse af mundtlig beretning 4. Aflæggelse af regnskab 5. Indkomne forslag 6. Fastsættelse af kontingent 7. Valg af formand 8. Valg af kasserer 9. Valg af 3 bestyrelsesmedlemmer 10. Valg af 2 bestyrelsessuppleanter 11. Valg af 2 revisorer 12. Valg af 1 revisorsuppleant 13. Eventuelt. Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden, Bjørn Wikkelsøe Jensen, Søvej 13, Nødebo, 3480 Fredensborg, i hænde senest den 18. september Som sædvanligt arrangeres spisning efter generalforsamlingen. Bemærk at tilmelding til deltagelse i spisningen kun kan ske ved forudbetaling på giro eller ved bankoverførsel. Indbetalingskort vedlægges den skriftlige beretning, der udsendes medio/ultimo september. Sidste frist for betaling/tilmelding er mandag den 3. oktober Der kan ikke foretages telefonisk tilmelding. Deltagerne i generalforsamlingen vil kunne opnå rejsegodtgørelse efter billigste offentlige takst. For at opnå rejsegodtgørelse skal billetten efterfølgende indsendes til kassereren i den kuvert, der udleveres på generalforsamlingen. På gensyn Bestyrelsen STATSPENSIONISTEN nr

12 Sommertilbud fra Pensionisternes Samvirke Pakket Magasinpost ID-nr Varig adresseændring Bedes meddelt: SC s kasserer Jens Bragh Andersen Solbærvej 4, 4700 Næstved bragh@stofanet.dk Tlf Sommeren er til fest og ferie. I det følgende præsenteres nogle af Pensionisternes Samvirkes aktuelle tilbud. HUSK: som medlem af Statspensionisternes Centralforening kan du deltage til medlemspris! Til fest med Samvirket: Vest for Storebælt: Open Air ved Tvillingegården, Båring Vig 17. august kl Open Air. Vi gentager succesen for de sidste år. Solisterne i år er Keld og Hilda Heick, Erik Grip med Henrik Gunde og Esben Eyermann, Ann-Mette Elten med tre musikere og Christoffer Brodersen. Tag selv frokost- kurven, borde og stole med. Der vil være salg af drikkevarer, kaffe og kage til støtte for Gården. Billetter á 175 kr. sælges ved indgangen. Ring og hør nærmere telefon Øst for Storebælt: Fest i Musikhuset, Esbjerg 6. oktober kl med: Capstan koret, Trine Gadeberg, Helge Engelbrecht og Leif Maibom. Konferencier Martin Guldberg. Pris: 120 kr. Efter festen er der mulighed for at nyde en lækker frokost til 105 eller 135 kr. (kun mod forudbestilling). Billetter: Pensionisternes Samvirke , Lokal Cafeen eller din lokale klub. Arr: Pensionisternes Samvirke og Hjerteforeningen Esbjerg/Fanø. Høstfest i Tivolis Koncertsal 25. august kl med: Eva Madsen, Johnny Reimar,Trine Pallesen (synger sange fra Et solstrejf i en vandpyt), Københavns Politiorkester med dirigent Peder Kragerup. Konferencier Georg Poulsen. Medlemspris 120 kr. og 130 kr. Københavner tilbud: Billetten til koncertsalen gælder også som indgang til Tivoli. Vi har fået gode frokosttilbud på udvalgte restauranter i Tivoli. Høstfest i Herfølgehallen 7. oktober kl med bl.a.: Jette Torp og Klaus Wunderhits. Birkums Danseorkester underholder og spiller op til dans. Konferencier Mark Jensen. Festtaler: Kulturkonsulent Per Sørensen. Køge tilbud: Bus fra Griffenfeldsgade 58, kl I Køge tager en guide os med gennem den ældste del af byen. Der vil også være mulighed for at se på byens forretninger og nyde Køge Torvs aktive liv. Så kører vi til Herfølgehallen, hvor kalvestegen og desserten bliver serveret, og sidst på eftermiddagen er der kaffe og boller med pålæg. Hjemkomst ca. kl Pris for Herfølge Høstfest 255 kr. og 360 kr. for fest og tilbud. Billetter til festerne købes forud hos Pensionisternes Samvirke. Rejs med Samvirket Særtilbud. 65-ferie har arrangeret en rejse kun for Pensionisternes Samvirkes medlemmer til Prag, inkl. Rigoletto & Barberen i Sevilla, oktober. Den Gyldne Stad er stadig lige populær med sin intimitet og pragtfulde atmosfære. Pris kr. inkl. tre overnatninger m/morgenmad, gode billetter til de to opera-aftener. Rundvisning på Stænderteatret samt frokost 1. dag. Desuden to middage på 2. og 3. dagen. Der følger dansk rejseleder med på hele rejsen samt guide fra Pensionisternes Samvirke. Ring for at få tilsendt udførligt program. I Zarens kølvand (se billedet øverst på siden) 27. august - 6. september. Klassisk krydstogtsrejse ad de russiske flo- der fra Skt. Petersborg til Moskva med dansk rejseleder i 11 dage. Inden vi stævner ud på de russiske floder om bord på vores dejlige flodkrydstogtskib, har vi god tid til at svælge i Skt. Petersborgs store sevær- digheder og uvurderlige kunstskatte. Vores første stop på krydstogtet er i kunsthåndværkslandsbyen Mandrogi, hvorfra vi fortsætter til øen Kizji med de enestående trækirker. I Goritsy ser vi et af Nordruslands største klostre og lægger vejen ind forbi Jaroslavl, en af de fineste middelalder- byer i Den Gyldne Ring. Sidste stop inden Moskva er den pittoreske by Uglitj, kendt for sine smukke kirker. Selve sejladsen er i sig selv en stor del af nydelsen på denne rejse - læn dig tilbage, og nyd livet på første parket til skove, landsbyer og floddale, som langsomt glider forbi. Pris kr. Medlemspris kr. Ring og få tilsendt udførligt program. Rumænien/Transsylvanien 24. september - 1. oktober. En rejse fyldt med spændende oplevelser i Transsylvanien, i hjertet af Rumænien. Vi bor i en lille landsby, hvor man kan opleve Rumænien tæt ind på kroppen, blive et med landsbyens beboere, følge deres hverdag en uge. Afgang fra Billund og Kastrup. Turen byder på besøg i en fantastisk smuk middelalderby med frokost i Draculas fødehjem, besøg på Transsylvaniens største vinslot, et kurbad, et kloster, lokale markeder m.m. Fly, ophold, helpension, udflugter hver dag: Pris kr. Medlemspris kr. Grønland Kom med på dit livs rejse: august. I samarbejde med Arbejder- højskolen i Qaqortoq (Julianehåb) skal vi opleve Grønlandsk kultur, kaffemik, sang, musik, dans, mad. Ture til indlandsisen, de varme kilder, gamle nordbopladser. Se det smukke Grønland fra en heli- kopter. Flyrejse, bådtur, helikoptertur, indkvartering, fuld forplejning, foredrag, udflugter. Turen er en højskoleferie med både natur og kultur. Pris pr. person i dobbeltværelse kr. Medlemspris kr. Pensionisternes Samvirke Griffenfeldsgade 58, 2200 København N Tlf Mail: Samvirket@PensionisternesSamvirke.dk Hjemmeside: