Der skulle indgås nye overenskomster på arbejdsmarkedet i De Samvirkende Fagforbund spillede ud med krav om lønstigninger og forkortelse af

Transkript

1 1956 Der skulle indgås nye overenskomster på arbejdsmarkedet i De Samvirkende Fagforbund spillede ud med krav om lønstigninger og forkortelse af arbejdstiden fra 48 timer til 44 timer om ugen. Arbejdsgiverne afviste kravene og krævede den automatiske prisregulering af lønnen afskaffet, så dyrtidstillæg i fremtiden var noget, der skulle forhandles om. Forhandlingerne gik i hårdknude, og den 16. marts 1956 oplyste forligsmanden, at han ikke så nogen grund til at fremsætte et mæglingsforslag. En storstrejke brød ud, og snart blev Danmark lammet, ikke mindst fordi tankbilchaufførerne gik i aktion som de første. Allerede den 20. marts kunne dagbladet Vestkysten bringe et foto af en tankstander med skiltet: Udsolgt. Alt vendte først tilbage til det normale igen, da et mæglingsforslag, som var blevet vedtaget af arbejdsgiverne, men forkastet af arbejderne, blev ophøjet til lov den 12. april. B 3.232

2 1956 Natten til lørdag den 21. januar blæste det op til vinterens hidtil voldsomste storm over Nordsøen. Stormen havde orkanagtig karakter. I land blæste det fra vest-sydvest med vindstyrke 10, men skibe i Nordsøen meldte om vindstyrke 12 - orkan. Trods den voldsomme storm modtogblåvandradioikke meddelelse om kuttere og skibe i vanskeligheder, men at det var hårdt at være ude på Nordsøen fik dagbladet Vestkysten bekræftet ved en samtale med kaptajn Ålholm om bord på Englandsbåden Kronprinsesse Ingrid. Den var på vej til Esbjerg med 80 passagerer om bord, men lå nu underdrejet en halv snes sømil uden for Grådyb Barre. Dels var søen for voldsom til, at skibet kunne gå ind over Grådyb Barre, dels stod Englandskaj under vand, så det var umuligt at sætte passagererne i land. STORM OVER ESBJERG JANUAR Det var ganske rigtigt, hvad kaptajnen berettede. På Esbjerg Havn oplevede man nemlig de alvorligste oversvømmelser de sidste år. Den orkanagtige storm pressede kolossale vandmasser ind mellem Esbjerg og Fanø, så størstedelen af havnen stod under vand. Godt tre timer efter højvandstid var den nået op på godt 2,50 meter over daglig højvande. Voldsomme søer buldrede mod kajer og moler og sendte meterhøje skumsprøjt ind over havneterrænet. I 1. Bassin rev et halvt hundrede kuttere sig løs og drev i en syndig forvirring ind i hjørnet ved fiskeauktionshallen. Mange af kutterne led småhaverier i den forbindelse. Også oppe i byen hærgede stormen. Ruder blæste ind, tagsten blæse ned og butiksruder blev knust. Størst skade skete der på det store, nye ejendoms- og forretningskompleks på hjørnet af Skjoldsgade og Torvegade. Ved Således tog Torvegade sig ud, efter en del af taget på nybygningen på hjørnet af Torvegade og Skjoldsgade var blæst ned. Planker og brædder knuste vareladet på flyttevognen, men ingen mennesker kom noget til. B tiden løftede en haglbyge den ene halvdel af taget på fløjen ud mod Torvegade og kastede den ned på gaden, hvor brædder og tagplader knustes med et brag. Der var kun håndværkere i bygningen, da uheldet skete, og de kom intet til. Mirakuløst nok ramte det nedstyrtende tag heller ingen mennesker på gaden. Cyklister og bilister, som netop skulle passere stedet, nåede at bremse op, men et par fodgængere på fortovet overfor blev ramt af splinter og tagpap, uden at komme alvorligt til skade. Hårdt ramt blev dog en flyttebil fra vognmand H. P. Bang. Flyttefolkene var netop gået ind i en opgang, og da de kom ud, var vognens tag på det nærmeste knust af nedblæste brædder og planker. Samtidig med at taget blæste af, rev en del mursten sig løs på øverste etage og faldt ned i gården, hvor der heldigvis ingen mennesker befandt sig. Adskillige andre steder i byen og i omegnen skete der skader, men intet var i omfang som skaderne i Torvegade. Der blev ekstra arbejde for arkitekt og håndværkere, som skulle i gang med en nykonstruktion. Værre var det dog, at vejrudsigten lovede storm indtil orkanstyrke til og med næste dag. den 21. januar

3 JANUAR STORM OVER ESBJERG 1956 Ved indsejlingen til fiskerihavnen stod himmel og jord i ét. Stormen piskede søerne mod molehovedet med voldsom kraft, og de meterhøje skumsprøjt førtes i byger helt hen over mod havnevagtens vinduer. B Også i Dokhavnen stod vandet højt over kajerne. Ægirs besætningsmedlemmer måtte vade gennem ganske højt vand for at komme ud til skibet. B

4 1956 ISVINTER FEBRUAR Skibe side om side i Trafikhavnen. Kulskovlen i forgrunden holdt kun en kort pause. Den havde ellers travlt med at få skibe med kul losset, så kullene kunne komme ud til danske virksomheder og kraftværker. B Februar 1956 viste sig at blive usædvanlig hård, og snart meldte isvanskelighederne sig i de danske farvande. Midt i måneden var næste alle danske havne lukket af is, bortset fra Esbjerg Havn, der stadig kunne besejles uden nævneværdige vanskeligheder. Foruden at varetage sine normale opgaver blev Esbjerg Havn landets nødhavn. Dels fungerede den som udskibningshavn for den danske landbrugs- og kreatureksport, dels som den naturlige forsyningshavn for størstedelen af landet. Rederierne dirigerede deres skibe til Esbjerg i stort tal. Allerede den 13. februar var bl.a. De Forenede Kulimportørers skib Cimbria og Norsk- Amerikaliniens Foldenfjord, der begge skulle have været til Århus Havn, blevet omdirigeret til Esbjerg. Situationen gav naturligvis anledning til at fremsætte krav om havnens fremtidige udbygning. I et særligt tillæg beskæftigede dagbladet Vestkysten sig den 20. februar med den helt specielle situation, isvinteren fremkaldte, og havneingeniør Johs. Bech var hurtig til at udtale, at den nødvendige modernisering og udbygning af Esbjerg Havn ikke alene var til gavn for Esbjerg by, men for hele landet. Ganske vist var der blevet vist forståelse over for de mest nødvendige krav som modernisering af havnebelysningen, ændringer på Englands- og Frankrigskajen ligesom en mindre udvidelse af tankskibsbroen var gennemført. En række andre og større ønsker var dog ikke imødekommet. Det gjaldt bl.a. anskaffelse af en større sandpumper samt udvidelse af kajpladsen i Trafikhavnen ved forlængelse af Østre Tværkaj. Desuden var der behov for endnu en tankskibsbro - ikke mindst i isvintre som denne var der behov for ekstra kajplads. Fra den februar var Esbjerg Havn blevet anløbet af ikke mindre end flere skibe end normalt. Den usædvanlige situation gav masser af arbejde, ikke blot på havnen, hvor ekstra arbejdere blev taget ind for at forkorte skibenes ventetid. Også DSB og toldvæsenet fik ekstra arbejde som følge af de uforudsete besøg. Stationsforstander R. Fournaise kunne således oplyse, at

5 FEBRUAR der med alle tog rullede godsvogne til Esbjerg. Behovet for mandskab og materiel i byen havde været så stort, at man havde måttet hente hjælp udefra. ISVINTER Vinteren gav havnen et meget internationalt tilsnit. Med 15 graders kulde og bidende østlig vind valgte mange kaptajner at overvintre i Esbjerg frem for at sidde fast i isen i Kattegat. Tyske, hollandske, franske og norske skibe lå side om side i havnen og håbede på snarligt tøvejr, så de kunne komme videre. Også oppe i byen mærkede man disse internationale besøgende, der ufrivilligt havde slået vinterlejr i Esbjerg. den 13. og 20. februar Det gjaldt om at have ørevarmere på, når man færdedes på havnen i den iskolde østenvind. B

6 1956 Der var stor interesse for det store underholdningsshow, Esbjerg Husmoderforening afholdt i salen på Palads Hotel torsdag, den 1. marts i samarbejde med Tekstillageret. Over 500 husmødre med ægtefæller overværede showet, der var en morsom sammensætning af fornøjelse og lærdom. MANNEQUINOPVISNING PÅ PALADS HOTEL Der var febrilsk travlhed i kulisssen. Fru Else Lykke havde arrangeret de chikke frisurer, der blev vist ved mannequinopvisningen. I overværelse af brandmanden får frk. Sonja redt sit hår, inden hun skal ind og vise en broget sommerkittel. B MARTS Fru Agnes Nielsen, der var formand for husmoderforeningen, bød de mange fremmødte velkommen, og herefter overtog en salgsleder fra Molina-fabrikken i Sønderborg hvervet som konferencier. Først blev der vist en række lysbilleder fra fabrikken i Sønderborg, som handlede om forarbejdning af tekstilvarerne. Dernæst fulgte så mannequinopvisningen, hvor der blev lejlighed til at se de mange forskellige modeller i virkeligheden. Første afdeling omfattede undertøj og nattøj til piger og drenge, og dernæst fulgte anden afdeling med dametøj, hovedsageligt bluser, kitler, jerseydragter og undertøj. Efter to konkurrencer overtog tekstilprofessoren mikrofonen,og to hold kæmpede om førstepladsen i tyve spørgsmål. Endnu en konkurrence sluttede det vellykkede arrangement. den 2. marts En pige viser en af forårets moderne pigekjoler fra Tekstillageret. B

7 APRIL I april åbnede fiskeeksportør J. C. C. Dyekjær en lille, moderne filetfabrik på fiskerihavnen. Et gammelt pakhus blev bygget om, moderniseret og indrettet efter helt nye principper - eller rettere: Det var Dyekjærs ideer, der var grundlaget for fabrikkens indretning,der understregede rationaliseringens produktivitetsfremmende betydning. Ud over de nye tekniske hjælpemidler lå rationaliseringen også i, at filetskærerne ikke længere jævnligt skulle flytte sig for den mand, der kom for at bringe friske råvarer og fjerne spanden med affald. Der var da også blevet plads til det dobbelte antal filetskærere. Her i april var råvarerne torsk. De blev modtaget i et lille rum ved siden af selve filetskæreriet, hovederne blev skåret fra og den hele fisk renset for slim og andre urenheder i en stor, automatisk skyllemaskine. FRA FISKEPAKHUS TIL MODERNE FILETFABRIK Ved hjælp af en transportør, en såkaldt løbekat, blev netkurven med de skyllede torsk ført hen over filetbordet. Skæreren, der manglede fisk, tippede kurven, så indholdet væltede ud på bordet. Ved siden af tipkurven var der en plade til de færdige fileter. Affaldet blev lempet ned på en slisk ved kanten af bordet og ved hjælp af et transportbånd under bordet ført ud af skæreriet. B Over de to filetborde i skæreriet var der anbragt en transportør, en såkaldt løbekat, med en netkurv og en plade til kurven med de færdige fileter. Løbekatten blev betjent fra det lille rum, hvor fisken blev modtaget, og herfra blev også de hele, skyllede torsk fyldt ned i netkurvene. Ved et tryk på en knap blev råvaren ført hen over filetbordet til skærerne, som med et enkelt greb vippede kurven, så fisken væltede ud på bordet. Ved siden af tipkurven var der en plade til kurven med de færdige fileter, som derefter blev ført videre til skylning, vejning og pakning i kartoner. Affaldet blev også automatisk ført ud fra skæreriet for at blive anvendt til minkfoder. Lokale virksomheder havde stået for fremstillingen af de nye maskiner, som i maj måned ville blive vist på Fladfiskeforeningens stand på den internationale fiskerimesse i København. Øverst ses netkurven med råvarer, der fyldes i udefra, og nedenunder transportbåndet, der fjerner affaldet. B den 20. april

8 1956»Fra Ellehammer til Tordenjet«var titlen på den store flyveudstilling, der blev vist i Badmintonhallen og på den tilstødende parkeringsplads fra torsdag den 24. maj og fire dage frem. Den store udstilling var arrangeret af Vestjysk Flyveklub og Esbjerg Svæveflyveklub. Den viste ikke blot Ellehammers maskiner fra 1906 og 1909, men kunne også præsentere flyvevåbenets nye Thunderjet samt en række svæveplaner m.m. Det var i øvrigt første gang overhovedet, Flyvevåbnet udstillede sammen med civile flyveklubber. I alt otte flyvemaskiner var at se, men de illustrerede 50 års fantastisk udvikling i luften på en interessant måde. Ikke alle fly var lige nemme at få til Esbjerg. Kun flyvevåbnets lille Chipmunk-skolefly kunne selv flyve til Esbjerg og fra Esbjerg Flyveplads transporteres gennem byen til udstillingen. EN TORDENJET I ESBJERG perfekt landing af flyet, der derefter umonteret blev kørt gennem byens gader til parkeringspladsen ved Badmintonhallen. Den store flyveudstilling havde også en lokal aktualitet, idet det var 25 år siden, Esbjergs første»flyveapparat«fløj fra Fourfeld Fattiggårds marker. Det var forhenværende staldforpagter Hugo Holm, Strandbygade 67, der gjorde de første flyveforsøg med et selvkonstrueret og selvbygget svæveplan. Han nåede at få 20 starter med maskinen, inden den havarerede totalt under en mislykket start. Fem år senere - i MAJ var han med til at oprette Esbjerg Svæveflyveklub, som han blev formand for. Man fløj fra Ølufvad Hede indtil åbningen af Esbjerg Flyveplads i Da flyttede man aktiviteterne dertil. Esbjerg Svæveflyveklub kunne man også høre mere om på den store flyveudstilling, hvor de besøgende fik oplysninger om flyvesporten i Vestjylland. den 10. maj og 23. maj Den store Tordenjet-jagermaskine kunne ikke lande i Esbjerg, men blev på en blokvogn kørt igennem byen til parkeringspladsen ved Badmintonhallen, hvor den skulle stå. En kæmpe mobilkran løftede flyet og vingerne af vognen, så den hurtigt kunne samles. På udstillingen kunne man få det elegante 12 tons tunge fartuhyre at se både udvendigt og indvendigt. Vestjysk Flyveklubs flyvemaskine bugseres gennem byens gader til Badmintonhallen efter landingen på en grund bag ved Esbjerg Andels Svine Slagteri på Darumvej. Her er transporten nået til Hotel Spangsberg i Havnegade. B Tordenjetten er næsten blevet færdigmonteret på parkeringspladsen ved Badmintonhallen. B De berømte Spitfire-jagere havde det derimod vist sig umuligt at få til byen af transportmæssige grunde. Til gengæld fløj en af de lokale maskiner næsten direkte ind i udstillingen. Myndighederne havde givet Vestjysk Flyveklub tilladelse til at lande deres egen KZ-maskine på et ledigt areal ved Esbjerg Andels Svine Slagteri ved Darumvej. Flyet blev ført af Bernhard Petersen, der var medlem af flyveklubben, og han gennemførte en

9 MAJ EN TORDENJET I ESBJERG 1956 Den amputerede Tordenjet på blokvognen. Halepartiet er ved at blive monteret ved hjælp af den store kran. B

10 1956 STUDENTERNE SPRINGER UD JUNI Onsdag den 20. juni var studentereksamen på Esbjerg Statsskole slut. Sidste fag var historie, som mange frygtede, men alle klarede skærene. Rektor Thure Hastrup havde derfor den glæde at kunne sætte den hvide hue på i alt 43 glade, unge menneskers hoved. Helt speciel ved årgangen var også, at der faldt ikke mindre end tre udmærkelser. Hestetrukne vogne pyntet med løv bragte de nyudsprungne studenter rundt i byen. B Efter veloverstået eksamen samledes de nybagte studenter samme eftermiddag på skolen, hvor rektor ved en forfriskning ønskede til lykke og skolens lærere overbragte deres gratulationer. Dernæst fulgte den obligatoriske fotografering, hvorefter studenterne skulle rundt i byen på de gummihjulsvogne, 2. g'erne havde udsmykket med løvgrene. Under sang og hurraråb gik turen gennem byens gader til Torvet, hvor Rytterstatuen blev rundet. Først kørte studenterne Glade studenter danser rundt om Rytterstatuen på Torvet. B

11 JUNI STUDENTERNE SPRINGER UD 1956 Rektor Thure Hastrup taler til årets studenter og realister fra Esbjerg Statsskole. B rundt om statuen med hestevogn, siden dannede de kæde og dansede rundt om statuen, mens de sang af fuld hals. Al trafik på Torvet måtte standse, og ikke en eneste regulerende betjent var at se. Fra Torvet gik turen videre gennem byen med afstikkere til nogle af studenternes hjem, og mange forretningsdrivende havde sendt bolsjer, blomster, chokolade og balloner ud til vognene med de unge, glade mennesker. Det blev aften, inden studenterne nåede ud til Hjerting Badehotel, hvor der skulle festes til ud på de små timer. Nogle fortsatte hjemme, andre tog endnu en omgang om Rytterstatuen, hvis de da ikke valgte at besøge rektor og udvalgte lærere endnu engang. Fredag den 22. juni om formiddagen var der translokation. Den havde sit sædvanlige indhold med uddeling af eksamensbeviser og flids- og opmuntringspræmier til studenter og realister. Desuden rummede den en lykønskning til skolens ældste lærer, adjunkt Vestergård, der 1. august havde undervist 40 år på statsskolen. Translokationen var dog også usædvanlig, for der skulle ikke blot tages afsked med årets studenter, men også med skolens rektor Thure Hastrup. Efter 12 år som leder af Esbjerg Statsskole havde han nemlig fået nyt arbejde. Alle anså det for et stort tab for skolen og for byen, for han havde ikke blot formået at modernisere Esbjerg Statsskole, men også gøre sig synlig i byen. Han var bl.a. en af drivkræfterne bag oprettelsen af Vestjysk Musikkonservatorium. den 21. og 22. juni

12 DER BADES PÅ LIVET LØS I HAVNEN 1956 Midt i juli kunne Esbjerg og omegns badesteder melde fuldt besat. Feriegæsterne, især tyskerne, trodsede vejret og gik frisk til en svømmetur uanset om det var solskin eller det regnede. Fra Fanø kunne det berettes, at tyskerne gik i vandet, selv når regnen stod ned i tove. Svenske turister, som der også var mange af, var derimod ikke så modige. Kun hvis solen stod klar på himlen, turde de stikke en tå i vandet. JULI Fra Fanø og Hjerting Strand blev der også meldt om mange gæster. På Søbadeanstalten i Esbjerg svingede besøget derimod en hel del. Fint vejr var betingelsen for mange gæster. Vandet på Søbadeanstalten var langt bedre end de foregående år. Det var meget rent, og sundhedskommissionen havde erklæret det for et af de bedste bassiner i Vestjylland. Blot manglede man noget rigtigt sand, så gæsterne kunne få sig et solbad uden at blive alt for snavsede. De eneste, der kom uanset vejret, var børn Tre drenge nyder det gode sommervejr ved Søbadeanstalten ved at sejle på tømmerflåder. B fra Esbjerg. Mange af dem kom ned for at få en forfriskende dukkert hver dag. Desuden havde Søbadeanstalten en del udlændinge på gennemrejse, især englændere og svenskere. Det blev i øvrigt næstsidste år, Søbadeanstalten var åben for publikum. I 1957 blev den lukket af sundhedsmæssige grunde. den 13. juli Unge mænd nyder solen på Søbadeanstalten i havnen. B

13 AUGUST Onsdag den 15. august var første skoledag for alle de Esbjerg-børn, der skulle begynde i skolen det år. I alt drejede det sig om godt piger og drenge, der blev fordelt på kommunens ni skoler. Flest fik Grådybskolen med 1.400»nye«elever. Resten blev ligeligt fordelt mellem de øvrige otte skoler. Også lærerstaben blev suppleret op. Der var blevet udfyldt huller og kommet nye lærere til. I alt 25 unge lærere begyndte samme dag deres arbejde ved Esbjerg Kommunes skolevæsen. FØRSTE SKOLEDAG 1956 den 15. august En mor følger sin datter til skole den første skoledag på Østre Skole. B Eleverne i en af årets førsteklasser på Østre Skole. Børnene har fundet deres pladser bag pultene, der er fra skolens åbning i I baggrunden står mødrene op ad væggen for at holde øje med, hvordan deres poder opfører sig på denne første skoledag. B

14 1956 VERDENSBERØMT MARCIPANKUNST SEPTEMBER 30 bagere og konfekturehandlere fra Ribe Amt mødte op på Esbjerg Tekniske Skole til det todages-kursus i marcipan-modellering, som var kommet i stand ved en dansk marcipanfabriks mellemkomst. Lærer var den verdenskendte hollandske marcipankunstnercarelvan Laere. Kurset havde allerede været holdt i de fleste større danske byer samt i de fleste europæiske lande. Deltagerne i kurset prøver at omsætte kunstnerens mange gode råd i praksis. B Den verdensberømte hollandske marcipankunstner Carel van Laere modellerer en livagtig bjørneunge i marcipan. B den 28. september Van Laeres kursus gik ud på at lære deltagerne en ny og lettere modelleringsteknik, som bl.a. gjorde det muligt at fremstille figurer serievis. Desuden skulle de lære, hvilke figurer der kunne sælges året rundt. Med få og meget enkle bevægelser kunne han fremtrylle særdeles livagtige dyr og mennesker imarcipan. Carel van Laere boede i Leiden, hvor han sammen med en bror drev et atelier for formgivning samt fremstilling af værktøj til modelleringsarbejde. Egentlig ville han som ung være billedhugger, men faderen fandt denne levevej brødløs og sendte sønnen i konditorlære. Ti forskellige konditorier nåede han at besøge i sin aktive konditortid. Dog bevarede han kærligheden til kunsten og uddannede sig også som billedhugger ved et kunstakademi. I stedet for sten blev det dog i marcipan, han fik afløb for sin skabertrang. Han var også tv-stjerne, for han lærte børnene at lave lystige og fornøjelige figurer i modellervoks. Danske fjernsynsseere ville også få ham at se, for han skulle optræde i fjernsynets næste gæstebogsudsendelse, hvor ellers kun store kanoner som Victor Borge og Peter Freuchen hidtil havde optrådt. 88

15 OKTOBER Selvom det begyndte at gå fremad økonomisk, var der stadig boligmangel i Danmark i Hvis man overhovedet kunne få noget at bo i, fik man sjældent plads nok til alle familiemedlemmer i det omfang, de ønskede sig. Typisk måtte børnene dele. Bror og søster havde ofte et mindre værelse til deling, endda helt op i teenage-årene, og den beskedne plads måtte derfor udnyttes maksimalt. Køjesengen blev et af hjælpemidlerne til at skaffe mere plads. Et andet var hylder på væggen, hvor man kunne placere yndlingslegetøjet, når det ikke lige var i brug. En række Esbjerg-børn havde dog været så heldige at få et værelse, som var næsten deres eget: Privat - vil ikke forstyrres. Nogle af disse børneværelser besøgte dagbladet Vestkysten i midten af oktober 1956 for at bringe inspiration ud til børn og forældre, der endnu ikke var i samme heldige situation. BØRNEVÆRELSET En etageseng måtte tages i brug i børneværelse hos grosserer Håhr, Hjertingvej 29. Pigen lå i den øverste køje, og der var en stige for enden af sengen, så hun let kunne komme derop. Lillebror foretrak nu at give den som Tarzan ved at klatre op ad gitrene frem for at bruge stigen. B Hos grosserer Håhr, Hjertingvej 29, så et børneværelse sådan ud. Et lille bord med stol, en dukkevogn, en dukkevogn og en kommode fyldt med legesager. Hvad mere kunne man ønske sig? B den 17. oktober En af de anbefalede hylder i funktion. Der var ikke blot plads til dåser og bøger, men også en Esbjerg-fiskekutter. B

16 1956 To udenrigspolitiske begivenheder kom til at præge den udenrigspolitiske scene i efteråret: Ungarn og Suez. Af disse to kom især begivenhederne i Ungarn til at engagere esbjergenserne. På Sovjetunionens Kommunistiske Partis 20. kongres havde Nikita Khrusjtov indledt oprøret mod stalintiden. Det satte en frigørelsesproces i gang i en række østeuropæiske lande, hvor nogle af de mest kompromitterede stalinistiske satrapper blev udskiftet. I Ungarn var styret ude af stand til at dæmme op for frihedsrusen. Udstødte politikere blev hentet ud af fængslerne og dannede en flerpartiregering, der meddelte, at landet ville forlade UNGARNSOPSTANDEN Warszawa-pagten. Det forhadte hemmelige politi blev jagtet, og pressen verden over bragte billeder fra opgøret i Budapest, der mindede danskerne om majdagene i I Sovjetunionen syntes man, at udviklingen i Ungarn gik for vidt, og den 4. november rykkede Den Røde Hær igen mod Budapest, hvis befolkning i seks dage førte en håbløs kamp i venten på hjælp fra Vesten. FNs generalforsamling vedtog et krav om tilbagetrækning af de russiske tropper, men russerne kunne ignorere henstillingen, fordi den allerede havde fået klare signaler om, at NATO-landene ikke ville blande sig. Resultatet af denne NOVEMBER passitivitet blev en strøm af ungarnske flygtninge, der straks og i de kommende måneder søgte mod vest over den østrigske grænse. Den Røde Hærs indrykning i Ungarn skabte mange reaktioner i danske byer, men i Esbjerg kom der ikke demonstrationer i gaderne eller blev afholdt møder i anledning af den spændte internationale situation. Natten mellem den 4. og 5. november blev vinduerne til det kommunistiske dagblad Land og Folks lokalkontor på hjørnet af Borgergade og Jernbanegade overmalet med ordene»mordere«. Den kommunistiske avis Land og Folk fik vinduerne i kontoret på hjørnet af Borgergade og Jernbanegade overmalet med ordene»mordere«. B

17 NOVEMBER Først den 8. november kom den offentlige reaktion i byen. Der var blevet opfordret til at mindes Ungarns faldne med fem minutters stilhed ved middagstid. Da kirkeklokkernes ringning kl varslede stilheden, gik alt i stå i mindet om de ungarere, der havde mistet livet i kampen mod den sovjetiske overmagt. På byens gader stoppede alle op og blottede deres hoveder, kutterne i havnen havde flagene på halv stang ligesom de øvrige flag, der var sat op i byens gader. Også virksomhederne lå stille, store såvel som små. Telefoncentralen fik ikke en eneste telefonsamtale i de fem minutter, og også for statsbanernes vedkommende herskede der fuldkommen stilhed. Et eksprestog, der skulle komme ind til Esbjerg nordfra kl , standsede op midt på linien umiddelbart før indkørslen. Da kirkeklokkerne tav, satte alt sig i bevægelse igen. Man kunne konstatere, at næppe før, ikke engang under besættelsen eller mindedagene derefter, var en opfordring til stilhed blevet fulgt så spontant som her for Ungarn. Ungarn-problemet gled dog ikke ud af erindringen. I den kommende tid fulgte esbjergenserne med i udviklingen og samlede bl.a. penge ind til fordeling blandt nødlidende ungarere. UNGARNSOPSTANDEN 1956 den 5. og 8. november Selv bagdøren slap ikke for at blive overmalet. B

18 1956 Mandag den 10. december var i hundredvis af mennesker mødt op på kajerne omkring fiskerihavnens første bassin. De var mødt op for at se den engelske fire-mands selvoppustelige RDFgummiredningsflåde blive demonstreret fra redningsskibet F. V. Mortensen. Det lå på tværs af forhavnen, og i redningsskibets højttaler fik tilskuerne oplysninger om flådens indretning, søsætning og anvendelse. Flåden, der var godkendt til fiskekuttere på op til 100 tons i stedet for jollen, blev søsat fra redningsskibet. Ved et træk i udløserlinen brød flåden ud af den vandtætte papsæk, den blev opbevaret og søsat i, og i løbet af et halvt minut lå den klar til brug med et drivanker ude. Den blev derefter bemandet for at vise bæreevnen, og derefter viste frømanden, flymekaniker Bernhard Petersen, hvor let flåden kunne bringes på ret køl efter kæntring. Senere svømmede han rundt i havnebassinet med flåden bemandet. OPPUSTELIG REDNINGSFLÅDE Det beskyttende telt over flåden var luftisoleret, og med fem mand om bord og en temperatur på minus fem grader Celcius ved lukning af døren, ville temperaturerne stige til plus 19 grader Celcius i løbet af en halv time. Flåden var blevet prøvet under en orkan på Nordatlanten og havde vist sig stabil både med fuld bemanding og kun én mand om bord.i øvrigt kunne den bære mere end det dobbelte af den oplyste kapacitet. Erfaringerne fra 2. Verdenskrig havde i øvrigt vist gummiredningsflådernesoverlegenhed. Tusinder af amerikanske flyvere var blevet reddet på grund af dem.to amerikanske flyvere havde opholdt sig 138 dage i en gummiredningsflåde, inden de blev reddet, og man kendte også eksempler på, at ti år gamle flåder havde fungeret. DECEMBER I 1956 var alene ved fire engelske fiskerfartøjers forlis reddet 56 mennesker i RDF-flåder, og heldigt gennemførte redningsaktioner, senest de fire fiskeres dramatiske redning under den tidligere danske kutter Jane Jørgensens forlis ved Norge, skærpede danske fiskeres interesse for gummiredningsflåderne. En halv snes Esbjerg-fiskeskippere havde således allerede bestilt den nye type redningsflåde. Demonstrationen blev filmet af radioforhandler Poul Skelmose, Varde, med henblik på at kunne bringes i fjernsynsprogrammet Aktuelt dagen efter. Den dags formiddag havde en anden virksomhed, Elliot Equipment fra South Wales demonstreret sine tre- og seksmandsflåder, og denne demonstration faldt også heldigt ud. Firmaet var bl.a. i Esbjerg for at finde ud af, hvilken flådetype der havde de danske fiskeres interesse. den 11. og 12. december Frømanden, flyvemekaniker Bernhard Petersen ved gummiredningsflåden, hvis overdækning var forsynet med et vindue. B