Lavfloraen på 28 lokaliteter i Nationalpark Mols Bjerge. Alstrup V m.fl.

Transkript

1 Lavfloraen på 28 lokaliteter i Nationalpark Mols Bjerge Alstrup V m.fl. NATURRAPPORTER FRA NATIONALPARK MOLS BJERGE - nr. 1/2015

2 Kolofon: Titel: Lavfloraen på 28 lokaliteter i Nationalpark Mols Bjerge Forfattere: Vagn Alstrup (m. hjælp fra Ulrik Søchting, Agnete Juul, Jørn Kofod, Jørn Winther Jørgensen, Lars Jørgen Grønbjerg, Linda Kjær-Thomsen, Terkel Arnfred og Erland Nielsen) Udgiver: Nationalpark Mols Bjerge Projekt: Laverne i Mols Bjerge (J.nr. NST ) Finansiering Ansøgt og bevilliget kr nov. 2013, egenfinansiering via eget arbejde. Afsluttet dec Redaktion afsluttet 27. juli 2015 (Jens Redddersen) Omfang: 12 sider plus 7 sider Appendix Lagt på nettet: Januar 2016 Brug af materialet: Materialet må frit benyttes med udførlig kildeangivelse. Kildeangivelse: Alstrup V 2015: Lavfloraen på 28 lokaliteter i Nationalpark Mols Bjerge. Naturrapporter fra Nationalpark Mols Bjerge nr. 1. Rapporternes konklusioner og perspektiveringer er forfatternes og ikke nødvendigvis Naturrapporter fra Nationalpark Mols Bjerge nr 1 - Alstrup m.fl. 2015: Laver fra 28 lokaliteter i Nationalpark Mols Bjerge 2

3 Laverne (lichener) er en udbredt og stor gruppe af svampe, der har symbiose med fotosyntetiserende planter oftest alger. Der findes i Danmark et stort antal arter, som dog kun er kendt og kan identificeres sikkert af ganske få mennesker i landet. Denne undersøgelse er sat i værk på initiativ fra en række danske lav-specialister, og er alene tænkt som en række stikprøver godt fordelt geografisk og på levesteder rundt i Nationalpark Mols Bjerge. Det er derimod slet ikke tænkt, og skal derfor heller ikke vurderes sådan, som en kortlægning af laver i nationalparken. Undersøgelsen kan dog måske være med til at sætte laver på dagsordenen i arbejdet med natur og naturbeskyttelse i Nationalpark Mols Bjerge. Der findes to publicerede arbejder vedrørende laverne i Nationalpark Mols Bjerge, nemlig en ældre (Christiansen 1946), der undersøgte det fredede areal ved Strandkær, og fornylig en undersøgelse af laverne på og omkring Kalø Slotsruin, udført i 2013 i 700-året for Kalø Slot af Vagn Alstrup, Agnete Juul, Anne-Grethe Lentz, Lars Jørgen Grønbjerg og Jørn Winther Jørgensen, publiceret i Ø-flora nr. 68, der kan ses på Dansk Botanisk Forenings hjemmeside (Hammer & Wessberg 2013). Laverne er langsomtvoksende og nøjsomme organismer, som især findes på steder, hvor andre organismer ikke kan trives. De fleste formerer sig via sporer, disse arter spredes ofte kun med besvær, da spredningen er passiv, sporemængden som regel beskeden og spredningsvejene ofte lange. Andre arter kan formeres vegetativt, hvilket er en hurtig metode, hvorfor disse arter ofte optræder i stor mængde som pionérvegetation. Laverne er flerårige og kan studeres året rundt. Laverne er følsomme overfor forsuring af luften, hvorfor de var i voldsom tilbagegang fra ca til ca Fra ca har der været en tiltagende eutrofiering, hvilket har bevirket øget konkurrence fra planter på næringsfattig bund. METODE: Laverne i Nationalpark Mols Bjerge blev undersøgt i løbet af en uge, maj Nærværende rapport omhandler fundene gjort i løbet af denne uge, hvor 28 lokaliteter spredt over hele området blev undersøgt (se Tabel 1). Som kortet (Figur 1) viser, ligger de fleste lokaliteter grupperet i tre hovedområder, nemlig kerneområdet Mols Bjerge (inkl. kanterne, fx Strandkær Strand og Porskær Stenhus, loks. 1-6, 9, 21-23, 29), Stubbe Sø (15-17, 19-20) og Kalø Gods (11-13, 26-27). Derudover er der kun spredte lokaliteter, fx Dråby Kirke (24), Jernhatten (18), Øer (24) og Dragsmur (7-8). Som nævnt ovenfor blev Kalø Slotsruin og halvøen der undersøgt i i anden forbindelse. De to undersøgelser vil muligvis blive publiceret samlet andetsteds. De ni ovennævnte personer opsøgte og identificerede laverne på hver lokalitet; nogle deltog dog ikke hele tiden. På hver lokalitet var der normalt valgt et særligt levested, fx et bestemt træ (lok. 27 Kalø), sten langs Toggerbovej (lok. 22 Trehøje) eller alt i et Biowide-prøvefelt ( (loks. 12, 23, 28, Hestehave Skov, Helligkilde overdrev og Langemosen). På den udvalgte lokalitet og levested søgte gruppen alle arter, indtil man fornemmede, at der næppe var mere. Der er brugt 1-2 timer hvert sted x 7-9 personer, og ca mandtimer/lokalitet. De fleste laver er identificeret på stedet, i tvivlstilfælde er prøver taget med hjem til nærmere undersøgelse (Vagn Alstrup og/eller Ulrik Søchting). Bestemmelse følger den nyeste internationale litteratur. Taxonomi og navngivning er Naturrapporter fra Nationalpark Mols Bjerge nr 1 - Alstrup m.fl. 2015: Laver fra 28 lokaliteter i Nationalpark Mols Bjerge 3

4 up-to-date og følger i de fleste tilfælde Santessons Lista, der ajourføres løbende og kan ses på Uppsala Universitets hjemmeside. Danish Lichen Checklist (Københavns Universitet, Biologisk Instituts hjemmeside) er forældet og opdateres ikke længere. Derimod er laverne ved at blive inkorporeret sammen med svampene på Danbifhjemmesiden Alle fund er (via tillægsbevilling fra nationalparken) indtastet juli 2015 i databasen Svampeatlas og dermed offentligt tilgængelige. Figur 1: Kort over størstedelen af Nationalpark Mols Bjerge, med placeringen af de 28 lokaliteter i lav-undersøgelsen 2014 (Jernhatten den østligste).numre, jf Tabel 1 og Bilag 1. Kalø Slotruin er kortlagt i en anden undersøgelse i Naturrapporter fra Nationalpark Mols Bjerge nr 1 - Alstrup m.fl. 2015: Laver fra 28 lokaliteter i Nationalpark Mols Bjerge 4

5 Laverne kan inddeles i otte økologiske grupper: Skovarter: laver på bark og ved i sluttet skov. - Parkarter: laver på bark (og ved) af fritstående træer på overdrev, vejtræer mv. - Vedarter :laver på forarbejdet ved, hegn, havemøbler mv. - Stenlaver: laver på fritliggende kampesten, stendiger, stendysser mv. - Kalkarter: laver på kalksten og kalkholdige bygningsmaterialer. - Kystarter: laver på saltpåvirkede kyststen. - Jordarter: laver på jord i heder, overdrev og sandstrande. - Lavparasitter: svampe, der parasiterer laver. Nogle arter kan henføres til flere kategorier fx Hypogymnia physodes, der mest er epifytisk (på bark) men også træffes på ved, sten og jord. Cladonia-arterne findes oftest på jord (sand eller humus) men nogle arter optræder også epifytisk. I hoveddata-arket (Excel) er arterne oplistet i alfabetisk orden og til hver art er både opgivet dens officielle sjældenheds- eller trusselskategori efter Danish Lichen Redlist (Wind & Pihl 2010). Tabel 1: De besøgte lokaliteter. Numre henviser til tal på kortet (Figur 1) og i artsoversigten (Tabel 2): 1. Molslaboratoriet, de nære omgivelser og langs vejen ca. 1 km mod vest fra besøgscentret 2. Strandkær Strand 3. Kampesten langs vejen fra Strandkær til Agri, ca. 1 km øst for Agri 4. Skoven ved Strandkær Strand 5. Porskær Stenhus 6. Vistoft Kirke. Stendiget og træer. 7. Begtrup Vig ved Særbækhuset 8. Dragsmur 9. Bogens Søvej, landevejstræer. 10. I. P. Christensens Vej 5, havemur, havemøbler, træer. 11. Ringelmose Skov, nordøstlige del. 12. Hestehave Skov, Biowide-felt og sydlige skovkant. 13. Kalø Hovedgård, park og gårdsplads. 14. Ø for Korup Sø, krat. 15. SV for Stubbe Sø, overdrev med fyrretræer 16. Søholtvej, N for Stubbe Sø, forstmæssigt drevet skov. 17. S for Øksenmølle, skovkant. 18. Jernhatten, gammelskov, strand. 19. V for Stubbe, skoven på begge sider af skovvejen S for Stubbe Sø. 20. Ørnbjerg Mølle 21. Skovbjerg, tilgroet overdrev 22. Trehøje, sten ved parkeringspladsen 23. Helligkilde, overdrev, Biowide-felt 24. Øer, hede 25. Dråby Kirke, stendige 26. Bregnet Kirke, stendige, træer på kirkegården. 27. P-plads ved Kalø Ruin, gammelt egetræ N for vejen, også undersøgt Langemose, tørvemose, Biowide-felt. Naturrapporter fra Nationalpark Mols Bjerge nr 1 - Alstrup m.fl. 2015: Laver fra 28 lokaliteter i Nationalpark Mols Bjerge 5

6 RESULTATER & DISKUSSION: GENERELT Alle fund er oplistet i Tabel 2 (bagerst i rapporten), hvor lav-arterne er opført efter slægtsskab, med slægterne i alfabetisk orden, dog er de 9 parasitiske svampe anført til sidst. På de 28 lokaliteter er der gjort i alt 851 fund, fordelt på 205 arter, heraf 9 parasitiske. Det svarer til 30,5 arter pr. lokalitet, som dog falder i et stort spænd med lokaliteterne 26, 1, 20 (Bregnet Kirke, Strandkær & Ørnbjerg Mølle) klart adskilt i toppen med hhv. 74, 69 og 59 arter. I bunden ligger 7 lokaliteter med arter (loks. 4, 9, 12, 15, 16, 21, 28). SJÆLDNERE ARTER: Beskyttelsen af den særlige og truede del af biodiversiteten har stor betydning i nationalparkerne. Derfor er der til alle arterne knyttet en sjældenheds- og trussels-kategori, jf. ovenfor. Der var dog et mindre antal arter, der ikke er blevet rødlistevurderet. I det følgende er der kun angivet videnskabelige (latinske) navne, da de danske navne vil være ligeså ukendte for langt de fleste. RE (forsvundet): Ud af de 205 fundne arter var der ingen (0 arter) i højeste rødlisteniveau (RE). CR (Kritisk truet): Der var hele 8 arter (3,9%) i næsthøjeste kategori CR, nemlig arterne Chaenotheca brachypoda, Lecanora confusa, Mycocalicium subtile, Pertusaria leucostoma (P.leioplaca), Rhizocarpon geminatum, Verrucaria dufourii, Xanthoparmelia stenophylla (X. somloensis) og Xanthoparmelia tinctina. Det er karakteristisk, at sjældne arter findes sjældent, idet de 7 arter kun havde 1 forekomst og X. stenophylla med 2 forekomster sv.t. 1,13 forekomster pr. art. Rhizocarpon geminatum (Tosporet Landkortlav) er en af de højt-rødlistede arter, fundet i denne undersøgelse med almindeligt løv (thallus) i lysegråt og sporedannelse i de koksgrå pletter. Fundet på granitsten v. Dragsmur. Foto: Agnete Juul. Naturrapporter fra Nationalpark Mols Bjerge nr 1 - Alstrup m.fl. 2015: Laver fra 28 lokaliteter i Nationalpark Mols Bjerge 6

7 EN (Moderat truet): Der var hele 9 arter (4,4%) i trediehøjeste kategori EN, nemlig arterne Cladonia ramulosa, Encylium limosum (Collema l.), Haematomma ochroleucum var.porphyrium, Melanohalea exasperata (Melanelia e.),opegrapha viridis, Opegrapha vulgata, Pyrenula nitida, Stereocaulon saxatile og Polysporina subfuscescens (P. lapponica) parasitisk på Acarospora fuscata. Her var der 5 arter med kun én forekomst, 2 arter med 2 forekomster og 2 arter med 3 forekomster, sv.t. 1,67 forekomster pr. art. SJÆLDNE ( - ): Tre arter er opført som sjældne, da de ikke er rødlistevurderet efter det nye system. Det er arterne Arthonia didyma, Athallia vitellinula (Caloplaca v.) og Verrucaria dolosa. VU (Sårbare): Hele 53 af de fundne arter (26%) er i Rødliste-kategorien VU (vulnerable = sårbar). De var igen lidt mere hyppigt forekommende, sv.t. 2,74 lokaliteter pr. art. Figur 2: Oversigt over Rødliste-kategorierne, som der også refereres til i denne undersøgelse og rapport. Fra Naturstyrelsens hjemmeside vedr. Den Danske Rødliste. Øvrige: Endelig er 21 arter i gruppen NT (næsten truet, 3,86 loks/art), 97 arter i LC (ikke truet, 5,83 loks/art), mens resten enten ikke har tilstrækkelige data (DD), ikke mulig (NA) eller ikke bedømt (NE). Hele 73 ud af de fundne 205 arter (36%) var altså m.el.m. sjældne og/eller truede (kategorierne CR, EN, VU og Sjældne). Hvis man er vant til at se rødlisteoversigter fra andre organismegrupper, fx karplanter eller insekter, er der rigtig mange arter her i de høje trusselskategorier. Rødlistevurderingerne bygger for alle organismegrupper på arternes tilbagegang det gælder også for laverne. De fleste laver formerer sig med sporer, og sporerne skal finde en passende symbiosepartner, oftest en alge-art, for at udvikle sig. Laver er længelevende og har ringe og kompliceret spredningsformåen. Derfor er de generelt mere truede end mange andre organismegrupper. Naturrapporter fra Nationalpark Mols Bjerge nr 1 - Alstrup m.fl. 2015: Laver fra 28 lokaliteter i Nationalpark Mols Bjerge 7

8 7 Lokaliteter pr. art Lokaliteter pr. art RE (0) CR (8) EN (9) VU (53) NT (21) LC (97) Figur 3: Rødlistekategorier fra de mest truede (RE) til de mindst truede (LC) og antallet af fundne arter i hver kategori (tal i parentes). Søjlerne viser det gennemsnitlige antal lokaliter, som arterne fandtes på. Naturligt nok fandtes de mest truede arter på færrest lokaliteter. Figur 3 illustrerer også, at rødliste-vurderingen vender rigtigt jo sjældnere arternes regnes for at være, jo færre lokaliteter blev de fundet på i undersøgelsen. En art behøver ikke dog ikke nødvendigvis være sjælden for at være truet, men den skal være i markant og længerevarende tilbagegang, og det er mange laver, på grund af ændrede driftsformer og andre indgreb i naturen. Det er netop derfor, de er egnede indikatorarter. Personerne i undersøgelses lav-gruppe kan langt lettere finde de truede arter, fordi der var samlet stor erfaring i, hvor man skal lede. Laver i skovene De fleste skove er opstået ved tilgroning efter ophørt græsning og består mest af løvskov, det gælder fx. Skovbjerg (lok. 21) og Strandkær Strandskov (4). Skovbjerg er et tilgroet overdrev, hvilket ses af gammel indhegning og mange buske. Ved tilgroningen blev parkarterne på de fritstående træer samt jordboende og stenboende arter skygget væk, og en egentlig skovflora er omvendt endnu ikke udviklet, så skoven er nu meget fattig på laver. Strandkær Strandskov har præg af buskskov, hvor lave buske og tagrør dominerer mellem de gamle birketræer, der stadig står ret lyst og derfor har beholdt parkkarakteren, men uden sjældne arter. Den gamle skov på Strandkær (ikke strandskoven) var artsrig, da den blev undersøgt i 1940 erne, især på Bøgeskrænten og Poppellunden. Træerne i Poppellunden er gået ud, og på Bøgeskrænten er de fleste laver forsvundet formentlig pga. luftforurening, begge områder er nu yderst fattige på laver, og en liste er ikke udarbejdet. Naturrapporter fra Nationalpark Mols Bjerge nr 1 - Alstrup m.fl. 2015: Laver fra 28 lokaliteter i Nationalpark Mols Bjerge 8

9 En gammel skov findes på Jernhatten (18). Det er gammel stævningsskov med mangestammede træer og ret gode lysforhold. Her fandtes fx. Graphis scripta, Lecanora confusa, Opegrapha atra, O. varia, O. viridis, O. vulgate, Pyrenula nitida, Pyrrhospora quernea og Ramalina fraxinea. Skovene omkring Stubbe Sø (15, 16, 17, 19) er plantager, visse steder ret artsrige men uden egentlige sjældenheder. Syd for Øksenmølle (17) fandtes dog Loxospora elatina. Ringelmose Skov (11) er også en driftsskov, her fandtes fx Chaenotheca brachypoda, Opegrapha atra, O. rufescens, O. viridis og Pyrrhospora quernea. Hestehave Skov (12) blev kun kort besøgt, her fx Chrysothrix candelaris (2013), Lepraria lobificans, Pertusaria leioplaca og Phlyctis agelaea. Laver i parklandskaber Parken ved Kalø Hovedgård (lok. 13) er artsrig med bl.a. Lecanora intumescens, Melanohalea laciniatula og Physconia perisidiosa. På Bregnet Kirkegård (26) står der to meget gamle aske-træer med veludviklet lavflora: Anaptychia ciliaris, Chrysothrix candelaris, Lepraria lobificans, Physconia distorta, Pyrrhospora quernea, Ramalina fraxinea (meget store eksemplarer), og Schismatomma decolorans. Denne flora ligner den, man kunne finde på gamle askeog elmetræer før luftforureningen satte ind, og før elmene bukkede under for sygdom. Det fritstående landevejstræ (eg) overfor P-pladsen ved Kalø Slotsruin (27) rummede 40 arter omkring 1980 (Svane, upubliceret liste) men i 2014 kun 20 arter fx. Calicium viride og Ramalina fraxinea, men ellers kun almindelige arter. Vejtræerne ved Bogens Søvej (9) er artsfattige ligesom træerne på Vistoft Kirkegård (6) og træerne på I. P. Christensens Vej 5 (Dråby, lok 10). Området omkring Ørnbjerg Mølle (20) er artsrigt med Anaptychia ciliaris, Bacidia rubella, Candelariella reflexa, Melanohalea laciniatula, Parmelia submontana, Physconia distorta, Pleurosticta acetabulum, Ramalina fraxinea og Usnea hirta. Buskvegetationen på overdrevet ved Trehøje blev ikke undersøgt. Overdrevet ved Helligkilde (23) husede f.eks. Loxospora elatina og Melanohalea exasperata. Ved Dråby Kirke (25) fandtes Physconia perisidiosa. Vedboende arter Der var ikke ret meget dødt ved og defor ikke mange vedboende arter. Gamle stakitter og hegnspæle er de klassiske voksesteder for disse laver, men overraskende var det, at gamle havemøbler på I. P. Christensens Vej nr. 5, hvor vi havde basis, havde en ganske veludviklet flora bl.a. med Xylographa vitilago. Det kan dog bemærkes, at ved undersøgelsen i 2013 fandt vi en rig flora på det gamle hegn, der afgrænser strandengen ved Kalø-ruinen. Stenboende laver Der skelnes her mellem saltpåvirkede sten på strandenge og sten i indlandet. De strandenge, der indgik i denne undersøgelse, var fattige på fritliggende sten, og hvor de fandtes, var de meget skyggede og artsfattige. Sten ved parkeringspladsen på Trehøje (lok. 22) var artsrige med bla. Xanthoparmelia tinctina og X. somloensis, Polysporina subfuscescens, Rhizocarpon geminatum og Rinodina oleae. Lokalitet 3, der består af fritliggende sten Naturrapporter fra Nationalpark Mols Bjerge nr 1 - Alstrup m.fl. 2015: Laver fra 28 lokaliteter i Nationalpark Mols Bjerge 9

10 langs Agri Bavnehøj-vejen var artfattig. Artsrig var også stendiget omkring Bregnet Kirke (26) med Diplotomma alboatrum og Opegrapha zonata. Vistoft Kirke (6) og Dråby Kirke (25) var artsfattig formentlig på grund af afrensning af stendigerne. Mange steder bruger man at vaske stenene med klorin, hvilket ikke alene fjerner alger med også laver. Det på trods af, at brug af pesticider er forbudt på kirkegårde, der ellers ville være refugier for laver. Porskær Stenhus (5) er artsfattig med med Lecidea erythrophaea, Miriquidica deusta, Umbilicaria polyphylla og Xanthoparmelia somloensis. Ramalina fraxinea (Stor Grenlav) var en af 20 genfund udaf de 40 parkarter, der blev registreret i 1980 på det fritstående gamle træ v. Kalø Slotsruin P-pladsen. Foto: Lars Jørgen Grønbjerg. Kalkarter Disse arter findes især på bygningssten, mørtel og fliser mv. Der blev ikke fundet mange kalkboende arter i denne undersøgelse, men i 2013 fandt vi en rig flora på Kalø-ruinen (Ø-flora nr. 68). Jordboende arter Heden ved Øer (24) er velplejet med lav vegetation og mange jord- eller rettere sandboende arter bl.a. adskillige Cladonia-arter og Stereocaulon saxatilis. Naturrapporter fra Nationalpark Mols Bjerge nr 1 - Alstrup m.fl. 2015: Laver fra 28 lokaliteter i Nationalpark Mols Bjerge 10

11 Lavparasitter Lav-parasitter er svampe, især ascomyceter og imperfecte svampe, der lever på og af laver. De fleste fundne arter er almindelige, dog er Polysporina subfuscescens moderat truet og Marchandiomyces aurantiacus sårbar. Bæger- og rensdyrlaverne vokser overvejende på jorden, og heden ved Øer havde stor diversitet af disse Cladoniaarter, her den truede (EN) Cladonia ramulosa (Kliddet Bægerlav). Foto: Lars Jørgen Grønbjerg. OPSUMMERING DE VIGTIGSTE LOKALITETER OG UDFORDRINGERNE: De bedste naturlokaliteter i nationalparken er alle karakteriseret ved lang uforstyrret kontinuitet, såsom Heden ved Øer (24), parklandskaberne ved Øksenmølle (17) og ved Kalø Hovedgård (13), skoven på Jernhatten (18) og fritliggende, uskyggede sten og visse kirkegårdsdiger. De undersøgte strandenge og overdrev er for det meste tilgroede og på vej til at udvikle krat eller skov og uden stor lichenologisk interesse. Kvælstofdeponering fremmer tilgroningen og derigennem forarmelse af floraen. Som tidligere nævnt er lavfloraen stærkt forarmet på Bøgeskrænten og Poppellunden ved Strandkær i forhold til 1940 erne, dels på grund af at poplerne er døde eller døende, dels formentlig på grund af tidligere luftforurening. Tilbagegangen på fritstående træer på grund af luftforurening er dokumenteret mange steder, og som nævnt også på lok. 27. Nogle af kirkegårdsdigerne afvaskes med klorin, hvilket har udpræget negativ virkning. Den driftsmæssige udfordring i nationalparken med hensyn til laverne er først og fremmest at bevare kontinuiteten på lysåbne områder, enten ved græsning eller høslet af strandenge og overdrev, og at formindske ammoniakdeponeringen. I parklandskaber og på overdrev bør der plantes nye træer, som med tiden kan afløse de Naturrapporter fra Nationalpark Mols Bjerge nr 1 - Alstrup m.fl. 2015: Laver fra 28 lokaliteter i Nationalpark Mols Bjerge 11

12 ældre. Desværre er de vigtigste træarter, elm og ask udsat for sygdom, men eg, popler, abild, bøg mv. er egnede træer. Træerne må ikke stå så tæt, at de skygger for hinanden. På heden er det vigtigt, at der stedse er partier med åbent sand, og at der ikke sker tilgroning eller ophobning af humus. Brugen af klorin og sprøjtemidler på kirkegårdsdigerne bør ophøre. Kirkegårdsdiget rundt om Vistoft Kirke er langt og lysstillet og har rummet en stor reliktflora og mange laver. Driften, fx rengøring og omlægning, er sandsynlige årsager til nutidens fattige flora. Foto: Nationalpark Mols Bjerge. KILDER: Rødlisten, Wind P & Pihl S 2010: The Danish Redlist (Aarhus Universitet). Santessons Lista (Uppsala Univ.) - Ø-flora nr. 68, DBF på (pp ) Christiansen MS 1946: Lavfloraen på det fredede areal ved Strandkær på Mols. - Botanisk Tidsskrift 48: Naturrapporter fra Nationalpark Mols Bjerge nr 1 - Alstrup m.fl. 2015: Laver fra 28 lokaliteter i Nationalpark Mols Bjerge 12

13 Tabel 2: Oversigt over alle laver i 2014-undersøgelsen på de 28 udvalgte lokaliteter i Nationalpark Mols Bjerge, i alt 851 observationer fordelt på 205 arter. Lok. nr Lok. navn forkortet jf Tabel 1 s. 4 MoL StN Agr StS Pos Vis Beg Dra Bog IPK Rin Hes Antal arter pr. lokalitet Gns. 30,5 art/lok. VIDENSKABELIGT NAVN DANSK NAVN Acarospora fuscata x x x x x x x x x x x x brun småsporelav Alyxoria (Opegrapha) varia x x x alm. bogstavlav Amandinea pelidna (ej i Dan. Lichen Checklist) x x -- Anaptychia ciliaris x x allé-frynselav Anisomeridium polypori (A. nyssageum) x x x sprække-punktlav Arthonia (Opegrapha) atra x x sort bogstavlav Arthonia didyma x oliven-pletlav Arthonia radiata x x x x x stjerne-pletlav Arthonia spadicea x x skygge-pletlav Aspicilia cinerea x x x x grå hulskivelav Aspicilia contorta x x indviklet hulskivelav Athallia (Caloplaca) holocarpa x x x x x x x liden orangelav Athallia (Caloplaca) vitellinula x æggegul orangelav Bacidia rubella x rødbrun tensporelav Bryoria fuscescens x alm. mankelav Buellia aethalea x x x x x x x x x klippe-sortskivelav Buellia griseovirens x x x x x x x x x x grågrøn sortskivelav Buellia punctata x x x x x x x x x x liden sortskivelav Calicium viride x gulgrøn nålelav Caloplaca cerina x voksgul orangelav Caloplaca saxicola x x x x mur-orangelav Candelariella aurella x x x x x liden æggeblommelav Candelariella coralliza x x x x x x pude-æggeblommelav grynskællet Candelariella reflexa x æggeblommelav Kal Kor Gra Søh Øks Jer Stu Ørn Sko Tre Hel Øer Drå Bre KaP Lan Naturrapporter fra Nationalpark Mols Bjerge nr 1 - Alstrup m.fl. 2015: Laver fra 28 lokaliteter i Nationalpark Mols Bjerge 1

14 Lok. nr Lok. navn forkortet jf Tabel 1 s. 4 MoL StN Agr StS Pos Vis Beg Dra Bog IPK Rin Hes Candelariella vitellina x x x x x x x x x x alm. æggeblommelav Candelariella xanthostigma x x x x x x kornet æggeblommelav Cetraria aculeata x grubet tjørnelav Chaenotheca brachypoda x gulgrøn knappenålslav Chaenotheca brunneola x skov-knappenålslav Chaenotheca ferruginea x x x rustbrun knappenålslav Chrysothrix candelaris x x x gul støvlav Circinaria (Aspicilia)caesiocinerea x x x x x fuglestens-hulskivelav Cladonia arbuscula ssp. mitis x mild rensdyrlav Cladonia arbusc. ssp. squarrosa x gulhvid rensdyrlav Cladonia borealis x nordlig bægerlav Cladonia chlorophaea x x x x x x x x x brungrøn bægerlav Cladonia coniocraea x x x x x x x træfods-bægerlav Cladonia cornuta x x x syl-bægerlav Cladonia digitata x finger-bægerlav Cladonia diversa x rød bægerlav Cladonia fimbriata x x x x x x bleggrøn bægerlav Cladonia floerkeana x x x x lakrød bægerlav Cladonia foliacea x fliget bægerlav Cladonia furcata x x x kløftet bægerlav Cladonia glauca x x grågrøn bægerlav Cladonia gracilis x slank bægerlav Cladonia macilenta x indsvunden bægerlav Cladonia ochrochlora x x x stød(tidl. træfods)-bægerlav Cladonia pleurota x skarlagenrød bægerlav Cladonia polydactyla x vifte-bægerlav Cladonia portentosa x x x hede-rensdyrlav Cladonia pyxidata x tragt-bægerlav Cladonia ramulosa x x x kliddet bægerlav Cladonia rangiferina x askegrå rensdyrlav Cladonia rangiformis x x x spættet bægerlav Kal Kor Gra Søh Øks Jer Stu Ørn Sko Tre Hel Øer Drå Bre KaP Lan Naturrapporter fra Nationalpark Mols Bjerge nr 1 - Alstrup m.fl. 2015: Laver fra 28 lokaliteter i Nationalpark Mols Bjerge 2

15 Lok. nr Lok. navn forkortet jf Tabel 1 s. 4 MoL StN Agr StS Pos Vis Beg Dra Bog IPK Rin Cladonia scabriuscula x x x ru bægerlav Hes Cladonia sulphurina x opblæst bægerlav Cliostomum griffithii x x x x trefarvet tensporelav Coenogonium pineti (Dimerella p.) x x x x x x x liden vokslav Dendrographa (Schismatomma) decolerans x forsk-farvet skurvelav Diplotomma alboatrum (Buellia a.) x sorthvid sortskivelav Encylium limosum (Collema l.) x dynd-bævrelav Encylium tenax (Collema t.) x tyk bævrelav Enterographa zonata (Opegrapha z.) x brungrå prægelav Evernia prunastri x x x x x x x x x x x x x x x alm. slåenlav Evernia prunastri v. herinii x x grå slåenlav Flavoplaca citrina (Caloplaca c.) x x x x x x x x støvet orangelav Flavoplaca flavocitrina (Caloplaca f.) x x x x x x grynskællet orangelav Graphis scripta x alm. skriftlav Gyalolechia flavovirescens (Caloplaca f.) x x x x x gulgrøn orangelav Haematomma ochroleucum x x x gul trådkantlav Haematomma ochroleucum var.porphyrium x x x grå trådkantlav Hydropunctaria maura (Verrucaria m.) x strand-vortelav Hypocenomyce scalaris x x småskællet muslinglav Hypogymnia physodes x x x x x x x x x x x x x x x x x alm. kvistlav Hypogymnia tubulosa x x x x x x x finger-kvistlav Lecania cyrtella x x x hylde-lecania Lecanora albescens x x x x cement-kantskivelav Lecanora argentata x x sølv-kantskivelav Lecanora campestris x x mur-kantskivelav Lecanora carpinea x x x x hviddugget kantskivelav Lecanora chlarotera x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x brun kantskivelav Lecanora confusa x narre-kantskivelav Lecanora conizaeoides x x by-kantskivelav Lecanora dispersa x x x x x x x x x spredt kantskivelav Lecanora expallens x x x x x x x x x x x x x x x x bleggul kantskivelav Kal Kor Gra Søh Øks Jer Stu Ørn Sko Tre Hel Øer Drå Bre KaP Lan Naturrapporter fra Nationalpark Mols Bjerge nr 1 - Alstrup m.fl. 2015: Laver fra 28 lokaliteter i Nationalpark Mols Bjerge 3

16 Lok. nr Lok. navn forkortet jf Tabel 1 s. 4 MoL StN Agr StS Pos Vis Beg Dra Bog IPK Rin Hes Lecanora gangaleoides x x x x x x x mark-kantskivelav Lecanora intricata x klippe-kantskivelav Lecanora intumescens x x filtrandet kantskivelav Lecanora polytropa x x x x x x x x x x x bleggrøn kantskivelav Lecanora pulicaris x x x x x alm. kantskivelav Lecanora rupicola x x x x x x x stengærde-kantskivelav Lecanora salina x saltstøv-kantskivelav Lecanora semipallida x --- Lecanora sulphurea x x x x x svovlgul kantskivelav Lecanora symmicta x x x x x x kvist-kantskivelav Lecanora umbrina x x x x x x x x --- Lecidea erythrophaea x bark-skivelav Lecidea fuscoatra x x x x x x x rudret skivelav Lecidea grisella (L. fuscoatra var. grisella) x x x x grå skivelav Lecidea lactea x x mælkehvid skivelav Lecidella elaeochroma x x x x x x x x x x x x x x x x x x x grågrøn skivelav Lecidella euphoria x x x x x x x x x x x vortet skivelav Lecidella scabra x x x x skurvet skivelav Lecidella stigmatea x x --- Lepraria incana x x x x x x x x x x x x x x x x x x alm. støvlav Lepraria lobificans x x x grøn støvlav Leptorhaphis epidermidis x x x birke-barkplet Loxospora elatina x x hvidlig brunskivelav Melanelixia fuliginosa (Melanelia f.) x x x x x x sod-skållav Melanelixia glabratula (M. fuliginosa var.g., Melanelia f.) Kal Kor Gra Søh x x x x x x x x x x x x x x x x x x allé-skållav Melanelixia subaurifera (Melanelia s.) x x x x x x guldpudret skållav Melanohalea exasperata (Melanelia e.) x vortet skållav Melanohalea exasperatula (Melanelia e.) x x x x kølle-skållav Melanohalea laciniatula (Melanelia l.) x x småfliget skållav Micarea prasina x grøn kornlav Øks Jer Stu Ørn Sko Tre Hel Øer Drå Bre KaP Lan Naturrapporter fra Nationalpark Mols Bjerge nr 1 - Alstrup m.fl. 2015: Laver fra 28 lokaliteter i Nationalpark Mols Bjerge 4

17 Lok. nr Lok. navn forkortet jf Tabel 1 s. 4 MoL StN Agr StS Pos Vis Beg Dra Bog IPK Rin Miriquidica deusta (Lecidea d.) x x x metal-skivelav Mycocalicium subtile x ved-nålesvamp Mycoglaena myricae x liden porsprik Opegrapha rufescens x x x brun bogstavlav Opegrapha viridis x x grøn bogstavlav Opegrapha vulgata x oliven-bogstavlav Parmelia saxatilis x x x x x farve-skållav Parmelia submontana x --- Parmelia sulcata x x x x x x x x x x x x x x rynket skållav Parmeliopsis ambigua x x gul stolpelav Peltigera canina x x x hunde-skjoldlav Peltigera didactyla x x liden skjoldlav Peltigera rufescens x brun skjoldlav Hes Pertusaria albescens x x x x x x x hvidmelet prikvortelav Pertusaria hymenea x x x åben prikvortelav Pertusaria leucostoma (P.leioplaca) x tynd prikvortelav Pertusaria pertusa x x x x x alm. prikvortelav Phaeophyscia orbicularis x x x x x x x x x x grågrøn rosetlav Phlyctis argena x x x x x x x x x x x alm. sølvlav Physcia adscendens x x x x x x x x x x x x x hætte-rosetlav Physcia caesia x x x x blågrå rosetlav Physcia tenella x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x spæd rosetlav Physconia distorta x x pudret dugrosetlav Physconia perisidiosa x x liden dugrosetlav Placynthiella icmalea x x stift-skivelav Placynthiella uliginosa x x x x tørve-skivelav Platismatia glauca x x x blågrå papirlav Pleurosticta acetabulum x stor skållav Polycaulione candelaria (Xanthoria c.) x x x x x x tue-væggelav Polycaulione polycarpa (Xanthoria p.) x x x x x x x x x x x x x x x x x x x mangefrugtet væggelav Polysporina simplex x x x x x x x sort foldekantlav Kal Kor Gra Søh Øks Jer Stu Ørn Sko Tre Hel Øer Drå Bre KaP Lan Naturrapporter fra Nationalpark Mols Bjerge nr 1 - Alstrup m.fl. 2015: Laver fra 28 lokaliteter i Nationalpark Mols Bjerge 5

18 Lok. nr Lok. navn forkortet jf Tabel 1 s. 4 MoL StN Agr StS Pos Vis Beg Dra Bog IPK Rin Hes Porpidia cinereoatra x gråsort bredskivelav Porpidia crustulata x tynd bredskivelav Porpidia macrocarpa x alm. bredskivelav Porpidia soredizodes x x x x x x soral-bredskivelav Protoparmelia badia x mørk kantskivelav Protoparmeliopsis muralis x x x x x x randfliget kantskivelav Pseudevernia furfuracea x x x grå fyrrelav Pseudosagedia (Porina) aenea x x x x grønlig porina Pseudosagedia chlorotica x x x --- Psilolechia lucida x gul skyggelav Pyrenula nitida x glinsende kernelav Pyrrhospora quernea x x x x x alm. rødskivelav Ramalina farinacea x x x x x x x x x x melet grenlav Ramalina fastigiata x x x x x x x x x tue-grenlav Ramalina fraxinea x x x x x stor grenlav Rhizocarpon distinctum x --- Rhizocarpon geminatum x tosporet landkortlav Rhizocarpon geographicum x x x x x gulgrøn landkortlav Rhizocarpon lecanorinum x krave-landkortlav Rhizocarpon reductum (R.obscuratum) x x x x x x x mørk landkortlav Rinodina oleae (R. gennarii) x x kyst-knaplav Sarea resinae x brun harpiksskive Scoliciosporum chlorococcum x x x x x x x x x x x x x x x x x by-snosporelav Scoliciosporum umbrinum x skygge-snosporelav Stereocaulon saxatile x klit-korallav Tephromela atra x x x sortfrugtet kantskivelav Trapelia coarctata x hvidrandet brunskivelav Trapelia placodioides x randlobet brunskivelav Trapeliopsis flexuosa x x x x x spanskgrøn skivelav Trapeliopsis granulosa x x x forskelligfarvet skivelav Tuckermanopsis chlorophylla x olivenbrun kruslav Kal Kor Gra Søh Øks Jer Stu Ørn Sko Tre Hel Øer Drå Bre KaP Lan Naturrapporter fra Nationalpark Mols Bjerge nr 1 - Alstrup m.fl. 2015: Laver fra 28 lokaliteter i Nationalpark Mols Bjerge 6

19 Lok. nr Lok. navn forkortet jf Tabel 1 s. 4 MoL StN Agr StS Pos Vis Beg Dra Bog IPK Rin Umbilicaria polyphylla x glat navlelav Usnea hirta x x liden skæglav Hes Verrucaria dolosa x kalkstens-vortelav Verrucaria dufourii x --- Verrucaria nigrescens x x x x x x x sortbrun vortelav Vulpicida pinastri (Cetraria p.) x x gul kruslav Xanthoparmelia conspersa x x messing-skållav Xanthoparmelia loxodes (Neofuscelia l.) x x x knudret skållav Xanthoparmelia mougeotii x x liden skållav Xanthoparmelia pulla (Neofuscelia p.) x mørkebrun skållav Xanthoparmelia stenophylla (X. somloensis) Kal Kor Gra Søh Øks Jer x x glat skållav Xanthoparmelia tinctina x --- Xanthoparmelia (Neofuscelia) verruculifera x x x x x x småknoppet skållav Xanthoria calcicola x vortet væggelav Xanthoria parietina x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x alm. væggelav Xylographa vitiligo x soral-vedskrift Stu Ørn Sko Tre Hel Øer Drå Bre KaP Lan PARASITTER: Arthonia intexta x x på Lecidella elaeochroma Athelia arachnoidea på mange laver x x x x (randet barkhinde) Illosporiopsis christiansenii på Physcia tenella Intralichen christiansenii på Candeleriella vitellina Marcandiomyces aurantiacus på Physcia tenella Polysporina subfuscescens (P. lapponica) på Acarospora fuscata Tremella cladoniae på Cladonia fimbriata Vouauxiella lichenicola på Lecanora chlarotera Xanthoriicola physciae på Xanthoria parietina x x x x x x x x x x x x x x x x x x x x Naturrapporter fra Nationalpark Mols Bjerge nr 1 - Alstrup m.fl. 2015: Laver fra 28 lokaliteter i Nationalpark Mols Bjerge 7

20 Naturrapporter fra Nationalpark Mols Bjerge nr 1 - Alstrup m.fl. 2015: Laver fra 28 lokaliteter i Nationalpark Mols Bjerge 8

21

22